D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET

Transkript

1 D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2004

2 2 Påtegning Fremlæggelse Årsrapport for Danmarks Domstole (retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet) er fremlagt i henhold til 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 af 11. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for (Domstolsstyrelsen), (retterne), (retternes anlægsprogram) og (Procesbevillingsnævnet), som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret For de dele i årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. København, den 15. april 2004 Bent Carlsen Direktør Bestyrelsens påtegning Denne påtegning af årsrapporten for 2003 sker i overensstemmelse med ovenstående fremlæggelse. København, den 15. april 2004 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen

3 3 Indholdsfortegnelse Del 1: Årsrapport for domstolene Side 1. Beretning Domstolenes vision, værdier og opgaver Økonomi Overordnet vurdering af årets resultater Domstolenes fremtidige udfordringer Oversigt over hovedkonti 8 2. Målrapportering Oversigt over målopfyldelse i Regnskab fordelt på hovedområder i Analyser og vurderinger Landsretternes sagsbehandlingstider og sagsbeholdning Sagsbehandlingstid og produktivitet for de civile sager ved byretterne Ekspeditionstiden for tinglysningssager Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret opsparing Anlægsregnskab Personaleoplysninger 25 Del 2: Årsrapport for Domstolsstyrelsen 1. Beretning Domstolsstyrelsens mission, værdi og opgaver m.v Økonomi Målrapportering Mål og resultater i Analyse og vurdering Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Domstolsstyrelsens sagsbehandling Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret opsparing Personaleoplysninger 32 Del 3: Årsrapport for Procesbevillingsnævnet 1. Beretning Præsentation af Procesbevillingsnævnet Økonomi Målrapportering Nævnets virksomhed i Regnskab Driftsregnskab Bevillingsafregning og akkumuleret opsparing Personaleoplysninger 36

4 Bilag: Bilag 1 Domstolenes og Domstolsstyrelsens vigtigste mål for Bilag 2 Driftsregnskab for de enkelte sagsområder 38 Bilag 3 Afsluttede anlægsopgaver ved domstolene i

5 5 DEL 1: Årsrapport for domstolene 1. Beretning Domstolenes vision, værdier og opgaver Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København og de 82 byretter. Til domstolenes organisation hører også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet og Den Særlige Klageret. VISION FOR DANMARKS DOMSTOLE Danmarks domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning VÆRDIER FOR DANMARKS DOMSTOLE Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER FOR DANMARKS DOMSTOLE Ydelser: Vores sagsbehandling, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Organisation: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Personale: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Resultat: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. 1 Domstolsstyrelsen udgiver også en særskilt årsberetning, der retter sig til den bredere offentlighed. Årsrapporten kan ses på

6 6 1.2 Økonomi Retterne er optaget på finansloven med en drifts- og anlægsbevilling. Det betyder, at hovedparten af retternes opgaver er bevillingsfinansierede. Tabel 1. Retternes hovedkonto Mio. kr. FL 2003 Regnskab 2003 FL 2004 Bevilling 1.213, , ,5 Indtægter 4,2 6,5 4,4 Udgifter 1.217, , ,8 Lønudgifter 897,8 900,1 921,2 Øvrig drift 319,4 305,4 307,7 Årets resultat Retternes bruttoudgifter udgjorde i ,5 mio. kr., heraf udgjorde 900,1 mio. kr. lønudgifter, mens udgifterne til øvrig drift udgjorde 305,4 mio. Indtægterne udgjorde 6,5 mio. kr. Årets samlede resultat i 2003 blev et overskud i forhold til finanslovsbevillingen på 14,0 mio. kr., som bestod af et underskud på løn på 2,3 mio. kr. og et overskud på øvrig drift på 14,0 mio. kr. og merindtægter på 2,3 mio. kr. Årets resultat er tilfredsstillende, ikke mindst i lyset af at størrelsen af retternes lønbevilling siden 2001 har nødvendiggjort en meget stram styring på løn- og personaleområdet. Vi vurderer, at bevillingen for 2004 er på niveau med bevillingen for Derfor vil den stramme styring fortsætte. 1.3 Overordnet vurdering af årets resultater I 2003 har aktiviteten generelt været stigende i byretterne, da det samlede antal afsluttede sager er steget med 14%, og den samlede produktivitet er steget med ca. 3%. Det er især udviklingen på tinglysningsområdet, som slår i gennem her, jf. kapitel 2.2. Isoleret set er produktiviteten på tinglysningsområdet steget med 17,0% i Endvidere har udviklingen i sagsbehandlingstiderne udfra en mere generel betragtning været positiv. Det vurderes, at særligt udviklingen ved byretterne har været tilfredsstillende. Som det fremgår af kapitel 1.1, er det en del af visionen for Danmarks Domstole, at opgaverne bliver løst med højeste kvalitet, service og effektivitet. Netop afbalanceringen af disse tre forhold i forbindelse med domstolenes opgaver er en forudsætning for, at domstolene kan fastholde troværdighed og tillid i forhold til det øvrige samfund. I løbet af 2003 har der været arbejdet med kvalitet i opgavevaretagelsen på retternes område. Kendskabet til gode og effektive arbejdsgange ved retterne skal udbredes. Derfor forstærkede vi i 2002 indsatsen for at udbrede kendskabet til bedste praksis. Der blev i den forbindelse udsendt et katalog til alle embeder med forslag til effektivisering af arbejdsgange. I 2003 blev der udpeget 4 konsulenter, som skulle medvirke til at udbrede kendskabet til effektive arbejdsrutiner. Konsulenterne er fra retternes egne rækker, og har kendskab til det daglige arbejde. Bedste praksis projektet har været en stor succes. I løbet af 2003 har der været stor efterspørgsel efter konsulenternes arbejde. Projektet vil forsætte i Som et led i Danmarks Domstoles målsætning om at tilbyde attraktive arbejdspladser blev der i 2003 gennemført en trivselsundersøgelse ved alle embeder. Undersøgelsen viser, at 92% af alle

7 7 ansatte ved Danmarks Domstole er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Dette er en meget høj andel, når der sammenlignes med andre arbejdspladser hvilket er særdeles tilfredsstillende. Undersøgelsen afdækkede også områder, hvor der i de kommende år fortsat skal gøres en indsats for at bevare og forbedre arbejdsmiljøet. Det drejer sig om forholdet til nærmeste leder, forholdet til den øverste ledelse og udviklingsmulighederne i jobbet. Trivselsundersøgelsen er blevet suppleret med en igangsættelse af en systematisk ledervurdering af alle ledere ved Danmarks Domstole. Der arbejdes løbende på at opfylde domstolenes it-strategi, hvor visionen fra 2001 er, at it i løbet af en 5 års periode skal kunne understøtte alle arbejdsgange ved domstolene. I 2003 blev arbejdet med at overføre fogedsystemet til en ny og tidssvarende teknisk platform (portering) påbegyndt. Samtidig med porteringen er det hensigten at foretage mindre tilretninger af systemet, så der bl.a. opnås større fleksibilitet. Der blev i 2003 gennemført et udbud, og systemet forventes at blive tilgængeligt for alle byretter i I 2003 offentliggjorde styrelsen en rapport om tolkebistand i retssager. Den afdækkede bl.a. et behov for flere uddannede tolke og for tidssvarende regler på området. Rapporten er sendt til undervisningsministeren og justitsministeren med henblik på, at der tages overordnede initiativer til afhjælpning af problemerne med tolkebistand. 1.4 Domstolenes fremtidige udfordringer En af domstolenes væsentligste udfordringer i de kommende år vil være strukturen ved domstolene. Strukturkommissionen har foreslået en retskredsreform, som skal reducere antallet af byretsembeder fra 82 til 25. Den nuværende retskredsstruktur sætter begrænsninger for, hvor effektive domstolene kan blive. Den nuværende struktur med mange små selvstændige embeder vanskeliggør en tilstrækkelig fleksibilitet i opgavevaretagelsen. De små embeder skal kunne løse samme opgaver som de største retter. Det betyder, at der skal være en minimumsbemanding, som gør det vanskeligt at udnytte embedernes samlede ressourcer hensigtsmæssigt. Uanset udfaldet af disse strukturovervejelser vil det dog fortsat være vigtigt for såvel de overordnede retter som byretterne at fokusere på opgaven med at nedbringe sagsbehandlingstiderne til et generelt tilfredsstillende niveau. I den forbindelse kan der særligt peges på sagsbehandlingstiderne for de civile sager ved både de overordnede retter og byretterne. Højesteret peger dog på, at kun en reform, der begrænser tilgangen af civile ankesager ved denne domstol, kan bevirke en mere markant reduktion af sagsbehandlingstiden i de civile ankesager. En vigtig udfordring i de kommende år er også portering og videreudvikling af it-systemerne til den juridiske sagsbehandling ved domstolene. I 2004 bliver fogedsystemet, som det første system, flyttet, og i de kommende år forventes de øvrige systemer (civil og straffe, skifte- og tvang) at skulle porteres og videreudvikles. Der afventes dog bevillingsmæssig godkendelse, før projektet i gangsættes. Den 1. januar 2005 skal domstolene overgå til en omkostningsbaseret regnskabsregistrering på linie med andre institutioner i staten. Arbejdet med at tilpasse til nye registreringsprincipper blev allerede igangsat i 2003 og forventes at blive en omfattende opgave i Det kræver blandt andet

8 8 tilpasning af embedernes kassesystem, uddannelse af kasserere ved alle embeder samt opstilling af en fælles åbningsbalance. Justitsministeriet nedsatte i 2003 et udvalg, der skal undersøge mulighederne for at modernisere tinglysningen ved blandt andet at indføre papirløs tinglysning. Ud over modernisering af tinglysningen skal udvalget også se på den fremtidige organisering, herunder om tinglysningen fortsat skal være placeret ved de enkelte embeder, eller om der skal ske en centralisering i et eller flere tinglysningscentre. 1.5 Oversigt over hovedkonti Årets Nettotal (B + TB 2003): Nettobevilling Udgifter Indtægter R (Netto) Resultat Strafferetsplejen Retterne Sagsgodtgørelser Fri proces Erstatninger Retsafgifter Indtægter. edb i tinglysningen I årsrapporten er medtaget en række hovedkonti, som ikke er snævert knyttet til driften af retterne. Baggrunden for dette er at give et samlet billede af de udgifter, der er forbundet med den sagsbehandling, som foregår i retterne. Se i øvrigt kapitel om det udvidede driftsregnskab. 2. Målrapportering 2.1 Oversigt over målopfyldelse i 2002 Domstolenes målopfyldelse på de enkelte områder fremgår nedenfor. I relation til målfastsættelsen bemærkes, at der som følge af områdets særlige karakter, herunder den grundlovssikrede uafhængighed, ikke anvendes resultatkontrakter på området. Som følge af områdets særlige karakter i forhold til de egentlige ministerområder er der heller ikke opstillet krav fra Justitsministeriets departement. I forbindelse med udarbejdelsen af de årlige virksomhedsregnskaber er der imidlertid blevet opstillet mål for udviklingen i det kommende år. De nedenstående mål fremgår derfor af Danmarks Domstoles Virksomhedsregnskab Herudover udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Hvert år udarbejder styrelsen i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling samt den samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal dokumenter, der sendes til tinglysning ekspederes snarest og inden for 10 dage efter anmeldelse til dagbogen. Målet for ekspeditionstiden for tinglysningsdokumenter er fortsat på denne baggrund.

9 9 Der er fra politisk side fastsat en målsætning om, at sagsbehandlingstiden i alvorlige voldssager maksimalt skal være 37 dage. Dette mål er omsat til delmål med henblik på, at flest mulige særlige voldssager opfylder den politiske målsætning. Baggrunden for dette er, at det næppe er realistisk med en fuld målopfyldelse på dette punkt, jf. nærmere om dette mål i Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager (se De overordnede retter udarbejder hvert år et embedsregnskab. Heri opstiller de mål og redegør for forventningerne til fremtiden. De mål, der er fastsat for de overordnede retter i virksomhedsregnskabet/årsrapporten, er afstemt med de overordnede retters embedsregnskaber. Tabel 2. Oversigt over målopfyldelsen på domstolsområdet i 2003 EMBEDE MÅL STATUS Højesteret Fastholde 2002-niveau for afsluttede sager Opfyldt Østre Landsret Nedbringe sagsbeholdningen af civile sager Opfyldt Nedbringe sagsbeholdningen af straffesager Opfyldt Forkorte sagsbehandlingstiden Opfyldt Vestre Nedbringe sagsbeholdningen af civile sager Opfyldt Landsret Nedbringe sagsbeholdningen af straffesager Ikke opfyldt Forkorte sagsbehandlingstiden Opfyldt Byretterne 60% af de almindelige straffesager er afgjort Opfyldt inden for 2 måneder 95% af de almindelige straffesager er afgjort Opfyldt inden for 6 måneder Andelen af almindelige straffesager med en Opfyldt afgørelsestid på henholdsvis over 4 måneder og 6 måneder nedbringes yderligere 60% af de særlige voldssager er afgjort inden Ikke opfyldt for 37 dage 75% af de særlige voldssager er afgjort inden Opfyldt for 37 dage Øge antallet af domsforhandlede almindelige Opfyldt civile sager med forhandlingsmaksime, der afsluttes inden 1 år Øge produktiviteten yderligere på området for Ikke opfyldt civile sager 100% af tinglysningsekspeditionerne er foretaget inden 10 dage Ikke opfyldt Nedbringe andelen af fogedsager med en Delvist afgørelsestid på over 4 måneder og 6 opfyldt Vi har valgt at foretage en uddybende analyse af landsretternes sagsbehandlingstider og sagsbeholdning (1), sagsbehandlingstiden og produktivitet for civile sager ved byretterne (2), samt ekspeditionstiden i tinglysningen (3). Forud for disse analyser er et kort generelt afsnit om aktivitetsudvikling og produktivitet for byretter og de overordnede retter 2. 2 I Domstolsstyrelsens årsberetning (der kan ses på findes oplysninger og overordnede kommentarer til udviklingen på alle sagsområder.

10 10 Da målopfyldelse m.v. for de særlige voldssager afrapporteres hvert år i december måned, foretages ikke en nærmere analyse af dette mål i denne årsrapport. Domstolenes vigtigste mål for 2004 fremgår af bilag Regnskab fordelt på hovedområder 2003 Der er nedenfor opstillet et udvidet driftsregnskab for Danmarks Domstole opdelt på de sagsområder, som retterne varetager. Det drejer sig om straffesager, civile sager, skiftesager, fogedsager, tinglysning samt notarialforretninger. Den mest retvisende måde at opgøre driftsregnskabet på er at opgøre de samlede indtægter og udgifter på disse sagsområder. Opgørelsen af nettoudgifterne viser, i hvilken udstrækning det enkelte sagsområde finansieres af den generelle bevilling, og om indtægterne på sagsområdet medvirker til finansieringen. I det udvidede driftsregnskab indgår alle embeder og derudover en række konti, der ikke alene er knyttet til den direkte drift af retterne, og som derfor ikke indgår i det almindelige driftsregnskab for retterne, jf. kap. 3. I kapitel 1.5 er opstillet en oversigt over de konti, der indgår i det udvidede driftsregnskab. Broen til det almindelige driftsregnskab er retternes hovedkonto , der er fremhævet i tabellen i del 1, kapitel 1.5. Det skal i øvrigt bemærkes, at tinglysnings- og boafgifter, som opkræves af retterne, indtægtsføres på skatteministeriets område, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Tabel 3. Udvidet driftsregnskab og årsværksforbrug fordelt på hovedområder Inklusiv Færøerne og Grønland Mio.kr Årsværk Indtægter Udgifter Resultat Straffesager 466,0 0,0 269,1-269,1 Civile sager 551,2 194,3 471,3-277,0 Fogedsager 218,6 112,1 73,4 38,7 Skiftesager 286,8 114,3 156,0-41,7 Notarialforretninger 28,0 15,0 9,6 5,4 Tinglysning 404,9 275,7 116,7 159,0 Hjælpefunktioner 130,7 76,2 403,5-327,3 Generel ledelse og administration 362,5 113,6-113,6 Årets resultat 2.448,8 787, ,2-825,6 Nettotal 836,0 Årets resultat inkl. nettotal 10,3 Det udvidede driftsregnskab viser indtægter på i alt 787,6 mio. kr., mens udgifterne udgjorde 1.613,2 mio. kr. Det betyder, at årets resultat er et underskud på 825,6 mio. kr., som finansieres af en nettobevilling på 836,0 mio. kr. Inklusiv nettobevillingen udgør årets resultat 10,3 mio. kr. Dette svarer stort set til resultatet i 2002, som udgjorde 12,5 mio. kr. Tabel 3 viser desuden, at der samlet på retternes område er anvendt 2448,8 årsværk i 2003, hvilket er et fald på 72 årsværk i forhold til Der anvendes 22,5% af årsværksforbruget på civile sager, 19% på straffesager og 16,5% på tinglysning.

11 11 På de enkelte områder viser tabellen, i hvilket omfang området bliver finansieret af bevillingen eller bidrager med et overskud. Straffesagsområdet finansieres alene af bevillinger, mens civile sager og skiftesager finansieres dels af afgifter, dels af bevillinger. Fogedsager, notarialforretninger og tinglysning bidrager med overskud, idet indtægterne overstiger udgifterne. Generel ledelse og administration og hjælpefunktioner finansieres hovedsagelig af bevillingen. Af bilag 2 fremgår oversigten over driftsregnskaberne for hvert sagsområde set over en 5-års periode. 2.2 Analyser og vurderinger Tabel 4. Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved de overordnede retter SAGER Højesteret Østre Landsret Vestre Landsret S&H-retten Straf Civil Straf Civil Straf Civil Civil Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede sager Afsluttede sager Tabel 4 viser, at aktiviteten i 2003 for alle de overordnede retter er faldet med ca. 1,6% i forhold til Aktiviteten er defineret som antal afsluttede sager (ikke-vægtede) i årets løb. Dette dækker dog over store udsving mellem de 4 embeder. Højesteret har haft en stigning på 32% i antallet af afsluttede straffesager (straffeanker og kæremål). Det skyldes alene en væsentlig stigning i antallet af kæremål. Der har været et fald i antal afsluttede civile sager på 8,8%. Østre Landsret har afsluttet 7,9% flere straffesager i 2003 end i 2002, mens antallet af afsluttede civile sager (inkl. kæresager) i Østre Landsret er faldet med 3,2%. En del af årsagen til faldet i afsluttede civile sager ved de overordnede retter er, at sagerne generelt er blevet mere komplekse. Vestre Landsret har i 2003 haft et fald i antal afsluttede straffesager på 4,1% og i antal afsluttede civile sager (inkl. kæresager) på ca. 3%. En medvirkende årsag hertil er Vestre Landsrets ekstraordinært store antal nævningesager i 2003, jf. nedenfor. Sø- & Handelsretten har haft et fald i antallet af afsluttede civile sager på 20% i Sø- & Handelsrettens oplyser, at rettens sagsbeholdning nu svarer til det forventede normalniveau, ca. 600 verserende sager. Sø- og Handelsretten har i 2003 sluttet et antal sager der stort set svarer til antallet af modtagne sager. At tallet ligger lavere end foregående år skyldes formentlig, at den intensiverede indsats i forberedelsesafdelingen i de senere år har bevirket, at en eventuel pukkel af afslutningsmodne sager nu er væk. 3 Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. I tallene for Højesteret er ikke medtaget sagstypen andragender, som der hvert år er et mindre antal af. I opgørelsen af civile sager ved Sø- & Handelsretten indgår enkelte straffesager, som retten behandler et meget lille antal af hvert år.

12 12 Tabel 5. Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved byretterne SAGER Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager Tinglysning Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede Afsluttede I 2003 har aktiviteten generelt været stigende i byretterne, idet det samlede antal afsluttede sager (ikke-vægtede) er steget med ca. 14%. Tabel 5 viser, at antallet af straffesager ved byretterne er steget med 10% fra 2002 til Samtidig er antallet af afsluttede straffesager steget med ca. 5% i samme periode. Den store stigning i antallet af modtagne sager betyder, at sagsbeholdningen er steget med ca sager. Antallet af modtagne civile sager ved byretterne er faldet med ca. 1,6%, mens antallet af afsluttede civile sager er faldet med godt 6%. På tinglysningsområdet er antallet af dokumenter steget med 16% i forhold til Byretterne har siden 2000 haft en uafbrudt stigning i antallet af tinglysningsdokumenter, samtidig med at ekspeditionstiden er faldet fra gennemsnitlig 8,5 dage i 2000 til 5,6 dage i Der er nedenfor en nærmere gennemgang af henholdsvis byretternes civile sager og tinglysningsområdet. Figur 1. Indekseret produktivitetsudvikling 5 ved byretterne. Udviklingen i det gennemsnitlige antal afsluttede sager pr. årsværk vist samlet (jurister, kontorfunktionærer og øvrigt personale) og for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer Samlet Kontor Jurist Den samlede produktivitet har i 2003 udviklet sig i positiv retning. Den samlede produktivitet er således steget med ca. 3% fra 2002 til Denne udvikling i produktiviteten skyldes i høj grad udviklingen på tinglysningsområdet. For kontorfunktionærerne har der været en meget positiv 4 Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. Færøerne og Grønland indgår ikke i oplysningerne. Ved opgørelsen af skiftesager er medtaget de sager, der behandles af Sø- & Handelsrettens skifteafdeling. På tinglysningsområdet indgår de såkaldte rekvisitioner ikke i opgørelsen under afsluttede sager. 5 Produktiviteten er beregnet på grundlag af det samlede regnskabsmæssige årsværksforbrug uden korrektioner af nogen art. Årsværksforbruget er fordelt på hovedområder på grundlag af oplysninger fra de enkelte byretter. Årsværksforbrug, der ikke er fordelt af byretterne selv, er nøgletalsfordelt. Samtidig beregnes produktiviteten på baggrund af vægtede sager på de enkelte sagsområder. Endvidere er sagsområderne vægtet i forhold til hinanden.

13 13 produktivitetsudvikling. Juristernes produktivitet har set over de seneste år været stagnerende, men er stadig 5% højere end i Landsretternes sagsbehandlingstider og sagsbeholdning Parterne i en landsretssag vil, hvad enten der er tale om en straffesag eller en civil sag, have en berettiget forventning om en sagsbehandlingstid (gennemløbstid 6 ) på et tilfredsstillende niveau. Det afhænger af sagstype og kompleksiteten i den enkelte sag, hvad der kan betegnes som et tilfredsstillende niveau for sagsbehandlingstiden. De to landsretter har begge opstillet mål for sagsbehandlingstiden i en række forskellige sagstyper. Landsretternes embedsregnskaber viser i forhold til målfastsættelsen, at der endnu mangler et stykke vej, før sagsbehandlingstiden generelt er bragt ned på et tilfredsstillende niveau. Som følge heraf blev der for 2003 fastsat et mål om, at sagsbehandlingstiden (generelt) skal nedbringes. Endvidere blev der i virksomhedsregnskabet 2002 blev opstillet et mål om, at beholdningen af såvel straffesager som civile sager skulle reduceres i Baggrunden for ønsket om at reducere sagsbeholdningen er en forventning om, at sagsbehandlingstiden alt andet lige generelt vil blive kortere i takt med, at sagsbeholdningen reduceres. Det er ønsket at nedbringe sagsbeholdningen til et niveau, hvor en hensigtsmæssig ressourceanvendelse vil give et optimalt sagsflow og dermed sagsbehandlingstider på et generelt tilfredsstillende niveau. Figur 2. Udviklingen i antallet af verserende sager pr. 31/12 for henholdsvis straffesager og civile sager VL - Straf ØL - Straf VL - Civil ØL - Civil Ved Vestre Landsret er antallet af verserende civile sager reduceret, medens antallet af verserende straffesager er steget lidt. En væsentlig årsag til, at Vestre Landsret ikke har reduceret mængden af straffesager i 2003, er, at landsretten har oplevet en helt ekstraordinær stigning i antallet af nævningesager. Landsretten har 6 Gennemløbstiden defineres som udgangspunkt som det tidsforløb, der går fra retten modtager sagen, til den er sluttet ifølge retsbogen. Begge datoer indgår i opgørelsen.

14 14 behandlet 43 nævningesager i 2003 mod 23 i Som nævnt nedenfor er nævningesager normalt den mest ressourcekrævende sagstype inden for straffesagerne. Der foreligger ikke umiddelbart nogen forklaring på, at antallet af nævningesager er steget så markant. Samtidig har Vestre Landsret oplyst, at der i begyndelsen af 2004 foreløbig ikke er noget, der tyder på en mindre belastning i 2004 af nævningesager. Ved Østre Landsret har antallet af nævningesager ligget forholdsvis stabilt igennem de seneste år. Den procentuelle reduktion i antallet af verserende civile sager ved Vestre Landsret er mindre i 2003 end i Det skyldes blandt andet, at der er afsluttet et færre antal civile sager i En væsentlig årsag til det mindre antal afsluttede civile sager er ovennævnte stigning i antallet af nævningesager. Behandlingen af et øget antal nævningesager har betydet, at der har været færre ressourcer til at behandle civile sager, idet de enkelte dommere normalt beskæftiger sig med både civile sager og straffesager. En del af årsagen skal også søges i, at de civile sager er blevet mere komplekse, jf. nedenfor. Ved Østre Landsret er sagsbeholdningen reduceret i 2003 både for civile sager og straffesager. Reduktionen i antallet af civile sager er procentuelt nogenlunde det samme som i Der er i 2003 blevet afsluttet lidt færre sager, men det modsvares af, at antallet af modtagne sager er faldet stort set tilsvarende. Reduktionen i antallet af verserende straffesager i 2003 skyldes primært, at landsretten har afsluttet et øget antal straffesager. Det har betydet et fald i den samlede sagsbeholdning i forhold til 2002, hvor der skete en stigning som følge af, at der blev afsluttet færre sager, end der blev modtaget. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2. halvår af 2003 var ved både Vestre Landsret og Østre Landsret lige under 12 måneder i de civile sager set under ét. Der er tale om en positiv udvikling i løbet af 2003 for de civile sager. I den normalt mest ressourcekrævende sagskategori inden for de civile sager 1. instans sager med økonomisk værdi var sagsbehandlingstiden i 2. halvår af 2003 henholdsvis 22,8 måneder ved Vestre Landsret og 26,9 måneder ved Østre Landsret. Der er også her tale om en positiv udvikling ved begge landsretter, idet sagsbehandlingstiden for disse sager siden 2. halvår af 2002 er reduceret med 1,5 måned ved Vestre Landsret og 5,5 måned ved Østre Landsret. Ved begge landsretter er målet i 1. instanssager med økonomisk værdi en sagsbehandlingstid på (højst) 18 måneder. I straffesagerne var sagsbehandlingstiden i 2. halvår 2003 henholdsvis ca. 4 måneder ved Vestre Landsret og godt 5½ måned ved Østre Landsret set under ét.

15 15 Figur 3. Sagsbehandlingstid i måneder (gennemløbstid) ved Vestre Landsret og Østre Landsret for henholdsvis alle straffesager og alle civile sager set under ét ØL - straf VL - straf ØL - civil VL - civil Ved Vestre Landsret er der tale om en relativt stabil udvikling gennem de sidste tre halvår, hvor sagsbehandlingstiden i straffesager set under ét har været omkring 4 måneder. Vestre Landsret synes ud fra en overordnet betragtning at være relativt tæt på at realisere sine målsætninger for sagsbehandlingstiden i straffesager. Målsætningen er en gennemløbstid på 3 måneder for nævningesager og 4 måneder for øvrige straffesager. Østre Landsret har haft en positiv udvikling i 1. og 2. halvår af 2003, idet sagsbehandlingstiden i straffesager i denne periode er reduceret med 0,7 måned fra 6,3 måneder til 5,6 måneder. Østre Landsrets målsætninger for sagsbehandlingstiden i nævningesager og kriminelle ankesager er 3 måneder for begge sagstyper. Nævningesagerne er den mest ressourcekrævende sagstype inden for straffesagerne. Ved Vestre Landsret er sagsbehandlingstiden i disse sager i det sidste år steget med 0,7 måned. Ved Østre Landsret er sagsbehandlingstiden steget med 1,1 måned set over det sidste år. Begge landsretter er dog relativt tæt på at opfylde målsætningen om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i nævningesager på 3 måneder. Det fremgår af figur 4, at juristernes og kontorpersonalets produktivitet i 2003 tilsyneladende har været faldende ved Vestre Landsret. Ved Østre Landsret har juristernes produktivitet tilsyneladende været svagt faldende. Kontorpersonalets produktivitet er steget. I den nuværende model for produktivitetsberegning sker der en mere overordnet vægtning af de afsluttede sager. Denne vægtning indebærer visse usikkerhedsmomenter og kan nuanceres mere. I begyndelsen af dette år har de to landsretter sammen med Domstolsstyrelsen afsluttet et projekt, hvor der er tilvejebragt en mere nuanceret model for beregning af produktivitet. Denne model tages i anvendelse fra 2004.

16 16 Figur 4. Produktivitetsudvikling ved landsretterne 7. Gennemsnitlig antal afsluttede vægtede sager pr. årsværk opdelt på jurister og kontorfunktionærer (vægtet sagsantal i forhold til ressourceforbrug) 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 ØL - Jur. ØL - Kont. VL - Jur. VL - Kont. 100,0 0, Landsretterne oplyser, at sagerne generelt er blevet mere komplekse og derved også mere tidskrævende. Det forringer muligheden for at opnå stigende produktivitet i den nuværende vægtningsmodel. De to indikatorer for sagernes kompleksitet antallet af domsforhandlinger af mere end to dages varighed og andelen af 1. instans civile sager, der sluttes med dom efter domsforhandling (dvs. uden at blive hævet eller at kunne forliges) støtter den betragtning. I forhold til 2002 var der således et stigende antal domsforhandlinger udover 2 dage. Endvidere sluttede ca. 50% af den samlede mængde afsluttede civile sager i 2003 med dom efter domsforhandling. Sammenfattende vurderes den generelle udvikling i sagsbehandlingstiden fra 2002 til 2003 ganske tilfredsstillende. Den nuværende model for beregning af produktivitet m.v. synes at udfra en overordnet betragtning at angive en faldende produktivitet ved landsretterne. I lyset af den usikkerhed, der har været i den nuværende vægtningsmodel, herunder blandt andet som følge af udviklingen i sagernes kompleksitet, vil Domstolsstyrelsen afvente udviklingen i produktiviteten med den nye vægtningsmodel. Samtidig vurderes det, at det betydeligt øgede antal nævningesager er hovedårsagen til, at Vestre Landsret ikke reducerede antallet af verserende straffesager i Domstolsstyrelsen vurderer sammen med de to landsretter, at det fortsat er muligt at nedbringe sagsbeholdningen ved Østre Landsret og Vestre Landsret og derved også at få reduceret sagsbehandlingstiden yderligere. Denne vurdering underbygges blandt andet af, at der ved begge landsretter er stor opmærksomhed på betydningen af at gøre en indsats for at opnå nogle generelt tilfredsstillende sagsbehandlingstider. Det kan i den forbindelse nævnes, at der ved Østre Landsret er blevet taget initiativ til at følge op på et forslag fra en arbejdsgruppe til fremme af ekspeditionsgangen i sagernes forberedelsesfase. Ved Vestre Landsret er ordningen om en særlig afdeling til forberedelse af navnlig civile 1. instans sager gjort permanent. Mere komplekse og langvarige sager kan dog udgøre en trussel for en fortsat nedbringelse af sagsmængde og sagsbehandlingstid. Den nye vægtningsmodel har blandt andet til formål i højere grad end i dag at gøre det muligt at belyse udviklingen i sagsmængden og sagernes kompleksitet og derved at følge udviklingen endnu tættere. 7 Der er ved beregningen anvendt det regnskabsmæssigt registrerede årsværksforbrug for jurister og kontorpersonale korrigeret for barsel. Der er anvendt en forholdsvis forenklet vægtning af civile sager og straffesager.

17 Sagsbehandlingstid og produktivitet for de civile sager ved byretterne I Danmarks Domstoles Virksomhedsregnskab 2002 blev der fastsat et mål for 2003 om, at produktiviteten skulle øges yderligere på civilsagsområdet. Baggrunden for dette mål var en vurdering i virksomhedsregnskabet af, at produktiviteten i de civile sager fra 2001 til 2002 var steget for kontorpersonalet og uændret for juristerne 8. En øget produktivitet i 2003 skulle føre til et større antal afsluttede civile sager og derved på sigt en reduktion af sagsbehandlingstiden i de civile sager. Der er navnlig et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiden for de domsforhandlede civile sager. Sagsbehandlingstiden for de øvrige civile sager er generelt tilfredsstillende, idet mere end 90% af de almindelige sager er afgjort inden et år og omkring 85% inden for et halvt år. I virksomhedsregnskabet for 1999 blev der opstillet et mål om, at 65% af de domsforhandlede almindelige sager skulle være afsluttet inden for et år. Da udviklingen i 2001 og 2002 var negativ i forhold til dette mål, blev der i virksomhedsregnskabet for som led i en mere langsigtet strategi - opstillet et delmål om, at et større antal af de domsforhandlede sager skulle afgøres på under 1 år. Figur 5. Indekseret udvikling i produktiviteten for civile sager fordelt på grupperne samlet, jurister og kontorpersonale, samt indekseret udvikling over samlede vægtede aktivitetsudvikling for civile sager 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85, Produkt. kontor Samlet produkt. Produkt. jur. Aktivitetsudvikl. Det fremgår af figur 5, at der fra 2002 til 2003 har været et fald i produktiviteten både samlet og for jurister og kontorpersonale betragtet hver for sig. Den samlede (vægtede) aktivitetsudvikling er ligeledes faldet. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne produktiviteten i 2002 og 2003 med 2001 og tidligere år 9. Den beregnede produktivitetsudvikling bygger på en vægtning af de enkelte sagstyper. Ved vægtningen er der taget højde for den relative forskel, der er på ressourcebelastningen i forskellige sagstyper og sagsforløb ved byretterne. Metoden belyser dog ikke ændringer/udviklingen i sagsmængden over tid. Modellen tager derfor ikke højde for, at nogle sagstyper kan være blevet mere eller mindre belastende over tid. 8 Rent teknisk viste beregningerne en lavere produktivitet. Med virkning for 2002 blev der imidlertid indført en ændret metode for embedernes tidsfordeling. Denne ændring betød, at antallet af årsværk på de egentlige sagsområder blev forøget, medens årsværksforbruget under intern administration (ledelse, administration og hjælpefunktioner) blev reduceret. Det er baggrunden for, at der blev anlagt en vurdering af, om produktiviteten var steget. 9 Det skyldes, at retterne med virkning fra 2002 ændrede metoden for opgørelse af tidsforbrug på de enkelte sagsområder. Denne ændring betød, at en større del af tidsforbruget blev knyttet direkte til de enkelte sagsområder, hvorfor årsværksforbruget på de enkelte områder blev øget. Til gengæld blev årsværksforbruget til intern administration (ledelse, administration og hjælpefunktioner) reduceret.

18 18 Det vurderes generelt, at de civile sager er blevet mere komplekse og ressourcebelastende ved byretterne. Denne vurdering støttes af, at antallet af modtagne sager med en værdi på mere end kr. er øget med 15% fra 2001 til Vurderingen underbygges tillige af, at en stigende andel af de civile sager med forhandlingsmaksime slutter med dom efter domsforhandling, hvilket generelt er den mest ressourcekrævende afslutning på en sag. Denne udvikling er en medvirkende årsag til faldet i produktiviteten. En ny vægtning inden for de enkelte sagsområder, der kan give et mere nuanceret billede, er for tiden under udvikling og forventes implementeret for En analyse af årsværksforbruget viser, at der er anvendt færre årsværk i 2003 end i 2002 til behandlingen af civile sager. Dette gælder både når årsværksforbruget opgøres i bruttoårsværk (arbejdstimer) og vægtede årsværk (på grundlag af lønudgifter). Forklaringen på, at der er anvendt færre årsværk til behandlingen af civile sager, kan være, at der er flyttet årsværk til behandling af straffesager, hvor antallet af modtagne sager steg med knap 10%. Den metode, der anvendes til at opgøre, hvordan det samlede antal årsværk bliver fordelt på de enkelte sagsområder, er formentlig behæftet med en vis usikkerhed. Der kan derfor reelt være en større reduktion i det antal årsværk, der i 2003 er anvendt til at behandle civile sager. Hvis det er tilfældet, vil nedgangen i produktiviteten blive mindre markant. Til trods for at sagerne synes at være blevet mere komplekse, samt at der er en vis usikkerhed omkring fordelingen af årsværk på de enkelte sagsområder, vurderes det, at der reelt er sket en nedgang i produktiviteten på civilsagsområdet. Figur 6. Oversigt over den procentvise andel af henholdsvis almindelige sager og boligretssager (sager med forhandlingsmaksime) samt ægteskabssager, der er afsluttet inden for 12 måneder. I 2000 og 2001 er procentdelen for ægteskabssager sat lig 2002, da der ikke foreligger data for disse to år Alm. sager og boligsager Ægteskabssager Ægteskab anslået Målsætning De domsforhandlede almindelige sager, boligretssager og ægteskabssager dækker mere end 95% af samtlige domsforhandlede almindelige civile sager. Det er derfor naturligt at fokusere på disse sagskategorier i forbindelse med en vurdering af udviklingen i sagsbehandlingstiden inden for de almindelige civile sager. Det fremgår af figur 6, at der fra 2002 til 2003 er en øget procentdel af de

19 19 domsforhandlede almindelige sager og boligretssager, der er blevet afsluttet inden for 12 måneder. Samtidig er der også en positiv udvikling for ægteskabssagerne fra 2002 til En medvirkende årsag til den positive udvikling i sagsbehandlingstiden er, at antallet af verserende sager siden 2001 er blevet nedbragt med omkring 20%. Udviklingen tyder på, at sammensætningen af de verserende sager inden for de to seneste år er ændret således, at sagerne gennemsnitligt har verseret kortere tid (er blevet yngre). I 2002 blev et projekt om øget processtyring i civile sager evalueret. Projektet havde til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden. Måden at gøre dette på er allerede umiddelbart efter modtagelsen af sagen at lægge en tidsplan for forberedelse og fastsætte et tidspunkt for domsforhandling i fællesskab med sagens parter. De seks byretter, der deltog i ordningen, opnåede en række fordele, herunder navnlig kortere forberedelsestid, færre langvarige sager og færre verserende sager. Udbredelsen af en mere aktiv styring af sagerne er formentlig en medvirkende årsag til den positive udvikling for andelen af domsforhandlede sager med en sagsbehandlingstid på mindre end 1 år. Domstolsstyrelsen vurderer dog, at der fortsat er en del retter, der med fordel vil kunne gøre endnu mere brug af anbefalingerne og derved bidrage til, at den positive udvikling kan fortsætte. Domstolsstyrelsen vil i forbindelse med den løbende kontakt med retterne anbefale, at alle retter indretter sagsbehandlingen således, at der i vidt omfang sker en meget aktiv processtyring af de civile sager. Sammenfattende er det selvsagt ikke tilfredsstillende, at der er sket et fald i produktiviteten i forbindelse med behandlingen af civile sager. Styrelsen forventer i den forbindelse, at alle retter eventuelt med bistand fra Danmarks Domstoles bedste-praksis konsulenter vurderer hvilke tiltag, der kan iværksættes med henblik på at øge produktiviteten på civilsagsområdet. Domstolsstyrelsen finder det tilfredsstillende, at der har været en positiv udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede civile sager og vurderer navnlig som følge af det reducerede antal verserende sager og udviklingen i sammensætningen af verserende sager at den positive udvikling kan fortsætte. Hvis tendensen til mere komplekse og ressourcekrævende sager fortsætter, kan det dog trække i modsat retning Ekspeditionstiden for tinglysningssager Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal tinglysningsdokumenter ekspederes snarest og inden for 10 dage. I Danmarks Domstoles Virksomhedsregnskab 2002 er der derfor opstillet et mål om, at 100% af dokumenterne skal være ekspederet inden for 10-dages fristen. I 2003 blev 86,6% af alle tinglysningsdokumenter ekspederet inden for 10-dages fristen. Det er en stigning på 13 procentpoint i forhold til 2002, hvor 73,8% af ekspeditionerne blev afsluttet inden for fristen. I forhold til 2001 er der tale om en forbedring på 16 procentpoint.

20 20 Figur 7. Andelen af dokumenter (procentdel) lyst inden for tinglysningslovens 10-dages frist Indenfor frist Mål Den gennemsnitlige ekspeditionstid i 2003 for landets 82 byretter var 5,6 dage. Det er en forbedring i forhold til 2002 på 2,2 dage. Det dækker imidlertid over forskellige gennemsnitlige ekspeditionstider for de enkelte byretter. En række af byretterne lyste således i 2003 altid inden for tinglysningsloven 10-dages frist. Ved mere end to tredjedele af byretterne var andelen af dokumenter, der blev ekspederet inden for fristen, på mere end 95%. Figur 8. Andel dokumenter (procent) ekspederet inden for 10-dages fristen fordelt på måneder i Samtidig vises indekseret udvikling i dokumenttilgang (gennemsnit pr. måned i 2003= indeks 100), samt indeks for gennemsnitlig ekspederet antal dokumenter pr. måned i 2002 i forhold til gennemsnit pr. måned for 2003 (indeks 100) Indenfor frist Mål Dokumenttilgang Gnst. eks Jan. Feb. M ar. Apr. M aj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Figur 8 viser, at der er en vis forskel på, hvor stor en andel af de ekspederede dokumenter i de enkelte måneder i 2003, der opfylder 10-dages fristen. I december 2003 blev 97,2% af de ekspederede dokumenter ekspederet inden for 10 dage, hvilket var den højeste andel i I august og september 2003 blev henholdsvis 70% og 77% af dokumenterne ekspederet inden for fristen, hvilket er de to måneder, hvor andelen var mindst.

21 21 Tabel 6. Årsforbrug for kontorpersonalet til brug for opgaver på tinglysningsområdet År Årsværk Figur 9. Indekseret aktivitetsudvikling (ekspederede sager) og produktivitetsudvikling for kontorpersonale på tinglysningsområdet (indeks 100= 2000) Aktivitetsudvikl. Produk. - Kontor Opgaverne på tinglysningsområdet løses helt overvejende af kontorpersonalet. Årsværksforbruget for kontorpersonalet til brug for denne opgave har i de seneste tre år ligget på omkring 340 årsværk. I forhold til 2000 er der tale om en reduktion på ca. 20 årsværk svarende til ca. 6%. Fra 2002 til 2003 har der været en aktivitetsudvikling på tinglysningsområdet på 18%. Siden 2000 er aktiviteten på tinglysningsområdet steget med mere end 50%. Produktiviteten er fra 2002 til 2003 steget med 17%. Figur 9 viser, at der siden 2000 har været en produktivitetsudvikling for kontorpersonalet på tinglysningsområdet på mere end 60%. En del af forklaringen på den betydelige produktivitetsudvikling på tinglysningsområdet er mere effektive arbejdsrutiner blandt andet formidlet af organisationens 4 bedste praksis konsulenter og øget ledelsesmæssig fokus. Ved vurderingen af årets resultat på tinglysningsområdet er det vigtigt at holde sig for øje, at stigningen i dokumenttilgangen er fortsat i Tallene viser således, at landets tinglysningskontorer i 2003 modtog mere end flere dokumenter end sidste år. Det er en stigning på mere end 15%. Domstolsstyrelsen finder det tilfredsstillende, at der er sket en stigning i antallet af dokumenter, der ekspederes inden for 10-dages fristen, på 13 procentpoint, således at knap 87% af alle dokumenter opfylder målet i tinglysningsloven. Samtidig er det tilfredsstillende, at det er lykkedes at opnå en så stor stigning i andelen i en periode, hvor der har været en ganske betydelig dokumenttilgang og aktivitetsudvikling på tinglysningsområdet. Det øgede antal tinglysningsekspeditioner er desuden blevet løst med et ressourceforbrug, der stort set er uændret i forhold til Det har betydet en markant produktivitetsstigning, hvilket ligeledes er tilfredsstillende. En analyse af de enkelte måneder i 2003 viser, at der umiddelbart efter, at der i maj 2003 blev modtaget det største antal dokumenter i en måned i 2003, indtraf et fald i andelen af dokumenter ekspederet inden for fristen. Andelen af dokumenter, der blev ekspederet inden for fristen, var mindst i august og september Forud for dette var ligeledes modtaget et stort antal dokumenter

22 22 i juli Styrelsen vurderer, at en hovedårsag til disse fald er, at dokumenttilgangen når et niveau, hvor der kun skal få afvigelser til i forbindelse med de enkelte ekspeditioner og i de dagligt disponible ressourcer til, at det generelt forringer muligheden for at ekspedere inden for fristen. For så vidt angår faldet i navnlig august 2003 men formentlig også september 2003 er en del af forklaringen også behovet for ferieafvikling. Ved byretterne er der sket og sker fortsat en kompetenceudvikling af de enkelte kontormedarbejdere med henblik på, at den pågældende kan varetage to eller flere sagsområder. Dette med henblik på, at der navnlig i forbindelse med ferieafvikling og spidsbelastning bliver bedre mulighed for at flytte ressourcer rundt mellem de enkelte sagsområder efter det aktuelle behov. Dette forhold vurderes at kunne bidrag til en fortsat positiv udvikling på tinglysningsområdet. Sammenfattende er resultatet på tinglysningsområdet isoleret set meget tilfredsstillende. Det er dog selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at det endnu ikke er alle dokumenter, der ekspederes inden for fristen. En væsentlig del af forklaringen på, at det endnu ikke er lykkedes at nå målet på 100%, er dog, at den samlede mængde af tinglysningsdokumenter er øget med mere end 50% siden Hertil kommer, at antallet af årsværk på tinglysningsområdet er reduceret i samme periode. På den baggrund vurderer Domstolsstyrelsen, at den procentvise andel af dokumenter ekspederet inden for fristen ville have været noget større, hvis stigningen i dokumentmængden ikke var fortsat. Alle byretter gør en stor indsats for fortsat at nedbringe ekspeditionstiden på tinglysningsområdet. Domstolsstyrelsen forventer derfor, at byretterne fastholder den forbedrede relativt korte ekspeditionstid og samtidig, at der gradvist vil ske en forbedring af denne, således at en stadig større andel af de ekspederede dokumenter ekspederes inden for fristen. En fortsat stigning i antallet af dokumenter, der sendes til tinglysning, kan dog i kombination med den i 2004 og 2005 fortsatte reduktion i årsværksforbruget på domstolsområdet - gøre det svært at nå målet på de 100%. Desuden er en del byretter på grund af deres størrelse og personalemæssige nedskæringer blevet sårbare over for pludselige udsving i dokumenttilgangen. 3. Regnskab Hovedkontoen er som følge af etableringen af Domstolsstyrelsen oprettet på FFL Bevillingen på underkonto er tidligere opført under kontonummer Retterne er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet. Retternes bevilling har status af en driftsbevilling, og i 2003 omfatter bevillingen kun en underkonto; 10 almindelig virksomhed. Almindelig virksomhed omfatter domstolenes virksomhed i Danmark, Færøerne og Grønland. Domstolsstyrelsen har det overordnede bevillingsmæssige ansvar for domstolene, og som udgangspunkt disponeres bevillingerne af Domstolsstyrelsen. 61 pct. af udgifterne til den øvrige drift afholdes dog af embederne via en selvforvaltningsordning for øvrig drift. Driftsregnskabet opgøres udgiftsbaseret, dvs. at årets indtægter og udgifter medtages efter samme principper som for Statsregnskabet, ligesom regnskabsoversigterne er opstillet i henhold til Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Regnskabet for Domstolsstyrelsen i del 2, kapitel 3 og for Procesbevillingsnævnet i del 3, kapitel 3 er opgjort på samme måde.