Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb"

Transkript

1 Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004

2

3 Forord Denne afhandling er skrevet i en tre-års arbejdsperiode som kandidatstipendiat på Center for Sprogteknologi, finansieret af Nordisk Sprogteknologisk Forskningsprogram (NorFA). I foråret 2003 var jeg desuden tilknyttet Språkdata, Institutionen för svenska språket, på Gøteborgs Universitet i nogle måneder. Jeg vil gerne takke mine to vejledere, professor Hanne Ruus, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet samt seniorforsker Bolette S. Pedersen, Center for Sprogteknologi, for deres faglige kritik og moralske opbakning undervejs. Derudover vil jeg takke medarbejderne på Språkdata for samarbejdet, særligt Maria Toporowska Gronostaj og Elisabet Engdahl, som altid viste stor interesse for mit projekt og gav gode råd og mange gode litteratur-henvisninger. Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke Center for Sprogteknologi for at støtte mig i at søge midler til et ph.d.-projekt, samt for hjælpen med at forfatte afhandlingen det være sig alt fra teknisk assistance til diskussion af lingvistiske teorier og analyser. Særligt medarbejderne i STO-projektet måtte tit tage stilling til underlige spørgsmål og mærkelige sætninger, og har desuden gennemgået og kommenteret den model til kodning af adverbier i STO, som jeg fremlægger i afhandlingen: Nicolai H. Sørensen, Costanza Navarretta, Claus Povlsen, Sussi Olsen, Anna Braasch, min ene vejleder Bolette S. Pedersen og Dorte Haltrup Hansen. Nicolai har afprøvet min kodningsvejledning på ca. 50 adverbier, og resultatet af dette kodningsarbejde indgår i det leksikon, som præsenteres i afhandlingen.

4

5 Dansk Resumé Adverbiers syntaks er svær at håndtere i automatisk analyse af sprog som dansk, fordi de kan modificere mange forskellige slags syntagmer og optræde i mange forskellige positioner. Denne afhandling angriber problemet fra en leksikografisk synsvinkel. Dens primære mål er at finde frem til hvilke syntaktiske egenskaber, der er leksikalsk betinget for adverbier, dvs. særegne for det enkelte adverbium, og som derfor skal beskrives i leksikon-komponenten i en sprogteknologisk applikation og ikke i grammatikreglerne. Kernen i afhandlingen er en detaljeret korpusundersøgelse af 49 danske adverbier, der repræsenterer alle betydningsområder (kapitel 6). Ca. 100 konkordanslinjer for hvert adverbium er i undersøgelsen blevet opmærket mht. syntaktisk opførsel. Derudover gennemgås i afhandlingen adverbiers roller, som de opfattes i formelle lingvistiske teorier samt adverbiers syntaktiske og til dels semantiske karakteristika, som de er beskrevet i fire skandinaviske grammatikker (kapitel 4 og 5). Resultatet af undersøgelserne munder ud i opstillingen af en model til en korpusbaseret kodning af adverbiers syntaktiske egenskaber i det danske sprogteknologiske leksikon STO (kapitel 7). Endelig kodes et udvalg på 217 lemmaer (alle med kun én betydning i den elektroniske ordbog Politikens Nudansk med etymologi) i henhold til de opstillede regler, hvilket resulterer i i alt 417 leksikalske indgange (kapitel 8 samt bilag). Det normalt vanskelige skel mellem adverbier, der knytter sig til det leksikalske verbum, adverbier der knytter sig til hele verbalet, og adverbier der knytter sig til hele sætningen, baseres i leksikonnet udelukkende på syntaktiske kriterier. Adverbier, der knytter sig til selve verbet, skal således kunne stå enten på mådesadverbialpladsen eller udgøre et bundet adverbial (af enhver slags). Adverbier, der knytter sig til verbalet, er de adverbier, der ikke opfylder nogen af disse kriterier, men som stadig kan stå i en infinitivsætning. Endelig er de adverbier, der knytter sig til hele sætningen, kendetegnet ved ikke at kunne stå i en infinitivsætning. Ligeledes skelnes der i leksikonnet skarpt mellem adverbier, der kan modificere et leksikalsk adjektiv og adverbier, der kan modificere en adjektivfrase inklusive eventuelle adled. Når de 417 leksikalske indgange sorteres i grupper ud fra deres syntaktiske formåen, viser det sig, at der i mange af grupperne er semantiske ligheder mellem adverbierne (kapitel 8). Særligt en gruppering ud fra, om adverbiet kan knytte sig til kun én, præcis to eller flere end to typer af syntagmer, er interessant. Næsten halvdelen af adverbierne kan kun knytte sig til én syntagmetype, ca. 1/3 kun til to, og resten ca.1/5 - til tre eller flere. Semantisk set viser den sidste gruppe sig at bestå af næsten udelukkende såkaldte fokusadverbier. Gruppen af adverbier, der kan knytte sig til to typer syntagmer, har også mange semantiske ligheder, vel at mærke når de knytter sig til de samme to typer. Inden for datamatisk lingvistik er viden om, at næsten halvdelen af adverbierne kun knytter sig til én syntagmetype og faktisk kun 20 % til mere end to særligt brugbar den indikerer nemlig, at man kan reducere antallet af analysemuligheder for sætninger, der indeholder adverbier, betragteligt, forudsat at man i leksikonnet har angivet, hvilket syntagme ordet kan knytte sig til. Det skal dog understreges, at der også er mange adverbier, der falder uden for grupperingerne og opfører sig helt specielt ved fx at kunne stå på særligt mange eller særligt få pladser i sætningen derfor er et leksikon for adverbier med detaljerede oplysninger om deres individuelle egenskaber absolut nødvendigt i sprog-teknologiske applikationer, der skal kunne håndtere danske sætninger med adverbier. Afhandlingen fremlægger også en nærmere undersøgelse af 31 polyseme adverbier (kapitel 8). Formålet med denne er at se, i hvor høj grad en syntaktisk analyse alene kan bruges til at skelne mellem betydningerne af adverbiet. Undersøgelsen viser, at for mere end halvdelen af adverbiernes vedkommende opfører de to betydninger sig syntaktisk vidt forskelligt.

6 Til sidst i afhandlingen fremlægges et forslag til, hvordan de leksikalske indgange kan anvendes i en formel grammatik både mht. opbygning af syntagmer og med hensyn til en hierarkisk indplacering af adverbier i sætningsstrukturen (kapitel 8).

7 "Jeg burde simpelthen undgå adverbier. Så vidt muligt. Men adverbier er ret egenrådige. Og temmelig påtrængende. De finder altid et smuthul. Som nu tilsyneladende. Det skulle absolut stille sig op foran adjektivet uendelig. Ærgerligt, når det uden større skade kunne have stillet sig foran så mange andre adjektiver. Tilsyneladende ensomme. Tilsyneladende hjælpeløse, tilsyneladende ubevægeligt. Men ret skal nu være ret. Det virker som om pladsen foran uendelig for det meste står gabende tom og der er ikke særlig mange adverbier, der har lyst til at stille sig på netop den plads." Fra essayet "Silken, rummet, sproget, hjertet" Inger Christensen: Hemmelighedstilstanden. Essays. Gyldendal 2000.

8

9 Danske Adverbier mellem leksikon og syntaks 1: Indledning Baggrund Afhandlingens mål Disposition for afhandlingen : STO-leksikonnet Indledning Syntaktiske oplysninger Adjektivers syntaks i STO Forkortelser for adjektivernes syntaktiske beskrivelser Konklusion. 16 3: Adverbier i eksisterende sprogteknologiske leksika Leksika for adverbier udarbejdet i EU-projektet PAROLE Det italienske PAROLE-leksikon Det spanske PAROLE-leksikon Det svenske, det hollandske og det danske PAROLE-leksikon Konklusion mht. PAROLE-leksikaene for adverbier Andre sprogteknologiske leksika for adverbier: to amerikanske Leksikonnet COMLEX Chicago-leksikonnet Samlet konklusion. 26 4: Adverbiers syntaktiske roller i formelle lingvistiske teorier Indledning Adverbier i formel lingvistik Obligatoriske og fakultative sætningselementer Adverbiers syntaktiske roller: adjunkt, specifier og komplement Adverbiers placering i forhold til det led som modificeres Forskellen på komplementer og adjunkter mht. placeringsmuligheder Konklusion Behandlingen af adverbier inden for de forskellige formelle teorier Fire forskellige formelle analyser af adverbier G. Cinques analyse: Adverbs and Functional Heads W. Freys analyse: Syntactic conditions on adjunct classes T.Ernsts analyse: Semantic features and the distribution of adverbs Anne Abeillé og Danièle Godards analyse: The syntax of French adverbs without functional Projections Konklusion.. 51

10 5: Adverbier i nye grammatikker for dansk, norsk og svensk Indledning Forskelle på grammatikkernes inddelinger og opfattelser af adverbier Sætningsskemaer og adverbiers placeringsmuligheder Ole Togeby: Fungerer denne sætning? Funktionel Dansk Sproglære Inddeling af adverbier i undertyper Adverbiers placeringsmuligheder i sætningen Særlige karakteristika ved de forskellige adverbier Adverbiers indbyrdes relation De indbyrdes adled-kerne relationer Den indbyrdes rækkefølge af sætningsadverbier Adverbiernes hierarkiske indplacering i sætningen Konklusion Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det Danske Sprog Underinddeling af adverbier i grupper og de forskellige gruppers karakteristika Ledstillingsmønstre og adverbiers positionsmuligheder i sætningen Udfyldningsmuligheder på de enkelte pladser Konklusion Svenska Akademiens Grammatik Definition på ordklassen adverbier Adverbiers syntaktiske muligheder betragtet ud fra deres semantiske typer Adverbiernes funktion som forskellige typer adverbial Adverbium som partikeladverbial Adverbium som bundet og frit adverbial Adverbium som sætningsadverbial Den indbyrdes rækkefølge af sætningsadverbier i svensk og sammenligninger til dansk Konklusion Norsk Referanse-grammatikk Afgrænsning af ordklassen adverbier Sætningsstruktur og adverbiers rolle som adled Adverbiers rolle som adverbial på sætningsniveau Bundet adverbial Frit adverbial Sætningsadverbial Adverbialtyperne indplaceret i sætningshierarkiet Konklusion Ledstilling Topologi Fokuserende adverbier. 97

11 Adverbier i sætningskløvninger Konklusion Oversigt over de fire grammatikkers hovedsynspunkter, generelt og mht. adverbier Samlet oversigt over de syntaktiske egenskaber, som man kan udlede til at være leksikalsk betinget ifølge de fire grammatikker Konklusion : Korpusundersøgelse af danske adverbiers syntaktiske opførsel Syntaktisk undersøgelse af adverbier repræsenterende alle semantiske typer Forudsætninger og afgrænsninger for undersøgelsen Undersøgelsesmetoden Adverbiets opførsel i tekster Den syntaktiske opmærkning Adverbiets kerne Adverbiets position i forhold til kernen Adled til adverbiet Tilknyttede led til adverbiet Særlige konstruktioner Registrering af resultater Test af adverbierne i forskellige syntaktiske omgivelser Tests Resultater af undersøgelsen af adverbier repræsenterende alle semantiske typer Opmærkninger Tests af adverbierne i bestemte syntaktiske omgivelser Skema Konklusion 151 7: Model til kodning af danske adverbiers syntaktiske egenskaber i STO Opsummering af resultater: eksisterende leksika, litteratur og korpusundersøgelser STO-leksikonnets udvidelse med syntaktiske oplysninger for ordklassen adverbier Lemmaselektion Syntakskodning Adverbiernes konstruktionspotentiale Egenskaber ved selve adverbiet ( self -delen af det syntaktiske mønster) Positionsmuligheder Skema over positionsmuligheder Øvrige syntaktiske oplysninger vedrørende ordet selv Samlet oversigt over mulige syntaktiske oplysninger og deres betegnelser : Selve leksikonnet og sammenligninger af leksikalske indgange De leksikalske indgange opstillet ud fra hvilket type led adverbiet lægger sig til Adverbier, der modificerer adjektiv

12 Adverbier, der knytter sig til adjektivfraser Adverbier, der modificerer adverbier Adverbier, der modificerer hoved- el. bisætning Adverbier, der optræder i kløvning Adverbier, der modificerer NP Adverbier, der modificerer PP Adverbier, der modificerer negationen ikke Adverbier, der knytter sig til VP Adverbier, der knytter sig til selve V Adverbier, der modificerer hele sætningen Adverbier, der knytter et ekstra led til sig Konklusion Adverbierne inddelt efter hvor mange syntaktiske tilknytningsmuligheder de har Adverbier, der kun har én syntaktisk tilknytningsmulighed Adverbier, der har to syntaktiske tilknytningsmuligheder Adverbier, der har tre syntaktiske tilknytningsmuligheder og derover Konklusion Polyseme adverbier Undersøgelsen af polyseme adverbier Konklusion Forslag til brug af de leksikalske indgange i en formel grammatik Adverbiernes placering i de forskellige syntagmer Adverbiers hierarkiske indplacering i sætningsstrukturen 256 9: Konklusion 257 Litteraturliste 261 English summary. 267 Bilag: leksikonnet i alfabetisk orden (side a-p)

13 Kapitel 1 Indledning 1.1. Baggrund Ideen til emnet for denne afhandling opstod under arbejdet med at færdiggøre det danske SIMPLE-leksikon 1 og i opstartsfasen af STO-projektet, hvor et stort sprogteknologisk leksikon for dansk skulle udvikles. STO skulle indeholde morfologiske, syntaktiske og til dels semantiske oplysninger for ca frekvente, danske ord fra samtlige ordklasser. I SIMPLE-leksikonnet var adverbier slet ikke medtaget i den fælles leksikon-model for EUsprogene, og i det leksikon, som var udgangspunktet for STO-leksikonnet PAROLEleksikonnet 2 var adverbiers syntaks ikke beskrevet for dansk og faktisk kun i større detaljeringsgrad for spansk og italiensk. Begge de danske leksikon-projekter havde altså et hul, hvad angik adverbier, og derudover eksisterede det teoretiske grundlag, der var nødvendigt for at kunne beskrive dem leksikalsk, i øvrigt heller ikke i litteratur om dansk sprog. Det gik endvidere op for mig, at adverbierne i det hele taget inden for datamatisk leksikografi faktisk var en forsømt ordklasse ikke kun for dansk, men i høj grad også i leksikografiske projekter for andre sprog. Den udvikling, der er foregået inden for formel lingvistik fra at regne leksikonnet for en mindre betydelig del i sprogbeskrivelsen til at flytte mere og mere syntaktisk information fra grammatikkomponenten over i leksikondelen, kan faktisk siges at være gået uden om adverbierne. Adverbiernes syntaks er uhyre varieret og på mange måder uigennemskuelig, og ordklassen er i øvrigt væsentlig mindre end de andre tre store ordklasser. Derfor har de ofte været lavest prioriteret af de leksikografer, der udarbejdede de syntaktiske formelle leksika. Og hvad angår den semantiske leksikalske beskrivelse, lider de under det faktum, at de alle udpeger ikke-konkrete forhold, som er nærmest umulige at opløse i semantiske komponenter som fx overbegreber og meronymi-relationer (Ruus, 1995) - den fremgangsmåde man anvender, når det gælder beskrivelsen af fx konkrete substantivers og verbers betydning. Der er dog flere danske lingvister, der har interesseret sig for en gruppe af danske adverbier, nemlig sætningsadverbier, og er fremkommet med spændende resultater om samspillet mellem semantik og ordstilling, men igen har kun et forholdsvis lille antal adverbier indgået i analyserne (Skafte Jensen, 2000), (Andersen, 1982). Alt i alt kan man sige, at adverbier traditionelt ikke har fået særlig meget opmærksomhed fra leksikograferne, men snarere fra grammatikkerne de skaber nemlig store problemer i de formelle grammatikbeskrivelser, når de skal indplaceres korrekt i syntakstræet, og de er årsag til et meget stort antal syntaktisk analyseresultater, fordi der er så mange måder at tolke deres placering på. Men arbejdet med at komme disse problemer til livs har været fokuseret på små 1 SIMPLE (Pedersen & Paggio (2004) samt er et sprogteknologisk leksikon, der fra blev udarbejdet for 12 EU-sprog med semantiske informationer - i alt ca semantiske indgange for substantiver, verbet og adjektiver 2 PAROLE (Braasch (1998) samt var forløberen for SIMPLE. I dette EU-projekt blev der fra udarbejdet leksika for 12 EU-sprog - ca lemmata for hvert sprog blev beskrevet, hvad angår morfologi og syntaks.

14 grupper af prototypiske adverbier inden for samme betydningsfelt, og analyserne er foregået top-down ud fra den samlede sætnings struktur og adverbiets betydning og ikke bottomup med udgangspunkt i det enkelte ord, som kendetegner en leksikografisk arbejdsmetode. Mit arbejde med adverbier i denne afhandling bygger på en idé om, at sandheden om adverbierne skal findes ved at undersøge dem ord for ord nedefra, samt at det er en god ide at undersøge deres syntaktiske potentiale som udgangspunkt, før man undersøger semantikken, fordi deres betydninger er så abstrakte, hvorimod syntaktiske forhold er mere håndgribelige. Man vil da opdage at de gemmer på lige så mange eller måske endda i hvert fald hvad angår deres syntaktiske potentiale endnu flere sjove hemmeligheder end ord fra andre ordklasser. Og man vil måske ved at gå syntaksvejen opnå større indsigt i deres semantik, idet der sandsynligvis, som ved andre ordklasser, er en vis forbundethed imellem, hvordan adverbier opfører sig syntaktisk set og deres betydning min hypotese er dog umiddelbart, at den er mindre klar end for de øvrige ordklasser. Det er et af målene for afhandlingen at opnå større viden om dette. Derudover mener jeg, at leksiksalsk syntaktisk viden om det enkelte adverbium vil være den rette måde inden for automatisk sprogbehandling til at opnå en begrænsning af det ofte meget store antal analysefortolkninger af sætninger, der indeholder adverbier. De syntaktiske kodninger fra leksikonnet vil simpelthen komme til at fungere som en frasorteringsmekanisme, der kasserer nogle i første omgang korrekte syntaktiske analyser, hvori et bestemt adverbium indgår, i det øjeblik oplysninger i leksikonnet siger, at det pågældende adverbium ikke er i stand til at optræde i netop denne syntaktiske konstruktionstype eller på netop denne plads i sætningen. Det største problem ved at undersøge ordklassen adverbier er, at de selvfølgelig i kraft af deres mangfoldige syntaks og meget lidt konkrete semantik - er langt sværere at fastholde, når man undersøger dem, end andre ord er. Med introspektion når man fx ikke langt, når man skal afgrænse, hvor de kan stå i sætningen, da det er min erfaring, at alle placeringsmuligheder pludselig synes mulige ikke kun hos mig selv, men også hos informanter. Endnu værre er det, som allerede nævnt, når man forsøger at kigge ind i adverbiet i et forsøg på at opløse ordet i mindre enheder. Adverbier er således også tit svære at definere i traditionelt ordbogsarbejde, og man finder da også tit meget upræcise beskrivelser af deres betydning og syntaktiske forhold, som det fx ses i følgende eksempler fra Nudansk Ordbog med Etymologi Altid: Betydning 3. udtryk for at man må være tilfreds med noget det er dog altid noget, selvom det ikke er nok det er altid bedre end ingenting Lige (som adverbium) udtryk for at noget befinder sig nær ved el. sker samtidig med el. kort tid før el. efter noget andet jeg bor lige ved stationen de bor i huset lige overfor forretningen ligger lige om hjørnet træet står lige op af gavlen det skete lige for øjnene af mig vi sidder lige og spiser jeg har lige set ham vi skal lige til at spise vi spiste lige efter han var kommet jeg har lige gjort det Nok: Betydning 3. udtryk for en bestemt følelse el. antagelse af sandsynligheden af noget = SANDSYNLIGVIS jeg tror nok han kommer han er nok i London {sjovt/..} nok udtryk for undrende eftertanke m.m.; nok står efter visse adverbier og gør at de kan stå andre steder i sætningen end ellers underligt nok har jeg ikke hørt fra ham siden jeg har sjovt nok også haft sådan en de var mærkeligt nok kommet hjem sært nok heldigt nok dårligt nok Derfor er korpusundersøgelser helt afgørende for at få reel indsigt i adverbiers opførsel. 2

15 1.2. Afhandlingens mål Afhandlingens mål er at undersøge danske adverbiers syntaks med henblik på at definere hvilke syntaktiske fænomener, der varierer fra adverbium til adverbium og derfor må regnes som værende leksikalsk betinget. Desuden skal der i afhandlingen udvikles et beskrivelsesapparat og den mængde af træk, der er nødvendige for at kunne udtrykke de leksikalske egenskaber i et (allerede eksisterende) sprogteknologisk leksikon. Undersøgelsen vil dels bestå i korpusundersøgelser og i læsning af litteratur om adverbiers syntaks. Litteratur om adverbiers semantik vil selvfølgelig blive inddraget undervejs, hvor det er relevant. En overordnet og meget vigtig del af undersøgelsen vedrørende danske adverbiers syntaktiske potentiale er at forsøge at afgrænse præcis hvilke egenskaber, der reelt er leksikalsk betinget i forhold til, hvad der generelt gælder for ordklassen adverbier, og som derfor bør beskrives af de overordnede grammatik-regler i en sprogteknologisk applikation og ikke i leksikonnet. Fx gælder det for alle danske adverbier, at hvis de kan stå til sidst i en almindelig deklarativ hovedsætning, så kan de også stå til sidst i en bisætning eller i et spørgsmål: Han køber avisen nu Han siger, at han køber avisen nu Køber han avisen nu? Det gælder derimod fx ikke for alle danske adverbier, at hvis de kan stå på adverbialpladsen mellem hjælpeverbet og hovedverbet, så kan de også stå mellem hjælpeverbet og hovedverbet i et spørgsmål: Han har heldigvis købt avisen i dag Har han * heldigvis købt avisen i dag? Det gælder fx heller ikke for danske adverbier, at de altid kan stå forrest i sætningen i det såkaldte fundamentfelt. Nogle kan, men andre kan ikke: Han vil måske komme senere Måske vil han komme senere. Han vil sikkert komme senere * Sikkert vil han komme senere Ligeledes kan mange danske adverbier, som kan stå i neksusfeltet, samtidig stå foran en adjektivfrase inde i en substantivfrase: Vælgerne er tilsyneladende ikke nær så optaget af det rekordhøje skattetryk i Danmark som politikerne -> Med anholdelsen er den tilsyneladende uendelige skikrig i de franske alper atter brudt ud Men igen er der undtagelser, og disse kan kun beskrives i et leksikon. Fx kan nemt og simpelthen ikke stå foran adjektivfraser i NP er (= præpositionssyntagmer/nomanalfraser), selvom de godt kan stå i neksusfeltet: Vi har nemt 200 sager om året nu *De nemt 200 årlige sager Medarbejderne har simpelthen haft for meget overarbejde *Det simpelthen omsiggribende overarbejde er et stort problem 3

16 Der er altså en særlig leksikalsk egenskab ved heldigvis, der udelukker ordet fra at optræde i spørgsmål og også en særlig, leksikalsk egenskab ved sikkert der udelukker ordet fra at stå i fundamentfeltet. Ligeledes er det leksikalske egenskaber, der gør, at nemt og simpelthen ikke kan stå i adjektivfraser. Denne form for information skal i en sprogteknologisk applikation nødvendigvis hentes fra leksikon-komponenten. Informationen skal sikre at adverbierne er korrekt placeret ved produktion af danske sætninger fx i maskinoversættelses-systemer. Fx kan nogle adverbier på engelsk stå sidst i sætningen, hvorimod de umuligt kan det i en dansk oversættelse. Et eksempel er adverbiet willingly, der på dansk oversættes til gerne: Mark rode a bicycle on the day of the transit strike willingly (Lit. * Mark cyklede på dagen for transportstrejken gerne) Mark ville gerne cykle den dag der var transportstrejke Informationen om, at gerne ikke kan stå sidst i sætningen, må nødvendigvis komme fra den danske leksikonkomponent i oversættelsesmodulet. Også i analyse af danske sætninger er leksikalsk viden om adverbierne vigtig, for den er en forudsætning for, at adverbiet ikke bliver knyttet til forkerte konstituenter i syntaksanalysen. Fx kan kun leksikalsk viden om adverbiet herefter nemlig at ordet dels kan udgøre et valensled til et verbum som anafor for et præpositionsobjekt, og at det dels kan være tilknyttet et verbal, men da kun stå i neksusfeltet og fundamentfeltet og ikke i slutfeltet - sikre, at man i den syntaktiske analyse af sætningen Man fastsatte værdien herefter får knyttet herefter til selve verbet fastsætte, og ikke analyserer det som værende frit adverbial. Når adverbiet er polysemt, peger en af afhandlingens undersøgelser på, at det er særligt afgørende, at syntaksanalysen er så korrekt som overhovedet muligt en korrekt syntaktisk analyse ser nemlig i mange tilfælde ud til at være den afgørende faktor ved entydiggørelse mellem de to eller flere betydninger af polyseme adverbier Disposition for afhandlingen Kernen i afhandlingen er deltaljerede korpusundersøgelser af, hvorledes et bredt udvalg af danske adverbier rent faktisk opfører sig syntaktisk i skreven tekst. Med de mange muligheder, der de senere år er opstået inden for datamatisk leksikografi med adgangen til store tekst-korpora for dansk, er korpusundersøgelser i dag en helt nødvendig og naturlig del af leksikografisk forskningsarbejde. Og med adverbier er det om muligt endnu mere en nødvendighed end for andre ordklasser, da det som nævnt er min erfaring at introspektion generelt kommer til kort med hensyn til, hvad der er syntaktisk muligt for denne ordklasse. I kapitel 6 gennemgås derfor i detaljer en korpusundersøgelse af 49 danske adverbier. Udover disse korpusundersøgelser vil følgende områder blive undersøgt i afhandlingen: I kapitel 2 gennemgås modellen for STO-leksikonnet i detaljer. Da afhandlingen i høj grad har et anvendelsesorienteret formål, nemlig at udvide STO med syntaktiske oplysninger for adverbier, et det naturligvis nødvendigt at tage udgangspunkt i, hvordan dette leksikon er opbygget, og hvordan de øvrige ordklasser er beskrevet. 4

17 Dernæst er det vigtigt at kortlægge, hvorledes adverbiers syntaks er beskrevet i andre eksisterende sprogteknologiske leksika. Kapitel 3 i afhandlingen omhandler dette emne. Det er ligeledes vigtigt at få overblik over, hvordan adverbiers roller opfattes i de formelle lingvistiske teorier, som de grammatikker, der anvendes i sprogteknologiske systemer, bygger på. Det er jo disse grammatikker, der skal kunne udnytte de leksikalske data for adverbierne fra STO-leksikonnet. Kapitel 4 i afhandlingen giver derfor et indblik i, hvordan adverbiers roller opfattes i formelle lingvistiske teorier. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at få indsamlet den grammatiske viden, der allerede findes om danske adverbier. Og man vil med stor fordel også kunne inddrage viden om adverbier i de to grammatisk set meget velbeskrevne sprog norsk og svensk, som er tæt beslægtet med dansk. Kapitel 5 i afhandlingen giver derfor en grundig beskrivelse og sammenligning af to nye danske, en ny svensk og en ny norsk grammatiks syn på adverbier De konkrete resultater, som afhandlingen sigter på at komme frem til på baggrund af den læste litteratur og korpusundersøgelserne er for det første en beskrivelsesmodel for adverbiers kodning i STO-leksikonnet. Denne model beskrives i kapitel 7. I kapitel 8 fremlægges derpå ca. 400 leksikalske indgange, der er lavet på baggrund af beskrivelsesmodellen. Der opstilles ud fra leksikonnet bl.a. syntaktiske klasser af adverbier, og der fremlægges en videregående undersøgelse af polyseme adverbier. Endelig gives der et bud på, hvordan adverbiumsindgangene kan anvendes i formelle grammatikregler. 5

18 6

19 Kapitel 2 STO-leksikonnet 2.1. Indledning De leksikalske data om adverbier, der er resultatet af denne afhandling, skal indgå i et allerede eksisterende leksikon, nemlig STO-leksikonnet. STO er en stor dansk sprogteknologisk ordbase, der blev færdig 1. marts En ordbase er en samling ordbogsdata lagret i en database og beregnet til maskinel anvendelse i sprogteknologiske værktøjer. Det blev i sin tid besluttet at igangsætte STO-projektet, fordi informationsteknologi i dag bruges i stadig større udstrækning, og fordi man til at udvikle velfungerende danske værktøjer altid vil have brug for et stort datamatisk leksikon, der beskriver de danske ords opførsel. Sådanne værktøjer kan fx være systemer til on-line informationssøgning, hjælpeværktøjer til at oversætte tekster, systemer til talegenkendelse og -syntese, sproglige hjælpemidler for handicappede og undervisningsprogrammer. STO-leksikonnet er finansieret af statslige midler af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på, at grammatik-udviklerne bag sådanne danske værktøjer kan benytte leksikonnet som den leksikalske komponent i applikationen og dermed slippe for det store arbejde, det i sig selv er at producere en sådan komponent. Ordbasen blev produceret i et samarbejde mellem Institutter på Københavns Universitet (CST og Sprogvidenskab) Handelshøjskolen i København (Institut for Datalingvistik) samt Syddansk Universitet (Institut for Erhvervsinformatik, Kolding) STO s ordforråd dækker de store ordklasser godt som det ses i tabel (1) Leksikalsk kategori Antal lemma Kun morfologiske oplysninger Både morfologiske og syntaktiske oplysninger Både morfologiske, syntaktiske og semantiske oplysninger Substantiv % 41 % 12 % Adjektiv % 55 % 13 % Verbum % 81 % 17 % Tabel (1). Lemmata i STO. Omregnet til tal er der angivet syntaktiske oplysninger i leksikonnet for substantiver, 6596 adjektiver og 5659 verber. For de øvrige ordklasser derimod adverbier, interjektioner, præpositioner, konjunktioner og pronomener har STO-projektet overtaget de morfologiske beskrivelser fra PAROLEleksikonnet, som både hvad angår leksikonmodel og leksikalske data dannede udgangspunkt for STO-projektet. PAROLE-leksikonnet blev udviklet for dansk og 11 andre EU-sprog og indeholder lemmaer for hvert sprog. Det danske PAROLE-leksikon indeholder morfologiske oplysninger for alle ordklasser, men altså kun syntaktiske oplysninger for substantiver, verber og adjektiver og dermed ikke for adverbier overhovedet. Man stod derfor faktisk på bar bund, da man i STO-leksikonnet ønskede at beskrive de danske adverbiers leksikalsk betingede syntaktiske egenskaber. Denne afhandling har derfor som et af sine 7

20 mål at opnå den viden om danske adverbier, der er påkrævet, for at man kan beskrive dem leksikalsk i STO-leksikonnet. Derudover er det også et mål, at det inventar af syntaktiske mønstre, der er nødvendige for at kunne kode adverbierne, bliver opstillet i overensstemmelse med STO-leksikon-modellen. De verber, substantiver og adjektiver, der er medtaget i STO, er udvalgt på baggrund af ordforekomster i forskellige korporaer og stammer primært fra almensprog 3. I alt er der kodet mere end opslagsord med morfologiske oplysninger, herunder ordklasse, bøjning, eventuelle stavevarianter samt for substantivers vedkommende også oplysninger vedrørende sammensætning. Af dette ordforråd er ca (jf. tabel 2.1 ovenfor) også forsynet med syntaktisk beskrivelse. En delmængde af ordforrådet er også forsynet med semantisk beskrivelse med varierende detaljeringsgrad 4. Til den semantiske beskrivelse er benyttet en betydningsinddeling svarende til den, der anvendes i en mellemstor monolingval ordbog (Nudansk Ordbog med Etymologi). De leksikografiske data i STO er opdelt i mange forskellige oplysningstyper, der er relateret på mange forskellige måder til hinanden i en relationel databasestruktur. På den måde kan en delmængde af oplysningerne udtrækkes på en fleksibel måde ud fra forskellige behov. Helt overordnet er de leksikalske data struktureret i enheder på tre adskilte beskrivelsesniveauer svarende til ords morfologiske, syntaktiske og semantiske egenskaber. Enhederne kan kædes sammen på forskellig vis, så man kan producere en samlet leksikografisk-lingvistisk beskrivelse af de enkelte opslagsord, en 'ordbogsartikel'. Hvis man fx ser på NuDansk Ordbogs indgang for ordet skade, er der to lemmaer et substantiv og et verbum - og i alt 4 hovedbetydninger: tre for substantivet og en for verbet: skade 1 subst. -n, -r, -rne 1. = ØDELÆGGELSE stormen anrettede store skader skadeserstatning skadesløs 2. en sort-hvid el. brunlig kragefugl, husskaden og skovskaden 3. en mørk rokkefisk med torne på siden af halen; latinsk navn Raja batis skade 2 verb. -r, -de, -t 1. skade ng(t) tilføje nogen el. noget en skade = BESKADIGE Disse oplysninger bliver i STO-leksikonnet beskrevet på følgende måde, idet det er afgørende for datastrukturen for det første, at der er tale om et substantiv og et verbum, for det andet at den ene af substantivets betydninger danner komposita på en anden måde end de to andre betydninger gør (skadeserstatning over for fx skaderede og skadegæller) - se figur (2): 3 Ca ord tilhører dog fagsprog og stammer fra seks udvalgte emneområder, nemlig edb, miljø, sundhed/helse, finans, forvaltning samt handel & erhverv. 4 Ca almensproglige opslagsord er beskrevet med ontologisk type, semantisk relation, argumentstruktur, selektionsrestriktioner, qualia-struktur mm. i henhold til SIMPLE-modellen (Pedersen & Paggio, 2004). Ca fagsproglige ord fra emneområdet sundhed/helse er beskrevet med ontologisk type, argumentstruktur og selektionsrestriktioner. Desuden er alle fagord forsynet med emneområdeangivelse. 8

21 Morfologi Syntaks Semantik Figur (2). beskrivelsen af ordet skade i STO-leksikonnet. Grundprincippet i den tredelte struktur er, at der skal splittes op i flere enheder så sent som muligt i databasen. Hvis ikke der således havde været to måder for substantivet skade at danne komposita på, ville alle tre betydninger af substantivet have været fælles om både den morfologiske og den syntaktiske indgang (da syntaksen er helt ens for alle tre). Fuges-forskellen forårsager med andre ord en opsplitning i to selvstændige enheder allerede på morfologi-niveauet, men som det ses i figuren kan fugle- og fiske-betydningerne fortsat deles om syntaksindgangen, og opsplitningen for disse to betydninger sker først på semantikniveauet. Denne måde at opdele data på er særdeles hensigtsmæssig set ud fra et datamatisk synspunkt, idet man derved kan formindske de overgenereringsproblemer, der skyldes flertydigheder på de enkelte niveauer. Det er vigtigt at bemærke, at det faktisk er semantikniveauet, der afgør hvilke syntaktiske og morfologiske indgange, der skal oprettes der skal splittes op i syntaksen og morfologien, hvis de forskellige betydninger opfører sig forskelligt syntaktisk og/eller morfologisk som i eksemplet ovenfor med skade Syntaktiske oplysninger STO-projektets opgave var, som nævnt i indledningen, at udvikle et leksikon med bl.a lemmaer forsynet med syntaktiske oplysninger. De lemmaer blev udvalgt ud fra den lemmakandidatliste, der også blev benyttet ved arbejdet med Den Danske Ordbog (Hjort & Kristensen, ). Hvert lemma på denne liste er bl.a. forsynet med oplysninger om, hvor frekvent lemmaet er i Den Danske ordbogs korpus på 40 mil. løbende ord (nærmere oplysninger om korpus: Hjort & Kristensen, , bind 1, s. 54). Ved at sætte mindstekravet for den frekvens, som et givet lemma skulle opfylde for at 9

22 blive kodet med syntaktiske oplysninger i STO, til 20, opnåede man netop et udvalg på lemmaer. De syntaktiske oplysninger i STO angives i syntaktiske enheder (kaldet SynU er (Syntactic Unit)) og bygger på principperne for PAROLE-modellen (Braasch, 1998). En syntaktisk enhed indeholder oplysninger om opslagsordets konstruktionspotentiale (funktionel og kategoriel valens mm.), syntaktiske funktion i konstruktioner og brug af hjælpeverbum osv. Oplysningerne udtrykkes i attribut/værdi-par, der er formaliseret i koder. Hver unik kombination af et sæt sammenhørende koder udgør et mønster. Fx står mønstret Dn0 for Description for noun med 0 argumenter, og mønstret Dv2N står for Description for verb med 2 argumenter, hvor 2. argument er et substantivsyntagme (N). I princippet består hver syntaktisk enhed af én syntaktisk Description. Denne er opdelt i to typer oplysninger (dvs. at oplysningerne står i hver sin tabel i databasen): for det første oplysninger, der angår ordet selv, og for det andet oplysninger om, i hvilken struktur ordet indgår, dvs.valensoplysninger. Ved avalente ord udelades valensfeltet. Strukturen for en syntaktisk enhed kan illustreres som nedenfor i figur (3): Figur (3) Strukturen for en syntaktisk enhed i STO Oplysninger om ordet selv indbefatter den information om ordet, som ikke beskrives via ordets konstruktionspotentiale, fx angives her, om et verbum har passiv form med aktiv betydning (fx trives), om det bøjes med have eller være, og om verbet er refleksivt eller er et partikelverbum. For substantiver vil der typisk være oplysning om, hvorvidt der er tale om et proprium eller et appellativ. Hovedparten af de informationer, der er relevante at give for ordklassen adverbier, er af denne interne type, og det er slet ikke så typisk i beskrivelsen af adverbierne at skulle gøre brug af valens-delen, som det er for de øvrige ordklasser, som vi senere skal se. Men jeg vil dog lige overordnet gennemgå valensbeskrivelsen i STO for verber, substantiver og adjektiver, da dele af det skal anvendes for adverbier også. Ved et ords valensmønster forstås både dets aritet (dvs. hvor mange led det knytter til sig), leddenes syntaktiske funktion (subjekt eller objekt fx) samt dets konstruktionspotentiale, fx om et tilknyttet led er en nominalsyntagme, et præpositionssyntagme eller en sætning. Endvidere specificeres det, hvilken præposition, der indleder præpositionssyntagmet, hvilket materiale styrelsen består af (fx et NP, en infinitivsætning etc.), konstruktionspotentialet for selve styrelsen, hvilken form for kontrol der er tale om i tilfælde af valensbundne infinitivsætninger, hvilken partikel der evt. er tilknyttet samt en lang række andre detaljer. Endelig hører det med til et valensmønster at angive, hvorvidt et led er obligatorisk eller optionelt. For verber, substantiver og adjektiver i STO benytter man et forholdsvis løst valensbegreb, idet man udover at beskrive led, som man sædvanligvis i lingvistikken er enige om, er klart 10

23 valensbundne (de obligatoriske og de optionelle komplementer som fx direkte objekt (han spiser (kage)) og komplementer tilknyttet med fast præposition uden semantisk indhold ( jeg tænker på ham)), også beskriver de såkaldte middles (Braasch et al., under udgivelse), (Somers, 1987)). Som vi senere skal se, er det denne type led som adverbier kan knytte til sig. Middles er led der befinder sig i en gråzone mellem valensbundne og ikke-valensbundne elementer. Semantisk set er de bestemt af det valensbærende led - oftest et verbum - men deres funktion og konstruktionspotentiale kan variere. De kan også være enten obligatoriske eller optionelle. Som eksempler kan gives stedsangivelser ved lokativiske verber: han bor i Spanien, han sidder på bænken, retningsangivelser ved bevægelsesverber han gik (ned/op/hen/ud/.. til gården). Fælles for disse to grupper er, at konstruktionspotentialet er temmelig frit, hvorimod det semantiske indhold i præpositionssyntagmet (sted eller retning) er fast. Endelig omfatter gruppen materiale- og instrumentaliselementer samt frie dativer. Hvad angår denne mellemgruppe, trækkes grænsen individuelt inden for hhv. verber, substantiver og adjektiver. For verberne er der defineret en række kriterier: leddet kodes, hvis det er mere eller mindre obligatorisk (som i han bor i Spanien/på Solkysten, han sidder på bænken/under bordet), hvis det er en retningsangivelse ved bevægelsesverber (han gik (ned/op/hen/ud/.. til gården)), eller hvis leddet i øvrigt anses for meget centralt for verbets kernebetydning og derfor er markant i korpus (fx jeg bød ham 1000 kroner for jobbet ). Leddet kodes derimod ikke, hvis der er tale om materiale- og instrumentalisled eller om frie dativer. For substantiverne og adjektivernes vedkommende har man ikke så præcise kriterier, men koder gråzone-leddene, såfremt de er meget signifikante i de benyttede korporaer. Generelt er korpusundersøgelser et meget vigtigt udgangspunkt for ordbeskrivelsen i STO, så vel som den er det for ordudvælgelsen, og altså hvad valensled angår især også er det for adjektiver og substantiver. Hvis et element er meget signifikant i korpus som fx ved substantivet afbræk, hvor præpositionen i forekommer i langt de fleste eksempler (et mindre afbræk i produktionen), anses det således for en del af afbræks kernebetydning og kodes som valensbundet led. Ligeledes for en markedsandel på 20 % hvor størrelsesangivelsen er så signifikant i korpus, at det må opfattes som en del af markedsandels kernebetydning. For at give en mere detaljeret beskrivelse af kodningerne i STO har jeg udvalgt den ordklasse, der umiddelbart forekommer at måtte ligge tættest på adverbierne, nemlig adjektiverne. Udover at tjene som eksempel, er det også vigtigt at få trukket præcise grænser mellem de to ordklasser adjektiver og adverbier i STO Adjektivers syntaks i STO Specifikationerne for adjektivernes syntaks er hovedsagelig udarbejdet af Costanza Navarretta (se (Braasch et al., under udgivelse)). Almindelige adjektiver defineres i specifikationerne til at være hovedkomponenter i adjektivsyntagmer (i STO-ordbasen AP, dvs. adjectival phrases), og de syntaktiske beskrivelser for denne ordklasse er opmærket med et Da (Description adjective) i ordbasen. Angivelsen af aritet (dvs. hvor mange led adjektivet knytter til sig) for den aktuelle valensramme gives som tal lige efter denne opmærkning. Da 1 - Huset er gult aritet 11

24 De resterende oplysningstyper er opdelt i to dele: 1. oplysninger om selve adjektivet og 2. oplysninger om dets konstruktionspotentiale. Den eneste oplysningstype, der hører under type 1 for adjektiver, er oplysningen om, hvorvidt det bruges attributivt eller prædikativt i en given konstruktion. Dette kodes i tabellen Self i form af to træk: ATTRIBUTIVE og PREDICATIVE. Adjektiver, som både bruges attributivt og prædikativt, får tilknyttet to Self og, som en konsekvens af dette, to forskellige syntaktiske beskrivelser. Beskrivelser, som er bundet til et attributivt Self, er opmærket med et a efter angivelsen af ariteten. Konstruktioner, der ikke har et a efter aritetsangivelse, er prædikative. Da 1 a - De borgelige partier går frem attributiv Da 1 - Berlingske Tidende gjorde Erik den Røde borgelig prædikativ Da2P-til - De er tilbøjelige til at tro på historien prædikativ Adjektivernes indbyrdes rækkefølge i attributive konstruktioner kodes ikke på syntaksniveauet, da denne oplysning er stærkt forbundet med adjektivernes betydning og anses for at tilhøre semantikniveauet. Adverbiernes indbyrdes rækkefølge på fx adverbialpladsen i neksusfeltet regnes ligeledes for at tilhøre semantikniveauet og er altså heller ikke behandlet på syntaksniveauet i STO. I attributive konstruktioner udgør substantivet pr. default den syntaktiske kerne for adjektiver, og konstruktionspotentialet beskrives derfor ikke nærmere. Det substantiv, som adjektivet modificerer, antages at svare til adjektivets eksterne argument på det semantiske niveau. Dette argument tælles som valensled, og adjektivet regnes som monovalent (ariteten er derfor 1 jf. ovenfor). Ligeledes kaldes det nominalsyntagme, som adjektivet beskriver i prædikative konstruktioner, for adjektivets eksterne argument (betegnelsen blev anvendt i EU-projektet EUROTRA, se (Braasch et al., under udgivelse). Det eksterne argument angives ikke eksplicit i beskrivelsesnavnet, men anses for default, da det eksterne argument som nævnt altid er et nominalsyntagme. en ny bil eksternt argument bilen eksternt argument er ny Da 1 a - en ny bil aritet attributivt 1.valensled (bil) underforstået til at være NP Da 1 _ - bilen er ny aritet prædikativt 1.valensled (bilen) underforstået til at være NP Adjektivernes komplementer er, som tidligere beskrevet, valensled og kaldes også interne argumenter (igen i henhold til EUROTRA-traditionen). Interne argumenter beskrives vha. en forkortelse, som står for deres syntaktiske type. I Peter er glad for sin nye bil er Peter det 12

25 eksterne argument for adjektivet glad, mens for sin nye bil er adjektivets interne argument (andet valensled). Valensrammen er derfor divalent. Det andet valensled er et præpositionssyntagme indledt af præpositionen for. Da 2 P0y -for aritet 2. valensled præposition optionelt præpositionssyntagme med nominalstyrelse I det næste eksempel beskrives en trivalent valensramme, hvor andet og tredje valensled er præpositionssyntagmer som i Peter var enig (med sin søn) (i [kritikken af skolen/at læreren havde taget fejl/hvornår de skulle rejse/at bringe sagen op for inspektøren]. Da 3 P0 P0yntqis -med -i aritet 2.valensled 3.valensled 1. præpos. 2.præpos. optionelt optionelt præpositions- præpositionssyntagme syntagme med forskellige typer styrelse En speciel gruppe prædikative konstruktioner er konstruktioner, hvor adjektivet ikke beskriver et nominalsyntagme, men en sætning, som derfor er den prædikative base. At ryge er farligt De kan også forekomme i ekstraponeret form, dvs. subjektet i kopulakonstruktionen er et formelt subjekt (ekspletivt det), mens selve sætningen, som er den prædikative base, følger adjektivet. Det er farligt at ryge Disse konstruktioner er særligt interessante i forhold til adverbierne, for deres funktion er magen til en af de funktioner, som adverbier normalt har, nemlig den at modificere en hel sætning. I (Togeby, 2003, s. 269) beskrives sådanne adjektiver således som værende adverbier med eksemplet Det er heldigt at han gik hjem. I kapitel 5 vil jeg komme nærmere ind på dette, men her vil jeg blot fastslå, at disse konstruktionstyper altså i STO-leksikonnet regnes for adjektiviske, og at det afgørende kriterium er, at de kan være prædikative det kan adverbier i ekstraponeret form ikke: det er derfor han kommer for sent - *at han kommer for sent er derfor. Der er dog adverbier, der kan optræde i prædikative konstruktioner (han er hjemme; hun er udenfor), men som alligevel ikke traditionelt inden for leksikografien regnes for adjektiver, derfor er denne test ikke helt holdbar. De sætninger, der indgår i disse typer konstruktioner, kaldes for adjektivernes interne argumenter og altså ikke for det eksterne argument, som når adverbiet modificerer et substantiv. Dette er igen i henhold til EUROTRA-traditionen. I de ekstraponerede konstruktioner svarer det formelle subjekt det ikke til noget semantisk argument semantisk og tæller derfor ikke som valensled. Eksempler på de to typer konstruktioner er følgende: 13

26 Da 1 t - At han ikke kom til et møde var usædvanligt Aritet finit bisætning Da 1 ex t - Det var usædvanligt, at han ikke kom til et møde aritet det finit bisætning (ekspletive) Det er kun nogle adjektiver, der kan indgå i konstruktioner, hvor adjektivet beskriver en sætning, og forskellige adjektiver tager forskellige typer sætninger som valensled. Fx er følgende eksempler ukorrekte *at rejse er glad, *om han kommer er glad, *om han kommer er umuligt. Derfor opmærkes typen af sætning i navnene for de relevante syntaktiske beskrivelser. Da1 - Peter er umulig. Da1i - At rejse er umuligt. Da1- Kvaliteten er tvivlsom. Da1q - Om han kommer er tvivlsomt. Der skelnes altså mellem adjektiver med et eksternt argument dette skal være et substantivsyntagme - og adjektiver, hvor argumentet er en sætningen dette er i stedet et internt argument. Hvis dette princip skal overføres til adverbierne, bør det element, som adverbiet modificerer, kaldes et internt argument. Den type led, der er komplementer til adjektiver, er ofte optionelle 5. De optionelle led til adjektiverne mærkes i navnet på den relevante konstruktion med et 0 (ud fra et princip om at følge notationen, der blev anvendt for verber i STO, hvor optionalitet også blev markeret med et 0, og hvor obligatoriskhed var default). Dette simplificeres med følgende eksempler: afhængig: syntaktisk enhed: Da2P0-af forskellig: 1. syntaktisk enhed: Da2P0-fra 2. syntaktisk enhed: Da3P0P-fra-i Jeg vil i øvrigt ikke komme nærmere end på beskrivelsen af adjektivers komplementer og valensrammer, da dette er væsentligt mere kompliceret end for adverbier. For adverbierne er det, lidt modsat af hvad der gælder for adjektiver, ordets egne egenskaber, der er relevante at beskrive syntaktisk og ikke så meget deres evne til at tage valensled. Dette er der ikke noget usædvanligt i, fx er tabellerne for verbernes egne egenskaber i STO også langt mere komplicerede end adjektivernes, som det ses i tabel (4): 5 men ikke altid, fx ikke ved adjektivet ked der tager obligatorisk PP indledt af af ked af det) 14

27 self F X P Aux M V Ægte refleksivt verbum Partikelverbum Den foreliggende description angiver en passiv konstruktion. Hjælpeverbum Modalverbum bøjes med være (have er default) Tabel (4). Typer af oplysninger i STO om verbet selv (dvs. ikke oplysninger om konstruktionspotentiale/valens) Forkortelser for adjektivernes syntaktiske beskrivelser I den følgende tabel gives en liste over de fleste af de forkortelsessammensætninger, som anvendes i navngivningen af de syntaktiske beskrivelser for adjektiver. De nævnes her, fordi nogle af dem eventuelt direkte vil kunne benyttes til adverbiernes syntaktiske beskrivelser: Forkortelse Forklaring Da syntaktisk beskrivelse (Description) for et adjektiv 1,2,3 aritet: mono-, di- og trivalent a attributiv (hvis der ikke er et a, antages at konstruktionen er prædikativ) P valensbundet præpositionssyntagme, hvor det præpositionelle komplement er et NP (default) -med -over -af valensbundet præposition 0 det valensled, der kommer umiddelbart før dette tegn, er optionelt; hvis 0 ikke angives, er leddet obligatorisk N NP n substantivsyntagme (NP) er præpositionelt komplement i et PP (et præpositionssyntagme), hvor det præpositionelle komplement også kan være en sætning t finit bisætning (at-sætning) - inkluderer alle finitte bisætninger bortset fra de interrogative q interrogativ bisætning indledt af konjunktionen om eller interrogativ hv-ord i infinitivsætning is infinitiv med subjektskontrol io infinitiv med præpositionelt objektskontrol ex formelt subjekt det (ekspletivt) C Angiver, at de efterfølgende bisætningskoder er selvstændige, adjektiviske komplementer og ikke præpositionelle komplementer som N unique som efterfulgt af NP som i Er kvinder anvendelige som embedsmænd? Tabel (5). Forkortelser for de syntaktiske beskrivelser af adjektiver i STO 15

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Adverbiers syntaks i ordbøger Sanni Nimb Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 8, 2006, s. 283-299 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden, Sønderborg

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Leksikalsk beskrivelse af adverbiers semantik i norsk, svensk og dansk LEXADV Forfatter: Sanni Nimb, Ruth V. Fjeld, Maria Toporowska Gronostaj og Bolette Sandford

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

Introduktion til prædikatlogik

Introduktion til prædikatlogik Introduktion til prædikatlogik Torben Braüner Datalogisk Afdeling Roskilde Universitetscenter 1 Plan Symbolisering af sætninger Syntaks Semantik 2 Udsagnslogik Sætningen er den mindste syntaktiske enhed

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Formel Sproganalyse med Lexical-Functional Grammar Bjarne Ørsnes NyS Nydanske Sprogstudier 34-35. Sprogvidenskabelige forskningstraditioner, 2006, s. 53-91

Læs mere

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard

Mandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby For 7-800 år siden kunne man sige Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl. I dag kan vi kun konstruere sætninger om drømme således: Jeg drømte i nat en

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Effectiveness of Data

Effectiveness of Data The Unreasonable Effectiveness of Data Af Halevy, Norvig og Pereira Oversigt The unreasonableeffectiveness of Data Learning from Text at Web Scale Talegenkendelse Maskinoversættelse Generelt Semantisk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER

DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER DK CLARIN: METADATA FOR WP4 RESSOURCER DK CLARIN WP 4 Version 2011 02 01 Bolette S. Pedersen, KU, bspedersen@hum.ku.dk Lene Offersgaard, KU, leneo@hum.ku.dk Nicolai H. Sørensen, DSL, nhs@dsl.dk Viggo Sørensen,

Læs mere

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.

Grammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner. Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster

Tilgængelige e-tekster. 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Tilgængelige e-tekster 10 bud på god tilgængelighedspraksis i e-tekster Forord Denne tekst er blevet til i et samarbejde mellem Nota og en række aktører i forlagsbranchen. På baggrund af et seminar om

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sprogteknologi og formel semantik

Sprogteknologi og formel semantik Oversigt Sprogteknologi og formel semantik Bolette Sandford Pedersen Center for Sprogteknologi Københavns Universitet bolette@cst.dk Det formelle paradigme Vigtige forskningsspørgsmål inden for sprogteknologi

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag?

Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? Jesper von Seelen Oktober, 2009 Danmark går glip af medaljer: Kan Danmark fordoble talentmassen med et trylleslag? I en tid hvor trænere og ledere fra eliteidrætsklubberne og specialforbundene står i kø

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game

ZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game The Board Game 1 Målgruppe Før vi kom på vores spil, havde vi lidt en ide om hvad det ville komme til at blive. Vi så på spillet Cards against humanity og vores spil ville blive lidt som det, da der vil

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik, semantik og andre beslægtede emner. Du får 15 spørgsmål i alt. 1. Hvilke af følgende sætninger

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere