Økonomistyringens og økonomichefernes udfordringer

Transkript

1 Økonomistyringens og økonomichefernes udfordringer Dilemmaer mellem stram økonomistyring øvrige styringsregimer og det som skaber værdi for borgeren Vibeke Normann Andersen Analyse- og Forskningschef Økonomidirektørforeningens Årsmøde

2 Dagsorden Intro en: Budgetoverholdelse og resultatbaseret styring Scenen: Stram budgetstyring Den konkurrerende scene: Resultatbaseret styring Næste akt: Nye veje frem

3 Hvad skal håndteres? En ikke udtømmende liste: Effektivisering, Prioritering, Budget- og styringskultur Statslig styring og begrænset/nulvækst Kapacitet til implementering af reformer Demografiske forskydninger Stigende overførsler Løsning af tværgående problemstillinger Krav og forventninger fra borgere til serviceniveau

4 .De nye rammer i stedet for omprioriteringsbidraget Nyt moderniserings- og effektiviseringsprogram Fire-årigt samarbejde mellem stat og kommuner Effektiviseringer for 1 mia. kr. årligt som afløser for omprioriteringsbidraget Forenklingsdagsordenen integreres i samarbejdet 5 temaer: 1. Effektiv indkøb og konkurrenceudsættelse 2. Effektiv drift, nye organiseringer og samarbejdsformer 3. Digitalisering og velfærdsteknologi 4. Regelforenkling og afbureaukratisering 5. Bedre ressource-udnyttelse og styring

5 Grundlæggende spørgsmål i økonomistyringen Har vi styr på vores forbrug? Er vi gode nok til at balancere udgifter og indtægter dæmpe udgiftsvækst overholde vedtagne budgetter Får vi nok ud af pengene? Er vi gode nok til at holde omkostninger pr. producerede ydelse nede producere de rigtige ydelser?

6 Et skifte i økonomistyringsfokus Kontekst / rammebetingelser Målsætninger Ressourcer (input) Organisation og proces Præstationer (output) Effekter (outcome) Kvalitet Produktivitet Effektivitet

7 To sideløbende og delvist kolliderende udviklingstendenser i kommunal styring 1. Sanktionsregime fra 2011 fokus på input (budgetoverholdelse) 2. Ambition om øget styring på resultater og effekter fokus på produktivitet og effektivitet De kommunale serviceudgifter er fra 2009 til 2015 reduceret med 11 mia. kroner 7

8 Et kig ind i økonomistyringens værktøjskasse På input-siden: Ressourcetildelingsmodeller Hvor mange kommuner anvender disse modeller fx folkeskolen og daginstitutionsområdet Eksempler på typer af tildelingskriterier: Antal eller andel børn af enlige forsørgere Antal eller andel indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra tredjeverdenslande Forældres indkomstniveau Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes erhvervstilknytning

9 9 Et kig ind i økonomistyringens værktøjskasse Benchmark på det specialiserede socialområde Bevidst prioritering eller tilfældigheder? Forskelle i enhedsudgifter mellem de sjællandske kommuner, botilbud Sjællandske kommuner 2014: Gennemsnit: kr. pr. modtager Spændvidde: kr. Forskelle i enhedsudgifter mellem de sjællandske kommuner sociale foranstaltninger til udsatte børn og unge Gennemsnit: kr. pr. foranstaltningsmodtager Spændvidde: kr.

10 Et kig ind i økonomistyringens værktøjskasse Vejen til arbejdsmarkedet De mest succesfulde kommuner bruger i større omfang virksomhedspraktik og løntilskud og i mindre omfang passiv forsørgelse i forhold til at få flygtninge og de svageste indvandrere i job.

11 Og så er vi på vej over i styring af velfærdsområderne Resultatbaseret styring At måle og lede på basis af resultater Har implikationer for strukturering af relationer mellem det besluttende og udførende niveau, værdier, fordeling af ressourcer mv. "En ledelsesstil (og styringsform), der inkorporerer og ideelt set bruger de målte performanceinformationer til at træffe beslutninger (Van Dooren, Bouckaert og Halligan, 2015:37).

12 Forudsætninger for at opnå forventede effekter af Resultatbaseret styring 1.Formulering af strategiske mål for en given indsats 2.Indsatser og ressourcer skal organiseres så ønskede effekter kan indfries 3.Løbende monitorering og vurdering af præstationer 4.Ledelse træffer beslutninger på baggrund af data 12

13 Resultatbaseret styring i Danmark Stor forskel på erfaringsgrundlag Stor forskel på typen af systemer: Fra meget komplekse omfattende systemer til mere enkle systemer og til tider fraværende systemer KORA har sammenlignet Grundskole, beskæftigelse og det sociale område. Og har undersøgt sundhedsområdet Om hvorfor RBS ikke er en one size fits all? Tendens: at resultatbaseret styring skrives ind i store reformer i DK Forenkling af målstrukturen?

14 Eksempler på resultatmål på grundskoleområdet Den danske folkeskolereform 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

15 Eksempler på resultatmål på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesreformen 1. Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. 2. Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats. 3. Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det. 4. Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. 5. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. 6. Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer.

16 10 mål for social mobilitet 1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. 2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. 4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse. 5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse. 6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet. 7. Færre skal være hjemløse. 8. Der skal være større effekt af stofmisbrugsbehandlingen. 9. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen. 10. Flere uden for arbejdsfællesskabet skal være en del af den frivillige indsats.

17 Resultater fra KORAs review 17 Grundskoleområdet eksempler på udfordringer Social slagside: Målstyring har positiv effekt for fagligt stærke elever men negativ effekt for fagligt svage elever Skæv ressourcefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra ressourcer den brede midte bliver overset Målfiksering: Når skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene som konsekvens heraf bortprioriterer andre væsentlige områder. Fx når bredere læringsmål erstattes af testlære-adfærd

18 Resultater fra KORAs review 18 Beskæftigelsesområdet eksempler på udfordringer Fokus på kortsigtede resultater: Man satser på at få ledige hurtigt ud i midlertidige jobs fremfor langtidsvirkende kompetenceudvikling og uddannelse. Fokus på at hjælpe de borgere, der er lettest at hjælpe: Man satser på programmer for ressourcestærke ledige, hvor det er lettest at opfylde målene. Demotiverede medarbejdere: Medarbejderne udvikler en bureaukratisk tjeklistekultur fremfor at bruge deres faglige professionelle skøn

19 19 Resultater fra KORAs review Det sociale område - eksempler på udfordringer Mangler fælles mål: Mange forskellige målgrupper rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte børn, unge og voksne. Der findes ikke ét klart præstationsmål. Mangel på evidenskultur: Det er svært at sætte konkrete mål og måle på bløde sociale værdier. Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager. Tager beslutninger, som er sikre nu og her, for at hindre negativ omtale. Men som ikke altid er mest hensigtsmæssigt på langt sigt.

20 Resultater fra KORAs review 20 Det virker, men ikke altid efter hensigten Målet er nået RBS er indført men ikke med forventede effekt De svageste taber de fagligt stærkeste elever løftes mest, indsatser rettes mod de mest ressourcestærke ledige mv. Mangler klare og transparente mål samt gode måleredskaber i forhold til at indfange kerneydelsen Fagligt professionelle skøn eller bureaukratisk tjekliste Fokuserer på at opfylde målene og bortprioriterer andre vigtige opgaver Misfortolkning af data

21 Resultater fra KORAs review Alle forudsætninger er ikke samtidig til stede... RBS forudsætninger Faktiske udfordringer 1.Klare mål 2.Indsamling af valide data 3.Resultatbeslutninger 4.Redskab til refleksion 1.Mange mål 2.Fokus på kortsigtede resultater og prioritering af lette borgere 3.Politikere og borgere misfortolker resultaterne 4.Målfiksering og tjeklisteadfærd

22 Når det er svært at opstille resultatmål Hvad er det så vi måler på? Og er det så klogt også at begynde og styre økonomien på dette grundlag? Grundskole Input Feedback Outcome Output Det sociale Beskæftigelse

23 New Public Management er afgået ved døden Jeg ville gerne stå på mål for, at man gennem de sidste tre årtier har valgt de rigtige styringsinstrumenter til de rigtige problemer. Men styringsmetoder sander til. NPM har været et fremskridt som helhed, men har haft bivirkninger. Og på et eller andet tidspunkt tager bivirkningerne over, fordi man har løst hovedproblemet. Derfor er vi er røget for langt over i mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening siger direktøren (Adam Wolf, Danske Regioner. I stedet skal den nye styring fokusere på, hvilken indsats der samlet set skaber størst værdi for patienterne. En måling på effekt i stedet for produktion. Værdibaserede strategier Styring og organisering med afsæt i indsatsens værdi (outcome) for den enkelte borger og de samlede omkostninger ved indsatsen for den pågældende borger

24 Det er bare i regionerne. Sundhedsvæsnet Styringsudfordringer i og på tværs af regioner og kommuner Indrette den offentlige sektor så den skaber værdi for borgerne Hvilke områder? De sværeste familier? Det nære sundhedsvæsen? 24

25 Kontaktoplysninger

26 Økonomidirektørernes ledelsesrum Reduceret med budgetloven? Styrket med fokus på økonomistyringen Værktøjskassen Ressourcetildelingsmodeller Få hånd om outputstyring Bidrage til løsning af tværgående problemstillinger Værdibaserede strategier - et helt nyt princip for økonomistyring

27 Effektivisering en sproglig elastik Effektivisering uden effekt!? Effektivisering bruges ofte som betegnelse for produktivitetsforøgelse - eller som betegnelse for udgiftsreduktioner 27

28 Styringsdilemmaer 1. Skift i økonomistyringsfokus Men med et udvandet effektbegreb 2. Øget statsligt og kommunalt fokus på resultatbaseret styring (RBS) 3. To kerneudfordringer: Styringsproblem Målingsproblem

29 Vis ikke suppler når det er svært at opstille resultatmål: Hvilke forudsætninger skal være til stede, hvis der skal skabes sammenhæng mellem de opstillede mål, indikatorer og resultater samt incitamentsstruktur og organisationskultur? Viden om sammenhæng mellem indsats og resultat og hvordan det kan bruges af praksis Hvilke kompetencer skal være til stede i organisationen, så den kan handle på basis af resultaterne? Hvilke beslutningsrammer skal være til stede for at håndtere konsekvenserne af resultaterne?

30 30 Vejen frem... Hvor mangler vi stadig viden: Hvordan RBS kan tilpasses den konkrete kontekst på det sociale område? Når vi taler om bedre mål og måleredskaber ved vi så, hvad disse er? Kernefaglige målsætninger/mål og indikatorer for kerneopgaven - hvordan? Håndtering af ikke-intenderede konsekvenser Begrænsningerne i RBS og dennes kompabilitet i fht. øvrige styringsmodeller Den værdi, der skabes for borgerne