Analyse: Alternativets partiprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse: Alternativets partiprogram"

Transkript

1 Analyse: Alternativets partiprogram Analyse af, og overvejelser om ALTERNATIVETS partiprogram: Et svar på Alternativets udkast til partiprogram af Initiativ Samutveckling METAMODERNA nyudgivelse METAMODERNA

2 METAMODERNA Analyse af Alternativets partiprogram Forord til analyse af Alternativets partiprogram I dette dokument kan du læse analysen, som vi her på Metamoderna var med til, at skrive sammen med den svenske organisation Initiativ Samutveckling. Dette er en nyudgivelse med det formål, at præsentere Alternativets idégrundlag og vores overvejelser derom. Disse idéer mener vi kan komme til at påvirke samfundets udvikling i lang tid fremover, i Danmark, såvel som i Norden og på globalt plan. Analysen omhandler nogle af de mest afgørende politiske forslag, som Alternativet har opstillet i en bredere teoretisk sammenhæng, sådan at medlemmer og andre kan styrkes i det fælles sprog, som bruges når vi taler om samfundets politiske, kulturelle og økonomiske omstilling til bæredygtighed. Vi mener, at det idémæssige grundlag og sproget for at diskutere dem er afgørende for, at omstillingen bliver succesfuld. Centralt i denne sammenhæng er begrebet grøn social-liberalisme 2.0. I slutningen af dokumentet præsenterer vi også nogle strategiske overvejelser om, hvordan vi tror at Alternativet bedst kan håndtere sin position i den offentlige debat. Der er brug for et bredt kendskab blandt Alternativets politisk aktive medlemmer, og en aktiv løbende samtale, om hvordan Alternativet bliver forstået og fortolket af omgivelserne, både til højre og venstre. Vores forhåbning er, at dette dokument kan henvises til, når man søger efter fælles rammer til at organisere partiet og uddybe den politiske praksis. Vi håber også, at andre betragtere og fortolkere af bevægelsen skal læse teksten og dermed bedre kunne undgå nogle af de misforståelser, som kan opstå når man ser på den nye politik uden en god kortlægning at navigere efter og til at begribe, hvad det egentlig drejer sig om. Teksten blev udgivet som kommentar til partiets første partiprogram, og kan ses som en aktiv intervention fra vores og vores venners side, til at støtte den unge bevægelse. God fornøjelse! i

3 14. maj 2014 Analyse af, og overvejelser om Alternativets partiprogram Et svar på Alternativets udkast til partiprogram Emil Ejner Friis, Daniel Görtz, David Böhlmark, Karin Finnson, Per Hörberg, Göran Dahl

4 Indholdsfortegnelse: Indledning: tak for dét!... 2 Overordnede indtryk: godt gået!... 2 Hvad er Alternativets ideologi og politik?... 3 Idémæssige grundlag:... 3 Idé 1: Bæredygtighed i flere dimensioner også den globale... 4 Idé 2: Politikken på en højre-venstre skala... 5 Idé 3: Ny politisk kultur... 6 Idé 4: Kollektiv intelligens... 8 Idé 5: Postmaterialisme:... 8 Idé 6: Forståelse af kompleksitet (i uddannelsessystemet og kulturen)... 9 Idé 7: Transnationalisme Forståelse af samtidens tendenser Kommentarer til teksten Idémæssige overvejelser Strategiske overvejelser Afsluttende ord

5 Analyse af, og overvejelser om Alternativets partiprogram Indledning: tak for dét! Vi i Initiativ Samutveckling er rigtigt glade og imponerede over udkastet til jeres første partiprogram. Vi synes at der findes meget oprigtighed og nytænkning, som både Danmark, Skandinavien og verden har brug for i disse tider. Noget af det vi sætter størst pris på er den store åbenhed og inklusion, som har præget arbejdet med dokumentet, samt hele projektets udformning i øvrigt. Vi er yderst interesserede i at I lykkes og bliver valgt ind i folketinget. Hvorfor er det vigtigt for os? Jo, simpelthen fordi vi arbejder med at sætte en lignende udvikling i gang i den svenske politik. Med et projekt som jeres etableret i Danmark, vil det blive nemmere at slå igennem i Sverige. Vi anser jeres projekts vellykkede udvikling som nødvendigt for at kunne gennemføre de forandringer, vi tror behøves for Sverige, Europa og verden. Alternativet er fremtidens parti. Derfor vil vi være til hjælp og bidrage med et udefra-perspektiv. Og så ønsker vi at skabe god kontakt med jer allerede nu fra starten. Vi har læst jeres partiprogram og vil i det følgende redegøre for, hvilke tanker det har vækket hos os, samt hvad vi har diskuteret. Overordnede indtryk: godt gået! Det er svært at skrive en god politisk tekst! Alternativet har alligevel skabt et meget imponerende partiprogram, som er et af de mest nyskabende dokumenter i dansk og nordisk politik i mange år. Det er befriende at læse en politisk tekst, fri fra klassiske politiker-klichéer og forældede økonomiske dogmer. Det er tydeligt at dette er et dokument, som er skrevet af nogle mennesker, der virkelig mener noget, og ikke bare forsøger på at få så mange vælgere som muligt ind i folden. Men det gør det også samtidigt til et kontroversielt og provokerende dokument, som let kan vække følelser og allergier hos læseren, og dermed risikere at fjerne fokus fra det væsentlige. Vi anser derfor at Alternativet i højere grad bør betone de grundlæggende idéer og værdier, som vil præge jeres parti, bevægelse og politiske arbejde i lang tid fremover. Lad os her præsentere vores syn, på hvilke grundlæggende idéer I allerede arbejder ud fra. Det er idéer, som ikke bare er noget man synes, men faktisk er baserede på stærke argumenter som alle borgere, fra højre til venstre, bør kunne indse vigtigheden af og forholde sig til. Det er vores opfattelse, at netop styrken i de grundlægende idéer er det som gør Alternativet til en vinder på lang sigt. 2

6 Hvad er Alternativets ideologi og politik? Det er godt at være konkret og give eksempler på hvad vælgerne kan forvente, hvis de stemmer på Alternativet. I præsenterer nogle meget unikke og interessante måder at se samfundet og politikken på. Det ville dog sandsynligvis gavne jer at mere udtrykkelig anføre det, som er selve kilden til jeres nye politiske bevidsthed. Det kan være til fordel både internt, for organisationen/bevægelsen, og eksternt, i samfundsdebatten og valgkampen. Internt, fordi det skaber en stærkere fælles vision, som kan hjælpe til at organisere og prioritere de mange politiske forslag, aktiviteter og initiativer. Eksternt, fordi I gerne vil skabe en mere grundlæggende og langsigtet offentlig debat om, hvad for type samfund vi egentlig vil have: Hvad har vi gang i, og hvor er vi på vej hen? Jeres meningsmodstandere har den modsatte interesse: at trivialisere jeres politik og få det til at handle om uvæsentlige småting. I en sådan debat, har de faktisk en fordel, eftersom de så kan støtte sig på den allerede etablerede logik som råder i samfundet, som dermed kan få jeres forslag at fremstå mærkelige for den almindelige vælger. På den anden side har I en fordel, hvis debatten kommer til at handle om de grundlæggende spørgsmål, eftersom I faktisk har de gode argumenter på jeres side. I det følgende vil vi præsentere det, som vi ser som de vigtigste punkter i Alternativets idémæssige grundlag. Idémæssigt grundlag: Vi vil arbejde for, at Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. Det er Alternativets politiske ambition. (s. 8) Den her sætning siger meget mere om Alternativets ideologiske udgangspunkt, end man egentlig skulle tro. Verdensomspændende solidaritet: solidaritet med alle. Alternativet er baseret på en solidaritet som ikke kun ser til Danmarks, eller særlige danske samfundsgruppers, interesser. Alternativet er ikke en interesseorganisation. Det bryder med den gængse retorik, som handler om at Danmark skal vare nummer et i verden for sin egen skyld alene. Det verdensomspændende solidaritetsprincip som gennemsyrer partiprogrammet, indfører også en miljømæssig dimension, at også dyrene og naturen har en værdi, som ikke kan reduceres til menneskers egne behov. Alternativet vægter solidaritetens tre bestandsdele i lige høj grad: Lighed Frihed Fælleskab Dette mener vi går igennem hele dokumentet, hvilket vi vil give eksempler på i de følgende afsnit. Mens den traditionelle venstrebevægelse har defineret sig ud fra lighed, har den liberale højrefløj baseret deres politik på idéen om personlig frihed. Samtidigt har de konservative kræfter betonet fællesskabets sammenhængskraft. Alternativet balancerer disse tre grundlægende principper. I forstår det gensidige forstærkende forhold mellem disse tre, samt at man ikke bør betone det ene på bekostning af det andet. Dette giver sig udtryk i Alternativets fokus på social bæredygtighed, entreprenørskab og behovet af en ny politisk kultur med borgerens inddragelse i politikken. 3

7 At balancere disse tre rent argumentatorisk er yderst kraftfuldt. Det er svært at argumentere for at det ene skulle være vigtigere end det andet. Lighed, frihed og fælleskab i Danmark er af lige så stor betydning her som i andre lande dette er det retorisk svært at være uenig i. At alle mennesker grundlæggende er lige vigtige, at ingen mennesker skulle have større krav på disse goder end andre er et yderst stærkt argument for hvorfor er det lige at jeg som er født i Danmark, skulle have større ret til et godt liv end nogen født i et andet land? Den globale solidaritet er et etisk udgangspunkt, som få kan sige sig uenige i, rent retorisk det er, hvilket med tiden må medføre at ord efterfølges af handling. Lighed og frihed kan ikke stå alene, hvis vi ønsker at leve i et harmonisk og sammenhængende samfund. Fælleskab og kultur er noget I ser den komplekse sammenhæng mellem. At både kultur og fælleskab er med til at danne mennesket og skabe forudsætninger for en personlig udvikling, som er gavnlig for både individ og for samfund, viser i forståelse for i f.eks. jeres kulturpolitik: Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundlæggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores fælles kulturelle identitet. Det kulturelle ståsted hvorfra vi møder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed. (s. 49) Med dette sagt, lad os gå videre til en af de mest grundlæggende idéer i Alternativets partiprogram: Idé 1: Bæredygtighed i flere dimensioner også den globale Alternativets hovedværdi om bæredygtighed er heller ikke blot et spørgsmål om for eller imod, det er ikke noget man bare synes. Der findes en grundlæggende logik som er svær at være modstander af hvis man altså regner sine børn og børnebørns ve og vel som ligeså vigtig som ens eget. Bæredygtighed handler nemlig om idéen, at det vi sætter os for at gøre i dag, også skal være mulig for fremtidige generationer, at vi skal finde holdbare løsninger, løsninger som ikke har et indbygget mindst-holdbar-til dato. Det handler om det faktum at vi helt enkelt ikke kan fortsætte med at udnytte naturens resurser, eksploitere mennesker og spille hasard med vores finanser på den måde som vi gør i dag. Hvis ikke vi vælger noget andet, kommer verden til at vælge for os. Vil vi vente på at systemet bryder sammen, eller vil vi aktivt og bevidst omstille os, sådan at vi oplever en blød overgang? Omstilling er ikke et valg, det er en nødvendighed. Nødvendigheden bør derfor løftes frem med større tydlighed, sådan at debatten ikke kommer til at handle om for eller imod, men i stedet for hvordan og hvad vi skal gøre i stedet. Her har Alternativet argumenterne på sin side: Vi bliver nødt til at forholde os til en ny virkelighed, hvor det ikke længere står til diskussion, at naturens ressourcer er ved at slippe op. (s. 9) En kontrolleret bæredygtig omstilling betyder, at det så vidt muligt sker på menneskehedens præmisser, fordi omstillingen kommer under alle omstændigheder. (s. 17) Det er her Alternativet kan komme til at sætte dagsordenen i fremtiden. Det unikke med Alternativet er at I sætter bæredygtighed øverst på dagsordenen, og at I forstår at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed ikke kan isoleres fra hinanden: Teknologi og effektivitet alene kan ikke løse vores problemer. Den nuværende situation kræver simpelthen en udvikling mod en anden form for organisering og gentænkning af grundlæggende elementer i vores samfund som måden vi bor på, producerer på, forbruger på og transporterer os på. (s. 9) 4

8 Vores økonomiske system skal i stedet arbejde for langsigtet værdiskabelse og en virksomhedskultur, der fungerer i ansvarlig samhørighed med både miljø og lokalsamfund. I denne økonomi vil virksomheder ikke bare blive målt på én bundlinje, men på hele tre: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. (s. 10) Omstilling handler dog ikke om at tvinge mennesker ind i bæredygtige sammenhænge. Det drejer sig i stedet om at imødekomme menneskers behov, og skabe muligheder for et bæredygtigt liv. Faktisk er en bevidst og planlagt omstilling, det eneste menneskelige og fornuftige alternativ. Dette fortjener at gentagne gange fremhæves i debatten. Det er gennem fælleskabet at vi kan finde måder at skabe et bæredygtigt samfund på. Ikke gennem det monolitiske eller etniske fælleskab, eller udelukkende gennem arbejdsmarkedets fælleskaber, men derimod gennem det mangfoldige fælleskab, som findes i forholdet mellem det personlige, det medborgerlige og det professionelle. I lyset af dette siger denne sætning dermed mere end hvad man umiddelbart skulle tro: Borgere og virksomheder må i samarbejde med det offentlige finde frem til bæredygtige løsninger. Vi må i fællesskab sørge for at skabe de rammer, der kan hjælpe os til at ændre vores adfærd og vore vaner. (s. 17) Denne idé bliver udfoldet når I kommer ind på den sociale bæredygtighed: For Alternativet er et socialt bæredygtigt samfund et samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed, livskvalitet og social betydning. (s. 29) Den samme tanke uddybes når I betoner det nye perspektiv på sociale ydelser en intellektuelt meget nyskabende og imponerende træk. Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til mennesketænkning. (s. 32) Afslutningsvis er det samme princip styrende i jeres økonomiske tankegang, og som vi ved, er det gennem at fundamentalt reformere økonomiens måde at fungere på, som vi kan forandre samfundets mest grundlæggende forhold. Vi vil kort sagt kæmpe for en stabil økonomi, der er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger. Økonomien må aldrig være et mål i sig selv. Økonomien skal udelukkende være et middel til at opnå bæredygtige samfund, hvor vi alle passer på vores planet, hinanden og os selv. (s. 33) Idé 2: Politikken på en højre-venstre skala Alternativet overskrider den traditionelle højre venstre skala, på en måde som mange har prøvet, men ikke rigtig har lykkedes med. Når man læser partiprogrammet bliver det tydeligt at I tager udgangspunkt i det forhold, at den store ideologi, som har vundet i dag, er den grønne social-liberalisme. Ingen partier kan i dag gå ind for, i det mindste retorisk, at vi ikke bør tage hensyn til miljøet, at sociale rettigheder ikke behøves, eller at den personlige frihed til iværksætteri skal sættes over styr. Dette gør sig i dag gældende fra det yderste højre til det yderste venstre. Her har Alternativet en stor argumentatorisk styrke i at vægte alle lige meget, og at lade dem forstærke hinanden i stedet for at stå i konflikt. Faktisk kan man sige at Alternativet er et bud på en grøn social-liberalisme version 2.0. For hvis diskussionen om hvad som er bedst, socialisme eller liberalisme, er afsluttet, hvad kommer så bagefter? 5

9 Hvis vi er blevet enige om at ville balancere et relativt frit marked, med en nogenlunde solid velfærdsstat, hvad bliver så fremtidens udgave af dette? At det er version 2.0, betyder at man betoner processen. Vi har i dag en debat, som i mindre grad handler om visioner for fremtiden, og i større grad om hvem vi har størst tillid til kan administrere det vi allerede har opnået. At finde den bedste vicevært, fremfor de bedste visioner præger en stor del af den politiske debat. En debat, som af mange borgerne opleves tom og blottet for indhold. Vi mærker at det er små forskelle, som i praksis adskiller en venstre- fra en højre-regering. Her er Alternativets betoning af den demokratiske proces, selve den politiske kultur og måden vi debatterer på, et afgørende punkt som overskider den traditionelle politiske højre-venstre skala. De fleste partier indser vigtigheden af både privat og offentligt, men har alligevel en partisk forkærlighed for en af disse. Her kan det vare en god fremgangsmåde, at tale om grøn socialliberalisme 2.0, eftersom det viser at I faktisk bygger videre på og udvikler det nuværende politiske landskab på en måde, som er fornuftig og ikke bare taget ud af luften. At snakke om grøn socialliberalisme 2.0, gør det også sværere at trivialisere jeres nye politiske perspektiv i debatten, f.eks. gennem at kalde det for klassisk venstrepolitik. Her er nogle citater, som viser Alternativets syn på dette: Ambitionen er et samfund, der lægger vægt på, at individet uanset orientering oplever at være en del af fællesskabet. Alternativet tror på en balance mellem individ- og fællesskabstanke, hvor begreber som nærhed, empati og fællesskab ikke står i vejen for individets udfoldelsesmuligheder. I dag er det åbenlyst, at de private virksomheder i sig selv ikke kan løse de udfordringer verden står overfor, men det kan de offentlige institutioner og den frivillige sektor heller ikke. (s.10) Og mere eksplicit : Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet. (s. 28) Idé 3: Ny politisk kultur Alternativets betoning af en ny politisk kultur og spørgsmålet om hvordan vi udvikler demokratiet er det største perspektivskifte i politikken. Dette afspejler forskellen mellem det industrielle samfunds, og det 21. århundredes mere svært overskuelige politiske landskab, præget af globalisering, mange niveauer af politisk styrelse og alvorlige, uforudsigelige konsekvenser som opstår pga. manglende bæredygtighed. Det bliver stadig vanskeligere at sige, hvilken politisk eller samfundsmæssig gruppering den enkelte borger tilhører, og debatten behøver flyttes til at dreje sig mere om hele samfundets måde at fungere på, end om modstående interesser. Mange føler sig frustrerede over at debatten ikke giver god information, som borgeren kan forholde sig til. I stedet konkurrerer de forskellige partier, om at definere hvilken fortælling om samfundet, som skal være den afgørende i debatten. Dette fører til at debatten, bliver holdt på et relativt lavt niveau, og at borgeren der lytter, desværre bliver forvirret. Selve debatten må blive meget mere inkluderende og bedre i stand til at udnytte den kollektive intelligens. Alternativet er det eneste parti, der løfter den politiske kultur og selve måden vi fører politik på op til hovedpunkt på agendaen. Dette er også noget, som er oppe i tiden, og derfor findes der meget politisk kraft at hente der. Det er allerede gjort på en god måde i teksten, men det kunne gøres til en endnu mere central pointe. Her er nogle af vores favoritcitater: 6

10 En kultur som det er nemmere for alle at deltage i, selvom man ikke har lyst til at indgå i partipolitisk arbejde, og hvor borgere får præsenteret de politiske mellemregninger og ikke blot resultaterne. Alternativet ønsker en politisk kultur, hvor der er plads til uenighed internt i partierne, men også plads til enighed på tværs af partiskel, og hvor de reelle forhandlinger og debatter, der er afgørende for et velfungerende demokrati, ikke føres i kulissen. (s. 12) Og her et citat som viser forståelsen for hvordan man starter en kulturel forandring: I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra. Derfor har Alternativet opstillet en række ufravigelige kriterier for, hvordan vi vil operere og agere som politisk parti. (s. 13) Et andet eksempel på den kultur forandring Alternativet aktivt arbejder for, er ambitionen om at etablere sig som et transparent parti, gennem f.eks. at medgive at Alternativet trods alt deltager i et politisk spil, men er ærlig omkring det: Lidt populært kan man sige, at Alternativet også laver spin vi fortæller bare åbent om det. (s. 13) Et af de tydeligste og stærkeste elementer i Alternativets politiske kultur, kommer til udtryk i de så kaldte debatdogmer (s. 13). Et tegn på at I har forstået vigtigheden af processen og den kollektive intelligens. Det er unikt at kalde det netop for dogmer, eftersom det betoner at selve dét, at I er meget principfaste omkring den politiske kultur, åbner op for at Alternativet kan være meget fleksibelt og innovativt omkring selve det politiske indhold. Et andet vigtigt element i denne nye kultur er ombudsmandsrådet (s. 14). Det er imponerende at I ikke automatisk udgår fra, at selv helt kompromisløst tilhøre den gode side. Det her er måske vores egen personlige favorit i hele dokumentet. Det er bare så klogt og nyskabende og en idé vi gerne stjæler fra jer! Alternativet bygger på idéen at det er i mødet mellem mennesker, og i overholdelsen af demokratiske idealer, at det gode samfund skabes. Samme principper som gælder for hele det demokratiske samfund, gælder dermed også internt i partiet. Alternativet viser forståelse for, at demokratiet som vi har det i dag, ikke er færdigudviklet. At den model som opstod i industrisamfundet for 100 år siden, ikke nødvendigvis modsvarer de behov som findes i dag. Når I skriver om en Videreudvikling af demokratiet (s. 15), er dette tegn på at Alternativet aktivt ønsker at arbejde med det, som kan kaldes for en demokratiseringspolitik 1. Dette er spørgsmålet om hvordan vi gør samfundet mere demokratisk, inddrager flere mennesker i beslutningsprocessen, og sikrer at alle føler sig hørt. Forslaget om Mulighed for borgerdrevne lovforslag (s. 15), som indgår under dette, er et svar på kravet om mere indflydelse fra borgernes side, et tema som mange andre partier taler om, men endnu ikke for alvor bestræber sig på at imødegå. Alternativet er dermed ikke bare et parti, som tilfredsstiller et vist særbehov hos en del af vælgerkorpset, men er derimod et aktivt forsøg, på at bygge videre på selve det demokratiske system vi har i dag. 1 For mere om demokratiseringspolitik, se vores egen e-bog om Samudvikling (på svensk), siderne Den kan I finde på: 7

11 Idé 4: Kollektiv intelligens Det er den aktive og bevidste brug af den kollektive intelligens, der muliggør udviklingen af næste niveau af politik og demokrati med udgangspunkt i det procesorienterede parti, som vi anser Alternativet for at være. I taler bl.a. om en politisk open source-proces (s. 6). Det er samme princip, der også muliggør selve udviklingen af næste niveau af velfærd, økonomi og civilsamfund i hele samfundet. Organisationer, netværk og hele samfund kan være mere eller mindre kollektivt intelligente, og derfor er det meget vigtigt at kultivere de menneskelige relationer gennem hele samfundet. Den mangfoldige kollektive intelligens er dét, der skaber forudsætninger for en omstilling til bæredygtighed. 2 Her er nogle af jeres egne citater i den retning: Det politiske dokument, du skal i gang med at læse, er resultatet af et helt særligt politisk og demokratisk eksperiment. Drevet frem af en overbevisning om, at flere ved mere. (s. 6) Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet. (s. 12) Og endnu mere ambitiøst: Ambitionen stopper dog ikke her. Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer. Vi skal institutionalisere uformel viden, som kan opstå i samarbejde med interesserede, aktive borgere. Det betyder, at befolkningen i langt højere grad skal inddrages i udviklingen af de nye løsninger. Borgeren skal ikke bare have adgang til almen viden, men derimod have mulighed for at tilegne sig ekspertviden om komplicerede problemstillinger i samfundet. Endelig skal borgeren også have adgang til en handlingsplatform med mulighed for at blive aktiv medskaber af fremtidens løsninger. (s. 27) Idé 5: Postmaterialisme En gennemgående tendens i Alternativets valgprogram, berører det i vor tid udbredte postmaterialistiske syn på livet. Dette er ikke et asketisk ideal, men en forståelse af at vi har opnået det vi behøver rent materielt, og at det nu er på tide at komme videre. Postmaterialisme er derfor ikke en afvisning af det materielle, det er en holdning som sætter pris på de goder vi har opnået, og som efterstræber goder som går udover disse på nye, mere bæredygtige måder. Det er forståelse af at det ikke er nok med rigdom, vi vil også have meningsfuldhed og tilfredsstillet andre behov end de materielle: Vores mål er, at alle skal kunne opnå et godt liv, hvor de oplever retfærdighed, nydelse, engagement og meningsfuldhed i hverdagen. Alternativet mener, at alle mennesker skal have lige muligheder for deltagelse og udfoldelse, frihed og tryghed samt udvikling og meningsfuldhed. (s. 9) Selvfølgelig skal vi skabe mulighed for flere meningsfulde arbejdspladser, men vi skal ikke forbruge mere. (s. 25) Det er handler også om det vigtige spørgsmål angående hvad vi egentlig skal med økonomien. En kritisk kvalitativ og ikke blot naiv kvantitativ forståelse af vores materielle virkelighed: Hvem og hvad skal økonomien gavne? (s. 10) 2 For mere idéer og forskning om den kollektive intelligens, se MIT Center for Collective Intelligence: 8

12 Den postmaterialistiske attitude gør også op med det nuværende sociale aspekt af den økonomiske politik, og anerkender at simpel omfordeling af goderne ikke rækker. For Alternativet handler et socialt bæredygtigt samfund ikke kun om materiel lighed. Det handler også om ligeværdighed og forudsætter, at alle føler sig værdsatte. (s. 28) Vi vil alle noget mere end bare at have adgang til materielle goder, der er andre faktorer vi behøver tænke ind i vores økonomiske forståelse. Hertil skriver I om en yderst vigtig problemstilling. En opgørelse med den klassiske økonomiske tankegang, fra højre til venstre. Jeres opfordring til et nyt vækstbegreb (s. 38), er tegn på i forstår behovet af at finde nye værktøjer, til at bedømme vores fremskidt, som går udover en simpel kvantitativ måling af BNP: Vækst skal handle om vores evne til at udvikle samfundet til det bedre. Derfor skal vækst handle om bedre menneskelig trivsel og livsglæde og mere miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. [ ] Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet, for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det vi gør og måle på det, der giver mening. [ ] Det, vi skal vide er, om vi som borgerne trives. (s. 38) Dette er noget vi i Initiativ Samutveckling kalder for lykkens økonomi 3. Man stiller den klassiske økonomiske tankegang på hovedet, gennem at undersøge: Hvordan vi kan prioritere menneskers tid, opmærksomhed og adfærd (arbejde, konsumtion m.v.) for at skabe en bæredygtig tilfredsstillelse med livet? Hvilke aktiviteter og investeringer er de mest produktive, hvad gælder at virkelig møde menneskers behov? Med andre ord har lykken sin egen økonomi, som er delvis uafhængig af den konventionelle, materielle økonomi. Samfundet behøver udvikle mere bevidste måder at samtale om og prioritere denne, egentlig mere fundamentale, økonomi. Det gør det også muligt at på flere måder skabe omstilling: Hvordan kan dette behov (f.eks. at ha et godt, trygt hjem) tilfredsstilles på en anden, mere lykkeøkonomisk effektiv, måde end den nuværende? En vigtig måde at skabe lykkeøkonomisk effektivitet på, er netop gennem at omdefinere vækstbegrebet. Dette gør I til et meget centralt spørgsmål: Vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alle sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse. (s. 38) Særligt glade er vi for at I betoner den flerdimensionelle og dybt personlige side af en sådan vækst: For det er ikke et spørgsmål om mere eller mindre vækst. Det er et spørgsmål om at definere helt andre former for vækst: personlig vækst, intellektuel vækst, emotionel vækst. (s. 49) Virkelig imponerende. Det her er fremtidens økonomiske politik. Idé 6: Forståelse af kompleksitet (i uddannelsessystemet og kulturen) Idéen om kollektiv intelligens og den sociale bæredygtighed, såvel som den om det procesorienterede parti, baserer sig på, at man har forståelse for et af de mest afgørende spørgsmål i vores tid, nemlig det at 3 s

13 samfundet behøver finde nye måder at håndtere den voksende kompleksitet. Det her er måske ikke det nemmeste at bruge i den offentlige debat, da ordet kompleksitet nemt kan misforstås, men det er alligevel noget vi synes præger Alternativets tankegang. At håndtere kompleksitet drejer sig grundlæggende om, at kunne se helheder og vekselvirkninger mellem samfundets forskellige sfærer. Det drejer sig også om at indse, at ingen ensom gruppe eller individ har hele svaret, og at der derfor er brug for at skabe mange og uforudsigelige samarbejdsmuligheder, mellem forskellige opfattelser og kompetencer. Disse perspektiver præger jeres uddannelsespolitik, hvor I indser at uddannelsessystemet bør samvirke med flere dele af samfundet: Alternativet ønsker, at vores uddannelsesinstitutioner og miljøer tager højde for, at læring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces for den enkelte i relation til og i dynamik med andre. Vi ønsker derfor et øget fokus på trivsel, glæde og tryghed for alle elever og studerende i vores uddannelsessystemer. (s. 40) I lægger fokus på et meningsfuldt og dynamisk undervisningsrum (s. 42). Og I tager konsekvensen for dette gennem at betone lærerens socialpsykologiske forståelse, og at dette hører sammen med elevens personlige udvikling, meget vigtigt: Alternativet ønsker derfor at styrke lærernes og undervisernes faglighed og deres færdigheder i styring og facilltering af læringsrum. Effektiv og hensynsfuld klasseundervisning kræver en helt særlig ledelsesmæssig, pædagogisk såvel som socialpsykologisk forståelse. [ ] individuelt responssystem, hvor fokus er lige så meget på den studerendes faglige og personlige udviklingspotentiale som den konkrete faglige præstation. (s. 42) Det her er en konkretisering af, at man faktisk behøver udnytte det store potentiale, der findes i de faciliteringsteknikker og processer, som er blevet udviklede under de sidste årtier. Det her er selvfølgelig lidt sværere for et bredere publikum at forholde sig til, hvis de ikke har kendskab og erfaringer af denne udvikling, som f.eks. denne sætning: Alle lærere og undervisere, der arbejder i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og voksenuddannelserne skal via deres uddannelse undervises i ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik, konfliktløsning og andre ledelsesredskaber. Herved skal de tilegne sig de nødvendige redskaber til at kunne optimere undervisningen og bruge holddynamikken til at få det bedste frem i den enkelte. (s. 42) Men dette skaber altså en bedre grund for, at uddannelser kan kobles sammen med andre dele af samfundet på en mere effektiv måde, hvilket netop gør dem mere komplekse og responsive overfor samfundets forandringer: Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi (s. 43) En afgørende pointe i det her sammenhæng, er at selve kulturen i samfundet ikke er noget statisk at bevare eller miste, men faktisk noget som kan udvikles, og på mange måder forbedres. Det viser I også når I knytter sammen kulturen, med de andre dele af politikken. Kulturen udfoldes og gennemsyrer alle dele af samfundet netop derfor må vi også have en løbende demokratisk samtale, om hvordan vi har lyst at udvikle den, f.eks. så at vi bedre kan håndtere samfundets kompleksitet: Alternativet ønsker, at kulturpolitikken i langt højere grad tænkes sammen med øvrige politiske områder. Det vil sige, at det kulturelle perspektiv ikke bare skal inspirere men også udfordre de øvrige politikområder og dermed den måde, vi tænker blandt andet byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, miljøpolitik og udenrigspolitik på. Med andre ord: Det kulturelle perspektiv skal gennemsyre hele den måde, hvorpå vi forstår vores samfund. (s. 52) 10

14 Det her skaber også nye økonomiske udviklinger, som vil være afgørende for den logik, som det nye globale marked følger. Det ene hænger sammen med det andre dét er, at håndtere en voksende kompleksitet. Samtidig er det vigtigt at forstå, at den kreative industri ofte har en anden organisationskultur end de mere traditionelle industrier. Der er andre rekrutteringskanaler, der er andre udviklingsprocesser, og der findes grundlæggende andre spilleregler på markederne. (s. 62) Netop der findes der også store økonomiske muligheder i at se det komplekse forhold mellem uddannelse, kultur og samfundet i helhed, især hvis vi tager højde for, den lykkeøkonomiske vækst. Idé 7: Transnationalisme Man kan i Alternativets partiprogram se en grundlægende forståelse for, og udgangspunkt i, at vi lever i en global verden. Tanken om bæredygtighed gennemsyrer hele globaliseringstanken. Danmark bør ikke ses som udelukkende en konkurrerende nation på den globale scene, men derimod som en aktiv medspiller, som står i et gensidigt afhængighedsforhold til resten af verden, hvor globalt samarbejde derfor er at foretrække. Dette burde dog betones både som et selvstændigt punkt i jeres partiprogram, samt inkorporeres i de af jeres forslag som er afhængige af transnationale problemstillinger. Her findes der ét argument, som bare ikke kan forbises og som virkelig styrker Alternativets sag: Vi kan ikke alene. Vores afhængighed af omverden er ikke kun afgrænset til de internationale relationer, men påvirker faktisk vores muligheder for at løse helt lokale problemer. Et godt eksempel er klima, et andet er migration og integration. Selvom vi skaber et godt velfærdssamfund i Danmark, vil der stadigt være mange mennesker også indenfor Danmarks grænser som er fattige og marginaliserede. Hvis vi virkelig skal kunne hjælpe alle de nye fattige på Danmarks gader, må vi simpelthen også engagere os i omverden. Det er den eneste måde. At have et parti som er genuint transnationalt, dvs. at man forstår at alle de største spørgsmål går over og gennem det enkelte lands grænse, er afgørende for Danmarks og verdens fremtid. Dette er vigtigt og kan ikke gentages nok gange: Globaliseringen og den internationale konkurrence betyder i dag, at det er meget svært for et enkelt land som Danmark at gennemføre en seriøs bæredygtig omstilling. Derfor vil Alternativet også i internationalt regi arbejde aktivt for, at bæredygtig omstilling får langt højere prioritet. (s. 39) Derfor kan vi ikke andet end at rose jer for jeres internationale ambitioner: Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisation (WTO) og i EU, så bæredygtighed bliver topprioritet. Danmark bør ligeledes indenfor EU-medlemskabet arbejde på, at bæredygtighed bliver prioriteret højere end økonomisk vækst. EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstrækkelig gennemslagskraft til at føre an i forhold til sådanne nødvendige globale reformer. Hvis EU tager føringen, er vi ikke i tvivl om, at andre lande vil følge med. EU har en enestående historisk mulighed for at lede menneskeheden, og det er vigtigt, at institutionen ikke svigter sine befolkninger i denne altafgørende stund. (s. 39) Dette vedrører også økonomi og iværksætteri, noget I betoner gennem at løfte behovet for en internationalisering af det danske iværksættermiljø (s. 59). I skriver: Vi vil derfor arbejde for at udvikle en international tilgang i den bæredygtige iværksætterkultur, hvor internationalt samarbejde og partnerskaber støttes, hyldes og påskønnes. (s. 59) 11

15 Det er en konkret måde, at begynde at agere mere transnationalt på. En måde som ikke kun gælder den store industri og verdenspolitikken indenfor de internationale organisationers rammer, men også inddrager den enkelte borger og iværksætter i processen. Transnationalisme behøver en mere central plads i dokumentet. Alt som Alternativet vil er i sagens natur afhængig af forhold uden for Danmarks grænser. Dette er vigtigt at betone overfor meningsmodstandere, eftersom de vil sige at det kan man ikke hvortil I kan svare, rigtigt, ikke inde for nationalstatens begrænsninger. Vi behøver at tænke og agere globalt på tværs af grænser, dvs. transnationalt. 4 Forståelse af samtidens tendenser Her til sidst vil vi gerne afslutte denne analyse, med nogle eksempler på hvor godt Alternativet har forstået nogle af samtidens tendenser. At kunne gøre en god politisk analyse, drejer sig både om perspektiv og at kunne se de store tendenser, der er tongivende i vores samtid. I har i teksten fanget flere af de trends, som vores etablerede politiske debat ofte misser. Det har bl.a. at gøre med, at vi simpelthen ikke kan forvente, at arbejdsmarkedet skal se ud, sådan som vi har kendt den. mange af de arbejdspladser, vi tog for givet i forrige århundrede, enten helt forsvinder eller flytter ud af vores del af verden. (s. 44) Også her er vi inde på noget man ikke bare synes. Det findes en ret klar logik i, at den teknologiske udvikling i det lange løb faktisk afskaffer flere jobs end den skaber, og at de nye jobs bliver mere komplekse og derfor må skabes gennem rigere netværk og øget kreativitet. Fremtidens arbejdspladser kommer til at handle om at finde løsninger på sociale og miljømæssige udfordringer, så vi alle i højere grad arbejder for omstillingen af samfundet og samtidig skaber nye arbejdspladser og arbejdsformer, der kan favne de udfordringer, vores samfund står overfor. (s. 44) Vi går fra arbejdstager til arbejdsskaber kultur. Dette er meget kontraintuitivt for de etablerede medier og partier, altså, det er ret svært at få greb om. Vi i Initiativ Samudvikling har brugt meget tid på at snakke om dette. Mennesker stiller ofte spørgsmålet: Men hvor skal alle pengene komme fra? Hvordan betaler vi for alt den kultur og lykkeøkonomi? Er det ikke bedre at sørge for, at vi får den vækst vi har brug for, for dermed at kunne betale disse udgifter? Det mærkelige er, at i følge den etablere økonomiske tankegang, synes mange at vi sagtens kan leve af svinekødseksport, softice, øl og kulkraft men ikke af socialt bæredygtige løsninger og et økologisk landbrug. Det her er en af de store pædagogiske udfordringer for Alternativet at bryde med den dominerende, mekaniske måde at se på økonomien. Mange tror at det er penge og teknologi der er mest virkelig, men her vil vi mene at relationer og menneskers tid, arbejde og opmærksomhed faktisk er det mest grundlæggende. Hvis vi kan omstille vores aktiviteter og arbejde til at gøre mere fornuftige ting på bedre grundlag, vil det skabe et meget rigere, ikke fattigere, Danmark. Vi deler jeres opfattelse, at udviklingen af den fjerde sektor (s. 61) er afgørende, for at en sådan omstilling skal lykkes. Den hurtige vækst af denne sektor og dets tillsvarende kultur, er en trend som det 4 En god inspirationskilde, hvad gælder transnationella forhold findes i Lene Andersens nye bog Globalt gearskift (2014). 12

16 etablerede samfund til stor del endnu ikke har opfattet. Derfor er det udmærket at I løfter spøgsmålet, og gør det til en politisk prioritet, at aktivt og bevidst skabe forudsætninger for at dette påskyndes. Kommentarer til teksten Det er ikke nogen hemmelighed, at vi synes at teksten er god. Hvis vi skulle sige noget, vi synes kunne forbedres, ville det være at mere tydligt løfte frem nogle af de grundlægende idéer vi har nævnt, samt forklare dem lidt nærmere. I har jo faktisk hele Danmarks opmærksomhed lige nu, så det kan være klogt at bruge tilfældet til at forandre den idémæssige agenda i den politiske debat. Det tror vi også, som vi diskuterede, vil være gavnligt for jer i den offentlige debat og den valgkamp der venter. Hvis vi selv skulle anbefale én idé at særligt løfte frem, ville det være den om transnationalisme (måske ikke så meget kompleksitet og kollektiv intelligens, af pædagogiske grunde). Alle de forslag I har, har nemlig en stærk transnational dimension, og der vil være brug for at arbejde transnationalt med de fleste, hvis ikke alle af jeres mærkesager. Det er også her, som nogle af de tydeligste og stærkeste argumenter findes. I hvert fald når det gælder finans og økonomi er det vigtigt at betone det transnationale. Et eksempel fra jeres tekst: Alternativet vil gøre det dyrere for virksomheder at producere produkter, der belaster miljøet og dyrere for forbrugerne at købe dem. Ligesom det skal gøres billigere både at producere og købe miljørigtige produkter. (s. 37) I et sådant spørgsmål er det faktisk afgørende, på lang sigt, at Danmark ikke agerer alene og at det derfor har arbejdets netop med at skabe et stort transnationalt politisk netværk, som kan understøtte den ønskede udvikling. Lad os til sidst diskutere nogle rent tekstmæssige og retoriske kommentarer. Vi finder at man generelt bør tage sig i agt for at anvende begreb som neoliberalisme, som kan betyde flere forskellige ting for flere forskellige mennesker. Det er bedre at konkretisere hvilke aspekter af det finansielle og økonomiske system man ønsker at kritisere. Og eftersom mange entreprenører ofte kommer fra en liberal baggrund, kan det helt unødigt opfattes ekskluderende for dem. Vi synes også at I måske drager forhastede konklusioner angående spekulationskapitalen : Desuden vil Alternativet på kort sigt indføre skat på finansielle transaktioner og forbyde spekulationsforetagender såsom hedgefonde og kapitalfonde samt de finansielle instrumenter, der har været årsag til finanskrisen. (s. 34) Dette er en yderst kompleks problemstilling, som ikke engang vores bedst begavede økonomer har en tilfredsstillende forståelse af i dag. Det er ikke sikkert at lige præcis ovenstående løsning er den rette, måske det ikke rækker med forbud og skat, måske det endda gør problemerne værre, eller leder til at vi får helt andre problemer. Løsningerne på disse meget komplicerede spørgsmål finder vi sammen i takt med at vi bliver klogere og at den økonomiske videnskab, som i øjeblikket befinder sig i krise, kommer frem til nye og mere komplekse forståelser af vores økonomiske virkelighed. Lad derfor ikke dette være en mulighed for politiske modstandere, at hænge jer op på lige præcis disse konkrete løsningsforslag. Generelt er det bedst at lade visse spørgsmål forblive åbne, i stedet for at deklarere hvad præcis vi synes er det rigtige. Indbyde til diskussion gennem at belyse problemernes karakter, for dernæst sammen udnytte 13

17 vores alle sammens kollektive intelligens og dermed komme frem til bedre løsninger. Dette mener vi dog, Alternativets åbne struktur taget i betragtning, I er gode til. Noget helt andet tekstmæssigt er, at det måske ville være fordelagtigt at skrive en opsummerende og inspirerende måske en smule poetisk afsluttende tekst i partiprogrammet på en halv side. Det ville efterlade læseren med et følelsesmæssigt indtryk af, hvad Alternativet egentlig er og hvad det står op for. Idémæssige overvejelser Vi vil først sige noget om begrebet arbejdets rationalitet. Dette er et stadigt vigtigere begreb for alle, som vil kritisere den nuværende økonomi og arbejdsmarked, uden at falde tilbage til den gamle marxistiske kritik. Idéen er simpelthen, at man begynder at stille sig spørgsmålet: hvorfor gør jeg/vi det her? Så længe som den rådende økonomiske logik gennemsyrer samfundet bliver nærmest alt arbejde der giver jobs betragtet som et godt arbejde. Men mange jobs skaber ikke nogen langsigtet nytte for samfundet, og er heller ikke med til at udfolde individets fulde potential. Det er altså ikke kun spørgsmål om flere jobs i sig selv, men også spørgsmål om jobbets samfundsmæssige og menneskelige kvalitet. Nogle gange, er derfor intet job faktisk bedre end et dårligt job. At udvikle økonomien drejer sig derfor, om at forbedre arbejdets rationalitet. Det er ikke kun det at arbejdet gennemføres mere effektivt, så at mere produceres på mindre tid, men at selve dét, som mennesker gør, er fornuftigt på et dybt menneskeligt plan. Vi kan regne med, at tryggere, mere kreative borgere som er mere knyttede til samfundets store spørgsmål, vil have en bedre evne til at udnytte sine talenter på en måde, som er genuint gavnelig for dem selv og andre. Arbejdets rationalitet er også noget som stiller spørgsmålstegn ved hvad vi konsumerer og hvorfor kan samme behov tilfredsstilles på en bedre, mere bæredygtig måde? I dagens samfund skabes faktisk mange behov gennem reklamer osv., hvilket kan være et eksempel på hvordan arbejde faktisk skaber (menneskelig) irrationel konsumtion og lige så irrationelle økonomiske systemer, som vi derefter kalder for økonomisk vækst. Eftersom begrebet endnu ikke er akademisk etableret, har vi desværre ikke nogle gode referencer, men lignende tanker findes hos mange af de nyskabende økonomer. Vi vil også gerne sige noget om indførelsen af basisydelse eller tillsvarende, og hvordan en sådan hænger sammen med økonomisk og politisk stabilitet. Basisydelse er i vores optik, noget der må indføres på baggrund af en meget langsigtet samfundsudvikling. Mange borgere kan blive lidt urolige for de konsekvenser, som er svære at forudsige, ved indførelsen af et system for basisydelser. Her kan det være godt at betone stabilitet i planerne for indførelse f.eks. en ydelse som begynder på et relativt lavt niveau, for derefter at vokse med en beskeden sum fra år til år, sådan at vi først i løbet af nogle årtier, og således at vores systemer og kultur når at tilpasse sig, får gennemført basisydelsen i praksis. Alternativet er en både og-bevægelse. Det betyder at man lykkes få det, der overfladisk set ligner uforenlige modsatser, at arbejde sammen på et dybere (mere komplekst) plan. Det vigtigste punkt i det her sammenhæng, er at betone at Alternativet er liberalt og socialt på samme tid. Det synes vi I på en god måde giver udtryk for med dette konkrete forslag: Alternativet vil omlægge skatten, så [arbejde beskattes mindre], mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt. (s. 37) 14

18 Dette er et dybt afgørende forslag i hele teksten, som fortjener at løftes frem som en selvstændig mærkesag og diskuteres mere udførlig, i stedet for blot at nævnes i en bisætning. Her agerer I nemlig i overensstemmelse med en grøn socialliberalisme 2.0. Lavere skat på arbejde! Samtidig som i går ind for medborgerløn? Dette viser med stor tydlighed at I ikke passer på den traditionelle højre-venstre skala, men den giver også bud på, hvilket økonomisk system, som efterstræbes på lang sigt. Det ville være et system som er dybt liberalt, med mange muligheder for iværksættere, men som i kombination med basisydelse og skat på ejendom også modvirker ulighed. Det ville skabe trygge mennesker som kan være genuint kreative. Når skatten er flyttet over fra arbejdet til ejendom og kapital, vil dette skabe et mere dynamisk samfund med mindre eksploitering og større tryghed. Fra arbejdstagere til arbejdsskabere dét, er en inspirerende vision for vores økonomi! Strategiske overvejelser Alternativets mulige blinde vinkel kan være, at man tænker og taler for meget ud fra den kreative klasses mere postmaterielle måde at se verden på. Dette er måske mest af alt et pædagogisk spørgsmål, et spørgsmål om kommunikation. Vi har allerede skrevet at vi ikke ser Alternativet som en interesseorganisation, eller en vis klasses parti. Men mange måder at beskrive virkeligheden og samfundet på, tror vi kan opleves som provokerende for mennesker med andre syn på livet end den, som gives udtryk for i Alternativets kommunikation. Mennesker, der ikke allerede deler det postmaterielle verdensbillede, risikerer at opfatte en del af Alternativets tænkning som virkelighedsfjernt og ligefrem lidt arrogant og storbysmart. Fra højre, kan det opfattes som idealistisk og uansvarligt at til den grad betone kreativitet og sjov når politikken og økonomien jo er alvorlige spørgsmål! Igen: Hvor skal I få pengene fra, og hvorfor skal I blande jer i hvor mange gram oksekød vi hver især skal spise? Her tror vi, at den bedste fremgangsmåde, netop er at løfte debatten til at handle om den grundlægende diskussion om hvordan økonomien udvikles. Vi tror også at betoningen af økonomisk stabilitet og ansvarlighed at det er tale om planer som skal gennemføres over lang tid er vigtige, for at tale til denne del av befolkningen. Fra venstre, kan det opfattes, som at man negligerer almindelige menneskers enkle hverdagsspørgsmål, for at i stedet favorisere storbyens kreative klasse, på bekostning af både udkantsdanmark og de marginaliserede grupper i samfundet. Det er ikke alle der har lyst til at være superkreative, grønne iværksættere. Mange vil gerne have stabile jobs og lidt flere penge i banken, lidt mere tryghed her og nu. Her tror vi, at det er meget vigtigt at betone en vitalisering af landsbyerne, og at tale et sprog, som kendetegnes af empati og en forståelse for menneskers hverdag. Det kan ligefrem være godt at eksplicit betone, at alle ikke pludseligt skal blive grønne, super smarte, kreative iværksættere i jeres Danmark, men at det drejer sig om at give alle tryghed til at følge sine drømme. Det her er svære spørgsmål, som vi selvfølgelig ikke har alle svarene på, men som vi synes er vigtige at tage med i fremtidlige overvejelser, særligt i forbindelse med valget. 15

19 Afsluttende ord Det store billede peger mod et postmaterialistisk samfund, hvor nye værdier vokser frem som et resultat af lang tids velstand, velfærd og vækst. De gamle partier er på den måde passé. De blev skabt, som svar på de interesser og konflikter som fandtes i industrisamfundets tid. Et procesorienteret parti som Alternativet, som baseres på borgernes inddragelse, kollektiv intelligens, og en løbende udvikling af demokratiet, kan bedre besvare det politiske klima som opstår i denne nye tid. Det fanger behovet af mening og engagement hos de mange borgere, som allerede er materielt velstillede, men som mangler visioner og samtaler om fremtidens samfund. - Vi ønsker jer held og lykke under det kommende år. Vi håber, at vores resumé og kommentar kan blive nyttige i jeres forsatte arbejde for at forandre dansk politik. Vi glæder os til at se meget mere av jeres grønne socialliberalisme version 2.0 og jeres særdeles interessante både-og politik. Lad os se, hvad den kollektive intelligens kan gøre! Med vänliga hälsningar, INITIATIV SAMUTVECKLING David Böhlmark (Koordinator) Karin Finnson (Koordinator) Per Hörberg (Koordinator) Emil Ejner Friis Daniel Görtz Göran Dahl 16

20 METAMODERNA Design: Sandra Westlund 2014 (s)

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere