DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2008

Transkript

1 DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2008 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Nøgletal for Danmarks Domstole Domstolenes fremtidige udfordringer Målrapportering Retterne Mål og resultater - byretterne Tidsfordeling på hovedområder - byretterne Analyser og vurderinger - byretterne Sagsflow - byretterne Verserende sager - byretterne Sagsbehandlingstider - byretterne Konjunkturfølsomme sager Aktivitet og produktivitet - byretterne Landsretterne Mål og resultater - landsretterne Sø- og Handelsretten Højesteret Domstolsstyrelsen Mål og resultater i Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Domstolsstyrelsens sagsbehandling Procesbevillingsnævnet Nævnets virksomhed i Regnskab Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordning Opfølgning på lønloft Bevillingsregnskab Påtegning Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen Resultatopgørelser for Domstolsstyrelsen ( ), Retterne ( ), Procesbevillingsnævnet ( ) og Tinglysningen ( ) Resultatopgørelse for Domstolsstyrelsen ( ) Resultatopgørelse for Retterne ( ) og Tinglysningen ( ) Resultatopgørelse for Procesbevillingsnævnet ( ) Bevillingsafregning for anden bevilling samt lovbundne bevillinger Fri proces ( ). Lovbunden Sagsgodtgørelser ( ) Erstatninger ( ) Retsafgifter ( ) Edb i tinglysningen ( )

3 Afgifter af dødsboer og gaver ( ) Tinglysningsafgifter ( ) Forelagte investeringer Nøgletal

4 1. Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole var i 2008 Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hørte også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland og Den Særlige Klageret. Vision for Danmarks Domstole Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Værdier for Danmarks Domstole Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde Overordnede målsætninger for Danmarks Domstole Ydelser: Vores sagsbehandling er effektiv, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Organisation: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Personale: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Resultat: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. 1 Domstolsstyrelsen udgiver også en særskilt årsberetning, der retter sig til den bredere offentlighed. Årsberetningen kan ses på 4

5 Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen 1. juli 1999 bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen. Procesbevillingsnævnet forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev overført til nævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af et Procesbevillingsnævn mv.). Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler bevillinger til fri proces. Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Vision og værdier for Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er de samme som for Danmarks Domstole. Vedrørende organisering henvises til Årets faglige resultater I 2008 har der været en stigning i antallet af afsluttede sager ved byretterne på omkring 15 pct. Tinglysningssagerne, som delvist er flyttet til Tinglysningsretten, er ikke medtaget i denne opgørelse. Den mest markante stigning er på fogedsager, tvangsauktioner og insolvensskiftesager, dvs. de konjunkturfølsomme sagstyper. Når der er foretaget en vægtning af de afsluttede sager (ekskl. tinglysning), er der fra 2007 til 2008 sket en stigning i afsluttede sager på ca. 17 pct., hvilket betyder, at byretterne nu ligger over niveauet for Der har samlet set fra 2007 til 2008 også været en stigning i antallet af modtagne sager på knap 14 pct. Dette dækker store stigninger på hhv. fogedsager og insolvensskiftesager. Den samlede produktivitet for byretterne er steget med ca. 10 pct. fra 2007 til 2008, og byretternes samlede produktivitet ligger ca. 2 pct. over niveauet for Der afvikles således flere sager - og flere sager pr. årsværk - ved domstolene end før. Udviklingen beskrives nærmere i kapitel 2. Også antallet af verserende sager ved domstolene er vokset fra 2007 til Denne situation er særlig vanskelig for domstolene, da der også i 2007 skete en stigning i antallet af verserende sager. Den samlede vækst i antallet af verserende sager ekskl. tinglysning er på knap 20 pct.. Det er især antallet af verserende fogedsager, som er steget med knap 38 pct. fra 2007 til 2008 og antallet af insolvensskiftesager, som er steget med over 22 pct. Det samlede antal af verserende straffesager er steget med ca.11,5 pct. Antallet af verserende civile sager er steget med ca. 6 pct. 5

6 Ophobningen af verserende sager ved domstolene i 2008 er bl.a. en konsekvens af den stigende sagstilgang. Domstolene har i 2008 afsluttet flere sager end tidligere og haft en stigende produktivitet, men har pga. stigningen i antallet af modtagne sager ikke kunnet følge med. Dette sammenholdt med ophobningen af verserende sager som følge af de mange ekstraopgaver i forbindelse med implementeringen af retskredsreformen i 2007 har givet domstolene et stort problem med at få afviklet de mange sager. Sagsbehandlingstiderne har generelt været stigende for byretterne i På alle sagsområder ekskl. tinglysning er sagsbehandlingstiden steget både i forhold til 2007 og til har været et år med stor aktivitet, men trods stigende produktivitet ophobes stadig flere verserende sager, hvilket får konsekvens for sagsbehandlingstiden. Udviklingen beskrives nærmere i kapitel 2. Landsretterne modtog i 2008 færre sager end før domstolsreformen. Det drejer især om civile 1. instanssager og nævningesager, som er flyttet til byretterne. Antallet af afsluttede sager er ligeledes faldet, således at der på flere sagsområder afsluttes færre sager, end der er modtaget, jf Højesteret har haft stigende sagsbehandlingstid på flere sagsområder, samtidig med at der er behandlet færre sager i 2008 set i forhold til Højesteret har i 2008 behandlet relativt flere 3. instanssager end tidligere, jf. kap I årsrapporten for 2007 anføres de væsentligste udfordringer for Danmarks Domstole i 2008 at være: Idriftsættelse og sikker implementering af e-tinglysningen Vellykket implementering af domstolsreformen (kredsreformen, instansordningen og indholdsreformen) Fastholdelse af sikker drift Den elektroniske tinglysning er udskudt fra oprindelig 1. april 2007 først til 2008 og derefter til primo september 2009 som følge af forsinkede it-leverancer. Systemet til fast ejendom er nu stort set færdigudviklet og testes i foråret 2009 af Domstolsstyrelsen og eksterne aktører, herunder finanssektoren og en række offentlige samarbejdspartnere. Udvidelsen af systemet til at omfatte bilbogen, personbogen og andelsboligbogen forventes i drift medio Driften af den nuværende tinglysning opretholdes ved byretterne frem til september 2009, hvorefter alle tingslysningsopgaver samles i Tinglysningsretten. Scanningsprojektet, der udgør en del af tinglysningsprojektet, er gennemført til tiden. På godt et år blev aktkopier svarende til 75 mio. A4-sider indscannet. Resultatet er et digitalt arkiv i god kvalitet, som kan tilgås overalt i landet. I 2008 fortsatte implementeringen af domstolsreformen. På bygningssiden fortsatte arbejdet med at lokalisere byretterne i nye og tidssvarende lokaler i Ved årets udgang var i alt 9 byretter flyttet sammen i nye bygninger. I løbet af 2009 forventes i alt halvdelen af byretterne at være på plads. 6

7 Indholdsreformerne blev implementeret i Det drejer sig om ændringer i behandlingen af en række sagsområder, som f.eks. styrkelse af forberedelsen i civile sager, småsagsprocessen, nævningesager ved byretterne, gruppesøgsmål og retsmægling. Domstolsreformen er med undtagelse af tinglysningsreformen gennemført og fungerer, dog har implementeringsprocessen som nævnt overfor medført en ophobning af verserende sager ved byretterne og dermed øgede sagsbehandlingstider. I 2007 og 2008 blev en række administrative opgaver delegeret til retterne. Det drejer sig om opgaver omkring lønstyring og andre personaleadministrative opgaver. Denne decentralisering har i 2008 medført en omfattende kursus- og rådgivningsindsats i forhold til retterne, således at de er rustet til at varetage de mange nye opgaver bedst muligt. It-driften var underlagt mange problemer i 2007 som følge af sammenlægningen til nye embeder, men driften er i løbet af 2008 blevet mere stabil med oppetider på omkring 99 pct Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole omfatter domstolenes ordinære driftsramme: Domstolsstyrelsen, Retterne og Procesbevillingsnævnet og Tinglysning. Domstolsstyrelsen administrerer en række andre hovedkonti, som anført nedenfor, men har afgrænset regnskabsaflæggelsen i årsrapporten til at omfatte de konti, som udgør Danmarks Domstoles driftsramme. Ved opgørelsen af balance og egenkapital vil alle konti, som Domstolsstyrelsen administrerer, dog indgå af tekniske årsager. 7

8 Figur 1.1 Indtægter og omkostninger Mio. kr Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Danmarks Domstoles regnskab for 2008 viser, at lønomkostninger udgør knap 68 pct. af de samlede omkostninger. Endvidere udgør afskrivninger en meget lille andel omkring 1 pct. af domstolsområdets omkostninger. Danmarks Domstole har kun mindre indtægter fra varesalg og sagsbehandling mv., hvorfor bevillingen er den væsentligste finansieringskilde. Danmarks Domstole er derfor overvejende en typisk bevillingsfinansieret virksomhed. Årets resultat inklusive bevillinger er et overskud på 27,0 mio. kr., hvilket dækker over forskydninger mellem retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 3. 8

9 Figur 1.2 Balancens sammensætning Mio. kr Aktiver Pas siver Aktiver Pass iver Aktiver Pas siver Egenkapital Langfristet gæld Immaterielle anlægsaktiver Finans ielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Kortfris tet gæld Materielle anlægsaktiver Om sætnings aktiver Balancen er opgjort på baggrund af alle konti, som Domstolsstyrelsen administrerer. På aktivsiden indgår visse it-projekter under udvikling under immaterielle anlægsaktiver, mens de materielle anlægsaktiver hovedsageligt består af it-udstyr. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. På passivsiden udgør mellemværender med SKAT ca. 1 mia. kr. af kortfristet gæld, da domstolene administrerer opkrævning af afgifter for SKAT jf. nedenfor. Faldet fra 2007 til 2008 i kortfristet gæld skyldes en midlertidig beholdning af midler vedrørende domstolenes sagsbehandling. Hensatte forpligtigelser udgøres af rådighedsløn til dommere, som i forbindelse med domstolsreformen har kunnet fratræde. 9

10 Figur 1.3 Egenkapitalens sammensætning Mio. kr Overført overskud Startkapital Samlet egenkapital Note 1: Der er foretaget en teknisk korrektion, se kap. 3.3 Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde. Det videreførte overskud vedr kommer fra konti både indenfor og udenfor Domstolsstyrelsens driftsområde. Alle konti administreres af Domstolsstyrelsen jf. kap Figur 1.4 Låneramme og SKB-gæld (mio. kr.) Bygge- og it-kredit Langfristet gæld Låneramme Danmarks Domstole har i 2008 haft en udnyttelsesgrad af lånerammen på knap 68 pct. Årsagen hertil er bl.a. udskydelsen af digitaliseringen af domstolenes juridiske fagsystemer samt forsinkelsen af idriftsættelsen af tinglysningssystemet. I 2009 forventes et skift fra bygge- og itkredit og langfristet gæld, idet digitaliseringen af tinglysningen færdiggøres og dermed aktiveres. 10

11 Når der er fastlagt en ny strategi for digitaliseringen af de øvrige systemer ved domstolene, vil udnyttelsesgraden ligeledes stige i de kommende år. Grundet Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i 2008 ikke overholdt alle regler vedrørende likviditetsordningen. Økonomistyrelsen har været orienteret herom. Danmarks Domstoles bevillinger administreres af Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen administrerer endvidere andre udgifter og indtægter, jf. tabel 1.2. Det skal særligt bemærkes, at tinglysningsafgifter og bo- og gaveafgifter administreres af domstolene, men regnskabsføres af SKAT. De administrerede konti er som hovedregel ikke medtaget i denne årsrapport, bortset fra i opgørelsen af balance og egenkapital, samt kap og 3.4., hvor de administrerede konti under 11 indgår. Tabel 1.2 Domstolsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter 2008 Art Bevillingstype Hovedkonti Navn Mio. kr. Bevilling Regnskab Lovbunden Fri proces Udgifter 299,8 316,8 Lovbundne bevillinger Øvrige administrerede Anden bevilling Sagsgodtgørelser m.v. Indtægter Udgifter 65,3 67,9 udgifter og indtægter Indtægter Anden bevilling Erstatninger Udgifter 2,6 0,8 Anden bevilling Retsafgifter mv. Indtægter Udgifter Indtægter 425,0 484,7 Anden bevilling Indtægter ved edb i tinglysningen Udgifter Indtægter 250,0 266,3 Skatter og afgifter Afgifter af dødsboer og gaver Udgifter 1,0 1,4 Indtægter 3.200, ,2 Skatter og afgifter Tinglysningsafgifter Udgifter Indtægter 7.200, , Nøgletal for Danmarks Domstole Af bilag 5.5. fremgår de økonomiske nøgletal for Danmarks Domstole. Da der i dag efter dispensation fra Økonomistyrelsen sker en sammenblanding af domstolenes midler til almindelig drift og midler fra skatteopkrævninger til SKAT, er visse af nøgletallene vanskelige at fortolke Domstolenes fremtidige udfordringer Den væsentligste udfordring for domstolene i de kommende år vil være: Idriftsættelse og sikker implementering af e-tinglysningen Konsolidering af domstolsreformen, herunder nedbringelse af sagsbehandlingstiderne Teknologisk modernisering 11

12 2. Målrapportering 2.1. Retterne Mål og resultater - byretterne Retterne er ikke omfattet af en resultatkontrakt, men der opstilles mål for sagsbehandlingstider ved retterne var det 2. år efter domstolsreformen. I det første år efter reformen var der en ophobning af sager på grund af den turbulente tid umiddelbart efter reformen. Det blev vurderet, at før de ophobede sagsbunker nedbringes, ville det være urealistisk at sætte mål om nedbringelse af sagsbehandlingstider, og derfor valgte Domstolsstyrelsen generelt at videreføre målene for 2007 i Som led i reformen kom der nye sagstyper til byretterne i 2008 i form af nævningesager og småsager, og som for de øvrige sagstyper er der sat mål for sagsbehandlingstider i disse sager. Politisk er der fastsat mål for afgørelsestiden i volds- og voldtægtssager og for ekspeditionstiden i tinglysningssager. For de særlige voldssager og voldtægtssagerne er målet for afgørelsestiden politisk fastlagt til 37 dage 2. Efter tinglysningsloven 3 skal dokumenter, der sendes til tinglysning, ekspederes inden for 10 dage efter anmeldelse til dagbogen. De øvrige mål for sagsbehandlingstider er fastsat af Domstolsstyrelsen i samarbejde med retterne. Som et ledelsesværktøj udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejder styrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Domstolsstyrelsen stiller værktøjer til rådighed for de enkelte retter, som belyser sagsflow og afgørelsestider måned for måned, således at der kan foretages en hurtig tilpasning af ressourcer og identifikation af indsatsområder. Domstolenes målopfyldelse for byretterne fremgår af tabel 2.1 nedenfor. Der er sat fremadrettede mål for 2009, 2010 og 2011, som kan ses på 2 Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager, hvor målet er nærmere analyseret. Se under 3 Tinglysningsloven 16, stk

13 Tabel 2.1 Opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider ved byretterne i 2008 Mål Resultat Status Afvigelse Straffesager 1. Nævningesager Andel under 4 mdr. 60 % 54% Ikke opfyldt -6% Andel under 6 mdr. 80 % 83% opfyldt 3% 2. Domsmandssager Andel under 3 mdr. 65 % 57% Ikke opfyldt -8% Andel under 6 mdr. 90 % 79% Ikke opfyldt -11% 3. Sager uden domsmænd Andel under 2 mdr. 65 % 50% Ikke opfyldt -15% Andel under 6 mdr. 95 % 91% Ikke opfyldt -4% 4. Tilståelsessager Andel under 2 mdr. 62 % 38% Ikke opfyldt -24% Andel under 6 mdr. 90 % 74% Ikke opfyldt -16% 5. Særlige voldssager Andel under 37 dage 54 % 51% Ikke opfyldt -3% Andel under 2 mdr. 73 % 69% Ikke opfyldt -4% 6. Voldtægtssager Andel under 37 dage 50 % 49% Ikke opfyldt -1% Andel under 2 mdr. 70 % 69% Ikke opfyldt -1% Civile sager 7. "Tunge" almindelige sager Andel under 12 mdr. 45 % 45 % opfyldt 0% Andel under 18 mdr. 60 % 78 % opfyldt 18% 8. Øvrige almindelige sager Andel under 12 mdr. 60 % 47 % Ikke opfyldt -13% Andel under 15 mdr. 72 % 62 % Ikke opfyldt -10% 9. Boligretssager Andel under 12 mdr. 66 % 50 % Ikke opfyldt -16% Andel under 15 mdr. 78 % 67 % Ikke opfyldt -11% Familieretssager 10. Andel under 3 mdr. 56 % 21 % Ikke opfyldt -35% Andel under 6 mdr. 83 % 64 % Ikke opfyldt -19% 11. Småsagsproces Andel under 4 mdr. 60 % 12 % Ikke opfyldt -48% Andel under 6 mdr. 75 % 45 % Ikke opfyldt -30% Fogedsager 12. Almindelige fogedsager Andel under 2 mdr. 72 % 52 % Ikke opfyldt -20% Andel under 4 mdr. 93 % 85 % Ikke opfyldt -8% 13. Særlige fogedsager Andel under 2 mdr. 80 % 71 % Ikke opfyldt -9% Andel under 4 mdr. 96 % 94 % Ikke opfyldt -2% 14. Betalingspåkrav Andel under 2 mdr. 55 % 41 % Ikke opfyldt -14% Andel under 4 mdr. 85 % 72 % Ikke opfyldt -13% Tinglysning 13. Andel indenfor 10 dage 100% 90% Ikke opfyldt -10% De fleste mål for sagsbehandlingstiderne er ikke opfyldt i Men for nævningesager og tunge civile sager er målene opfyldt. Desværre vurderes den høje målopfyldelse for netop disse sager at skyldes, at sagstyperne er nye ved byretterne 4, og at særligt målingerne på de lange tidsintervaller 5 4 Nævningesagerne er fra 1. januar 2008 og de tunge civile sager er fra 1. januar Under 6 mdr. for nævningesager og under 18. mdr. for tunge civile sager. 13

14 ikke er fuldt indfaset endnu. Dette underbygges af, at målopfyldelsen er faldet løbende i 2008 og forventes således yderlige at falde i løbet af De fastsatte mål for vold- og voldtægtssager er ikke opfyldt, men det er meget tæt på. Særligt for voldtægtssagerne som kun ligger 1 pct. fra målene. Sammenlignet med 2007 er der sket en lille stigning i opfyldelsen af målet om sagsbehandlingstid under 37 dage for voldssager fra 50 pct. i 2007 til 51 pct. i For voldtægtssagerne har der været en lidt større stigning i opfyldelsen af målet om sagsbehandlingstid under 37 dage fra 46 pct. i 2007 til 49 pct. i For en nærmere analyse af målopfyldelsen henvises til Domstolsstyrelsens bidrag til den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager 6. Målopfyldelsen for tinglysningen, der nu delvist er flyttet til Tinglysningsretten, hvor alle tinglysningsekspeditioner fra september 2009 samles, er på 90 pct. Dvs. at 90 pct. af alle tinglysningsekspeditioner behandles på under 10 dage. Til sammenligning var målopfyldelsen i 2007 på 86 pct. Nedenfor analyseres udvalgte områder, der dog ikke dækker alle de ikke opfyldte mål i Tidsfordeling på hovedområder - byretterne Samlet set var der knap årsværk ved byretterne i I tabel 2.2 nedenfor fremgår fordelingen af årsværk på sagsområder. Tabel 2.2 Antal årsværk ved byretterne i 2008 fordelt på sagsområder og ledelse og adm. mv. 1 Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Tinglysningsekspeditioner Ledelse og adm. mv. I alt Jurister Kontor Elever Beskæftigelsesordning Øvrige I alt ) Ledelse og administration, hjælpefunktioner, opgaver i forbindelse med domstolsreform og tid anvendt til transport mellem rettens lokaliteter Som det fremgår af tabel 2.2 er juristerne primært beskæftiget med straffesager og civile sager, hvor kontorpersonalets ressourcer er mere ligeligt fordelt mellem alle sagsområder. Fordelingen mellem sagsområder for alle årsværk fremgår af figuren nedenfor. 6 Se under 14

15 Figur 2.1 Fordeling af årsværk på sagsområder Ledelse og adm. mv. 21% Straffesager 18% Tinglysningsekspeditioner 16% Civile sager 18% Notarialforretninger 1% Skiftesager 12% Fogedsager 14% Analyser og vurderinger - byretterne Domstolsreformen er med undtagelse af tinglysningsreformen gennemført og fungerer både administrativt og retsplejemæssigt efter hensigten. Byretterne er tilbage på sporet og ekspederer langt flere og tungere sager end i Men sagsbehandlingstiderne vokser alligevel, fordi bunkerne fra de første måneder af 2007 forlænger den samlede sagsbehandlingstid, ligesom der i 2008 er sket en markant stigning i antallet af modtagne sager på næsten alle områder og en deraf afledt stigning i antallet af verserende sager og sagsbehandlingstiderne Sagsflow - byretterne I 2008 modtog retterne næsten 15 pct. flere sager end i Væksten i tilgangen af sager er bl.a. en konsekvens af konjunkturudvikling i samfundet. Man kan således se en markant stigning i antallet af konjunkturfølsomme sager som fogedsager, tvangsauktioner og konkurssager. Det lykkedes i 2008 at øge antallet af afsluttede sager. Således blev der afsluttet 11 pct. flere sager i 2008 sammenlignet med Både i 2007 og i 2008 har der generelt været en ubalance mellem modtagne og afsluttede sager, men ubalancen har to forskellige årsager. Fra 2006 til 2007 var der en stabil udvikling i antallet af modtagne sager, mens antallet af afsluttede sager dykkede. I 2008 derimod afsluttes der betydeligt flere sager end i 2006, men stigningen i antallet af modtagne sager var blot endnu større. Tabel 2.3 neden for viser sagsudviklingen ved domstolene i form af antallet af modtagne og afsluttede sager ved byretterne i perioden

16 Tabel 2.3 Modtagne og afsluttede sager ved byretterne absolutte tal - - indeks - 1. Straffesager Modtagne sager Afsluttede sager Civile sager Modtagne sager Afsluttede sager Fogedsager Modtagne sager Afsluttede sager Insolvensskiftesager 1 Modtagne sager Afsluttede sager Dødsboskiftesager Modtagne sager Afsluttede sager Notarialforretninger Gennemførte sager Tinglysning Modtagne sager Afsluttede sager Samlet ekskl. tinglysning Modtagne sager Afsluttede sager ) Insolvensskiftesager er eksklusiv sager ved Sø- og Handelsretten. I 2006 var der nogenlunde balance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager. Dette blev i 2007 afløst af en situation, hvor retterne afsluttede en del færre sager, end de modtog. Det skyldes primært, at arbejdet ved byretterne i 2007 generelt var præget af, at der skulle anvendes betydelige ressourcer til implementering af domstolsreformen. I 2008 kom byretterne tilbage på sporet, og antallet af afsluttede sager var mere end 11 pct. højere end i Men da antallet af modtagne sager steg med 15 pct. i samme periode, er antallet af verserende sager alligevel steget fra 2007 til I 2007 var der et markant fald i antallet af modtagne straffesager i forhold til Antallet af straffesager er steget igen fra 2007 til 2008, men er endnu ikke helt på samme niveau som før domstolsreformen. Faldet i antallet af modtagne straffesager i 2007 må formentlig tilskrives politireformen. Det er imidlertid vurderingen, at antallet af modtagne straffesager vil stige yderligere i de kommende år. Antallet af afsluttede straffesager i byretterne faldt fra 2006 til I 2008 steg antallet af afsluttede straffesager igen, om end det endnu ikke helt er på niveau med I forhold til de civile sager har antallet af modtagne sager været mere konstant i perioden. Der har dog været en stigning i antallet af modtagne sager som følge af den nye instansordning, hvor alle civile sager starter i byretten. På fogedsagsområdet var der i 2006 balance mellem antallet af modtagne og afsluttede sager. Fra 2006 til 2007 var der en vis stigning i antallet af modtagne fogedsager, mens antallet af afsluttede fogedsager faldt. I 2008 kom der en meget markant stigning i antallet af modtagne sager. Stigningen 16

17 blev modsvaret af en betydelig stigning i antallet af afsluttede sager, men desværre ikke tilstrækkelig til at undgå en betydelig stigning i antallet af verserende fogedsager. På insolvensskifteområdet har der været en stigning i antallet af modtagne sager fra 2006 til Denne stigning modsvares i et vist omfang af en stigning i afsluttede sager. Dødsboskiftesagsområdet har været relativt stabilt i perioden fra 2006 til Antallet af notarialforretninger er derimod steget betydeligt fra 2006 til Stigningen i antallet af notarialforretninger skyldes formentlig dels, at flere har ønsket at få noteret testamenter mv. som følge af den ny arvelov, der trådte i kraft d. 1. januar 2008, og dels en tendens til at erhvervslivet i stigende grad anvender notaren til internationale kontrakter mv. i takt med øget globalisering. Både i 2007 og i 2008 har der således generelt været en ubalance i forholdet mellem modtagne og afsluttede sager, men det er væsentligt at bemærke, at årsagerne til denne ubalance er vidt forskellige. Fra 2006 til 2007 var der en stabil udvikling i antallet af modtagne sager, mens antallet af afsluttede sager dykkede. I 2008 derimod afsluttes der 11 pct. flere sager end i 2006, det var bare ikke tilstrækkeligt til at følge med tilgangen af sager, som er steget med 15 pct Verserende sager - byretterne Konsekvensen af ubalancen mellem modtagne og afsluttede sager er, at antallet af verserende sager er steget med samlet set 50 pct. i perioden 2006 til Af tabel 2.4 nedenfor fremgår udviklingen i verserende sager fordelt på sagsområde. Tabel 2.4 Verserende sager ved byretterne Absolutte tal Indeks Straffesager Sager med domsmænd Sager uden domsmænd Tilståelsessager Civile sager Almindelige sager Boligretssager Småsagsproces Fogedsager Almindelige fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Insolvensskiftesager Konkurssager Gældssaneringssager Dødsboskiftesager Samlet

18 En stor del af ophobningen af sager skete allerede i reformåret 2007, hvor antallet af verserende sager steg fra ca sager til ca svarende til en stigning på 27 pct. På trods af en betydelig vækst i antallet af afsluttede sager fra 2007 til 2008 er antallet af verserende sager øget med yderlige sager, da antallet af modtagne sager er steget forholdsmæssigt mere fra 2007 til 2008 end antallet af afsluttede sager. Der er således sket en betydelig ophobning af verserende sager på samlet ca sager i perioden 2006 til Det svarer til, at der er hobet lidt over en måneds sager op gennem de to år på trods af, at retterne i 2008 afviklede ca. 11 pct. flere sager end i Hvis man skulle have undgået denne ophobning af verserende sager i 2008 og samtidig indhentet ophobningen fra 2007, skulle retterne i 2008 samlet have afsluttet næsten sager mod de , de faktisk afsluttede. Hvis man ser på de enkelte sagsområder, har ophobningen af sager været størst på fogedsagsområdet og straffesagsområdet. For så vidt angår fogedsager, er der sket en fordobling af antallet af verserende sager. På straffesagsområdet er antallet af verserende sager steget med 42 pct. Lidt mindre stigninger finder man for civile sager, der er steget med 28 pct. i perioden. Insolvensskiftesager er steget med 18 pct. i perioden. Dette dækker dog over modsatrettede bevægelser, idet antallet af verserende konkurssager er steget med knap 40 pct. i perioden 2006 til 2008, samtidig med at antallet af gældssaneringssager er faldet med 13 pct. Mindre stigninger finder man på dødsboskiftesager, hvor antallet af verserende sager er steget med 7 pct. i perioden 2006 til Sagsbehandlingstider - byretterne Stigningen i antallet af verserende sager har bevirket en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid på de enkelte sagsområder. Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på de enkelte sagsområder fremgår af tabel 2.5 nedenfor. Tabel 2.5 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved byretterne (dage) Absolutte tal Indeks Straffesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Nævningesager 123 Civile sager Almindelige sager Boligretsager Småsager 73 Ægteskabs- og forældreansvarssager Fogedsager Almindelige fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Skiftesager 1 Dødsboskifter 176 Insolvensskifter 238 Tinglysningsekspeditioner 4,2 6,4 5, ) Måling af sagsbehandlingstid for skiftesager er indført i 2008, og der er defor ikke tal for 2006 og

19 Som følge af at tungere sager som nævningesager og de tunge civile sager nu starter i byretten, må man generelt forvente en længere sagsbehandlingstid i byretterne, men modsvarende forventes en kortere samlet sagsbehandlingstid i de tilfælde, hvor sagen ankes til landsretterne. På straffesagsområdet er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i henholdsvis domsmandssagerne og sager uden domsmænd steget med ca. 30 dage over de seneste to år. Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilståelsessager er på knap 70 dage over de sidste to år. Med det øgede antal verserende sager må det forventes, at stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil fortsætte i For civile sager var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle afsluttede almindelige sager og boligretssager ca. 40 pct. højere i 2008 end i En del af forklaringen på dette er, at småsagerne, der før indgik som en delmængde af almindelige sager og boligsager, nu er udskilt. Og som det fremgår af tabel 2.5 ovenfor, har småsagerne som ventet en kortere sagsbehandlingstid end de almindelige civile sager og boligsagerne. Da der er tale om et nyt sagsområde, hvor antallet af sager endnu ikke har fundet sit naturlige leje, er datagrundlaget imidlertid endnu relativt spinkelt. Det er derfor for tidligt at konkludere noget i forhold til småsagsprocessen. For så vidt angår ægteskabsog forældreansvarssager, er der også tale om en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 2006 til Stigningen må antages i vidt omfang at skyldes de nye regler om behandlingen af forældreansvarssager. Det er desværre forventningen, at sagsbehandlingstiden også på civilsagsområdet vil fortsætte med at stige i Fogedsagsområdet er normalt det sagsområde, der har den højeste omsætningshastighed og dermed de korteste sagsbehandlingstider i sammenligning med straffesager og civile sager. Det er fortsat tilfældet, men den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fogedsager er imidlertid også blevet længere i perioden Stigningen i sagsbehandlingstiden var dog størst i 2007, mens den har været mere moderat i Men i lyset af de akkumulerede sagsbunker på sagsområdet er det desværre også her forventningen, at sagsbehandlingstiden for fogedsager vil stige i Konjunkturfølsomme sager Den seneste tids finanskrise og generelle lavkonjunktur afspejles i udviklingen i sagsflowet for fogedsager, tvangsauktioner, konkurser, betalingsstandsninger og tinglysningsekspeditioner, som er det, man kan kalde konjunkturfølsomme sager. Af tabellen nedenfor fremgår udviklingen fra i hhv. verserende sager, modtagne sager og afsluttede sager. 19

20 Tabel 2.6 Sagsflow for konjunkturfølsomme sager ved byretterne Absolutte tal Indeks Almindelige fogedsager Verserende sager ultimo året Modtagne sager Afsluttede sager Betalingspåkrav Verserende sager ultimo året Modtagne sager Afsluttede sager Særlige fogedsager Verserende sager ultimo året Modtagne sager Afsluttede sager Tvangsauktioner Verserende sager ultimo året Modtagne sager Afsluttede sager Konkurssager Verserende sager ultimo året Modtagne sager Afsluttede sager Betalingsstandsning Verserende sager ultimo året Modtagne sager Afsluttede sager Tinglysning Modtagne sager Afsluttede sager Stigningen i antal modtagne sager er generel for alle slags fogedsager, men dog mere markant for nogle sagstyper end andre. Som det fremgår af tabel 2.6 ovenfor, er antallet af modtagne tvangsauktioner steget med 87 pct. fra 2006 til Det skal dog bemærkes, at antallet af tvangsauktioner i 2006 var på et relativt lavt niveau. Antallet af modtagne betalingspåkrav er steget med 52 pct. i perioden. Hvor antallet af modtagne almindelige og særlige fogedsager kun er steget med hhv. 22 pct. og 24 pct. Hvis man ser på konkurssager og betalingsstandsninger, kan man konstatere, at der er sket en stigning i antallet af modtagne sager på hhv. 72 og 85 pct. På konkursområdet er der desuden sket en række ændringer af reglerne om behandlingen af konkurssager, der gør behandlingen af den enkelte sag mere ressourcekrævende. Også antallet af anmeldte tinglysningsdokumenter er følsomme for konjunkturudsving, blot med modsat fortegn - handles der ikke, tinglyses der heller ikke. Ser man på udviklingen i sagsflowet på tinglysningsområdet, er der et fald i antallet af modtagne såvel som afsluttede tinglysningsekspeditioner på 23 pct. i perioden 2006 til Udviklingen i antallet af modtagne sager er illustreret grafisk i figur 2.2 nedenfor. 20

21 Figur 2.2 Udvikling i antal modtagne sager Udvikling i antal modtagne sager 200 Indeks - modtagne sager Almindelige fogedsager Betalingspåkrav Særlige fogedsager Tvangsauktioner Konkurssager Betalingsstandsning Tinglysning Hvis man ser på udviklingen i antallet af afsluttede sager, kan man se, at retterne har gjort en stor indsats for at følge med og få behandlet de sager, der er strømmet ind. Således er antallet af afsluttede sager i perioden 2006 til 2008 steget med fra 14 pct., for så vidt angår de almindelige fogedsager, til hele 57 pct. for så vidt angår tvangsauktionerne. Men det har desværre ikke været tilstrækkeligt til at følge med tilgangen af sager, og som følge heraf er antallet af verserende sager vokset over hele linjen i perioden For så vidt angår betalingspåkrav og tvangsauktioner, er antallet af verserende sager mere end fordoblet. På andre områder er bunkerne vokset med omkring 50 pct. det gælder f.eks. konkurssager, betalingsstandsning og særlige fogedsager. I lyset af ovenstående vurderes der ikke at være udsigt til kortere sagsbehandlingstider på kort sigt for fogedsager og insolvensskiftesager. Fortiden i form af sagsbunkerne vil forfølge byretterne et stykke frem i tiden og påvirke sagsbehandlingstiderne negativt. Den fremtidige konjunkturudvikling bliver afgørende for udviklingen i sagsflowet og dermed sagsbehandlingstiderne for fogedsager og insolvensskiftesager. Da der ikke umiddelbart er nogen tegn på, at vi kommer til at se færre tvangsauktioner, konkurser, betalingsstandsninger mv. - tværtimod - er der risiko for, at bunkerne vokser yderligere og som konsekvens deraf, at sagsbehandlingstiderne forlænges Aktivitet og produktivitet - byretterne Domstolsreformen medførte et samlet aktivitetsfald på 7 procent fra 2006 til Imidlertid blev dette fald afløst af en markant stigning i aktiviteten i 2008, hvor den samlede aktivitet var omkring 9 procent højere end i Tabel 2.7 viser udviklingen i aktiviteten målt som afsluttede vægtede sager i perioden fra 2006 til Vægtningen af sager tager hensyn til den forskellige arbejdsbelastning, der ligger i sagerne, og forskelle i sagssammensætningen, således at sagstallene gøres sammenlignelige over årene. 21

22 Tabel 2.7 Aktivitet ved byretterne (vægtede sager) Absolutte tal Indeks Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet På straffesagsområdet var aktiviteten nogenlunde den samme i 2008 som i 2006, men den var væsentlig lavere i På civilsagsområdet var der et fald i aktiviteten fra 2006 til Til gengæld var der en markant stigning i aktiviteten fra 2007 til Denne stigning var så høj, at aktiviteten i 2008 lå knap 15 pct. over aktiviteten i På fogedsagsområdet har der været en stigning på godt 25 pct. i aktiviteten fra 2007 til 2008, mens aktiviteten i 2006 og 2007 lå på omtrent samme niveau. Skiftesagsområdet, der omfatter både dødsboskiftesager og insolvensskiftesager, har samlet set ikke haft så store udsving i aktiviteten som de andre sagsområder. Der var et mindre fald i aktiviteten fra 2006 til 2007, men dette blev genoprettet fra 2007 til Aktiviteten på området for notarialforretninger, der er det mindst ressourcekrævende område, er øget med ca. 17 pct. fra 2006 til I tabel 2.8 nedenfor er gennemsnitsvægten for en sag indenfor de enkelte sagstyper beregnet, hvor gennemsnitsvægten i 2006 er sat til indeks 100. Tabel 2.8 Gennemsnitsvægt pr. sag ved byretterne Straffesager 100,0 103,3 107,1 Civile sager 100,0 93,7 112,4 Fogedsager 100,0 100,3 102,0 Skiftesager 100,0 98,0 99,1 Som det fremgår af tabel 2.8 ovenfor, er den gennemsnitlige straffesag blevet 7 pct. mere ressourcekrævende i perioden fra 2006 til Det sker ikke uventet som følge af ændringerne af instansfølgen i forhold til nævningesager, samtidig med at de større narkosager siden 1. januar 2007 behandles i byretten i stedet for i landsretten. Også på civilsagsområdet har domstolsreformen betydet, at den gennemsnitlige civile sag er blevet tungere og mere ressourcekrævende. Det skyldes primært den nye instansordning og den omstændighed, at sagerne angår større beløb eller spørgsmål, og som følge deraf bliver der fra alle sider gjort mere ud af sagerne. Også muligheden for behandling af civile sager med 3 dommere i byretten spiller ind. Småsagsprocessen og den nye forældreansvarslov har også medvirket til et øget ressourceforbrug på civilsagsområdet. Det har ikke været et led i domstolsreformen at foretage markante ændringer af reglerne om behandlingen af fogedsager og skiftesager. Disse sager har således også nogenlunde samme tyngde som i Som følge af den konjunkturbestemte stigning i antallet af tvangsauktioner og betalingspåkrav har den relative andel af de forskellige sagstyper imidlertid ændret sig en del. 22

23 Til at varetage de nye opgaver i byretterne, som domstolsreformen indebar, blev byretterne tilført flere ressourcer, ved at der blev oprettet et antal yderligere byretsdommerstillinger. Årsværksforbruget i byretterne har derfor samlet set været lidt større i 2008 end i Den samlede aktivitetsstigning fra 2006 til 2008 har dog procentuelt været større end stigningen i det samlede årsværksforbrug. Tabel 2.9 Produktivitet ved byretterne (vægtede sager pr. årsværk) Absolutte tal Indeks Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Notarialforretninger Samlet Som det fremgår af tabel 2.9 ovenfor, er den samlede produktivitet - beregnet som vægtede sager pr. årsværk - således øget med 2 procent i perioden Dermed er produktivitetsnedgang i 2007 vendt til en produktivitetsfremgang. Som følge af den store stigning i det samlede antal af modtagne sager ved byretterne og som følge af, at en række sager ved byretterne er blevet tungere og mere ressourcekrævende, har den øgede produktivitet imidlertid ikke ført til en reduktion i antallet af verserende sager og sagsbehandlingstiderne. Produktiviteten er bedre i 2008 end i 2007 på alle sagsområder. Også I forhold til 2006 er produktiviteten højere bortset fra på civilsagsområdet. Det hænger formentlig sammen med de omfattende ændringer, domstolsreformen har medført på civilsagsområdet. Produktiviteten på skiftesagsområdet er nogenlunde uændret, medens der ses en vis stigning i produktiviteten på straffesagsområdet og fogedsagsområdet Landsretterne Mål og resultater - landsretterne Landsretterne opstiller i samarbejde med Domstolsstyrelsen målsætninger for sagsbehandlingstider for forskellige sagstyper. I tabel 2.10 nedenfor fremgår landsretternes målopfyldelse i Ca. halvdelen af de opstillede mål for sagsbehandlingstider ved landsretterne er opfyldt. For flere af de mål der ikke er opfyldt, er landsretterne tæt på målet. De sagstyper, hvor målopfyldelsen er relativ lav i forhold til de fastsatte mål, er familieretsager 7 og andre straffekæremål. For så vidt angår familieretssagerne, antages stigningen i vidt omfang at skyldes de nye regler om behandlingen af forældreansvarssager, der har medført tungere sager. Som følge deraf ændres målsætningen for forældreansvarssager fra 2009 fra 3 måneder til 4 måneder. 7 Gælder kun målet om, at 80 pct. af sagerne skal behandles indenfor 3 mdr. 23

24 Målopfyldelsen i nævningeankesager er baseret på et meget lille antal sager. Nævningereformen trådte i kraft d. 1. januar 2008, og landsretterne begyndte først at modtage nævningeankesager et stykke inde i 2008 efter byretternes behandling af de første nævningesager. Den højeste målopfyldelse finder man for 1. instans civile sager. Men da der kun måles på sager henvist efter reformen, er de sager, der er afsluttet i sagens natur de letteste, da de tungeste sager ikke er afsluttet endnu, og derfor forventes det, at målopfyldelsen vil falde og finde et lavere leje i løbet af 2009 og Tabel 2.10 Opfyldelse af mål for sagsbehandlingstider ved landsretterne i 2008 Mål Resultat Status Afvigelse Civile domssager og kæremål 1. instanssager - henvist efter reform Andel < 12 mdr. 40% 69% Opfyldt 29% Andel < 18 mdr. 75% 95% Opfyldt 20% Almindelige ankesager Andel < 9 mdr %/20% 61%/34% Opfyldt 6%/14% Andel <12 mdr. 75% 76% Opfyldt 1% Familieretsager Andel < 3 mdr. 80% 64% Ikke opfyldt -16% Andel < 6 mdr. 95% 95% Opfyldt 0% Civile kæremål Andel < 6 uger 80% 77% Ikke opfyldt -3% Andel < 3 mdr. 95% 93% Ikke opfyldt -2% Straffeankesager og -kæremål Nævningeankesager 2 Andel < 3 mdr. 55%/40% 0%/67% Ikke opfyldt/opfyldt -55%/27% Andel < 6 mdr. 90% 89% Ikke opfyldt -1% Øvrige straffeankesager Andel < 4 mdr. 60% 69% Opfyldt 9% Andel < 6 mdr. 85% 85% Opfyldt 0% Fængslingskæremål Andel < 1 dag 80% 82% Opfyldt 2% Andel < 1 uge 98% 96% Ikke opfyldt -2% Andre kæremål Andel sluttet på modtagelsesdagen 3 40% 37% Ikke opfyldt -3% Andel < 1 uge 40%/50% 27%/57% Ikke opfyldt/opfyldt -13%/7% Andel < 2 uger 70%/75% 53%/65% Ikke opfyldt -17%/-10% 1) Førstnævnte mål gælder Øster Landsret, det efterfølgende mål gælder Vestre Landsret. Det samme gælder for nævningeankesager og andre straffekæremål 2) Beregningen af målopfyldelsen for nævningeankesager er baseret på et meget lille antal sager og den statistiske usikkerhed ved beregning af målopfyldelsen er derved høj. 3) Målet gælder kun for Vestre Landsret I tabel 2.11 nedenfor fremgår udviklingen i modtagne og afsluttede sager ved landsretterne i perioden Som følge af domstolsreformen er der sket et drastisk fald i antallet af modtagne og afsluttede nævninge(anke)sager og 1. instans civile sager, der efter 1. januar 2008 behandles ved byretterne. Derimod er der en relativ stor stigning i antallet af civile- såvel som straffekæremål fra 2007 til 2008, hvilket kan være medvirkende til, at landsretterne ikke har opfyldt målene for sagsbehandlingstider for disse sagstyper, jf. tabel

25 Tabel 2.11 Modtagne og afsluttede sager ved landsretterne Absolutte tal indeks Modtagne sager Straffesager Nævninge(anke)sager Straffeankesager Straffekæremål Civile sager 1. instanssager Ankesager Kæremål Afsluttede sager Straffesager Nævningesager Straffeankesager Straffekæremål Civile sager 1. instanssager Ankesager Kæremål ) Modtagne nævningesager i 2006 og 2007 og modtagne nævningeankesager i I tabel 2.12 fremgår den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved landsretterne. For så vidt angår sagsbehandlingstiden for civile 1. instanssager, er sagsbehandlingstiden kun beregnet for sager anlagt efter reformen, og tallene for 2006 og 2007 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med Det største fald i sagsbehandlingstiden finder man på straffeankesagerne 20 pct. i perioden 2006 til 2008 og den største stigning i sagsbehandlingstiderne finder man for nævningesagerne 30 pct. i perioden 2006 til Sagsbehandlingstiden for nævningesager er målt på dels et antal nævningesager modtaget før 2008 som i sagens natur alle er af ældre dato samt et antal nævningeankesager, som er anket, efter at byretterne har behandlet sagerne. Stigningen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævningesager fra 2007 til 2008 skyldes formentlig, at landsretterne kun modtog ganske få nævningeankesager i 2008, hvor andelen af nævningesager modtaget før 2008 udgjorde størstedelen af nævningesagerne. Tabel 2.12 Gennemsnitlig sagsbehandlingtid ved landsretterne (dage) Absolutte tal Indeks Nævninge(anke)sager Straffeankesager Civile 1. instanssager Civile ankesager, bolig og økonomisk værdi mv Civile ankesager, ægteskab mv ) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævninge(anke)sager er beregnet pba. afsluttede nævningesager i 2006 og 2007 samt afsluttede nævningeankesager og nævningesager (modtaget før 2008) i ) Sagsbehandlingstiden for civile 1. instans sager for 2008 vedrører kun den del af sagerne, der er anlagt efter reformens ikrafttræden og sagsbehandlingstiden i 2008 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med sagsbehandlingstiden i hhv og