D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET

Transkript

1 D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden, herunder mission og vision Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Finansielle nøgletal Domstolenes fremtidige udfordringer 9 2. Målrapportering Retterne Oversigt over målopfyldelse i 2007 (og mål for 2008) Regnskab fordelt på hovedområder Analyser og vurderinger Udvidet analyse af særlige mål Domstolsstyrelsen Mål og resultater i Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Domstolsstyrelsens sagsbehandling Procesbevillingsnævnet Nævnets virksomhed i Redegørelse for reservation Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Danmarks Domstole Balance Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordning Opfølgning på lønloft Bevillingsregnskab for Domstolsstyrelsen, Retterne og Tinglysningen samt Procesbevillingsnævnet Påtegning Bilag Noter til resultatopgørelse og balance for Danmarks Domstole Resultatopgørelser for Domstolsstyrelsen, Retterne og Tinglysningen samt Procesbevillingsnævnet Bevillingsafregning for anden bevilling samt lovbundne bevillinger Forelagte investeringer Nøgletal 51 2

3 1. Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole var i 2007 Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København, 24 byretter og Tinglysningsretten. Til domstolenes organisation hørte også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland og Den Særlige Klageret. Vision for Danmarks Domstole Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Værdier for Danmarks Domstole Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde Overordnede målsætninger for Danmarks Domstole Ydelser: Vores sagsbehandling er effektiv, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Organisation: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Personale: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Resultat: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. 1 Domstolsstyrelsen udgiver også en særskilt årsberetning, der retter sig til den bredere offentlighed. Årsrapporten kan ses på 3

4 Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen 1. juli 1999 bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen. Procesbevillingsnævnet forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev overført til nævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af et Procesbevillingsnævn mv.). Fra 2007 blev opgaverne udvidet med et nyt nævn, som behandler bevillinger til fri proces. Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Vision og værdier for Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er de samme som for Danmarks Domstole. Vedrørende organisering henvises til Årets faglige resultater I 2007 har der været et fald i antallet af afsluttede sager ved byretterne fra sager i 2006 til sager i 2007, svarende til et fald på 13 %. Tinglysningssagerne udgør størstedelen af antallet af sager, svarende til 84 %. Faldet i afsluttede sager er størst f.s.v.a. Tinglysning, som er faldet med 14 %. De øvrige sagstyper er faldet gennemsnitligt 4 % - størst er faldet i afsluttede straffesager som er faldet med 13 %. Når der er foretaget en vægtning af de afsluttede sager (ekskl. Tinglysning), er der fra 2006 til 2007 sket et fald i afsluttede sager på ca. 8 %. Der har samlet set fra 2006 til 2007 også været et fald i antallet af modtagne sager på 11 %. Dette dækker dog over fald i antallet af modtagne tinglysningssager (14 %) og straffesager (8 %), mens der har været mindre stigninger i antallet af modtagne civile sager, fogedsager og skiftesager. Også antallet af verserende sager ved domstolene er vokset. Det samlede antal af verserende straffesager er steget med ca. 5 %. Antallet af verserende inden for kategorierne domsmandssager, bødesager og tilståelsessager er dog steget med 40 %. Antallet af verserende civile sager er steget med ca. 20 %. Dette må ses som en konsekvens af implementeringen af domstolsreformen, idet retterne har været belastet af ekstra opgaver i forbindelse med flytning, opbygning af en ny domstolsorganisation, implementering af nye sagsgange mv. Desuden har der i forbindelse med sammenlægningen af de nye byretter været it-problemer særligt i 1. kvartal Stigningen i antallet af verserende sager er ikke jævnt fordelt på de enkelte byretter, hvorfor nogle er mere belastede end andre. Styrelsen vil nøje følge udviklingen. 4

5 Den samlede produktivitet er således faldet med ca. 7 % fra 2006 til Udviklingen beskrives nærmere i kapitel 2. Udviklingen i sagsbehandlingstiderne har generelt været negativ for byretterne i Hvad angår såvel udvikling i produktivitet og i sagsbehandlingstiden, har der i løbet af året 2007 været en positiv udvikling. Landsretterne har i 2007 afsluttet væsentlig flere sager, end de har modtaget, fordi en række sagstyper som et led i reformen er flyttet til byretten. Det forventes i 2008 at betyde kortere sagsbehandlingstider i landsretterne. Allerede i dag tyder det på, at ændringen har medført, at den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de sager, der bliver behandlet af både byretten og landsretten, er kortere, end da samme sager skulle behandles af landsretten og Højesteret. For Højesteret er sagsbehandlingstiden gået ned for såvel anker som for kærer. I årsrapporten for 2006 anføres den væsentligste fremtidige udfordring for Danmarks Domstole i 2007 at være implementering af domstolsreformen. Reformen omfatter bl.a. en reduktion af antallet af retskredse, en række indholdsreformer, herunder omlægning af instansfølgen, kollegial sagsbehandling, indførelse af en småsagsproces, retsmægling mv. Dertil kommer, at tinglysningsreformen medfører en digitalisering og en centralisering af tinglysningsarbejdet. Det fremgår af den stigende sagsbehandlingstid i byretterne og den faldende produktivitet for 2007 set for byretterne under et, at året har været præget af de mange opgaver i forbindelse med omstillingsprocessen som følge af domstolsreformen. Ændringer som omfatter tilrettelæggelse af rettens nye struktur, og de mange opgaver med tilrettelæggelse af nye rutiner for sagsbehandlingen. Bygningsmæssigt er der sket store ændringer, idet mange retter i 2007 har flyttet rundt, en del til nye midlertidige lokaler, enkelte til varige løsninger. I nogle retskredse er personalet samlet, men retssalene ligger spredt, andre steder er personalet også spredt på flere lokaliteter. Dette betyder øget spildtid i form af kørsel mellem de forskellige fysiske adresser. I 2007 er 4 byretter flyttet ind i nye retsbygninger, som betyder, at personale og retssale mv. er samlet et sted. I 2008 forventes det, at yderligere 6 byretter flytter i nye bygninger. Personalet ved de ny byretter har startet året med at fastlægge nye rutiner og arbejdsgange i de større retskredse, desuden har det været et omfattende arbejde at sammenlægge de mange fysiske sager ved de nye embeder. Domstolsreformen krævede også omfattende omlægninger af it-systemerne, idet de nye embeder teknisk skulle fungere fra 1. januar Der var visse startvanskeligheder særlig i 1. kvartal 2007, men optimeringer af systemerne har skabt løbende forbedringer hen over året. Endvidere har der været brugt ressourcer i 2007 på forberedelse af de nye indholdsreformer, som træder i kraft fra 2008, f.eks. småsagsprocessen, retsmægling mv. 5

6 Samlet har domstolsreformen krævet mange ressourcer ved retterne, hvilket kan forklare den vigende sagsbehandlingstid, den faldende produktivitet og de stigende sagsbunker. Samlet er billedet dog, at problemerne var størst i starten af 2007, men at året har vist en positiv udvikling. Et meget stort it-projekt ved domstolene er digitalisering af tinglysningen i Danmark, som Domstolsstyrelsen har ansvaret for at gennemføre. Der blev i 2006 indgået kontrakt om udvikling og implementering af et digitalt tinglysningssystem med frist til d. 1. april Endvidere blev indgået kontrakt om skanningsopgaven. I 2007 stødte det digitale tinglysningsprojekt ind i problemer, som betød, at idriftsættelsen af systemet måtte udskydes til november Årsagen var, at leverandøren ikke kunne levere systemet til den aftalte frist, bl.a. pga. tab af nøglemedarbejdere. Projektet blev således 8 måneder forsinket. Trods forsinkelsen i det digitale tinglysningsprojekt er selve skanningsopgaven gennemført planmæssigt. Domstolsstyrelsen har siden 2005 arbejdet med udviklingen af et nyt system til behandling af civile sager og straffesager. Udviklingsforløbet har været præget af en del vanskeligheder, og uoverensstemmelser mellem parternes opfattelse af sagsbehandlingssystemets funktioner og projektets fremdrift. Software Innovation og Domstolsstyrelsen er derfor i 2007 blevet enige om at stoppe samarbejdet om udviklingen af systemet. Domstolsstyrelsen forventer nu at føre retternes sagsbehandlingssystem over på en ny teknologisk platform og gradvis tilføre den funktionalitet, som var planlagt i det nu lukkede projekt. 1.3 Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole omfatter domstolenes ordinære driftsramme: Domstolsstyrelsen, Retterne og Procesbevillingsnævnet og Tinglysning. Domstolsstyrelsen administrerer en række andre hovedkonti, som anført nedenfor, men har afgrænset regnskabsaflæggelsen i årsrapporten til at omfatte de konti, som udgør Danmarks Domstoles driftsramme. Ved opgørelsen af balance og egenkapital vil alle konti, som Domstolsstyrelsen administrerer, dog indgå af tekniske årsager. Figur 1.1 Indtægter og omkostninger Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger Løn Mio. kr. 6

7 Danmarks Domstoles regnskab for 2007 viser, at lønomkostninger udgør ca. 66 % af de samlede omkostninger. Endvidere udgør afskrivninger en meget lille andel under 1 % af domstolsområdets omkostninger. Danmarks Domstole har kun mindre indtægter fra varesalg og sagsbehandling mv., hvorfor bevillingen er den væsentligste finansieringskilde. Danmarks Domstole er derfor overvejende en typisk bevillingsfinansieret virksomhed. Årsagen til stigningen i bevillingen fra 2007 til 2008 er dels en merbevilling i forbindelse med den senere idriftsættelse af den digitale tinglysning, dels forbrug af reserveret bevilling, dvs. opsparing fra tidligere år, som teknisk lægges til finanslovsbevillingen. Årets resultat inklusive bevillinger er et underskud på 83,6 mio. kr., hvilket dækker over forskydninger mellem retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 3. Underskuddet finansieres af et videreført overskud fra Figur 1.2 Balancens sammensætning Mio. kr Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancen er opgjort på baggrund af alle konti, som Domstolsstyrelsen administrerer. På aktivsiden indgår visse it-projekter under udvikling under immaterielle anlægsaktiver, mens de materielle anlægsaktiver hovedsageligt består af it-udstyr. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. På passivsiden udgør mellemværender med Told og Skat ca. 1,0 mia. kr. af kortfristet gæld, da domstolene administrerer opkrævning af afgifter for Told og Skat jf. nedenfor. Stigningen fra 2006 til 2007 i kortfristet gæld skyldes en midlertidig beholdning af midler vedrørende domstolenes sagsbehandling. Hensatte forpligtigelser udgøres af rådighedsløn til dommere, som i forbindelse med domstolsreformen har kunnet fratræde. 7

8 Figur 1.3 Egenkapitalens sammensætning Mio. kr Overført overskud Startkapital Samlet egenkapital Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse set i forhold til den samlede transaktionsmængde. Udviklingen fra 2006 til 2007 skyldes forbrug af overført overskud fra 2006 i Det videreførte overskud vedr kommer fra konti udenfor Domstolsstyrelsens driftsområde, men som administreres af Domstolsstyrelsen jf. kap Figur 1.4 Låneramme og SKB-gæld (mio. kr.) Bygge- og it-kredit Langfristet gæld Låneramme Danmarks Domstole har i 2007 haft en udnyttelsesgrad af låneramme på godt 53 %. Årsagen hertil er bl.a. udskydelsen af digitaliseringen af domstolenes juridiske fagsystemer, samt forsinkelsen af idriftsættelsen af tinglysningssystemet. I 2008 forventes en langt højere udnyttelsesgrad, idet digitaliseringen af tinglysningen færdiggøres. Når der er fastlagt en ny strategi for digitaliseringen af de øvrige systemer ved domstolene, vil udnyttelsesgraden ligeledes stige i de kommende år. 8

9 Grundet Domstolsstyrelsens dispensation til at blande midler omfattet af likviditetsordningen med midler, der ikke er omfattet, har Domstolsstyrelsen i 2007 ikke overholdt alle regler vedrørende likviditetsordningen. Økonomistyrelsen har været orienteret herom. Danmarks Domstoles bevillinger administreres af Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen administrerer endvidere andre udgifter og indtægter, jf. tabel 1.2. Det skal særligt bemærkes, at tinglysningsafgifter og bo- og gaveafgifter administreres af domstolene, men regnskabsføres af Told og Skat. De administrerede konti er som hovedregel ikke medtaget i denne årsrapport, bortset fra i opgørelsen af balance og egenkapital, samt kap og 3.4, hvor de administrerede konti under 11 indgår. Tabel 1.2 Domstolsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter 2007 Art Bevillingstype Hovedkonti Navn Mio. kr. Bevilling Regnskab Lovbunden Fri proces Lovbundne Udgifter 286,8 280,8 bevillinger Øvrige Anden bevilling Sagsgodtgørelser m.v. administrerede Indtægter Udgifter 62,2 67,2 udgifter og Indtægter indtægter Anden bevilling Erstatninger Udgifter 2,5 0,1 Anden bevilling Retsafgifter mv. Anden bevilling Indtægter ved edb i tinglysningen Skatter og afgifter Afgifter af dødsboer og gaver Skatter og afgifter Tinglysningsafgifter Indtægter Udgifter Indtægter 425,0 409,2 Udgifter Indtægter 250,0 270,5 Udgifter 1,0 2,0 Indtægter 3.200, ,5 Udgifter Indtægter 7.200, ,6 1.4 Nøgletal for Danmarks Domstole Af bilag 5.5 fremgår de økonomiske nøgletal for Danmarks Domstole. Da der i dag efter dispensation fra Økonomistyrelsen sker en sammenblanding af domstolenes midler til almindelig drift og midler fra skatteopkrævninger til Told & Skat, er det vanskeligt at fortolke nøgletallene meningsfuldt. 1.5 Domstolenes fremtidige udfordringer Den væsentligste udfordring for domstolene i de kommende år vil være: Idriftsættelse og sikker implementering af e-tinglysningen Vellykket implementering af domstolsreformen (kredsreformen, instansordningen og indholdsreformen) Fastholdelse af sikker drift 9

10 2. Målrapportering 2.1 Retterne Oversigt over målopfyldelse i 2007 Da 2007 var året for indførelse af domstolsreformen, valgte Domstolsstyrelsen at fastholde målene for 2006 som mål for Allerede i 2006 blev anvendt mange ressourcer til domstolsreformen, og fastholdelse af niveauet fra 2006 må derfor anses for et ambitiøst mål for Domstolenes målopfyldelse for byretterne fremgår af tabellen. Der er sat nye fremadrettede mål for 2008, 2009 og De kan læses på internettet på under >>flere nyheder, øvrige nyheder, mål for domstolsreformen. Politisk er der fastsat mål for afgørelsestiden i volds- og voldtægtssager og for ekspeditionstiden i tinglysningssager. For de særlige voldssager og voldtægtssagerne er målet for afgørelsestiden politisk fastlagt til 37 dage. Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager og voldtægtssager, hvor målet er nærmere analyseret (se under Som et ledelsesværktøj udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejder styrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Domstolsstyrelsen stiller værktøjer til rådighed for de enkelte retter, som belyser sagsflow og afgørelsestider, således at der kan foretages en hurtig tilpasning af ressourcer og lokalisering af indsatsområder. Efter tinglysningslovens 16, stk. 4 skal dokumenter, der sendes til tinglysning, ekspederes snarest og inden for 10 dage efter anmeldelse til dagbogen. Målet for ekspeditionstiden for tinglysningsdokumenter er fastlagt på denne baggrund. Der er i kapitel foretaget en uddybende analyse af udviklingen på tinglysningsområdet, udviklingen i sagsbehandlingstiden i straffesager samt udviklingen på civilsagsområdet. 10

11 Tabel 2.1 Oversigt over målopfyldelsen på domstolsområdet i 2007 RET Nr. MÅL STATUS Byretterne 1. 61,0 % 46,2 % At fastholde de nuværende andele af < 2 mdr. < 2 mdr. almindelige straffesager, der afgøres inden for Ikke opfyldt 95,2 % 90,6 % henholdsvis 2 og 6 måneder. < 6 mdr. < 6 mdr. 2. At 60 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 37 dage Ikke opfyldt 53,8 % 49,7 % 3. At 75 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 60 dage Ikke opfyldt 72,5 % 67,6 % 4 At 60 % af voldtægtssagerne er afgjort inden for 37 dage. Ikke opfyldt 46,5 % 45,8 % 5. At den positive udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime fortsætter 6. At mindst 65 % af de domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime afgøres på under et år 7. 8 At 100 % af tinglysningsdokumenter er ekspederet inden for 10-dages fristen At mindst 97 % af alle fogedsager afsluttes på under 6 måneder Ikke opfyldt Alm.: 60,3 % < 1 år Alm.: 55,5 % < 1 år Ikke opfyldt 60,3 % 55,5 % Ikke opfyldt 94,2 % 86,2 % Ikke opfyldt 97 % 94 % Retterne har ikke opfyldt målene for Flere af de særlige voldssager afgøres dog inden for fristen inden for 37 dage hhv. 60 dage i 4. kvartal For tinglysning er der især forbedringer i 4. kvartal 2007, idet næsten 99 % ekspederes inden for 10-dages-fristen. Der analyseres særskilt på straffesager, civile sager og tinglysning i afsnit Udvidet analyse af særlige mål Tidsfordeling på hovedområder 2007 Der er i følgende tabel 2.2 opstillet en oversigt over fordelingen af årsværk ved byretterne på sagsområder. Det drejer sig om straffesager, civile sager, fogedsager, skiftesager, notarialforretninger samt tinglysning. Tid brugt på ledelse og administration, hjælpefunktioner og på domstolsreformen er nøgletalsfordelt. Tabel 2.2 Oversigt over antal årsværk ved byretternes i 2007 fordelt på sagsområder Straf Civil Foged Skifte Notarial Tinglysning I alt Jurister Kontor Elever Beskæft.ordning Øvrige I alt Note: Eksklusive Færøerne, Grønland og overordnede retter 11

12 2.1.3 Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen I 2007 har aktiviteten målt som afsluttede vægtede sager været faldende. Faldet gælder alle områder, og det samlede fald eksklusive tinglysningen er på 8 %. For fogedsager (inklusive tvangsauktioner) er faldet dog kun 2 %. Det samlede antal ikke-vægtede afsluttede sager ved byretterne (eksklusive tinglysning) er dog kun faldet ca. 4 %. En del af årsagen er, at der i de afsluttede sager har været en overvægt af mindre ressourcekrævende sager, hvorimod flere af de tungere sager, pga. en længere sagsbehandlingstid, ikke er blevet afgjort i samme omfang. Aktiviteten ved tinglysningskontorerne, der ekspederer langt den største mængde sager ved domstolene, er isoleret set faldet med 16 %. Tinglysningen skal fra november 2008 skilles helt ud fra byretterne og kun behandles ved Tinglysningsretten i Hobro. Denne proces er påbegyndt, og stadig flere tinglysningskredse vil i løbet af 2008 frem til november blive overflyttet til Tinglysningsretten. Tabel 2.3 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved byretterne ANTAL SAGER STRAFFE- SAGER CIVILE SAGER FOGED- SAGER SKIFTE- SAGER NOTARIAL- FORRETNINGER TINGLYSNING* Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede sager Afsluttede sager * Ekskl. Rekvisitioner samt bil og personbogen. Faldet i afsluttede straffesager er størst med 13 %. Dog er straffesagerne gennemsnitlig blevet tungere, så aktiviteten målt som vægtede sager kun er faldet med 9 %. Faldet i afsluttede civile sager er på 5 % i absolutte tal, men set som vægtede sager (aktiviteten) er faldet 12 %. For alle sagsområder samlet set eksklusiv tinglysning - er produktiviteten faldet fra 2006 til Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. Færøerne og Grønland indgår ikke i oplysningerne. Ved opgørelsen af skiftesager er medtaget de sager, der behandles af Sø- & Handelsrettens skifteafdeling. Afsluttede tinglysningsdokumenter er målt som antal modtagne dokumenter bortset fra rekvisitioner. Det lavere antal modtagne straffesager i 2007 giver ikke grund til at tro, at antallet af modtagne straffesager permanent vil være på det niveau fremover. 12

13 Figur 2.1 Produktivitetsudviklingen ved byretterne (gennemsnitlig antal sager pr. årsværk) i perioden , hvor tid brugt på reformarbejde dels er medtaget, dels trukket ud 3 (indeks 100 = 2006) Produktivitet Produktivitet (ekskl. Led. Og adm., hjælpefunktioner og reform) Af figuren ovenfor fremgår produktivitetsudviklingen i perioden Faldet i produktiviteten er mest markant, hvis man ser på produktivitetsudviklingen for alle sagsområder inkl. Ledelse og administration, hjælpefunktioner og reformarbejde. Hvis man derimod korrigerer for ledelse og administration mv. og beregner produktiviteten udelukkende på baggrund af de ressourcer, der er anvendt til sagsbehandling, er der en stabil udvikling fra 2005 til 2006 og derefter et fald på ca. 7 % i Byretternes sagsbehandling har i 2007 været påvirket af domstolsreformen. Hvor mange af retternes ressourcer i 2006 gik med at forberede reformen og skabe de organisatoriske rammer for de nye embeder, så omfatter de reformrelaterede opgaver i 2007 også sagsbehandlingen, idet selve sammenlægningen af sagsporteføljen samt tilrettelæggelse af nye sagsbehandlingsrutiner har været tidskrævende på alle sagsområder. Dette uddybes i analysen af sagsområderne. Tabel 2.4 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved de overordnede retter HØJESTERET ØSTRE LANDSRET VESTRE LANDSRET S&H-RETTEN ANTAL SAGER Straf Civil Straf Civil Straf Civil Civil Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede sager Afsluttede sager Højesteret har modtaget omtrent samme antal civile sager i 2007 som i 2006, men afsluttet marginalt færre sager. Højesteret har kun modtaget ca. 2/3 så mange straffesager som i Faldet i afsluttede straffesager er ikke helt så stort; mindre end 20 %, så antallet af verserende straffesager er kun 1/3 så stort, som det var ved udgangen af Landsretterne har som tidligere nævnt afsluttet væsentlig flere sager, end de har modtaget som følge af, at en række sager er flyttet til byretten på grund af reformen. Ved Østre landsret er der modtaget 3 Produktiviteten er beregnet på grundlag af det samlede regnskabsmæssige årsværksforbrug uden korrektioner af nogen art. Årsværksforbruget er fordelt på hovedområder på grundlag af oplysninger fra de enkelte byretter. Årsværksforbrug, der ikke er fordelt af byretterne selv, er nøgletalsfordelt. Samtidig beregnes produktiviteten på baggrund af vægtede sager på de enkelte sagsområder. Endvidere er sagsområderne vægtet i forhold til hinanden. 13

14 16,1 % færre straffesager og 30,3 % færre civile sager, mens der er afsluttet 9,5 % færre straffesager og 8,4 % færre civile sager. Ved Vestre Landsret er der modtaget 19,1 % færre straffesager og 29,1 % færre civile sager. I samme tidsrum har Vestre Landsret afsluttet 13,5 % færre straffesager og 11,4 % færre civile sager. Landsretterne har nedbragt antallet af verserende sager i Faldet i antallet af afsluttede sager i landsretterne er lavere end faldet i antallet af modtagne sager. Østre Landsret har nedbragt antallet af verserende straffesager med 45 % og antallet af verserende civile sager med 41 %. Vestre Landsret har nedbragt antallet af verserende straffesager med 28 % og antallet af verserende civile sager med 35 %. Sø- & Handelsretten har afsluttet næsten det samme antal sager i 2007 som i Udvidet analyse af særlige mål Analyse af straffesager Modtagne og afsluttede straffesager I 2007 modtog byretterne lidt over straffesager og afsluttede lidt over sager. Det er en nedgang i modtagne sager på 8 pct. i forhold til 2006 og en nedgang i afsluttede sager på 13 pct. Udviklingen i antallet af hhv. modtagne og afsluttede sager i perioden fremgår af figuren nedenfor. Figur 2.2 Antal afsluttede og modtagne straffesager i perioden Afsluttede Modtagne Langt hovedparten af sager er sager uden domsmænd, der udgør 60 pct. Sager med domsmænd udgør 11 pct., tilståelsessager 8 pct. og særlige sager udgør 21 pct. af det samlede antal sager. Af figuren nedenfor fremgår udviklingen i modtagne straffesager opdelt på de forskellige sagstyper indenfor straffesager. 14

15 Figur 2.3 Antal modtagne straffesager inden for kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd, tilståelsessager, særlige sager og alle straffesager i perioden (indeks 100 = 2002) Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Særlige sager Alle straffesager Som det fremgår af figuren, gælder nedgangen i antallet af modtagne straffesager alle sagstyper, bortset fra særlige sager 4. Den største nedgang i modtagne sager ser man på tilståelsessager Sagsbehandlingstider På straffesagsområdet er der fra politisk side fastsat en målsætning for sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager og voldtægtssager 5 om, at disse sager skal være afgjort inden for 37 dage efter at retten har modtaget sagen (mål nr. 2 og 3). Der foretages hvert år i 4. kvartal en analyse af resultaterne for sagsbehandlingstiden i særlige voldssager og voldtægtssager, som indgår i en samlet redegørelse til Folketingets Retsudvalg. Målopfyldelsen beskrives overordnet her i årsberetningen. For mere detaljerede oplysninger og analyser henvises til redegørelsen til Folketingets Retsudvalg 6. Udover de politisk fastsatte mål for voldssager og voldtægtssager har domstolene fastsat mål for, hvor mange almindelige straffesager 7, der er afsluttet indenfor hhv. 2 og 6 måneder (mål nr. 1). Som nævnt i indledningen er der i lyset af domstolsreformen ikke sat nye mål for Målene for 2007 er således en gentagelse af målene for Særlige voldssager og voldtægtssager Målsætningen for sagsbehandlingstiden for særlige voldssager (mål nr. 2 og 3) er som for at 60 % af disse sager skal være afgjort indenfor 37 dage og 75 % inden for 2 måneder. Retterne opfyldte ikke disse mål. Tabellen nedenfor viser udviklingen i særlige voldssager og målopfyldelsen. 4 Særlige sager dækker over bl.a. grundlovssager og beskikkelsessager 5 Særlige voldssager og voldtægtssager er en delmængde af almindelige straffesager og kan være sager med domsmænd eller tilståelsessager. 6 Se: under publikationer. 7 De almindelige straffesager omfatter domsmandssager, sager uden domsmænd (bødesager), tilståelsessager og øvrige almindelige straffesager (erstatningssager vedrørende straffeprocessuelle indgreb, forvandlingsstraf og ændring af foranstaltninger og betingede domme). Domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager udgør tilsammen knap 99 % af samtlige almindelige straffesager. 15

16 Tabel 2.5 Særlige voldssager i alt og antal/andel (pct.) afgjort indenfor 37 dage Sager i alt Under 37 dage Målopfyldelse Under 60 dage Målopfyldelse % % % % % % Udviklingen i antallet af særlige voldsager fra 2006 til 2007 er stabil. Der har kun været en marginal nedgang i antallet af sager. Derimod ses en negativ udvikling, for så vidt angår sagsbehandlingstiden ca. halvdelen af de særlige voldssager er afgjort inden for målsætningen på 37 dage, hvilket er ca. 4 pct. eller målt i antal sager 86 sager færre end i Tabel 2.6 Voldtægtssager i alt og antal/andel (pct.) afgjort indenfor 37 dage Sager i alt Under 37 dage Målopfyldelse % % Antallet af voldtægtssager i 2007 ligger på niveau med Det samme gør andelen af sager, der er afgjort indenfor 37 dage (mål nr. 4). Henholdsvis 47 og 46 pct. af voldtægtssagerne i 2007 og 2006 lever op til målsætningen om en sagsbehandlingstid indenfor 37 dage. Det betyder, at målet om, at 60 % af voldtægtssagerne skal være klaret inden for 37 dage, ikke er blevet opfyldt Almindelige straffesager Resultaterne for sagsbehandlingstiderne for almindelige straffesager i perioden 2004 til 2007 fremgår af figuren nedenfor. Figur 2.4 Den procentvise andel af de almindelige straffesager med en sagsbehandlingstid på under 2, 4 og 6 måneder for årene % 80% 60% 40% Afgj. inden for 2 mdr. Afgj. inden for 4 mdr. Afgj. inden for 6 mdr. 20% 0% I 2007 er 46 pct. af alle straffesager afsluttet indenfor 2 måneder, 79 pct. af sagerne er afsluttet indenfor 4 måneder, og 91 pct. af sagerne er afsluttet inden for 6 måneder, jf. mål nr. 1 om at fastholde andelen af almindelige straffesager, der afgøres inden for hhv. 2 og 6 måneder. Andelen af sager afgjort indenfor 2 mdr. er 15 procent mindre i 2007 end i Andelen af sager afgjort indenfor 4 mdr. er 9 procentpoint mindre i 2007 end i 2006, mens andelen af sager afgjort indenfor 6 mdr. kun er 4 procentpoint mindre i 2007 end i Målet for almindelige straffesager er således ikke opfyldt, men det er tæt på, når der udelukkende ses på sager afgjort inden for 6 måneder. 16

17 Hvis man ser på sagsbehandlingstiden fordelt på sager med domsmænd, sager uden domsmænd og tilståelsessager, jf. figuren nedenfor, tegner der sig et mere nuanceret billede. De store ændringer i sagsbehandlingstiden ser man på sager uden domsmænd, hvor sager, der afgøres indenfor 2 mdr., er faldet fra 67 pct. til 48 pct. Den samme tendens ser man på tilståelsessager, hvor sager, der afgøres indenfor 2 mdr., er faldet fra 51 pct. til 37 pct. Derimod har der været en stigning i andelen af sager afgjort på mellem 2 mdr. og 6 mdr. Det samlede billede for hhv. sager uden domsmænd og tilståelsessager retter sig derfor noget, hvis man ser på sager afgjort indenfor 6 mdr., men resultatet er stadig dårligere end i Andelen af domsmandssager, der afgøres indenfor hhv. 2 måneder og 4 måneder, er faldet hhv. 6 og 2 pct. Mens der er en stigning i antallet af sager, der er afgjort på mellem 4 og 6 mdr. Det samlede resultat er fortsat dårligere end i Figur 2.5 Oversigt over den procentvise andel af straffesager under kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager med en sagsbehandlingstid på under 2, 4 og 6 måneder for årene % 80% 60% 40% 20% Inden for 6 mdr. Inden for 4 mdr. Inden for 2 mdr. 0% Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Den gennemsnitlige afgørelsestid fordelt på hhv. domsmandssager, sager uden domsmænd, og tilståelsessager samt alle almindelige sager er afbilledet i figuren nedenfor. Som det fremgår, er den gennemsnitlige afgørelsestid steget for alle sagstyper. Sager med og uden domsmænd følger en nærmest parallel kurve med et nærmest uændret niveau fra 2003 til Derefter stiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for begge sagstyper i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilståelsessager er mere svingende. De sidste par år har sagsbehandlingstiden ligget noget under sagsbehandlingstiden for domsmandssager, men i 2007 er sagsbehandlingstiden for de to sagstyper på samme niveau. 17

18 Figur 2.6 Den gennemsnitlige afgørelsestid (dage) for domsmandssager, sager uden domsmænd, tilståelsessager og alle almindelige sager ( ) Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alle almindelige sager Vægtede sager og produktivitet Tabellen nedenfor viser udviklingen i sager, vægtede sager, årsværk og produktivitet indenfor straffesagsområdet i perioden Tabel 2.7 Vægtede straffesager og produktivitet Sager Sager - indekseret Vægtede sager Vægtede sager - indekseret Årsværk Vægtede sager pr. medarbejder Produktivitet Produktivitet ekskl. Reform, led. Og adm. Og hjælpefunkt Som det fremgår, har der været en betydelig nedgang i antallet af afsluttede sager fra 2006 til Denne udvikling afspejles af en tilnærmelsesvis tilsvarende nedgang i antallet af vægtede sager, dog med en marginalt større nedgang i vægtede sager. Der er lavet to forskellige produktivitetsberegninger. Den øverste produktivitetsberegning i tabellen er beregnet på tid anvendt til straffesager, hvor både ledelse- og administration, hjælpefunktioner og domstolsreformen er nøgletalsfordelt. Her ser man et fald i produktiviteten fra 2005 til 2006, og derefter en stabil udvikling i Den anden produktivitetsberegning er foretaget på baggrund kun af tid anvendt til straffesager, Beretningen er således renset for både domstolsreformen, ledelse- og administration og hjælpefunktioner, og derved ses der udelukkende på den tid, der er anvendt til sagsbehandlingen. Her er produktiviteten noget højere i 2006 end i Produktiviteten falder igen i 2007, men ligger fortsat over niveauet i En forklaring er, at arbejdet med omlægning af sagsbehandlingsrutiner og med sammenlægning af sager har været meget ressourcekrævende og derfor haft en negativ effekt på produktiviteten i

19 På straffesagsområdet har retterne således afsluttet ca. samme antal sager pr. årsværk i 2007 som i Analyse af civile sager Analyse civile sager I 2007 modtog byretterne knap sager og afsluttede lidt over civile sager. Det er en stigning i modtagne sager på 3 pct. i forhold til 2006 og et fald i afsluttede sager på 5 pct. Figur 2.7 Modtagne og afsluttede civile sager i perioden Modtagne Afsluttede Det fremgår tydeligt, at der skete et drastisk fald i antal civile sager fra 2004 til Det skete som følge af den såkaldte inkassoproces. Ændringen berører kun almindelige sager og boligretssager, som det også fremgår af figur 2.8 nedenfor. Udviklingen på civilsagsområdet skal derfor ses i lyset af, at inkassoprocessen trådte i kraft med virkning fra den 1. januar Generelt betød inkassoprocessen, at et stort antal civile sager, hvor kravet ikke overstiger kr., blev flyttet til fogedsagsområdet, således at borgeren såfremt den pågældende ønsker det kan nøjes med at sende sagen til retten én gang i en situation, hvor vedkommende ønsker et fundament for inddrivelse af et pengekrav (typisk udeblivelses- eller erkendelsesdom), samt at fogedretten forsøger at inddrive kravet. Denne udvikling er talmæssigt belyst i afsnit Figur 2.8 Modtagne civile sager i perioden på hovedkategorier Alm. sager Bolig Ægteskab Alle sager

20 Tabel 2.8 Afsluttede sager (uvægtede), afsluttede vægtede sager, årsværk, produktivitet i alt og produktivitet i alt eksklusive reform, ledelse og administration og hjælpefunktioner Sager Sager - indekseret Vægtede sager Vægtede sager - indekseret Årsværk Vægtede sager pr. medarbejder Produktivitet Produktivitet ekskl. reform, led. og adm. og hjælpefunkt Det fremgår af tabel 2.8, at der både målt i antal uvægtede og vægtede sager i 2006 og 2007 i begge år er afsluttet færre civile sager sammenlignet med året før. De årsværk, der er medgået til at afvikle sagerne, gik lidt ned i 2006, men steg i 2007 med 36 medarbejdere. Det har affødt, at vægtede sager pr. medarbejder er faldet fra 212 i 2005 til 154 i Produktiviteten er derfor faldet 27 % over de to år. Når der korrigeres for årsværk anvendt til reformopgaver, ledelse- og administration samt hjælpefunktioner, er der fortsat et fald i produktiviteten, dog knap så meget. Som led i domstolsreformen er der vedtaget en række indholdsmæssige ændringer på civilsagsområdet ved byretterne, der betyder, at de civile sager er blevet tungere. Byretterne skulle fra 1. januar 2007 som udgangspunkt behandle alle civile sager i 1. instans, herunder behandle visse af disse sager kollegialt, dvs. med flere juridiske dommere. Medarbejderne ved byretterne oplever, at de nye sager fra landsretterne er tunge, og at det tager tid at sætte sig ind i disse sager. En anden indikator på, at de civile sager er blevet tungere, er, at sager med en værdi på mere end kr. er øget med godt 55 % siden 2003 Endelig kan det have påvirket produktiviteten, at der har været en stor opgave med tilrettelæggelse af nye rutiner for sagsbehandlingen. Byretterne har som en del af en forsøgsordning udsat i alt 944 sager til retsmægling i 2006 og sager i Det fremgår af figur 2.9, at byretterne i perioden fra 2003 frem til og med 2006 har øget procentdelen af civile domsforhandlede sager med forhandlingsmaksime (mål nr. 5 og 6), der afgøres inden for et år. Men i reformåret 2007 har der været en markant ændret udvikling. Retterne kom bagefter fra reformens start, og forsinkelsen er ikke siden blevet indhentet. Faktisk er færre domsforhandlede civile sager kvartal for kvartal blevet afviklet inden for hhv. 6 og 12 måneder over årets 4 kvartaler, og desværre ser det ud til at denne udvikling fortsætter i Målet om en positiv udvikling af sagsbehandlingstiden for de domsforhandlede civile sager, og målet om, at mindst 65 % skal være afviklet inden for 1 år, er derfor ikke opnået. 20

21 Figur 2.9 Procentdelen af domsforhandlede almindelige civile sager afgjort under henholdsvis 6 måneder og 12 måneder 60% 50% 40% 30% 6-12 mdr Under 6 mdr 6-12 mdr Under 6 mdr 20% 10% 0% kv kv kv kv.2007 Det ses af figur 2.10 neden for, at selv om der procentvist blev afgjort et færre antal domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime under hhv. 6 og 12 mdr. kvartal for kvartal i 2007, har der været en positiv langsigtet udvikling i sagsafviklingen for civile sager gennem de 4 kvartaler i Retterne har dog hele tiden modtaget flere sager, end de ekspederede, så antallet af verserende sager er vokset kvartal for kvartal. Det er således styrelsens opfattelse, at produktionen ved domstolene med udgangen af 2007 er oppe på normalt niveau, dvs. afvikler en sagsmængde der svarer til 2006-niveau, men de sagsbunker, der er skabt i 2007, skubbes foran. Denne generelle status dækker over store regionale forskelle, hvor nogle retter kan følge med i sagsflowet og ikke har store sagsbunker, er der andre steder voksende sagsbunker. Figur 2.10 Sagsflow for civile sager over kvartaler modtagne, afsluttede og verserende i og Modtagne sager Afsluttede sager Verserende sager kv kv kv kv kv kv kv kv I 2006 har vi ikke data kvartalsvis. Derfor er kvartalstallene halvårstallene delt med 2. 21

22 Figur 2.11 Oversigt over den procentvise andel af domsforhandlede sager inden for områderne almindelige sager, boligretssager og ægteskabssager, der er afgjort inden for et år. Endvidere viser den udviklingen for almindelige sager og boligretssager under et. Afgørelsestiden er opgjort for årene og kvartalsvis for Almindelige sager Boligretssager Ægteskabssager Alm./boligretssager Antallet af afsluttede civile sager og antallet af fogedsager For at belyse effekten af inkassoprocessen er civile sager sammenholdt med fogedsager. Antallet af modtagne og afsluttede civile sager fremgår af tabel 2.9 nedenfor. Selv om der såvel modtages flere civile sager som fogedsager i 2007 sammenlignet med 2006, afsluttes der i samme periode ligeledes såvel færre civile sager som fogedsager. Der afsluttes således kun 91 civile sager for hver 100 sager, retterne modtager. Tilsvarende afsluttes der kun 93 fogedsager og 86 sager om betalingspåkrav for hver 100, retterne modtager. Retterne havde som sagt især vanskeligheder med at afvikle sagerne i 1. kvartal pga. reformen. Tabel 2.9 Afsluttede civile sager og fogedsager som procent af modtagne sager i Civile sager Fogedsager heraf betalingspåkrav Afsluttede sager Modtagne sager Afsluttede som pct. af modtagne Afsluttede sager Modtagne sager Afsluttede som pct. af modtagne Afsluttede sager Modtagne sager Afsluttede som pct. af modtagne , , , , , , , , , , ,5 Som beskrevet oven for blev en stor sagsportefølge fra 1. januar 2005 flyttet fra civilretten til fogedretten som følge af den såkaldte inkassoproces. En række sager, der tidligere blev rejst ved civilretten, kunne nu startes i fogedretten som såkaldte betalingspåkrav. I det første år 2005 hvor muligheden for at rejse sager som betalingspåkrav forelå, blev der afsluttet noget færre sager, end der blev modtaget. Muligheden for at rejse sager som betalingspåkrav berører kun almindelige civile sager. Det har betydet, at der siden 2005 er blevet afsluttet væsentlig færre civile sager inden for kategorierne almindelige sager og boligretssager. Tilpasningen er fortsat i 2006 og De sager, der fortsat behandles i civilretten, er derved gennemsnitlig blevet tungere, jf. tabel 2.8. Samtidig er antallet af afsluttede betalingspåkrav steget fra 2005 til 2006 og i mindre omfang fra 2006 til Der er dog i 2007 modtaget næsten flere sager om betalingspåkrav, end der blev afsluttet, hvilket tyder på, at antallet af sager om betalingspåkrav fortsat udvikler sig. 22

23 Tabel 2.10 Civile sager. Afsluttede sager for kategorierne almindelige sager og boligretssager Almindelige sager og boligretssager i alt ,3 42,3 41,1 heraf afgjort v/ dom eller forlig efter domsf ,6 86,8 76,6 heraf udeblivelses- eller erkendelsesdom ,0 31,5 31,0 Tabel 2.10 viser som forventet ved implementeringen af inkassoprocessen, at antallet af lette civile sager almindelige sager og boligretssager sluttet med erkendelses- eller udeblivelsesdom er reduceret væsentligt. Derimod er antallet af afsluttede sager, hvor der er afsagt dom efter domsforhandling eller indgået forlig efter domsforhandling, ikke reduceret i samme omfang Ekspeditionstiden i tinglysningen Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal tinglysningsdokumenter ekspederes snarest og inden for 10 dage. Der ligger således et lovbestemt krav om, at alle tinglysningsdokumenter skal ekspederes inden for 10-dages fristen (mål nr. 7). Udviklingen i andelen af sager, der lyses indenfor 10-dages fristen, fremgår af figur 2.12 og figur 2.13 nedenfor. Som det fremgår af figur 2.12, er der store udsving i andelen af dokumenter, der månedsvis lyses inden 10 dage. I januar 2007 ekspederede retterne et væsentlig mindre antal dokumenter, end de modtog. Ophobningen af dokumenter betød, at kun 75 % af de ekspederede dokumenter overholdt 10-dages-fristen. I juni op til sommerferien og igen mod slutningen af året, havde retterne overvundet vanskeligheden med at nå at tinglyse til tiden. Således blev 99 % af tinglysningsdokumenterne tinglyst inden for 10-dages-fristen i november 2007 og tæt på 100 % i december Samlet set blev 86 % af alle dokumenter i 2007 lyst inden for 10 dages fristen. Resultatet er ikke tilfredsstillende. Tinglysningen har imidlertid som alle områder særligt i første kvartal været hårdt ramt af it-problemer og andre udfordringer i forbindelse med reformen. Derudover har særlig tinglysningen været hårdt ramt af, at mange ældre medarbejdere har valgt at søge væk eller lade sig pensionere i forbindelse med reformen. Målet om, at alle tinglysningsdokumenter skulle ekspederes inden for 10 dage, er derfor ikke blevet opfyldt, men retterne kom dog meget tæt på i årets sidste kvartal, hvor 99 % af tinglysningsdokumenterne blev ekspederet inden for 10-dages-fristen. 23

24 Figur 2.12 Antal tinglysningsdokumenter ekspederet inden for fristen og dokumenttilgangen månedsvis i 2007 målt op mod den gennemsnitlige månedlige tilgang i 2006 Indeks Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 105% 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% Mål Dokumenttilgang i 2007 Indenfor frist i 2007 Teknisk set er de gamle 82 retskredse bevaret i relation til tinglysningen, hvorimod ansvaret er fordelt på de 24 nuværende retter samt den nye Tinglysningsret i Hobro, som fra november 2008 skal overtage al tinglysning i Danmark. Den samlede målopfyldelse i forhold til 10-dages fristen er som nævnt 86 %. Dette tal dækker dog over store variationer mellem de enkelte retters målopfyldelse. Kun 17 af de 82 gamle retskredse lyste således i 2007 alle dokumenter inden for 10-dages-fristen. Blandt de resterende gamle retskredse er der en del, som er ganske tæt på de 100 % således havde 10 af de gamle retskredse en målopfyldelse på 98 eller 99 % og yderlige 6 retskredse en målopfyldelse på 95, 96 eller 97 %. Til sammenligning lyste det store flertal eller 55 retter alle dokumenter inden for 10-dages fristen i Figur 2.13 Udvikling i andelen af sager der lyses inden for 10-dages fristen kvartalsvis fra 2002 til og med % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% Tendenslinie Inden for 10-dages frist Lineær (Inden for 10-dages frist) På trods af problemerne i 2007, fremgår det ud fra figur 2.13 imidlertid, at der over en årrække er en klar tendens til, at tinglysningen gradvist nærmer sig målet om, at alle dokumenter skal tinglyses inden for 10 dage. 24

25 Byretterne modtog i 2007 ca. 2,9 mio. tinglysningsdokumenter (inklusive rekvisitioner og dokumenter til Bil-, Person- og Andelsbogen), hvilket er 14 % færre end i Udviklingen i antallet af modtagne og ekspederede tinglysningsdokumenter i perioden fremgår af figuren nedenfor. Figur 2.14 Udvikling i antal modtagne og ekspederede dokumenter 9 samt gennemsnitlig ekspeditionstid Mio. sager / eksp.tid. (dage) 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2, Modtagne dokumenter (mio.) Ekspederede dokumenter (mio.) Gennemsnitlig eskp.tid (dage) Som det fremgår af figur 2.14, er antallet af modtagne og ekspederede dokumenter efter en stigning fra 2004 til 2005 faldet i 2006 og igen i Den gennemsnitlige ekspeditionstid gik en del op i Dette skyldes vanskelighederne i 1. kvartal 2007, hvor den gennemsnitlige ekspeditionstid var 7,8 dage, og forsinkelser i 3. kvartal. Udviklingen i antallet af tinglysningsdokumenter er følsomt over for den generelle konjunkturudvikling i samfundet, herunder særligt renteudviklingen. Det har medført store udsving i dokumenttilgangen den seneste årrække. Retterne modtog således usædvanligt mange tinglysningsdokumenter i 2005, men langt færre i 2006 og igen færre dokumenter i Som det fremgår af figur 2.15 neden for, er aktivitetsudviklingen og produktivitetsudviklingen stort set parallelle, selv om faldet i produktivitetsudviklingen er mindre end faldet i aktivitetsudviklingen. Tinglysningen har været under pres i 2006 og 2007, fordi tinglysningsmedarbejderne har søgt væk eller trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, da det blev kendt, at tinglysning skulle digitaliseres og flyttes til Hobro. Tinglysningskontorerne er blevet hjulpet af en faldende tilgang af nye dokumenter. For domstolene er det en udfordring at fastholde erfarne medarbejdere på tinglysningskontorerne helt frem til digitaliseringen. De tinglysningsmedarbejdere, der har valgt at blive ved retterne, har taget denne udfordring op, og næsten alle dokumenter blev ved årets slutning (2007) som sagt lyst inden for 10- dages-fristen. Set under et er det for 2007 ikke lykkedes at nå målet i forhold til 10-dages fristen. Retterne er dog set over en årrække inde i en god udvikling, jf. figur 2.13 ovenfor. Hver måned opgøres ekspeditionstider mm. på tinglysningsområdet, ligesom der ugentlig opgøres en status for hvert tinglysningskontor over, hvor gamle de ældste ikke-ekspederede dokumenter er. 9 I modtagne dokumenter er medregnet rekvisitioner (udskrift fra tingbog mv.). Kurverne over modtagne og afsluttede tinglysningsdokumenter er næsten sammenfaldende. For nemmere at kunne se begge kurver er de forskudt en anelse. 25