Dagsorden. Aalborg Byråd. Mødet den kl Danske Bank,

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Danske Bank,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om den ukommenterede virksomhedsrapport januar-december 2016 pr. 24. januar Godkendelse af forslag om indsendelse af dagsordenspunkt om den kommunale udligningsordning til KL s delegeretmøde den 16. marts Godkendelse af låneomlægning og forlængelse af garanti for lån optaget af Fonden DGI-Huset i Nordkraft Godkendelse af procesplan for anvendelsen af Jobvækstpuljen 10 6 Godkendelse af ansøgning til EU's Horizon 2020 støtteprogram 13 7 Godkendelse af Aalborg Kommunes deltagelse i MIPIM konference Godkendelse af 2. behandling af ny model på tosprogsområdet Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Godkendelse af referat Eventuelt 34 Lukket 12 Igangsætning af dataanalyser 2017

3 Tid Mandag 30. januar 2017, kl Sted Danske Bank, Prinsensgade 11, 9000 Aalborg Afbud Til stede Mai-Britt Iversen, Niels Thomas Krarup, Lasse Puertas Navarro Olsen, Mads Duedahl Johansen, Tina French Nielsen, Thomas Kastrup-Larsen, Hans Henrik Henriksen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 134

5 Punkt 2. Orientering om den ukommenterede virksomhedsrapport januar-december 2016 pr. 24. januar Borgmesterens Forvaltning fremsender til Magistratens orientering den ukommenterede virksomhedsrapport for perioden januar-december Sagsbeskrivelse Den ukommenterede virksomhedsrapport rummer en aktuel og overordnet information om drift, anlæg, likviditet samt sygefravær. Driften er opdelt på henholdsvis serviceudgifter, budgetgaranterede udgifter og ikke-rammebelagte driftsudgifter. Sidstnævnte dækker over de udgifter, som hverken indgår i servicerammen eller er budgetgaranterede udgifter (inkl. øvrige overførsler). Likviditeten er i virksomhedsrapporten opgjort pr. en given dato, som 3-måneders gennemsnit og som 12-måneders gennemsnit. Sygefraværet vises i virksomhedsrapporten som henholdsvis fravær i dage og fravær i procent. Definitionen af sygefraværet lægger sig op ad den såkaldte KRL-definition (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Dette indebærer, at der medtages fravær relateret til de ikke-timelønnede ansattes egen sygdom samt arbejdsskader. Den ukommenterede virksomhedsrapport pr. ultimo december 2016 bygger på dataudtræk fra Aalborg Kommunes koncernsystem pr. 24. januar kl Side 12 af 234

6 Bilag: Magistraten Virksomhedsrapport ultimo dec pr. 24. jan 2017.pdf kl Side 23 af 234

7 Punkt 3. Godkendelse af forslag om indsendelse af dagsordenspunkt om den kommunale udligningsordning til KL s delegeretmøde den 16. marts Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Byråd sammen med de øvrige kommuner i Region Nordjylland fremsender et enslydende forslag til dagsordenspunkt til KL's delegeretmøde den 16. marts 2017, jf. sagsbeskrivelsen (kursiveret tekst). kl Side 14 af 434

8 Sagsbeskrivelse Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne mere ensartede vilkår, således at det er muligt for kommunerne at holde nogenlunde samme serviceniveau uden de store forskelle i skatteprocenten. Men udligningssystemet bestemmer ikke, at serviceniveauet skal være ens. Hensigten med kommunal udligning er ikke at gøre kommunerne ens, men at give dem ensartede vilkår. Kommunernes finansieringsvilkår er i høj grad bestemt af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, og afhænger dermed grundlæggende af de variable, der indgår i udligningen. Udligningssystemet er komplekst og tilpasset over en lang årrække. Aktuelt er der nedsat et Finansieringsudvalg, der oprindeligt har fået til opgave at udarbejde forslag til en tilpasning af udligningssystemet, således at dette også kan imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger som følge af refusionsomlægningen på arbejdsmarkedsområdet. Endvidere angiver kommissoriet, at der skal søges indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i udligningssystemet samt tilpasninger i udlændingeordningen. Det var planen, at et justeret udligningssystem skulle træde i budgetår I oktober 2016 udskød den daværende regering den planlagte justering af udligningen fra 2018 til 2019, idet den varslede omlægning af boligbeskatningen vil få betydning for udligningen og de kommunale indtægter. Konsekvensen heraf er, at der tidligst vil komme en justering af udligningssystemet med virkning fra Udover de konkrete udfordringer, der er en følge af f.eks. refusionsomlægningen, så peges der imidlertid fra forskellig side på, at der kan være behov for et gennemgribende serviceeftersyn, således at udligningssystemet i størst mulig omfang fremadrettet kan leve op til hensigten hermed. En række strukturelle tendenser på tværs af landet i form af befolkningsmæssige, beskæftigelsesmæssige og erhvervsmæssige forskydninger mv. giver anledning til forskelle i kommunernes økonomiske og generelle rammevilkår. Den stigende urbanisering har også ramt Danmark og det kommunale landskab. Skal dette ikke fuldstændigt skævvride Danmark, som vi kender det, skal den kommunale udligning kunne håndtere og afbalancere en sådan udvikling. Med hensyn til beslutninger om udligningssystemets indretning, udligningsniveauer mv., så er udgangspunktet, at det til enhver tid må være Folketinget, som tager ansvaret herfor. Dermed er det også Folketinget, der træffer beslutning om, at der på tværs af det kommunale Danmark sikres en finansieringsmodel, så kommunerne kan leve op til forventningerne om et rimeligt ensartet serviceniveau. Dermed er udgangspunktet også, at det ikke kan overlades til kommunerne indbyrdes at blive enige herom, men det bør dog være et fælles kommunalt ønske som også burde kunne bakkes op af KL s bestyrelse og delegeretmøde at Folketinget påtager sig opgaven med at genvurdere det nuværende udligningssystem via et generelt serviceeftersyn, og ikke kun foretage tilpasninger, som følge af andre politiske beslutninger, herunder refusionsomlægning mv. Endvidere skal udgangspunktet også fremadrettet være, at der fortsat skal være kommunale forskelle, og det er ikke i kommunernes interesse at lægge op til en 100% udligning. Udligningen skal fortsat indrettes med incitamenter til at præstere bedre og med tilskyndelser til at effektivisere driften og indrette sig økonomisk rationelt. Blandt flere forskellige tilkendegivelser om behovet for ændringer i udligningssystemet kan nævnes (ikke fyldestgørende): 8 kommuner: Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro, Odsherred, Randers, Vordingborg og Aarhus er gået sammen om initiativet og argumenterer for, at tiden er inde til at skabe et enstrenget udligningssystem i Danmark. Et udligningssystem hvor alle kommuner er på lige fod og er omfattet af de samme ordninger. Konkret er det målet at skabe bedre balance mellem alle kommuner i Danmark ved at afskaffe hovedstadsudligningen og hæve landsudligningen tilsvarende. 62 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støtter Bedre balance, og de repræsenterer kommuner med 3,6 mio. kl Side 25 af 434

9 indbyggere 6 østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs har taget initiativ til og har peget på behovet for revision af udlændingeudligningen og en mere præcis udmåling af kommunernes udgiftsbehov i den generelle udligning, og har bl.a. fremsendt omfattende analyser og rapporter til Finansieringsudvalget. Initiativet har haft kontakt til godt 60 kommuner, hvoraf 44 deltog i en konference i foråret KKR Nordjylland: De 11 nordjyske kommuner har ved flere lejligheder taget fælles initiativer vedrørende rammevilkår mv. Den 15. april 2016 godkendte KKR Nordjylland et oplæg om de nordjyske perspektiver på den kommende udligningsreform, hvor der peges på behovet for at være mere ambitiøs og ikke kun tage hånd om forskydninger som følge af refusionsomlægningen, men derimod at få rettet op på de væsentligt forskellige finansieringsvilkår, som det nuværende system bidrager til. KKR Hovedstaden godkendte den 20. april 2016 et notat til indsendelse til Finansieringsudvalget under Social- og Indenrigsministeriet som input til det videre arbejde med tilpasningen af udligningssystemet og som modvægt til argumenterne fremført af kommunerne bag Bedre-balance-nu. 34 kommuner i hovedstadsområdet har under mottoet også taget et initiativ, og spiller ud med at de vil have sænket landsudligningen. Tillige har der i en årrække i økonomiaftalerne med opbakning fra KL været aftalt en skævdeling af fordelingen af finansieringstilskuddet i de årlige aftaler, hvilket også er en erkendelse af, at der er brug for kompenserende tiltag og en anerkendelse af, at der er behov for justering af udligningssystemet. Herudover har regering og Folketing fra tid til anden på indirekte eller direkte vis bevæget sig ind på banen omkring udligningssystemets mangelfulde effekter. Der har i en længere årrække været en særtilskudspulje til kommunerne med ekstraordinære strukturelle vanskeligheder, og senest er der med finanslov 2017 etableret yderligere en 300 mio. kroners særtilskudspulje målrettet kommuner med lavt beskatningsgrundlag, der har særlige demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Det er med udgangspunkt i blandt andet ovenstående forskellige initiativer, at kommunerne bag dette forslag lægger op til behandling af et beslutningsforslag på det kommende delegeretmøde i KL. Intentionen er ikke at argumentere for eller imod de enkelte initiativer. Der argumenteres heller ikke for justering af specifikke kriterier og parametre i udligningssystemet. Derimod er intentionen et reelt ønske om, at kommunerne i fællesskab og gerne via et initiativ fra KL s bestyrelse sender det entydige signal til regeringen og Folketinget, at der er behov for at tage initiativ til et generelt serviceeftersyn af udligningssystemets indretning, udligningsniveauer, kriterier mv. Intentionen er, at der via udligningen sikres nogenlunde ensartede økonomiske grundvilkår i alle kommuner, og at udligningen indrettes på et retvisende grundlag og med udgangspunkt i faktuelle forhold, som Folketinget tager aktivt stilling til. Der kan være flere veje at gå hertil. Der kan peges på, at det nedsatte finansieringsudvalg skal have et nyt og bredere kommissorium. Samtidig vil det være oplagt at anmode analyseinstituttet KORA om at foretage de nødvendige analyser som oplæg til Finansieringsudvalget, og dermed bidrage til at drøftelserne og beslutningerne i Folketinget kan tages på et så præcist, retvisende og oplyst grundlag, som muligt. Med udskydelsen til 2019 er der således en anledning til at revurdere udligningssystemet generelt, og det bør derfor samtidig være et krav, at de nødvendige analyser og udvidelsen af kommissoriet igangsættes snarest via beslutning i regeringen. I samarbejde med en række øvrige kommuner lægger en godkendelse af nedenstående forslag op til at byrådet bakker op om en sådan opfordring til Folketinget. Forslag til behandling på KL's delegeretmøde den 16. marts 2017: Aalborg Kommune ønsker at følgende forslag behandles på KL s delegeretmøde den 16. marts 2017, hvor følgende ønskes sat til afstemning: kl Side 36 af 434

10 KL s delegeretmøde tilkendegiver overfor KL s bestyrelse, at der snarest tages initiativ til at opfordre Regering og Folketing til, at udvide det nedsatte Finansieringsudvalgs kommissorium med henblik på en generel revurdering af udligningsordningerne, således at udligningssystemet indrettes til at sikre nogenlunde ensartede økonomiske grundvilkår og dermed sikre mulighed for at levere en nogenlunde ensartet kommunal service. I forbindelse hermed er det kommunernes vurdering, at det vil være et godt grundlag for de politiske afklaringer, at KORA tilvejebringer og bidrager med analyser som oplæg til Finansieringsudvalget, og dermed bidrager til at drøftelserne og beslutningerne i Folketinget kan tages på et så retvisende, dækkende og oplyst grundlag, som muligt. KL s bestyrelse skal derfor anmode KORA om at igangsætte analyser af om kommunernes nuværende finansieringsmekanismer giver kommunerne nogenlunde ensartede muligheder for at levere service. Endelig tilkendegiver delegeretmødet hermed, at der er behov for at få en snarlig afklaring af det fremtidige udligningssystem for at tilvejebringe grundlag for kommunernes behov for en flerårig økonomisk planlægning og større sikkerhed for Finansieringsgrundlaget. Folketinget opfordres derfor til at tage ansvar og igangsætte initiativer, der kan sikre et kvalificeret eftersyn af udligningssystemet, og efterfølgende træffe beslutning om det fremadrettede udligningssystem for at skabe et kommunalt Danmark i balance. Lovgrundlag Jf. 5 i KL's love skal forslag fra medlemskommunerne til delegeretmødets dagsorden være bestyrelsen i hænde senest 1 måned forud for mødets afholdelse. KL s delegeretmøde afholdes i forbindelse med Kommunaløkonomisk Topmøde den marts Fremsendelse af forslag fra medlemskommunerne skal således fremsendes senest den 15. februar kl Side 47 af 434

11 Punkt 4. Godkendelse af låneomlægning og forlængelse af garanti for lån optaget af Fonden DGI-Huset i Nordkraft Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at Fonden DGI-Huset i Nordkraft foretager låneomlægning af et delvist kommunegaranteret realkreditlån fra et fast forrentet 3 pct. obligationslån til et fast forrentet obligationslån med en forventet pålydende rente på 2 2½ pct. og med 5 års afdragsfrihed, og at løbetiden og dermed kommunegarantien forlænges med fem år, hvorefter der vil være en restløbetid på maks. 30 år. kl Side 18 af 234

12 Sagsbeskrivelse I forbindelse med salg af ejerlejlighed nr. 3 i Norkraft til Fonden DGI-Huset i Nordkraft godkendte byrådet den 31. august 2009, at der i 2010 kunne udstedes en kommunal lånegaranti til fonden på op til kr. Den 23. december 2010 stillede Aalborg Kommune garanti for de rangsidste kr. af den samlede restgæld på to lån på hhv kr. (obligationslån) og kr. (kontantlån). Begge lån havde en afdragsfri periode. DGI-Huset har som led i den flerårige budgetlægning overvejet mulighederne for nedbringelsen af den samlede gæld og undersøgt mulighederne for en bedre balance mellem kortsigtet og langfristet gæld. Den afdragsfri periode for obligationslånet udløber med udgangen af 2017, mens den afdragsfri periode for kontantlånet er udløbet. På den baggrund har Fonden DGI-Huset anmodet om at kunne omlægge obligationslånet, som med påløbne låneomkostninger har en restgæld på kr. til et fast forrentet obligationslån med en forventet pålydende rente på forventet 2 2,5% og med yderligere 5 års afdragsfrihed. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at en sådan låneomlægning vil medvirke til at sikre DGI-Huset en fremadrettet større økonomisk stabilitet. Låneomlægningen vil endvidere medføre en mindre renteudgift, og afdragsfriheden i de første 5 år vil sikre, at DGI-Huset har den fornødne likviditet til at afdrage deres samlede gæld til DGI Landsorganisation. Løbetiden for lån optaget af kommuner må normalt ikke overstige 25 år. Det samme gælder for kommunal garantistillelse for lån. Imidlertid følger det af Lånebekendtgørelsens 12, stk. 2, at garantistillelse for lån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål følger løbetidsreglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. dvs. en løbetid op til 30 år. Det pågældende formål giver ikke adgang til kommunal lånoptagelse/garantistillelse, medmindre der foretages en deponering. Da der imidlertid er tale om ændring af en allerede givet garanti, medfører det ikke et krav om yderligere deponering. Låneomlægningen har ingen budgetmæssige konsekvenser. kl Side 29 af 234

13 Punkt 5. Godkendelse af procesplan for anvendelsen af Jobvækstpuljen Borgmesterens Forvaltning indstiller, at Magistraten godkender procesplan for anvendelsen af Jobvækstpuljen. kl Side 10 af af 334

14 Sagsbeskrivelse På Erhvervsrådets møde den 7. november 2016 blev rådet bl.a. præsenteret for den nye Jobvækstpulje. I forbindelse med budgettet for 2017 afsatte byrådet 4 mio. kr. årligt til initiativer, som fremmer jobvæksten i Aalborg Kommune. Der er i budgetforliget peget på områder som en forstærket virksomhedsvendt indsats i vækstbrancher, forstærket fokus på højtuddannede ledige, iværksætteri for ledige, opfølgende indsats (jobprep) for udvalgte grupper m.m. På mødet opfordrede Erhvervsrådet til en involverende proces, hvor medlemmerne af rådet får mulighed for at give deres ideer til nye projekter og indsatser, der kan booste jobskabelsen i Aalborg. BusinessAalborg foreslår følgende proces: 1. Magistraten godkender procesplan Nærværende procesplan for anvendelse af Jobvækstpuljen godkendes af Magistraten. 2. Møder med de tre grupper i Erhvervsrådet BusinessAalborg og Jobcenter Aalborg holder et 2 timers møde med hver af de tre grupper i Erhvervsrådet*. Dagsordenen på mødet er helt åbent: Hvilke initiativer skal vi igangsætte for at skabe yderligere jobvækst i Aalborg? Skal vi satse på udvalgte brancher/forretningsområder? Skal vi tage udgangspunkt i de områder, der har det største beskæftigelsespotentiale for ledige i Aalborg? Altså tage udgangspunkt i de lediges kompetencer? *De tre grupper i Erhvervsrådet, der inviteres til møderne: Erhvervsrepræsentanterne Uddannelsesinstitutionerne Arbejdstagerorganisationerne Peter Rindebæk, DI Torben Søgaard, DI Svend Aage Suhr, Aalborg Håndværkerforening Ole Bæk Pedersen, Dansk Byggeri Niels Jørgen Kristensen, Dansk Erhverv Steen Royberg, Erhverv Norddanmark Gert Kristensen, Nibe Udviklingsråd Poul Søe Jeppesen, Aalborg Handelsskole Peter Thomsen, AMU Per Michael Johansen, AAU Anna Kirsten Olesen, LO Mette Lyndgaard Pedersen, HK Jan Gregersen, Metal 3. Udarbejdelse af idekatalog Outputtet fra møderne er en række ideer og input til nye jobvækstinitiativer. Disse samles og kvalificeres af BusinessAalborg og Jobcenter Aalborg i et idekatalog, hvor følgende fremgår for hver ide: Beskæftigelsespotentialet hvordan er ledighedssituationen og jobskabelsespotentialet i det enkelte projekt? Økonomi hvor mange midler fra Jobvækstpuljen vil gå til projektet og hvilke andre finansieringskilder kan bringes i spil? Hvilke centrale aktører / partnere involveres i projektet for at det bliver en succes? 4. Behandling af ideer på Erhvervsrådets møde d. 6. februar 2017 Idekataloget behandles på Erhvervsrådets næste møde. Ifølge Erhvervsrådets nye arbejdsform, er det erhvervsrepræsentanterne, der er ansvarlige for temadrøftelsen på mødet. Derfor vil det være dem, der som udgangspunkt på mødet præsenterer deres ideer til anvendelse af Jobvækstpuljen. kl Side 211 af af 334

15 Outputtet af Erhvervsrådsmødet bliver en anbefaling til, hvordan Jobvækstpuljen anvendes i 2017 og 2018 (I 2018 tiltræder et nyt Byråd og et nyt Erhvervsrådet, og i løbet af 2018 udarbejdes en ny Erhvervsplan, der skal gælde fra Derfor er det oplagt, at der kun disponeres over midlerne i 2017 og 2018). 5. Behandling af ideer i BSU og LBR Erhvervsrådets anbefaling til anvendelse af Jobvækstpuljen behandles i Beskæftigelsesudvalget (d ) og Det Lokale Beskæftigelsesråd (d ). 6. Magistraten orienteres og de nye initiativer igangsættes De anbefalede ideer præsenteres for Magistraten og sættes derefter i gang. 7. Opfølgning på måltal Efter et år gøres status på de enkelte måltal for de igangsatte initiativer. kl Side 312 af af 334

16 Punkt 6. Godkendelse af ansøgning til EU's Horizon 2020 støtteprogram Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, efter drøftelse af ansøgningen i styregruppen for Horizon bestående af deltagere fra Borgmesterens Forvaltning, By- og Landskabsforvaltningen, Sundhed- og Kulturforvaltningen samt Miljø- og Energiforvaltningen, at byrådet godkender: - at der indsendes ansøgning til EU mhp at sikre en medfinansiering fra EU på 22,5 mio. kr. over 5 år til fremme af energi- og mobilitetsprojekter, som understøtter SMART Aalborg, - at der indgås partnerskab med følgende virksomheder i relation til gennemførsel af de projekter, som indgår i ansøgningen mhp at kunne leve op til EU krav: - Aalborg Energi Holding - Aalborg Universitet - Insero - Neogrid - ABB - Siemens - Danfoss - Xtel - EMD - at støttebeløbet fra EU fordeles mellem Aalborg Kommune og partnerne i ansøgningen i overensstemmelse med de dokumenterede udgifter, partnerne afholder i relation til de projekter, der indgår i ansøgningen, - at der i forbindelse med budget 2018 skabes økonomisk råderum til at indarbejde op til 2,9 mio. kr. årligt i en 10 årig periode til dækning af merudgifterne for Sundheds- og Kulturudvalget på indkøb til og drift af elbusser (linje 14). Beløbet skal kun indarbejdes under forudsætning af, at ansøgningen bliver godkendt af EU, - at stillingtagen til finansiering af 3,4 mio. kr. til el-delebilsordning (svarende til kr. årligt over 4 år) sker, når svar fra EU vedrørende ansøgning foreligger. kl Side 13 af af 634

17 Sagsbeskrivelse Baggrund Som en integreret del af SMART Aalborg arbejder forvaltningerne med udarbejdelse af EU Horizon ansøgning i et tæt samarbejde med AAU. Formålet hermed er at sikre medfinansiering til byrådets SMART City-aktiviteter samt SMART City-aktiviteterne på AAU. Udformningen af en EU-ansøgning til Horizon rammeprogrammet SCC1 Smart Cities er således et af Fyrtårnene under SMART Aalborg. Kravene til ansøgningen er, at projekterne leder hen imod CO 2 -neutrale byer, samt 1) at det skal ske i et samarbejde mellem 3 fyrtårnsbyer og 2-3 følgebyer i forskellige lande i Europa eller associerede europæiske lande. 2) at der skal være særlig fokus på vedvarende integrerende energiløsninger (integration mellem el, varme og transport) 3) at der skal være særlig fokus på e-mobilitet 4) at alle tiltagene skal understøttes af integrerende IKT løsninger. 5) at der i hver fyrtårnsby udpeges et større område, hvor der demonstreres projekter i stor skala inden for de integrerede løsninger. 6) at de demonstrationsprojekter, der vælges, skal gennemføres i partnerskab med virksomheder for at forøge muligheden for, at projekterne bliver udrullet i større skala i mange andre byer i Europa. Det er anden gang, Aalborg Kommune søger EU's Horizon 2020-midler. Første gang var i 2015, hvor det blev et afslag fra EU på Horizon 2020-ansøgningen Smart-SEEDS. Det var dog meget tæt på, at ansøgningen var blevet godkendt, og derfor blev det i marts 2016 besluttet at forsøge igen. I forhold til den tidligere ansøgning er der sket forandringer i konsortiet bag ansøgningen. Trondheim er ikke længere en del af ansøgning og er blevet erstattet af Bologna. Bologna var en del af et konsortium med Berlin og Paris, som også var tæt på at få støtte sidste gang. Freiburg deltager igen i konsortiet og er lead på ansøgningen. Konsortiet går under navnet smartfab. Følgende skal have ekstra fokus i nærværende ansøgning i forhold til den sidste ansøgning: Informations og Kommunikations Teknologi (IKT)-integrationen skal styrkes Effekterne af de foreslåede tiltag skal underbygges yderligere E-mobiliteten skal være dominerende IKT-integrationen vil det blive styrket i denne ansøgning via en samlet IKT arbejdspakke på tværs af de involverede byer og en fælles IKT-platform mellem byerne. Platformen er udarbejdet af Bosch og Aalborg Universitet er tæt involveret i såvel udviklingen af denne fælles platform, og i udviklingen af de nødvendige by specifikke overbygninger målrettet de konkrete projekter i Aalborg. Aalborg Universitet er også styrende i forhold til at sikre en tydeliggørelse af de forventede effekter i samarbejde med konsortiets andre universiteter, og Aalborg Universitet bliver derfor leder af den arbejdspakke i ansøgningen, som hedder Monitoring and evaluation Herudover er den helt store forskel i forhold til sidste ansøgningsrunde, at der er meget stor vægt på e- mobilitet. En vægtning som betyder, at kun ansøgninger med betydelige e-mobilitets tiltag kan forvente at være støtte berettiget. Derfor indeholder nærværende ansøgning betydeligt flere E-mobiltetsprojekter end i den forrige ansøgning. Der er deadline for indsendelse af ansøgningen den 14. februar 2017, og der kan forventes svar fra EU i september Eventuel opstart vil blive i begyndelsen af 2018 og projektet vil løbe over 5 år. Horizon 2020-konsortiet og den samlede ansøgte EU-støtte Ud over Aalborg, Freiburg og Bologna, som er fyrtårnsbyer - hvilket indebærer, at det er her, at de i ansøgningen anførte projekter SKAL gennemføres - deltager der også tre følgebyer: Kaunas (Litauen), Almada (Portugal) og Maribor (Slovenien). Følgebyerne forpligtiger sig til at skabe den nødvendige planlægning for efter projektets afslutning at kunne udrulle de projekter, som et gennemført i fyrtårnsbyerne. Alle byerne er kl Side 214 af af 634

18 kendetegnet ved at være stærke universitetsbyer, og universiteterne spiller en meget stor rolle i konsortiet. Det maksimale beløb, der kan modtages i EU-støtte til hele projektet/alle partnere, er på 18 mio. Beløbet er i forhold til sidste ansøgningsrunde væsentlig mindre, da der i denne omgang ikke gives støtte til bl.a. energirenoveringer, men kun til de smarte, integrerende løsninger. Ud fra den grove fordeling af budgetterne kan Aalborg Kommune og de involverede partnere i Aalborg forvente støtte op til ca. 3,00 mio. 22,5 mio. dkk. til gennemførelse af projekterne. Dertil kommer støttemidler til fælles IKT platform på ca. 12 mio. ddk., hvoraf en del tilfalder Aalborg Kommune. Som det fremgår af nedenstående overordnede budget for hele ansøgningen, anvendes en væsentlig del af budgettet til at sikre Forskning og Udvikling baseret på de projekter, som gennemføres i byerne med henblik på at skabe grundlag for udrulning i andre byer i EU under og efter smartfab-projektet. Imødekommes ansøgningen vil der således være sikret støttemidler ikke alene til de konkrete energi- og mobilitetsprojekter i Aalborg, men også sikret støttemidler målrettet forskning på Aalborg Universitet Horizon i Aalborg organisering, fokus og sammenhæng Miljø- og Energiforvaltningen koordinerer arbejdet med udarbejdelse af ansøgningen i samarbejde med Aalborg Universitet. Der er flere forvaltninger involveret i arbejdet, primært Sundheds- og Kulturforvaltningen (Kollektiv Trafik), Borgmesterens Forvaltning, By- og Landskabsforvaltningen (Byggeri og Mobilitet) samt Miljø- og Energiforvaltningen inklusive Aalborg Energikoncern. I Aalborg danner Vækstaksen grundlag for implementering af de forskellige demonstrationsprojekter, med specielt fokus på Cloud City i Vestbyen, Blåkildevej i Aalborg Øst og AAU Busterminal. Horizon demonstrationsprojekter og partnere i Aalborg Aalborg Byråd har i Klimastrategien forpligtet sig til at leve op til det nationale mål om at være 100% fossilfri på el- og varmeområdet i 2035 og 100% fossilfri for alle sektorer, inkl. transport, i Det fremtidige energisystem i Aalborg vil derfor, jf. det igangværende arbejde med en ny grøn energistrategi, skulle være et fleksibelt og smart system, der er baseret på en mangfoldighed af energikilder, produktionsteknologier og energilagre, og hvor varme- og elsystemer (også ift. transportsektoren) er indbyrdes forbundet. På grundlag heraf er der udpeget nedenstående Horizon demonstrationsprojekter, som forventes at repræsentere dele af det fremtidige energi- og mobilitetssystem i Aalborg. Energi Medfinansiering AAK: 0 kr. Smart styring af energisystemer; etablering af en energicentral på Cloud City til både varme- og køleproduktion, lagring af energi og med fokus på integrationen til elnettet samt bygninger og forbrugere. kl Side 315 af af 634

19 Smarte og fleksible bygninger; energioptimering af bygninger og smart aktivering og integrering af bygninger i energisystemet (Cloud City og Himmerland Boligforening). Smarte forbrugere; Smart involvering af forbrugere ift. adfærdsændringer. Demonstration af innovative og involverende app-løsninger (Himmerland Boligforening). Smarte, nye forretningsmodeller; Udvikling af differentierede forbrugstyper baseret på engagement samt fordelagtighed for systemet med det formål at nedsætte forbruget. E-Mobilitet Medfinansiering: AAK: 2,9 mio. kr. årligt i 10 år svarende til en total medfinansiering på 29 mio. kr. i perioden. Endvidere skal der tages stilling til finansiering af yderligere 0,850 mio. kr. årligt i 4 år til el-delebilsordning svarende til 3,4 mio. kr. når svar fra EU vedrørende ansøgning foreligger. Smart e-mobilitets opladning; etablering af smarte mobilitets hubs. Ved 2 hubs (Linje 14s endestationer) opstilles der batterier til lagring af grøn strøm og til frekvensregulering med henblik på en smart opladning af elbusser, el-delebiler og city logistik. Herved sikres, at e-mobiliteten alene oplades af Grøn strøm i overskud (smart opladning). ABB og Siemens står for at teste den smarte opladning ved hver af de to hubs, og det tilstræbes (via udbud) at få to forskellige busleverandører til at levere busserne Smart bus; etablering og drift af elbuslinje samt test af brintbus. I projektet vil linje 14 blive en ren elbuslinje (11 busser). EU giver ikke støtte til drift og indkøb af elbusserne, idet disse af EU opfattes som markedsmodnet allerede. Der gives støtte til Smart opladning, dvs. interaktion med energisystemet herunder integration. Merudgifter til elbusser og drift skal derfor afholdes af Aalborg Kommune og forventes at udgøre 29 mio. kr. over 10 år. Prisen er dog afhængig af afgiftsstrukturen. Herudover vil der også blive testet en brintbus. Midlerne hertil er allerede bevilget i et andet EU-projekt kaldet 3emotion, som har til formål at teste brændselscellebusser i nogle europæiske byer. Projektet har indgået kontrakt med EU, men nu er en af de deltagende byer faldet fra. På grund af Hydrogen Valleys placering i arbejdet med brint og brændselsceller har 3emotion-konsortiet tilbudt Nordjylland at træde ind i projektet, hvoraf én brintbus vil blive indsat i Aalborg. Da projektet er et innovativt klima- og miljøtiltag, forankres det i Miljø- og EnergiUdvalget, hvorved det også sikres, at de projektforudsætninger, der findes i 3emotionprojektet, bliver imødekommet. Brintbussen vil indgå i Horizon 2020-projektet sammen med elbusserne for at forøge chancen for at opnå EU-støtte, idet EU lægger stor vægt på, at der er synergi mellem de forskellige EU-projekter, som afvikles i byerne i Europa. Der skal derfor indregnes i budgettet en udgift for indkøb af brintbus i 2018 på 6,5 mio. kr. samt en indtægt på 6,5 mio. kr., således at medfinansieringen fra Aalborg Kommune er 0 kr. Projektet er forankret i Horizon 2020-ansøgningen, men skulle Horizon 2020-ansøgningen imod forventning ikke være succesfuld, vil 3emotion-projektet stadig blive gennemført. Smart eldelebilsordning; I alt vil der i projektperioden blive indsat minimum 75 elbiler i et samarbejde mellem det private firma Insero/tadaa på den ene side og Region Nordjylland, Vejdirektoratet og Aalborg Kommune på den anden side. Herved sikres, at leasingen af elbiler til det offentlige samtidigt betyder, at Insero/Tadaa også stiller elbiler til rådighed for borgerne.(delebiler) Smart City Logistik; Hovedindsatsen i projektet er etableringen af en CityCentral, hvortil alle pakker til City bliver afleveret. Herfra transporteres de videre til butikker og borgere i midtbyen af eldrevne varevogne og elcykler. Projektet vil være et samarbejde mellem firmaet City Logistik APS (som har fokus på el-logistik), de distributører, der kører i midtbyen i dag, Aalborg City Forening samt Aalborg Kommune. City Logistik APS s varevogne skal oplade ved AAU hub en. Projektet bygger videre på det eksisterende Grøn Butik samarbejde og NBE-samarbejdet. SMART - IKT SmartFAB IKT byplatform; etablering af en tværgående IKT-platform som skal understøtte hele projektet. Bosch leverer platformen, som udarbejdes i samarbejde med resten af konsortiet. Baseret på denne fælles IKT-platform vil der i Aalborg blive udviklet bruger-app for de involverede borgere hos Himmerlands Boligfor- kl Side 416 af af 634

20 ening på Blåkildevej, IKT-baserede styringsværktøjer for de smarte energistyringssystemer på både Blåkildevej og Cloud City og IKT-baserede styringsværktøjer til etableringen af den grønne city logistik. Data vil blive aggregeret og sikre synligt overblik over de opnåede CO 2 -besparelser tilgængeligt for borgerne. Ovenstående demonstrationsprojekter skal lede hen imod et CO 2 -neutralt Aalborg i Økonomi for Aalborg Kommune I nedenstående økonomioversigt er også anført de udgifter, som afholdes af partnerne for at give et samlet overblik over budgettet tilknyttet Horizon 2020-ansøgningen i Aalborg. Godkendelsen af partnernes udgifter tilknyttet deltagelsen i nærværende projekt sker således hos disse partnere. De anførte beløb under partnerne skal derfor alene betragtes som orientering og er foreløbige. Som medansøger til EU-støtten er det Aalborg Kommune, som er projektejer, dvs. EU-tilskuddet udbetales til Aalborg Kommune og viderefaktureres til partnere eller forvaltninger, som har afholdt udgifterne på basis af dokumenterede afholdte udgifter. I forhold til Brintbus-projektet, som allerede er finansieret af et andet EU-projekt, foreslås projektet forankret i Miljø- og Energiudvalget, idet projektet er et innovativt klima- og miljøtiltag. Ligeledes foreslås, at elbusprojektet forankret i Sundheds- og Kulturudvalget. Forankringen af de øvrige projekter i budgettet foreslås besluttet i forbindelse med et EU-tilsagn om støtte til nærværende Horizon 2020-ansøgning. Energi Projekt Samlet Omkostning, kr. Skønnet EU-støtte Medfinansiering, kr. (AAK) Restfinansiering afholdt af partnere Projektejer Smart styring af energisystemer Etablering af en energicentral på Cloud City til både varme- og køleproduktion, lagring af energi og med fokus på integrationen til elnettet samt bygninger og forbrugere AaK Smarte og flexible bygninger Energioptimering af bygninger og smart aktivering og integrering af bygninger i energisystemet AaK Smarte forbrugere Smart involvering af forbrugere ift. adfærdsændringer. Demonstration af innovative og involverende appløsninger AaK Smarte forretningsmodeller Udvikling af differentierede forbrugstyper baseret på engagement samt fordelagtighed for sy AaK kl Side 517 af af 634

21 Energi Projekt stemet med det formål at nedsætte forbruget Samlet Omkostning, kr. Skønnet EU-støtte Medfinansiering, kr. (AAK) Restfinansiering afholdt af partnere Projektejer Smart opladning Mobilitetshub Etablering af smarte mobilitetshubs til elbusser, eldelebiler og citylogistik. Inkl. batterier til lagring af grøn strøm og til frekvensregulering AaK E-busser Merudgifter til elbusser og drift, inkl. ladestandere om året i 10 år om året i 10 år 0 SUN Brintbus * * 0 MEU Eldelebilsordning Multimodal transport Etablering af eldelebilsordning Aalborg Kommune leaser biler hos (Aak andel) Tadaa MEU Integration til NTs udvidede rejseplan Aak City Logistik Etablering af el-drevet city logistik i midtbyen Aak SmartFAB IKT byplatform Etablering af en tværgående IKT-platform (Aalborgs andel) Aak * Dækkes af midler fra 3emotion; Der indregnes en udgift til Miljø- og Energiforvaltningen på 6,5 mio. kr. samt en indtægt på 6,5 mio. kr. kl Side 618 af af 634

22 Punkt 7. Godkendelse af Aalborg Kommunes deltagelse i MIPIM konference By og Landskabsforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at Aalborg Kommune deltager i ejendomsmessen, MIPIM i Cannes i perioden 14. marts marts 2017, at formålet med deltagelse er at forfølge strategien om, at udbygge kendskabet blandt investorer pensionskasser, ejendomsselskaber og developere - til investeringsmulighederne i Aalborg, at Aalborg Kommune sammen med Nykredit bruger messen til at promovere fremskaffelse af kapital til etablering af udviklingsselskabet Stigsborg Havnefront, at Aalborg Kommune herudover indgår aftale med Rådgivnings- og Erhvervsmæglervirksomheden Sadolin & Albæk om at aftale møder med developere og ejendomsselskaber med henblik på at udbrede kendskabet til fremtidige byudviklingsprojekter, at der afsættes et beløb i størrelsesorden kr., som finansieres af Borgmesterens Forvaltning og By og Landskabsforvaltningen med 50% til hver, og at rådmand Hans Henrik Henriksen deltager som repræsentant for Aalborg Kommune. kl Side 19 af af 334

23 Sagsbeskrivelse MIPIM er en af verdens største ejendomsmesser. Den har været afholdt hvert år siden Da den var på sit højeste deltog ca ejendomshandlere, investorer, developere, pensionskasser, små og store byer/kommuner. Deltagerantallet har de senere år ligget på Ca. 500 danskere besøgte messen i Der blev networket med pensionskasser, forskellige ejendomshandlere (real estate) ligesom mange developere, rådgivere (både arkitektfirmaer og ingeniørfirmaer) deltog. Networking og aftaler/præsentation af byudviklingsstrategi og evt. sites eller projekter, der skal sælges, bliver drøftet og forhandlet. København, Aarhus og Odense deltager og har gjort det i nogle år hver på deres måde. Købehavn er en del af standen Copenhagen Capacity og deltager såvel her som ved individuelt aftalte møder i og uden for messeområdet. Aarhus og Odense arrangerer alene møder uden at være repræsenteret på en stand. Aalborg Kommune har tidligere deltaget både i den fælles stand arrangeret af Copenhagen Capacity, og i møder med potentielle investorer arrangeret og planlagt af Sadolin og Albæk. Med baggrund i de seneste års erfaringer foreslås det, at Aalborg Kommune ikke deltager i Copenhagen Capacitys stand. Det vurderes, at Aalborg Kommune ikke er længere er tilstrækkeligt synlig til, at det har en effekt på det generelle kendskab til kommunen. Det helt centrale fokus for Aalborg Kommunes deltagelse i MIPIM 2017 vil være at skabe opmærksomhed omkring udbud i foråret/forsommeren af arealer på Stigsborg Havnefront. Det forventes, at udviklingsplan og forberedelse af de juridiske og økonomiske aspekter har nået en sådan afklaring, at det er muligt for investorerne at danne sig et meget konkret indtryk af de muligheder, der ligger i at gå med i dannelsen af et udviklingsselskab. Det er også med baggrund heri, at Nykredit kommer til at spille en central rolle i at arrangere møder med de potentielle investorer, som ved tidligere sonderinger har udtrykt interesse for Stigsborg Havnefront. Ud over det konkrete fokus på Stigsborg Havnefront er det vigtigt, at Aalborg Kommune løbende synliggør de mange potentielle byudviklingsområder og byomdannelsesprojekter, der vil komme på dagsordenen i de kommende år. I den sammenhæng vil det være interessant at medbringe informationer om Sygehus Nord, Gåsepigetorvet og byudvikling langs Universitetsboulevarden. På den baggrund foreslås det, at lave en aftale med Sadolin og Albæk om at arrangere den nødvendige række møder med potentielle interessenter i de pågældende udviklingsområder. Deltagelse i MIPIM skal fortsat betragtes som en strategisk indsats, der over en årrække skal markere Aalborg som en udviklingsorienteret kommune, hvor der arbejdes målrettet med at skabe en fremtidsrettet byudvikling og etablering af spændende investeringsmuligheder. Møderne Sadolin & Albæk er en uafhængig virksomhed inden for rådgivning vedrørende erhvervsejendomme. Firmaet har et stort netværk til pensionskasser, investorer etc. Firmaet vil bistå med at aftale møder/kontakter hjemmefra og improviseret i Cannes. På de separate møder vil Aalborg bl.a. præsentere: Aalborgs vision med påpegning af kontinuitet i den politiske strategi for byens udvikling kl Side 20 af af 334

24 De økonomiske, demografiske etc. data for by og kommune samt byens historiske udvikling i nyere tid. Den strategiske byudvikling med udvalgte planlagte og finansierede projekter og indsatser. kl Side 321 af af 334

25 Punkt 8. Godkendelse af 2. behandling af ny model på tosprogsområdet Skoleforvaltningen indstiller at Skoleudvalget godkender ny model på tosprogsområdet med de foreslåede ændringer på baggrund af høring i skolebestyrelser, MED-udvalg, faglige organisationer samt råd og nævn. Skoleudvalget har godkendt indstillingen. Skoleudvalget er opmærksomme på, at byrådet ønsker en analyse af tosprogsområdet på dagtilbud og skoleområdet, som kan få effekt på skoleområdet fra august Per Clausen ønsker at indbringe sagen for byrådet. kl Side 122 af af 634

26 Sagsbeskrivelse Resume Skoleforvaltningen fremlægger hermed ny model på to-sprogsområdet til endelig godkendelse, jf. bilag 2. Udvalget godkendte forslag til ny model på to-sprogsområdet den 17. november 2016, hvorefter forslaget blev fremlagt i fire ugers høring i skolebestyrelser, relevante MED-udvalg, faglige organisationer og råd og nævn. De indkomne høringssvar Der er indkommet i alt 51 høringssvar, som er vedlagt sagsbeskrivelsen i bilag 3, mens en oversigt over hvem der har indsendt høringssvar, fremgår af bilag 4. På baggrund af høringssvarene har Skoleforvaltningen udarbejdet en tematiseret oversigt over indholdet i høringssvarene, hvortil forvaltningen har knyttet nogle bemærkninger, jf. bilag 5. Udvalgte temaer i høringssvarene gennemgås og kommenteres i det følgende. For en uddybende gennemgang henvises til den tematiske oversigt i bilag 5 og høringssvarene i bilag 3. Tema Distriktets børn på distriktets skole Der er stor opbakning til princippet om, at distriktets børn går på distriktets skole forudsat, at der er den nødvendige viden og kompetence til stede på alle skoler. Kun få høringssvar udtrykker modstand mod dette princip. Et ringere tilbud til to-sprogede elever Kombinationen af at alle skoler i den nye model skal kunne varetage alle opgaver på tosprogsområdet samtidig med, at ressourcerne på tosprogsområdet samlet set reduceres, betyder at vilkårene for at løse opgaven på et højt fagligt niveau bliver vanskeligere. Derudover vil det også blive svært for disse skoler at opbygge og fastholde de nødvendige kompetencer på området. Skoler med få tosprogede elever bliver hårdt ramt Skoler med få tosprogede elever vil få svært ved at løse opgaven fagligt forsvarligt med de tildelte midler. Det er muligvis ikke realistisk at opnå et tilstrækkeligt kompetenceniveau på disse skoler. Konsekvensen vil være, at skolerne må tage ressourcer fra almenområdet med risiko for, at dette vil svække opbakningen til skolen blandt skolens øvrige forældre. Højere andel af to-sprogede elever på nogle skoler Princippet om distriktets børn på distriktets skole betyder, at nogle skoler vil få en endnu højere andel af tosprogede elever end i dag. Det indebærer en risiko for, at endnu flere etnisk danske familier vil fravælge disse skoler fremover, hvilket vil være til skade for integrationen. Skoleforvaltningens kommentarer Den nødvendige viden og kompetencer er ikke tilstede på alle skoler på nuværende tidspunkt, da alle skoler ikke har haft brug for kompetencerne i den nuværende model. En del kommentarer går på, at skolerne får færre midler til at løse opgaven. Besparelsen på tosprogsområdet er 6,5 mio. kr., og der er tillagt 3 mio. kr. som følge af et øget antal flygtninge. Af besparelsen er 2,8 mio. kr. fra centrale puljer. I den nye model vil elever, der tidligere gik i centrale modtagertilbud, fremadrettet i ressourcesammenhæng tælle som andre elever, så oveni tosprogsressourcen er den almindelige timetildeling f.eks. til undervisningsdelen på timer pr. elev. Når der skal ske sammenligning af tidligere ressourcer må dette medtages. Den nye model såvel som den nuværende model er afhængig af boligpolitikken. I den nye model vil de 6-14 årige have frit skolevalg, men de bliver tilbudt skoletilbud i det skoledistrikt hvor de bliver bosat. Den nuværende model indeholder ligeledes frit skolevalg for alle elever fra 6-16 år, men først efter endt forløb i modtagerklasserne eller på basishold. Praksis viser, at en del elever vælger at blive på den skole, hvor de har gået i modtagertilbud, hvilket i de fleste tilfælde yderligere øger disse skolers andel af to-sprogede elever. Overgangen fra den nuværende til den nye model vil for nogle skoler kl Side 23 af af 634

27 Tema Skoleforvaltningens kommentarer betyde en faldende andel af tosprogede elever, mens andre skoler vil opleve en stigende andel. Samlet set vil der fortsat være skoler, som har høje andele af tosprogede elever. DUS Indsatsen i DUS fremgår ikke tydeligt af beskrivelsen af den nye model. Er det udtryk for, at indsatsen i DUS er nedprioriteret? Kompetenceskoler Bekymring for at tiden til samarbejde mellem kompetenceskoler og tilknyttede skoler fragår skolens øvrige opgaver herunder almen undervisning. Kompetenceudvikling Det er påkrævet med et kompetenceløft af lærere, pædagoger, vejledere og ledere på området. Der bør foreligge en realistisk plan for kompetenceudvikling senest august Andre planlagte kompetenceudviklingsforløb bør koordineres hermed f.eks. inden for linjefagsdækning og inklusion. Implementering Den nye model bør først træde i kraft ved skoleårets begyndelse 2018/19. Det vil give tid til at gennemføre den nødvendige kompetenceudvikling og forberedelse på skolerne før modellen træder i kraft. Andre forslag Den nuværende model på tosprogsområdet med modtageklasser bevares, dog på en måde, hvor udslusningen fra modtageklasserne sker efter 6-12 mdr. Dette kombineres med lokal støtte via kompetenceskoler, som beskrevet i den nye model. Muligheden for at placere modtagetilbuddene på skoler med lav andel af tosprogede elever bør overvejes med henblik på at øge diversiteten på alle skoler. Tornhøjskolen ønsker at beholde M4-klasserne (elever over 14 år) på baggrund af den oparbejdede erfaring med denne aldersgruppe. 3- årig ressourcetildeling Betænkeligt at ressourcen udelukkende tildeles de første 3 år, idet mange to-sprogede elever har behov for supplerende dsa-undervisning i en længere årrække eller hele skoletiden. I modellen tænkes der i en samlet skole, hvilket vil sige, at sproglig og social træning både foregår i undervisningen og i DUS. Det er den enkelte skole, der fordeler timerne efter behov. Kompetenceskolerne tildeles ressourcer til at kunne supportere, vejlede og hjælpe med opgaver på de tilknyttede skoler. Enig, planen bør dog være klar inden sommerferien Kompetenceudvikling har størst effekt, når den kobles til konkret praksisarbejde, hvilket taler for, at kompetenceudviklingen af personalet sker samtidig med, at eleverne modtages på distriktsskolerne. Boligpolitikken gør, at spredningen af eleverne i de første år vil være håndterbar i forhold til kompetenceudviklingen. Ingen bemærkninger Forvaltningen foreslår, at modellen justeres i forhold til forslaget, der har været i høring, således at der tildeles et større timetal pr. elev det første skoleår til basisundervisning (enten som nyankommen eller som skolestarter med behov), hvorefter der tildeles et mindre timetal de resterende skoleår for de to-sprogede elever, der har brug for supplerende undervisning i dsa. Med denne tildeling vil det være muligt at tilrettelægge dsa-undervisning i hele skoleforløbet. kl Side 324 af af 634

28 Tema Grundtildeling Alle skoler bør have en grundtildeling. 75% med behov for støtte Tvivlsomt om kun 75% af de tosprogede elever har behov for støtte. Ressourcer til ledelsestid Flere ledelsesopgaver på tosprogsområdet afspejler sig ikke i tildelingsmodellen. Ressourcer til DUS Der bør være en selvstændig tildeling til DUS. Ressourcer til tosprogede lærere/ integrationsmedarbejdere Midlerne rækker ikke til at fastholde tosprogede lærere/integrationsmedarbejdere. Ressourcer til tolkebistand Tolkebistand bør finansieres centralt. Ressourcer til kompetenceudvikling Kompetenceudvikling og vikardækning i den forbindelse bør finansieres centralt. Skoleforvaltningens kommentarer Grundtildelingen er tænkt som en sikring af kompetencerne på skolerne med flest to-sprogede elever, således disse skoler samtidig kan støtte de øvrige skoler. Tallet er alene anvendt for at kunne lave et skøn over timetal pr. elev. Tanken er, at det reelle behov skal vurderes løbende. De to-sprogede elever indgår i skolens elevtal og i opgørelsen af timeressourcen, der ligger til grund for udregning af ledelsestid. De to-sprogede elever indgår som hidtil med den samme ressource i DUS som andre elever. Dsaforløb kan også indgå i DUS tiden. Besparelsen på tosprogsområdet er 6,5 mio. kr., og der er tillagt 3 mio. kr. som følge af et øget antal flygtninge. Af besparelsen er 2,8 mio. kr. fra centrale puljer. Decentralt vil der således være næste samme ressource til rådighed som tidligere. Tolkebistand finansieres i dag og fremover centralt via tolkeservice, som administreres af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Kompetenceudvikling af personale til tosprogsområdet vil indgå i den samlede prioritering af kompetenceudviklingsopgaver i forvaltningen. Forvaltningens anbefalinger til justeringer af modellen På baggrund af høringssvarene anbefaler Skoleforvaltningen, at modellen på tosprogsområdet ændres på følgende punkter: - Elevtildelingen ændres, så skolerne modtager et større fast timetal det første skoleår og et mindre fast timetal i de resterende skoleår til elever, der har behov. Det betyder, at alle to-sprogede elever får mulighed for at få supplerende undervisning i dsa i hele skoleforløbet i det omfang, de har behov for det. Ændringen vedrører teksten i modellens afsnit 7 s og teksten i modellens bilag 3. - Tydeligere beskrivelse af, at den særlige indsats for tosprogede elever fortsat skal finde sted i regi af både undervisningen og DUS. Ændringen vedrører teksten på s. 3-6 og 8-10 i beskrivelsen af modellen. - Ferslev skole tilknyttes Sofiendalskolen som dsa-kompetenceskole i stedet for Seminarieskolen. Ændringen vedrører teksten i modellens bilag 1. - Det tilføjes, at Læring og Pædagogik i samarbejde med skolerne udarbejder en kompetenceudviklingsplan for tosprogsområdet. Planen ligger klar inden udgangen af april Ændringen vedrører teksten i modellens afsnit 6.2 s Beskrivelsen af organiseringen af undervisningen tydeliggøres. Ændringen vedrører teksten i afsnit 5.3 s. 7. Af bilag 2 fremgår den reviderede model på tosprogsområdet, hvor Skoleforvaltningens forslag til ændringer er markeret med rød tekst. Økonomiske konsekvenser kl Side 425 af af 634