Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet"

Transkript

1 Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Overførselsindkomster Langtidsledighed og særlige grupper Marginalisering Overførselsindkomstmodtagere...6 Alder...6 Herkomst...8 Unge og SU Langtidsledige...1 Alder og herkomst Marginalisering...15 Alder...16 Herkomst...17

3 Resumé I dette notat beskrives det seneste års udvikling i antallet af modtagere af overførselsindkomster, langtidsledige og personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, også kaldet marginal- og socialgruppen. Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere beskrives, samt i hvilken grad forskellige aldersgrupper og personer med anden etnisk herkomst end dansk modtager forskellige ydelser. I 23 udgjorde antallet af overførselsindkomstmodtagere knap 9. personer, svarende til 26 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. Fordelt på alder fås, at yngre i højere grad modtager kontanthjælp, og at unge mellem 25 og 34 år og ældre mellem 55 og 59 år i højere grad modtager dagpenge. Derudover fås, at indvandrere er generelt overrepræsenterede i overførselsindkomstsystemet Antallet af langtidsledige i 24 udgjorde 126. personer. I analysenotatet findes, at de lidt ældre, samt indvandrere fra ikke-vestlige lande er klart overrepræsenterede. Langtidsledigheden består af personer med relativt lange ledighedsforløb bag sig, enten på dagpenge eller kontanthjælp. Idet aktiveringsindsatsen udgør en væsentlig størrelse er der taget højde herfor. Det samlede antal personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet (marginal- og socialgruppen) udgjorde i alt 164. personer i 2. kvartal 24. Definitionen på at have ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er i denne sammenhæng, at man har været på overførselsindkomst i mere end 8 pct. af tiden inden for de seneste 3 år. Også i marginal- og socialgruppen ses samme mønster; at de lidt ældre samt indvandrere fra ikke-vestlige lande er klart overrepræsenterede.

4 1. Sammenfatning I dette notat beskrives de seneste års udvikling i antallet af modtagere af overførselsindkomster, langtidsledige og personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, også kaldet marginal- og socialgruppen. En ting er at se på udviklingen i antallet, men ligeså vigtigt er, at se på hvorvidt der er grupper af personer, der i større eller mindre grad modtager en bestemt overførsel, er langtidsledig eller er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Notatet er opbygget, så antallet og sammensætningen af overførselsindkomster gennemgås først, hvorefter langtidsledigheden dækkes og til sidst beskrives marginal- og socialgruppen. 1.1 Overførselsindkomster Antallet af modtagere af overførselsindkomster (som andel af befolkningen mellem 18 og 66 år) har været stigende i perioden 2 til 23, hvor konjunkturerne har været relativt dårlige. I 23 udgjorde antallet af overførselsindkomstmodtagere knap 9. personer, svarende til 26 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. Der er tale om personer der har en af ydelserne dagpenge, kontanthjælp (herunder starthjælp og introduktionsydelse), revalidering, ledighedsydelse, førtidspension, orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge eller efterløn, som dominerende ydelse. Heraf udgjorde ca. 3. ledige, på dagpenge, kontanthjælp og aktivering som dominerende ydelse. Når overførselsindkomstmodtagerne fordeles på alder er det karakteristisk: At modtagere af kontanthjælp typisk er yngre. Således modtager ca. 7 pct. af en ungdomsårgang kontanthjælp, mens den tilsvarende andel for ældre mellem 5-54 er ca. 2 pct. At der er relativt mange unge (25-34 år) og ældre (55-59 år), som modtager dagpenge. Det skyldes dels de mange unge dimittender samt, at der er flere langtidsledige blandt de ældre. 1 Fordeles overførselsindkomstmodtagerne på etnisk herkomst tegner der sig et tydeligt billede: Indvandrere er generelt overrepræsenterede i overførselsindkomstsystemet. Mens ca. 1/4 del af danskerne modtager overførselsindkomst er andelen blandt indvandrere fra ikke vestlige lande typisk omkring 5 pct. Blandt etniske grupper som somaliere, irakere og afghanere er andelen helt oppe på 75 pct. 1 De ældres langtidsledighed er dækket i en særskilt analyse og der henvises til serviceeftersynets analysepapir 4 - Ledighed blandt de 5-65-årige

5 Personer med tyrkisk herkomst adskiller sig fra de fleste andre ikke-vestlige nationaliteter, idet en større andel modtager dagpenge (14 pct.). Personer med tyrkisk herkomst har, ligesom personer fra Vietnam og Sri Lanka, højere erhvervsfrekvenser end andre personer fra ikke-vestlige lande, og har dermed en noget større tilknytning til arbejdsmarkedet. En særlig gruppe er unge, der modtager SU. Blandt de årige modtager knap 52 pct. fra Sri Lanka SU - mod 39 pct. af danskerne. Også iranere, bosniere og vietnamesere har højere andele af de årige, der modtager SU. Unge årige fra Somalia, Thailand, Syrien og Libanon hører til de grupper, hvor færrest modtager SU Langtidsledighed og særlige grupper Antallet af langtidsledige udgjorde 126. personer i 2. kvartal 24, dvs. ca. 3,5 pct. af befolkningen mellem 17 og 66 år. De årige og de årige er i gennemsnit mere langtidsledige end resten af befolkningen, hvorimod de helt unge (17-24-årige) og de 6-66-årige i meget mindre grad er langtidsledige. Tre gange så mange personer med tyrkisk herkomst er langtidsledige set i forhold til befolkningen. Gruppen af langtidsledige med somalisk herkomst er også relativt stor Marginalisering Erhvervsfrekvensen for danskere mellem 16 og 66 år er på 79 pct. Særligt personer fra ikkevestlige lande har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange har ingen, eller næsten ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det samlede antal personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet udgjorde i alt 164. personer i 2. kvartal 24. Definitionen på at have ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er i denne sammenhæng, at man har været på overførselsindkomst i mere end 8 pct. af tiden inden for de seneste 3 år. De 164. personer tilhører med denne definition marginal- eller socialgruppen. Marginalgruppen er karakteriseret ved tidligere at have haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet mens socialgruppen ofte ingen arbejdsmarkedstilknytning har haft. Marginalgruppen er faldet markant de seneste 1 år primært som følge af den faldende ledighed -, mens socialgruppen har ligget relativt konstant. I de seneste år er faldet i marginalgruppen dog stoppet, mens socialgruppen er vokset lidt. Også i marginal- og socialgruppen ses samme mønster: at de lidt ældre samt indvandrere fra ikke-vestlige lande er klart overrepræsenterede.

6 2. Overførselsindkomstmodtagere Antallet af modtagere af overførselsindkomster (som andel af befolkningen mellem 18 og 66 år) er stigende efter et fald i perioden 1995 til 21, jf. figur 1. 2 I 23 udgjorde antallet af overførselsindkomstmodtagere knap 9. personer, svarende til 26 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. Der er tale om personer der har en af ydelserne dagpenge, kontanthjælp (herunder starthjælp og introduktionsydelse), revalidering, ledighedsydelse, førtidspension, orlov, sygedagpenge, barselsdagpenge eller efterløn, som dominerende ydelse. Figur 1. Udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere, i pct. af årige, Andel af årige (pct.) Førtidspension Efterløn Dagpenge Sygedagpenge Barsel, orlov Kontanthjælp Aktivering og revalidering Ledighedsydelse Kilde: Danmarks Statistik, sammenhængende socialstatistik. Anm: Helårsmodtagere, dominerende ydelse. Idet statistikken opgør dominerende ydelser er personer i aktivering i støttet beskæftigelse, der modtager løn, ikke medregnet. Andelen af befolkningen, der modtager førtidspension har de sidste 1 år holdt sig nogenlunde konstant lidt over 7 pct., mens andelen af sygedagpengemodtagere er vokset de senere år. En del af væksten i antallet af sygedagpengemodtagere kan dog forklares ved, at offentlige arbejdsgivere fra 2 kunne modtage refusion på linie med private. Andelen af dagpengemodtagere og i mindre grad andelen af kontanthjælpsmodtagere er præget af konjunkturudviklingen. Således er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i løbet af 9 erne. Modsat er andelen af efterlønsmodtagere steget og har ligget på omkring 5 pct. siden Alder Fordeles ydelserne over alder, ses, at andelen af helt unge, år, der modtager dagpenge, er meget lav, jf. figur 2. Samtidig modtager en større andel af årgangen kontanthjælp, Andel af årige (pct.) 2 Der foreligger kun oplysninger om det samlede antal overførselsindkomstmodtagere frem til 23.

7 hvilken hænger sammen med, at de helt unge endnu ikke har været tilstrækkelig længe på arbejdsmarkedet til at optjene dagpengeret og at en del er under uddannelse. De årige er den aldersgruppe, der i højest grad modtager kontanthjælp. Dette er faldende med alderen, fra 7 pct. af en årgang årige til godt 1 pct. af en årgang årige. Til gengæld modtager 7 pct. af de 3-34-årige og over 9 pct. af de årige dagpenge. I modsat retning bevæger andelen af førtidspensionister sig, der stiger med alderen. Dette hænger naturligt sammen med, at jo ældre man bliver, jo længere tid har man haft til at overgå til førtidspension, hvis man har fået problemer med helbredet. Andelen af personer, der modtager revalidering stiger indtil 29 år, men falder så jævnt herefter med alderen. Figur 2. Andel af befolkningen mellem 17 og 66 år fordelt på ydelser og alder, 24 1 Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Førtidspension år Alder Anm: Antallet og fordelingen er opgjort i DREAM pba. uge 21 i 24. Befolkningen opgjort 1. januar 25. Dagpenge og kontanthjælp indeholder passive modtagere, såvel som aktiverede. Heri også personer, der er i jobtræning med løntilskud. Førtidspension indeholder kun tilgangen siden 1994 og indeholder således ikke bestanden det år. Andelene er derfor undervurderet i takt med stigende alder.

8 Boks 1. Beregningsgrundlag Overførselsindkomstmodtagere I den generelle oversigt over udviklingen i antallet af overførselsindkomstmodtagere er den sammenhængende socialstatistik benyttet, der opgør antallet af personer med dominerende ydelser. Hermed er en andel af aktiveringen udeladt, idet eksempelvis aktiverede med løntilskud får udbetalt løn og ikke dagpenge. I den anden del af analysen er fordelingen af overførselsindkomstmodtagere opgjort pba. DREAM. Antallet og fordelingen er opgjort i DREAM pba. uge 21 i 24. DREAM er et forløbsregister. Med kun en ydelsesmulighed pr. uge pr. individ vil niveauerne for ydelserne ikke stemme helt overens med officielle data fra Danmarks Statistik. Befolkningen opgjort 1. januar 25. De enkelte ydelser indeholder passive, såvel som aktive. Til forskel fra den første analyse pba. den sammenhængende socialstatistik er der her inddraget personer i jobtræning med løntilskud. Kontanthjælp indeholder ligeledes modtagere af starthjælp. Førtidspension indeholder kun tilgangen siden 1994 og indeholder således ikke bestanden det år. Andelene er derfor undervurderet i takt med at stigende alder. For en nærmere gennemgang af datagrundlaget se boks 2. Herkomst En anden dimension at anskue fordelingen af overførselsindkomster på, er at se på hvilke befolkningsgrupper fordelt på etnisk herkomst, der modtager forskellige ydelser. Godt 77 pct. af befolkningen med somalisk herkomst modtager en af overførselsindkomsterne, dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, introduktionsydelse, orlov, SU, sygedagpenge og barselsdagpenge. Ligeledes modtager 74 pct. af irakerne og 7 pct. af afghanerne en af ydelserne, jf. figur 3. I den anden ende af skalaen modtager 25 pct. af befolkningen med dansk herkomst, mens kun 23 pct. af befolkningen fra andre vestlige lande modtager en af ydelserne. Befolkningen med kinesisk og thailandsk herkomst ligger nogenlunde på niveau med Danmark, selvom deres sammensætning af ydelser er forskellig fra danskernes.

9 Figur 3. Andel af befolkningen mellem 17 og 66 år, der modtager forskellige typer af overførselsindkomst, fordelt på herkomst, 24 Andre vestlige lande Danmark Kina Alle Thailand Pakistan Andre ikke-vestlige lande Vietnam Jugoslavien (ex) Libanon Tyrkiet Syrien Sri Lanka Marokko Iran Bosnien-Hercegovina Afghanistan Irak Somalia Anm: Antallet og fordelingen er opgjort i DREAM pba. uge 21 i 24. Befolkningen opgjort 1. januar 25. De medregnede overførselsindkomster er dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, introduktionsydelse, orlov, SU, sygedagpenge og barselsdagpenge. De enkelte ydelser indeholder passive, såvel som aktive. En yderligere analyse viser, at kinesere og thailændere først og fremmest adskiller sig fra danskere ved, at en andel heraf modtager introduktionsydelse, der ydes i op til 3 år ved deltagelse i introduktionsprogrammet. Thailændere skiller sig ud ved at have lidt højere ledighed, bestående af både flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og ved, at færre modtager SU. Andelen af personer med kinesisk herkomst der modtager dagpenge eller kontanthjælp er nogenlunde det samme som danskere, til gengæld modtager flere SU og kun en meget lille andel sygedagpenge. I den høje ende, modtager over 5 pct. af somalierne og 37 pct. af irakerne kontanthjælp. Til gengæld modtager kun en lille andel af dem dagpenge, hvilket skyldes, at en meget lille andel af dem har kontakt til arbejdsmarkedet. Personer med tyrkisk herkomst og personer fra Sri Lanka modtager i højere grad dagpenge idet de tidligere har haft beskæftigelse. Samlet modtager omkring ¼ fra begge lande dog enten kontanthjælp eller dagpenge. Unge og SU Andelen af en befolkningsgruppe, der modtager SU, varierer både med alderen og herkomst, jf. figur 4. Den største andel af SU-modtagere blandt årige findes hos befolkningen fra Sri Lanka, hvor samlet 37 pct. af befolkningen modtager SU. Blandt de årige modtager knap 52 pct. af befolkningen fra Sri Lanka SU mod 39 pct. af danskerne jf. figur 4. Også iranere, bosniere og vietnameser har højere andele af de årige, der modtager SU. Lavest ligger kineserne med kun 18 pct. Til gengæld har de den største andel af de årige, der modtager SU. Jo flere årige, der modtager SU, jo

10 længere uddannelse indikerer, at de unge indenfor befolkningsgruppen tager. Unge fra Somalia, Thailand, Syrien og Libanon, hører til de grupper, hvor andelen af de unge i lavest grad modtager SU. Figur 4. Andel af de årige, der modtager SU, fordelt på herkomst, Kina Somalia Thailand Syrien Libanon Andre vestlige lande Jugoslavien (ex) Andre ikke-vestlige lande Irak Tyrkiet Afghanistan Marokko Pakistan Alle lande Danmark Vietnam Bosnien-Hercegovina Iran Sri Lanka årige årige Langtidsledige Der findes flere forskellige mål for langtidsledigheden. I Beskæftigelsesministeriet er valgt et mål, hvor en langtidsledig defineres som en person, der har været ledig i mindst ét år. Både perioder med passiv forsørgelse og aktivering indgår i ledighedsopgørelsen. Både forsikrede (dagpenge) og arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede (kontanthjælp) indgår i opgørelsen. Ledighedsanciennitet er beregnet på baggrund af dagpengeanciennitetsreglerne for forsikrede ledige. I opgørelsen af langtidsledigheden indgår derfor perioder med aktivering, idet perioder hermed ikke er en uvæsentlig del af den tid man er uden beskæftigelse. Ledighedsancienniteten angiver hvor længe folk har modtaget ydelser, dvs. hvor meget der på opgørelsestidspunktet var forbrugt af den samlede periode med ret til dagpenge eller kontanthjælp. En persons ledighedsanciennitet er således ikke en opgørelse af varigheden af det enkelte ledighedsforløb, men summen af tidligere ledighedsforløb og det igangværende i det omfang, at beskæftigelseskravet til genoptjening af dagpengeretten ikke er blevet opfyldt i mellemtiden. I 2. kvartal 24 udgjorde langtidsledigheden 126. personer, jf. figur 5. Dette er en vækst på 13,5 pct. siden lavpunktet i 22.

11 Figur 5. Udviklingen i langtidsledigheden, Forsikrede Ikke-forsikrede personer personer Anm: For en præcis definition af langtidsledigheden se boks pct. af de langtidsledige i 24 er forsikrede, mens de resterende 15 pct. er ikkeforsikrede. At der ikke optræder flere end 19. ikke-forsikrede i 24 skyldes, at en relativ stor andel af kontanthjælpsmodtagerne ikke er tilmeldt AF. Opdeles ændringen i langtidsledigheden på ledighedsforløbets varighed, ses jf. figur 6, at væksten mellem 21 til 24 skyldes, at der er blevet flere af de langtidsledige med mellem 1 til 3 års ledighed, mens der er blevet færre af de helt lange forløb (over 3 år). En forklaring herpå kan være afkortningen af dagpengeperioden.

12 Figur 6. Ændringen i antallet af ledige, fordelt på længden af ledighedsperioden, ændring 21 til Under 1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år Over 5 år -4 Da langtidsledigheden måles over en længere periode tilbage i tiden, vil den aktuelle størrelse af langtidsledigheden afhænge af den generelle ledighedsudvikling flere år tilbage. For at være opgjort som langtidsledig i 2.kvartal 24 kan ledighedsforløbet senest være påbegyndt i 2.kvartal 23, hvor den registrerede ledighed var stigende. Der vil således være en forsinkelse på langtidsledigheden, så der først kan forventes et fald i langtidsledigheden op til ét år efter at den registrerede ledighed er begyndt at falde igen. Boks 2. Beregningsgrundlag - Langtidsledighed Langtidsledigheden opgøres, i uge 21 pba. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. En langtidsledig defineres, som en arbejdsmarkedsparat ledig eller aktiveret, forsikret eller ikkeforsikret, der har mindst ét års ledighedsanciennitet, beregnet pba. reglerne for forsikrede ledige. Derudover indgår alle ydelser i fbm. ledighed og kontanthjælp i beregningsgrundlaget. For at få et mere korrekt billede af hvorvidt en ikke-forsikret er arbejdsmarkedsparat udtrækkes fra AMANDA alle kontanthjælpsmodtagere, der i kvartalet har været tilmeldt AF. I beregningen af ancienniteten for den arbejdsmarkedsparate ikke-forsikrede indgår alle ydelser i forbindelse med passive perioder på kontanthjælp og aktive perioder. Definitionen af langtidsledigheden er ændret lidt i forbindelse med den nye udgave af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, der nu dækker kontanthjælpsområdet bedre. Dette medfører bl.a., at flere kontanthjælpsydelser indgår, hvorved niveauet for langtidsledigheden bliver højere, end ved tidligere beregninger på ældre versioner af DREAM. Datagrundlag Beregningerne er foretaget pba. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, der indeholder data for alle modtagere af ydelser indenfor Beskæftigelsesministeriets område, samt få andre. Idet en modtagelse af en ydelse er knyttet til et individ opgjort på ugebasis, vil DREAM ikke helt ramme niveauerne fra Danmarks Statistik. Som noget nyt i DREAM er data fra AMFORA-registeret indeholdt. Dette medfører, at den kommunale del af aktiveringen er dækket meget bedre end tidligere, dog er der i øjeblikket kun indeholdt AMFORA-data i DREAM i perioden 2 til og med 2. kvartal 24.

13 Alder og herkomst De langtidsledige udgør 3,5 pct. af befolkningen mellem 17 og 66 år. Heraf har de årige den største andel af langtidsledige med 6,3 pct., jf. figur 7. 3 Figur 7. Langtidsledige, som andel af befolkningen fordelt på alder, Hele befolkning år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år Andelen af langtidsledige fra ikke-vestlige lande er højere end danskeres andel, jf. figur 8. At afghanernes andel af langtidsledige er så lav kan skyldes, at de ikke har været tilstrækkelig tid i landet endnu. Tre gange så mange af personerne med tyrkisk herkomst er langtidsledige end hele befolkningen generelt. Derudover ligger personer med somalisk herkomst også meget højt. Figur 8. Langtidsledige, som andel af befolkningen fordelt på herkomst, Hele befolkning Afghanistan Danmark Kina Andre vestlige Thailand Andre ikke-vestlige Syrien Libanon Irak Pakistan Iran Jugoslavien Bosn.-Herz. Vietnam Sri Lanka Marokko Somalia Tyrkiet 3 For en selvstændig analyse vedr. de 5-65-åriges større andel langtidslige henvises til serviceeftersynets analysepapir 3 - Ledighed blandt de 5-65-årige

14 Sammenlignes med 21 ses, at langtidsledigheden især er steget for de ældre, jf. figur 9, med undtagelse af de 5-54-årige, hvor antallet af langtidsledige er faldet med knap 25 pct. Figur 9. Ændring i langtidsledighed fordelt på aldersgrupper, 24 i fht år år år 3-34 år I alt år år 4-44 år 6-66 år år -3 Antallet af langtidsledige der kommer fra Irak, Somalia og især Afghanistan er steget væsentlig siden 21, jf. figur 1. For afghanerne hænger det sammen med, at de langtidsledige i 21 kun udgjorde godt 8 personer, og at tilvæksten på knap 1 langtidsledige afghanere har bidraget til denne store procentvise vækst. Til sammenligning er antallet af langtidsledige med dansk herkomst steget med 1.95 personer. Antallet af langtidsledige med irakisk og somalisk herkomst udgør i 24 knap 1. personer fra hvert af landene. Figur 1. Ændring i langtidsledighed fordelt på herkomst, 24 i fht Pakistan Andre vestlige Marokko Iran Libanon Danmark I alt Tyrkiet Jugoslavien Sri Lanka Andre ikke-vestlige Bosn.-Herz. Vietnam Syrien Thailand Kina Irak Somalia Afganistan 2-2

15 4. Marginalisering Personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ved hhv. marginal- og socialgruppen. Fælles for dem begge er, at for at tilhøre en af kategorierne, skal man have modtaget et bestemt sæt af ydelser i en overvejende grad over en længere periode. For at være i marginalgruppen skal man have været arbejdsmarkedsparat, dvs. enten forsikret ledig eller ikke-forsikret tilmeldt AF i 8 pct. af tiden inden for de seneste 3 år, mens man for at tilhøre socialgruppen skal have modtaget kontanthjælp, sygedagpenge eller revalidering. Socialgruppen er dermed kendetegnet ved at indeholde personer, der er længere væk fra arbejdsmarkedet end marginalgruppen, idet marginalgruppen indeholder personer, der er arbejdsmarkedsparate. Antallet af personer i marginalgruppen, udgjorde i 2. kvartal personer, jf. figur 1. Marginalgruppen er faldet i takt med faldet i ledigheden i 9 erne og faldet er nu fladet ud, så niveauet nogenlunde ligger på niveau med 1. kvartal 23. Ses på socialgruppen, udgjorde den i 2. kvartal personer. Socialgruppen har modsat udviklingen i marginalgruppen ikke udviklet sig i samme grad med konjunkturerne og har dermed igennem de senere år holdt et konstant niveau. Figur 1. Udviklingen i marginal- og socialgruppen 2-2.kvartal Personer Personer kv kv kv Marginalgruppen 2. kv kv kv kv kv kv kv Socialgruppen 4. kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. 24 Anm: Aktiverede kontanthjælpsmodtagere er kun fuldt dækkende i perioden 2 til 2. kvartal 24. Beregninger, der løber i perioden før starten af 2, vil derfor give et for lavt tal for antallet i marginal- og socialgruppen. En forklaring på, at antallet af marginaliserede ikke er stigende til slut i perioden, dvs. samtidig med den almindelige afmatning, kan bl.a. skyldes, at der går lidt tid før den stigende ledighed slår igennem på antallet af marginaliserede. Samtidig med har der også fundet en afkortning af dagpengeperioden sted, hvilket fremgik tidligere, idet der var blevet færre af de helt lange ledighedsforløb. 2.

16 Når de forsikrede ledige har opbrugt deres dagpengeret kan de modtage kontanthjælp. Nogle får dog et arbejde og indgår derfor ikke i marginalgruppen længere. En betingelse for at tilhøre marginalgruppen er i så fald, at de ledige kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF, hvilket de ikke nødvendigvis bliver idet de kommunale sagsbehandlere kan vurdere, at de har problemer udover ledighed. Den lille stigning i socialgruppen kan være udtryk for at nogle personer, der tidligere skulle have inkluderet i marginalgruppen nu indgår i socialgruppen, fordi de ikke længere modtager dagpenge men kontanthjælp (uden at være tilmeldt AF) eller andre ydelser f.eks. førtidspension. Boks 3. Beregningsgrundlag marginalisering Marginal- og socialgruppen opgøres som hovedregel som sidste uge i kvartalet pba. DREAM. Opdelinger på alder og herkomst er foretaget pba. uge Marginalgruppen udgør personer, der har været forsikrede og ikke-forsikrede ledige, der er tilmeldt AF og som har været ledige, i aktivering eller på uddannelsesorlov i mere end 8 pct. af tiden over de sidste 3 år. Socialgruppen udgør personer, der har været ikke-forsikrede personer, der har været i kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, ledig, i aktivering eller på uddannelsesorlov over 8 pct. af tiden over de seneste tre år, dog må tiden med ledighed, aktivering og uddannelsesorlov ikke overstige 8 pct. over de seneste 3 år. Se boks 2 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Alder Flere af de årige end resten af befolkningen tilhører marginalgruppen, jf. figur 11. Dette skyldes, som beskrevet tidligere, at ledigheden og især langtidsledigheden for denne aldersgruppe er højere. Figur 11. Marginalgruppen fordelt på alder i pct. af befolkningsgruppen, 24 5, 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år,

17 På den anden side ses ikke det samme gennemslag i socialgruppen for de ældre generationer, jf. figur 12, hvilket kan skyldes, at socialgruppen ligger længere væk fra arbejdsmarkedet og de årige lige netop er kendetegnet ved at være arbejdsmarkedsparate ledige idet de tidligere har haft sammenhængende beskæftigelse. Andelen af personer i socialgruppen topper i aldersgruppen 3-34 år, hvorefter andelen falder med alderen. Figur 12. Socialgruppen fordelt på alder i pct. af befolkningsgruppen, 24 6, 6, 5, 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-66 år, Herkomst For først at danne et indtryk af arbejdsmarkedstilknytningen ses på befolkningens andel i arbejdsstyrken. Der er stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen afhængig af hvor man kommer fra. Målt ved erhvervsfrekvensen, dvs. hvor stor en andel af de årige, der enten er i beskæftigelse eller ledige, er 79 pct. af danskerne mellem 16 og 66 år på arbejdsmarkedet, jf. tabel 1. I helt modsatte ende findes personer med somalisk herkomst, hvor kun 23 pct. deltager i arbejdsstyrken. Højeste erhvervsfrekvenser har personer fra Sri Lanka, Vietnam og tyrkerne følger derefter.

18 Tabel 1. Erhvervsfrekvenser for årige fordelt på herkomst, 23 Erhvervsfrekvens Dansk herkomst 79 Ikke-vestlig herkomst 51 Tyrkiet 61 Bosnien-Hercegovina 55 Irak 27 Libanon 35 Jugoslavien 58 Iran 54 Pakistan 52 Somalia 23 Vietnam 65 Sri Lanka 67 Kilde: Danmarks Statistik, indvandrerne og arbejdsmarkedet En yderligere analyse viser, at kvinder fra ikke-vestlige lande især udgør en gruppe med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Især kvinder fra Irak, Somalia, og Afghanistan har ringe tilknytning, hvor under 16 pct. af de årige deltager på arbejdsmarkedet. Personer med anden etnisk herkomst fordeler sig forskelligt på marginal- og socialgruppen. For personer med tyrkisk herkomst er der flere end for nogle af de andre befolkningsgrupper i marginalgruppen jf. figur 13, til gengæld er personer med afghansk herkomst sjældnere repræsenteret. På den anden side er somalierne, afghanerne og irakerne i højere grad placeret i socialgruppen, jf. figur 14, hvilket er ensbetydende med, at deres arbejdsmarkedstilknytning i gennemsnit er meget lille. Figur 13. Marginalgruppen fordelt på herkomst i pct. af befolkningsgruppen mellem 17 og 66, 24 3,5 3,5 3, 3, 2,5 2,5 2, 1,5 2, 1,5 1,,5, Tyrkiet Marokko Sri Lanka Iran Vietnam Jugoslavien (ex) Pakistan Bosnien-Hercegovina Thailand Andre ikke-vestlige Libanon Andre vestlige Kina Somalia Danmark Syrien Irak Afghanistan 1,,5,

19 Figur 14. Socialgruppen fordelt på herkomst i pct. af befolkningsgruppen mellem 17 og 66, Somalia Irak Afghanistan Syrien Libanon Bosnien-Hercegovina Marokko Iran Jugoslavien (ex) Sri Lanka Andre ikke-vestlige Tyrkiet Vietnam Pakistan Thailand Kina Andre vestlige Danmark Forskellen på marginal- og socialgruppen er, at personer i marginalgruppen i et eller andet omfang er tilknyttet arbejdsmarkedet, enten som ledige, aktiverede eller på uddannelsesorlov. Personerne i socialgruppen har ikke denne tilknytning til arbejdsmarkedet, idet de indgår som ikke-arbejdsmarkedsparate i kontanthjælpssystemet, sygedagpenge eller revalidering. At tyrkerne i højere grad tilhører marginalgruppen end afghanere og somaliere er et udtryk for, at personer med tyrkisk herkomst er tættere på arbejdsmarkedet end personer med hhv. somalisk og afghansk herkomst. For tyrkerne og somalierne ses dette også i erhvervsfrekvenserne. Det er ikke pba. analysen til at sige, hvor langt de forskellige grupper er fra arbejdsmarkedet, idet problemstillingerne er forskellige. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er tilmeldt AF indeholder personer, der har problemer udover ledighed. Af disse problemer, viser forskningsresultater fra SFI bl.a., at langtidsledige indvandrernes problemstruktur er nemmere at løse, idet den i højere grad er baseret på sprogproblemer end langtidsledige med dansk herkomst.

20 Tidligere analyser Nr. 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, Nr. 2 Nr. 3 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN

FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN 14. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FLERE PÅ SYGEDAGPENGE BAG OM UDVIKLINGEN Det samlede antal personer på sygedagpenge er siden 2. kvartal 2006 steget med omkring 13.400 eller

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP

MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP 06:30 Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM 06:30 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Økonomiske Tendenser 2006

Økonomiske Tendenser 2006 Økonomiske Tendenser 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet - 2006 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V - Telefon:

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere