ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2003. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser

2 Indholdsfortegnelse BERETNING... 3 MISSION... 3 VISION... 3 HOVEDOPGAVER... 4 OVERORDNEDE RESULTATER... 4 VURDERINGER OG FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE ÅR... 5 MÅLRAPPORTERING... 6 OVERSIGT OVER MÅLOPFYLDELSE... 6 UDDYBENDE ANALYSER OG VURDERINGER... 9 REGNSKAB DRIFTSREGNSKAB...13 BEVILLINGSAFREGNING OG AKKUMULERET RESULTAT PERSONALE PÅTEGNING BILAG 1: GRØNT REGNSKAB

3 Beretning Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er en sektorforskningsinstitution i Miljøministeriet, styret som statsvirksomhed. Institutionens daglige ledelse varetages af direktionen inden for rammerne af det årlige arbejdsprogram, som er fastlagt af bestyrelsen. For perioden er der indgået en 4-årig resultatkontrakt mellem DMU s bestyrelse og ministeriets departement. Kontrakten fastsætter de overordnede rammer for DMU s virke. I 2002 tiltrådte DMU s bestyrelse og Miljøministeriets departement et tillæg til resultatkontrakten, som tager højde for de ændrede rammebetingelser som følge af en reduktion af DMU s bevilling. Såvel fagligt som økonomisk vurderes 2003-resultaterne tilfredsstillende. DMU har nået alle produktmål, Alle 12 institutionsmål er nået, og for arbejdsprogrammet for 2003 er der tale om en målopfyldelsesgrad på niveau med de foregående år (78 %). Samtidig kom DMU ud af 2003 med et driftsresultat på 9,0 mio. kr. DMU har i 2003 udarbejdet en ny strategi og indgået resultatkontrakt med Miljøministeriet for , hvor aktivitetsniveau og organisation er tilpasset rammebetingelserne i FL03 og frem. Som led i forberedelsen af strategi og resultatkontrakt har DMU s bestyrelse med tilslutning fra DMU s medarbejdere besluttet en aktiv strategi for den faglige og økonomiske udvikling. Endvidere indgår resultaterne af flere større evalueringer af DMU i grundlaget for den kommende resultatkontrakt:,: På foranledning af Miljøministeren gennemførte DMU s bestyrelse i maj 2003 en evaluering af DMU s forskning og faglige rådgivning på iltsvindsområdet. Evalueringen blev tilrettelagt i samarbejde med forskningsrådssystemet og gennemført af et international panel af eksperter. Resultatet af analysen indgik i grundlaget for den efterfølgende generelle evaluering. I juni 2003 gennemførte bestyrelsen en brugeranalyse af DMU. Et eksternt konsulentfirma gennemførte en spørgeundersøgelse af DMU s ydelser (DMU s myndighedsberedskab ) til de primære brugere blandt de statslige, regionale og grønlandske myndigheder. Resultatet af analysen indgik i grundlaget for den efterfølgende generelle evaluering. DMU s bestyrelse gennemførte i august 2003 en generel evaluering af hele institutionen. Evalueringen blev tilrettelagt i samarbejde med Forskningsrådssystemet og gennemført af internationale eksperter inden for DMU s kompetenceområder. Som en del af evalueringspanelets opgaver indgik en konkret vurdering af, hvorledes DMU opfylder målene i resultatkontrakt Mission DMU s mission er formuleret således: Formålet med DMU s virksomhed er at opbygge og udbrede viden om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af betydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier. Det er Miljøministeriets ambition, at beslutningsgrundlaget for politikken på miljø- og naturområdet skal være videnbaseret. Hjørnestenene i DMU's arbejde for at opfylde denne ambition er, at forskningen koncentreres om relevante emner, og at forskningsresultaterne gennemgår international videnskabelig vurdering, inden de publiceres. Alle DMU s forskningsmedarbejdere ansættes og evalueres efter de normer, der er opstillet for videnskabeligt personale i sektorforskningsinstitutioner, og gennem deltagelse i forskeruddannelsen medvirker DMU til at udbygge rekrutteringsgrundlaget. Vision DMU s vision er formuleret således: DMU vil bidrage til en bæredygtig udvikling ved at yde handlingsorienteret rådgivning på natur- og miljøområdet. Gennem analyser af eksisterende videnskabelige resultater og frembringelse af ny forskningsbaseret viden vil DMU yde kvalificeret faglig rådgivning til offentlige myndigheder og den private sektor. Gennem forskningssamarbejde og udveksling af viden og data vil DMU bidrage til at øge Danmarks internationale profil på miljø- og naturområdet. DMU indgik sin anden resultatkontrakt med Miljøministeriet for perioden DMU s vision var sammenfattet under fire overskrifter: Synlige resultater DMU vil forbedre mulighederne for, at data og forskningsresultater bliver anvendt og nyttiggjort i samfundsdebat og beslutningsprocesser. De primære virkemidler er formidling til forskningsverdenen via peer review systemet, tekniske rapporter til rekvirenter, faglig, populær formidling til offentligheden, dialog og 3

4 samarbejde med brugerne, udbygning af adgangen til DMU s omfattende datasamlinger, især via Internettet. DMU vil på denne måde fastholde rollen som den centrale faglige rådgiver på miljø- og naturområdet og samtidig udvide kredsen af offentlige og private brugere. Kvalitet DMU vil tilstræbe en høj kvalitet i alle institutionens ydelser og processer. Virkemidlerne er formaliseret kvalitetsstyring (QA) i overvågning, analyser, kortlægning og på dataområdet, intern kvalitetsstyring af processer, international peer review af forskningsresultater samt personalepolitiske virkemidler. Fagligt beredskab DMU vil fastholde og videreudvikle evnen til med kort varsel at kunne yde faglig rådgivning inden for et bredt udsnit af problemstillinger på miljø- og naturområdet. Virkemidlerne er prioritering og valg af relevante faglige emneområder og kompetente og omstillingsparate medarbejdere. DMU vil videreudvikle den faglige kompetence og klarlægge krav og forventninger til institutionen gennem dialog med de vigtigste brugere. Integration af viden DMU vil bidrage til at opfylde den særlige rolle sektorforskningen har med at sammenstille viden fra forskellige fagdiscipliner og om forskellige samfundssektorer til et operationelt beslutningsgrundlag for naturog miljøforvaltningen. Virkemidlerne er først og fremmest nationalt og internationalt samarbejde om konkrete opgaver og en flerfaglig angrebsvinkel. DMU s vision er konkretiseret i 12 institutionsmål for resultatkontraktperioden. I arbejdsprogrammerne opstilles årlige målepunkter for institutionsmålene. Endvidere suppleres institutionsmål og målepunkter med en lang række specifikke faglige målsætninger i det årlige arbejdsprogram. Hovedopgaver DMU varetager følgende hovedopgaver indenfor natur- og miljøområdet: Forskning og udvikling, herunder kompetenceopbygning, forskeruddannelse og international koordinering, Overvågning, herunder bearbejdning og formidling af data, nationalt og internationalt, Faglig rådgivning af beslutningstagere og forvaltning, Formidling af resultater som grundlag for beslutninger og offentlig debat. DMU har valgt at organisere forskningen i seks indsatsområder, som i finanslovssammenhæng benævnes hovedformål. Tre indsatsområder bidrager til løsningen af centrale problemstillinger indenfor henholdsvis atmosfærisk miljø, akvatisk miljø og natur og terrestrisk miljø og natur. Dertil kommer tre tværvidenskabelige indsatsområder, som dækker vigtige problemstillinger indenfor arktisk og globalt miljø, risikoanalyse af miljøfremmede stoffer og bioteknologiske produkter, samt tværgående analyser. Hvert af de strategiske indsatsområder trækker på kompetencen i en eller flere af DMU s 8 forskningsafdelinger. For at styrke forskningsprofil og det faglige grundlag for rådgivningen har DMU s bestyrelse igangsat tværgående kompetenceopbygningsprojekter i resultatkontraktperioden på syv strategiske temaer. DMU s strategi for forskning og udvikling hviler på et omfattende videnskabeligt netværkssamarbejde, der inddrager universiteter, myndigheder, erhverv, NGO er og relevante nationale og internationale komiteer, forskningsmiljøer mv., som understøtter forskning og politikudvikling på miljøområdet. Overordnede resultater DMU har i 2003 opfyldt sine målsætninger i tilfredsstillende grad: Alle DMU s 12 institutionsmål er nået. Af i alt 43 individuelle målepunkter for institutionsmålene er 36 nået, 3 kun delvis nået, 4 er ikke nået. DMU har opstillet 311 specifikke mål i arbejdsprogrammet for Af disse er 78 % nået, 17 % er udskudt og 5 % er opgivet. Erfaringerne viser, at der ved årets afslutning ofte er en betydelig afvigelse fra de faglige planer i arbejdsprogrammet. Afvigelsen afspejler modsætningen mellem de forventninger og betingelser omverdenen havde til DMU et år forinden og det faktiske behov kunderne har haft til løsning af nye hasteopgaver, svigtende tilsagn fra rekvirenter, vekslende succes med forskningsansøgninger m.v. Desuden afspejler målopfyldelsen de faglige og interne betingelser i form af forskningsprocesser, der ikke forløber som forventet mv. 4

5 DMU s regnskab for 2003 viser et driftsresultat på 9,0 mio. kr. Resultatet fremkommer som følger: Tabel 1-1A Oversigt over årets finansielle resultat Tabel 1-1B Specifikation af akkumuleret reserve mio. kr. årets priser mio. kr. årets priser Indtægter 112,1 Igangværende projekter 11,5 Udgifter 248,9 Reinvesteringer, apparatur og IT 8,2 Resultat, brutto -136,8 Tværgående aktiviteter, aktiv strategi 8,1 FL-bevilling 145,8 Nettoresultat 9,0 Til videreførsel (akkumuleret reserve) 27,8 Akkumuleret reserve i alt 27,8 Af den akkumulerede reserve på 27,8 mio. kr. kan ca. 11,5 mio. kr. henføres til igangværende projekter som udføres for midler overført til DMU s bevilling, herunder overvågningsaktiviteter, ca. 8 mio. kr. er hensat til nødvendige reinvesteringer i apparatur og IT, og andre ca. 8 mio. kr. hensat til tværgående initiativer til understøttelse af den aktive strategi, således at DMU kan fastholde mål og overordnet planlægning i den nye resultatkontraktperiode 2004 til Med de ovenfor anførte budgetterede hensættelser, forventes DMU s akkumulerede reserve at gå i nul med udgangen af Vurderinger og forventninger til de kommende år I de kommende år falder DMU s bevilling fra 145 mio. kr. i 2003 til 109,1 mio. kr. i 2007 (FL04). DMU har i 2003 udarbejdet en ny strategi og resultatkontrakt for perioden , hvor DMU s bestyrelse har truffet beslutning om, hvorledes aktiviteter og organisation tilpasses udviklingen i bevillingen. Bestyrelsens beslutninger har taget udgangspunkt i følgende overvejelser: Behovet for miljøforskning bliver ikke mindre i de kommende år. Der stilles fra international side i stigende grad krav til Danmark om reguleringer på natur- og miljøområdet, som forudsætter forskning og videnopbygning. Samfundsudviklingen og dens påvirkning af natur og miljø vil medføre en efterspørgsel efter blandt andet de forskningsfaglige kompetencer, som findes på DMU. Samfundet står overfor betydelige natur- og miljømæssige udfordringer i forbindelse med klimaændringer, udviklingen i den biologisk mangfoldighed, udledningen af næringsstoffer og eutrofiering, brugen af kemikalier, omkostningerne i forbindelse med miljøindsatsen samt miljøbistand og udvikling. DMU s kompetencer på områderne atmosfærisk miljø, akvatisk miljø og natur (hav og ferskvand), terrestrisk miljø og natur (landskab, økosystemer, populationer, jord), miljøøkonomi, miljøsociologi samt miljømæssig risikovurdering af bioteknologien og kemiske stoffer er alle relevante for disse udfordringer. Disse kompetencer vurderer bestyrelsen, at der fortsat vil være brug for. Med udsigt til faldende bevilling vil DMU derfor søge at fastholde miljøforskningen i så vid udstrækning som muligt ved at forbedre økonomien ved øget ekstern finansiering. Der er tale om en udvidelse af DMU s brugerflade, både den private og den offentlige, og nationalt og internationalt. DMU har allerede et betydeligt engagement i den internationale programforskning, specielt i EU, med muligheder for yderligere engagement. For at sikre tilstrækkelig økonomi til forskningen er det også nødvendigt at reducere de nuværende basisfinansierede serviceydelser både på det faglige og det administrative område. DMU vil fastholde arbejdet med effektivisering og omkostningsbevidsthed i institutionen. Reduktion af basisfinansierede serviceydelser, effektivisering og tilpasninger på omkostningssiden er indarbejdet i DMU s arbejdsprogram for

6 Målrapportering Oversigt over målopfyldelse For DMU er der fastsat 12 institutionsmål for resultatkontraktperioden De 12 mål udgør strategiske udviklingsmål for DMU s ambitioner på de fire områder Synlige resultater, Kvalitet, Fagligt beredskab og Integration af viden og indgår i Miljøministeriets overordnede styring sammen med institutionsmål for de øvrige enheder i ministeriet. Institutionsmålene er i 2003 udmøntet i 43 delmål. I forhold til DMU s resultatkontraktmål og arbejdsprogrammål er institutionsmålene tværgående og sammenfattende. Status for de 12 institutionsmål i 2003 fremgår af tabel 2-1. Tabel 2-1 Institutionsmål Mål Målbeskrivelse/kommentar Status Synlige resultater 1 DMU har eller etablerer samarbejde med de væsentligste offentlige og private brugere af viden og information om miljø og natur. 2 DMU etablerer hurtig og nem adgang for beslutningstagere og offentlighed til viden og resultater om miljø- og naturforhold. Dog er et enkelt delmål vedr. udgivelse af 5 populærfaglige temarapporter på forlaget Gad og 4 numre af DMU-Nyt kun delvist nået, idet der er udgivet 3 temarapporter og 4 DMU-Nyt. 3 DMU bidrager til Danmarks internationale miljøbistand. Dog er et delmål vedr. udarbejdelse af første version af beslutningsstøttesystem for integreret kontrol af græshopper i Sahel regionen udskudt til fordel for oplæring af projektpartner i Niger. Et andet delmål vedr. udarbejdelse af koncept for og test af metode til systematisk monitering og evaluering af projekter på miljøbistandsområdet er ligeledes udskudt. Koncept mv. er færdigt, rapport udgives april DMU viser faglig gennemslagskraft af institutionens arbejde og resultater på samfundsdebatten og på beslutninger, der træffes på miljø- og naturområdet. Dog er et delmål vedr. offentliggørelse af fire resultater af miljøøkonomisk forskning inden for områderne partikelforurening, vandmiljøplan III, naturparker og implementering af Kyoto-protokollen kun delvist nået. Kvalitet 5 DMU udvikler organisation og støttefunktioner, herunder ledelse, projektarbejde og ressource/resultatstyring, med henblik på at understøtte kvalitet. Dog er et enkelt delmål vedr. styrkelse af økonomistyringen gennem ændring af regnskabsprincipper udskudt til efter aftale med Økonomistyrelsen. 6 DMU styrker kvalitetssikring af sin faglige rådgivning. 7 DMU s kvalitetssikring af data- og analyseområdet videreudbygges. 8 DMU s forskningsresultater kvalitetssikres i det internationale peer review system. Fagligt beredskab 9 DMU viser videnskabelig gennemslagskraft og bidrager til den videnskabelige udvikling med forskningsresultater, forskeruddannelse og forskningskoordinering. Dog er et enkelt delmål vedr. besættelse af professorater i hhv. landskabsøkologi og terrestrisk økotoksikologi ikke nået, idet kun et professorat er besat. 10 DMU opretholder og udbygger et fagligt beredskab inden for et bredt udsnit af problemstillinger på miljø- og naturområdet. Et enkelt delmål vedr. udvikling af metoder til modellering af GMO-spredning gennem luften (risikoanalyser) er ikke nået pga. af faglige vanskeligheder (utilstrækkeligt datagrundlag til validering af modulet). Integration af viden 11 DMU leverer tværgående analyser af centrale miljø- og naturpolitiske problemstillinger. 12 DMU varetager på Miljøministeriets vegne ansvaret for den nationale miljø- og naturovervågning og samler og vurderer de årlige resultater af vand-, luft og naturovervågningen. 6

7 DMU s 4-årige resultatkontrakt med Miljøministeriets departement konkretiseres i årlige arbejdsprogrammer indeholdende årets mål og tilhørende målindikatorer. I 2003 er der i alt 293 faglige og 18 administrative mål. Samlet målopfyldelsesgrad fremgår nedenfor af tabel 2-2. Tabel 2-2 Arbejdsprogrammål pct. pct. pct. pct. Antal Udskudt Opgivet Antal mål Omkring 22 % af de opstillede faglige mål blev ikke nået i Afvigelsen var i de foregående år af samme størrelse, og vurderes at være både tilfredsstillende og karakteristisk en forskningsinstitution som DMU. Tabel 2-3 Produktmål gn.snit pr. år Prognose pr. år Forskning R R R R P 1 30 Int. vidensk. publ. med referee Indlæg ved kongresser, symposier mv Afhandlinger og disputatser Øvrige videnskabelige publikationer i.p. Rådgivning 40 Rådgivningsorienterede rapporter Rådgivningsorient. art. og bogbidrag Udredninger, notater mv. til MST, SNST m.fl Statusrapporter o. lign i.p. 44 Kurser, temadage mv. (antal arr.) i.p. 45 Anden faglig rådgivning i.p. Formidling 50 Populærfaglige rapporter Populærfaglige artikler, bogbidrag mv Populærfaglige foredrag og debatindlæg i.p. 53 Offentlig dataadgang (antal datasamlinger) i.p. Netværk 60 Specialeafhandlinger Workshops, afholdelse af i.p. 62 Gæsteforskere (mandmnd) Udstationering (mandmnd) Poster i videnskabelige råd, lektorater mv i.p. 65 Deltagelse i faglige bedømmelsesudvalg mv i.p. 66 Eksterne refereeopgaver mv i.p. i.p.= Prognose foretages ikke. R er regnskabstal, P (kursiv) er prognose eller forventet resultat. Se note 1. Noter: 1. Prognose svarer til DMU's forventede gennemsnitlige produktionsresultater pr. år, som angivet i resultatkontrakt

8 Som et mål for DMU s produktion opgøres mængden af videnskabelige artikler, rapporter, publikationer, konferencebidrag og andre konkrete arbejdsresultater. Kvaliteten af forskningen måles bl.a. på optagelse af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter. De produktionsmæssige hovedtal for perioden fremgår af tabel 2-3 ovenfor. Miljøministeriet opstiller årlige koncernmål, hvor DMU i 2003 har haft ansvar for et mål vedrørende Miljøministeriets opfølgning på analyse af sektorforskningen Koncernmålet har 9 delmål, der alle er nået. Koncernmålet behandles udførligt i afsnittet Uddybende analyser og vurderinger. Produktivitet Ved at sætte produktionsindikatorerne i relation til antallet af årsværk (eller forskerårsværk) fås en indikation af produktivitetsudviklingen. Indikatorerne er først og fremmest relevante i en bedømmelse af udviklingen over tid, men afspejler også DMU s produktionsprofil i en sammenligning med andre institutioner. En fortolkning af udviklingen skal foretages med det forbehold, at der er tale om en relativ kort tidsserie. Erfaringsmæssigt kan produktionen af f.eks. videnskabelige artikler svinge betydeligt fra år til år. Registreringen af en videnskabelig artikel som produktion foretages først i det år, hvor artiklen er optaget i et videnskabeligt tidsskrift, mens artiklen måske repræsenterer forskningsarbejde, der ligger op til flere år bagud i tid. Figur 2-1 Produktivitet Publikationer i alt 2,00 Antal Publ. i alt pr. årsv. (30, 32, 33, 40, 41, 50, 51) 1,80 1,60 1,40 1,20 1, Figur 2-1 viser den samlede udvikling i produktiviteten målt ved antallet af publikationer pr. årsværk, mens figur 2-2 (A-D) viser udviklingen i produktiviteten målt ved produktionen pr. årsværk/forskerårsværk indenfor de 4 produktkategorier; Rådgivning, Forskning, Populærfaglig formidling og Netværk. Produktivitetsindikatoren for internationale videnskabelige publikationer i figur 2-2-A og Netværk (figur 2-2-D) er baseret på forskerårsværk, mens de øvrige indikatorer er baseret på samlet antal årsværk i DMU. 8

9 Figur 2-2 (A-D) Produktivitet fordelt på formål A) Forskning B) Rådgivning 2,0 Antal 1,0 Antal 1,8 0,8 1,6 1,4 Rådg.orient. rapporter, art. og bogbidrag, Øvr. vid. art. pr. årsv. (33, 40, 41) Statusrapporter og lign. pr. årsv. (42) 0,6 0,4 Vid. publ. pr. forskerårsv. (30) 1,2 1, Udredninger, notater mv. til M ST, SNST m.fl pr. årsv. (43) Anden faglig rådgivning: Udvalg, arbejdsgrupper mv pr. årsv. (45) 0,2 0, C) Formidling D) Netværk 1,0 Antal 1,0 Antal 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 Workshops pr. forskerårsv. (61) 0,4 Populærfaglig formidl. pr. årsv. (50, 51) 0,2 0, Poster i videnskabelige råd, lektorater mv. pr. forskerårsv. (64) Deltagelse i faglige bedømmelsesudvalg mv. pr. forskerårsv. (65) 0,2 0, Uddybende analyser og vurderinger I det følgende afsnit foretages uddybende analyser og vurderinger af de strategisk mest væsentlige mål og aktiviteter i Resultatkontrakt DMU s bestyrelse indgik i december 1999 en resultatkontrakt med Miljø- og Energiministeriet (nu: Miljøministeriet) for perioden DMU har i denne periode brugt resultatkontrakten som en ledende ramme for de årlige arbejdsprogrammer og i den løbende prioritering af opgaver og ressourcer. I løbet af resultatkontraktperioden er sket så betydelige ændringer af rammebetingelserne for DMU, at det har været påkrævet at udarbejde to annekser til resultatkontrakten i henholdsvis 2000 og Ændringerne vedrører dels ressortjusteringer i Miljøministeriet (nye opgaver flyttet til DMU, især på overvågningsområdet), dels de finanslovsmæssige forudsætninger for DMU. I henhold til bestemmelserne i resultatkontraktens kapitel 6 har DMU løbende redegjort for opfyldelsen af kontrakten i de årlige virksomhedsregnskaber (nu: Årsrapport ) for perioden En uddybende vurdering af opfyldelsen af DMU s resultatkontrakt for kan ses på DMU s hjemmeside. 9

10 Den aktive strategi og resultatkontrakt Som konsekvens af det betydelige fald i DMU s bevilling fra 2002 og frem har DMU s bestyrelse formuleret en aktiv strategi for resultatkontraktperioden Den aktive strategi er valgt, fordi den i forhold til en passiv tilpasning af videnopbygningen til et reduceret ressourceniveau fører til et kvalitetsløft af videngrundlaget på miljøområdet, dels gennem fortsat kompetenceopbygning, dels gennem udvidelsen af DMU s eksterne kontakter. Den aktive strategi indebærer: DMU vil bevare de centrale kompetencer. Den faglige bredde af DMU s kompetenceprofil på natur og miljøområdet er en forudsætning for helhedsorienteret overvågning, rådgivning og videnopbygning. Kompetencerne er opbygget gennem en årrække, og de er både efterspurgt og af høj kvalitet. DMU vil opretholde balancen mellem forskning og overvågning/rådgivning Reduktionen af DMU s basisbevilling på finansloven søges udmøntet således, at den ud over den langsigtede forskning også udmøntes indenfor overvågning og rådgivning. Det sker for at DMU fortsat kan opretholde et fagligt beredskab. De væsentligste virkemidler til at gennemføre strategien er: DMU vil øge de eksterne indtægter fra forskningsprogrammer og konsulentydelser DMU har i de foregående år haft succes med deltagelse i den internationale programforskning og initiativer fra forskningsråd. DMU har endvidere oplevet en betydelig efterspørgsel efter faglige konsulentydelser. Den udvikling vil blive søgt fortsat gennem et målrettet arbejde med akkvisition og forskningsansøgninger. Eksternt finansierede projekter skal understøtte DMU s faglige prioriteringer. DMU skal opnå bedre omkostningsdækning i eksterne kontrakter På nogle områder er størrelsen af omkostningsdækningen givet, f.eks. i forskningsrådsbevillinger, andre forhandler DMU selv. DMU vil søge at opnå fuld omkostningsdækning eller egentligt overskud i alle projekter, der ikke direkte bidrager til at udvikle de centrale kompetencer. DMU skal reducere brugen af basismidler til overvågning og faglig rådgivning Der skal fortsat være plads i DMU s basisbevilling til at (med)finansiere forskning og bevare de centrale kompetencer. For at nedgangen i finanslovsbevillingen ikke alene bliver udmøntet på forskningen, vil DMU reducere anvendelsen af basismidler til rådgivnings- og overvågningsopgaver gennem effektivisering og reduktion af opgaveporteføljen. Det vil ske efter dialog med brugerne, og for at opretholde en hensigtsmæssig balance mellem forskning og de øvrige opgaver (overvågning, rådgivning). DMU skal effektivisere og øge omkostningsbevidstheden Det er et vigtigt led i en skærpet økonomisk fokus, at alle opgaver og processer i DMU yderligere optimeres, og at arbejdstilrettelæggelse fortsat effektiviseres på tværs af afdelinger. Koncernmål 2003 DMU har i 2003 ansvar for Miljøministeriets Koncernmål 8 om Miljøministeriets opfølgning på analyse af sektorforskningen: Rammebetingelserne for ministeriets sektorforskning ændres i de kommende år: Dels har regeringen besluttet en række ændringer som opfølgning på de anbefalinger, Danmarks Forskningsråd har fremsat i sin gennemgang af sektorforskningen, dels er der i BO-tallene på FL2003 angivet et fald i basisbevillingerne til ministeriets institutioner for de kommende år. Dansk natur- og miljøpolitik, og forvaltning baseres i vid udstrækning på data og forskningsresultater. Koncernmål er opstillet med henblik på, at Miljøministeriet kan fastholde det bedst mulige data- og videngrundlag også under ændrede rammebetingelser. 10

11 Der er opstillet 12 delmål i koncernmålet, hvoraf de 3 er udgået. De øvrige 9 er alle nået i 2003, jf. nedenstående tabel: Tabel 2.4 Koncernmål 8: Miljøministeriets opfølgning på analyse af sektorforskningen Delmål Aktivitetsmål Årsstatus / Bemærkninger 1 Opfølgning på analyse DMU 2 Opfølgning på analyse DMU/MST 3 Opfølgning på analyse DMU/SNST 4 Opfølgning på analyse GEUS DMU udarbejder en ny strategiplan i lyset af de ændrede rammebetingelser. Resultatkontrakt udarbejdes DMU og MST gennemfører en dialog om prioritering af videnopbygning på områder af fælles interesse. DMU og SNST gennemfører en dialog om prioritering af videnopbygning på områder af fælles interesse. GEUS udarbejder Strategier med 8 årigt perspektiv som grundlag for resultatkontrakten. Strategierne drøftes med parter i ministeriet. GEUS, KMS og DEP udarbejder aftale for indbygning af KMSforskning eller dele deraf Resultatkontrakt udarbejdes 5 Opfølgning på analyse GEUS/MST 6 Opfølgning på analyse GEUS/SNST 7 Opfølgning på analyse FSL 8 Opfølgning på analyse KMS 9 Opfølgning på analyse SNST 10 Opfølgning på analyse MST 11 Opfølgning på analyse LPA 12 Opfølgning på analyse DEPT GEUS og MST gennemfører en dialog om prioritering af videnopbygning på områder af fælles interesse. GEUS og SNST gennemfører en dialog om prioritering af videnopbygning på områder af fælles interesse. Strategiplan for Skov & Landskab Resultataftale med MIM Samarbejdsrelationer i øvrigt i forhold til MIM KMS udarbejder en plan for udskillelse af forskningen i seismologi fra KMS. KMS udarbejder sammen med GEUS og DEP forslag til implementeringsplan for den fremtidige organisering af forskningen i seismologi. Afklaring af tidsplan for implementering af ny organisering af forskningen i geodæsi fastlægges i forbindelse med tidsplanen for udvalget vedr. Danmarks Rumcenter. Udkast til ændring af Lov om KMS Implementeringsplanerne vedr. den seismologiske og den geodætiske forsknings fremtidige organisering realiseres SNST udarbejder strategiplan for styrelsens anvendelse af midler til videnopbygning MST udarbejder strategiplan for styrelsens anvendelse af midler til videnopbygning LPA udarbejder strategiplan for afdelingens anvendelse af midler til videnopbygning DEPT aftaler med Videnskabsministeriet, hvordan en dialog om koordinering af miljøforskningen kan foregå. Udkast til aftalen drøftes i vicedirektørkredsen Nyt koncept for resultatkontrakter med forskningsinstitutionerne udarbejdes under hensyntagen til forslag til ny sektorforskningslov Udgår iht. møde i vicedirektørkredsen okt Udgår iht. møde i vicedirektørkredsen okt Udgår iht. møde i vicedirektørkredsen okt

12 Evalueringer Generel evaluering af DMU DMU s bestyrelse gennemførte i august 2003 en samlet international evaluering af DMU s aktiviteter. Forskningsstyrelsen stod for udpegningen af et 12-mands internationalt panel af eksperter. Resultatet var meget tilfredsstillende: Panelet vurderede, at kvaliteten og relevansen af DMU s forskning er god og fuldt tilfredsstillende for at imødekomme institutionens formål og opgaver. Inden for naturvidenskaberne har DMU nået en passende balance mellem et bredt spektrum af forskningsaktiviteter og højt respekteret specialisering. Panelet betragter DMU s forskning i relation til Miljø og Samfund som et vigtigt og nødvendigt multidisciplinært supplement til den naturvidenskabelige forskning. Evaluering af DMU s iltsvindsforskning Et internationalt panel gennemførte i maj 2003 en evalueringen af DMU's arbejde vedrørende iltsvind. Resultatet var meget tilfredsstillende: Panelet vurderede at DMU's rådgivning er baseret på solid forskning og overvågning og udgør et godt og velunderbygget fundament for politiske beslutninger vedrørende havmiljøet. Brugeranalyse af DMU En ekstern konsulent gennemførte i juni måned 2003 en brugeranalyse af DMU, hvor DMU s primære brugere blev spurgt om deres opfattelse af de ydelser, DMU leverer til understøtning af det forvaltende og administrative system i Miljøministeriet, amterne, Fødevareministeriet og Grønlands Råstofdirektorat. DMU fik i analysen stor opbakning fra sine primære brugere samt input til, hvordan samarbejdet yderligere kan udbygges. Design af nyt program for den nationale miljøovervågning, NOVANA DMU har i på Miljøministeriets vegne forestået udviklingen af et nyt nationalt natur- og miljøovervågningsprogram, NOVANA, der integrerer de tidligere separate programmer for vandmiljøovervågning og en række naturovervågningsprogrammer. Langt den største del af de praktiske overvågningsopgaver i programmet udføres af de regionale myndigheder, og DMU har på Miljøministeriets vegne indgået aftale med amtskommunerne om NOVANA programmets indhold og omfang. DMU s egen indsats i programmet udgør i henhold til aftalen ca. 51 mio. kr. per år. NOVANA programmet er igangsat med virkning fra 1. januar DMU koordinerer løbende såvel den ministerielle som den amtslige indsats i programmet. Bortvisning af seniorforsker som havde rapporteret forkerte analyseresultater DMU bortviste i marts en seniorforsker, som var blevet grebet i at have rapporteret et analyseresultat uden baggrund i rådata. Straks efter bortvisningen satte DMU en intern undersøgelse i gang for at klarlægge sagens fulde omfang. Gennemgangen viste, at en stor del af de resultater, den bortviste medarbejder havde rapporteret siden 1998, afveg i større eller mindre grad fra de faktiske målinger. DMU tog kontakt til rekvirenterne umiddelbart efter sagen blev opdaget. Alle de godt 30 berørte kunder fik efterfølgende tilsendt reviderede analyserapporter. DMU har fået positiv tilbagemelding fra alle kunder og betragter sagen som afsluttet. Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse et erstatningskrav mod den bortviste medarbejder. 12

13 Regnskab Driftsregnskab Tabel 3-1 Driftsregnskab for Danmarks Miljøundersøgelser Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Budget mio. kr. årets priser 1 (R) (R) (R) (B+TB) (R-B) (B) Indtægter 258,4 249,3 257,9 235,8 22,1 234,6 Driftsindtægter 97,1 97,3 112,1 90,0 22,1 110,9 Bevilling (F+TB) 161,3 152,0 145,8 145,8 0,0 123,7 Udgifter 252,2 244,8 248,9 235,2 13,7 234,6 Lønudgifter 162,7 166,5 168,4 147,7 20,7 159,7 Øvrige driftsudgifter 89,5 78,3 80,5 87,5-7,0 74,9 Resultat 6,2 4,5 9,0 0,6 8,4 0,0 DMU s regnskab for 2003 viser et driftsresultat på 9,0 mio. kr. Driftsresultatet kan i alt væsentligt henføres til igangværende projekter som udføres for midler overført til DMU s bevilling. Resultatet vurderes som tilfredsstillende. Der er i 2003 indkommet væsentligt flere driftsindtægter i forbindelse med eksternt finansierede forskningsopgaver end budgetteret i finanslovsforslaget. Det har samtidig medført øgede udgifter. På udgiftssiden skyldes afvigelserne to forhold. For driftsudgifternes vedkommende har skræntningen af DMU s bevilling i FL03 i 2003 givet anledning til en udskydelse og revurdering af primært infrastrukturelle investeringer. De øgede lønudgifter skyldes afvigelsen et forøget aktivitetsomfang som følge af de øgede eksterne indtægter. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 3-2 Bevillingsafregning Nettoudgifter mio. kr. årets priser (Statsvirksomhed) (Anlægsbev.) Resultatopgørelse 2003 Bevilling (B+TB) 145,8 0,1 Regnskab 136,8 0,0 Årets resultat 9,0 0,1 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret resultat primo ,8 0,0 Årets resultat 9,0 0,1 Korrektioner 0,0 0,0 Akkumuleret reserve til videreførsel ultimo ,8 0,1 Saldoen for det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet må ikke uden særskilt forelæggelse for Finansministeriet overstige 20 % af de budgetterede driftsudgifter, når den er positiv, og 10 %, når den er negativ. For 2003 var den positive udsvingsmargin 47,0 mio. kr. og den negative margin 23,5 mio. kr. 13

14 Udviklingen i DMU s årsresultat og akkumulerede saldo fremgår af tabel 3.3 Tabel 3-3 Akkumuleret resultat mio. kr. årets priser Primosaldo 8,3 10,2 12,1 8,2 14,3 18,8 Årets resultat 1,8 1,8-3,9 6,2 4,5 9,0 Ultimosaldo 10,1 12,0 8,2 14,3 18,8 27,8 Note: Økonomistyrelsens endelige bevillingsafregning for 1999 og 2000 gav, pga. de almindelige op- og nedrundingsregler, en forøgelse af ultimosaldoen på 0,1 mio. kr. Personale Tabel 3-4 Årsværk og personaleomsætning Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Medarbejdere pr Nyansatte Fratrådte Personaleomsætning (pct.)1 24% 23% 26% 28% 1) Beregnet som antal fratrædelser i procent af antal årsværk 14

15

16 Bilag 1: Grønt regnskab DMU har i en årrække arbejdet med miljøstyring. Hovedvægten blev i begyndelsen lagt på forbruget af energi, vand og papir, men fra 1997 har der desuden indgået opgørelser af affald og kemikalieindkøb. Som en udløber af en transportundersøgelse i 1998 investerede DMU i et videokonferencesystem i 2000, blandt andet med det formål at reducere miljøbelastningen i forbindelse med interne rejser mellem DMU's 3 tjenestesteder. Den overordnede målsætning i Miljøministeriets miljøpolitik er, at opgaverne skal løses med så lille en miljøpåvirkning, som muligt. De overordnede indsatsområder er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling. Transport DMU's videokonferenceudstyr har nu været i drift i ca. 4 år. De indhøstede erfaringer viser fortsat, at der er et miljøpotentiale i afholdelse af videokonferencer. I 2003 har antallet af afholdte videomøder været på niveau med Der blev i alt afholdt 139 videomøder, heraf 132 interne og 7 med eksterne deltagere. Tallene for 2002 var hhv. 131 interne og 5 eksterne videomøder. På baggrund af det registrerede antal deltagere fra hvert tjenestested er der for de interne videokonferencer foretaget en opgørelse over alternative miljøomkostninger, såfremt disse videokonferencer i stedet var blevet afholdt som almindelige, fysiske møder. Et forbehold herfor er dog, at såfremt DMU ikke havde investeret i videokonferencesystemet, ville en del af disse møder måske ikke være blevet afholdt. Opgørelsen er foretaget på baggrund af data for afstande mellem DMU s tjenestesteder med hhv. bil/færge samt tog/bus samt emissioner for de forskellige transportformer. Rejser i forbindelse med mødeaktivitet mellem DMU s tjenestesteder foregår i dag helt overvejende med enten tog/bus eller bil/færge. Et estimat for den sparede belastning af miljøet befinder sig derfor et sted imellem belastningsopgørelsen for disse to transportformer, med ovenstående forbehold in mente. Tabel 1 Overslag over sparet miljøbelastning År Transportform Personkilometre Emissioner km. CO2 (kg) Nox (kg) HC (kg) CO (kg) 2000 (2. halvår) Bil/færge Tog/bus Bil/færge Tog/bus Bil/færge Tog/bus Bil/færge Tog/bus

17 Indkøb Der købes så vidt mulig miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, IT-udstyr, kontorartikler, papir, kontormaskiner og tryksager. Tabel 2 Miljøvenlige indkøb Varegruppe Papir Kontorartikler. Tryksager IT-udstyr Kommentar Svanemærket genbrugspapir Der indkøbes, i det omfang det er muligt, udelukkende miljømærkede (svanemærkede) kontorartikler efter en fællesministeriel aftale. Alle indkøbte kontorartikler er pvc-fri. Til alle tryksager anvendes udelukkende miljøcertificerede trykkerier. Det er vedtaget at hele ministeriet indkøber A-mærkede elartikler. Endvidere er elkabler til ITudstyr nu pvc-fri. Energi, vand og CO 2 -emission Udviklingen i DMU s forbrug af energi og vand samt CO 2 -emission fremgår af figur 1 og viser, at den overordnede trend er faldende for både el-, varme- og vandforbrug. Fjernvarmeforbruget er steget med 8% i fht (hvor der dog var et ekstraordinært lavt forbrug). Stigningen skyldes øget laboratorieaktivitet, herunder den afledte effekt af en forøgelse af forbruget af demineraliseret vand på 200 m3. Det øgede forbrug af demineraliseret vand modsvares dog af større reduktioner i vandforbruget på andre områder. Erfaringsmæssigt har især elforbruget en tendens til at vokse i takt med udskiftning til nye og nogle gange kraftigere og mere energiforbrugende typer apparatur (til laboratorier, kontorudstyr etc.). Til trods herfor har DMU et svagt faldende el-forbrug både pr. årsværk og pr. m2. DMU vil fortsat løbende overvåge og, hvor det er hensigtsmæssigt, iværksætte energibesparende foranstaltninger. Figur 1 Energi og vandforbrug Energiforbrug pr. m2 Energi- og vandforbrug pr. årsværk Fjernvarme kwh pr. m2 El kwh pr.m Fjernvarme MWh El MWh Vand m3 Note: Ny metode til opgørelse af årsværk anvendt fra og med Der er i 2003 en svag stigning på 4% i CO2-emissionerne relateret til el- og varmeforbrug i forhold til For el (som genererer langt den største del af CO2-emissionerne) er der tale om et lille fald på 1%, som tilskrives faldet i DMU s el-forbrug. Varmeforbrugets CO2-emissioner er derimod steget med ca. 30%., hvilket 17

18 tilskrives dels det øgede varmeforbrug i 2003, dels ændringer i brændselssammensætningen for de kraftvarmeværker, som DMU modtager fjernvarme fra. Figur 2 CO2-emissioner Tons CO2 pr. årsværk Kg CO2 pr. m2 pr. år El Varme El Varme Papir Fra og med 1997 har DMU udelukkende anvendt genbrugspapir til kopiering og print. Forbruget af papir til kopiering og print varierer normalt fra år til år, fordi der indkøbes relativt store partier ad gangen. Forbruget viser en generelt faldende tendens for både kopipapir og papir til publikationer og tryksager. Figur 3 Papirforbrug pr. årsværk Papirforbrug pr. årsværk Papir ark Publikationer/ tryksager 1000 ark Note: Ny metode til opgørelse af årsværk anvendt fra og med Herudover har DMU et forbrug af papir til publikationer som fremstilles uden for huset - på miljøcertificerede trykkerier. Det har været planen at mængden af udgivelser på tryk (eksklusiv temarapporter og afhandlinger) i 2003 var reduceret til 20 procent af niveauet i Dette reduktionsmål er opfyldt, idet andelen af rent elektroniske udgivelser i 2003 er steget til 67 rapporter, svarende til 94 procent. 18

19 Tabel 3 Elektronisk publicering Rapporter i alt (eksl. temarapporter og afhandlinger) Heraf udelukkende elektronisk publiceret Andel (pct.) 20% 41% 73% 94% Affald Udviklingen i DMU s produktion af affald er vist i tabel 4 Stigninger og fald indenfor de forskellige fraktioner for almindeligt affald tilskrives almindelig variation, ikke mindst i lyset af, at affaldet fra DMU s tjenestested i Silkeborg ikke vejes, men at vægten estimeres på baggrund af antallet af tømninger. Den betydelige stigning i 2001 skete på tjenestestedet i Roskilde indenfor fraktionerne 'brændbart' og 'genbrugspapir'. Stigningen tilskrives dels flytningen af Afdeling for Arktisk miljø medio 2000, dels, at der i 2001 var en del omflytnings- og oprydningsaktiviteter. Tabel 4 Affaldstyper/-mængder (kg) Ikke farligt affald Brændbart Ikke brændbart (losseplads) Genbrugspapir 3, Genbrug pap Glas EDB skrot Makulering Klinisk risikoaffald Farligt affald A. Mineralolie B. Halogene el. svovlholdigt organisk-kemisk C. Opløsningsmidler u. halogen og svovl H. Organisk-kemisk u. halogen og svovl K. Kviksølvholdigt O. Reaktivt T. Bekæmpelsesmiddelholdigt X. Uorganisk-kemisk Z. Andet Noter: 1) Tjenestestedet Kalø indgår først fra ) Afdeling for Artisk Miljø indgår i opgørelsen fra og med maj ) Skiftet i opgørelsen i 1999 mellem papir/pap skyldes, at der i de tidligere år var en sammenblanding af papir- og papaffaldet i Silkeborg. 4) Tallene for brændbart og genbrugspapir er i 1999 efterreguleret p.g.a. senere tilkomne oplysninger. 5) Affaldsmængderne under 2 og 3 er ikke rene produkter, men opblandet med f.eks. jord eller vand. 6) Affaldsmængder for farligt affald for 2002 er korrigeret. I Grønt regnskab 2002 var mængder fra DMU's tjenestested i Roskilde ved en fejl ikke medtaget. 19

20 Kemikalier Udviklingen for de mere problematiske affaldsarter synes at være stabil når man tager højde for de år til år variationer, som skyldes forskelle i forsøgsaktivitet, for eksempel på bekæmpelsesmiddel- eller kemikalieområdet (se tabel 4, Farligt affald og tabel 5). Tabel 5 Kemikalieindkøb Enhed Organiske opløsningsmidler liter Syrer liter Baser kg Andre faste/flydende stoffer kg Radioaktive stoffer g Andre flydende produkter liter Aktiviteter i 2004 I foråret 2004 vil der blive udgivet en samlet miljøredegørelse for ministeriet som grøn virksomhed. Miljøredegørelsen vil formidle ministeriets indsats som grøn virksomhed. I det kommende år vil fokus i DMU fortsat være rettet mod institutionens etablerede miljøstyring på energiområdet, idet DMU vurderer, at det fortsat er på dette område, der er de største miljømæssige gevinster at hente. 20

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2004. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2004. 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret 2004 23.31.01 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Indholdsfortegnelse BERETNING... 3 ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT...3 ÅRETS FAGLIGE RESULTATER...4 VURDERINGER

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2001

Virksomhedsregnskab 2001 Virksomhedsregnskab 2001 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Titel Danmarks Miljøundersøgelser Virksomhedsregnskab 2001 Udgiver Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsesår 2002 Redaktion Per Nikolaj

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2000

Virksomhedsregnskab 2000 Virksomhedsregnskab 2000 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Titel Danmarks Miljøundersøgelser Virksomhedsregnskab 2000 Udgiver Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsesår 2001 Redaktion

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2006. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser

ÅRSRAPPORT. for Regnskabsåret 2006. Danmarks Miljøundersøgelser. Danmarks Miljøundersøgelser ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Indholdsfortegnelse BERETNING... 3 ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT... 3 ÅRETS FAGLIGE RESULTATER... 4 VURDERINGER OG

Læs mere

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004

Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 Bilag 2. Institutionsmål og koncernmål 2004 DMU bidrager til Miljøministeriets styringskæde med årlige institutionsmål og bidrag til ministeriets årlige koncernmål. Institutionsmål 2004 DMU s institutionsmål

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

0LOM RJ(QHUJLPLQLVWHULHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU 9LUNVRPKHGVUHJQVNDE 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU YLUNVRPKHGVUHJQVNDE PDM

0LOM RJ(QHUJLPLQLVWHULHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU 9LUNVRPKHGVUHJQVNDE 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU YLUNVRPKHGVUHJQVNDE PDM 0LOM RJ(QHUJLPLQLVWHULHW 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU 9LUNVRPKHGVUHJQVNDE 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU YLUNVRPKHGVUHJQVNDE PDM Titel: Danmarks Miljøundersøgelser Virksomhedsregnskab 1999 Udgiver: Danmarks

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen: Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet

Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 24. april 2007 Sag nr. 4 Emne: Høringssvar til landsplandirektiv for hovedstadsområdet bilag 3 NOTAT REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007

Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves. Til bestyrelsen for: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch

Espergærde Gymnasium og HF. Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch 2015 / 2016 Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for Rektor Henrik B. Bæch Espergærde Gymnasium og HF Resultatkontrakt for rektor Henrik B. Bæch. Bestyrelsen for Espergærde Gymnasium og HF har besluttet,

Læs mere