Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet"

Transkript

1 Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Overførselsindkomster Langtidsledighed og særlige grupper Marginalisering Overførselsindkomstmodtagere...6 Alder...6 Herkomst...8 Unge og SU Langtidsledige...1 Alder og herkomst Marginalisering...15 Alder...16 Herkomst...17

3 Resumé I dette notat beskrives det seneste års udvikling i antallet af modtagere af overførselsindkomster, langtidsledige og personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, også kaldet marginal- og socialgruppen. Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere beskrives, samt i hvilken grad forskellige aldersgrupper og personer med anden etnisk herkomst end dansk modtager forskellige ydelser. I 23 udgjorde antallet af overførselsindkomstmodtagere knap 9. personer, svarende til 26 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. Fordelt på alder fås, at yngre i højere grad modtager kontanthjælp, og at unge mellem 25 og 34 år og ældre mellem 55 og 59 år i højere grad modtager dagpenge. Derudover fås, at indvandrere er generelt overrepræsenterede i overførselsindkomstsystemet Antallet af langtidsledige i 24 udgjorde 126. personer. I analysenotatet findes, at de lidt ældre, samt indvandrere fra ikke-vestlige lande er klart overrepræsenterede. Langtidsledigheden består af personer med relativt lange ledighedsforløb bag sig, enten på dagpenge eller kontanthjælp. Idet aktiveringsindsatsen udgør en væsentlig størrelse er der taget højde herfor. Det samlede antal personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet (marginal- og socialgruppen) udgjorde i alt 164. personer i 2. kvartal 24. Definitionen på at have ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er i denne sammenhæng, at man har været på overførselsindkomst i mere end 8 pct. af tiden inden for de seneste 3 år. Også i marginal- og socialgruppen ses samme mønster; at de lidt ældre samt indvandrere fra ikke-vestlige lande er klart overrepræsenterede.

4 1. Sammenfatning I dette notat beskrives de seneste års udvikling i antallet af modtagere af overførselsindkomster, langtidsledige og personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, også kaldet marginal- og socialgruppen. En ting er at se på udviklingen i antallet, men ligeså vigtigt er, at se på hvorvidt der er grupper af personer, der i større eller mindre grad modtager en bestemt overførsel, er langtidsledig eller er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Notatet er opbygget, så antallet og sammensætningen af overførselsindkomster gennemgås først, hvorefter langtidsledigheden dækkes og til sidst beskrives marginal- og socialgruppen. 1.1 Overførselsindkomster Antallet af modtagere af overførselsindkomster (som andel af befolkningen mellem 18 og 66 år) har været stigende i perioden 2 til 23, hvor konjunkturerne har været relativt dårlige. I 23 udgjorde antallet af overførselsindkomstmodtagere knap 9. personer, svarende til 26 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. Der er tale om personer der har en af ydelserne dagpenge, kontanthjælp (herunder starthjælp og introduktionsydelse), revalidering, ledighedsydelse, førtidspension, orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge eller efterløn, som dominerende ydelse. Heraf udgjorde ca. 3. ledige, på dagpenge, kontanthjælp og aktivering som dominerende ydelse. Når overførselsindkomstmodtagerne fordeles på alder er det karakteristisk: At modtagere af kontanthjælp typisk er yngre. Således modtager ca. 7 pct. af en ungdomsårgang kontanthjælp, mens den tilsvarende andel for ældre mellem 5-54 er ca. 2 pct. At der er relativt mange unge (25-34 år) og ældre (55-59 år), som modtager dagpenge. Det skyldes dels de mange unge dimittender samt, at der er flere langtidsledige blandt de ældre. 1 Fordeles overførselsindkomstmodtagerne på etnisk herkomst tegner der sig et tydeligt billede: Indvandrere er generelt overrepræsenterede i overførselsindkomstsystemet. Mens ca. 1/4 del af danskerne modtager overførselsindkomst er andelen blandt indvandrere fra ikke vestlige lande typisk omkring 5 pct. Blandt etniske grupper som somaliere, irakere og afghanere er andelen helt oppe på 75 pct. 1 De ældres langtidsledighed er dækket i en særskilt analyse og der henvises til serviceeftersynets analysepapir 4 - Ledighed blandt de 5-65-årige

5 Personer med tyrkisk herkomst adskiller sig fra de fleste andre ikke-vestlige nationaliteter, idet en større andel modtager dagpenge (14 pct.). Personer med tyrkisk herkomst har, ligesom personer fra Vietnam og Sri Lanka, højere erhvervsfrekvenser end andre personer fra ikke-vestlige lande, og har dermed en noget større tilknytning til arbejdsmarkedet. En særlig gruppe er unge, der modtager SU. Blandt de årige modtager knap 52 pct. fra Sri Lanka SU - mod 39 pct. af danskerne. Også iranere, bosniere og vietnamesere har højere andele af de årige, der modtager SU. Unge årige fra Somalia, Thailand, Syrien og Libanon hører til de grupper, hvor færrest modtager SU Langtidsledighed og særlige grupper Antallet af langtidsledige udgjorde 126. personer i 2. kvartal 24, dvs. ca. 3,5 pct. af befolkningen mellem 17 og 66 år. De årige og de årige er i gennemsnit mere langtidsledige end resten af befolkningen, hvorimod de helt unge (17-24-årige) og de 6-66-årige i meget mindre grad er langtidsledige. Tre gange så mange personer med tyrkisk herkomst er langtidsledige set i forhold til befolkningen. Gruppen af langtidsledige med somalisk herkomst er også relativt stor Marginalisering Erhvervsfrekvensen for danskere mellem 16 og 66 år er på 79 pct. Særligt personer fra ikkevestlige lande har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange har ingen, eller næsten ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det samlede antal personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet udgjorde i alt 164. personer i 2. kvartal 24. Definitionen på at have ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er i denne sammenhæng, at man har været på overførselsindkomst i mere end 8 pct. af tiden inden for de seneste 3 år. De 164. personer tilhører med denne definition marginal- eller socialgruppen. Marginalgruppen er karakteriseret ved tidligere at have haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet mens socialgruppen ofte ingen arbejdsmarkedstilknytning har haft. Marginalgruppen er faldet markant de seneste 1 år primært som følge af den faldende ledighed -, mens socialgruppen har ligget relativt konstant. I de seneste år er faldet i marginalgruppen dog stoppet, mens socialgruppen er vokset lidt. Også i marginal- og socialgruppen ses samme mønster: at de lidt ældre samt indvandrere fra ikke-vestlige lande er klart overrepræsenterede.

6 2. Overførselsindkomstmodtagere Antallet af modtagere af overførselsindkomster (som andel af befolkningen mellem 18 og 66 år) er stigende efter et fald i perioden 1995 til 21, jf. figur 1. 2 I 23 udgjorde antallet af overførselsindkomstmodtagere knap 9. personer, svarende til 26 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. Der er tale om personer der har en af ydelserne dagpenge, kontanthjælp (herunder starthjælp og introduktionsydelse), revalidering, ledighedsydelse, førtidspension, orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge eller efterløn, som dominerende ydelse. Figur 1. Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere, i pct. af årige, Andel af årige (pct.) Førtidspension Efterløn Dagpenge Sygedagpenge Barsel, orlov Kontanthjælp Aktivering og revalidering Ledighedsydelse Kilde: Danmarks Statistik, sammenhængende socialstatistik. Anm: Helårsmodtagere, dominerende ydelse. Idet statistikken opgør dominerende ydelser er personer i aktivering i støttet beskæftigelse, der modtager løn, ikke medregnet. Andelen af befolkningen, der modtager førtidspension har de sidste 1 år holdt sig nogenlunde konstant lidt over 7 pct., mens andelen af sygedagpengemodtagere er vokset de senere år. En del af væksten i antallet af sygedagpengemodtagere kan dog forklares ved, at offentlige arbejdsgivere fra 2 kunne modtage refusion på linie med private. Andelen af dagpengemodtagere og i mindre grad andelen af kontanthjælpsmodtagere er præget af konjunkturudviklingen. Således er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i løbet af 9 erne. Modsat er andelen af efterlønsmodtagere steget og har ligget på omkring 5 pct. siden Alder Fordeles ydelserne over alder, ses, at andelen af helt unge, år, der modtager dagpenge, er meget lav, jf. figur 2. Samtidig modtager en større andel af årgangen kontanthjælp, Andel af årige (pct.) 2 Der foreligger kun oplysninger om det samlede antal overførselsindkomstmodtagere frem til 23.

7 hvilken hænger sammen med, at de helt unge endnu ikke har været tilstrækkelig længe på arbejdsmarkedet til at optjene dagpengeret og at en del er under uddannelse. De årige er den aldersgruppe, der i højest grad modtager kontanthjælp. Dette er faldende med alderen, fra 7 pct. af en årgang årige til godt 1 pct. af en årgang årige. Til gengæld modtager 7 pct. af de 3-34-årige og over 9 pct. af de årige dagpenge. I modsat retning bevæger andelen af førtidspensionister sig, der stiger med alderen. Dette hænger naturligt sammen med, at jo ældre man bliver, jo længere tid har man haft til at overgå til førtidspension, hvis man har fået problemer med helbredet. Andelen af personer, der modtager revalidering stiger indtil 29 år, men falder så jævnt herefter med alderen. Figur 2. Andel af befolkningen mellem 17 og 66 år fordelt på ydelser og alder, 24 1 Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Førtidspension år Alder Anm: Antallet og fordelingen er opgjort i DREAM pba. uge 21 i 24. Befolkningen opgjort 1. januar 25. Dagpenge og kontanthjælp indeholder passive modtagere, såvel som aktiverede. Heri også personer, der er i jobtræning med løntilskud. Førtidspension indeholder kun tilgangen siden 1994 og indeholder således ikke bestanden det år. Andelene er derfor undervurderet i takt med stigende alder.

8 Boks 1. Beregningsgrundlag Overførselsindkomstmodtagere I den generelle oversigt over udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere er den sammenhængende socialstatistik benyttet, der opgør antallet af personer med dominerende ydelser. Hermed er en andel af aktiveringen udeladt, idet eksempelvis aktiverede med løntilskud får udbetalt løn og ikke dagpenge. I den anden del af analysen er fordelingen af overførselsindkomstmodtagere opgjort pba. DREAM. Antallet og fordelingen er opgjort i DREAM pba. uge 21 i 24. DREAM er et forløbsregister. Med kun en ydelsesmulighed pr. uge pr. individ vil niveauerne for ydelserne ikke stemme helt overens med officielle data fra Danmarks Statistik. Befolkningen opgjort 1. januar 25. De enkelte ydelser indeholder passive, såvel som aktive. Til forskel fra den første analyse pba. den sammenhængende socialstatistik er der her inddraget personer i jobtræning med løntilskud. Kontanthjælp indeholder ligeledes modtagere af starthjælp. Førtidspension indeholder kun tilgangen siden 1994 og indeholder således ikke bestanden det år. Andelene er derfor undervurderet i takt med at stigende alder. For en nærmere gennemgang af datagrundlaget se boks 2. Herkomst En anden dimension at anskue fordelingen af overførselsindkomster på, er at se på hvilke befolkningsgrupper fordelt på etnisk herkomst, der modtager forskellige ydelser. Godt 77 pct. af befolkningen med somalisk herkomst modtager en af overførselsindkomsterne, dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, introduktionsydelse, orlov, SU, sygedagpenge og barselsdagpenge. Ligeledes modtager 74 pct. af irakerne og 7 pct. af afghanerne en af ydelserne, jf. figur 3. I den anden ende af skalaen modtager 25 pct. af befolkningen med dansk herkomst, mens kun 23 pct. af befolkningen fra andre vestlige lande modtager en af ydelserne. Befolkningen med kinesisk og thailandsk herkomst ligger nogenlunde på niveau med Danmark, selvom deres sammensætning af ydelser er forskellig fra danskernes.

9 Figur 3. Andel af befolkningen mellem 17 og 66 år, der modtager forskellige typer af overførselsindkomst, fordelt på herkomst, 24 Andre vestlige lande Danmark Kina Alle Thailand Pakistan Andre ikke-vestlige lande Vietnam Jugoslavien (ex) Libanon Tyrkiet Syrien Sri Lanka Marokko Iran Bosnien-Hercegovina Afghanistan Irak Somalia Anm: Antallet og fordelingen er opgjort i DREAM pba. uge 21 i 24. Befolkningen opgjort 1. januar 25. De medregnede overførselsindkomster er dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, introduktionsydelse, orlov, SU, sygedagpenge og barselsdagpenge. De enkelte ydelser indeholder passive, såvel som aktive. En yderligere analyse viser, at kinesere og thailændere først og fremmest adskiller sig fra danskere ved, at en andel heraf modtager introduktionsydelse, der ydes i op til 3 år ved deltagelse i introduktionsprogrammet. Thailændere skiller sig ud ved at have lidt højere ledighed, bestående af både flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og ved, at færre modtager SU. Andelen af personer med kinesisk herkomst der modtager dagpenge eller kontanthjælp er nogenlunde det samme som danskere, til gengæld modtager flere SU og kun en meget lille andel sygedagpenge. I den høje ende, modtager over 5 pct. af somalierne og 37 pct. af irakerne kontanthjælp. Til gengæld modtager kun en lille andel af dem dagpenge, hvilket skyldes, at en meget lille andel af dem har kontakt til arbejdsmarkedet. Personer med tyrkisk herkomst og personer fra Sri Lanka modtager i højere grad dagpenge idet de tidligere har haft beskæftigelse. Samlet modtager omkring ¼ fra begge lande dog enten kontanthjælp eller dagpenge. Unge og SU Andelen af en befolkningsgruppe, der modtager SU, varierer både med alderen og herkomst, jf. figur 4. Den største andel af SU-modtagere blandt årige findes hos befolkningen fra Sri Lanka, hvor samlet 37 pct. af befolkningen modtager SU. Blandt de årige modtager knap 52 pct. af befolkningen fra Sri Lanka SU mod 39 pct. af danskerne jf. figur 4. Også iranere, bosniere og vietnameser har højere andele af de årige, der modtager SU. Lavest ligger kineserne med kun 18 pct. Til gengæld har de den største andel af de årige, der modtager SU. Jo flere årige, der modtager SU, jo

10 længere uddannelse indikerer, at de unge indenfor befolkningsgruppen tager. Unge fra Somalia, Thailand, Syrien og Libanon, hører til de grupper, hvor andelen af de unge i lavest grad modtager SU. Figur 4. Andel af de årige, der modtager SU, fordelt på herkomst, Kina Somalia Thailand Syrien Libanon Andre vestlige lande Jugoslavien (ex) Andre ikke-vestlige lande Irak Tyrkiet Afghanistan Marokko Pakistan Alle lande Danmark Vietnam Bosnien-Hercegovina Iran Sri Lanka årige årige Langtidsledige Der findes flere forskellige mål for langtidsledigheden. I Beskæftigelsesministeriet er valgt et mål, hvor en langtidsledig defineres som en person, der har været ledig i mindst ét år. Både perioder med passiv forsørgelse og aktivering indgår i ledighedsopgørelsen. Både forsikrede (dagpenge) og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede (kontanthjælp) indgår i opgørelsen. Ledighedsanciennitet er beregnet på baggrund af dagpengeanciennitetsreglerne for forsikrede ledige. I opgørelsen af langtidsledigheden indgår derfor perioder med aktivering, idet perioder hermed ikke er en uvæsentlig del af den tid man er uden beskæftigelse. Ledighedsancienniteten angiver hvor længe folk har modtaget ydelser, dvs. hvor meget der på opgørelsestidspunktet var forbrugt af den samlede periode med ret til dagpenge eller kontanthjælp. En persons ledighedsanciennitet er således ikke en opgørelse af varigheden af det enkelte ledighedsforløb, men summen af tidligere ledighedsforløb og det igangværende i det omfang, at beskæftigelseskravet til genoptjening af dagpengeretten ikke er blevet opfyldt i mellemtiden. I 2. kvartal 24 udgjorde langtidsledigheden 126. personer, jf. figur 5. Dette er en vækst på 13,5 pct. siden lavpunktet i 22.

11 Figur 5. Udviklingen i langtidsledigheden, Forsikrede Ikke-forsikrede personer personer Anm: For en præcis definition af langtidsledigheden se boks pct. af de langtidsledige i 24 er forsikrede, mens de resterende 15 pct. er ikkeforsikrede. At der ikke optræder flere end 19. ikke-forsikrede i 24 skyldes, at en relativ stor andel af kontanthjælpsmodtagerne ikke er tilmeldt AF. Opdeles ændringen i langtidsledigheden på ledighedsforløbets varighed, ses jf. figur 6, at væksten mellem 21 til 24 skyldes, at der er blevet flere af de langtidsledige med mellem 1 til 3 års ledighed, mens der er blevet færre af de helt lange forløb (over 3 år). En forklaring herpå kan være afkortningen af dagpengeperioden.

12 Figur 6. Ændringen i antallet af ledige, fordelt på længden af ledighedsperioden, ændring 21 til Under 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Over 5 år -4 Da langtidsledigheden måles over en længere periode tilbage i tiden, vil den aktuelle størrelse af langtidsledigheden afhænge af den generelle ledighedsudvikling flere år tilbage. For at være opgjort som langtidsledig i 2.kvartal 24 kan ledighedsforløbet senest være påbegyndt i 2.kvartal 23, hvor den registrerede ledighed var stigende. Der vil således være en forsinkelse på langtidsledigheden, så der først kan forventes et fald i langtidsledigheden op til ét år efter at den registrerede ledighed er begyndt at falde igen. Boks 2. Beregningsgrundlag - Langtidsledighed Langtidsledigheden opgøres, i uge 21 pba. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. En langtidsledig defineres, som en arbejdsmarkedsparat ledig eller aktiveret, forsikret eller ikkeforsikret, der har mindst ét års ledighedsanciennitet, beregnet pba. reglerne for forsikrede ledige. Derudover indgår alle ydelser i fbm. ledighed og kontanthjælp i beregningsgrundlaget. For at få et mere korrekt billede af hvorvidt en ikke-forsikret er arbejdsmarkedsparat udtrækkes fra AMANDA alle kontanthjælpsmodtagere, der i kvartalet har været tilmeldt AF. I beregningen af ancienniteten for den arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede indgår alle ydelser i forbindelse med passive perioder på kontanthjælp og aktive perioder. Definitionen af langtidsledigheden er ændret lidt i forbindelse med den nye udgave af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, der nu dækker kontanthjælpsområdet bedre. Dette medfører bl.a., at flere kontanthjælpsydelser indgår, hvorved niveauet for langtidsledigheden bliver højere, end ved tidligere beregninger på ældre versioner af DREAM. Datagrundlag Beregningerne er foretaget pba. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, der indeholder data for alle modtagere af ydelser indenfor Beskæftigelsesministeriets område, samt få andre. Idet en modtagelse af en ydelse er knyttet til et individ opgjort på ugebasis, vil DREAM ikke helt ramme niveauerne fra Danmarks Statistik. Som noget nyt i DREAM er data fra AMFORA-registeret indeholdt. Dette medfører, at den kommunale del af aktiveringen er dækket meget bedre end tidligere, dog er der i øjeblikket kun indeholdt AMFORA-data i DREAM i perioden 2 til og med 2. kvartal 24.

13 Alder og herkomst De langtidsledige udgør 3,5 pct. af befolkningen mellem 17 og 66 år. Heraf har de årige den største andel af langtidsledige med 6,3 pct., jf. figur 7. 3 Figur 7. Langtidsledige, som andel af befolkningen fordelt på alder, Hele befolkning år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år Andelen af langtidsledige fra ikke-vestlige lande er højere end danskeres andel, jf. figur 8. At afghanernes andel af langtidsledige er så lav kan skyldes, at de ikke har været tilstrækkelig tid i landet endnu. Tre gange så mange af personerne med tyrkisk herkomst er langtidsledige end hele befolkningen generelt. Derudover ligger personer med somalisk herkomst også meget højt. Figur 8. Langtidsledige, som andel af befolkningen fordelt på herkomst, Hele befolkning Afghanistan Danmark Kina Andre vestlige Thailand Andre ikke-vestlige Syrien Libanon Irak Pakistan Iran Jugoslavien Bosn.-Herz. Vietnam Sri Lanka Marokko Somalia Tyrkiet 3 For en selvstændig analyse vedr. de 5-65-åriges større andel langtidslige henvises til serviceeftersynets analysepapir 3 - Ledighed blandt de 5-65-årige

14 Sammenlignes med 21 ses, at langtidsledigheden især er steget for de ældre, jf. figur 9, med undtagelse af de 5-54-årige, hvor antallet af langtidsledige er faldet med knap 25 pct. Figur 9. Ændring i langtidsledighed fordelt på aldersgrupper, 24 i fht år år år 3-34 år I alt år år 4-44 år 6-66 år år -3 Antallet af langtidsledige der kommer fra Irak, Somalia og især Afghanistan er steget væsentlig siden 21, jf. figur 1. For afghanerne hænger det sammen med, at de langtidsledige i 21 kun udgjorde godt 8 personer, og at tilvæksten på knap 1 langtidsledige afghanere har bidraget til denne store procentvise vækst. Til sammenligning er antallet af langtidsledige med dansk herkomst steget med 1.95 personer. Antallet af langtidsledige med irakisk og somalisk herkomst udgør i 24 knap 1. personer fra hvert af landene. Figur 1. Ændring i langtidsledighed fordelt på herkomst, 24 i fht Pakistan Andre vestlige Marokko Iran Libanon Danmark I alt Tyrkiet Jugoslavien Sri Lanka Andre ikke-vestlige Bosn.-Herz. Vietnam Syrien Thailand Kina Irak Somalia Afganistan 2-2

15 4. Marginalisering Personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ved hhv. marginal- og socialgruppen. Fælles for dem begge er, at for at tilhøre en af kategorierne, skal man have modtaget et bestemt sæt af ydelser i en overvejende grad over en længere periode. For at være i marginalgruppen skal man have været arbejdsmarkedsparat, dvs. enten forsikret ledig eller ikke-forsikret tilmeldt AF i 8 pct. af tiden inden for de seneste 3 år, mens man for at tilhøre socialgruppen skal have modtaget kontanthjælp, sygedagpenge eller revalidering. Socialgruppen er dermed kendetegnet ved at indeholde personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet end marginalgruppen, idet marginalgruppen indeholder personer, der er arbejdsmarkedsparate. Antallet af personer i marginalgruppen, udgjorde i 2. kvartal personer, jf. figur 1. Marginalgruppen er faldet i takt med faldet i ledigheden i 9 erne og faldet er nu fladet ud, så niveauet nogenlunde ligger på niveau med 1. kvartal 23. Ses på socialgruppen, udgjorde den i 2. kvartal personer. Socialgruppen har modsat udviklingen i marginalgruppen ikke udviklet sig i samme grad med konjunkturerne og har dermed igennem de senere år holdt et konstant niveau. Figur 1. Udviklingen i marginal- og socialgruppen 2-2.kvartal Personer Personer kv kv kv Marginalgruppen 2. kv kv kv kv kv kv kv Socialgruppen 4. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 24 Anm: Aktiverede kontanthjælpsmodtagere er kun fuldt dækkende i perioden 2 til 2. kvartal 24. Beregninger, der løber i perioden før starten af 2, vil derfor give et for lavt tal for antallet i marginal- og socialgruppen. En forklaring på, at antallet af marginaliserede ikke er stigende til slut i perioden, dvs. samtidig med den almindelige afmatning, kan bl.a. skyldes, at der går lidt tid før den stigende ledighed slår igennem på antallet af marginaliserede. Samtidig med har der også fundet en afkortning af dagpengeperioden sted, hvilket fremgik tidligere, idet der var blevet færre af de helt lange ledighedsforløb. 2.

16 Når de forsikrede ledige har opbrugt deres dagpengeret kan de modtage kontanthjælp. Nogle får dog et arbejde og indgår derfor ikke i marginalgruppen længere. En betingelse for at tilhøre marginalgruppen er i så fald, at de ledige kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF, hvilket de ikke nødvendigvis bliver idet de kommunale sagsbehandlere kan vurdere, at de har problemer udover ledighed. Den lille stigning i socialgruppen kan være udtryk for at nogle personer, der tidligere skulle have inkluderet i marginalgruppen nu indgår i socialgruppen, fordi de ikke længere modtager dagpenge men kontanthjælp (uden at være tilmeldt AF) eller andre ydelser f.eks. førtidspension. Boks 3. Beregningsgrundlag marginalisering Marginal- og socialgruppen opgøres som hovedregel som sidste uge i kvartalet pba. DREAM. Opdelinger på alder og herkomst er foretaget pba. uge Marginalgruppen udgør personer, der har været forsikrede og ikke-forsikrede ledige, der er tilmeldt AF og som har været ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov i mere end 8 pct. af tiden over de sidste 3 år. Socialgruppen udgør personer, der har været ikke-forsikrede personer, der har været i kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 8 pct. af tiden over de seneste tre år, dog må tiden med ledighed, aktivering og uddannelsesorlov ikke overstige 8 pct. over de seneste 3 år. Se boks 2 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Alder Flere af de årige end resten af befolkningen tilhører marginalgruppen, jf. figur 11. Dette skyldes, som beskrevet tidligere, at ledigheden og især langtidsledigheden for denne aldersgruppe er højere. Figur 11. Marginalgruppen fordelt på alder i pct. af befolkningsgruppen, 24 5, 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år,

17 På den anden side ses ikke det samme gennemslag i socialgruppen for de ældre generationer, jf. figur 12, hvilket kan skyldes, at socialgruppen ligger længere væk fra arbejdsmarkedet og de årige lige netop er kendetegnet ved at være arbejdsmarkedsparate ledige idet de tidligere har haft sammenhængende beskæftigelse. Andelen af personer i socialgruppen topper i aldersgruppen 3-34 år, hvorefter andelen falder med alderen. Figur 12. Socialgruppen fordelt på alder i pct. af befolkningsgruppen, 24 6, 6, 5, 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år, Herkomst For først at danne et indtryk af arbejdsmarkedstilknytningen ses på befolkningens andel i arbejdsstyrken. Der er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen afhængig af hvor man kommer fra. Målt ved erhvervsfrekvensen, dvs. hvor stor en andel af de årige, der enten er i beskæftigelse eller ledige, er 79 pct. af danskerne mellem 16 og 66 år på arbejdsmarkedet, jf. tabel 1. I helt modsatte ende findes personer med somalisk herkomst, hvor kun 23 pct. deltager i arbejdsstyrken. Højeste erhvervsfrekvenser har personer fra Sri Lanka, Vietnam og tyrkerne følger derefter.

18 Tabel 1. Erhvervsfrekvenser for årige fordelt på herkomst, 23 Erhvervsfrekvens Dansk herkomst 79 Ikke-vestlig herkomst 51 Tyrkiet 61 Bosnien-Hercegovina 55 Irak 27 Libanon 35 Jugoslavien 58 Iran 54 Pakistan 52 Somalia 23 Vietnam 65 Sri Lanka 67 Kilde: Danmarks Statistik, indvandrerne og arbejdsmarkedet En yderligere analyse viser, at kvinder fra ikke-vestlige lande især udgør en gruppe med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Især kvinder fra Irak, Somalia, og Afghanistan har ringe tilknytning, hvor under 16 pct. af de årige deltager på arbejdsmarkedet. Personer med anden etnisk herkomst fordeler sig forskelligt på marginal- og socialgruppen. For personer med tyrkisk herkomst er der flere end for nogle af de andre befolkningsgrupper i marginalgruppen jf. figur 13, til gengæld er personer med afghansk herkomst sjældnere repræsenteret. På den anden side er somalierne, afghanerne og irakerne i højere grad placeret i socialgruppen, jf. figur 14, hvilket er ensbetydende med, at deres arbejdsmarkedstilknytning i gennemsnit er meget lille. Figur 13. Marginalgruppen fordelt på herkomst i pct. af befolkningsgruppen mellem 17 og 66, 24 3,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 1,5 2, 1,5 1,,5, Tyrkiet Marokko Sri Lanka Iran Vietnam Jugoslavien (ex) Pakistan Bosnien-Hercegovina Thailand Andre ikke-vestlige Libanon Andre vestlige Kina Somalia Danmark Syrien Irak Afghanistan 1,,5,

19 Figur 14. Socialgruppen fordelt på herkomst i pct. af befolkningsgruppen mellem 17 og 66, Somalia Irak Afghanistan Syrien Libanon Bosnien-Hercegovina Marokko Iran Jugoslavien (ex) Sri Lanka Andre ikke-vestlige Tyrkiet Vietnam Pakistan Thailand Kina Andre vestlige Danmark Forskellen på marginal- og socialgruppen er, at personer i marginalgruppen i et eller andet omfang er tilknyttet arbejdsmarkedet, enten som ledige, aktiverede eller på uddannelsesorlov. Personerne i socialgruppen har ikke denne tilknytning til arbejdsmarkedet, idet de indgår som ikke-arbejdsmarkedsparate i kontanthjælpssystemet, sygedagpenge eller revalidering. At tyrkerne i højere grad tilhører marginalgruppen end afghanere og somaliere er et udtryk for, at personer med tyrkisk herkomst er tættere på arbejdsmarkedet end personer med hhv. somalisk og afghansk herkomst. For tyrkerne og somalierne ses dette også i erhvervsfrekvenserne. Det er ikke pba. analysen til at sige, hvor langt de forskellige grupper er fra arbejdsmarkedet, idet problemstillingerne er forskellige. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er tilmeldt AF indeholder personer, der har problemer udover ledighed. Af disse problemer, viser forskningsresultater fra SFI bl.a., at langtidsledige indvandrernes problemstruktur er nemmere at løse, idet den i højere grad er baseret på sprogproblemer end langtidsledige med dansk herkomst.

20 Tidligere analyser Nr. 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, Nr. 2 Nr. 3 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Odsherred Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet. - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet

På kanten af arbejdsmarkedet. - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet Forord......................................................................... 4 Resumé..........................................................................6

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013

Kvartalsrapport 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i Ringsted

Indvandrere og efterkommere i Ringsted Indvandrere og efterkommere i Ringsted - en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med ikke-vestlig baggrund i Ringsted Kommune- 2. oktober 28 UDKAST Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Indledning...3

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Nydanskere i Region Hovedstaden. November 2008

Nydanskere i Region Hovedstaden. November 2008 Nydanskere i Region Hovedstaden November 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...4 2.1 Befolkningssammensætning...4 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nydanskere i Østdanmark. November 2008

Nydanskere i Østdanmark. November 2008 Nydanskere i Østdanmark November 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...4 2.1 Befolkningssammensætning...4 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen?

F A K T A A R K. Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? F A K T A A R K Fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse Hvad sker der efter overgangen? 11. december 2015 J.nr. VOA/MAM/CHF Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering laver i forskellige

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Jobcentre med samme rammevilkår:

Jobcentre med samme rammevilkår: Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Vordingborg. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Vordingborg 1. statusnotat 2010 April 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Vordingborg Notatet beskriver

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse

Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Analyse af forsørgelsesgrupper: Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Indledning I Jobcenter Middelfarts Beskæftigelsesplanen er et af fokuspunkterne, at udarbejde en analyse

Læs mere

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20% Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere