CAMP GUIDE. Genvej til unikke idéer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CAMP GUIDE. Genvej til unikke idéer"

Transkript

1 Af Mette Ullersted, Torben Bager, Ulrik Blom, Christian Byrge og Tommy Borg Larsen Redaktion og layout: Helene E. Pedersen CAMP GUIDE Genvej til unikke idéer

2 CAMP GUIDE Genvej til unikke idéer Udgivet af: IDEA i samarbejde med slaboratoriet ved Aalborg Universitet, Innology - Center of Innovation v. Erhvervsakademi SydVest og Udvikling & Viden v. UC Lillebælt. Redaktion & layout: Illustrationer: Tryk: Helene E. Pedersen, Innology - Center of Innovation v. Erhvervsakademi SydVest Carsten Petersen, Made By Makers APS Jørn Thomsen A/S 1. udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: Kopiering af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophovsret. Iværksætterakademiet IDEA Engstien Kolding Telefon

3 FORSKNINGSCENTER FOR DEN KREATIVE PLATFORM

4 Forord IDEA udarbejdede allerede i 2005 en Camp Guide på initiativ af Ulrik Blom, Center of Innovation. Det var et nyttigt første skridt. Siden er der afholdt rigtig mange camps ved de danske universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner. Der er eksperimenteret på livet løs, og flere forskellige former for camps har været afprøvet. Vi ved derfor i dag meget mere om campmetoden, og hvordan man optimerer chancen for, at en planlagt camp bliver en succes. MEN indtil videre befinder denne viden sig i det store og hele inde i hovedet på de mange, der har prøvet at lave en camp, og specielt de få eksperter med omfattende erfaring med campmetoden. Samtidig er der en stigende interesse for campmetoden i udlandet, og Danmark har i de senere år i langt højere grad end andre lande været et eksperimentarium for denne metode. Den udenlandske interesse har vist sig både ved forskningskonferencer og i form af henvendelser om bistand til at træne undervisere og afvikle konkrete camps. Vi burde derfor gøre noget for at samle erfaringerne. I foråret 2009 henvendte IDEAs direktør, Torben Bager, sig derfor til en række campeksperter og foreslog, at vi sammen udviklede en ny campguide både i dansk og engelsk version. Eksperterne blev udvalgt, så de dækkede såvel den mere innovationsorienterede som den mere kreativitetsorienterede tilgang. Som eksponenter for den innovations-orienterede tilgang udvalgtes Ulrik Blom og Tommy Borg Larsen, der sammen har gennemført mange innovationsorienterede camps. Og som eksponenter for den kreativitetsorienterede tilgang udvalgtes Christian Byrge og Mette Ullersted, som har haft et tilsvarende tæt parløb om en række kreativitetsorienterede camps. Det første møde i forfattergruppen blev imødeset med nogen spænding, ville det lykkes at integrere de to perspektiver, eller ville det mere blive en kampplads mellem to tilgange. Heldigvis lykkedes det hurtigt at finde ind i et frugtbart samarbejde om en campbog, hvor de to tilgange så at sige går hånd i hånd. Vi håber, campbogen bliver til stor glæde for de mange, der står over for den spændende udfordring at skulle arrangere deres første camp. Torben Bager Professor og direktør for Iværksætterakademiet IDEA Januar 2010

5 og -billeder

6 CAMP GUIDE Genvej til unikke idéer

7 Indholdsfortegnelse 1: Indledning 7 2: Camporganisering 7 2.1: Campleders rolle 8 2.2: Facilitatorernes rolle : Eksterne parters rolle : Udvælgelse af deltagere : Valg af lokalitet : Valg af varighed : Finansiering 20 3: Modelcamp (et eksempel) 23 4: Camppædagogik i praksis : Sprog, krop og indstilling : Al viden er værdifuld : Byg videre på hinandens idéer : Tryghed : Koncentration : Sammenfatning om camppædagogik 47 5: Procesledelse og facilitering : Camplederens rolle/udførelse : Facilitatorens rolle/udførelse : Facilitatoren som artist, vejarbejder eller servicemedarbejder? : Hvordan styrer man arbejdsmetoder på campen? 52 6: Litteratur 55 7: Øvelser og værktøjer : Øvelser og værktøjer til campens 1. fase 56 i den kreative del 7.2: Øvelser og værktøjer til campens 2. fase 75 i den innovative del

8 Genvejen 06 indledning

9 1: Indledning Undervisning i entreprenørskab, kreativitet og innovation kræver utraditionelle undervisningsmetoder. Den dominerende undervisningsform ved de videregående uddannelser, nemlig forelæsningspræget klasseundervisning om et fag styret af underviseren, må her underordnes andre metoder. De studerende kan ikke nøjes med at lære OM fagområdet, dvs. dets teorier, metoder og klassikere, de skal også trænes I det. De skal derfor arbejde med at udvikle konkrete idéer og koncepter, de skal i dette arbejde helst tæt på rigtige entreprenører, og de skal mærke på egen krop og sind, hvordan det er at skabe nyt, sætte i værk og omsætte faglig viden i praksis. Målet for denne undervisning er med andre ord ikke blot tilegnelse af faglig viden, men også at udvikle de studerendes praktiske entreprenørielle kompetencer og deres entreprenørielle mindset. Den dybere hensigt er, at alle studerende ved de videregående uddannelser skal udvikle en dobbeltkompetence i studieforløbet: først og fremmest dyb indsigt i det fagspecifikke område, de har valgt at fokusere på, men tillige kompetencer med entreprenørielle processer, som sætter dem i stand til senere i livet at udføre nyskabende projekter, hvad enten det er i form af etablering af en ny virksomhed eller som innovative medarbejdere i eksisterende virksomheder og organisationer. Genvej til unikke idéer Anvendelse af nye metoder i undervisningen inden for dette fagområde kan i høj grad udfoldes i klasseværelser, forelæsningslokaler og andre faciliteter ved de eksisterende uddannelsesinstitutioner. Man kan fx invitere rigtige entreprenører som gæstelærere, etablere studiepladser i virksomheder, arbejde med konkrete cases, se og diskutere videocases (www.idea-toolbox.dk), bruge hjælpeværktøjer til udarbejdelse af forretningsplaner, evaluere idéer og ventures (www.idea-viq.dk) og deltage i forretningsplankonkurrencer som Venture Cup (www.venturecup.dk). Som underviser kan man arbejde med at træde i baggrunden, at betragte sig selv som mentor eller coach for de studerendes egen læreproces frem for som den styrende part. Samtidig er det dog også klart, at rammer og vilkår for de eksisterende uddannelsesinstitutioner sætter mange kulturelle, administrative og praktiske begrænsninger for anvendelse af innovativ pædagogik og didaktik, herunder brug af undervisningsmetoder som ovennævnte. Uddannelsesinstitutioners skemaer er typisk inddelt i mange små dele, som vanskeliggør længerevarende forløb; der er mange pauser og forstyrrelser, som hæmmer dyb koncentration, og det er i praksis vanskeligt, grænsende til det umulige, at blande faggrupper på tværs af studieretninger og uddannelsesinstitutioner. Samtidig er uddannelsesinstitutioner normalt domineret så meget af enkeltfagligt fokus og lærerstyring, at den sprælske, studenterinvolverende og tværfaglige tilgang, der er påkrævet for at tænke out-of-the-box og arbejde innovativt, har dårlige vilkår. Det er som følge af disse begrænsninger, at tanken er opstået om at forlægge denne form for undervisning til et andet sted, en camp, hvor de nyskabende processer kan trives bedre, koncentrationen maksimeres, og faglig viden blandes. Tanken om camps er ikke ny. Når virksomheder og organisationer for alvor skal tænke nyt og arbejde med deres kultur og dybe forandringer, så flytter man ofte et hold medarbejdere eller ledere til et kursussted e.l., hvor fjolleri er tilladt, og koncentrationen i gruppeprocesser kan maksimeres. James March taler om fjolleriets metode om denne form for sprælsk og nyskabende aktivitet, men 07 indledning

10 understreger, at det ikke er et alternativ til hverdagens rationelle vilkår, men et supplement (March 1992). På samme måde er en innovation camp, solution camp eller kreativitetscamp inden for undervisningen ikke et alternativ til den normale undervisning ved uddannelsesinstitutionerne, men et supplement. Deltagelse i en camp kan have værdi i sig selv for de studerende, der ønsker at udvikle sig personligt og dyrke de kreative og innovative kompetencer, altså en ekstraordinær aktivitet, der ikke giver studiepoint. Men en camp kan også være indbygget i bestemte fag, eller i det mindste hono-reres af studieledelsen, så der gives studiepoint for vellykket deltagelse i et campforløb. I nogle studier og fag kan det indbygges i studie- og fagbeskrivelser som et obligatorisk element - på linje med, at andre studier og fag muliggør eller kræver studierejser og studieophold i udlandet som element i uddannelsen. Kernen i en camp er følgende: Et begrænset antal studerende og undervisere, typisk personer, flytter undervisningen til en facilitet uden for uddannelsesinstitutionen Deltagerne arbejder intensivt i tværfaglige grupper inden for en begrænset tidsramme, typisk under 48 timer, med at generere nye idéer og arbejde med innovative løsninger på stillede problemer Eksterne deltagere, fx erhvervsledere og eksperter, deltager på forskellig vis: formulerer innovationsproblemer, arbejder med de studerende i grupper eller evaluerer og præmierer idéer og løsninger En campleder står i spidsen for arrangementet, og til hver gruppe knyttes en facilitator Der formuleres klare opgaver og problemer men detaljer om campforløbet frigives ikke på forhånd En samarbejdsorienteret, livlig og arbejdsintensiv atmosfære skabes af leder og facilitatorer Der lægges et stort tidspres på deltagerne for at øge koncentrationen og resultater og der lukkes principielt af for ekstern kommunikation med venner, familie o.l. Fokus for en camp kan variere. Nogle har fokus på den kreative fase, hvor de studerende arbejder med deres egne problemer og idéer eller arbejder med afsæt i et fælles, formuleret problem, fx hentet i en virksomhed eller ved en forskningsinstitution (fx anvendelse af et patent). Andre har i højere grad fokus på den innovative proces og udviklingen af et koncept, typisk et forretningskoncept, der i princippet kan implementeres efterfølgende. Selve implementeringen er sjældent en del af campen. 08 indledning

11 Figur 1 illustrerer hovedelementer og processer i en camp. sfasen Innovations- Problem Idé Koncept fasen Implementeringsfasen Figur 1: Campmodel fra problem over idé til koncept Campmetoden har spredt sig eksplosivt inden for undervisningen i entreprenørskab, innovation og kreativitet i de senere år (Bager 2009). Mindst 40 camps er blevet afholdt i Danmark i årene : Ved Aalborg Universitet har slaboratoriet (www.krealab.aau.dk) gennemført et stort antal camps med fokus på kreativitetsfasen og udviklingen af nye metoder til denne form for camps Ved erhvervsakademier som Erhvervsakademi SydVest (www.easv.dk) er camps også blevet brugt flittigt, specielt med fokus på udviklingen af nye forretningskoncepter Med forankring i Syddansk Universitet har IDEA House (www.idea-house.dk) afviklet et stort antal camps og sommerskoler med fokus på såvel idé- som konceptudvikling Bemærkelsesværdigt er også involveringen af en privat konsulentvirksomhed som Zentropa WorkZ, der i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet har gennemført camps af 4-5 ugers varighed i tæt samarbejde med en række store virksomheder og organisationer Bag de mange camps ligger, trods forskellighederne, nogle fælles principper, som alle søger at efterleve: Princippet om diversitet for at maksimere kreativitets- og innovationshøjden, dels ved at blande faglige retninger, dels ved at involvere eksterne eksperter med praktisk erfaring i processerne Princippet om horisontal tænkning, dvs. evnen til sammen at tænke på tværs af videnfelter og inddrage disse i idégenerering og innovationsudvikling Princippet om at veksle mellem kreative/idégenererende processer og innovative/konceptudviklende processer (De Bono 1995) Princippet om problemorientering, også kaldet PBL (Problem Based Learning). Der tages afsæt i formulerede problemer frem for i et emne 09 indledning

12 Princippet om at lære via handling kombineret med refleksion (Experience Based Learning). De studerende udfordres til at tage kontakt til eksterne personer, for at præsentere deres idé o.l., hvilket giver afsæt for erfaringsbaseret læring (Kolb 1984) Princippet om facilitering. Underviserens rolle er i højere grad facilitatorens end ekspertens, og til hver gruppe knyttes en procesfacilitator, der koncentrerer sig om at maksimere gruppeprocessen med sigte på maksimal koncentration og udbytte 10 indledning

13 2: Camporganisering Dette afsnit forsøger at give nogle konkrete forslag til overordnet organisering, planlægning samt overvejelserne bag. Derfor vil der naturligt være lagt vægt på praktisk erfaringsbeskrivelse og i mindre grad på didaktiske vurderinger. 2.1: Campleders rolle For at sikre succesfuld koordinering og gennemførelse skal camplederen være helt eller delvist ansvarlig for den overordnede organisering og planlægning af campen. Camplederen skal som minimum deltage i planlægning, stå for gennemførelse og evt. deltage i evalueringen af campen. Dette for at sikre harmoni mellem mål, de praktiske rammer og afvikling af indholdet. Genvej til unikke idéer I planlægningen er camplederen med til at definere campens formål og overordnede emne. Først besluttes vægtningen af den kreative og den innovative del. Når det ligger fast, vil campens program, metoder og andre aktiviteter kunne tilpasses og fastlægges. Tidsfaktoren og deltagernes kompetencer (herom senere) er væsentlige i denne sammenhæng. Campledelsen bør overveje, om campen giver deltagerne særskilte kompetencer/studiepoint, samt om der skal udarbejdes et bevis/diplom for gennemført deltagelse. Begreber som krav for deltagelse og mødepligt m.v. kan diskuteres her. Alt er som bekendt ikke muligt, så enten arbejdes der i denne fase ud fra et budget, eller også er det i denne fase, at budgettet udarbejdes. En kursusomkostning pr. deltager på mellem kr og kr pr. kursusdøgn er muligt, men også et minimum. Se nærmere i afsnittet om finansiering. Planlægningsfasen er naturligt præget af en hel del praktiske aftaler, som skal koordineres i tæt forståelse for og hensyntagen til de kreative og innovative metoder. Idéboks Det er meget vigtigt, at deltagerne får en præcis instruks inden campen. Mennesket er meget traditionsbundet, så et kursus er fra ca. kl til senest kl Hvis ikke deltagerne ved, hvad de går ind til, har de lavet aftenaftaler med kærester m.v. Husk samtidig at holde kursisterne i uvished om programdetaljer. Hold en vigtig balancegang mellem på den ene side at forberede kursisterne på det værste/bedste og på den anden side ikke at røbe for meget. 11 organisering

14 TO DO liste: Dato og tidspunkter bestemmes Mødelokaler, indkvartering og UV-udstyr aftales og bookes Niveau af forplejning aftales Deltagere inviteres, tilmeldes, opfølges Grupper dannes Campleder udpeges eller skaffes Facilitatorer skaffes og instrueres Evt. oplægsholder skaffes Dommere skaffes Evt. professionelle hjælpere skaffes Kreative og innovative metoder aftales og tilpasses problemstillingen Detaljeret drejebog udarbejdes Evt. præmier aftales og skaffes Aflønning eller gaver til eksterne aftales og skaffes Budget udformes og kontrolleres Evt. informeres pressen Materialer kopieres/klargøres Hjælpemidler anskaffes og klargøres Camplederen er i gennemførelsen af campen den gennemgående figur, som deltagerne kender, følger og bliver fortrolige med. Det er camplederen, der byder velkommen, introducerer eksterne personer, introducerer de forskellige øvelser eller opgaver, afslutter med finalen og afrunder campen. Nogle af de vanskeligste øvelser/opgaver bliver gennemgået i plenum, da det er nemmere for camplederen at have den fornødne autoritet til at gennemgå dem. Man kan også bedre løfte en stemning i plenum, hvilket er nødvendigt - sidst på dagen. Især i den kreative del er camplederen meget på, både tidsmæssigt og hvad angår energi. 12 organisering

15 Camplederen har også kontakten med facilitatorerne. Her aftales løbende, hvilke områder der skal have særlig opmærksomhed hos deltagerne. Det er sluttelig også camplederen, der har den endelige kontakt med kursusstedet. Der er ofte løbende brug for små justeringer, som præcist udstikkes af den processtyrende campleder. Idéboks Det er vigtigt, at camplederen er positiv og begejstret af natur og udstråler en form for karisma, da dette har en afsmittende effekt på deltagerne. En ny campleder kan med fordel forberede sig ved selv at deltage i en camp eller ved at være til stede, enten som observatør eller facilitator hos en erfaren instruktør. TO DO liste umiddelbart før campen: UV-midler medtage eller det sikres, at de virker (projektor, lærred, tavle eller flipover) Dias og bærbar pc medtages Program medtages Kopierede materialer medtages Tusch, papir, transparenter, sakse, limstifter, post-it notes m.v. medtages TO DO liste under campen: Tjek bordopstilling og UV-udstyr Opstil/tjek pc og lyd Sorter og uddel hjælpematerialer, evt. i kasser Afstem med reception (nøgler, kopikort og lokaler med tidsplan) Afstem med køkkenet (tidsplan, antal deltagere og gæster) Sæt PP-show, evt. billeder og musik på projektor 13 organisering

16 2.2: Facilitatorernes rolle Idet camplederens funktion bl.a. er at forklare og begrunde campens arbejdsmetoder, vil dette legitimere en stor del af facilitatorens arbejde. Facilitatorens vigtigste funktion er at få processerne til at flyde. Facilitator skal igangsætte, bringe tilbage på sporet, huske deadlines, få enkelte til at slippe fastgroede idéer og foreslå anvendelse af metoder. Facilitator skal ikke selv deltage i idégenereringen og idéudviklingen, men initialisere arbejdsprocessen. Måske har enkelte deltagere i processen brug for et hvil eller påvirker processen negativt en periode. Det er så facilitatorens opgave nænsomt at foreslå en pause. Det kan også være for hele gruppen. Der kan være brug for en energizer eller en lille gåtur m.v. Facilitator har travlt, vedkommende er hele tiden på han/hun kan ikke trække sig tilbage i en halv time og drikke kaffe, men må konstant være opmærksom på processen: Er der en eller flere, som har brug for et ekstra skub, mere energi, stimuli og/eller provokationer? Facilitator er mest i brug ved den kreative del, hvor metoder og øvelser er meget instruktionskrævende for at blive udført optimalt. Facilitator får pause, når der er fælles oplæg og andre samlinger. I den innovative del er processen mere deltagerstyret og derfor mindre facilitatorkrævende. Et forslag kunne være at halvere antallet af facilitatorer, når man kommer til den innovative del og i en større grad lade gruppen arbejde selv. Grupperne har ikke nødvendigvis brug for lige meget støtte. Ud over den essentielle proces initialisering har facilitator en motiverende rolle. Facilitator fjerner uhensigtsmæssige sten på vejen og giver optimale betingelser for kun at fokusere på opgaven. Det kan være praktiske opgaver som at hente papir, men også at hente kaffe, snacks og forplejning. Idéboks Det er vigtigt at have én facilitator pr. gruppe. Facilitatorerne er sat grundigt ind i programmet og metoder forud for campen. I løbet af campen kalder camplederen facilitatorer sammen til fælles korte møder, hvor status og næste proces forklares. 14 organisering

17 TO DO liste: Aftale antal og varighed for facilitatorer Finde potentielle facilitatorer Aftale honorering af facilitatorer Afholde formøde med instruktion af facilitatorer Bestille forplejning og indkvartering af facilitatorer Modtagelse og materialeudveksling på campen Løbende kontakt efter hvert fællesoplæg på campen Evaluering med facilitatorer 2.3: Eksterne parters rolle Leverer problemstilling Det er meget motiverende for deltagerne, at campopgaven er autentisk og stilles direkte af problemejeren. Det være sig en reel, skrinlagt eller tænkt udviklingsopgave. Et sådant realistisk og velmotiveret problemfelt vil kunne løfte processen med både energi og motivation. Det er ikke altid, at virksomheder vil lufte udviklingsopgaver, men man kan ofte få virksomheder til at samarbejde om mere åbne problemstillinger. Eksperter Et inspirerende oplæg fra en ekstern person kan ligeledes løfte processen. Erfaringer med foredrag (30 40 minutter), enten fokuseret på udviklingen i en bestemt målgruppes adfærd eller bringende et specifikt teknologisk emne på banen, er gode. Det er godt, hvis oplægget kan provokere eller i det mindste vække nye tankemønstre. Det er selvfølgelig nødvendigt at finde et foredrag, som sætter lidt kant på emnet, som er helt aktuelt eller er helt anderledes rent fagligt end det, deltagerne kender til i forvejen. Man kunne for eksempel få en branchevant møbelforhandler til at fortælle om vilde trends inden for fremtidens boligbyggeri og boligindretning. Man skal dog være opmærksom på, at et fagligt oplæg kan komme til at virke mønsterskabende for deltagerne, så de vil få idéer, der ligner dem, som blev præsenteret i oplægget. Oplægget skal derfor helst være bredt og pege i mange retninger eller ligge efter den kreative fase. 15 organisering

18 Professionelle hjælpere Hvis det er muligt at tilknytte en eller flere tegnere/grafikere, kan det, især i den innovative del, være meget udviklende og motiverende. Når deltagerne deltager i den formgivende proces, opstår der en række nødvendige spørgsmål, som er meget givtige at få svar på. Dette giver dybde i idéerne. Desuden er en visualisering ekstrem vigtig, når idéerne senere skal præsenteres. Hvis ikke der er ressourcer til en tegner, kan modelmaterialer, tegneredskaber, digitalt kamera og video samt evt. scannere være med til at visualisere/produktudvikle. Idéboks En professionel fotograf kunne tage billeder løbende gennem campens forskellige faser. Gruppebilleder er desuden med til at højne korpsånden. Billederne kan med god virkning vises løbende på campen inden instruktion m.v. Efterfølgende kan de bruges til intern eller ekstern PR. I mangel af ressourcer kan man ofte få en campleder eller facilitator til at tage nogle billeder. Den efterfølgende distribution til deltagerne og andre interesserede giver oplevelsen længere levetid. Deltagerne vil få snakket camp, hver gang billederne vises til kolleger og andre. Evaluator Ved at have et dommerpanel, som idéerne afslutningsvis skal præsenteres for, skaber man en god afslutning for de hårdtarbejdende deltagere. Det er motiverende, at ens bestræbelser bliver vurderet og måske præmieret. Ved at sammensætte et kompetent dommerpanel skabes et yderligere pres for, at deltagerne præsterer deres bedste. Deltagerne vil sideløbende oparbejde en kamp om æren, og dette vil i forening blive forløst i finalen. Det er vigtigt at få fat i nogle gode evaluatorer. Gerne beslutningstagere fra egen organisation eller problemejerne. Helt optimalt 2-3 stykker spredt på kompetencer. Hvis campen er øvelsesrelateret, så gerne eksterne partnere (fx beslutningstagere i marketing og organisationsfunktioner). De har strategisk indsigt, men er også gode til at vurdere det rent præsentationstekniske. Gode er også bankfolk, som har nemt ved at vurdere nye forretningstiltag. Evt. en skøn forening af disse. 16 organisering

19 TO DO liste: Finde passende emner som eksterne parter Invitere eller adspørge disse interessante eksterne partnere Takke for deltagelse og tjekke, om de ønsker forplejning Evt. bestille ekstra forplejning Anskaffe gaver eller honorarbetaling Indpasse den eksterne partner i programmet Arrangere ordentlig modtagelse og instruktion på campen Præsentation og tak for deltagelse samt overrækkelse af gave Mail sendes efterfølgende med tak for deltagelse 2.4: Udvælgelse af deltagere Deltagerne vælges ud fra princippet om diversitet. Vi skal have sammensat grupper med forskellige individer, der bidrager med forskellige faglige og personlige kompetencer. Hermed undgås vanetænkning, og bredest mulig nytænkning opnås. Under de enkelte øvelser i den kreative proces arbejdes der enten individuelt, to og to eller i mindre grupper. I processens innovative del kan der være behov for specifikke fagligheder til at løfte de mere analyserende opgaver, og her er det stadig vigtigt at sikre en faglig bredde. Desuden er det vigtigt at skille bekendte ad for at undgå vanetænkning. For at udnytte den faglige diversitet blandt deltagerne er det en god idé at sammensætte grupper på 6-8 personer på tværs af kompetencer, fag og afdelinger. Der skal selvfølgelig skeles lidt til kønsfordelingen af hensyn til at få indkvarteringsplanerne til at gå op. Idéboks Det er givtigt at sammensætte deltagere med forskellige baggrunde/kompetencer på en camp. Endvidere kan det være gavnligt at få hjælp til visualiseringen af idéerne fra grafikere, designere eller mennesker med andre kreative baggrunde. 17 organisering

20 Deltagerne bør vælge, om de vil deltage i campen, eller måske ligefrem ansøge om at deltage. Det er stort bare at få lov til at deltage. En ufokuseret deltager, der i virkeligheden hellere ville være et andet sted, er ødelæggende for processen. Mens en interesseret deltager omvendt er positiv for processen. Vi skal sikre, at alle interesserede bliver tilbudt at deltage i campen, således at vi har et bredt funderet deltagerfelt. For at udnytte diversiteten optimalt er det helt essentielt at få deltagerne grupperet med meget forskellige faglige og personlige kompetencer. TO DO liste: Aftale, hvilke faggrupper der skal med Aftale, hvorledes kendskabet til campen bliver udbredt blandt potentielle deltagere Udfærdige invitationsmateriale og anden markedsføring Aftale, hvorledes tilmeldinger indsamles og opfølges Lave de ønskede grupperinger eller aftale, hvorledes de opstår under processen Lave oversigt med grupper og indkvartering til brug for facilitatorer 2.5: Valg af lokalitet Det er vigtigt, at campen afholdes uden for vante omgivelser, både for at bryde vaner og for at holde fokus på campens opgaver. Man kan med fordel bruge kursus-, idræts- og fritidscentre eller højskoler, både af økonomiske årsager, men også af praktiske. Feriehytter/lejligheder fungerer både som gruppearbejdsrum og overnatning. Lad evt. deltagerne selv stå for dele af forplejningen. Hvis campen foregår på højskole, hotel eller lignende, kræver det et gruppearbejdsrum pr. gruppe. Desuden kræves et stort plenumrum, hvor alle deltagere skal kunne sidde, fx en gymnastiksal, et stort mødelokale eller en teatersal. Lokalet bruges ved idégenerering, fælles oplæg og diverse præsentationer. 18 organisering

21 Idéboks Afspilning af musik, inden kursisterne samles, skaber positiv stemning og hermed energi - et godt eksempel på, at det er muligt med små tiltag at hygge om og motivere kursisterne. Kan camplederen finde passende musik, der er innovativ eller rummer en historie om musikalsk nytænkning, er det ekstra godt. Det er en god idé at gøre meget ud af forplejningen. Der forlanges fokus fra deltagerne næsten i døgndrift. Så må der gives noget igen. Ud over måltider indbefatter det vand og frugt og evt. eftermiddagskaffe/-kage ved samlingerne. Facilitatorerne kan evt. troppe op i hytterne med snacks om eftermiddagen og aftenen. Erfaringen siger, at det er en stor succes at servere lidt mad om aftenen eller som natmad. Ligeledes vil en flaske vin eller en øl kunne gøre underværker hos lidt trætte deltagere. Det sociale aspekt er meget vigtigt for målopfyldelsen. Pas på med vin/øl, hvis deltagerne kender hinanden inden campen. TO DO liste: Finde egnede steder til afholdelse af campen Aftale antal deltagere og grupper Aftale og tjekke indkvartering og møderum samt tjek ind og tjek ud Aftale niveau af forplejning Aftale UV-udstyr, internet, kontorfaciliteter m.v. Justere tidsplan og deltagere ved ankomst og løbende under campen 2.6: Valg af varighed Valg af varighed er naturligvis bestemt af ressourcer til rådighed. Ét døgn er i sagens natur mindre ressourcekrævende end to døgn osv. Erfaringen viser, at en god idégenerering ofte tager en hel dag. Skal der arbejdes med innovation og koncepter, skal varigheden af campen op på min. et døgn, helst to døgn. Og skal der tages spæde spadestik til en underbyggende forretningsplan, tager det min. en uge. Uanset længde på selve campen skal den altid ses som en begyndelse på anvendelse af kreative metoder og som opstart af nye projekter, som bliver viderebehandlet i organisationen. 19 organisering

22 TO DO liste: Aftale mål (hvor langt vil man gerne nå?) Ud fra et ressourcespørgsmål aftales varigheden Aftale tidspunkter Perioden skal indpasses øvrige drift i egen organisations 2.7: Finansiering Camps er klart mere ressourcekrævende end daglig drift. I forhold til intern mødeafholdelse og undervisning har vi her brug for ekstra planlægning, campledelse, indkvartering, forplejning og eksterne partnere. De konkrete omkostninger kan variere meget. 1 døgns camp for deltagere er set gennemført for mellem kr og Camplederens centrale rolle og erfaringsgrundlag gør vedkommende uundværlig og derfor værdifuld. Hvis ikke camplederen findes internt, kan vedkommende evt. lånes hos en samarbejdspartner. Der findes også enkelte konsulenter, der i samarbejde med egen organisation udfører rollen. Sidste mulighed kunne være at købe campen som en samlet pakke hos et managementbureau eller lignende. Det er den mest omkostningskrævende løsning. Enkelte videregående uddannelsesinstitutioner, herunder merkantile og teknologiske, udfører lignende ydelser på markedsvilkår. Facilitatorer kan ofte findes i egen organisation/hr-afdeling, især hvis campmetoden bruges jævnligt. Man kunne rekruttere tidligere campdeltagere som guider; her afholdes omkostningen af det normale lønbudget. Alternativt kunne studerende ved højere relevante uddannelser anvendes mod et relativt beskedent honorar. Non-profit organisationer og virksomheder kan med held få virksomheder til at møde op mod et beskedent vederlag. Anvender man leverandører, kunder eller andre samarbejdspartnere, kan man ofte honorere med et beskedent vederlag - fx kørsel og et par flasker vin. Uddannelsesinstitutioner og erhvervscentre entrerer ofte helt uden honorar pga. krav om udadvendt aktivitet. Ellers er det ofte muligt at støvsuge egen organisation for hjælpere i form af grafikere, teknikere og fotografer. Udvælgelse af deltagere er givet for de organisationer, der arbejder systematisk med udvikling. Her udvælges deltagerne fra udviklingsafdelingen eller de ad-hoc udvalg, der sidder på en given udviklingsopgave. For alle andre kan man benytte sig af eksisterende 20 organisering

CAMP GUIDE. Genvej til unikke idéer

CAMP GUIDE. Genvej til unikke idéer Af Mette Ullersted, Torben Bager, Ulrik Blom, Christian Byrge og Tommy Borg Larsen Redaktion og layout: Helene E. Pedersen CAMP GUIDE Genvej til unikke idéer CAMP GUIDE Genvej til unikke idéer Udgivet

Læs mere

Camp Guide Ullersted, Mette ; Bager, Torben; Blom, Ulrik; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Borg Larsen, Tommy

Camp Guide Ullersted, Mette ; Bager, Torben; Blom, Ulrik; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Borg Larsen, Tommy Aalborg Universitet Camp Guide Ullersted, Mette ; Bager, Torben; Blom, Ulrik; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Borg Larsen, Tommy Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk

Vej- og Trafiknetværket. Den Kreative Platform. Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Vej- og Trafiknetværket Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Kreativitet = Uhæmmet anvendelse af viden Kommunikation og samarbejde er bevidste og ubevidste vaner Adfærd

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Introduktion til Den Kreative Platform

Introduktion til Den Kreative Platform Introduktion til Den Kreative Platform Jonna Langeland Christensen jonnalc@socsci.aau.dk Forskningsgruppen for Uhæmmet Vidensanvendelse Aalborg Universitet Den Kreative Platform Kreativitet = Uhæmmet anvendelse

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

og skabe rammer for nytænkning.

og skabe rammer for nytænkning. VEJLEDNING Brug værktøjet til at skabe rammer. Innovation opstår, når vi kombinerer alle de gode ideer til, hvordan vi bedst muligt løser arbejdspladsens kerneopgave. Kom godt fra start ved i fællesskab

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion.

Det Fælles Uddannelseshus. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse. dgi.dk/skydning og skytteunion. Vil du hjælpe andre med at nå deres mål? Ta en træner- eller hjælpetræneruddannelse dgi.dk/skydning og skytteunion.dk DGI Skydning & Dansk Skytte Union uddannelse, september 2014 Udgivet af: DGI Skydning

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder

uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder uddannelsen Bliv en bedre sparingspartner for dine kunder - der bidrager aktivt til at optimere udbyttet af dine kunders møder Få nye værktøjer, viden, inspiration og ideer - der styrker produktudvikling

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

AØ Innovation Camp2010

AØ Innovation Camp2010 AØ Innovation Camp2010 Skole/funktioner Deltagende elever Procesledere/fotografer /support/inspiratorer/opdragsgivere Grindsted 8 Martha Voss (sygemeldt) martha.voss@grindls.dk Bygholm 20 Kurt Storm Sara

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

DI S INNOVATIONSuddannelse

DI S INNOVATIONSuddannelse INNOVATION DI S INNOVATIONSuddannelse Bliv bedre til at skabe innovative produkter og lede innovative processer 2 DI S INNOVATIONSUDDANNELSE SKAB FORSPRING MED DINE innovative processer OG ledelseskompetencer

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Vækstfabrikkernes Videnmoduler

Vækstfabrikkernes Videnmoduler Vækstfabrikkernes Videnmoduler Videnmodul 1: Strategi Hvordan får jeg overblik over mit forretningsgrundlag? Underviser: Ekstern lektor, konsulent Lone Samuelsson Undervisningsforløb: 3 x 4 timer Formål

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen!

Kursus i brugerinddragelse Workshop B. Velkommen! Kursus i brugerinddragelse Workshop B Velkommen! Innovationsprocessen DAG 1 DAG 2 DA G 3 Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces Divergent proces Konvergent proces En o p

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere