Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser
|
|
- Alfred Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser Manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department of Health and Society, Linköping University, Linköping, Sweden.
2 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C. Tlf.: Forfatter: EATS Clearinghouse 1. oplag Indhold udarbejdet for Socialstyrelsen Udgivet november 2013 IPPA kan frit anvendes med tydelig kilde angivelse Elektronisk udgave: ISBN
3 Forord Offentlige indsatser skal i stigende grad have en dokumenteret effekt. I den forbindelse er det nødvendigt at have adgang til relevante og velafprøvede redskaber. Mange redskaber egner sig ikke til at undersøge effekter på hjælpemiddelområdet, fordi de er udviklet til at undersøge effekter af indsatser, der retter sig mod personlig udvikling frem for kompensation, for eksempel genoptræning. Individually Prioritised Problems Analysis (IPPA) er et redskab, der er særligt udviklet til at udrede aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere effekten af hjælpemidler, men det kan også bruges til at undersøge effekter af bredere rehabiliteringsindsatser. IPPA har fokus på borgerens problemer med hverdagsaktiviteter, og på at fremme borgerens deltagelse i samfundet. IPPA er udviklet som en del af et EU-projekt, hvor formålet var at udvikle redskaber til at undersøge effekter af hjælpemiddelindsatser. Den danske version er oversat og afprøvet i et samarbejde mellem Hjælpemidler & Kommunikation, Fredericia Kommune, og Socialstyrelsen med støtte fra Ergoterapeutforeningen. EATS Clearinghouse, der har udviklet IPPA, har godkendt oversættelsen. I IPPA-manualen gennemgås selve redskabet og hvordan man bruger det. Derudover et selvstændigt dokument med bilag, som omhandler oversættelsesprocessen til den danske version, information om den danske reliabilitetstestning, med mere. God fornøjelse med IPPA. Mai-Britt Tingsager Afsnitsleder Hjælpemidler & Kommunikation Åse Brandt Seniorforsker Socialstyrelsen Fredericia Kommune 3
4 Indholdsfortegnelse Introduktion til IPPA... 5 Brugen af IPPA i praksis Materialer Identifikation af problemer ved det første interview Vurdering af betydning og besvær Opfølgende interview Beregning af resultatet... 8 Eksempel på beregning af IPPA-gennemsnitsscore... 9 Beregning af effekten af indsatsen... 9 Skema til beregning af IPPA-scorer... 9 Erfaringer med IPPA Krav til intervieweren Gennemførelse af IPPA-interview Borgeren og aktivitetsproblemer Litteratur IPPA-skema Interview IPPA-skema Interview IPPA-aktivitetstjekliste Store skalaer
5 Introduktion til IPPA IPPA blev udviklet i 1990 erne i et samarbejde mellem Norge, Sverige, Holland og Italien. Baggrunden var et ønske om et redskab til effektevaluering, der var borgercentreret, ikke-diagnose- eller funktionsnedsættelsesspecifikt, og baseret på erfaringer med brugen af hjælpemidler i hverdagen og i forhold til omgivelserne (1). IPPA er et redskab som anvendes til at udrede borgerens problemer med hverdagens aktiviteter, og det danner grundlag for en struktureret samtale med borgeren. På baggrund af denne udredning iværksættes en eller flere indsatser, for eksempel brug af et hjælpemiddel. Efter indsatsen er gennemført og integreret i borgerens hverdag, foretages et opfølgningsinterview. Forskellen mellem, hvor lette aktiviteterne er ved opfølgningen i sammenligning med hvor lette der var ved det første interview, udgør effekten af indsatsen (1,2). Hvis borgeren har trænet kommunikation eller daglige færdigheder samtidig med, at han eller hun har fået hjælpemidler, måler man på effekten af den samlede rehabilitering. Der er emner, som IPPA ikke berører, og som man i givet fald må undersøge ved at bruge andre redskaber. Det gælder for eksempel psykosociale dimensioner, såsom følelsen af selvværd, selvtillid, tilfredshed, tryghed og livskvalitet. Målgruppen for IPPA er først og fremmest borgere, der har problemer med hverdagens aktiviteter på grund af funktionsnedsættelse, men målgruppen kan også være hjælpere, pårørende og plejepersonale. I forbindelse med den oprindelige udvikling af IPPA, blev redskabets validitet (troværdighed) og reliabilitet (pålidelighed) testet. Relevansen og reliabiliteten af den danske version af IPPA er også undersøgt og fundet tilfredsstillende. Yderligere oplysninger om oversættelsen og testningen af IPPA findes i bilag 1-3. Erfaringerne viser, at det første IPPA-interview maks. tager minutter og opfølgningsinterviewet maks minutter. Opfølgningsinterviewet kan også foretages telefonisk og tager så 5-10 minutter. Brugen af IPPA i praksis IPPA anvendes i et interview med borgeren om hans eller hendes problemer med aktiviteter i hverdagen. Interviewet gennemføres af en trænet interviewer to gange: første gang, før der er ydet en indsats, og anden gang efter indsatsen, når borgeren har vænnet sig til at bruge hjælpemidlet. 5
6 1. Materialer Til det første interview skal intervieweren medbringe syv eksemplarer af skemaet IPPA-skema - Interview 1 (side 14), IPPA-aktivitetstjeklisten (side 16), samt blankt papir. Til det opfølgende interview anvendes IPPA-skema - Interview 2 (side 15). Der kan også medbringes store skalaer, som borgeren kan se på under scoringen (side 17). 2. Identifikation af problemer ved det første interview Ved første interview identificerer borgeren de aktivitetsproblemer, han oplever i hverdagen, og som han ønsker at få afhjulpet. Dette gøres så tidligt i forløbet som muligt. Borgeren må højst udvælge syv forskellige problematikker. Herefter skal han eller hun score de udvalgte aktiviteter i forhold til, hvor vigtige de er, og hvor svære de er at udføre. Interviewet skal foregå uformelt og i et naturligt samspil mellem borgeren og intervieweren. Intervieweren må gerne omformulere teksten, hvis borgeren har svært ved at forstå den. Intervieweren kan for eksempel konsekvent omskrive ordet aktivitet til hverdagens gøremål og opgaver. Det er afgørende, at det er borgerens opfattelse af aktivitetsproblemerne, der kommer frem. Identifikationen af aktivitetsproblemer foregår på følgende måde: 1. Læs teksten øverst på IPPA-skema Interview 1 op for borgeren, eller lad borgeren selv læse teksten: Fortæl om de daglige gøremål eller opgaver i hverdagen, som du har svært ved eller ikke kan klare. Hvis borgeren har svært ved at svare, kan intervieweren hjælpe borgeren ved at bede ham om at beskrive de forskellige gøremål (aktiviteter), han udfører fra morgen til aften. IPPA-aktivitetstjeklisten kan også understøtte processen. 2. Det er vigtigt, at problemerne identificeres på aktivitetsniveau, så de kan evalueres ved opfølgningsinterviewet. Hvis et udsagn er for generelt, skal intervieweren spørge ind til problemet, så det bliver mere konkret. Eksempel: Jeg har problemer med at gå. Her kan man spørge: I hvilke situationer er det et problem at gå?. 3. Skriv en liste over de aktivitetsproblemer, som borgeren spontant har identificeret. Det kan enten gøres på det blanke stykke papir eller på selve IPPA-skemaet. 4. Gennemgå aktivitetstjeklisten med borgeren for at være sikker på, at han ikke har glemt relevante aktivitetsproblemer. 6
7 5. Der må højest identificeres syv aktivitetsproblemer hvis der er færre, er det helt i orden. Hvis borgeren identificerer flere end syv aktivitetsproblemer, skal han eller hun udvælge de syv, der er mest relevante. 6. Udfyld, for hvert af de identificerede aktivitetsproblemer, et nyt IPPA-skema Interview 1. Nævn den aktivitet, der skal vurderes. For eksempel at købe ind, støvsuge eller se fjernsyn, og nummerer aktiviteterne fra 1 til 7. Nummereringen er ikke lig med en prioritering af aktivitetsproblemerne. 3. Vurdering af betydning og besvær Intervieweren viser borgeren IPPA-skemaet med aktivitetsproblem 1 og beder ham eller hende besvare det første spørgsmål om aktivitetsproblemets betydning: Hvor vigtigt er det for dig at få løst dette aktivitetsproblem? Borgeren svarer ved at sætte X ud for det mest relevante af de mulige svar. 1 Derefter besvarer borgeren det andet spørgsmål om besvær: Hvordan er det for dig at udføre aktiviteten for tiden?. Borgeren sætter X ud for det mest relevante af de mulige svar. Fremgangsmåden gentages for hvert af de syv aktivitetsproblemer. Hvis borgeren synes, det er vanskeligt at vælge et svar, kan intervieweren hjælpe ved at foreslå, at borgeren vurderer problemet på en skala fra et til fem. Når borgeren vakler mellem to svar, skal man bede ham om at tænke på at vælge det, der passer bedst. Hvis besværet med at udføre aktiviteten varierer mellem gode og dårlige dage, eller gode og dårlige tidspunkter i løbet af en dag, skal borgeren give sin vurdering i forhold til de tidspunkter, hvor han har det dårligst. 4. Opfølgende interview Når borgeren har vænnet sig til sit nye hjælpemiddel og gjort sig erfaringer med det, gennemfører intervieweren et opfølgningsinterview. Erfaringer fra danske undersøgelser viser, at borgeren skal bruge noget tid på at lære sit nye hjælpemiddel at kende, og derfor bør der gå mindst fire måneder inden opfølgningsinterviewet (3). For hvert af de problemer, der blev identificeret ved det første interview, udfylder intervieweren nu et IPPA-skema Interview 2. De beskrivelser og nummereringer, der blev anvendt i første interview, anvendes igen. Borgeren må ikke se eller vide, hvad han har scoret ved det første interview. Intervieweren viser borgeren IPPA-skemaet med aktivitetsproblem nr. 1 og 1 Svarkategorierne med stor skrifttype i Bilag 4 kan eventuelt anvendes. 7
8 spørger: Hvordan er det for dig at udføre aktiviteten for tiden?. Borgeren sætter X ud for det mest relevante af de mulige svar. Fremgangsmåden gentages for hvert af de aktivitetsproblemer, der blev fundet frem til ved det første interview. Interviewet med borgeren er nu afsluttet, og IPPA-scorer kan beregnes. 5. Beregning af resultatet Når borgeren har afsluttet scoringen, kodes svarene på følgende måde: Betydning Besvær 1= Slet ikke vigtigt 1= Meget let 2= Ikke særlig vigtigt 2= Let 3= Mere eller mindre vigtigt 3= Hverken let eller svært 4= Vigtigt 4= Svært 5= Meget vigtigt 5= Kan ikke udføres Resultatet beregnes i form af en IPPA-gennemsnitsscore på følgende måde: Besvær og betydnings scorerne for den enkelte aktivitet ganges med hinanden og resulterer i en IPPA-score. IPPA-scorerne lægges sammen IPPA-scorerne divideres med antallet af aktivitetsproblemer. Resultatet er en IPPA-gennemsnitsscore. IPPA-gennemsnitsscoren er udtryk for borgerens oplevelse af sit gennemsnitlige besvær med hverdagens aktiviteter. Jo højere tallet er, desto mere besvær er der forbundet med dem. Ved opfølgningen gennemføres samme procedure som ved det første interview. Men denne gang beregnes borgerens IPPA-gennemsnitsscore på basis af: Nye scoringer af besvær med aktiviteten. Scoringerne af betydning 2 fra det første interview. 2 I opfølgningsinterviewet bliver borgeren ikke bedt om at score betydning. På den måde bliver udgangspunktet ved baseline bibeholdt, og effekterne vurderet i den kontekst. 8
9 Eksempel på beregning af IPPA-gennemsnitsscore Borgerens scoring ved interview 1: Aktivitetsproblem 1: betydning = 5, besvær = 5: score = 5x5 = 25 Aktivitetsproblem 2: betydning = 3, besvær = 4: score = 3x4 = 12 Aktivitetsproblem 3: betydning = 2, besvær = 1: score = 2x1 = 2 Gennemsnitsscore: ( ) / 3 = 12,33 Borgerens scoring ved interview 2: Aktivitetsproblem 1: betydning = 5 (værdi fra interview 1), besvær = 3: score = 5x3 = 15 Aktivitetsproblem 2: betydning = 3 (værdi fra interview 1), besvær = 2: score = 3x2 = 6 Aktivitetsproblem 3: betydning = 2 (værdi fra interview 1), besvær = 1: score = 2x1 = 2 Gennemsnitsscore: ( ) / 3 = 7,67 Beregning af effekten af indsatsen Effekten af indsatsen beregnes ved at trække IPPA-gennemsnitsscoren fra opfølgningsinterviewet fra IPPA-gennemsnitsscoren fra det første interview. Med udgangspunkt i eksemplet ovenfor trækkes Interview 2 gennemsnitsscoren fra interview 1 gennemsnitsscoren: 12,33 7,67 = 4,67. Forskellen mellem IPPA-gennemsnitsscoren fra før borgeren fik sit hjælpemiddel og ved opfølgningen udgør således effekten af indsatsen. Det vil sige, at man her kan måle, i hvilken udstrækning hjælpemidlet har reduceret de daglige aktivitetsproblemer. Effekten kan grundlæggende sige noget om, hvorvidt aktivitetsproblemerne er blevet løst. Jo større forskel, der er mellem interview 1 og 2, jo større er effekten. Skema til beregning af IPPA-scorer Skemaet på næste side er et eksempel på, hvordan IPPA-scorer beregnes. Opret for eksempel et lignende skema i Excel, så er det hurtigt at beregne resultaterne. 9
10 Dato Borger Aktivitetsproblem Betydning Interview 1 Besvær Interview 1 Score (mulig score 1-25) (Betydning x interview 1) Interview 2 Besvær Interview 2 Score (mulig score 1-25) (Betydning x interview 2) Ændring: Interview 1 score minus interview 2 score Sum IPPA-gennemsnitsscore (sum/antal aktivitetsproblemer) 12,33 7,67 4,67 10
11 Erfaringer med IPPA Der er gennemført en række projekter internationalt og nogle få i Danmark, hvor IPPA er anvendt (1,2,4-6). Nedenfor følger nogle af de indhentede erfaringer. Krav til intervieweren Intervieweren skal være trænet i brug af IPPA. Rollespil kan med fordel anvendes i forbindelse med træningen. Det er nyttigt løbende at genopfriske brugen af IPPA, da intervieweren erfaringsmæssigt kan udvikle sin egen måde at gennemføre IPPA-interview på, som ikke er helt i overensstemmelse med anvisningerne i manualen. Det kan være svært for at vænne sig til at anvende et struktureret redskab. Nogle oplever, at kontakten med borgerne kan blive mere formel. Men jo mere redskabet anvendes, desto mere naturligt bliver det. Gennemførelse af IPPA-interview Tidsrummet mellem de to interview skal nøje overvejes og tilpasses den sammenhæng, som IPPA anvendes i. Det er blandt andet vigtigt at sikre sig, at tidsrummet er tilstrækkeligt langt til, at borgeren får erfaringer med at bruge hjælpemidlet. Interviewerne blev nogle gange nødt til at hjælpe borgerne med at omformulere deres problemer som aktivitetsproblemer. Nogle gange opfattede borgerne, at deres problemer var relateret til den hjælp, de fik (taxaen kommer tit for sent) eller til selve hjælpemidlet (min kørestol er for gammel og tung) frem for til aktiviteter. I de tilfælde må intervieweren støtte borgeren i at formulere det egentlige aktivitetsproblem. Det er vigtigt at tænke på, at aktivitetsproblemet skal formuleres på sådan en måde, at ændringer kan registreres ved opfølgning. Borgeren og aktivitetsproblemer I de forskellige studier identificerede borgerne gennemsnitligt mellem 2,5 og 4,6 aktivitetsproblemer. De aktivitetsproblemer, der blev nævnt først, blev ikke scoret som vigtigere end de andre. Fokus på aktivitetsproblemer kan for nogle borgere være meget konfronterende. Det virkede, som om borgerne havde lettere ved at udtrykke deres aktivitetsproblemer og deltage i hjælpemiddelformidlingsprocessen efter IPPAinterviewene. Nogle kan have svært ved at identificere aktivitetsproblemer, fordi de har vænnet sig til at have dem. 11
12 Litteratur 1. Andrich R, Ferrario M, Wessels R. Assessing outcomes of assistive technology and services 3.1/3.2: The EATS instrument. Project DE3101 EATS (Efficiency of Assistive Technology and Services). Brussels: Sector C/8 Disabled and Elderly; Wessels R. Ask the User. User perspective in the assessment of assistive technology. Maastricht, The Netherlands: Universitaire pers Maastricht; Brandt. Outcomes of rollator and powered wheelchair interventions. User satisfaction and participation. [Dissertation]. Lund, Sweden: Faculty of Medicine, Division of Occupational Therapy, Lund Universtiy; Götherström U-C, Persson J. Instrumentet IPPA för resultatmätning vid arbetslivsinriktad rehabilitering. Linköping: Centrum för utvärdering av medicinsk teknologi. Institutionen för hälsa och samhälle; Wessels RD, de Witte LP. Reliability and validity of the Dutch version of QUEST 2.0 with users of various types of assistive devices. Disability and Rehabilitation. 2003;25(6): Bræmer KL. Implementering af forsknings- og evidensbaseret ergoterapi: Et pilotprojekt med brug af IPPA. Midtvejsevaluering
13 IPPA-skema Interview 1 Udfyld et separat skema for hvert identificeret aktivitetsproblem Fortæl om de daglige gøremål eller opgaver i hverdagen, som du har svært ved, eller som du ikke kan klare. Hvis der er behov for det, kan intervieweren uddybe aktivitet 3 : Det kan være en afgrænset aktivitet/gøremål/opgave, for eksempel at lave mad, vaske bilen, tage brusebad, eller det kan være en mere omfattende, for eksempel at holde kontakt med pårørende eller at købe ind. Udfyldes af intervieweren Aktivitetsproblem nr. Aktivitet: Udfyldes af borgeren Betydning: Hvor vigtigt er det for dig at få løst dette aktivitetsproblem? (Sæt x i den boks, der passer bedst) 1. Slet ikke vigtigt 2. Ikke særlig vigtigt 3. Mere eller mindre vigtigt 4. Vigtigt 5. Meget vigtigt Besvær: Hvordan er det for dig at udføre aktiviteten for tiden? (Sæt x i den boks, der passer bedst) 1. Meget let 2. Let 3. Hverken let eller svært 4. Svært 5. Kan ikke udføres 3 I skemaet står der konsekvent aktivitet, men interviewerne kan bruge gøremål, opgaver eller andet, der passer ind i situationen, hvis borgeren ikke forstår begrebet aktivitet. 13
14 IPPA-skema Interview 2 Udfyld et separat skema for hvert identificeret aktivitetsproblem. Borgeren må ikke se sine scoringer fra første interview! Udfyldes af intervieweren Det er nu gået ca. måneder siden, vi mødtes. Formålet med besøget i dag er at se på, hvilken betydning du mener, at indsatserne har haft for din mulighed for at udføre de aktiviteter, som du tidligere fortalte, du havde besvær med. Aktivitetsproblem nr. (det samme som ved interview 1) Aktivitet: Udfyldes af borgeren Besvær: Hvordan er det for dig at udføre aktiviteten for tiden? (Sæt x i den boks, der passer bedst) 1. Meget let 2. Let 3. Hverken let eller svært 4. Svært 5. Kan ikke udføres 14
15 IPPA-aktivitetstjekliste Omsorg for sig selv Tage brusebad/bad/vaske sig Tand-/hår-/hud-/fodpleje Tage tøj af og på Spise/drikke Toiletbesøg Sove og hvile Tage vare på eget helbred, for eksempel tage medicin, lave øvelser Mobilitet Bevæge sig rundt inde/ude (gående, med kørestol eller andet hjælpemiddel) Gå på trapper Sætte og rejse sig fra stol Komme i og ud af sengen Seksualitet/intimt samvær Komme ind og ud af bil Transport I bil På cykel Med offentlige transportmidler Huslige gøremål Lave mad/forberede et måltid Gøre rent/vaske op Vaske/ordne tøj Købe ind Hente post Løfte ting/samle ting op Lettere reparationer Passe husholdningens regnskab/økonomi Sikkerhed Alarmere ved brand Låse/låse yderdøre op Tilkalde hjælp Fritid Se tv Høre radio/musik Læse avis/blade/bøger Slappe af Passe have Lege Bruge computer Spille Hobby Sport Kommunikation Tale med andre (tale, høre, forstå) Benytte en telefon Læse/skrive Arbejde/studier Arbejde Studier Frivilligt arbejde Social kontakt Besøge familie/venner Deltage i foreninger/organisationer 15
16 Store skalaer Store skalaer, der kan vises til borgeren, så det er lettere at overskue svarmulighederne. 1 Slet ikke vigtigt 2 3 Ikke særlig vigtigt Mere eller mindre vigtigt 4 Vigtigt 5 Meget vigtigt 16
17 1 Meget let 2 Let 3 Hverken let eller svært 4 Svært 5 Kan ikke udføres 17
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling
Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereSamtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:
Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage
Læs mereSamtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.
Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold
Læs mereBilag til Dansk IPPA manual
Bilag til Dansk IPPA manual IPPA version 1.1. Individually Prioritised Problems Analysis EATS Clearinghouse. Office: CMT, Department of Health and Society, Linköping University, Linköping, Sweden. Publikationen
Læs mereWHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21
WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer
Læs mereCOPM og IPPA - præsentation af resultater
COPM og IPPA - præsentation af resultater Kommunikationscentret måler borgernes egne oplevelser af effekten af deres undervisningsforløb. Anvendte målingsmetoder er COPM og IPPA. Her kan du læse om resultaterne
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereOpfølgningsinterview. Del A vdenne side udfyldes af intervieweren før interviewet
Opfølgningsinterview NOMO 1.0, Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions må kun anvende ifølge vejledningerne i manualen. Alle spørgsmål skal bes medmindre andet er angivet!
Læs mereKOOS Spørgeskema til knæpatienter
Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Danish version, nov 1997. 1 KOOS Spørgeskema til knæpatienter Dato CPR nr. Navn Vejledning: Dette spørgeskema indeholder spørgsmål om, hvordan Du oplever
Læs mereBilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet
Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereMine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE
Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mereDSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$
DSI$NETTET$I$ Jægersborgvej$19$ 2800$Lyngby$ Side1 Indholdsfortegnelse- 1.Metodernesmålgrupperoganvendelse...3 2.SystemiskogNarrativtilgang...3 Formåloganvendelse...3 Teoretiskbaggrund...3 AnvendelseiNettet...5
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2012
Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5
Læs mereDel A v Denne side udfyldes af intervieweren før interviewet
Base-line interview NOMO 1.0, Nordic Mobility Related Outcome Evaluation of Assistive Device Interventions. NOMO 1.0 må kun anvendes ifølge vejledningerne i manualen. Alle spørgsmål skal bes medmindre
Læs mereGross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF
Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
LIGESIDET TREKANT Målgruppe Elever og undervisere. Mål Ingen begrænsning af størrelse - dog gerne mere end 10 deltagere. - At skabe en forståelse for, hvordan hele gruppen påvirker hinanden gensidigt -
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereForandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
Læs mereSF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE NAT OMRÅDE HASLE-ÅBYHØJ Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og
Læs mereRetningslinier for anvendelse
Retningslinier for anvendelse Hvad er EASYcare? EASYcare er en metode til gennemførelse af en hurtig vurdering af et ældre menneskes fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Formålet med metoden er
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereStoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs mereDanish translation of the Foot and Ankle Outcome Score
DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Læs mereAnsøgning om rehabiliteringsophold - vejledning
Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven
Læs mereIndhold. Rehabiliteringscentre, SUF Total
Rehabiliteringscentre, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereUndersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i Egedal Kommune. Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje
Spørgeskema til modtagere af hjemmepleje 1 Vejledning Udfyld venligst skemaet med kuglepen. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmålene og returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt for
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereKære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.
Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil
Læs mereStroke and Aphasia Quality of Life Scale Dansk version (SAQOL- 39DK)
Stroke and Aphasia Quality of Life Scale Dansk version (SAQOL- 39DK) Navn: (og/eller) cpr: Dato: Vi vil gerne vide hvordan du har det med aktiviteter eller følelser, som nogle gange kan påvirkes af en
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereGads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag
Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet
Læs mereStroke and Aphasia Quality of Life Scale Dansk version (SAQOL- 39DK)
Stroke and Aphasia Quality of Life Scale Dansk version (SAQOL- 39DK) Dato: Navn på personen med apopleksi/afasi: og/eller CPR nummer: Stedfortræders navn og tilhørsforhold: Vi vil gerne vide hvordan har
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE OMRÅDE VEJLBY- Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på områdeniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning og afløsning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereAktivitetsoplysninger
Aktivitetsoplysninger - et ergoterapeutisk arbejdsredskab REGIONSHOSPITAL NORDJYLLAND AKTIVITETSOPLYSNINGER For at vi kan yde den bedst mulige rehabilitering til din pårørende, bedes du udfylde vedlagte
Læs mereråd og vejledning i udførelse af opgaverne
Personlig hjælp og pleje efter Servicelovens 83 samt træning efter Servicelovens 86 stk 2 samt vedligeholdende træning Indledning Denne tekst beskriver Gribskov Kommunes personlige hjælp og pleje til borgere
Læs mereUanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2015 Faktaoplysninger Leders navn: Mette Kruse Kontaktpersons uddannelse: Social- og sundhedsassistentelev Beboer nummer: 1 Tilsynskonsulenter: Kirsten Thode, Anne Rasmussen
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE GRØN GRUPPE Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige pleje
Læs mereIndhold. Plejebolig, Hørgården
Plejebolig, Hørgården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereOmkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016
Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereIndhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen
Plejebolig, Håndværkerforeningen 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bryggergården
Plejebolig, Bryggergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereFormålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.
Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give
Læs mereIndhold. Plejebolig, Absalonhus
Plejebolig, Absalonhus 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Rosenborgcentret
Plejebolig, Rosenborgcentret 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mere- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs peuter, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter / hjælpere og sekretær. Rehab Syddjurs er beliggende i Ebeltoft, og tilbyder intensiv
Læs mereSimpel funktionsmåling
Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt brugere har haft ophold
Læs mereVEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske
Læs mereTand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (189) 4,53 Ventetid - spørgsmål 2 (185) Patientinvolvering -
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereManual Boligindretning, evaluering af resultatet
Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereFormidling af hjælpemidler til voksne borgere
Formidling af hjælpemidler til voksne borgere Sociale indsatser, der virker Aktuel forskningsbaseret viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen
Læs mereYderligere oplysninger
Det gode ved programmet er, at det arbejder med problemerne hele vejen omkring den unge så det både er den unge og forældrene, der får hjælp. Sagsbehandler Åse Sætervoll, Holstebro Kommune Yderligere oplysninger
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereUanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017
Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017 Faktaoplysninger Leders navn: Hanne Tårup Jensen Kontaktpersons uddannelse: Sygehjælper Beboernummer: 1 Tilsynskonsulenter: Jette Bundgaard Larsen, Anne Rasmussen
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereRobotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen
Robotterne kommer er borgerne med? Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen Ældre Sagens undersøgelser Brugerundersøgelse: 48 kvalitative interview om: - GPS-alarmer - Robotstøvsugere - Træning - Badekabiner
Læs mereUanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017
Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017 Faktaoplysninger Leders navn: Carina Aaen/Anita Helles Hansen Kontaktpersons uddannelse: Plejehjemsassistent Beboer nummer: 1 Tilsynskonsulenter: Jette Bundgaard
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere