Asfæriske kontaktlinser hvad er fakta?

Transkript

1 FAGLIGT STOF 34 Asfæriske kontaktlinser hvad er fakta? Denne artikel ser på brugen af asfæriske kontaktlinser og gennemgår sammenligninger af asfæriske og sfæriske linsers funktion samt hvordan aberrationer varierer med akkommodation og blinkninger. Dr. Trusit Dave Indledning Der er en voksende interesse for kontaktlinser, som korrigerer parametre ud over sfære og cylinder og reducerer optisk uskarphed. Egentlig kræver dette, at der specialfremstilles synskorrigerende kontaktlinser til hver kunde. Den høje pris er på nuværende tidspunkt en af de største forhindringer for, at dette kan omsættes i praksis. Men også andre faktorer, såsom fremstillingsprocessen og produktionstiden, blokerer for, at linser som disse kan leveres. For at producere linser på et kommercielt gangbart niveau har nogle producenter benyttet sig af et populationsgennemsnit af de aberrationer, som forekommer i normalbefolkningen, til at fremstille linser, som i en forudbestemt grad menes at kunne korrigere sfæriske aberrationer. Denne artikel har som målsætning at give kontaktlinseoptikeren lidt perspektiv på behovet for korrigering af sfæriske aberrationer samt desuden at vurdere, hvilken indvirkning en sådan korrigering skulle kunne have. Den gennemgår studier, som har vurderet aberrationer i normalpopulationen, og hvordan disse aberrationer forandres over tid. Vi vil også se nærmere på, hvad den enkelte optiker kan gøre for at forbedre synskvaliteten hos sine kontaktlinsepatienter. Artiklen undersøger desuden, om bløde asfæriske kontaktlinser kan give en bedre synsfunktion end deres sfæriske pendanter. målinger måles de absolutte værdier på koefficienterne for Zernike-termerne. Koefficienterne repræsenterer de individuelle benævnelser på komplekse matematiske formler (Zernike-polynomier), som definerer øjets intrikate optiske egenskaber. 4 De beskriver størrelsen på Zernike-polynomierne sfære, cylinder, koma, sfærisk aberration og mange flere deskriptorer, som samlet definerer de unikke egenskaber for et menneskeligt øjes optiske fingeraftryk. Dette svarer omtrent til en parameter, som kaldes RMS-bølgefrontsfejl (hvor RMS står for Root Mean Square). I studiet målte Porter aberrationerne ved en pupildiameter på 5,7 mm. Hvert studie, som måler optiske aberrationer, skal definere den pupilstørrelse, målingerne foretages ved, eftersom aberrationerne øges med pupilstørrelsen. Figur 1 viser den aberrationsvariation, som Porter og hans kolleger målte. Figuren viser, at sfære og cylinder er de parametre, der bidrager mest til optisk uskarphed, hvor 93 procent af øjets RMS-bølgefrontsfejl udelukkende kan tilskrives ukorrigeret sfære og cylinder ved en pupilstørrelse på 5,7 mm. Konklusion: Sfære og cylinder tegner sig for omkring 93 % af aberrationerne. Figur 1 viser også variationen af højere ordens-aberrationer (aberrationer ud over sfære og cylinder) i normalpopulationen. Den viser, at med stigende højere orden mindskes bidraget til normale, raske øjnes totale bølgefrontsfejl. Man ser også, at den højere ordens-aberration, der har størst indvirkning på øjnenes totale RMS-bølgefrontsfejl, er den 12. Zernike-term, som normalt benævnes sfærisk aberration. Konklusion: Af alle højere ordens-aberrationer er sfærisk aberration den, der bidrager mest til forringet optisk billedkvalitet. Zernike-term 3 5 (i ANSI-enheder) repræsenterer sfæriske og cylindriske komponenter. Zernike-term 12 er Aberrationer i normale øjne Der er gennemført flere studier med henblik på at kortlægge forskellige optiske aberrationer i en normalpopulation. 1,2,3 En af de mest citerede artikler beskriver det studie, som blev gennemført af Porter m.fl. 1, hvor 109 normale individer mellem 21 og 65 år med en refraktion, som varierede mellem +6 D og 12 D, og en astigmatisme på op til 3 DC fik målt deres aberrationer. I disse Figur 1: Fordeling af middelværdien af den absolutte bølgefrontsfejl for hver Zerniketerm (op til 5. orden)

2 Zernike-benævnelsen på sfærisk aberration. Efter Porter et al 1. Konklusion: Korrekt korrigering af sfære OG cylinder er meget vigtigt, inden man overvejer korrigering af højere ordensaberrationer i øjet. FAGLIGT STOF 35 Porter m.fl. vurderede desuden den gennemsnitlige forekomst af højere ordensaberrationer i normalpopulationen. Figur 2 viser, at hos de 109 individer, som indgik i studiet, var middelværdien af højere ordens-aberrationer tæt på nul for alle komponenter med undtagelse af Zernike-komponenten sfærisk aberration. Højere ordens-aberrationer varierer signifikant fra individ til individ, men er i gennemsnit tæt på nul set over hele populationen. Den eneste højere ordensaberration, der konsekvent udviser en positiv værdi i en normalpopulation, er sfærisk aberration. Figur 2: Gennemsnitsværdien af Zernike-termer hos 109 individer i studiet af Porter m.fl. 1 Konklusion: I en normalpopulation har sfærisk aberration en positiv værdi på 0,1±0,1 μm ved en pupilstørrelse på 6 mm. 2,5,6 Man kan derfor argumentere for, at næste parameter, som kontaktlinser skal kunne korrigere (efter sfærisk og cylindrisk korrigering), er sfærisk aberration. Hævdes dette, må man tage hensyn til, at den sfæriske aberration i en population varierer (selvom den for det meste har en positiv værdi) og følger en normalfordeling med toppen ved cirka 0,1±0,1 μm ved en pupilstørrelse på 6 mm. 2,5,6 Som optikere er vi mere vant til at forstå uskarphed, når den udtrykkes i dioptrier, som er det primære mål for defokusering ved rutinemæssig refraktionering. Som en grov vejledning svarer 0,1 m RMS Zernike sfærisk aberration til 0,12 dioptrier ved en pupilstørrelse på 6mm! Figur 3: Hornhindens udplaning mod periferien Konklusion: Den gennemsnitlige sfæriske aberration i normale øjne svarer til omkring 0,12 D sfærisk defokusering. For en dybdegående forklaring af Zernike-polynomier anbefaler forfatteren stærkt en udmærket artikel af Charman om Zernike-polynomier og bølgefrontsaberrationer. 7 Kompensation i hornhinden og øjets linse Mange videnskabelige studier har vist, at hornhinden har form som en ellipse, der progressivt planer ud mod periferien (figur 3). Dens form mindsker markant niveauet på den positive sfæriske aberration i hornhinden sammenlignet med en sfærisk hornhinde. Men den sfæriske Figur 4: Simuleret strålegang for en linse med sfærisk aberration.

3 FAGLIGT STOF 36 aberration i hornhinden er alligevel positiv. 8 Derimod er den sfæriske aberration i hele øjet mindre end den sfæriske aberration i hornhinden alene. Dette tyder på, at øjets linse kan bidrage til en partiel korrigering af hornhindens sfæriske aberration. Artal 9 med kolleger undersøgte forholdet mellem hornhinden og øjets linse. Hos den undersøgte population, som bestod af 57 individer med myopi og 16 med hyperopi, fandt de belæg for kompenserende aberrationer i øjets linse, som på en effektiv måde mindskede den aberration, der blev induceret af hornhinden. Konklusion: Hornhinden og linsen interagerer for at mindske den totale aberration i øjet. Sfærisk aberration og korrigering af denne En sfærisk aberration indtræffer normalt ved sfæriske flader, hvor stråler, som er parallelle med, men på forskellig afstand fra den optiske aksel, ikke konvergerer til samme punkt (figur 4). Dette resulterer i diffus cirkulær uskarphed rundt omkring punktkilder. Strålerne længst væk fra den optiske aksel udviser en overrefraktion sammenlignet med strålerne nærmest akslen, hvilket fører til en positiv sfærisk aberration. I en enkelt linse kan den sfæriske aberration minimeres ved at ændre linsens form. Ved at ændre fladernes kurvatur ved hjælp af asfæriske kurver kan kompensationen af den refraktive effekt i linsens yderkanter optimeres. I tidens løb har producenterne benyttet to fremgangsmåder til at korrigere den sfæriske aberration i kontaktlinser. Fremgangsmåde 1 Den første indebærer at forsøge at korrigere den sfæriske aberration i sfæriske, bløde kontaktlinser med høje styrker. Løsningen har været at producere en kontaktlinse med en asfærisk frontflade, som minimerer den sfæriske aberration, der induceres af kontaktlinsens styrke (for eksempel Frequency 55 Aspheric fra Coopervision). Fremgangsmåde 2 Den anden metode indebærer, at man korrigerer den sfæriske aberration i kontaktlinsen og den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet (for eksempel PureVision fra Bausch & Lomb). Der findes et antal asfæriske kontaktlinser, som menes at kunne give forbedret synsskarphed sammenlignet med deres sfæriske modstykker. Inden vi vur_derer de publicerede data fra studier, som sammenligner asfæriske og sfæriske kontaktlinser på brugernes øjne, kan vi spekulere lidt over, hvad der sker med den sfæriske aberration i en sfærisk blød kontaktlinse, når linsen sættes på øjet. Sfæriske bløde linser på virkelige øjne hvad sker der? Sfæriske bløde kontaktlinser inducerer sfærisk aberration i LUFT. Hvis linsens styrke er positiv, induceres en positiv sfærisk aberration og, modsat, hvis styrken er negativ, induceres en negativ sfærisk aberration. Dette stemmer, hvis målingerne udføres på bløde sfæriske linser i luft. Men når bløde sfæriske linser placeres på en asfærisk hornhinde, tilpasser de sig efter hornhindens asfæriske form. Cox 10 har vist, at på grund af bløde linsers fleksibilitet er den sfæriske aberration, som induceres af linsen, ubetydelig for linsestyrker mellem +3 D og -6 D ved en pupildiameter på 6 mm. Det er værd at bemærke, at pupilstørrelsen på 6 mm anvendes som reference. Eftersom de fleste patienters pupil er mindre end 6 mm ved fotopiske og muligvis også ved mesopiske lysforhold, er effekten af sfærisk aberration i sig selv ubetydelig i et endnu bredere linsestyrkeinterval. Asfærisk optik skulle være velegnet ved høje positive styrker, især hos individer med afaki, men for de allerfleste sfæriske linsestyrker (6 mm pupil) viser Cox s studie, at en asfærisk frontflade kun gør en lille forskel for den sfæriske aberration, som induceres af bløde kontaktlinser. Så er det virkelig nødvendigt at overveje korrigering af sfærisk aberration i et normalt, rask øje? Optiske funktioner hos sfæriske og asfæriske bløde kontaktlinser I de seneste år har man kunnet få asfæriske kontaktlinser, og man har hævdet, at disse minimerer aberrationer og forbedrer synsfunktionen. I et nyligt publiceret studie af Lindskoog Petterson m.fl. 11 blev effekten af Zernike sfærisk aberration med forskellige kommercielt tilgængelige kontaktlinser med eller uden aberrationskontrol vurderet. De sammenlignede den sfæriske aberration i øjnene alene, i øjne med sfæriske hydrogel-endagslinser (CIBA Focus Dailies ) og i øjne med en linse udformet til at korrigere aberrationer (Definition AC Everyday, Optical Connection). Da de to grupper, der brugte linser, blev sammenlignet, blev der påvist en statistisk signifikant forskel med hensyn til den sfæriske aberration. Det var overraskende, at den tilbageværende sfæriske aberration var mindre med den sfæriske linse end med den aberrationskontrollerende linse. I sig selv inducerede den aberrationskontrollerende linse signifikant højere negativ sfærisk aberration. I en anden del af studiet blev forandringen i målt sfærisk aberration hos en asfærisk silikonehydrogel-linse (PureVision, Bausch & Lomb, udformet til at mindske sfærisk aberration i linsen og øjet sammen) sammenlignet med den sfæriske aberration i øjet uden en kontaktlinse. Resultaterne viste, at den aberrationskontrollerende linse overkorrigerede den sfæriske aberration, som skiftede til en gennemsnitligt negativ værdi. PureVision hævdes at korrigere den sfæriske aberration med 0,15 μm (ved pupiller på 6 mm). I Lindskoog Pettersons studie blev den sfæriske aberration korrigeret med gennemsnitligt 0,19 μm ved pupiller på 6 mm. Det er interessant at bemærke, at i deres gruppe havde samtlige individer myopi, og derfor kan de effekter, der blev forårsaget af linsens fleksibilitet, muligvis have induceret en overkorrigering af den sfæriske aberration. Forfatterne anbefaler, at man måler aberrationerne hos patienter, der bruger disse kontaktlinser, for at vurdere deres effekter på individniveau. Dette er dog ikke altid muligt, eftersom et aberrometer ikke sædvanligvis indgår i en optikers standardudstyr. I et andet studie af Efron m.fl. 12 sammenlignede man sfæriske og asfæriske kontaktlinser (Biomedics 55 og Biomedics 55 Evolution, Cooper- Vision) med hensyn til Zernike sfærisk aberration og synsskarphed ved høj og lav kontrast. Man fandt ingen signifikante forskelle mellem de sfæriske og de asfæriske linser hos 10 forsøgspersoner, som brugte linser med -2 D og -5 D, under hverken mesopiske eller fotopiske lysforhold. Aberrationsmålingerne blev tilpasset efter den mindste pupilstørrelse hos de testede personer, eftersom man ikke udførte nogen pupiludvidelse. Sammenligningerne af Zernike-aberration blev således foretaget ved en pupilstørrelse på 3,2 mm for linsen med -2 D ved fotopiske forhold og 3,8 mm ved mesopiske forhold. For de personer, der brugte linsen med -5 D, blev målingerne tilpasset en pupilstørrelse på 3,3 mm for fotopiske forhold og 4,7 mm for mesopiske lysforhold. Selvom dette ikke viser, hvilken indvirkning aberrationen har ved den normalt citerede pupilstørrelse på 6 mm, repræsenterer det det aberrationsniveau, som man møder i det virkelige liv og understreger, at den asfæriske linse ikke forbedrede synsskarpheden, aberrationskontrollen eller personens testresultat, når den blev sammenlignet

4 med en tilsvarende blød linse. Disse resultater bekræfter arbejdet udført af Cox 10, som konstaterer, at ved pupilstørrelser op til 6 mm vil korrigering af sfærisk aberration hverken gøre til eller fra for linsestyrker mellem +3 D og -6 D hos normale, raske øjne. Konklusion: Kliniske studier bekræfter teoretiske beregninger. Korrigering af sfærisk aberration i normale, raske øjne ved hjælp af asfæriske linser giver ingen signifikant mindskning af den sfæriske aberration (for sfæriske styrker mellem +3 D og -6 D). Asfæriske linser kan give personer med kraftig hyperopi fordele. Man bør også have i erindring, at indtil videre har diskussionerne kun drejet sig om aberrationerne i pupilplanet, som opstår fra et fokuspunkt centreret i fovea. Effekten på den perifere synskvalitet (dvs. uden for fovea) er ikke blevet iagttaget i nogen af de ovenstående diskussioner. Funktion hos asfæriske kontaktlinser til korrigering af astigmatisme i lav grad Optikere angiver af og til korrigering af en lille astigmatisme som anledning til at ordinere asfæriske kontaktlinser. Morgan m.fl. undersøgte synsfunktionen ved brug af en asfærisk blød kontaktlinse (Frequency Aspheric, Cooper vision), ved brug af en blød torisk kontaktlinse (SofLens 66 Toric, Bausch & Lomb) og ved korrigering ved hjælp af briller hos en gruppe forsøgspersoner med astigmatisme i lav grad (en cylinder på 0,75 eller 1,00 DC). Ved små pupilstørrelser var forskellen i synsskarphed lille, både ved høj og lav kontrast, med de tre forskellige refraktionskorrigerende alternativer. Ved større pupiller var synsfunktionen derimod signifikant bedre med de toriske bløde kontaktlinser og brillerne sammenlignet med de asfæriske kontaktlinser (med en halv række eller mere). stande på lang afstand. Et øje helt uden aberration ville få genstande, der betragtes på lang afstand, til at fremstå knivskarpt, mens genstande, der betragtes på nærmere afstand, ville fremstå mere uskarpe. Positiv sfærisk aberration (ligesom små pupiller) øger øjets dybdeskarphed og mindsker derfor i nogen grad det uskarpe indtryk af genstande, der befinder sig nærmere end de genstande, man betragter på lang afstand. Der er altså nogen logik i det faktum, at øjet har en vis positiv sfærisk aberration på +0,1 um. De optikere, som måske ikke er enige i de ovenstående påstande, og som fremhæver de fordele i form af bedre skarphed på lang afstand, der opnås ved at korrigere den populationsgennemsnitlige sfæriske aberration i kontaktlinser (eller på anden måde), kan tænke lidt over, hvordan akkommodation og alder påvirker sfærisk aberration. Studier har påvist komplekse aberrationsforandringer med stigende akkommodation, i de fleste tilfælde mindskes øjets sfæriske aberration og er i gennemsnit nul, når akkommodationen er 3-4 dioptrier Der er to ting, man bør være opmærksom på her. For det første, hvis den sfæriske aberration korrigeres i et øje, korrigeres den kun for én afstand. Når patienten akkommoderer, foreligger der igen en sfærisk aberration, men den har nu en negativ værdi (eftersom akkommodationen inducerer en negativ sfærisk aberration). For det andet, hvis man fæster opmærksomheden ved, at positiv sfærisk aberration mindsker dybdeskarpheden ved fokus på nært hold (genstande, der betragtes på afstand, opleves som mere uskarpe), er det faktum at øjets linse under akkommodationen øger sin negative sfæriske aberration, så at den totale sfæriske aberration i øjet er meget lille eller nul, et udmærket eksempel på øjets optiske robusthed. En anden grund til, at det måske ikke er gavnligt at korrigere sfærisk aberration i normalpopulationen, blev opdaget, da man så på variationen af den sfæriske aberration hos forskellige aldersgrupper. Fujikado m.fl. 17 viste, at højere ordens-aberrationer øges med alderen, hvilket primært skyldes forandringer i øjets linse. Mere specifikt øges den positive sfæriske aberration med alderen. Igen er dette en optisk fordel, eftersom man med alderen får tendens til presbyopi. Mange multifokale kontaktlinser og intraokulære linser forsøger faktisk at udnytte fordelene ved positiv sfærisk FAGLIGT STOF 37 Sfærisk aberration ændres med akkommodation og alder Indtil videre har vi vist, at hos en normalpopulation er det hornhinden, som inducerer den største aberration, men at totalt set er de enkelte højere ordensaberrationer i øjet mere eller mindre nul bortset fra sfærisk aberration, som gennemgående er positiv (middelværdi 0,1 um). Hvilke fordele for øjet kan der være ved at have en vis sfærisk aberration, og hvordan påvirker akkommodation sfærisk aberration i øjet? Den vigtigste indvirkning af positiv sfærisk aberration skulle være øget skarphedsdybde, når man betragter gen-

5 FAGLIGT STOF 38 aberration i et forsøg på at korrigere synet på både nært og langt hold. Konklusion: Sfærisk aberration i øjet er ikke statisk. Akkommodation inducerer en relativt negativ sfærisk aberration. Normalt mindskes den sfæriske aberration under akkommodation. Tilfældig variation i højere ordensaberrationer Øjet er et biologisk væv, og tårer og blinkninger påvirker målinger og variationen i de okulære aberrationer. Bristninger i tårefilmen inducerer signifikante aberrationer i øjet (figur 5). Koh m.fl. 18 viste, at højere ordens-aberrationer var 44 % højere, efter bristning af tårefilmen sammenlignet med før, i øjnene hos 20 normale individer. I et andet særligt interessant studie målte Koh m.fl. 19 højere ordens-aberrationer hos 15 personer uden kontaktlinser og 15 symptomatiske kontaktlinsebrugere (personerne klagede over tørhed, uskarphed, fluktuerende syn og brug af smørende dråber). Der blev udført sekventielle målinger af højere ordensaberrationer ved hjælp af et aberrometer hvert sekund i 60 sekunder. Forsøgspersonerne fik instruktioner om at blinke hvert 10. sekund. For begge grupper blev der gennemført aberrometrimålinger to gange, hvor de brugte to forskellige hydrogel-endagslinser, 1 DAY ACUVUE og 1 DAY ACUVUE MOIST (Johnson & Johnson Vision Care). Den største forskel mellem disse linser er, at i Moist-linsen tilføres et fugtighedsgivende stof (PVP) ind i matricen hos linsematerialet etafilcon A. Koh m.fl. 18 viste, at højere ordens-aberrationer var signifikant mindre med 1 DAY ACUVUE MOIST i gruppen med symptomatiske kontaktlinsebrugere. Desuden fandt de ved konvertering af aberrometridataene til to andre måleværdier (fluktuationsindeks (FI) og stabilitetsindeks (SI)), at disse måleværdier varierede mindre hos både personer uden kontaktlinser og symptomatiske kontaktlinsebrugere med 1 DAY ACUVUE MOIST sammenlignet med 1 DAY ACUVUE (tabel 1). Konklusionen på dette er således, at PVP i linsen reducerer variationer i synskvaliteten. Hos de patienter, som ikke bruger endagslinser, er belægninger på kontaktlinsen desuden et stort problem, som yderligere mindsker tiden til tårefilmens bristning. Optikere bør derfor være meget opmærksomme på patienternes synssymptomer og på tårefilmens kvalitet på linseoverfladen. Standardspørgsmål om synskvaliteten efter indsættelse, ved slutningen af dagen og ved slutningen af et linsepars brugsperiode vil skærpe optikernes fokus på problemer med synskvaliteten. At skifte linser oftere eller at skifte til linser med bedre modtagelighed over for væde (såsom linser med et indre fugtighedsgivende stof i linsematerialet) forbedrer normalt synskvaliteten og modvirker desuden dårlig komfort og tørre øjne. Konklusion: Tårefilmens stabilitet har stor betydning for synskvaliteten. Dårlig stabilitet i tårefilmen øger højere ordens-aberrationer med 44 %. Det er påvist, at kontaktlinser, som indeholder PVP i linsematricen, giver mindre højere ordens-aberrationer. Hvordan får brugere af bløde kontaktlinser et bedre syn? Som optikere er det vores opgave at sørge for, at vores kontaktlinsepatienter altid ser klart. Denne artikel har beskrevet, hvordan de eksisterende asfæriske bløde linser er udformet til at minimere aberrationer og forbedre synsfunktionen hos en gennemsnitlig person. Men eftersom patienterne er forskellige, hvad angår for eksempel øjenform, pupilstørrelse, refraktion, akkommodation og tårefilm, varierer aberrationerne i høj grad. Det er derfor ikke sikkert, at et specifikt gennemsnitligt design forbedrer synsfunktionen for patienter, som ikke er gennemsnitlige, og det kan tilmed forringe den hos nogle patienter. Forskningen har hidtil vist, at linser, som kontrollerer sfærisk aberration, tilsyneladende giver en begrænset forbedring af synsfunktionen hos de fleste af vores kontaktlinsebrugere. Også selvom de for et fåtal af patienter med højere dioptristyrker eller med større pupiller kan medføre visse fordele. Der findes yderligere foranstaltninger, Figur 5: Bristning af tårefilmen. De mørke områder viser, hvor tårerne ikke væder hornhinden. Tabel 1: Nøgleresultater fra Koh m.fl. 19 vedrørende højereordens-aberrationer hos kontaktlinsebrugere Totale højere ordensaberrationer (RMS, um) 1 DAY ACUVUE 1 DAY ACUVUE MOIST P-værdi (parret t-test) FI (fluktuationsindeks) 1 DAY ACUVUE 1 DAY ACUVUE MOIST P-værdi (parret t-test) SI (stabilitetsindeks) 1 DAY ACUVUE 1 DAY ACUVUE Moist P-værdi (parret t-test) Gruppe uden kontaktlinser 0,163 ± 0,065 0,144 ± 0,050 0,109 0,031 ± 0,034 0,021 ± 0,028 0,018 (signifikant) 0,005 ± 0,009 0,002 ± 0,005 0,062 Symptomatiske linsebrugere 0,242 ± 0,157 0,140 ± 0,037 0,013 (signifikant) 0,087 ± 0,104 0,018 ± 0,010 0,014 (signifikant) 0,024 ± 0,034 0,002 ± 0,003 0,019 (signifikant) som kan træffes for at give patienterne den bedst mulige hjælp ud fra et synskvalitetsmæssigt perspektiv (tabel 2). Sammenfatning Flere studier har vist, at den gennemsnitlige sfæriske aberration i øjet er omkring 0,1 um. Det svarer til en lille optisk uskarphed udtrykt i dioptrienheder. Det er vigtigere at tage hensyn til sfærisk aberration, når kraftige refraktionsfejl skal korrigeres, især ved hypermetropi. Det afhænger af det ønskede niveau af positiv sfærisk aberration, som opstår i den korrigerende kontaktlinse i sådanne tilfælde. Normalt påvirker sfærisk aberration ikke den optiske skarphed for linsestyrker mellem +3 D og -6 D ved pupiller med en bredde på 6 mm. Ved mindre pupiller bliver dette interval desuden endnu bredere. At bruge asfæriske kontaktlinser til at mindske højere ordens-aberrationer giver for øjeblikket sandsynligvis ikke nogen forbedret synsfunktion hos de allerfleste kontaktlinsebrugere.

6 Tabel 2 yderligere foranstaltninger med henblik på at maksimere synskvaliteten hos patienter med bløde kontaktlinser 1. Grundig korrigering af sfære og cylinder. a. Korrigere astigmatisme i lav grad med bløde toriske linser. 2. Ved store refraktionsfejl kan sfærisk aberration bidrage til et mere uskarpt syn, især hos patienter med store pupiller. Bemærk, at aktuelt er det ikke påvist, at linser, som er udformet til at korrigere sfærisk aberration, giver bedre synsfunktion end konventionelle sfæriske linser. 3. Vær opmærksom på faktorer som linsebevægelse, centrering og rotation, som kan have stor betydning for synskvaliteten, især ved højere styrker. 4. Undersøg patientsymptomer med henblik på synskvalitet a. Stil detaljerede spørgsmål som: Hvordan vurderer du graden af din synskvalitet? (gradueringer er meget anvendelige i disse sammenhænge). b. Undersøg hvornår, fx sidst på dagen, foran computeren, i de sidste dage før et linseskift osv. 5. Vurdér øjenlågsrandene og tårehinden (inklusive bristningstiden for tårefilmen på linseoverfladen). Højere ordens-aberrationer påvirkes i høj grad af dårlig tårekvalitet. 6. Undersøg, om der forekommer linsebelægninger dette fører til et uskarpt syn og øger højere ordens-aberrationer. Mange patienter angiver, at synet er bedre efter en blinkning. 7. Vær opmærksom på følgende alternativer: a. Hvis synsskarpheden mindskes, inden linserne skiftes, bør linserne skiftes oftere, fx endagslinser. b. Hvis belægninger, fx kraftige lipidbelægninger ved en silikonehydrogel-linse, er relateret til materialet, så skift til et andet materiale eller endagslinser eller mere effektive rengøringsvæsker. Den relativt nye markedsintroduktion af endagslinser fremstillet af silikonehydrogel-materiale mindsker problemet med belægninger, samtidig med at en høj iltgennemtrængelighed bevares. De ovennævnte foranstaltninger skal træffes i forbindelse med en egnet øjenlågsbehandling, hvis patienten lider af lipidbelægninger i relation til dysfunktion af de meibomske kirtler. c. Vælg et linsemateriale med stor modtagelighed over for væde. Nylig offentliggjort forskning viser, at linser, som indeholder PVP i linsematricen, mindsker højere ordens-aberrationer, især hos patienter med symptomatisk tørre øjne. Tak Denne artikel er sponseret af en bevilling fra Johnson & Johnson Vision Care, som indgår i Johnson & Johnson Medical Ltd. Den er baseret på en Guest Editorial, som oprindelig blev publiceret i Contact Lens and Anterior Eye, og som er genoptrykt her med deres tilladelse. Artiklen er også publiceret i Optician 12/ Forfatteren takker Anna Sulley for hendes redaktionelle synspunkter om originalartiklen. Om forfatteren Dr. Trusit Dave er optiker med speciale i kontaktlinser og oftalmiske instrumenter. Han forelæser ofte både i og uden for Storbritannien og er chef for Professional Affairs for Optimed, en virksomhed, som er specialiseret i udvikling af medicinske tredimensionelle animationer. Dr. Dave er senior fakultetsmedlem ved Johnson & Johnson Vision Care Institute. Han har ingen økonomisk interesse i Johnson & Johnson Vision Care eller nogen af selskabets produkter. Referencer 1. Porter J., Guirao A., Cox I.G., & Williams D.R. Monochromatic aberrations of the human eye in a large population. Journal of the Optical Society of America, 2001; 18(8), Thibos, L., Hong, X, Bradley, A and Cheng, X. Statistical Variation of Aberration Structure and Image Quality in a Normal Population of Healthy Eyes. J Opt Soc Am, 2002; 19(12), Thibos, L., Bradley, A., Hong, X. Model of the Aberration Structure of Normal Well-Corrected Eyes. Ophthal Physiol Opt, 2002: 22; Dave, T. Wavefront aberrometry. Parts 1 and 2. Optometry Today 2004; 19:41 5, 21 3; November 19, December Wang, L., Koch, D. D. Age-related changes in corneal and ocular higher order aberrations. Am J Ophthalmol, 2004; 137 (June (6)): Wang, Y., Zhao, K., Jin, Y., Niu, Y., Zuo, T. Changes of higher order aberration with various pupil sizes in the myopic eye. J Refract Surg, (March April Suppl. 2)): S Charman, W. N. Wavefront Technology: Past, Present and Future. Contact Lens & Anterior Eye 2005; 28: Artal, P., Guirao, A., Berrio, E., & Williams, D. R. Compensation of corneal aberrations by internal optics in the human eye. Journal of Vision, 2001; 1(1): Artal, P., Benito, P., Tabernero, J. The human eye is an example of robust optical design. Journal of Vision, 2006; 6: Cox, I. The Why And Wherefore Of Soft Lens Visual Performance. Contact Lens and Anterior Eye, 2000; 23: Lindskoog Pettersson, A, C. Jarko, C., Alvin, A., Unsbo, P., Brautaset, R. Spherical aberration in contact lens wear. Contact Lens & Anterior Eye, 2008; 31: Efron, S., Efron, N., Morgan, P. B. Optical and Visual Performance of Aspheric Soft Contact Lenses. Optom Vis Sci, 2008: 85: Morgan PB, Efron SE, Efron N, Hill EA. Inefficacy of aspheric soft contact lenses for the correction of low levels of astigmatism. Optom Vis Sci, 2005; 82(9): Atchison, D. A., Collins, M. J., Wildsoet, C. F., Christensen, J. & Waterworth, M. D. Measurement of monochromatic ocular aberrations of human eyes as a function of accommodation by the Howland aberroscope technique. Vision Research, 1995; 35: Lopez-Gil, N., Iglesias, I. & Artal, P. Retinal image quality in the human eye as a function of accommodation. Vision Research, 1998; 38: He, J. C., Burns, S. A. & Marcos, S. Monochromatic aberrations in the accommodated human eye. Vision Research, 2000; 40: Fujikado, T. Kuroda, S. Ninomiya, N. Maeda, Y. Tano, T. Oshika, Y. Hirohara, T. Mihashi. Age-related changes in ocular and corneal aberrations. American Journal of Ophthalmology, 2004; 138(1): Koh, S., Maeda, N., Kuroda, T., et al. Effect of tear film break-up on higher-order aberrations measured with wavefront sensor. Am J Ophthalmology, 2002: 134: Koh, S., Maeda, N., Hamano, T, Hirohara, Y., Mihashi, T, Hori, Y, Hosohata, J, Fujikado, T, Tano, Y. Effect of Internal Lubricating Agents of Disposable Soft Contact Lenses on Higher-Order Aberrations After Blinking. Eye & Contact Lens, 2008; 34(2): FAGLIGT STOF 39