Danske undertekster før og nu

Transkript

1 før og nu Tidskoder, idiomer og lokalismer i fem spillefilm Af Peter Bjerre Rosa Vejleder: Henrik Gottlieb Film- og Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet November 2007

2 Bemærk! Afhandlingen indeholder i alt tegn (ekskl. indholdsfortegnelse og litteraturliste), hvilket svarer til 82,4 sider (2.500 enheder inkl. mellemrum). I henhold til studieordningen må et speciale fylde 82,5 sider (75 sider plus 10 %).

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING TRE OMRÅDER, TRE HYPOTESER Første hypotese kodning Anden hypotese idiomer Tredje hypotese lokalismer PROBLEMFORMULERING METODE UDVÆLGELSE AF FILM DE BEDSTE FILM FILMENE UDVÆLGELSE AF KLIP TIL ANALYSE STATISTISK ANALYSE IDIOMER OG LOKALISMER BEGREBSAFKLARING KODNING HVAD ER KODNING? DR s standard Tidskoder KODNINGEN I DE FEM FILM The Godfather The Good, the Bad and the Ugly One Flew Over The Cuckoo s Nest Star Wars Rear Window VISUALISERING AF TEKSTNING FØRSTE HYPOTESE THE GODFATHER

4 Indholdsfortegnelse Den mindst aktive dialog Den mest aktive dialog Sammenfatning THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Den mindst aktive dialog Den mest aktive dialog Sammenfatning ONE FLEW OVER THE CUCKOO S NEST Den mindst aktive dialog Den mest aktive dialog Sammenfatning STAR WARS Den mindst aktive dialog Den mest aktive dialog Sammenfatning REAR WINDOW Den mindst aktive dialog Den mest aktive dialog Sammenfatning DELKONKLUSION KODNING IDIOMER HVAD ER IDIOMER? Operationalisering Oversættelsesstrategier ANDEN HYPOTESE THE GODFATHER Sammenfatning THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Sammenfatning ONE FLEW OVER THE CUCKOO S NEST Sammenfatning STAR WARS

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning REAR WINDOW Sammenfatning DELKONKLUSION IDIOMER LOKALISMER HVAD ER LOKALISMER? Oversættelsesstrategier TREDJE HYPOTESE THE GODFATHER Sammenfatning THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY Sammenfatning ONE FLEW OVER THE CUCKOO S NEST Sammenfatning STAR WARS Sammenfatning REAR WINDOW Sammenfatning DELKONKLUSION - LOKALISMER KONKLUSION LITTERATURLISTE OPSLAGSVÆRKER ABSTRACT IN ENGLISH BILAG

6

7 Indledning 1. Indledning Da de første undertekster ramte de danske biograflærreder den 17. august 1929, fik de dagen derpå en lunken modtagelse i Berlingske Tidende: (Dinnesen 1983:44) Irriterende er det at faa danske, ufyldestgørende Tekster ind paa selve Filmsbilledet, samtidig med at Personerne siger Ordene paa engelsk [...] men vi er jo endnu ved Begyndelsen. Hvis vi for knap 80 år siden kun var ved begyndelsen, kan man spørge sig selv, hvor vi så er nu. Det ville være synd at påstå, at der er sket megen produktudvikling i undertekstningsbranchen siden da. Den største nyskabelse er faktisk, at man med dvd en og digitalt tv s fremkomst har mulighed for helt at fjerne teksterne fra filmsbilledet, så den skeptiske anmelder fra Berlingske Tidende, hvis han da havde været i live, igen kunne nyde sin film uspoleret. Tekstning er altså en konservativ udtryksform, men noget er der alligevel sket. Den stigende konkurrence i branchen har gjort, at lønniveauet er under pres, og det betyder kortere tid til at udføre en tekstningsopgave. Og kortere tid risikerer at påvirke kvaliteten i negativ retning. Konkurrencen kommer ikke mindst udefra. Internationale tekstningsbureauer udnytter stordriftsfordelen ved dvd-udgivelser og laver en amerikansk førstetekstning, her i afhandlingen kaldet en mastertekstning, der hvad angår eksponeringstid og kondensering afviger væsentligt fra den danske tradition. Underbetalte freelancere rundt omkring i verden oversætter efterfølgende masteren. Det indebærer, at oversætterne ikke selv har indflydelse på, hvornår teksterne kommer på skærmen, og hvordan de syntaktisk er opdelt. Til gengæld gør det tekstningen billigere, for denne kodning udgør næsten halvdelen af arbejdet. Verden er i det hele taget blevet mindre, og hvor de danske læsere for år siden må forventes at have haft mindre indsigt i, hvad der foregik på amerikansk tv, er sendefladen i dag fyldt med amerikansk fiktion og fakta, hvoraf især nyhedsudsendelser og talkshows i høj grad er henvendt hjemmepublikummet. Derudover er det danske sprog hele tiden i bevægelse. Især den yngre generation holder sig ikke tilbage med at blande engelske gloser ind i sproget. 5

8 Indledning Så hvordan har tidens gang påvirket udformningen af de undertekster, vi alle er vokset op med? Jeg vil forsøge at finde svaret ved at kigge nærmere på tekstningens oprindelige genre, spillefilmen, hvor jeg vil undersøge, hvordan den samme film er blevet tekstet op gennem tiden, fra den første premiere i biografen, over videoudgivelsen og til sidst i fjernsynet. Hensigten er at finde fem film, der hver er blevet oversat fem gange i løbet af de sidste 50 år. Det vil ikke give et fuldstændigt indblik i udviklingen, for meget afhænger af den enkelte oversætters dagsform. Men forhåbentlig vil det give en indikation af, i hvilken retningen tekstningen bevæger sig. 1.1 Tre områder, tre hypoteser Jeg vil anlægge tre angrebsvinkler på hver af de fem film: kodningen, brugen af idiomer og brugen af lokalismer. De repræsenterer hver tre udfordringer for teksteren, og resultatet af hans anstrengelser er med at til at karakterisere tekstningen. Er inddelingen i tekstblokke sjusket udført, og er tempoet for hurtigt for seeren? Har oversætteren lagt sig i selen og trukket ægte danske idiomer op af posen, eller springer han over, hvor gærdet er lavest, og oversætter direkte? Og lader han danske institutioner og personligheder optræde i amerikanske sitcoms, eller sætter han sin lid til, at de danske seere har styr på amerikansk kultur? Videnskabsteoretisk følger jeg Karl Poppers klassiske hypotetisk-deduktive metode (Føllesdal 1997:117), hvor jeg først opstiller en række hypoteser, som jeg derefter efterprøver. Hvis det ikke lykkes mig at skyde hypoteserne ned, har de foreløbig klaret frisag. Hvis hypoteserne derimod bliver falsificeret, må de afvises, og vi er på hermeneutisk vis blevet klogere, så en eventuel fremtidig undersøgelse kan baseres på et stærkere udgangspunkt Første hypotese kodning Kodning handler om, hvor længe en tekst får lov at stå på skærmen. DR har brugt de samme tommelfingerregler for eksponeringstid i mange år, men på biograf- og dvd-området bliver teksterne ofte lavet på baggrund af en amerikansk mastertekstning. Da de amerikanske tekstere bestræber sig på at nedfælde så meget af det talte sprog som muligt, bliver eksponeringstiden af hver tekst tilsvarende kortere for at få plads til at skrive alt på de to linjer. 6

9 Indledning Nogle steder har de danske teksterne lov at sammenlægge to tekster til én, så eksponeringstiden bliver længere, og teksten dermed bliver lettere at nå at læse. Men bruger oversætterne tid på at slå sammen i praksis, eller vælger de den nemme løsning og nøjes med at spekulere på selve oversættelsen? Første hypotese: Min første hypotese er, at danske oversættelser til tv, vhs og dvd er begyndt at gå lidt hurtigere, fordi den kortere eksponeringstid fra den amerikanske master smitter af. Måske vænner teksterne sig så meget til den, at de får dårligere vaner, som de tager med sig, når de laver nyoversættelser, hvor de selv står for kodningen Anden hypotese idiomer Vi påvirkes i højere grad end nogensinde af amerikansk kultur, og det danske sprog oplever en stor tilstrømning af indlån fra engelsk. Sådan har det været siden Anden Verdenskrig (Davidsen- Nielsen 1999:7), men udviklingen synes at være taget til inden for de senere år. Det kan derfor tænkes, at en presset tekster bevidst eller ubevidst kalkerer det amerikanske idiom frem for at finde frem til et idiom på dansk med tilsvarende betydning. I et speciale af Cathrine Højgaard blev idiomer i tekstning også sat under lup. Hun fandt frem til, at dagens tekstere hverken er værre eller bedre end almindelige sprogbrugere, når det drejer sig om at kalkere idiomer. (Højgaard 2002: 56) Jeg vil sætte spørgsmålet i historisk fokus og se, om kalkeringerne er taget til med tiden. Anden hypotese: Min anden hypotese er, at dagens tekstninger indeholder flere identiske idiomer end førhen Tredje hypotese lokalismer Påvirkningen fra amerikansk kultur betyder også, at vi i højere grad end tidligere konfronteres med fremmede kulturelle institutioner og personligheder. Oversætteren skal derfor træffe valget mellem at gå ud fra, at målgruppen kender det kulturelle fænomen, eller at finde et kulturelt fænomen fra den danske kultur, der dækker over det samme. Hvor de fleste nok foretrækker, at idiomer bliver oversat, er det straks mere kontroversielt at oversætte Regis Philbin til Jes Dorph- Petersen. 7

10 Indledning En gammel tekster som Kim Schumacher var berømt og berygtet for sine fordanskninger af kulturelle fænomener. I dag vil en del af dem virke ufrivilligt komiske, måske fordi seerne generelt har et højere kendskab til amerikansk kultur. Tredje hypotese: Min tredje hypotese er derfor, at disse lokalismer i mindre grad oversættes til noget tilsvarende på dansk, men i stedet bevares mere eller mindre i deres oprindelige form. 1.5 Problemformulering De tre hypoteser udmønter sig i tre spørgsmål, der ønskes besvaret: 1. Står teksterne i kortere tid på skærmen i dag? 2. Overfører man oftere idiomer direkte i dag? 3. Finder man sjældnere danske tilpasninger i dag? 8

11 Metode 2. Metode I afhandlingen analyseres tekstningerne af fem amerikanske spillefilm. I kapitlet her vil jeg redegøre for udvælgelsen af empirien. 2.1 Udvælgelse af film For ikke at lade mine egne præferencer spille ind har jeg benyttet filmdatabasen IMDb s liste over de 250 bedste film i verden. IMDb har ifølge egne oplysninger over 50 millioner besøgende om måneden, 1 og det er disses stemmer, der bestemmer sammensætningen af toplisten. Jeg har benyttet top-250-listen, som den så ud 8. maj Den aktuelle liste kan ses på adressen Første grovsortering har været at isolere de film, der havde premiere i 50 erne, 60 erne eller 70 erne. Yngre film har eksisteret så kort tid, at de kun er blevet tekstet få gange. Ældre film risikerer at indeholde en gammeldags sprogbrug, der ligger for langt fra nutidens. Oversættere kan derfor foranlediges til bevidst at lave en arkaisk pastiche. De helt gamle film har i øvrigt en tendens til kun at blive værdsat af aficionadoer, og de bliver derfor ikke sendt så ofte i tv. Listen over de ti bedste film i perioden ser herefter således ud: Nr. Titel 1. The Godfather (1972) 3. The Godfather: Part II (1974) 4. The Good, the Bad and the Ugly (1966) 10. Shichinin no samurai (1954) 11. One Flew Over the Cuckoo's Nest (1975) 12. Star Wars (1977) 13. Rear Window (1954) Angry Men (1957) 20. Dr. Strangelove (1964) 21. Once Upon a Time in the West (1968) 1 Ifølge pro.imdb.com/help/general/meters (28. juli 2007) 9

12 Metode Nummeret afspejler filmens oprindelige placering på top-250-listen. Herefter har jeg igen indskrænket feltet ved at fjerne The Godfather: Part II. Min vurdering er, at den empiriske alsidighed er bedst sikret, hvis jeg undlader at medtage en opfølger til den første film på listen. Jeg har også fjernet Schichinin no samurai, herhjemme kendt som De syv samuraier, fordi filmen og dermed dialogen er på japansk, som jeg desværre ikke taler. Det kunne ellers have været interessant at se, hvordan oversætteren håndterer idiomer og lokalismer, der stensikkert ikke har nogen dansk ækvivalent. De øverste fem film på listen (markeret med blåt) er derfor udvalgt til analyse. 2.2 De bedste film Men hvorfor lige fem af de bedste film i filmhistorien? Det er der flere grunde til. Tag for eksempel en typisk amerikansk B-actionfilm af den type, der spyttes ud på samlebånd. Den bliver sendt uden om biograferne og ryger direkte på videomarkedet. Dermed risikerer den kun at blive tekstet én eneste gang i sin levetid. Den består hovedsagelig af replikker som come on og shoot!, som ikke kræver nogen synderlig refleksion af oversætteren. Ja, han vil måske drøne igennem oversættelsen og lave en tørtekstning, hvor han ikke følger med i, hvad der sker i billedet. Filmen kunne med andre ord lige så godt være oversat af en kineser med en engelsk-dansk ordbog. Oversættere vil derimod aldrig venstrehåndstekste en klassiker. Dertil er den faglige stolthed for stor. Ved at analysere storfilm er der dermed en chance for at få minimeret fejlkilden dovenskab. Den større prestige betyder også, at det oftest bliver de bedste oversættere, der bliver sat på opgaven. Det viser sig da også, at de tekstninger, jeg har fået fat i, hovedsagelig er lavet af de store navne i branchen. Selvfølgelig kunne det også være interessant at analysere tekstninger, der åbenlyst er lavet på automatpilot eller af helt grønne oversættere. Men i en opgave, der undersøger tekstning på tværs af medier, er det bedst, hvis oversætterne er på et sammenligneligt niveau. Og en biograftekstning, som er udgangspunktet, vil aldrig være oversat af begyndere i faget. En sidste fordel ved kendte film er, at sandsynligheden stiger for, at afhandlingens læsere har set dem og dermed er godt bekendt med deres miljøer. Undertekster læst uden kontekst kan være temmelig forvirrende. 10

13 Metode 2.3 Filmene De fem film, der bliver taget kærlig hånd om i afhandlingen, er altså følgende: The Godfather (1972) Dansk titel: The Godfather Filmen fik biografpremiere i Danmark 26. december Den handler om mafiafamilien Corleones glæder og sorger i New York umiddelbart efter Anden Verdenskrig. The Good, the Bad and the Ugly (1966) Dansk titel: Den gode, den onde og den grusomme Filmen fik biografpremiere i Danmark 8. april Den handler om tre revolvermænd, der arbejder med og mod hinanden i et forsøg på at finde en forsvunden guldskat. One Flew Over the Cuckoo s Nest (1975) Dansk titel: Gøgereden Filmen fik biografpremiere i Danmark 12. marts Den handler om småforbryderen McMurphy, der ved at spille tosset slipper for fængsel og i stedet ender på et psykiatrisk hospital. Star Wars (1977) Dansk titel: Stjernekrigen et nyt håb Filmen fik biografpremiere i Danmark 26. december Den foregår i en fjern galakse og handler om en gruppe oprøreres kamp mod et ondt imperium. Rear Window (1954) Dansk titel: Skjulte øjne Filmen fik biografpremiere i Danmark 25. april Den handler om journalisten L.B. Jeffries, der fra sygesengen derhjemme får mistanke om, at genboen har slået sin kone ihjel. 2 Ifølge 3 Ifølge 4 Ifølge 5 Ifølge 6 Ifølge 11

14 Metode 2.4 Udvælgelse af klip til analyse Med fem film i op til fem udgaver har det været nødvendigt at indsnævre den tidskrævende analyse af tidskoder. Min adgang til tekstningerne har nemlig oftest været via et vhs-bånd, som jeg har digitaliseret og nøje analyseret for at finde ind- og udtider på hver tekst. Her er den samlede spilletid for fem gange fem film en uoverkommelig opgave, så jeg har i stedet udvalgt seks minutter per film. Jeg har imidlertid ikke ønsket selv at håndplukke de interessante steder i filmene. Den metode fører som regel til, at man får præcis de resultater, man leder efter, og det har ikke meget med videnskab at gøre. En mere legitim måde ville være at lade tilfældet råde. Man kunne for eksempel inddele filmen i blokke a 20 minutter og undersøge det første minut i hver blok. En film på to timer vil således give omkring seks minutters analysemateriale. Dén metode har jeg imidlertid heller ikke været tilfreds med, for jeg risikerer, at jeg slet ikke rammer nogen steder af interesse. Jeg har derfor valgt følgende metode: Interessante steder er blandt andet dem, hvor der sker en hel masse i dialogen. Her er teksteren ekstra presset for at få det hele med. For at undgå en subjektiv vurdering af, hvornår der sker noget, har jeg optalt, hvor mange tekstblokke der bliver sat på skærmen hvert minut. Som referencetekstning har jeg valgt de amerikanske undertekster til dvd-udgaverne. Fordelen er, at kondenseringen af den talte dialog er på et minimum, og metoden giver således et godt overblik over, hvor meget der bliver talt. Derefter har jeg tegnet en graf over hver film, hvor det fremgår, i hvilke minutter der er mest aktivitet i filmen. Som basis for analysen har jeg valgt det sted, hvor der i en periode på tre minutter er højest aktivitet. For at have noget at sætte analysen op imod, har jeg omvendt også valgt den periode på tre minutter, hvor der sker mindst. Hvert minut skal dog indeholde mindst én tekst, for ellers vil starten og slutningen af en film typisk vinde, fordi der sjældent tales til sidste sekund. Hvis flere perioder indeholder samme antal tekster, har jeg optalt det samlede antal tegn. Fordelen ved at have tre aktive minutter og tre mindre aktive er også, at statistikken bliver mere nøjagtig. Når jeg lægger tallene fra de to perioder sammen, er jeg sikker på, at jeg er dækket ind i begge ender, så at sige. I alt giver det altså en empiri på seks minutter per film. 12

15 Metode 2.5 Statistisk analyse Perioderne bliver udsat for følgende statistikanalyse: Tekster: Antallet af tekster i den pågældende periode. En tekst er en eller to linjers oversættelse, der typisk står i mellem to og syv sekunder på skærmen. Ord: Antallet af ord i den pågældende periode. Optællingen er foretaget i programmet Microsoft Word. Et ord som a la grecque-bort tæller således som tre ord, mens kraft-varme-værk tæller som ét. Tegn: Antallet af tegn i den pågældende periode. Der er tale om anslag, så et mellemrum tæller også med. Hvis et tekstningsprogram er indstillet til højst at tillade 37 tegn, spiller det nemlig ingen rolle, hvor meget eller lidt de enkelte anslag fylder. Flere programmer på markedet tager dog også hensyn til skrifttypens faktiske bredde. I proportionalskrift fylder store M er væsentligt mere end små i er. Tegn per tekst: Det gennemsnitlige antal tegn per tekstblok. Samlet tid: Den samlede eksponeringstid i perioden. Den er fundet ved at trække udtid fra indtid for hver tekst og lægge det hele sammen. Udregningen er foretaget i Microsoft Excel, og præcisionen går ned til én frame, svarende til 40 millisekunder. For biograffilmenes vedkommende er tallet justeret med forskellen mellem PAL-systemets 25 billeder i sekundet og biograffilmens 24. Gennemsnitstid: Den gennemsnitlige eksponeringstid per tekst. Igen med én frames præcision og justeret for biograf. Tegn per sekund: Det gennemsnitlige antal tegn per sekund. Et vigtigt tal, fordi det ofte er det, man taler om, når man definerer, hvor hurtigt en tekstning løber. Tallet er afrundet til hele tegn, og biografudregningen er justeret. 2.6 Idiomer og lokalismer Ved analysen af idiomer og lokalismer har jeg analyseret filmens dialog, som den optræder i den amerikanske mastertekstning. Derefter klassificerer jeg oversættelserne, så jeg til sidst kan afgøre, om antallet af direkte oversatte idiomer er steget, og om antallet af substitutioner af lokalismer er faldet. 13

16 Begrebsafklaring 3. Begrebsafklaring Den følgende liste indeholder korte definitioner på nogle af de begreber, jeg bruger i afhandlingen. De er i den løbende tekst markeret med kursiv, første gang de optræder. Frame Et billede i filmen. Biograffilm vises med 24 billeder i sekundet, hvorimod tvmediet herhjemme afvikles med 25 billeder i sekundet. Teknisk set bliver en biograffilm afspillet 4 % hurtigere, når den vises på tv. Den forskel har jeg taget højde for i de statistiske udregninger. Final check Den sidste kontrol af en tekstning, inden den udsendes. Udføres typisk ikke af teksteren selv. Kildesprog Klipkodning Det sprog, der oversættes fra. (source language) Betegnelse, der dækker over, at teksterne placeres præcist ved naturlige klip i film. Metoden er tidskrævende, men æstetisk mere tilfredsstillende end tekster, der bliver hængende ind over et sceneskift. Kodning Mastertekstning En samling af ind- og udtider i en tekstning. (cueing) En mastertekstning (førsteoversættelse) er den første tekstning af en film. En dansk dvd-oversættelse kan for eksempel være baseret på en amerikansk førstetekstning, så inddelingen i tekstblokke er foretaget af den amerikanske oversætter og følger amerikansk syntaks. Målsprog Normalområde Det sprog, der oversættes til. (target language) Her i afhandlingen defineret som den mest hensigtsmæssige læsehastighed, mellem 10 og 12 tegn i sekundet. Oversættelse Oversætter En tekstning til et andet sprog end det talte. Billedmedieoversætter, i daglig tale tekster. Skabelontekstning En tekstning, der er baseret på en skabelon, hvor tidskoderne er fastlagt på forhånd. Kaldes også andenoversættelse, disketteoversættelse og slutkorrektur. 14

17 Begrebsafklaring Tegn Et tegn er i tekstningssammenhæng et anslag. I dag opererer man typisk med 37 anslag per linje. Såvel et M som et mellemrum tæller altså. Tekstblok En til to linjers tekst samlet i en blok, der typisk står på skærmen i mellem to og seks sekunder. Af og til forkortet til tekst. Tekstning Tidskode De samlede tekster til en film. Efter den danske PAL-standard opgives tidskoder i TT:MM:SS.FF, hvor TT er timer, MM er minutter, SS er sekunder, og FF er frames. Inden for biografverdenen opgives tidskoder i fod, når det drejer sig om 35 mm-film. En fod svarer til 16 frames. 15

18

19 Kodning 4. Kodning Den første hypotese tages under behandling i første analysekapitel, og det handler om kodning. 4.1 Hvad er kodning? En tekstning er bygget op af en række tekster, og hver tekst består per tradition af en eller to linjer. Kodningen angiver så, hvor længe hver tekst får lov at stå på skærmen. Biografen var filmens oprindelige skueplads, så det var også biograferne, der satte den første undertekstningsstandard. Her havde oversættere herhjemme ikke den store indflydelse på kodningen. Den blev baseret på en forudkodet liste med den amerikanske dialog, og oversætterens opgave var så at klemme den danske oversættelse ind i skabelonen. Jeg har fået adgang til disse dialoglister igennem Det Danske Filminstitut, og baseret på deres tidskoder, der er opgivet i fod, har det været muligt at afdække, hvordan de gamle biograffilm er kodet. Arbejdsgangen for de gamle tekstere har været således: Den danske oversætter modtog et amerikansk manuskript, hvor dialogen allerede var inddelt i tekstblokke af passende længde og nummereret. En linje kunne se sådan ud (fra One Flew Over the Cuckoo s Nest ): MCMURPHY TO GROUP) Come on. Which one of you nuts has got any guts? Det første tal er tekstblokkens nummer. De næste to tal er ind- og udtiden, der er målt i fod. Dernæst følger eksponeringstiden, igen målt i fod, og til sidst kommer selve replikken. Den danske oversætter oversatte så den amerikanske dialogliste linje for linje. Ovenstående linje blev til: 318. Kom nu! Er der slet ingen krudt i jer gale spektakler?

20 Kodning Tekstblokkens nummer er bevaret, så oversættelsen er til at finde rundt i. Dernæst følger oversættelsen. Til sidst blev den danske tidskode indført i hånden. Oversætteren havde ingen indflydelse på kodningen, men skal alene forholde sig til dialogteksten. Kodningen blev udført på det laboratorium, der stod for selve prægningen af teksterne. I dag bliver de brændt ind på selve filmstrimlen med laser, men før den teknik blev lanceret i Frankrig i 1988 (Gottlieb 1998:23), blev teksterne kemisk ætset ind. I fremtiden bliver biograffilm overvejende distribueret i digital form, så her ligger underteksterne i en separat fil på den harddisk, som indeholder filmen. Det svarer til den metode, der bruges på dvd-film, men kvaliteten er langt højere. Der findes en skov af elektroniske undertekstformater. Jeg har benyttet mig af.srt-formatet (SubRip), der udmærker sig ved at være nemt at afkode for mennesker såvel som computere. Ovenstående replik fra One Flew Over the Cuckoo s Nest ser dermed således ud (fra dvdoversættelsen): :41:47,760 --> 00:41:50,040 Hvem af jer tosser har nosser? Første linje er tekstens nummer. Anden linje er ind- og udtid målte i timer, minutter, sekunder og millisekunder. Tredje linje indeholder oversættelsen. Traditionelt er eksponeringstiden en smule kortere i biografen end på tv-skærmen. (Lindberg 1997) Det skyldes, at den amerikanske kodningstradition er anderledes, og så har man herhjemme forsvaret det med, at seeren formodes at koncentrere sig bedre i mørket, hvor der ikke er så mange forstyrrende elementer som hjemme bag sofabordet. Da DR tændte for tv-signalet 2. oktober 1951, fulgte teksterne hurtigt med. Fra 1955 begyndte stationen at sende tekstede dokumentar- og underholdningsfilm. (Gottlieb 1998:24) I første omgang var det lykkedes filmbranchen at forhindre, at DR sendte egentlige spillefilm, men ved at købe rettighederne i udlandet kunne DR fra 1956 også sende tekstede film. 18

21 Kodning I de første par år blev der afprøvet forskellige metoder til eksponering af teksterne. Den første metode var at skrive teksterne på et kartonkort og overføre til en tekstfilm, der kunne indfotograferes på skærmen. Den metode blev afløst af en teknik, hvor teksterne stod på nodestativer, der blev filmet og eksponeret ind over filmen, når teksteren gav tegn. (Gottlieb 1998:25) Den omstændelige metode blev allerede i slutningen af 1958 droppet til fordel for et nyt system, der holdt helt til Nu var teksterne trykt på en filmrulle, som blev kørt frem og affotograferet. I de første tre årtier blev tekstninger altså ikke styret af tidskoder, men de blev sat på af teksteren selv, mens filmen blev sendt. Der blev lavet forsøg med automatisk fremføring, men det lykkedes ikke at gøre systemet stabilt nok. I 1981 gjorde tidskoderne deres indtog på dansk tv, og det er i det store hele den samme metode, der bruges i dag. Filmene var forsynet med tidskoder, som teksteren benyttede til at give hver tekst en ind- og udtid. Under udsendelsen sørgede en computer for at lægge teksterne på de rigtige steder, og oversætteren kunne læne sig tilbage og nyde sit værk. I 1980 er dukkede vhs-maskinen op i de små hjem, og her var der naturligvis også undertekster på filmene. De var imidlertid ikke påsat med samme omhu som tv-teksterne, hvilket dels skyldtes, at teknikken var besværlig, og dels, at der ikke blev spenderet mange penge på tekstningerne. Tekstning var og er et nødvendigt onde for de internationale filmselskaber. Dvd-mediet blev lanceret i 1997, og en af de store nyskabelser var, at lyd og tekster lå hver for sig selv på skiven. På den måde kunne seeren ofte vælge mellem flere forskellige sprog eller endda helt slå teksterne fra. Sammenlignede man teksterne på de forskellige sprog, kunne man i hvert fald hvis man var tekster se, at reglen var, at de fulgte samme skabelon. Teksterne var simpelt hen opdelt i de samme blokke, og en dansk dvd-oversættelse havde dermed større ligheder med den svenske dvd-oversættelse end med den danske oversættelse til tv. Grunden er, at filmselskaberne benyttede sig af skabelontekstning. I stedet for at betale teksterne i hvert land for at inddele filmene i tekstblokke, dannede en amerikansk mastertransskribering af dialogen basis for de efterfølgende oversættelser. Fuldstændig som på biografområdet. Skabelontekstningen blev også populær på de kommercielle kanaler som TV3, der sendte de samme programmer i de nordiske lande og derfor med fordel kunne lade en svensk førsteoversættelse agere master for resten af slænget. 19

22 Kodning DR har derimod altid hovedsagelig benyttet sig af førsteoversættelser, og da TV 2 kom til verden i 1988, valgte den nye kanal at følge DR s standard. Det var da også nogle af de samme folk, der tekstede til de to kanaler DR s standard DR-standarden er ikke officielt nedfældet, men Ib Lindberg, mangeårig tekster for DR, har lavet en regelsamling, som stadig benyttes som autoritativ håndbog i mange tekstningsfirmaer. (Lindberg 1997) Eksponeringsreglerne er i al enkelthed følgende: En dobbeltlinjet tekst skal stå i 5-7 sekunder. En fuld enkeltlinjet tekst skal stå i 3 sekunder. Ingen tekst bør stå på skærmen i mindre end 2 sekunder. Normalt vil der forekomme omkring 10 tekster per minut. Det svarer til 10 tekster a 6 sekunder, som er den foretrukne eksponeringstid for en fuld dobbeltlinjet tekst. En film på 90 minutter har altså typisk 900 tekster. Nu er det sjældent, at der bliver plapret løs fra første til sidste minut, så det får naturligvis det samlede antal tekster til at falde. Omvendt er det også sjældent, at dialogen former sig således, at det altid er hensigtsmæssigt med dobbeltlinjede tekster a seks sekunder. Et simpelt Hallo! vil typisk kun få et par sekunder, og så er der pludselig nogle sekunder til overs, der kan bruges til en ny tekst. Det vil altså få det samlede antal tekster til at stige. I flere tekstningsprogrammer er der indbygget en funktion, der holder øje med, hvor mange tegn der vises per sekund. Det giver teksteren et fingerpeg om, hvorvidt seerne kan nå at læse teksten. Det er dog kun vejledende, for det er for de flestes vedkommende hurtigere at afkode et udsagn som Danmark er skønt end formlen for en kugles rumfang, (4/3)*pi*(d/2)^3, selv om de begge indeholder 16 tegn. Ib Lindberg angiver i sin regelsamling, at man regner med en eksponeringstid på 12 tegn per sekund. Hans dokument ligger på en hjemmeside, der bestyres af en anden tekster, Niels Søndergaard. Han har i en kommentar til Ib Lindberg skrevet, at han mener, at 12 tegn er alt for lidt tid. Uden at han på nogen måder ønsker at nærme sig svenske tilstande, hvor en tekst kan finde på at stå i solide ti sekunder, arbejder hans firma TitleVision og også i udstrakt grad teksterne på DR med 10 anslag per sekund. (Lindberg 1997, anden fodnote). 20

23 Kodning Her i afhandlingen vil jeg derfor definere normalområdet som mellem 10 og 12 tegn per sekund. Disse regler er der selvfølgelig ikke en sjæl, der kender til i USA, hvor masterfilerne til dvdtekstning bliver kodet. Her er eksponeringstiden væsentlig kortere, paradoksalt nok fordi der skal klemmes flere ord ind i hver tekst for at få plads til al dialog. Ofte ser man 15 tegn per sekund, og det gælder både for biograf- og dvd-tekstninger. Selv tekstninger til døve og hørehæmmede, der er helt afhængige af at kunne nå at læse, får lov at drøne af sted i dette høje tempo Tidskoder Hver tekst får to tidskoder, en indtid og en udtid. De fortæller systemet, hvornår teksterne skal sættes på, og hvornår de skal tages af igen. Formatet er TT:MM:SS.FF, hvor TT er timer, MM er minutter, SS er sekunder og FF er frames. Undertekster kan altså placeres med ét billedes præcision. Dansk tv følger PAL-standarden, der har 25 frames i sekundet. To tekster, der kommer på lige efter hinanden, adskilles af to-fire tomme billeder. Som det senere vil vise sig i analysen, ligger praksis ikke helt fast. Men formålet med de tomme billeder er i al fald at skabe en roligere rytme. På biografsiden er standarden fastlagt af Society of Motion Pictures and Television Engineers, og tidskoderne opgives i fod og frames med formatet FOD,FRAMES. En fod svarer til 16 frames. Man skal så være opmærksom på, at biograffilm vises med en hastighed af kun 24 billeder i sekundet. Til omregning fra fod til PAL har jeg brugt WFT Timecode Calculator 7. Førhen havde teksteren en vhs-maskine med filmen, som han aflæste tidskoderne på ved siden af computeren. I dag foregår al tekstning digitalt, og det har gjort det nemmere at placere teksterne helt nøjagtigt. De seneste 25 år har man efterstræbt at lade teksterne følge klipperytmen. En tekst kommer typisk på i det øjeblik, der klippes til en person, og teksten fjernes igen, lige inden der skiftes til en ny billedindstilling. Det giver en æstetisk mere tilfredsstillende tekstning, end når en tekst hænger ind over et sceneskift

24 Kodning Pudsigt nok er der i branchen ikke fuldstændig enighed om, hvornår en tekst skal på efter et klip. Nogle tekstningsfirmaer viser den nye tekst på det første billede efter et klip, hvilket også synes logisk. Imidlertid giver det rent optisk en illusion af, at teksten bliver sat på for tidligt, så de fleste opererer med en forsinkelse på en eller to frames. 22

25 Kodning 4.2 Kodningen i de fem film Herunder vil jeg beskrive, hvordan jeg har fundet de passager i de fem film, som bliver genstand for en nærmere tidskodeanalyse The Godfather Dvd-udgaven har en spilletid på 168 minutter. Den amerikanske master indeholder 1282 tekster, hvilket giver et gennemsnit på 8 tekster per minut. Det er ikke så mange, men The Godfather er også en film, der giver sig tid til stemningsbilleder tekster Mest aktivitet Mindst aktivitet min. Den periode på tre minutter, hvor der er flest tekster, er fra det 142. til det 144. minut, hvor der er 41 tekster. Den periode, hvor der sker mindst, er fra det 43. til det 45. minut, hvor der er 8 tekster. 23

26 Kodning The Good, the Bad and the Ugly Filmen eksisterer på dvd i flere versioner, og senest er den blevet udgivet i en 18-minutters forlænget udgave. Til optællingen her har jeg benyttet den udgave, der svarer til biografversionen, således at jeg kan sikre, at de senere udgaver også har de udvalgte scener med. Dvd en har en spilletid på 171 minutter. Den amerikanske master indeholder 922 tekster, hvilket giver et gennemsnit på 5 tekster per minut. Det er et usædvanligt lavt antal. En analyse af den amerikanske fil viser, at teksterne fordeler sig således per minut: tekster Mest aktivitet Mindst aktivitet min. Den periode på tre minutter, hvor der sker mest, er fra det 20. til 22. minut, hvor der er 54 tekster. Der sker mindst fra det 129. til 131. minut med 6 tekster (det 128. og 131. minut har hver tre tekster, men det 131. minut har færrest tegn). 24

27 Kodning One Flew Over The Cuckoo s Nest Dvd-udgaven har en spilletid på 129 minutter. Den amerikanske master indeholder 1640 tekster, hvilket giver et gennemsnit på 13 tekster per minut. Det er mange, men det er altså også, hvis stort set al dialog tages med. En teksters opgave består blandt andet af at koge teksten ned. En analyse af den amerikanske fil viser sig, at teksterne fordeler sig således per minut: tekster Mest aktivitet Mindst aktivitet min. Den periode på tre minutter, hvor der er flest tekster, er det 18. til 20. minut, hvor er der 67 tekster. Det samme gælder for perioden fra det 44. til det 46. minut, hvor der også er 67 tekster, men her er der færre tegn. Den periode på tre minutter, hvor der sker mindst, er det 3. til 5. minut, hvor der er 11 tekster Star Wars Dvd-udgaven har en spilletid på 120 minutter. Den amerikanske master indeholder 1777 tekster, hvilket giver et gennemsnit på 15 tekster per minut. Det er et usædvanligt højt antal. En analyse af den amerikanske fil viser, at teksterne fordeler sig således per minut: 25

28 Kodning tekster Mest aktivitet Mindst aktivitet min. Perioden med mest aktivitet er fra det 19. til 21. minut, hvor der er 83 tekster. De mindst aktive minutter falder i starten af filmen. Fra det 2. til 4. minut er der 8 tekster Rear Window Dvd-udgaven har en spilletid på 109 minutter. Den amerikanske master indeholder 1305 tekster, hvilket giver et gennemsnit på 12 tekster per minut. Det ligger i den høje ende. En analyse af den amerikanske fil viser, at teksterne fordeler sig således per minut: tekster Mest aktivitet Mindst aktivitet min. Den periode på tre minutter, hvor der er størst aktivitet, er fra det 10. til 12. minut og fra det 55. til 57. minut. I begge tilfælde er der 66 tekster, men der er flest tegn i sidstnævnte. Den periode, hvor der sker mindst, er fra det 29. til 31. minut, hvor der er 21 tekster. 26

29 Kodning 4.3 Visualisering af tekstning For at give et overblik over forskellen mellem de forskellige tekstninger til en film, har jeg lagt tekstningerne ind i Adobe Encore. Programmet er beregnet til at tilrettelægge dvd-produktioner, og i den forbindelse kan man også importere filer med undertekster, der så bliver visualiseret på en tidslinje. Desværre er ikke plads til at vise den fulde tekst i hver tekstblok, men manøvren giver dog alligevel et overblik over, hvornår de forskellige tekster toner frem på skærmen. Her er et eksempel fra Rear Window: Som det fremgår, er de forskellige tekstere langt fra enige om, hvornår en tekst skal på skærmen, og de har heller ikke altid valgt at opdele dialogen i samme antal tekstblokke. Da de enkelte tekstblokke fremstår meget små på tidslinjerne i analyseafsnittet, kan tidslinjerne også ses i forstørrelse i bilaget. 4.4 Første hypotese Problemformuleringens første spørgsmål er: Står teksterne i kortere tid på skærmen i dag? Hvis det viser sig, at antallet af tegn per sekund er stigende, må hypotesen siges at have overlevet en falsificering. 27

30 Kodning The Godfather 4.5 The Godfather Francis Ford Coppolas The Godfather havde premiere i New York 15. marts 1972, og i Danmark fik den premiere 26. december Jeg har fået fat i følgende fire tekstninger: Medie Udsendelsesdato Oversætter BIO 26. december 1972 Victor Skaarup VHS 1993 Paramount DVD 16. juni 2004 Niels Søndergaard DR2 27. december 2005 Niels Søndergaard Udsendelsesdatoen dækker for biograffilmens vedkommende over den danske premieredato. For vhs- og dvd-udgaven er datoen lig med udgivelsesdatoen, og for tv-udgavens vedkommende er det den dato, filmen blev vist på kanalen. Datoen er imidlertid ikke nogen garant for, at oversættelsen er forfattet i dagene op til udsendelsesdatoen. Den kan i princippet være lavet måneder og år forinden. Datoen skal derfor tages med et vis forbehold, men omvendt har der siddet en redaktør eller producer og besluttet, at oversættelsen på den pågældende udsendelsesdato er tidssvarende. Når der bruges gamle oversættelser i tv, sker det ikke sjældent, at sproget lige friskes op først. Oversætterens navn skal også tages med et lille forbehold. Selv om der kun er krediteret én person, har flere personer ofte været involveret. De kan for eksempel have korrekturlæst, omkodet eller bearbejdet oversættelsen sprogligt, og det er derfor ikke altid rimeligt at stille den krediterede oversætter til ansvar for alle aspekter af oversættelsen. I nogle tilfælde har det ikke været muligt at opstøve, hvem oversætteren har været, for på udenlandske videoudgivelser bliver vedkommende ofte ikke krediteret. I stedet er navnet på filmdistributøren opgivet. 28

31 Kodning The Godfather Den mindst aktive dialog Den mindst aktive dialog markerer et meget vigtigt vendepunkt i filmen. Mafiasyndikatets overhoved, Vito Corleone, bliver skudt ned på åben gade, hvilket for alvor sætter gang i familiens nedtur. Når de tre minutter hentes ind på en tidslinje, lægger de sig således: De forskellige tekstere er nogenlunde enige om, hvad der skal tekstes. Den største forskel optræder i sidste minut, hvor den hårdt sårede Corleone ligger på gaden, mens den uduelige søn Fredo fortvivlet ser til. 29

32 Kodning The Godfather Statistikken for perioden ser således ud: BIO VHS DVD DR2 USA Tekster Ord Tegn Tegn per tekst Samlet tid 00: : : : :23.22 Gennemsnitstid 00: : : : :03.10 Tegn per sekund Der bliver ikke udvekslet så mange ord under de tre minutter, og de fire oversættelser ligger da heller ikke langt fra hinanden. Alle selv den amerikanske master holder sig inden for den behagelige læsehastighed på mellem 10 og 12 tegn i sekundet. Dog er det værd at bemærke, at teksterne i biografoversættelsen i gennemsnit er et sekund hurtigere end de andre Den mest aktive dialog Den aktive dialog foregår i Las Vegas, hvor sønnen Michael Corleone holder møde med kasinoejeren Moe Greene. Michael er interesseret i at købe ham ud, men Moe er ikke så overbevist om, at Corleone-familien stadig besidder fordums styrke. 30

33 Kodning The Godfather De fem tekstninger fordeler sig sådan på en tidslinje: Statistikken for den aktive periode ser således ud: BIO VHS DVD DR2 USA Tekster Ord Tegn Tegn per tekst Samlet tid 02: : : : :25.13 Gennemsnitstid 00: : : : :03.14 Tegn per sekund Her skiller vhs-oversættelsen sig ud med hele 16 tegn i sekundet, og den er derimod hurtigere end selv den amerikanske master. Biografoversættelsen forløber i et overraskende roligt tempo, der slet ikke når i nærheden af de amerikanske tilstande, som biografoversættelser har ry for. Oversættelserne til dvd og DR er begge foretaget af Niels Søndergaard, så det er interessant, at der er barberet 33 ord væk i oversættelsen til tv. Det betyder også, at DR-oversættelsen opnår en lidt bedre samlet læsehastighed på 11 tegn i sekundet mod dvd-udgavens 12. Ændringerne er i øvrigt ganske pudsigt. Knaldede i dvd-udgaven er blevet til kneppede på DR. Et andet sted er to tekster slået sammen til én, der til gengæld får lov at stå på skærmen i hele 7 sekunder og 18 frames. 31

34 Kodning The Godfather Sammenfatning Hvis man lægger statistikken for de to perioder sammen, ser det således ud: BIO VHS DVD DR2 USA Tekster Ord Tegn Tegn per tekst Samlet tid 02: : : : :34.22 Gennemsnitstid 00: : : : :03.13 Tegn per sekund Samlet set tegner der sig følgende billede af de fire oversættelser: Biograftekstningen er den hurtigste, hvis man kigger på, hvor lang tid en tekst i gennemsnit får lov at stå. Til gengæld er der også langt færre tegn, og det betyder, at det endelige resultat er en behagelig læsehastighed på 12 tegn i sekundet. Vhs-tekstningen læsehastighed er hele 16 tegn i sekundet. Det samlede antal af tegn er ikke så forskelligt fra de andre tekstninger, men til gengæld bliver teksterne hurtigere taget af skærmen. Små ændringer har betydet, at Niels Søndergaards tekstning til DR giver længere tid på skærmen i forhold til hans tekstning til dvd. Gennemsnitstiden for en tekst er helt oppe over 4 sekunder, og det er højt. 32

35 Kodning The Good, the Bad and the Ugly 4.6 The Good, the Bad and the Ugly Sergio Leones The Good, the Bad and the Ugly burde kaldes Il buono, il brutto, il cattivo, for det var i Italien, at den først fik premiere, nemlig 23. december Først et år senere kom den op i biograferne i USA, og herhjemme måtte vi vente til 1968, hvor den fik titlen Den gode, den onde og den grusomme. Jeg har fået fat i følgende fem tekstninger: Medie Udsendelsesdato Oversætter BIO 8. april 1968 Kai Sommer Kanal (uvist) DR december 1992 Merete Schramm DR oktober 2002 Merete Nordbo DVD 8. maj 2007 Christina Mohr Derudover har jeg den amerikanske masterfil, der er udarbejdet til den første dvd-udgivelse, og som stort set er ren afskrift af, hvad der bliver sagt. Stort set, fordi der trods alt er foretaget en mindre kondensering. Jeg har målt, hvor meget der er skåret væk, ved selv at indtaste de manglende ord i filen. Resultatet er, at den fulde dialog indeholder 2222 tegn, mens masterfilen indeholder Det vil altså sige, at masterfilen kun indeholder 94,6 % af den fulde dialog. Det, der er skåret væk, er typisk gentagelser, ufuldstændige sætninger og udråbsord som huh? og eh?. De to DR-tekstninger er lavet af samme oversætter, Merete Nordbo (der hed Schramm i 1992) Den mindst aktive dialog Filmen er af den type, hvor et løftet øjenbryn siger mere end ord, og faktisk bliver der ikke sagt noget overhovedet de første ti minutter. De mindst aktive tre minutter, hvor der trods alt bliver sagt noget, findes i slutningen af filmen, hvor den gode bandit Blondie i samarbejde med den grusomme Tuco skal sprænge en bro i luften for at få fred for såvel nordstats- som sydstatssoldater, der ellers kæmper om kontrollen med den. 33

36 Kodning The Good, the Bad and the Ugly Når underteksterne hentes ind på en tidslinje, lægger de sig således: Da filmen blev sendt på DR i 1992, var det med tekniske problemer. Underteksterne var ikke synkrone med billedsiden, så efter en kort pause startede filmen forfra. Problemet var imidlertid ikke helt løst, og i den første halvdel af filmen kom teksterne en anelse for sent på. Det kan tydeligt ses i analysen af den mest aktive periode, men her i den mindst aktive periode var der kommet styr på sagerne. Statistikken for perioden ser således ud: BIO Kanal 2 DR 1992 DR 2002 DVD USA Tekster Ord Tegn Tegn per tekst Samlet tid 00: : : : : :13.03 Gennemsnitstid 00: : : : : :02.05 Tegn per sekund

37 Kodning The Good, the Bad and the Ugly De to DR-tekstninger ligger tæt på hinanden, men et par tekstblokke er alligevel blevet trimmet i 2002-udgaven, der dermed bliver en tand hurtigere. Sammen med Kanal 2 s oversættelse ligger de pænt på fire sekunder per tekst i gennemsnit. Dvd-udgaven tager det såmænd også roligt, og de fire oversættelser ligger på 8-9 tegn i sekundet, hvilket er usædvanlig roligt. I biografoversættelsen og den amerikanske master går det derimod hurtigt. Omkring to sekunder får en tekst i gennemsnit. Biografudgaven ender på 14 tegn i sekundet, hvilket er hurtigt, men stadig på den pæne side af de 15 tegn i sekundet, man kunne risikere at møde i biografen. (Lindberg 1997) Den mest aktive dialog Den mest aktive dialog udspiller sig, efter at Blondie har reddet Tuco fra tre dusørjægere, der var ude efter de dollars, der var sat på Tucos hoved. Imidlertid lader det til, at Blondie selv har i sinde at indkassere de dollars, hvilket Tuco bander og svovler en del over. Men måske stikker der noget under... De seks tekstninger fordeler sig sådan på en tidslinje: 35

38 Kodning The Good, the Bad and the Ugly Statistikken for den aktive periode ser således ud: BIO Kanal 2 DR 1992 DR 2002 DVD USA Tekster Ord Tegn Tegn per tekst Samlet tid 00: : : : : :14.02 Gennemsnitstid 00: : : : : :02.12 Tegn per sekund Alle tekstninger ligger pænt med hensyn til læsehastighed. Men der er alligevel store indbyrdes forskelle. Biograftekstningen er et særsyn, for den er voldsomt kondenseret. Blandt andet er antallet af tegn over tre gange så højt i den amerikanske master. I dag kondenserer man typisk, når man er i plads- eller tidsnød. Men biografoversætteren har simpelt hen undladt at sætte en oversætte en lang række sætninger, selv om der er god plads. I dag undlader man kun i sjældne tilfælde at sætte en tekst på skærmen, når der bliver sagt noget. Det kan for eksempel være, hvis dialogen foregår på et tredjesprog, som historien ikke lægger op til, at man forstår. Det kan også være småord eller gentagelser, der udelades. Men her har biografoversætteren udeladt en væsentlig portion af dialogen. Man kan forestille sig, at oversætteren har valgt at prioritere filmens visuelle æstetik frem for lydsiden. Scenen består af et skænderi og en opremsning af lovovertrædelser, og skuespillet er så udtryksfuldt, at man kan argumentere for, at det taler for sig selv og ikke behøver skrevne ord paa selve Filmsbilledet. Kanal 2 s oversætter er også usædvanlig med sine lange tekster, hvoraf flere er af over ni sekunders varighed. Det betyder, at en tekst i gennemsnit står i over fem sekunder. De to DR-tekstninger er igen stort set ens med hensyn til eksponeringstid, men på tidslinjen kan man se, at tekstningen fra 1992 på grund af teknisk uheld er ude af trit med de andre. 36

39 Kodning The Good, the Bad and the Ugly Sammenfatning Hvis man lægger statistikken for de to perioder sammen, ser det således ud: BIO Kanal 2 DR 1992 DR 2002 DVD USA Tekster Ord Tegn Tegn per tekst Samlet tid 01: : : : : :25.23 Gennemsnitstid 00: : : : : :02.12 Tegn per sekund Samlet set tegner der sig følgende billede af de fem oversættelser: Biograftekstningen er højst usædvanlig med sit meget voldsomme fravalg af flere sætninger. Oversætteren har tilsyneladende ment, at der ikke skulle spildes tekstblokke på almindeligheder, der ikke har afgørende betydning for handlingen. Læsehastigheden ligger inden for normalområdet, for de tekster, han trods alt har medtaget, får god tid på skærmen. Kanal 2 s oversættelse er karakteriseret af meget lange tekster. Antallet af ord er til gengæld det samme som i DR-oversættelserne. Læsehastigheden på 10 tegn per sekund ligger i den rolige ende af normalområdet. DR-oversættelserne forløber med 9 tegn i sekundet, og dvd-oversættelsen er ikke meget hurtigere med sine 10 tegn i sekundet. Men vi har altså også at gøre med en film, hvis dialog foregår i et ganske roligt tempo. 37

40 Kodning One Flew Over the Cuckoo s Nest 4.7 One Flew Over the Cuckoo s Nest Milos Formans One Flew Over the Cuckoo s Nest på dansk Gøgereden havde premiere i New York og Los Angeles 19. november 1975, og knap et halvt år efter, 12. marts 1976, fik den premiere i Danmark. Jeg har fået fat i følgende fire tekstninger: Medie Udsendelsesdato Oversætter BIO 12. marts 1976 Vibeke Steinthal VHS 1986 Thorn EMI Video DR 15. januar 1994 Inge Sunesen DVD 5. november 2002 Sandrew Metronome Den mindst aktive dialog Den mindst aktive dialog udspiller sig i starten af filmen, hvor hovedpersonen R.P. McMurphy ankommer til det psykiatriske hospital, han senere sætter på den anden ende. Den barske sygeplejerske Ratched deler medicin ud til en gruppe patienter. 38