Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Curt Sørensen, Hanne Klit, Ove Engstrøm, Bruno Hansen, Arne Ebsen, Lars Erik Hornemann, Lise-Lotte Tilsted, Jesper Ullemose, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Opgørelse af låneramme Politisk struktur Indkøbssamarbejde 12-By-Gruppens Indkøbscentral Barselsudligning - vikardækning i forbindelse med barsel Helhedsskole fra børnehaveklasse til 3. klasse Placering af funktionsklassen i ny skolestruktur fra august Principper for befordring Principper for frit skolevalg og klassedannelse Ressourcetildeling til folkeskolerne i ny skolestruktur pr Ændret forældrebetaling i SFO i forbindelse med etablering af Helhedsskole Placering af elever i klasse på nuværende Vestre Skole i ny skolestruktur pr og frem Høringssvar til vand og Natura 2000-planer Vedtagelse af forslag til tillæg 5 til Spildevandsplan for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Spildevandsplan om tiltag ved klimaændringer og maksimale befæstigelsesgrader Eventuelt...24

2 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. Opgørelse af låneramme /35732 Godkendelse af låneramme 2010 for Svendborg Kommune. Lånerammen er opgjort på baggrund af låneberettigede udgifter afholdt i 2010 og meddelte lånedispensationer. De låneberettigede udgifter vedrører primært udgifter på kvalitetsfondsområdet, udgifter til lån til betaling af ejendomsskatter og anlægsarbejder i kommunale havne. Lånerammen er godkendt af revisionen. Den uudnyttede låneramme udgør i alt 23,8 mio. kr., jf. særskilt bilag. Lånet skal optages inden den 31. marts På den baggrund foreslås det, at der låneoptages i alt 26,1 mio. kr. nu, for at udnytte lånemuligheden for Der anvendes 17,3 mio. kr. af den budgetlagte låneoptagelse for 2011 vedr. ordinær pulje, lån til betaling af ejendomsskatter og sikring af havnens værdier, mens der anvendes 8,8 mio. kr. af den forventede låneoverførsel fra 2010 på 16,6 mio. kr. Låneydelsen på ca. 1,8 mio. kr. er budgetlagt. Den øvrige budgetlagte låneoptagelse i 2011 (inkl. forventet ovf. fra 2010) på 53,15 mio. kr. vedrører blandt andet lånedispensationer og forudsætter afholdte anlægsudgifter (primært kvalitetsfondsområdet). Det anbefales, at afvente udviklingen i anlægsudgifterne ved den løbende økonomirapportering, inden der låneoptages mere for Låneoptagelsen foretages efter retningslinierne i den finansielle politik. Den 31. december 2010 havde Svendborg Kommune 5% i schweizerfranc lån, 12% i Euro, 44% med fast rente, 30% med variabel rente og 9% indeks- og rentefrie lån. Økonomiske konsekvenser: Der optages i alt 26,1 mio. kr. i KommuneKredit med en løbetid på 25 år. Låneydelsen på ca. 1,8 mio. kr. er budgetlagt 1

3 Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Direktionen anbefaler, at: lånerammen for 2010 godkendes der låneoptages 26,1 mio. kr. med variabel rente og 25 års løbetid i KommuneKredit. Bilag: Åben - Opgørelse af Lånerammen 2010 (excel) Bilag: Åben - Opgørelse af lånerammen for endelig Indstilles. 3. Politisk struktur 11/4004 Drøftelse af politisk struktur. I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 besluttede forligspartierne at undersøge den samlede politiske organisation. Der er derfor udarbejdet et forslag til, hvordan dette kan undersøges. I vedlagte bilag 1 er processen i forhold til at se på den politiske struktur beskrevet. Der lægges op til et temamøde med input fra en ekstern oplægsholder, således at der skabes mulighed for at se på den politiske struktur bredt f.eks. også politiske roller og vilkår. Efterfølgende interviews alle politikere med henblik på, at undersøge medlemmernes syn på de politiske roller og vilkår. Såfremt det i processen vurderes, at være udbytterigt, anbefales det, at Økonomiudvalget tager på studiebesøg hos en relevant kommune/region eller lign., med henblik på at få erfaring fra andre steder. Endvidere forslås det, at borgere og politiske samarbejdspartner (f.eks. brugerbestyrelser, folkeoplysningsudvalg m.fl.) inddrages i processen for dermed at få de lokale synspunkter i forhold til temaet ind over. Processen er nærmere illustreret og beskrevet i bilag 1: Politisk struktur samt bagved liggende notat. Økonomiske konsekvenser: I forbindelse med vedtagelse af budget 2010 besluttede forligspartierne, at undersøge den samlede politiske organisation med henblik på at opnå 2

4 en udgiftsreduktion. En eventuel ny politisk organisation skal kunne træde i kraft med virkning fra næste byrådsperiode. Det indstilles, at: Økonomiudvalget godkender igangsættelse af processen vedr. politisk struktur. Bilag: Åben - Oversigt over proces Åben - Notat vedr. politisk struktur (2) Godkendt. Enhedslisten kunne ikke støtte indstillingen. Enhedslisten er ikke med i budgetforliget og opfatter planerne om at reducere i den politiske struktur, som et slet skjult forsøg på at eliminere byrådets mindre partier og dermed reducere borgernes mulighed for at sammensætte et byråd, som afspejler borgernes politiske mangfoldighed. Enhedslisten vil derimod gerne diskutere om kommunen har en hensigtsmæssigt udvalgsstruktur, men der mangler oplysninger hvor store udgifter der vil være til at gennemføre processen. 4. Indkøbssamarbejde 12-By-Gruppens Indkøbscentral 11/10166 Aftale om forstærket indkøbssamarbejde mellem kommunerne i 12-By- Gruppens Indkøbscentral. Indkøbsansvarlige i de kommuner, der indgår i 12-By-Gruppens Indkøbscentral har udarbejdet forslag til ny samarbejdsaftale samt vision for det fortsatte indkøbssamarbejde. Baggrunden er et ønske om at udbygge samarbejdet og gøre det mere forpligtende, bl.a. gennem aftale om, at alle kommuner forpligter sig til at gennemføre et bestemt antal udbud og gennem dannelse af et lille sekretariat for 12-By- Gruppens Indkøbscentral (1 medarbejder). Som led i samarbejdet udarbejdes der bl.a. en fælles udbudsplan indeholdende 100 fælles udbudsområder for de kommende 3 år. Kommunen bidrager med et årligt kontingent på kr. og forpligter sig til at gennemføre 3 udbud pr. år. Finansiering af eventuelle udgifter til konsulentbistand, advokatomkostninger m.v. i tilknytning hertil deles mellem kommunerne i forhold til indbyggertal. Initiativerne i 12-By-Gruppens Indkøbscentral koordineres med den igangværende konsulentundersøgelse af indkøbsområdet. 3

5 Økonomiske konsekvenser: Afholdes inden for eget budget. Det indstilles, at Økonomiudvalget tager aftalen til efterretning. Bilag: Åben - Udkast til samarbejdsaftale Åben - Visionsdokument Taget til efterretning. 5. Barselsudligning - vikardækning i forbindelse med barsel 11/3265 Ændring af dækningsprocenten i forbindelse med refusion af udgifter ved barsel. I forbindelse med obligatorisk barselsudligningsordning blev der ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået aftale om, at der 1. januar 2007 skal være en fælles barselsudligningsordning. Aftalen for Svendborg Kommune er udformet således, at der dækkes 90% af forskellen mellem udgiften til den orlovshavendes løn og dagpengerefusion (lovens minimum er 80%). Der er afsat en barselsudligningspulje til udgifter ved vikardækning, som skal kunne hvile i sig selv mellem årene. Den afsatte pulje kan ikke dække udgifterne, der har i 2009 været et merforbrug på 1,1 mio. kr, samt et merforbrug i 2010 på 3,2 mio. kr. Da udgifterne til barselsudligningen er steget voldsomt de sidste par år, foreslås dækningsprocenten nedsat til lovens minimumskrav på 80%. Økonomiske konsekvenser: Puljen til barselsudligningsordningen vil alene blive belastet med 80%, mens de øvrige udvalgsområder vil skulle afholde en evt. merudgift. Administrationen anbefaler, at: dækningsprocenten nedsættes til lovens minimumskrav på 80%. 4

6 Tilbagesendes til administrationen med henblik på udarbejdelse af en model, der fastholder den nuværende dækningsprocent på Helhedsskole fra børnehaveklasse til 3. klasse 10/34234 Vedtagelse af rammebetingelser for Helhedsskolen fra børnehaveklasse til 3. klasse efter endt høring. Udvalget for Børn og Unge behandlede punktet om forslag til Helhedsskolen fra børnehaveklasse til 3. klasse på mødet den og besluttede at sende forslaget i høring frem til Høringsperioden er nu afsluttet. Der er indkommet i alt 37 høringssvar fra skolebestyrelser, MED-udvalg, Øhavets Lærerkreds, BUPL-Fyn, indskolingslærer- og SFO-pædagoggruppe samt et enkelt høringssvar fra en borger og en kommentar fra en bestyrelsesformand. Disse vedlægges som bilag. I forbindelse med Byrådets beslutning om at sende en ny skolestruktur i høring den nedsatte administrationen en arbejdsgruppe, der tog afsæt i et kommissorium, hvor det overordnede formål er at udarbejde forslag til en ny model for indskolingen og SFO. Med udgangspunkt i den ny skolestruktur ses et markant skolestrukturelt billede med flere og større grundskoler. Der ses også et mulighedsrum for at intensivere synergien i et fagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor nye sammenhængende organisationsformer etableres, og hvor der i højere grad tænkes helhedsorienteret. Helhedsskolen består af en obligatorisk fælles del for alle børn i 6 lektioner samt betalingsmodul morgen og eftermiddag, som forældrene frit kan vælge til. Helhedsskolen er åben fra kl til Helhedsskolen er rammen for indfrielse af Folkeskoleloven og Svendborg kommunes barnesyn, dannelsessyn og læringssyn. Vision 2014, som er beskrevet i Formål for Skole og Dagtilbud, er baggrunden for udmøntningen af tænkningen i Helhedsskolen. Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde indgår således i Helhedsskolemodellen. Helhedsskolen og foreningsliv sammentænkes i et udviklende miljø, som kombinerer læring, kreativitet, leg og bevægelse i en større helhed. Følgende områder fra kommissoriet er udgangspunkt for den ny Helhedsskolemodel: Helhedsorienteret udnyttelse af de fysiske rammer Helhedsorienteret tænkning i forhold til det samlede budget 5

7 Personalemæssig kontinuitet i hele indskolingen Et fundament for den inkluderende skole med en fleksibel resurse til indsats, hvor det er påkrævet Børnene oplever dagen i skolen som en sammenhængende helhed, og at deres læring og udvikling kvalificeres bedst muligt gennem lærerens og pædagogens forskellige kompetencer Børnene får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer Mangfoldighed i læringsrummet Børnene oplever udfordringer og forpligtende fællesskaber, så de udvikler deres intellektuelle, musiske, praktiske, motoriske, personlige, faglige og sociale kompetencer Et tæt dialogbaseret og forpligtende samarbejde med forældre, så de oplever skolen som en samlet helhed med hensyn til daglig kontakt, møder m.v. Organisering i Helhedsskolen sker på følgende måde med pædagoger og lærere i alle team: - pædagogens alenetimer, 5 lektioner om ugen - timer med dobbeltbemanding af lærer og pædagog, 5 lektioner om ugen. Teamet skal i høj grad fleksibelt forvalte tid, fagligt indhold og resurser. En organisering på denne måde giver børn mulighed for skiftevis at arbejde i klasser, på hold og i større grupper. Den fleksible mødetid, inddragelse af udeskolepædagogik og en ændret pauselængde er nye elementer i Helhedsskolen. Fleksibel mødetid: Alle børn har mulighed for at benytte den fleksible mødetid mellem kl Dette er blandt andet med til at give børnene en rolig start på dagen og er samtidig med til at afbøde de trafikale problemer, der kan opstå i afleveringssituationen. Bevægelse og Udeskolepædagogik: Med udgangspunkt i positive erfaringer fra idrætsskoleprojektet samt flere skolers arbejde med udeskolepædagogik udvikles nye pædagogiske arbejdsformer, hvor bevægelse integreres og undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure. Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion. Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Ændret spisepause: En times pause fra kl giver mulighed for god tid til at spise og til nye måder at tænke i frikvartersaktiviteter på. Spisepausen og aktiviteterne i frikvarteret har fokus på det sociale, sundhed, bevægelse og trivsel. Med den ny Helhedsskole lever Svendborg Kommune op til regeringens udspil til en bedre folkeskole, hvor en sekstimers skoledag i de små klasser er et af de vigtigste initiativer i regeringens folkeskoleudspil. Helhedsskolemodellen vedlægges i form af en folder: "Helhedsskolen fra børnehaveklassen til 3. klasse". 6

8 En skoledag med 6 lektioner med mere undervisning, plads til leg, faglig fordybelse, fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse. Folderen indeholder selve forslaget samt appendiks 1 og 2 "Børns læring i et bredt perspektiv" og "Hvad er opgaven i den ny Helhedsskole". Økonomiske konsekvenser: En udbygning af skoledagen til 6 lektioner dagligt for klasse og en samtidig forkortelse af SFO-åbningstiden forventes at kunne finansieres inden for den nuværende SFO-ramme. I beregningerne er der taget udgangspunkt i den nye skolestruktur med ca børn i klasse (jf. elevtalsprognosen fra 2010) fordelt på 25 klasser pr. årgang, dvs. i alt 100 klasser i klasse. Der er indlagt en antagelse om, at ca. 95 % af klasses eleverne indmeldes i SFO. Helhedsskolen betyder en udvidelse af skoledagen fra de nuværende ca. 23 lektioner til 30 lektioner. De 23 lektioner (gennemsnit af minimumstimetal for klasse) er finansieret via den almindelige ressourcetildeling til skolerne, mens de resterende 7 lektioner finansieres af det nuværende kommunale SFO-budget. Beregningerne tager udgangspunkt i, at 5 af de ekstra 7 lektioner gennemføres alene af en pædagog, mens de resterende 2 lektioner gennemføres af en lærer, men det forudsættes samtidig, at der er tale om en fleksibel ramme, som skolerne selv disponerer over. Derudover vil der i 5 af de 30 ugentlige lektioner være afsat ressourcer til deltagelse af både en lærer og en pædagog i undervisningen (fællestid). Som følge heraf reduceres SFO-tiden fra 29 timer til 20 timer ugentligt (heraf ca. 1 times reduktion som følge af rammebesparelse vedtaget af Udvalget for Børn og Unge d ). I beregningerne er der taget udgangspunkt i en normering svarende til 1 pædagog + 1 pædagogmedhjælper pr. 30 indskrevne børn. Dette svarer næsten til den nuværende normering. Forældrebetalingen vil med en forældrebetalingsandel på 56 % (nuværende niveau) kunne nedsættes til godt halvdelen af de nuværende kr. for et heldagsmodul. Der er mulighed for, at ændre forældrebetalingsandelen i SFO for at minimere den kommunale udgift hertil. Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte eventuelle frister for en varsling af forældrene, idet der ikke i lovgivningen er fastsat regler herfor. Den kommunale mindreudgift i SFO vil efterfølgende kunne overføres til skoleområdet og anvendes til vikardækning / inklusion i de ekstra 7 lektioner i helhedsskolen. Lovgrundlag: Lov om ændring af lov om folkeskolen (Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.) Folkeskoleloven 3 stk. 4, 40 samt 28 stk. 1 som omhandler bestemmelser om uddannelseskrav til undervisere fra 1. klassetrin og fremefter samt 29 stk. 2 Folkeskolelovens 40, stk. 4 om mål og indholdsbeskrivelser i SFO. Det indstilles, at 7

9 rammebetingelserne for Helhedsskolen for børnehaveklasse til 3. klasse besluttes til igangsættelse i skoleåret 2011/2012. Bilag: Åben - Endelig samlet dokument med høringssvar vedr. Helhedsskole Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Det indstilles, at der med afsæt i kommissoriet og den økonomiske ramme for helhedsskolen, udvikles konceptet for helhedsskolen i løbet af 2011/2012 med henblik på endelig opstart i skoleåret 2012/2013. På udvalgets møde den behandles et oplæg til forudsætningerne herfor. Masoum Moradi (løsgænger) ønskede at følge indstillingen. Jesper Kiel (Ø) bakkede op om udskydelsen af indførsel af helhedsskolen, men kunne ikke støtte beslutningen med baggrund i, at de økonomiske rammevilkår ikke var belyst tilstrækkeligt. Indstilles. Jesper Kiel (Ø) fastholder mindretalsudtalelsen fra Udvalget for Børn og Unge. 7. Placering af funktionsklassen i ny skolestruktur fra august /37805 Placering af funktionsklassen i ny skolestruktur fra august 2011 som følge af Byrådets beslutning den På møde den godkendte Udvalget for Børn og Unge forslag til placering af specialtilbud og flytning af børn og klasser i ny skolestruktur fra august 2011 og fremsendte det til Byrådet. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte indstillingen, idet han ønskede Funktionsklassen placeret på Østre Skole. Pia Dam (S) kunne ikke støtte indstillingen på baggrund af de indkomne høringssvar. På Byrådsmøde den blev forslaget godkendt; idet placeringen af funktionsklassen dog genbehandles i Udvalget for Børn og Unge. Den sendte Udvalget for Børn og Unge nedenstående forslag i høring: På Byrådsmøde den vedtog Byrådet en ny skolestruktur gældende fra august Citat fra beslutningsoplægget: "At der på baggrund af den nye struktur sker en revurdering af folkeskolens specialtilbud med hensyn til indhold, organisering og placering." I Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 hedder det i visionen: "Børn og unge udvikler sig i inkluderende fællesskaber, hvor der er opmærksomhed på børns og unges forskellighed." 8

10 Som følge af skolestrukturændringen er der flere børn og klasser, der skal skifte skole. Forslaget bygger på, at lokalebehovet kan tilgodeses i de eksisterende bygninger. Der er udarbejdet principper for placering af specialtilbud og flytning af børn og klasser. Principper Børn skal opleve så få skoleskift som muligt. Børn skal flyttes samlet og som hele klasser. Børnene skal være i alderssvarende miljøer. Der skal være egnede lokaler og udearealer. Specialtilbud skal placeres på skoler af en vis volumen - bedre mulighed for inkluderende indslusning i normalområdet. Udvikling af viden og erfaring mellem normalområdet og specialområdet. Fortsat udvikling af specialområdet i innovative miljøer. Funktionsklassen skal være i tæt samarbejde med Byhaveskolen Økonomiske konsekvenser: Forslaget tager afsæt i den nuværende økonomi til specialklasseområdet, som anvendes til dels at styrke det inkluderende tilbud i normalområdet og udvikling af nye specialtilbud. Flytning af børn og placering af specialtilbud finansieres inden for den nuværende økonomiske ramme. Der forventes ingen anlægsudgifter i forbindelse med flytningen, idet lokalebehovet kan tilgodeses i de eksisterende bygninger, jf. ovenfor. Evt. ændringer i befordringsudgifter er ikke beregnet. Lovgrundlag: Lov om folkeskolen LBK nr. 998 af 16/08/2010 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand BEK nr. 885 af 07/07/2010 Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen LBK nr. 998 af 16/08/2010 Bekendtgørelse om forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Det indstilles, at funktionsklassen placeres på Stenstrup Skole. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Det indstilles, at Funktionsklassen placeres på Østre Skole. Indstilles. 9

11 8. Principper for befordring 11/7087 Vedtagelse af princip for befordring ved skoler med flere matrikler med henblik på ændring af Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler efter endt høring. Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den at sende forslag til princip for befordring i høring med den ændring, at det ikke administrativt kan afgøres, hvornår de økonomiske konsekvenser er af en sådan størrelsesorden, at der skal ske politisk behandling. Høringsfasen er udløbet den Der er indkommet 21 høringssvar. "Retningslinjer for befordring af skoleelever i Svendborg Kommune" tildeler elever, der har bopæl og skolegang i Svendborg Kommune, fri befordring, hvis elevens skolevej er trafikfarlig, eller når eleven har længere skolevej end: klasse over 1 km (fra : 2,5 km) klasse over 6 km klasse over 7 km 10. klasse over 9 km "Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler 2009" fastslår, at antallet af klasser på den enkelte skole fastlægges for et skoleår ad gangen. Byrådet i Svendborg Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af den nye skolestruktur den besluttet, at for nye skoler på flere matrikler tilgår kompetencen vedrørende klassernes fordeling på de enkelte matrikler skolebestyrelserne. På befordringsområdet skal der især være opmærksomhed på, at udgifterne til elevernes befordring kan øges på skoler med flere matrikler, idet der kan opstå en konflikt mellem det hensyn til optimering af klassekvotienten, som er besluttet af Udvalget for Børn og Unge den , og den enkelte elevs afstand til skolen. For skoler med flere matrikler foreslås det derfor, at skolebestyrelsens beslutning vedr. klassernes placering godkendes politisk, hvis den medfører væsentlige konsekvenser i form af øgede udgifter på de centrale midler til befordring. Det foreslås endvidere, at det afgøres administrativt, hvornår de økonomiske konsekvenser er af en sådan størrelsesorden, at der skal ske politisk behandling. Af hensyn til den øvrige planlægning er det nødvendigt, at skolernes ansøgning er administrationen i hænde senest 1. november forud for det skoleår, hvor ændringen ønskes iværksat. I forhold til skoleåret foreslås en overgangsordning, således at administrationen skal modtage skolernes ansøgning senest Lovgrundlag: Lov om Folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i Folkeskolen nr. 25 af Det indstilles, at 10

12 skolebestyrelsens beslutning vedr. klassernes placering på de enkelte matrikler skal godkendes politisk. Bilag: Åben - Indkomne høringssvar - samlet Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Det indstilles, at skolebestyrelsens beslutning vedrørende klassernes placering på de enkelte matrikler skal godkendes politisk, hvis den medfører væsentlige konsekvenser i form af øgede udgifter på de centrale midler til befordring. Indstilles. 9. Principper for frit skolevalg og klassedannelse 11/6858 Ændring af principper og retningslinjer for frit skolevalg og klassedannelse efter endt høring med henblik på ændring af Vedtægt for Styrelsen af Svendborg Kommunes Folkeskoler. Udvalget for børn og unge besluttede på sit møde den , at de nye retningslinjer skulle sendes i høring med ændring af formuleringen "flyttet til" til "placeret på" i prioritering 2 og 3. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte indstillingen vedrørende, at det administrativt skulle afgøres, om der kunne tillades et højere elevtal end 26 og begærede sagen til behandling i Byrådet. Der er i alt indkommet 23 høringssvar. Forældre har krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole iht. folkeskolelovens 36 stk. 3. Udover retten til frit skolevalg opretholdes forældrenes ubetingede ret til barnets optagelse i distriktsskolen og den eksisterende ret til at forblive i en bestemt skole ved flytning indenfor kommunen eller en anden kommune. Hvis forældrene har valgt en anden skole end distriktsskolen, herunder en fri grundskole eller efterskole, og efterfølgende ønsker at barnet optages i distriktsskolen, har barnet ikke ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Optagelsen vil i lighed med reglerne om frit valg afhænge af de nærmere retningslinjer og skolens kapacitet. Optagelse i børnehaveklasse 9. klasse udenfor skoledistriktet: Optagelse i børnehaveklasse 9. klasse udenfor skoledistriktet kan ikke imødekommes, når børnetallet i en klasse herved kommer til at overstige 24 børn. 11

13 Optagelse i 10. klasse udenfor skoledistriktet: Alle elever i Svendborg Kommune er sikret optagelse i 10. klasse, da 10. klasse ikke er en fortsættelse af grundskolen, men overgangen til en ungdomsuddannelse. Optagelse af elever i 10. klasse uden for kommunen kan ikke imødekommes, når børnetallet i en klasse herved kommer til at overstige 24 børn. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende prioritering: 1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner 2. Børn, der i forbindelse med overgangsordninger ved ny skolestruktur pr er placeret på anden skole end bopælens distriktsskole, og som har søskende på bopælens distriktsskole, har fortrinsret til bopælens distriktsskole 3. Børn, der i forbindelse med overgangsordninger ved ny skolestruktur pr er placeret på anden skole end bopælens distriktsskole har fortrinsret til bopælens distriktsskole 4. Søskende til børn på skolen går forud for andre 5. Børn, der bor tættere på skolen går forud for børn, der bor længere væk 6. Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden Kommunen yder ikke fri befordring, hvis forældrene vælger anden skole end distriktsskolen i eller udenfor bopælskommunen. Kommunen anvender de af undervisningsministeren fastsatte regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen. Retningslinjerne træder i kraft pr Principper for klassedannelse: En klasses størrelse er maksimalt 26 børn. Såfremt skolen i særlige tilfælde ønsker et højere elevtal i klassen, ansøger skolen med udtalelse fra skolebestyrelsen herom til Administrationen. Det afgøres administrativt, om der kan tillades et højere elevtal end 26 - dog ikke over 30 iht. folkeskolelovens 17. Udvalget for Børn og Unge orienteres om sådanne afgørelser. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 17 og 36. Det indstilles, at de nye retningslinjer for frit skolevalg gældende pr godkendes de nye retningslinjer for klassedannelse gældende pr godkendes det afgøres administrativt, om der kan tillades et højere elevtal end 26 12

14 Bilag: Åben - Indkomne høringssvar - samlet Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles med ændring af, at det afgøres i en politisk stillingtagen, om der kan tillades et højere elevtal end 26. I henhold til de vedtagne retningslinjer vil der i perioden 26. april - 6. maj 2011 blive foretaget en administrativ koordination af det samlede antal indkomne ansøgninger om frit skolevalg pr. 26. april Indstilles. 10. Ressourcetildeling til folkeskolerne i ny skolestruktur pr /41813 Som følge af ny skolestruktur pr ønskes en ny og enklere model for tildelingen af ressourcer til folkeskolerne, som samtidig understøtter inklusion i almenområde. Udvalget for Børn og Unge besluttede på sit møde den , at sende forslag til principper for ny ressourcetildelingsmodel i høring i perioden fra til Der er i høringsperioden indkommet 26 høringssvar, der vedlægges som bilag. De overordnede principper for den nye ressourcetildelingsmodel tager sit udgangspunkt i, at ledelse, budgetansvar og kompetence følges ad flest mulige ressourcer placeres decentralt på skolerne modellen skal være enkel og gennemskuelig når barnet flytter, så flytter pengene med skolerne sikres størst muligt økonomisk råderum og incitament til at skabe behovsbestemte og fleksible tilbud modellen skal understøtte arbejdet med en tidlig, sammenhængende og målrettet indsats i forhold til børn med særlige behov. Dette er nærmere beskrevet i handleguide for "Vores fælles børn - fra bekymring til handling". følgende socioøkonomiske faktorer skal medregnes i ressourcetildelingen: Forældres civile status, beskæftigelsesstatus, højeste gennemførte uddannelse, samlede bruttoindkomst, samt om forældrene er indvandrere/efterkommere der gives en grundtildeling pr. skole og en tildeling pr. elev. 13

15 elevtildelingen tildeles efter en differencieret takst pr. barn i forhold til folkeskolens opdeling i tre faser omfattende bh.kl kl., kl., kl. samt 10. kl. Følgende områder er som udgangspunkt indeholdt i ressourcetildelingen: alle resurser til undervisningen på almenområdet øvrig drift Følgende områder er normeringsstyrede og tildeles separat: integrerede specialtilbud: Specialklasser, Heldagsklassen, Værkstedsklassen, enkeltmandsundervisningen, I-klasser, modtageklasser, ADHD-klassen og funktionsklassen. støtte til handicappede elever på Rantzausminde Skole. Folkeskolerne tildeles nye budgetter pr Lovgrundlag: Folkeskoleloven 40. Det indstilles, at forslaget til principper godkendes. Bilag: Åben - Høringssvar - ressourcetildeling Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles med tilføjelse af, at grundtildelingen tager højde for de faktiske, bygningsmæssige driftsudgifter (rengøring, energiforbrug og indvendig vedligehold) eksklusiv klimaskærm/udvendig vedligeholdse, på de enkelte matrikler i en harmoniseret tilgang i henhold til de tekniske servicelederes høringssvar. At ressourcetildelingen evalueres senest februar Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte beslutningen, idet han ønskede der i ressourcetildelingen indgik en tildeling pr. klasse. Indstilles. Jesper Kiel (Ø) fastholder mindretalsudtalelsen fra Udvalget for Børn og Unge. 14

16 11. Ændret forældrebetaling i SFO i forbindelse med etablering af Helhedsskole 11/6668 Forslag til ændring af forældrebetalingen for SFO i forbindelse med etablering af Helhedsskolen. Ved Udvalgets behandling af forslaget til Helhedsskolen den , blev det besluttet, at der på mødet den fremstilles forslag til ændring af forældrebetalingen. Den ændrede forældrebetaling skal ses i lyset af den længere skoledag på 6 lektioner fra børnehaveklasse til 3. klasse i Helhedsskolen, idet der samtidig sker en reduktion af SFO-tiden fra de nuværende 29 timer ugentligt til 20 timer ugentligt. Der omlægges i den forbindelse 7 timers SFO-tid til skoletid, mens der samlet reduceres 2 timer i åbningstiden om eftermiddagen. Den ene times reduktion sker som følge af besparelse besluttet i Udvalget for Børn og Unge d SFO erne lukker således ½ time tidligere mandag til torsdag, og SFO ernes åbningstid vil herefter være kl samt kl dagligt. Den foreslåede betaling skal ses samlet, således at forældrene betaler for ét modul, hvor både morgenmodulet og eftermiddagsmodulet er indeholdt. I dagsordenen d vedr. Helhedsskolen blev den nye forældrebetaling angivet til 850 kr. for SFO på baggrund af den nuværende forældrebetalingsandel på 56 %. Til sammenligning er den nuværende forældrebetaling på 445 kr. for morgenmodulet, kr. for eftermiddagsmodulet og kr. for både morgen og eftermiddag. Der er mulighed for at ændre forældrebetalingsandelen i SFO for at minimere den kommunale udgift hertil. Det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte eventuelle frister for en varsling af forældrene, idet der ikke i lovgivningen er fastsat regler herfor. Den kommunale mindreudgift i SFO foreslås anvendt på skoleområdet til blandt andet fremme af inklusion samt til vikardækning i de ekstra 7 lektioner i Helhedsskolen. Under de økonomiske konsekvenser er angivet, hvad en forhøjelse af forældrebetalingen vil betyde for den månedlige forældrebetaling og for vikardækningen i Helhedsskolen. Økonomiske konsekvenser: Der tages i beregningen udgangspunkt i samme elev- og klassetal som i den beregning, der ligger til grund for punktet vedr. Helhedsskole fremlagt på møde i Udvalget for Børn og Unge d , dvs børn i klasse (jf. skoleprognose 2010), hvoraf det antages, at 95 % indmeldes i SFO, svarende til børn. Hæves forældrebetalingsandelen fra 56 % til 72 %, vil forældrebetalingen pr. måned stige fra 850 kr. til kr., og den kommunale udgift til SFO en falder tilsvarende. Herved bliver der mulighed for at tilføre Helhedsskolen ekstra ressourcer til vikardækning og inklusion svarende til 17 % af de lønudgifter, der er afsat til gennemførelse af de ekstra 7 lektioner. 15

17 Generelt skal det bemærkes, at en sænkning af forældrenes månedlige betaling i forhold til det oprindelige niveau medfører reducerede indtægter til kommunen, og når den samlede kommunale udgift samtidig holdes uændret, vil den samlede lønsum til ansættelse af personale blive reduceret. Indførelse af Helhedsskolen vil således betyde færre stillinger samlet set, men hvis forældrebetalingsandelen hæves i forhold til det fremlagte på mødet d , vil reduktionen i antallet af stillinger kunne begrænses. Det indstilles, at den ændrede SFO-forældrebetaling på kr. pr. måned i 11 måneder godkendes og gælder fra Betalingen dækker både morgen- og eftermiddag. Forældrebetalingsandelen er herved hævet til 72 %. forældrene varsles med en frist på 3 måneder, såfremt der sker ændringer af forældrebetalingen i løbet af et budgetår. den kommunale mindreudgift på SFO-området overføres til skoleområdet Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles oversendt til budgetproceduren med henblik på takstændring ved helhedsskolens indførelse pr Masoum Moradi (løsgænger) kunne ikke støtte beslutningen, idet han ønskede helhedsskolen indført pr Oversendes til de politiske forhandlinger om budgettet for Placering af elever i klasse på nuværende Vestre Skole i ny skolestruktur pr og frem 11/9262 Beslutning om evt. indstilling af ændringsforslag til ny skolestruktur omhandlende udskolingselever på nuværende Vestre Skole. Byrådet besluttede på møde den en ny skolestruktur. Af beslutningen fremgår, at Vestre Skoles nuværende klasse pr skal høre til Rantzausminde Skole. I forlængelse heraf har Udvalget for Børn og Unge på møde den

18 2011 besluttet, at Vestre Skoles nuværende klasse flyttes til Rantzausminde Skole pr Administrationen bemærker, at placeringen af Vestre Skoles elever på Rantzausminde Skole pr kan gennemføres uden anlægsomkostninger i skoleåret 2011/12. Der vil på sigt blive behov for anlægsudvidelser for 5-10 mio. kr., hvilket der er kalkuleret med i det afsatte budget. Administrationen anbefaler at fastholde beslutningen med afsæt i, at en større udskolingsskole vurderes at give forøgede muligheder for faglig kvalitet i undervisningen, fleksibilitet, og kompetenceudvikling hos medarbejderne. Der henvises til tidligere sagsbehandling, særligt i møde i Udvalget for Børn og Unge den , herunder fremstillede anbefalinger i KL s skolepolitiske udspil samt Rejseholdets anbefalinger. Økonomiske konsekvenser: I det afsatte anlægsbudget på 40 mio. kr. til skolestrukturen i 2011 forventes udbygning af Rantzausminde skole til dækning af overbygningen fra Vestre skole at indgå. Størrelsen af udbygningen er ikke opgjort men anslået til 5-10 mio. kr. Denne anlægsinvestering kræves ved overflytning af Vestre skoles nuværende klasse, mens det må formodes at investeringen kan spares ved at lade Vestre skole beholde sin overbygning. Det indstilles, at beslutningen om, at Vestre Skoles nuværende klasse pr hører til Rantzausminde Skole, fastholdes. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Jesper Kiel (Ø) fremsatte ændringsforslag og begærede sagen oversendt til behandling i byrådet: Forslag fra Enhedslisten Vestre Skole bevares som skole fra klasse Baggrund Den nye skolestruktur blev iværksat med det hovedformål at spare penge ved at nedbringe antallet af klasser. Her indgik Vestre Skole som en del af puslespillet for at placere eleverne fra Nordre Skole. For at sikre plads til eleverne fra Nordre Skoles elever fra klasse, blev Vestre Skole ændret fra en klasse-skole med to spor til en skole fra klasse med tre spor. Efter de seneste ændringer af skoledistrikter vil Vestre Skole fortsat være to-sporet. Herved er den væsentligste årsag til at Vestre Skoles klasse skulle overflyttes til Rantzausminde Skole bortfaldet. Høringsprocessen op til vedtagelsen af skolestrukturen rejste kritik af modellen med at adskille udskolingen fra skolerne i nærmiljøet. Denne kritik er det nu muligt at imødekomme for Vestre Skoles vedkommende. Det vurderes af administrationen at klasserne fra Vestre godt kan overflyttes i skoleåret 2011/2012 uden anlægsinvesteringer. Men administrationen vurderer samtidigt at der på sigt kræves en række anlæg. Det må vel betyde at eleverne i første skole år ikke vil blive 17

19 tilbudt de optimale betingelser. Derfor vil eleverne uden skoleskift kunne tilbydes bedre faciliteter i Vestre Skoles nuværende nyrenoverede skolebygninger. Økonomiske konsekvenser Det er anslået, at der på sigt skal anvendes 5-10 mio. kr. til anlæg på Rantzausminde Skole som følge af overflytningen af Vestre Skoles klasse. Denne udgift kan undgås, ved at klasse fortsætter på Vestre Skole. Der er iværksat en proces, som skal munde ud i en plan for at sikre skolevejene. I ansøgningerne til statens cykelpulje blev der søgt støtte til at sikre skoleveje for omkring 20 mio. kr. Beløbet er ikke budgetteret, men må formodes at afspejle behovet i de kommende år. Dette beløb kunne nedbringes såfremt eleverne fra Vestre ikke overflyttes. Det er forudsat at besparelsen ved den nye skoleplan i første del af skoleåret 2011/2012 fuldt ud anvendes til de omkostninger skoleplanen afleder i kraft af flytning m.v.. Disse omkostninger vil kunne nedbringes ved at fastholde eleverne på Vestre Skole. De aktuelle elevtal for skoleåret 2011/2012: Vestre 7.kl.: 45, 8. kl.: 53, 9, kl.: 51 og Rantzausminde Skole 7. kl.: 40, 8. kl.: 44, 9 kl.: 33 Hverken de aktuelle elevtal eller prognosen for de kommende årgange i de nyligt vedtagne skoledistrikter indikerer, at der vil blive reduceret i antallet af klasser som følge af en sammenlægning af overbygningen. Der vil enten være 4 klasser på hver årgang på Rantzausminde Skole samlet, eller der vil være 2 klasser på Rantzausminde Skole og to på Vestre i hver årgang, hvis de fortsætter som nu. Skal Vestre derimod fortsætte som tosporet fra klasse, vil skolen få en mere skrøbelig økonomi pga. den mindre volumen. Der vil altså ikke være nogle negative økonomisk konsekvenser for skolerne, men Svendborg Kommune vil kunne spare mellem 7-13 mio. kr. anlægs- og engangsudgifter ved at fastholde Vestre Skole fra klasse. Det kunne skabe økonomisk råderum til at gennemføre bl.a. sikring af skolevejene for de øvrige skoler. Forslag der ønskes til afstemning: - Vestre Skoles kommende klasse pr flyttes ikke til Rantzausminde skole. Beslutningen af 30. nov vedr. Vestre Skole ophæves og Vestre Skole fortsætter, som skole fra klasse. Sagen oversendt til behandling i byrådet. Liste A, F, T, C og Lise Lotte Tilsted (V) ønsker at fastholde beslutningen om, at Vestre Skoles kommende klasse flyttes til Rantzausminde Skole. Jesper Kiel (Ø) fastholder indstillinger fra Udvalget for Børn og Unge. Lars Erik Hornemann (V) og Jesper Ullemose (V) indstiller, at Vestre Skoles kommende klasse forbliver på Vestre Skole. 13. Høringssvar til vand og Natura 2000-planer 10/

20 Svendborg Kommunes høringssvar til statens vand- og Natura planer. På baggrund af EU s vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiver skal der i de kommende år gennemføres en stor indsats for at sikre og forbedre vand- og naturkvaliteten i Danmark. Indsatsen skal i udgangspunkt sikre, at alle grundvandsforekomster, vandløb, søer og kystvande har en god kemisk og økologisk tilstand inden udgangen af 2015, og inden for Natura 2000-områderne skal der være gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af de internationale naturbeskyttelsesområder. EU s direktiver er implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Her er besluttet, at staten skal udarbejde de såkaldte vand- og Natura 2000-planer, som blandt andet indeholder målsætninger og et bundet indsatsprogram med retningslinjer. På baggrund af statens planer skal Svendborg Kommune udarbejde en såkaldt handleplan og efterfølgende gennemføre en aktiv indsats, der skal sikre målopfyldelse for eksempel i form af ændret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering, etablering af vådområder og ved at sikre en øget indsats for spildevandsrensning i det åbne land. Vand- og Natura 2000-planernes retningslinjer er bindende i forhold til den fysiske planlægning i det åbne land og vil få indflydelse på kommunens planlægning i fremtiden for eksempel i forbindelse med vedtagelse af kommuneplan og lokalplaner. Planerne erstatter landsplandirektivet (Regionplanen) og recipientkvaltitetplan og retningslinjer for disse. Vandplanerne omfatter hele landet, mens Natura 2000-planerne kun omfatter arealer, der er udpeget som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, de såkaldte Natura 2000-områder. I Svendborg Kommune ligger 4,6% af landarealet inden for i alt 6 forskellige Natura 2000-områder. Kun for tre af områderne: Rødme Svinerhaver, Det Sydfynske Øhav og Søer ved Tårup og Klintholm skal Svendborg Kommune udarbejde handleplaner og gennemføre indsatser, de øvrige tre områder er statens areal, og den varetager derfor opgaven. Staten har udarbejdet planer for i alt 23 vandoplande og 246 Natura 2000-områder, som er sendt i offentlig høring fra den 4. oktober 2010 og frem til den 6. april Udvalget for Miljø og Teknik besluttede på mødet den 12. december 2010, at administrationen skulle udarbejde et forslag til høringssvar. Udvalget besluttede, at svaret skulle fokusere på følgende områder: Sammenhæng mellem mål, virkemidler, ressourcer og tid, sammenholdt med eksempler primært inden for spildevand, vandløb, Natura 2000-indsats og vådområder. Kommunens forpligtigelser i forhold til økonomi og tidsforløb. 19

21 Planernes retningslinjer, der vil være bindende for kommunens administration. Virkemidler til opnåelse af Vand- og Natura 2000-planernes mål, herunder mulighed for kvælstofreduktion ved dyrkning af alger i bassiner med efterfølgende energiproduktion efter samme metode som i Lolland Kommune. Administrative værktøjer, herunder frivillighed for lodsejere og mulighed for ekspropriation. Den problemstilling, at væsentlige indsatsområder er sendt i arbejdsudvalg og udskudt. En række centrale forhold i planerne er stadig uafklarede og behandles frem til februar 2011 i arbejdsgrupper og udvalg. Desuden er kun et fåtal af de administrationsmodeller, der fastlægger kommunernes rolle i gennemførslen af de forskellige tiltag, forhandlet færdig med staten. Svendborg Kommunes udtalelse til planerne omfatter derfor kun de planer, som staten sendte i høring i oktober Høringssvarene forholder sig derfor ikke til planernes faglighed og datakvalitet. Det er statens opgave at udarbejde planerne, og som er ansvarlig for målopfyldelse overfor EU. Det er derfor også staten, der har ansvaret for at sikre det nødvendige vidensgrundlag og på den baggrund vurderer tilstanden i vand- og naturområderne samt vurderer indsatsbehovet for at sikre målopfyldelse. Relevante vand- og Natura 2000-planer for Svendborg Kommune kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside: Vandplan for Det Sydfynske Øhav: vandplanerne Natura 2000-plan for Det Sydfynske Øhav, nr Natura 2000-plan for Rødme Svinehaver, nr Naturplan 2000-plan for Søer ved Tårup og Klintholm, nr a2000/natura_2000_planer/planforslag/planforslag.ht m Der blev afholdt et temamøde for Byrådet den 25. januar På dette møde gennemgik administrationen det overordnede indhold i planerne, med specielt fokus på betydningen for Svendborg Kommune. Udvalget for Miljø og Teknik behandlede forslag til høringssvar første gang på mødet den 7. februar Efterfølgende har administrationen 20

22 korrigeret forslag til høringssvar i overensstemmelse med udvalgets drøftelser. Administrationens forslag til høringssvar kan ses i det vedlagte bilag 1: "Svendborg Kommunes høringssvar til statens vand- og Natura 2000 planer". I forslag til høringssvar fremgår, at Svendborg Kommune overordnet kan tilslutte sig de målsætninger, indsatsprogrammer og retningslinjer i statens vand- og Natura 2000-planer, som gælder inden for kommunens geografiske område, fordi planerne: er i overensstemmelse med byrådets beslutninger om naturbeskyttelse i kommuneplanen er fagligt i overensstemmelse med kommunens miljø- og lokalkendskab til vandområder, naturarealer og arter også understøtter kommunens indsats i forhold til bosætning og turisme indeholder retningslinjer for administration af vand- og naturområder, som er stort set enslydende med de gældende landsplandirektiver En forudsætning er dog, at staten har afsat tilstrækkelige økonomiske midler og lovgivningsmæssige redskaber, som blandt andet via den kommunale indsats skal sikre målopfyldelse. Planernes indsatsprogrammer er omfattende, og da der udestår en række centrale beslutninger i forhold til indsats, administrationsmodeller, lovgivning mv., har Svendborg Kommune også en række bekymringer og forslag, som er uddybet i det vedlagte forslag til høringssvar. Læs mere om vand- og Natura 2000-planerne i bilag 2: "Notat Statens forslag til vand- og Natura 2000-planer i offentlig høring 4. oktober april 2011". Økonomiske konsekvenser: Der er ingen budgetmæssige konsekvenser forbundet med afgivelse af høringssvar. Lovgrundlag: Miljømålsloven. Direktionen anbefaler til oversendelse til økonomiudvalget, at: Svendborg Kommune indsender høringssvar til statens vand- og Natura2000-planer som vedlagte bilag 1. Bilag: Åben - Notat om Statens forslag til vand- og Natura 2000-planer.pdf Åben - Svendborg Kommunes Høringssvar justeret efter møde i UTM den 14 (pdf- 21

23 version).pdf Åben - Birger Jensen og Jeppe Ottosens høringssvar af Åben - Notat "Havet omkring Danmark" Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. Birger Jensen (V) og Jeppe Ottosen (V) ønsker tilføjes: "V kan ikke i sin helhed godkende Svendborg Kommunes høringssvar til statens vand- og Natura 2000 planer." V henviser til eget høringssvar, der bilægges sagen sammen med notat "Havet omkring Danmark". Fraværende: Jens Munk. Fremsendes til Byrådets beslutning. 14. Vedtagelse af forslag til tillæg 5 til Spildevandsplan for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn 11/6910 Forslag til tillæg 5 til Spildevandsplan for område ved Skovsbovej - Hospice Sydfyn. Administrationen er i gang med at udarbejde lokalplan 546 til institutionsformål. Området er i den vedtagne Spildevandsplan udlagt til forbedret spildevandsrensning på egen grund. I forbindelse med insitutionsbyggeriet ønskes området spildevandskloakeret, og hvor overfladevandet behandles på egen grund inden udledning til nærmeste recipient Hellegård Vandløb. Spildevandstillægget er udarbejdet, fordi området i den nuværende spildevandsplan er udlagt med beskrivelserne "forbedret spildevandsrensning", med henblik på, at de to planer er klar til byggeri samtidigt. Området foreslås separatkloakeret. Spildevandet ledes til Egsmade Renseanlæg. Overfladevandet bortledes via privat system, evt. senere fælles andet byggeri i planområdet, med regnvandsbassiner før udledning til Vandløb for Hellegård. Løsningsforslaget med private fælles systemer for overfladevand er nyt i Svendborg Kommune. Det skal styres via privat vandlaug. Planforslaget er blevet miljøscreenet. Miljø og Teknik vurderer, at der ikke skal ske en egentlig miljøvurdering af planen. Økonomiske konsekvenser: Ingen for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: 22

24 Miljøbeskyttelseslovens 32 (lovbek. nr. 879 af med senere ændringer) og Spildevandsbekendtgørelsens 5 (bek. nr af med senere ændringer). Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: tillægget offentliggøres i 8 uger, hvis der ikke kommer indsigelser af betydning, vil tillægget blive endeligt vedtaget i Udvalget for Miljø og Teknik. Hvis der kommer væsentlige indsigelser, vil det blive forelagt Byrådet til endelig vedtagelse. Bilag: Åben - Tillæg 5 til spildevandsplan Åben - Tillæg 5 miljøscreening Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles, idet klimatilpasningskoefficienten fastsættes til 1,25. Fraværende: Jens Munk. Indstilles. 15. Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Spildevandsplan om tiltag ved klimaændringer og maksimale befæstigelsesgrader 08/46734 Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Spildevandsplan om tiltag ved klimaændringer og maksimale befæstigelsesgrader. I forbindelse med Byrådets vedtagelse af Spildevandsplan , den 7. oktober 2008, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et tillæg, der præciserer serviceniveauet, bl.a. i forhold til afledning af regnvand. Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger. Miljø og Teknik har i høringsperioden drøftet med Svendborg Spildevand A/S en præcisering af teksten, og der indsættes derfor følgende tekst i tillægget: "Vedlagte kortbilag viser områdernes maksimale befæstigelsesgrader. For de på kortene hvide områder henvises til tabel 2". Miljø og Teknik vurderer, at denne tilføjelse i teksten er en præcisering, hvorfor det ikke udløser en ny 8 ugers høring. 23

25 Økonomiske konsekvenser: Ingen for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven 32 (lovbek. nr. 879 af med senere ændringer) og Spildevandsbekendtgørelsens 5 (Bek. nr af med senere ændringer). Direktioner anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: Forslag til tillæg 1 til Svendborg Kommunes Spildevandsplan endeligt vedtages. Bilag: Åben - Tillæg 1 til spildevandsplan Åben - Bilag k019_4.pdf Åben - Bilag k019_3.pdf Åben - Forside.doc Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. Fraværende: Jens Munk (O). Indstilles. 16. Eventuelt Intet. 24