Frederiksberg Campus Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Konsistoriums mødesal (se vedlagte kort)

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Til Akademisk Råd (LIFE) og Akademisk Råd (NAT) M Ø D E I N D K A L D E L S E 14. JUNI 2012 Forum Akademisk Råd på LIFE og NAT FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Fredag 22. juni 2012, kl BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Sted: Frederiksberg Campus Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C Konsistoriums mødesal (se vedlagte kort) DIR MOB Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af referat af AR-mødet d. 24. april Ny SCIENCE Delstrategi og Handleplan for Erhvervs- og Myndighedssamarbejde Center for Anvendt Statistik 5. Mødeplan for 2. halvår Orienteringer 7. Eventuelt stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

2 HOSTRUPSVEJ GRUNDTVIGSVEJ HOSPITAL FOR MINDRE HUSDYR A ACACIAVEJ GL. KONGEVEJ G P DYRLÆGEVEJ P P SØNDRE STI CERESVEJ DYRLÆGEVEJ S A H-60 I D BÜLOWSVEJ GRØNNEGÅRDSVEJ NORDRE STI P P STIGBØJLEN DYRLÆGEVEJ P RIDEBANEVEJ STIGBØJLEN S A A A ,15,85N A A DISSEKTIONSSAL A A A SEKTIONSSAL A FREDERIKSBERG P G P DEN GRØNNE STI 2 A A A A A BUS THORVALDSENSVEJ BÜLOWSVEJ DR. ABILDGAARDS ALLÉ A A A A A A A L.I. BRANDES ALLÉ N.J. FJORDS ALLÉ P DEN GRØNNE STI S 1 S S P S G 30 P A A A A A D 8 21 VANDREHALLEN A A A A A MARMORHALLEN 29 2A,82N IT 2A ROLIGHEDSVEJ FORUM P 23 D P P A A A METER VÆKSTHUSE TEGNESALE SKALLINGEN VERSAILLES MONTICELLO ALHAMBRA BELVEDERE BOBLI HOWARDS END ÅBOULEVARD 1 2 Studenterservice Se åbningstider på Uddannelse og Studerende Åbent mandag og torsdag fra til samt onsdag fra 9.00 til It Studenter Supportere Åbent hverdage fra til 14.00, telefontid fra til Tlf Sekretariat for internationalisering Optagelse og Internationale Kandidatprogrammer IT Åbent hverdage fra 8.00 til i lokale A122, Tlf Information Driftsafdelingen Åbent hverdage fra 6.00 til Henvend dig i driftsafdelingen i tilfælde af at informationen er lukket Bibliotek Boghandel DSR s sekretariat Kantinerne Der er to kantiner på LIFE. Gimle på Acaciavej, og Gumle i Vandrehallen. A-vej (fredagsbar) D G P S IT Decentre Grupperum Printere og/eller kopimaskiner Studenterarbejdspladser Dækket af trådløst netværk X AX-XX.XX X-0X BUS BUS P Husnummer Auditorienummer IT-undervisningslokale Busstoppested og nr. LIFE-busstoppested Parkering Design: Kliborg Design / NATiON.DK

3 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SCIENCE Punkt 2 AR 22. juni 2012 S A G S F R E M S T I L L I N G 14. JUNI 2012 Godkendelse af referat af AR-mødet d. 24. april 2012 Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling: AR godkender udkastet til referat af AR-mødet d. 24. april Baggrund Udkast til referat af AR-mødet d. 24. april blev udsendt til medlemmerne d. 11. maj med frist d. 21. maj for eventuelle kommentarer. I præcisering fra Poul Erik Krogshave er indarbejdet under pkt. 7. Bilagsoversigt: Bilag 2.1: Udkastet til referat af AR-mødet d. 24. april 2012 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

4 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Bilag 2.1 AR 22. juni 2012 R E F E R A T ( U D K A S T ) 24. APRIL 2012 Forum Akademisk Råd på LIFE og NAT FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Tirsdag 24. april 2012, kl Sted: Frederiksberg Campus Kons.mødesal AR/LIFE: Lene Jespersen, Allan Hägg Grønborg, Christian Lundtoft, Jan K. Schørring, Kjell Nilsson, Mikkel Vinther Jensen, Niels Elers Koch (formand og mødeleder), Ralf Jannick Lundby Nielsen, Stig Milan Thamsborg, Hanne Drøidal, prodekan Erik Bisgaard Madsen samt Johannes E. Buus. AR/NAT: Marianne Knudsen, Marit Warrer, Michael A. Sørensen, Poul Erik Krogshave, Steen Hammerum, Jens Borum, Mads Wilmann, Marianne Mortensen, Niels Fold samt prodekan John Mundy. Øvrige deltagere: Fra Fakultetssekretariatet: Claus Thomsen, Marianne Rønnebæk, Stein Larsen, Michala Brechling (ref.). Afbud AR/LIFE: Birger Lindberg Møller, Grete Bertelsen, Hans Houe, Jørgen Eilenberg, Maja Puk Nielsen, Merete Fredholm, Hans Christian Bruun Hansen, Christian Mølgaard, Niels Kærgård, Pernille Østerbye Erthmann, Annemarie T. Kristensen. Afbud AR/NAT: Nils O. Andersen, Mads Nielsen, Jens Hjorth, Thomas Repsdorph, Henrik Busch, Nastasia Okulova. BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

5 Dagsorden SIDE 2 AF 7 ad 1. Godkendelse af dagsordenen Dekan Niels Elers Koch (NEK) bød velkommen til det tredje fællesmøde for Akademisk Råd (AR) på gl. LIFE og gl. NAT. Alle medlemmer af AR præsenterede sig. Følgende dagsorden blev godkendt: 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af referat af AR-mødet d. 3. februar Status for fusion 4. Det fremtidige AR på SCIENCE 5. Brobygningsaktiviteter 6. Forskningsselvangivelse 7. Orienteringspunkter 8. Eventuelt ad 2. Godkendelse af referat af AR-mødet d. 3. februar 2012 Udkastet til referat af det fælles LIFE og NAT AR-møde d. 3. februar 2012 blev godkendt. ad 3. Status for fusion Niels Elers Koch (NEK) gav status for besættelsen af dekanstillingen. Afklaring herpå forventes i løbet af maj måned. Med hensyn til de fire institutlederopslag vil processen herfor igangsættes umiddelbart efter, at den nye dekan er udpeget. NEK orienterede om, at der forventes model på plads for tværgående centre på det nye SCIENCE i anden halvdel af I den forbindelse vil AR blive præsenteret for et oplæg. NEK orienterede om, at Marianne Rønnebæk (MRON), Nils O. Andersen (NOA) og NEK har været på besøg på alle institutter for at drøfte fusionsprocessen og andre vigtige sager med institutledelserne m.fl.. Det har været meget givtigt. Der forventes en anden runde i løbet af de kommende måneder, som også vil omfatte møder med alle medarbejderne på institutterne for at svare på spørgsmål og lytte til ønsker og forslag. NEK refererede fra det sidst afholdte møde i fakultetets samarbejdsudvalg (FSU), hvor det på forslag fra fakultetsledelsen blev besluttet også at udsende information om fusionen og andre vigtige begivenheder via en direkte mail til alle ansatte både på dansk og engelsk. Det vil ske i løbet af de kommende par uger, og blive gentaget inden sommerferien.

6 AR spurgte til den fremtidige budgetmodel på SCIENCE. MRON redegjorde for, at de to budgetmodeller for hhv. gl. NAT og gl. LIFE har tilnærmet sig hinanden, og det kun er marginaler, der adskiller dem, bl.a. på uddannelsesområdet. SCIENCE s fremtidige budgetmodel vil blive drøftet før og efter sommerferien, og AR vil naturligvis blive inddraget i disse drøftelser. NEK tilføjede, at der ikke længere er en større direktionspulje, som man har været vant til på gl. LIFE, da disse midler nu er decentraliseret til institutterne for at sikre dem større muligheder for at disponere strategisk. NEK orienterede om matchfonden, som der arbejdes med på KU. Den er ude til høring og har været drøftet i fakultetets ledelsesteam (SLT). Der har i SLT været ytret bekymring for, at initiativet vil dræne institutternes mulighed for selv at igangsætte strategiske initiativer. AR drøftede sagen og bakkede op om bekymringen. NEK orienterede om, at der udarbejdes udkast til SCIENCE høringssvar, som AR vil modtage. SIDE 3 AF 7 ad 4. Det fremtidige AR på SCIENCE NEK orienterede om det videre forløb med etableringen af det fremtidige AR på SCIENCE. Der gennemføres i efteråret 2012 valg til nyt AR, som tiltræder 1. februar Frem til 1. februar 2013 består SCIENCE s AR af det samlede antal medlemmer af AR på henholdsvis gl. LIFE og gl. NAT. Udgangspunktet for det fremtidige AR er 6 VIP, 3 TAP og 3 studerende. NEK omdelte oversigt over de repræsentationsområder, som er indstillet til rektor, og som blev drøftet på det forudgående møde i AR. Der er ikke hjemmel til fuldt medlemskab af AR for TAP. Derfor opretholdes de eksisterende bestemmelser om AR i KU s nye vedtægt. Det vil sige, at TAP også fremadrettet er observatører, men at de naturligvis skal inddrages i drøftelser, hvor det er relevant. NEK orienterede om de fremtidige studienævn på SCIENCE. Det er besluttet at etablere syv fagligt tematiserede studienævn ved SCIENCE. De nye studienævn vælges i forbindelse med det ordinære studienævnsvalg i december 2012 og tiltræder ligeledes 1. februar Fastlæggelsen af repræsentationsområder og studienævnenes størrelse er et integreret element i uddannelsesfusionsprocessen. Det er indtil nu køreplanen, at repræsentationsområder ligger fast kort efter sommerferien. Sagen har været drøftet med NATRådet og De Studerendes Råd (DSR) på gl. LIFE, hvoriblandt der er ønske om at fremskynde processen. Der udmeldes snarest en procesplan for fastlæggelsen af repræsentationsområder og størrelse af studienævn. Det er dekanen, der beslutter de nye repræsentationsområder. Det blev besluttet, at Henrik Busch og Grete Bertelsen på næste AR-møde den 22/ giver status for uddannelsesområdet, herunder de fremtidige studienævn. ad 5. Brobygningsaktiviteter NEK introducerede punktet og de to udsendte bilag.

7 Der blev spurgt til, hvor midlerne kommer fra. Det blev desuden kommenteret, at disse initiativer forekommer unødvendige, da forskerne nok selv skal samarbejde med andre forskere på tværs af institutter og fakulteter i forskningsprojekter. Endvidere har der været mange af denne type brobygningsinitiativer før, som ikke har haft mærkbar effekt. SIDE 4 AF 7 MRON svarede, at SCIENCE får en trækningsret for at facilitere fusionen. Hvert år, i to år, må fakultetet trække 15 mio. kroner, som skal tilbagebetales. Det er fakultetets egen andel af egenkapitalen, som vi får trækningsret på. Det skaber synergi og fremmer fusionen, at få stillet ekstra likviditet til rådighed og påvirker ikke SCIENCE s øvrige budget. AR drøftede sagen og foreslog en begrænsning af områder, man kan søge midler til. F.eks. til større og mere fremadrettede aktiviteter end workshops m.v. NEK kommenterede, at trækningsretten på egenkapitalen har at gøre med større satsninger, f.eks. etablering af nye uddannelser, oprettelse af stillinger på tværs af institutter o.lign., mens muligheden for mindre initiativer kan tages op på tværs af institutter, hvis institutterne selv ønsker det. ad 6. Forskningsselvangivelse John Mundy introducerede punktet. SLT og forskningsudvalget (FRC) fra gl. NAT har ytret sig positivt over for forskerselvangivelsen og ønsket den fortsat. At det har været den enkelte forsker, som har indsamlet data og ikke ledelsen, har givet mulighed for, at forskerne har kunnet sammenholde data til andre relevante forskere i samme fagmiljø. John Mundy opfordrede AR til at drøfte, hvilke data der skal indsamles til en sådan selvangivelse. Jens Borum redegjorde for sin fremsendte indstilling. Der forefindes allerede gode systemer, der måler den enkelte VIP s produktion i forhold til forskellige indikatorer. Man bør undgå dobbeltindberetning. AR var enige i, at dobbeltindberetning skal undgås. Jan K. Schørring påpegede, at LIFE s erfaring er, at det er mere brugbart, når ledelsen indsamler data, end når den enkelte forsker gør det, idet data dermed bliver indsamlet ud fra homogene indikatorer, f.eks. eksterne midler, publikationer. Det er parametre, der hurtigt kan indsamles centralt fra ledelsens side. Yderligere bekymrer nogle af parametrene i det fremsendte skema. Der er for meget fokus på individuelle data, og der tages f.eks. ikke højde for, at vejledning ofte foregår i fællesskab mellem flere vejledere. John Mundy kommenterede, at listen med fordel kan tilrettes. KU s systemer kan i dag ikke tale sammen, så data, der er indberettet i et system, kan ikke nødvendigvis indhentes via et andet system.

8 Hans Christian Bruun Hansen havde fremsendt forslag til en registrering, som foregår på faggruppe/sektionsniveau. Sektionerne er de primære produktive forskningsenheder, og det vil fremme samarbejdet i enheden. Det er f.eks. let at registrere eksterne indtægter, publikationer og ph.d. produktion på sektionsniveau. Steen Hammerum kommenterede, at den nye bibliometriske database, der er udviklet, bør suppleres med det fremsendte skema. John Mundy kommenterede, at den billige løsning er at bruge Google Scholar; men den er ikke uden mangler bl.a. vedr. antallet af citationer. Man er ved at indkøbe databasen SCOPUS, der skulle give bedre data-grundlag. John Mundy anbefalede, at man indsamler de samme data på tværs af alle institutterne. NEK opsummerede drøftelsen: Registreringer bør foretages ud fra få veldefinerede, relevante indikatorer, der kan indsamles på ensartet vis fra centralt hold. Egenregistrering bør undgås, hvor det kan, og dobbeltregistrering bør helt undgås. Punktet tages op på et senere AR-møde, hvor John Mundy ud fra best practise præsenterer forslag til, hvad fakultetet vil gøre fremadrettet, herunder hvad der fra centralt hold kan samles ind. Derefter vil fakultetsdirektionen træffe en endelig beslutning. SIDE 5 AF 7 ad 7. Orienteringspunkter NEK gav status for ledelsesstrukturen på institutterne, der nu ligger fast, bortset fra, at der mangler beslutning om, hvad faggrupper/forskergrupper skal kaldes. Hans Christian Bruun Hansen havde fremsendt kommentar om vigtigheden af, at faggrupperne/forskergrupperne bliver stærke enheder. Tværfaglighed og ledelse skal være med fokus i disse enheder og organisatorisk op efter. Poul Erik Krogshave spurgte til anvendelsen af diverse forkortelser på fakultetet og anbefalede, at der laves en oversigt over alle nuværende forkortelser. Det blev besluttet, at der udarbejdes liste over alle centrale forkortelser anvendt på SCIENCE, og at det er god skik, at skrive en forkortelsen helt ud først gang den bruges i et dokument. Lene Jespersen kommenterede, at det ser ud til, at der lægges endnu et ledelseslag ind på institutterne. John Mundy svarede, at en række institutter er fusioneret, hvilket har gjort dem større. Viceinstitutledere er etableret for at hjælpe institutlederne. NEK supplerede, at drøftelsen herom i SLT også gik på, at det skal være muligt for prodekan for forskning og prodekan for uddannelse at vide, hvem der er koordinerende person på de enkelte institutter inden for forsknings- og uddannelsesområdet. Det bliver muligt

9 med fremlagte institutledelsesmodel, uden at det behøver at medføre et ekstra ledelseslag, idet en viceinstitutleder også kan være leder af en forsker-/faggruppe samtidigt. Jens Borum kommenterede, at forsker-/faggrupperne er der, man som VIP har sin reelle indflydelse opad. Lene Jespersen anbefalede, at kommunikationen både sker opadtil og nedadtil. Det nye AR på SCIENCE indskrænkes i forhold til størrelsen af LIFE AR, og der er stort behov for informationsflow nedadtil. NEK var enig i, at der ligger en stor og vigtig opgave her for ledelsen. Steen Hammerum spurgte til de kommende institutledelsesteams rolle og satte spørgsmålstegn ved deres størrelse. Steen Hammerum anbefalede, at man i stedet fokuserer på forsker-/faggrupper, som hænger sammen, og på at sikre dem et ledelsesteam, som vil være mere operativt. John Mundy kommenterede, at de fusionerende institutter skal igennem en proces, hvor der skal findes en passende størrelse for institutledelsesteamet, så det ikke bliver for stort. NEK orienterede om det fremsendte SCIENCE høringssvar vedr. målplan for KU Strategi 2016 og Udviklingskontrakt Der var bred opbakning til det fremsendte SCIENCE høringssvar og processen bag det. NEK orienterede om fusionsopgaver for SCIENCE IT og gav status for dem. Fusionen udgør en kæmpe opgave og har højeste prioritet inden for ITområdet. Gl. LIFE skal skifte mailprogram. Gl. NAT er ved at rationalisere og forny servere. Det kommer desværre til at medføre ekstra opgaver og gener for hver enkelt IT-bruger, til trods for at SCIENCE-IT har gjort og vil gøre mest muligt for at minimere disse ekstra opgaver og gener. Efter sommerferien er det forventningen, at der er en mærkbar forbedring for brugerne på IT-området. Der var kritik af informationerne vedr. IT. MRON kommenterede, at hvert institut skal udpege personer, som får til opgave at kommunikere IT nyheder og ønsker videre til og fra instituttets medarbejdere. Poul Erik Krogshave kritiserede valget af Outlook som fælles mailsystem, da han ikke fandt, at det var en forbedring i forhold til den nuværende Groupwis . NEK kommenterede, at det er besluttet af KU centralt, og at det vil medføre fordele, vi ikke har i dag. Det lykkedes på gl. LIFE at centralisere og standardisere IT systemer med en række positive konsekvenser til følge. Der arbejdes målrettet på, at det samme bliver tilfældet for SCIENCE, og det er besluttet i SLT at følge og understøtte processen tæt. NEK mindede om, at næste fælles AR-møde er den 22/ kl i Konsistoriums Mødesal på Frederiksberg Campus, Bülowsvej 17. Efterårsmøder planlægges udmeldt på næste møde. SIDE 6 AF 7

10 ad 8. Eventuelt Michael A. Sørensen foreslog, at korrekt bilagsnummer til de enkelte bilag fremgår af mødematerialet, hvilket blev taget til efterretning. Steen Hammerum kommenterede på nyhedsbreve. Det ugentlige nyhedsbrev, E-SCIENCE, indeholder mange irrelevante informationer. Vigtige informationer til AR bør sendes på anden vis. NEK svarede, at gode idéer til forbedring af E-SCIENCE nyhedsbreve bedes sendt til kommunikationschef Joakim Groth, og gav tilsagn om at vigtige informationer af relevans først og fremmest for AR vil blive tilsendt AR direkte. MRON anbefalede, at man i AR drøfter, hvilke informationer AR finder relevante, hvorefter det kan afklares, hvad AR direkte skal informeres om, og hvilke informationer, der med rette kan placeres i nyhedsbreve. Det bliver en drøftelse for det nye SCIENCE AR. Claus Thomsen nævnte, at Hans Christian Bruun Hansen skriftligt havde spurgt til proces for indstilling af medlemmer til forskningsrådene. John Mundy svarede, at interesserede kan stille op til forskningsrådene. Der er deadline primo maj. Jan Schørring tilføjede, at der er sendt mail ud til VIP medlemmer af LIFE AR med opfordring om at indmelde og med beskrivelse af proceduren. SIDE 7 AF 7 Mødet sluttede kl. ca. 16:30.

11 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Punkt 3 AR 22. juni 2012 Møde SCIENCE AR-møde den 22/ Forum Sag J.nr. AR Dato: Sagsbehandler: Bilag Ny SCIENCE Delstrategi og Handleplan for Erhvervs- og Myndighedssamarbejde Michala Brechling 3.1 SWOT for erhvervs- og myndighedsområdet på SCIENCE 3.2 Udkast til ny SCIENCE Delstrategi og Handleplan for Erhvervs- og Myndighedssamarbejde Strategisk drøftelse Sagsfremstilling: KU har for nyligt vedtaget sin overordnede Strategi 2016 og er nu ved at formulere delstrategier for samarbejdet med virksomheder, godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) og offentlige myndigheder. Målet er, at KU skal være en proaktiv og attraktiv samarbejdspartner for private og offentlige aktører både i Danmark og i udlandet, som beskrevet i KU s Erhvervsstrategi. SCIENCE vil gerne gå forrest på dette område og styrke samarbejdet med omverdenen. Som et led heri udarbejdes netop nu en SCIENCE Delstrategi og Handleplan for Erhvervs- og Myndighedssamarbejde (bilag 2). Delstrategien tager afsæt i de nye muligheder, som følger af fusionen, og i de solide samarbejdsrelationer, der allerede var på ex LIFE og ex NAT. SCIENCE skal med delstrategien udvikle sig yderligere og blive den foretrukne partner, når virksomheder, myndigheder og organisationer inden for det natur- og biovidenskabelige område søger viden og samarbejde på højeste niveau. Delstrategien har formuleret 3 overordnede målsætninger, de såkaldte højt prioriterede målsætninger, som skal skabe værdi for fakultetet og samfundet. Disse er 1. Øget samspil med private virksomheder med henblik på at skabe vækst og konkurrencekraft fokus på relationsskabelse/-udvikling med private virksomheder, herunder øge mængden af samfinansieret forskning, samt fokus på kortlægning af og dialog med øvrige mulige finansieringskilder.

12 Øget erhvervsparathed (uddannelsesspecifik) hos bachelorer, kandidater og ph.d. er fokus på at skabe opmærksomhed omkring SCIENCE s bachelorer, kandidater og ph.d. er og herunder styrke deres kompetencer og relationer over for private virksomheder 3. Øget omfang af myndighedskontrakter fokus på at skabe relationer til og aftaler med relevante myndigheder og at kortlægge potentialet på myndighedsområdet på tværs af SCIENCE s institutter Målsætningerne ligger inden for følgende fem fokusområder: 1. Matchmaking 2. Innovative kandidater 3. Kommercialisering 4. Strategisk dialog med erhvervslivet 5. Forskningsbaseret myndighedssamarbejde De 4 første fokusområder har baggrund i KU s delstrategi for erhvervssamarbejde og er valgt for at skabe sammenhæng med denne. Til hvert fokusområde er formuleret en række overordnede mål og handlinger, som skal sikre fremdrift og klarhed over de væsentligste tiltag. Prodekan for Erhvervs- og Myndighedssamarbejde og kontoret for Erhverv og Myndighed på SCIENCE vil som udgangspunkt give højeste prioritet til opfølgning af de overordnede mål inden for det første fokusområde; matchmaking. Der udarbejdes senere en specifik implementeringsplan, som også omfatter beskrivelse af samspillet med institutterne og de øvrige fagkontorer. Denne forventes klar efter sommerferien. AR bedes drøfte og give input til udkast for SCIENCE Delstrategi og Handleplan for Erhvervsog Myndighedssamarbejde

13 Styrker Erhvervssamarbejde er opprioriteret strategisk på KU, SCIENCE og SUND med egne delstrategier og prodekaner Et stærkt SCIENCE Erhvervs- og Myndighedskontor, der kan understøtte implementeringen af fakultetets delstrategi på erhvervsområdet KU og SCIENCE dækker fagligt meget bredt (hele spektret fra våd til tør forskning), og har mange forsknings- og uddannelseskompetencer og -aktiviteter med relevans for nationale og internationale virksomheder, særligt dem, der har in-house forskningsaktiviteter SCIENCE s institutter signalerer vilje til og ønske om at involvere sig i erhvervssamarbejde SCIENCE huser en række institutter, som har stor erfaring med og volumen i erhvervssamarbejde, som kan dele best practice med mindre erfarne institutter SCIENCE og SUND koordinerer erhvervssamarbejde (jf. code of conduct) KU har vedtaget Easy Access 1 på IPR-området KU/SCIENCE s infrastruktur er en god platform for erhvervssamarbejde SCIENCE s kandidater og ph.d. er er interessante for både store virksomheder og smv er Muligheder Politisk efterspørges der både nationalt og internationalt (EU m.fl.) en større interaktion mellem universiteter og virksomheder mhp. at skabe øget innovation, vækst og konkurrencekraft i samfundet Nationale og internationale råd og fonde udbyder i stigende grad midler, som fordrer samarbejde med virksomheder Industrial leadership i EU s nye rammeprogram Horizon 2020 Relevante virksomheder, særligt dem med in-house forskningsaktiviteter, efterlyser, at KU/SCIENCE er mere proaktive GTS efterspørger stærkere relationer til KU/SCIENCE med henblik på øget SMV samarbejde En øget indtjening fra erhvervssamarbejde understøtter de faglige miljøers vækst og giver en større risikospredning i KU s og SCIENCE s indtægter Øget privat funding kan styrke infrastrukturen på SCIENCE og herunder muligheden for samarbejde med erhvervet om fælles brug Opprioritering af erhvervsområdet understøtter nye karriereveje (Erhvervs- PhD, -postdoc, -lektorer, -professorer) og flere kontaktflader mellem de studerende og erhvervet Bilag 3.1 AR 22. juni 2012 Svagheder En del af SCIENCE s institutter har ringe erfaring med og forståelse for erhvervssamarbejde. Erhvervssamarbejde er ikke en del af kulturen og opleves ikke som meriterende KU og SCIENCE har ikke været gode nok til at synliggøre og markedsføre sine kompetencer over for nationale og ikke mindst internationale virksomheder som fx DTU og AaU KU s erhvervsstrategi er ikke fuldt implementeret, og derfor er opgave- og ansvarsfordeling ikke endeligt klarlagt En del af forskerne oplever KU s IPR-håndtering som en barriere for virksomhedssamarbejde SCIENCE har ikke længere egne kontraktjurister til at facilitere samarbejde med erhvervet For lidt fokus på relationspleje og løbende evaluering af virksomhedssamarbejde (jf. Red Associates rapport, LIFE, 2010) En del af det eksisterende erhvervssamarbejde er ikke rentabelt Manglende fokus på forskningens kommercialisering og spin-outs SWOT for Erhvervssamarbejde Trusler Besparelser og deraf følgende afskedigelser på KU kan fjerne fokus fra erhvervssamarbejde Nogle virksomheder opfatter ikke KU/SCIENCE som en attraktiv eller tilstrækkelig konkurrencedygtig samarbejdspartner i forhold til andre danske og internationale samarbejdspartnere Nogle virksomheder ønsker ikke at samarbejde med KU grundet oplevelse af KU s IPR-håndtering som en barriere Vores image og troværdighed kan komme under pres fsa. tætte relationer til virksomheder 1 Konceptet Easy Access IP giver virksomheder og enkeltpersoner gratis licensaftaler til udvalgte opfindelser og teknologier se:

14 SWOT for Myndighedsssamarbejde Styrker Myndighedsområdet er opprioriteret strategisk på KU, SCIENCE og SUND med egne delstrategier, prodekaner og støttefunktioner KU s beliggenhed i hovedstads- og Øresundsområdet, tæt på ministerier, styrelser og regionale myndigheder kan i sig selv fremme samarbejdet KU og SCIENCE dækker fagligt meget bredt (hele spektret fra våd til tør forskning), og har mange forsknings- og uddannelseskompetencer og -aktiviteter med relevans for myndigheder både nationalt og internationalt SCIENCE s institutter signalerer vilje til og ønske om at involvere sig i myndighedssamarbejde SCIENCE huser 2 tidligere sektorforskningsinstitutioner (S&L og FØI) med stor erfaring og økonomisk volumen i myndighedssamarbejde, som kan dele best practice med mindre erfarne institutter SCIENCE og SUND koordinerer myndighedsudspil (jf. code of conduct) SCIENCE s kandidater og ph.d. er er interessante for myndigheder Muligheder Politisk efterspørges der både nationalt og internationalt (EU m.fl.) forskningsbaseret rådgivning og løsning på samfundsudfordringer Relevante myndigheder efterspørger en mere proaktiv rolle fra KU/SCIENCE Konkurrenceudsættelse af midler til forskningsbaseret myndighedsrådgivning Nationale og internationale råd og fonde bevilger i stigende grad midler til samarbejde med offentlige myndigheder og virksomheder (fx RTI / ErhvervsPhD) En øget indtjening fra myndighedssamarbejde og yderligere betaling for ydelser understøtter de faglige miljøers vækst og giver en større risikospredning i KU s og SCIENCE s indtægter Øget omfang af myndighedsopgaver kan understøtte/synliggøre nye karrieremuligheder på KU à la DTU s. Danske Universiteter/FFM udnyttes bedre til understøttelse af politisk lobbyisme og standardisering af myndighedssamarbejde DTU og AU ønsker at samarbejde med KU/SCIENCE om myndighedsopgaver og kan dermed øge kvaliteten og kvantiteten af fakultetets myndighedsopgaver, Myndighedsrepræsentanter deltager i/bidrager til fakultetets Advisory Boards Interesse hos myndighedsrepræsentanter for deltagelse i og bidrag til uddannelsesaktiviteter Svagheder KU har for ringe fokus på myndighedsområdet og har ikke samarbejde internt, ej heller klar ansvarsfordeling inden for området SCIENCE Erhvervs- og Myndighedskontor har få medarbejdere, lille kritisk masse og back up mulighed Hovedparten af KU s og SCIENCE s institutter har ringe erfaring med og viden om myndighedssamarbejde. Forskerne og administrationen er derfor uvante med den type opgaver og mangler tilstrækkeligt kendskab og incitament Myndighedssamarbejde er ikke en del af kulturen og opleves ikke som meriterende. Der mangler synliggørelse af karrieremuligheder for myndighedsområdet, hvorved området sidestilles med forsknings- og uddannelsessøjlerne Myndighedssamarbejde udgør en ringe andel af den samlede omsætning i SCIENCE (og KU), og en betydelig del består af gratis-ydelser i form af ekspertbistand til div. opgaver og fora Fagmiljøerne har svært ved at rumme myndighedsopgaver, der ofte er ad-hoc prægede og med korte deadlines KU og SCIENCE har ikke været gode nok til at synliggøre og markedsføre sig over for nationale og internationale myndigheder KU kan ikke i dag konkurrere med DTU s og AU s infrastruktur og kompetencer på myndighedsområdet Trusler Besparelser og deraf følgende afskedigelser på KU kan fjerne fokus fra myndighedsområdet DTU og AU vil fastholde deres nuværende porteføljer på myndighedsområdet og vil ikke samarbejde med KU om myndighedsrådgivning Risiko for, at ministerierne vil trække myndighedsopgaver in-house og holde fast ved de universiteter, de hidtil har samarbejdet med Generelle besparelser i ministerierne rammer indkøb af myndighedsrådgivning Vores image og troværdighed kan komme under pres sfa. tætte relationer til myndigheder 2

15 Bilag 3.2 AR 22. juni UDKAST 13. juni 2012 SCIENCE DELSTRATEGI OG HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG MYNDIGHEDS- SAMARBEJDE Indholdsfortegnelse 1 Forord Vision og mission Fundament Baggrund og proces Koordination Overordnede rammer og målsætninger Fokusområder Matchmaking Strategisk partnerskab Tværdisciplinære erhvervsrettede forskningsplatforme Innovative kandidater Samarbejde med erhvervslivet om uddannelse Entreprenørskab indlejret i uddannelserne Kommercialisering Fleksibilitet Spin Outs Strategisk dialog med erhvervslivet Strategisk Advisory Panel Forskningsbaseret myndighedssamarbejde...13 Kommissorium...17 Procesbeskrivelse

16 1 Forord Vi vil videndele forskningsresultater og bidrage til samfundets vækst og velstand i samarbejde med danske og internationale virksomheder og offentlige myndigheder. Københavns Universitet skal være en attraktiv partner og gå foran i samarbejdet med vores omverden, som beskrevet i The University of Copenhagens s Strategy for Collaboration with industry , hvorfra ovenstående citat er hentet. Det nye Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE - vil med de nye muligheder efter fusionen og med afsæt i allerede solide samarbejdsrelationer udvikle sig yderligere. Vi vil være den foretrukne partner, når virksomheder, rådgivere, myndigheder og organisationer indenfor det natur- og biovidenskabelige område søger viden og samarbejde på højeste niveau. Nærværende SCIENCE delstrategi og handleplan for erhvervs- og myndighedssamarbejde for har til formål at identificere strategiske fokusområder med mål/milepæle samt kort beskrive overordnede handlinger - herunder hvordan nye samarbejdsmuligheder og -former bliver etableret på erhvervs- og myndighedsområdet på SCIENCE. Implementeringen af delstrategien skal ske i tæt samspil med institutter og medarbejdere. Ansvaret for institutspecifikke mål og handlinger er placeret hos enten en udpeget viceinstitutleder eller hos institutlederen, og vedkommende har også ansvaret for at bidrage til udvikling af en medarbejderkultur, som understøtter erhvervs- og myndighedssamarbejde. Fakultetet vil bidrage med overordnede rammer og målsætninger samt understøtte specielt større og tværgående tiltag. Fakultetets delstrategi på området skal ses i lyset af, at dansk erhvervslivs økonomiske fundament forventes at bevæge sig i en positiv retning, men at det for nærværende er usikkert, hvor hurtigt det vil gå. Bl.a. derfor har delstrategiens overordnede handlinger flere strenge at spille på. Delstrategien er blevet til ved at interviewe ledelsesrepræsentanter fra alle institutter for at afklare både eksisterende omverdenssamarbejder og få afklaret fremtidige vigtige indsatsområder. På tværs af alle institutterne er der udtrykt ønske om at intensivere samarbejdet med både erhvervsliv og myndigheder. En arbejdsgruppe bestående af institutlederne John Renner Hansen, Martin Zachariasen, Svend Christensen og Henrik Zobbe samt vicedirektør Anna Haldrup, KU-FI har bidraget til udarbejdelse af delstrategi og overordnet handleplan og fortsætter som følgegruppe, ligesom delstrategien har været i høring hos organisationerne DI og L&F. Kontoret for Erhverv og Myndighed på SCIENCE har stået for alle praktiske aspekter omkring udformningen. I forløbet har der endvidere været koordineret særligt til SUND. Delstrategien er vedtaget af Lederteamet (SLT) og af fakultetsdirektionen på SCIENCE. Med denne delstrategi ønsker fakultetets ledelse at bidrage til en fælles handling for et universitet til gavn for både samfund og erhverv. På vegne af fakultetsledelsen, Erik Bisgaard Madsen Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde Juni

17 Ordforklaring: side 15 findes en liste over anvendte forkortelser og en begrebsforklaring. 2 Vision og mission Vision: Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet/science opleves af de studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere som det forsknings- og uddannelsesmiljø i verden, der inden for en række områder giver de bedste muligheder for at løse de nationale og globale udfordringer, vi står over for Mission: SCIENCE skal gennem forskning, uddannelse, innovation og formidling bringe mennesker sammen fra universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer, for at skabe, udvikle og anvende naturvidenskabelig viden på højeste niveau til gavn for samfund og erhvervsliv. SCIENCE vil leve op til sit ansvar for at bidrage til udviklingen af velstand og vækst i Danmark og globalt. Dette sker ved uddannelse af bachelorer, kandidater og ph.d. er på højt internationalt niveau, ved fakultetets forsknings- og innovationsaktiviteter samt ved samspil med offentlige myndigheder. Samspillet med erhvervslivet, myndighederne, sektorforskningen og GTS institutterne er en nøgleaktivitet for fakultetet. Dialogen med aftagere i erhvervslivet, uddannelsessektoren og den offentlige forvaltning har høj prioritet. Gennem tæt dialog og ved konkrete forskningssamarbejder vil fakultetet være en aktiv og seriøs samarbejdspartner for virksomheder, organisationer og myndigheder. 3 Fundament Fakultetet har et stærkt fundament for at skabe, udvikle og anvende natur- og biovidenskabelig viden på højeste nivea som grundlag for en opprioritering af erhvervs- og myndighedssamarbejde. SCIENCE udgør et stærkt og sammenhængende forsknings- og uddannelsesmiljø inden for fagområder på KU, som beskæftiger sig med universet og med forståelse af naturen i bred forstand: Det vil sige klima- og miljøområdet, naturens historie, dens fysiske, kemiske og biologiske komponenter samt interaktionen mellem disse og mennesker med sigte på en bæredygtig udvikling og højnelse af menneskers levestandard. Herunder hører også forvaltningen og anvendelsen af natur- og arealressourcer til produktion, forarbejdning, samt hvorledes fødevarer, ernæring, fysisk aktivitet og omgivelsernes kvalitet påvirker menneskers sundhed og livskvalitet. Generelt er der på fakultetet et bredt samarbejde med mange erhvervspartnere, mens omfanget af kontraktlig myndighedsbetjening er begrænset. Alle institutter signalerer vilje til og ønske om at involvere sig mere i omverdenssamarbejde, og det er et faktum, at SCIENCE s kandidater og ph.d. er er interessante for både offentlige og private virksomheder. Endelig er fakultets infrastruktur en god platform for industri- og myndighedssamarbejde. Erhvervslivet efterspørger proaktivitet fra universitetsmiljøerne, politisk efterspørges der større interaktion mellem universiteter og virksomheder, og der udbydes i stigende grad forskningsmidler, som fordrer samarbejde. Også GTS-institutterne og rådgivningssektoren efterspørger stærkere relationer til universitets faglige miljøer. Et øget samarbejde og deraf øget indtjening vil kunne understøtte de faglige miljøers udvikling, og en opprioritering af omverdenssamarbejde understøtter også nye karriereveje og flere kontaktflader for de studerende. 3

18 Nogle af de must-win-battles, der skal være fokus på i relation til erhvervssamarbejde, er en øget synliggørelse og markedsføring af fakultetets kompetencer, endvidere relationspleje og -udvikling, en fleksibel håndtering af IPR samt på muligheder for kommercialisering af forskning og spin-outs. Endelig skal der være fokus på mulighederne i tværvidenskabeligt og tværuniversitært samarbejde. Myndighedsområdet har haft mindre bevågenhed i KU, men SCIENCE huser to tidligere sektorforskningsinstitutioner, som har stor erfaring med forskningsbaseret myndighedssamarbejde, og som kan dele best practice med mindre erfarne institutter. Herunder kan de to institutter bidrage til en kulturudvikling, som kan stimulere samarbejde med myndigheder, ligesom de kan bidrage til at sikre en øget ekstern synlighed af relevante kompetencer på SCIENCE. Blandt de must-win-battles, der skal være fokus på i relation til myndighedssamarbejde, er udvikling af en kultur, som understøtter dette samarbejde, samt synliggørelse og markedsføring af fakultetets kompetencer over for nationale og internationale myndigheder. Endvidere skal der være fokus på mulighederne i relation til samarbejde med andre universiteter, herunder i regi af Danske Universiteters Forum for Myndighedsbetjening. SCIENCE vil bidrage til tværfakultær koordinering af omverdenssamarbejdet, og herunder er der lavet en code of conduct med SUND. 3.1 Baggrund og proces Delstrategien og handleplanen bygger grundlæggende på allerede vedtagne beslutninger og skal ses i sammenhæng med følgende dokumenter: KU s strategi KU Interactivity Report fra erhvervsevent, dec KU Strategy for Collaboration with industry KU s GTS handleplan 4 KU s Erhvervsstrategi 5 NATLIFE-fusionsnotat - Afsnit 4.4 Samspil med erhvervsliv, myndigheder og det øvrige samfund 6 LIFE virksomhedskontaktprogram SCIENCE Særlig Strategisk Funding Fra projekt til relation Styrket erhvervssamarbejde på KU LIFE (ReD Associates, 2010) KU med kant kommunikation af 10 udvalgte styrkeområder (KUFIR, 2012) Kronik om erhvervsprofessorater (2010)

19 En række interne såvel som eksterne parter har været inddraget i en grundig proces foråret Formålet med processen har været medindflydelse samt at skabe grobund for samarbejde fremadrettet. Se Bilag 1 og 2 Kommissorium og procesbeskrivelse for yderligere oplysninger. Delstrategien lægger sporene for fakultetets arbejde fra og angiver mål og overordnede handlinger. Efter delstrategiens vedtagelse udformes konkrete mål/kpi og mere detaljerede handlingsplaner, som revideres årligt. 3.2 Koordination Fakultetets delstrategi understøtter KU s vedtagne strategier og skal ses i sammenhæng med fakultetets øvrige delstrategier, herunder den kommende SCIENCE Uddannelsesstrategi For så vidt angår erhvervssamarbejde har universitetet fokus på direkte samspil med større virksomheder og rådgivningssektoren med in-house forskningsaktiviteter, mens samarbejdet med SMV uden egen forskning og udvikling primært sker via Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter GTS og rådgivningssektoren. På SCIENCE er der en aftalt arbejdsdeling mellem fakultet og institutter, idet fakultetet skaber de overordnede rammer og målsætninger, mens institutter fylder dem ud. I fakultetsledelsen er der jf. delegationsskrivelser også fastsat arbejdsdeling for varetagelse af dekanens og prodekanernes ledelsesopgaver. I relation til indsatsområdet innovative kandidater har prodekanerne for uddannelse et særligt ansvar. I relation til synliggørelse af delstrategien vil fakultetets kommunikationsafdeling få et særligt ansvar for udarbejdelse af en kommunikations- og markedsføringsplan, som skal understøtte delstrategiens mål og handlinger. Der er endvidere et tæt samspil med KU s Afdeling for Forskning & Innovation (KU-FI) om de overordnede linjer i relation til omverdenssamarbejde, og for så vidt angår kontraktjuridiske opgaver løses disse af KU-FI. Det tætte samspil skal blandt andet sikre, at der også på tværs af KU er kendskab til SCIENCE fakultetets etablering af fx en guldkortkundeordning, så KU står professionelt og koordineret udadtil. 4 Overordnede rammer og målsætninger For at skærpe fokus er der vedtaget højt prioriterede målsætninger, som fakultetet vil sætte særligt fokus på og kommunikere både internt og eksternt. De tre højt prioriterede målsætninger, som handler om at skabe værdi for fakultetet og for samfundet er: 1. Øget samspil med private virksomheder med henblik på at skabe vækst og konkurrencekraft fokus på relationsskabelse/-udvikling med private virksomheder, herunder øge mængden af samfinansieret forskning, samt fokus på kortlægning af og dialog med øvrige mulige finansieringskilder. Målene for dette område findes i delstrategiens kapitel 5.1, 5.3 og Øget erhvervsparathed (uddannelsesspecifik) hos bachelorer, kandidater og ph.d. er fokus på at skabe opmærksomhed omkring SCIENCE s bachelorer, kandidater og ph.d. er og herunder styrke deres kompetencer og relationer over for private virksomheder Målene for dette område findes i delstrategiens kapitel

20 3. Øget omfang af myndighedskontrakter fokus på at skabe relationer til og aftaler med relevante myndigheder og at kortlægge potentialet på myndighedsområdet på tværs af SCIENCE s institutter Målene for dette område findes i delstrategiens kapitel 5.5. I strategiarbejdet er det endvidere forsøgt afklaret, hvilke forhindringer samt must-win-battles, der er for at nå de fastlagte målsætninger. Disse er beskrevet under nedenstående fokusområder med tilhørende mål og overordnet handlingsplan. 5 Fokusområder Med dannelsen af det nye fakultet er der opstået nye muligheder for et styrket erhvervs- og myndighedssamarbejde via den synergi og kulturudvikling, som fusionen kan frembringe. Styrkelsen vil ske med afsæt i KU s delstrategi for erhvervssamarbejde inkl. GTS, hvor der er fokus på matchmaking, innovative kandidater, kommercialisering og strategisk dialog med industrien, samt KU s delstrategi for samarbejde med offentlige organisationer og myndigheder. Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde og SCIENCE Erhverv og Myndighed vil som udgangspunkt give højeste prioritet til opfølgning af den overordnede målsætning inden for det første fokusområde matchmaking, men der vil også være fokus på de øvrige områder innovative kandidater, kommercialisering, strategisk dialog med industrien samt myndighedssamarbejde, idet også uddannelsesprodekanerne vil yde en særlig indsats på området innovative kandidater. Dokumentet er struktureret efter dette fokus og indeholder en kort beskrivelse af hvert fokusområde samt dertil hørende overordnede målsætninger og milepæle for arbejdet. 5.1 Matchmaking SCIENCE vil arbejde for at skabe en positiv ramme for samarbejde med omverdenen herunder satse strategisk på udvikling af partnerskaber med eksempelvis virksomheder og brancheorganisationer. SCIENCE ønsker at være primus motor på at igangsætte nye inter- og intradisciplinære projekter - herunder tværinstitutionelle platforme for forskning - i sammenhæng med resten af KU, hvor dette er relevant. SCIENCE vil bl.a. arbejde for at etablere en guldkortkundeordning, hvor der indgås strategiske rammeaftaler med virksomheder og private videninstitutioner og tilbydes en pakke af aktiviteter, som kan spænde fra forsknings- og innovationsprojekter, over samspil med studerende, til tilbud om at deltage i møder med topforskere, SCIENCE dating, deltage i efteruddannelse, samt få rådgivning om faglige virksomhedsspecifikke emner. Virksomhederne kan fleksibelt vælge til/fra blandt tilbuddene i ordningen. Det er desuden ambitionen, at SCIENCE fremadrettet vil øge fokus på relationsopbygning og -udvikling samt på implementering og evaluering af samarbejdet med eksterne parter, jf. ReD Associates analyse af LIFE s erhvervssamarbejde fra 2010: 6

21 ReD Associates, Strategisk partnerskab Baseret på best practice vil SCIENCE etablere et antal gensidigt forpligtende samarbejdsmodeller med nationale såvel som internationale virksomheder i tæt samarbejde med forskere og studerende. Fakultetet vil udnytte hovedstadseffekten og øge den gode relation til øresundsregionens interessenter. Fakultetet vil udarbejde en kommunikations- og markedsføringsplan for samarbejdet med omverdenen, rettet mod såvel interne som eksterne interessenter. Planen skal bidrage til den nødvendige kulturudvikling og synliggøre succeshistorier for erhvervssamarbejde. Endvidere vil fakultetet søge at udvikle virtuelle kommunikationsformer med virksomhederne. Vores mål er bl.a. at tilbyde vores studerende muligheden for at fortsætte deres studier som ph.d. er eller postdocer i samarbejde med private såvel som offentlige virksomheder i tæt samarbejde med vejledere på fakultetet. Endvidere vil strategiske partnerskaber med internationale virksomheder øge fakultetets internationale platform. Der vil blive defineret en klar proces for på hvilket niveau, der indgås strategiske partnerskaber, sådan at arbejdsdelingen mellem KU, fakultet og institutter tydeliggøres. For større og tværgående aktiviteter på fakultetet skal kontoret SCIENCE Erhverv og Myndighed være fakultetets one-pointof-entry i forhold til de eksterne samarbejdsparter. 7

22 Mål ( ) Skabe 20 nye kontakter om året til direktører/direktionsniveau i nationale og internationale virksomheder og private videninstitutioner, herunder SMV er med egen forskning, organisationer m.fl. Udvikle en guldkortkundeordning med store danske og internationale virksomheder, som også giver nem adgang til de øvrige fakulteter på KU 7 % af fakultetets ph.d.-studerende er ErhvervsPhD er eller samfinansierede ph.d.er. 20 postdocer er erhvervspostdocer eller samfinansierede postdocer 10 adjungerede eller erhvervsprofessorer/-lektorer Skabe gode fysiske rammer på fakultetet for relationsskabelse mhp. virksomhedsarrangementer Sikre gode fysiske rammer mhp. forskningsmæssigt samarbejde med strategiske partnere Sikre substantielt finansielt bidrag fra private kilder til understøttelse af fakultetets strategiske satsninger, herunder infrastruktur Handling ( ) Videreudvikle koncept for guldkortkundeordning, herunder afklare relationshåndteringen til fakultetets guldkortkunder, f.eks. via key account managers Sikre videndeling og koordinering af området internt på SCIENCE, på tværs af KU og hvor relevant også tværuniversitært Etablere SCIENCE Business Club, hvor fakultetets faglige kompetencer kan synliggøres og markedsføres 2 årlige institutrunder for prodekanen for erhvervs- og myndighedssamarbejde med fokus på afklaring af blandt andet institutønsker, og -forslag, relationsskabelse samt anmeldelser af opfindelser/kommercialisering Udvikle koncept og kompetenceopbygning for facilitering af relationsskabelse på direktionsniveau i virksomheder og GTS, herunder også ved virtuel kommunikation Identificere brokers på institutniveau, der formår at have kontakt til såvel direktionslaget som medarbejderlaget i erhvervslivet og skabe dialog og nytteværdi mellem universitetet og erhvervslivet Skabe rammerne for etablering af uformelle netværk med virksomheder samt fonde med særligt fokus på offentligt-privat forskningssamarbejde Opbygge incitament struktur for at få flere ErhvervsPhD er, erhvervspostdocer og erhvervs-professorer/lektorer Informationskampagne for ErhvervsPhD er, erhvervspostdocer og erhvervsprofessorer/lektorer Bidrage til udbud af efter- og videreuddannelse med relevans for virksomheder Afholde 2 gå-hjem-møder om året for interesserede virksomheder og organisationer. Besøgsrunde til virksomheder og fonde, som kan have interesse i at medfinansiere fakultetets strategiske satsninger 8

23 5.1.2 Tværdisciplinære erhvervsrettede forskningsplatforme Fakultetet vil arbejde videre med at etablere tværdisciplinære erhvervsrettede forskningsplatforme, der tager udgangspunkt i forskningstemaer og -infrastruktur mv., som forskerne brænder for, og som er strategisk prioriteret af SCIENCE og KU. Mål ( ) Bidrage til at udvikle interdisciplinært samarbejde mellem de forskellige forskningsområder på KU Bidrage til udvikling af nye platforme i samarbejde med eksterne parter SCIENCE Ledelsesteam drøfter halvårligt incitamenterne for tværvidenskabelige projekter for fakultetets forskere Handling ( ) Sammensætte et skræddersyet program for 5 temabaserede møder mellem forskningsgrupper på tværs af institutter mhp. at udvikle nye tværgående initiativer på KU Sammensætte et skræddersyet program for 5 temabaserede møder mellem forskningsgrupper på tværs af SCIENCE samt andre fakulteter på KU, andre universiteter eller eksterne parter mhp. at udvikle nye tværgående initiativer Synliggøre succeshistorier i forbindelse med tværdisciplinær forskning 5.2 Innovative kandidater Københavns Universitet har med Strategi 2016 identificeret uddannelsesområdet som et særligt aktuelt indsatsområde for de kommende år. Stor kernefaglighed kombineret med tværfaglig tænkning er væsentlige elementer ved en universitetsuddannelse, og de studerende skal samtidigt motiveres og udfordres til at tænke innovativt. SCIENCE skal give vores studerende den nødvendige støtte til at udvikle deres skabertrang og viden om, hvad der skal til, hvis en god idé skal realiseres og kommercialiseres. SCIENCE vil blive bedre til at klargøre over for både studerende og virksomheder, hvilke kompetencer fakultetet kan levere. Vi skal løbende udvikle uddannelserne i tæt dialog med aftagerne, bl.a. via fakultetets aftagerpaneler, så vi formår at tiltrække de bedste studerende både nationalt og internationalt med øje for det samfund, som de studerende skal ud i efter endt uddannelse. De studerende skal gennem hele deres studium have mulighed for at komme i kontakt med relevante virksomheder og i højere grad end i dag have kendskab til betydningen af deres egen viden, kompetencer og færdigheder i relation til virksomhedernes behov Samarbejde med erhvervslivet om uddannelse SCIENCE vil være aktiv i at udvikle og implementere et KU koncept for partnerskaber inden for uddannelsesområdet med en række virksomheder. Konkret vil partnerskaberne blive opbygget således, at hver virksomhedspartner tilbydes en pakke af partneraktiviteter, der passer til dens behov og potentialet for samarbejde. Det kan være deltagelse i aftagerpaneler, karrieremesser, anvendelse af 9