Kræft en folkesygdom?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft en folkesygdom?"

Transkript

1 Boyle CA, Dobson AJ. The accuracy of hospital records death certificates for acute myocardial farction. Aust N Z J Med 1995;25: Madsen M, Davidsen M, Rasmussen S et al. The validity of diagnosis of acute myocardial farction route statistics: a comparison of mortality hospital discharge data with Danish MONICA registry. J Cl Epidemiol 2003;56: Osler M, Rostgaard K, Sorensen TI et al. The effect of recurrent events on register-based estimates of level trends cidence of acute myocardial farction. J Cl Epidemiol 1999;52: Beaglehole R. International trends coronary heart disease mortality cidence rates. J Cardiovasc Risk 1999;6: Beaglehole R, Stewart AW, Jackson R et al. Declg rates of coronary heart disease New Zeal Australia, Am J Epidemiol 1997; 145: Hammar N, Ahlbom A, Sberg E et al. Time trends cidence of mortality from acute myocardial farction Swedish women. Epidemiology 1996;7: Lnersjo A, Hammar N, Gustavsson A et al. Recent time trends acute myocardial farction Stockholm, Sweden. Int J Cardiol 2000;76: Salomaa V, Rosamond W, Mahonen M. Decreasg mortality from acute myocardial farction: effect of cidence prognosis. J Cardiovasc Risk 1999; 6: Rosen M, Alfredsson L, Hammar N et al. Attack rate, mortality case fatality for acute myocardial farction Sweden durg J Intern Med 2000;248: Abildstrom SZ, Rasmussen S, Rosen M et al. Trends cidence case fatality rates of acute myocardial farction Denmark Sweden. Heart 2003;89: Myocardial farction redefed a consensus document of The Jot European Society of CardiologyAmerican College of Cardiology Committee for redefition of myocardial farction. Eur Heart J 2000;21: Abildstrom SZ, Rasmussen S, Madsen M. Significant decle case fatality after acute myocardial farction Denmark a population-based study from 1994 to Sc Cardiovasc J 2002;36: Graven T, Kruger O, Bronstad G. Epidemiological consequences of troducg new biochemical markers for detection of acute myocardial farction. Sc Cardiovasc J 2001;35: Madsen M, Rasmussen S, Juel K. Akut myokardiefarkt i Danmark: udviklg i cidens og prognose gennem 20 år i Danmark. Ugeskr Læger 2000;162: Hellermann JP, Reeder GS, Jacobsen SJ et al. Longitudal trends severity of acute myocardial farction: a population study Olmsted County, Mnesota. Am J Epidemiol 2002;156: Stamler J, Stamler R, Neaton JD et al. Low risk-factor profile long-term cardiovascular noncardiovascular mortality life expectancy: fdgs for 5 large cohorts of young adult middle-aged men women. JAMA 1999;282: Hopks PN, Williams RR. A survey of 246 suggested coronary risk factors. Arosclerosis 1981;40: Lundvall O, Asplund K, Cohen D et al. Att Förebygga sjukdom i hjärta och kärl genom befolkngs-riktade program - en systematisk litteraturöversikt. Rapport nr Stockholm SBU (Statens Beredng för Utvärderg av medicsk metodik), Ebrahim S, Davey Smith G. Multiple risk factor terventions for primary prevention of coronary heart disease (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, Oxford: Update Software. 37. Pan XR, Li GW, Hu YH et al. Effects of diet exercise preventg NIDDM people with impaired glucose tolerance. The Da Qg IGT Diabetes Study. Diabetes Care 1997;20: Jørgensen T, Borch-Johnsen K, Thomsen TF et al. A romised non-pharmacological tervention study for prevention of ischaemic heart disease. Eur J Cardiovasc Risk Rehab 2003;10: EUROASPIRE. A European Society of Cardiology survey of secondary prevention of coronary heart disease: prcipal results. EUROASPIRE Study Group. European Action on Secondary Prevention through Intervention to Reduce Events. Eur Heart J 1997;18: Kræft en folkesygdom? OVERSIGTSARTIKEL Overlæge Hans Henrik Storm & professor Mikael Rørth Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse og Dokumentation, og H:S Rigshospitalet, Fsencentret Resumé Kræft er den samlede betegnelse for en række defitorisk sjældne sygdomme. Men samlet udgør de et folkesundhedsproblem. En tredjedel af alle danskere får kræft, og en fjerdedel vil dø af sygdommen. Både cidens, mortalitet, overlevelse og prævalens stiger. Den stigende levealder, en svag forebyggelsesdsats og mulighed for kurativ behlg ligger bag udviklgen. Det umiddelbart pessimistiske billede dækker over flere succeser. Cervixcancerforekomsten falder som følge af screeng, og lungecancerforekomsten blt mænd falder som følge af et mdre tobaksforbrug. Der er dog langt til, at den mulige forebyggelse, der er vist i kræftplanen, nås. Ny diagnostik og behlg, styrket primær og sekundær forebyggelse efter ternationale retngsljer, valide data til opfølgng og forbedret palliation og rehabiliterg er udfordrgerne for den nationale kræftplan. Antallet af kræftsyge er steget i hele den periode, vi har haft lsdækkende registrerg af kræft i Danmark. I 1943 registrerede Cancerregisteret nye tilfælde og i I dag rammes en tredjedel af alle danskere af kræft flere, hvis almdelig hudkræft medtages [1]. Med stigende middellevetid vil dette tal øges i fremtiden. Dødeligheden af kræft stiger først og fremmest som konsekvens af den stigende forekomst, og forbedret behlg kan endnu ikke ændre den tendens. Antages middellevetiden at nærme sig 79 år, vil mere end hver fjerde dansker dø med kræft som dødsårsag. Samlet set er kræft i dag således en folkesygdom. Der er alt for mange, der får kræft, og alt for mange, der dør af deres kræftsygdom. Mange danskere lever med en kræftsygdom dvs. er i behlg eller observeres efter behlg, ofte med bevidsden om at have haft en livstruende sygdom, som kan komme igen - den symptomfri kræftpatient [2]. Lidt over danskere var pr. 1. januar 2000 i den situation registreret som prævalente cancertilfælde. Status for kræftsygdommene Kræft er flere meget forskellige sygdomme med egne karakteristika, risikofaktorer, symptomer og behlger. De fleste opfylder den ternationale defition af»sjælden sygdom«med under fem nye tilfælde pr pr. år. I Danmark ud-

2 1328 UGESKR LÆGER 166/ MARTS 2004 Tabel 1A. De ti hyppigste kræftformer i Danmark 1999, mænd. Danmark (1999) CUM- 5 yr Mænd Ny Død ASR Præval 75 RSR % Alle ekskl. non-melanom hudkræft , ,04 39 Hudkræft, non-melanom , , Prostatakræft , ,95 43 Lungekræft , ,63 7 Blærekræft etc , ,77 69 Colonkræft , ,48 45 Rectumkræft , ,01 43 Hudkræft, melanom , ,21 81 Kræft i hjerne og nervesystem , ,17 44 Non-Hodgks lymfom , ,05 47 Pancreaskræft , ,93 4 Ventrikelkræft , ,90 13 Antal nye tilfælde (Ny); dødsfald (Død); aldersstardiseret cidens (Nordisk Stard) (ASR); prævalens 31. december 1999 (Præval); kumulativ risiko til 75-års-alder (CUM-75); relativ femårsoverlevelse (5 yr RSR). Tabel 1B. De ti hyppigste kræftformer i Danmark 1999, kvder. Danmark (1999) CUM- 5 yr Kvder Ny Død ASR Præval 75 RSR % Alle ekskl. non-melanom hudkræft , ,36 51 Brystkræft , ,13 77 Hud, non-melanom , , Lungekræft , ,02 7 Colonkræft , ,28 49 Ovariekræft etc , ,06 32 Kræft i uterus, corpus , ,08 81 Rectumkræft , ,87 48 Hudkræft, melanom , ,56 91 Kræft i hjerne og nervesystem , ,47 59 Blærekræft etc , ,53 63 Kræft i uterus, cervix , ,29 67 Antal nye tilfælde (Ny); dødsfald (Død); aldersstardiseret cidens (Nordisk Stard) (ASR); prævalens 31. december 1999 (Præval); kumulativ risiko til 75-års-alder (CUM-75); relativ femårsoverlevelse (5 yr RSR). gør de ti hyppigste kræftformer (ekslusive almdelig hudkræft) 70% af alle, og de fem hyppigste over halvdelen af tilfældene. Blt kvder er brystkræft hyppigst forekommende med tilfælde (28%) fulgt af lungekræft, og hos mænd er lungekræft hyppigst med tilfælde (16%), fulgt af prostata- og blærekræft. Kolorektalcancer er blt top-5 hos begge køn og udgør 13-14% af al kræftsygdom. Et overblik over kræftsygdommene kræver en samtidig vurderg af cidens, mortalitet, prævalens og overlevelse samt livstidsrisiko (beregnet som kumuleret cidens til f.eks. 75-års-alderen). Det ny program NORDCAN [1] giver mulighed for at tabulere data fra En analyse af overlevelsen blev publiceret for to år siden [3], og prævalensen blev publiceret i Cancerregisterets seneste komplette publikation [4]. De ti hyppigste kræftformer for mænd ses i Tabel 1A og for kvder i Tabel 1B. God overlevelse er komberet med en høj prævalens. Brystkræft har med en stadigt stigende femårsoverlevelse (i på 77%), næsten prævalente tilfælde hvoraf er nydiagnosticerede og i aktiv behlg. Livstidsrisikoen for at få brystkræft er høj, 11%, når man bruger rater til 79-års-alderen, der i dag er middellevetiden for danske kvder. Brystkræftpatienter i tidligt stadie har bedst prognose, og en mulighed for at øge den el er dførelse af screeng for brystkræft. Lungekræft, der bortset fra nonmelanom hudkræft, er den hyppigst forekommende kræftform blt mænd og næsthyppigste blt kvder, har en dårlig prognose. Trods en betydelig lavere cidens end brystkræft er lungekræft med dødsfald den største kræftdødsårsag blt kvder. Forsøg med screeng af nuværende som tidligere storrygere må vise, om den dårlige prognose selv i tidlige stadier kan forbedres. Forebyggelse af tobaksrygng vil altid være mest effektiv mod denne sygdom. Kolorektalcancer er hyppigt forekommende uanset køn. Der er næsten nye tilfælde og lidt over dødsfald årligt blt mænd og lidt færre blt kvder. Femårsoverlevelsen er på mellem 43% og 49%. Uhensigtsmæssig organiserg af den kirurgiske behlg og uddannelsen af kirurger er for nylig blevet kommenteret [5]. Befolkngsbaseret screeng som forsøg i to amter er anbefalet i den nationale kræftplan, men er fire år efter planens offentliggørelse endnu ikke etableret. Forekomsten af malignt melanom stiger blt både mænd og kvder, men femårsoverlevelsen er god, mellem 81% og 91%. Prævalensen er på over personer. Over 200 danskere dør hvert år af malignt melanom. Den primære forebyggelse at begrænse udsættelsen for UV-strålg er vigtig for denne sygdom. Prostatacancer er med over årlige tilfælde og lidt over dødsfald den hyppigste kønsspecifikke cancer. Livstidsrisikoen er moderat (ca. 4%) op til 75-års-alderen (som er mænds middellevetid). Prostatacancer har lavere cidens i Danmark end i de øvrige nordiske le, mens dødeligheden stort set er ens. Den relative femårsoverlevelse er derimod næste 30 procentpot lavere end i vore nabole. Det forklares som en konsekvens af aggressiv diagnostik af tidlige cancere med prostataspecifikt antigen (PSA) i vore nabole. Spørgsmålet er, om man i Danmark her giver en bedre»behlg«(watchful waitg) end i de øvrige le. Svaret kommer nok om ca. fem år, når de store romiserede undersøgelsesprogrammer, hvor man sammenligner watchful waitg og radikal kirurgi efter screeng med PSA, bliver færdige. Cancer i ovarier, corpus og cervix uteri har næsten samme forekomst. Men udviklgen og risikofaktorerne er meget forskellige. Hormonelle faktorer ligger muligvis bag corpus- og ovariecancer, mens fektiøse faktorer (HPV) og tobaksrygng ligger bag cervixcancerne. Vi har screenet for og behlet forstadier til cervixcancer siden 1960 erne, og cidensen er faldet markant siden 1970 ernes begyndelse (Figur 1), men vi har stadig EU s højeste mortalitet. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Sundhedsstyrelsens anbefalger vedrørende denne screeng ikke følges i alle amter [6]. De øvrige gynækologiske cancere har et stort set uændret cidensniveau i perioden. Udviklgen i cidens og mortalitet afspejler resultatet af de risikofaktorer, der fdes i befolkngen, i tillæg til den sti-

3 1329 gende alder og vores mulighed for at give en effektiv behlg. Brystkræft er et godt eksempel på, at man bør tolke udviklgen i flere mål samtidig. Incidensen stiger nærmest leært, mens mortaliteten siden 1970 erne har været helt stabil måske med antydng af et fald sidst i observationsperioden. Samtidig er femårsoverlevelsen steget fra 62% i starten af 1980 erne til 77% i dag [3]. Først i starten og midten af 1990 erne er der påbegyndt screeng i hhv. København, Frederiksberg og på Fyn [6], svarende til 18% af den relevante aldersgruppe. Det kan endnu ikke måles i ændrger i dødeligheden af sygdommen, så forbedrgen i overlevelsen må tilskrives bedre behlg og diagnostik (Figur 2). Den geografiske fordelg varierer og er med til at pege på både socioøkonomiske forskelle og potentialer for forebyggelse. Et godt eksempel er lungekræft blt kvder, hvor man i Danmark har en af de højeste forekomster i verden. Den nordiske sammenligng giver i sig selv nogle klare signaler (Figur 3). Den primære kræftforebyggelse halter bagefter i forhold til den viden, vi i dag har om påvirkelige risikofaktorer [7]. Forebyggelsen er nævnt i den nationale kræftplan, men der er ikke sat fokus på området, hvilket kan undre. Det er muligt at forebygge over af de årligt forekommende nye kræfttilfælde, eller næsten 40%. Det må antages, at en betydelig el af de sidste 60% også må have årsager, der kan påvirkes. Den sekundære forebyggelse halter også. Kun for livmoderhalskræft lever vi i dag op til kræftplanens anbefalger, og vi sidder både WHO s og EU s anbefalger vedrørende screeng for bryst- og tyktarmskræft overhørige. Vi kan i høj grad lære af re EU-le [6]. Status og udviklgstendenser vedrørende kræftbehlg Fra diagnostiske undersøgelser og forløb kan det konkluderes, at kun en tredjedel af alle kræftpatienter har lokaliseret sygdom på diagnosetidspunktet med mulighed for at opnå sygdomsfrihed ved lokalbehlg. En udbygget anvendelse af nyere billeddiagnostik såsom spiral-ct, moderne MR-skannger og PET samt en forbedrg af teknologien vil betyde, at vi bedre kan bestemme, hvilke patienter der har lokal sygdom, og hvilke der ikke har det. Lokalbehlg er kirurgi og strålebehlg. Kirurgisk er udviklgen præget af nye teknikker, accelererede patientforløb, kikkertkirurgi med videre. Robotkirurgi vil utvivlsomt snart komme til at spille en rolle. Kvalitetskontrol med oprettelse af databaser og organiserg, så den enkelte kirurg opnår større erfarg med specifikke kræftsygdomme, vil få væsentlig betydng. Strålebehlg gives med kurativt sigte til hoved-halstumorer, visse urologiske tumorer og gynækologiske tumorer. Moderne stråleteknologi og databehlg gør det muligt at planlægge strålebehlg bedre i tre dimensioner, og variere dosis under selve strålebehlgen tensity modulated radiorapy (IMRT). Stereotaktisk præcisionsstrålebehlg er under evaluerg. Der gives nu flere fraktioner på kortere tid, og der komberes med radiosentizisers for at opnå en større effekt. Incidens pr Figur 1. Aldersstardiseret cervixcancercidens (Nordisk Stard) pr i Danmark Incidens pr ,0 100,0 50,0 0, Incidens Mortalitet Figur 2. Aldersstardiseret brystkræftcidens og mortalitet pr i Danmark <15,9 <23,8 <28,6 <42,5 <74, År 1999 År Figur 3. Lungekræftcidens (aldersstardiseret Nordisk Stard) pr for kvder i 1999 i amter i de nordiske le.

4 1330 UGESKR LÆGER 166/ MARTS 2004 Alt dette betyder mere præcis strålebehlg, så vitale organer lider mdre skade, og betydelig øget tumordræbende dosis. Den højteknologiske udviklg fortsætter, og det sammen med håndterg af store datamængder og tværfaglig dsats nødvendiggør en betydelig grad af centraliserg. Palliativ strålebehlg anvendes til smerteldrg f.eks. ved knoglemetastaser, til tumorsvd for at skabe passage, til stsng af blødng og sekretion med mere. Den palliative strålebehlg bør optimeres, så der er kort ventetid af hensyn til symptomhavende cancerpatienter, specielt set i lyset af den korte behlgstid, der er nødvendig. Systemisk cancerbehlg har overvejende bestået af cytostatisk behlg med betydelige bivirknger og begrænset effektivitet. Det har derfor kun været et relativt beskedent antal kræftsygdomme, hvor patienterne havde stor gavn af behlgen. Dette billede er ændret betydeligt gennem de senere år. Kontrol af bivirknger betyder, at svagere patienter langt bedre tåler behlgen, og nye behlgsregimener og stoffer med aktivitet over for re kræftsygdomme er kommet til. I dag er praktisk taget alle patienter med dissemeret kræftsygdom i god almentilst kidater til en eller en form for systemisk behlg. Det er dog fortsat kun relativt få sygdomme, hvor systemisk behlg giver længere sygdomsfri tilste eller»helbredelse«. Det ses overvejende hos yngre med leukæmi, lymfomer, germative tumorer og enkelte re. Den systemiske behlg anvendes hyppigere som adjuverende behlg, dvs. til lokalt behlede patienter, hvor risikoen for tilbagefald vides at være stor. Adjuverende behlg er diceret hos store grupper af patienter med tyktarmskræft, brystkræft, æggestokskræft og enkelte re. Endelig skal det nævnes, at systemisk behlg i tiltagende grad bruges samtidig med strålebehlg (konkomitant behlg) for at opnå større tumorcelledrab bl.a. på mulige mikroskopiske metastaser. Vores detaljerede tumorbiologiske viden fører til en spændende udviklg. Antistoffer mod vækstfaktorreceptorer med klar livstidsforlængende effekt fdes både til lymfomer og brystcancer (hhv. rituximab (Mabra)) og trastuzumab (Hercept)). Tyroskasehæmmere med meget specifik effekt som stoffet imatib (Gleevec) har udtalt anteoplastisk effekt ved kronisk myeloid leukæmi og GIST, uden voldsomme bivirknger. Stoffer, der hæmmer kardvækst i tumorerne såkaldte antiangiogenetiske faktorer er for nylig vist at have effekt ved metastaserende coloncancer, og forlænger den mediane overlevelse med ca. seks måneder. Proteolysehæmng, der hdrer vasion, kan forventes også at få betydng for kræftbehlgen. Kræfttumorernes heterogenitet og den udprægede lighed med normale celler gør udviklgen af behlg vanskelig. Man må sikre ordentlig klisk, videnskabelig afprøvng af nye behlgsprcipper for at måle effekt, beskrive bivirknger og sikre, at man ikke gør mere skade end gavn. I takt med at flere patienter overlever eller lever med kræftsygdomme, er rehabiliterg af kræftramte påtrængende. Det hler om aktiverg allerede i forbdelse med behlgen og om sociale, psykologiske og praktiske foranstaltnger, der skal hjælpe patienterne tilbage til et aktivt liv. Området har fået fortjent fokus i de senere år, og det er ønskværdigt, at erfargerne samles og hurtigt bliver omsat til hlg til gavn for den enkelte patients hverdag. Uanset fremskridt i behlgsresultaterne vil ldrende dsats og termal pleje fortsat være et stort klisk område. Palliativ medic er blevet udviklet hastigt den for de seneste år, med hospicer og palliative team, men det bør styrkes yderligere. Ud over symptomldrg og behlg af fysiske problemer debærer det en psykosocial dsats og omsorg fra professionelle og pårørende, så livet får dhold og meng, uanset hvor begrænset det må være. Samfundsmæssige og dividuelle konsekvenser Kræftbehlg har både store samfundsøkonomiske og personlige konsekvenser. I Ugeskriftets temanumre om onkologi i 2002 (Ugeskr Læger 164; nr. 22 & 23) blev både sygdomme og deres konsekvenser i detaljer gennemgået. Resurseforbruget for den enkelte patient er stort næsten kr. det første år, og herefter mellem kr. og kr. [8] resten af livet. Dertil skal lægges de dividuelle og samfundsmæssige tab ved manglende arbejdsdtægter og evt. overførselsdkomster til de kræftramte familier, hvis det er forsørgeren, der bliver syg. Udfordrger En stor udfordrg er at fastholde og udvikle den nationale kræftplan. Meget er nået i planens første år. Den medicske kræftbehlg er forbedret, og de behlger, der blev peget på, er dført. Det diagnostiske apparatur er blevet forbedret og udbygget, men måske ikke fordelt hensigtsmæssigt, så flest kræftpatienter får gavn af det. Organisergen af kirurgien, behlgen for mere end halvdelen af kræftpatienterne, styrkes gennem funktionsbærende enheder og uddannelse af kirurger i nye teknikker. Kan disse fremskridt så måles? I de etablerede kvalitetsdatabaser, der deholder klisk relevant formation, kan umiddelbare konsekvenser aflæses i form af brug af metoder, medic, komplikationer, liggetider og kort overlevelse. Men de store ljer kan ikke vurderes i dag. De centrale nationale registre her specielt Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret har kun komplette data til og med hhv. år 2000 og Der er håb om forbedrg ved drapporterg via Lspatient- og Patologiregisteret og på længere sigt de elektroniske patientjournaler. Men de nye rapportergsformers validitet og kvalitet er ukendt. Det vil kræve en massiv dsats og samarbejde mellem de behlende og de registrerende stanser at sikre, at datagrundlaget for vurderg af kræftplanen er i orden. Kommunikation og patientforløb Flere og flere opgaver lægges i primærsektoren, både ved diagnosen og i efterforløbet. Det er vigtigt, at patienterne ikke føler sig som kastebolde, men får den omsorg, der er brug for i

5 1331 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL alle livets faser som kræftpatient eller kræftramt familie. Det gode patientforløb skal sikres, og god kommunikation mellem sektorerne er et kardalpunkt. Er der teknisk mulighed for hurtig diagnostik af evt. kræftsygdom, så skal der være plads og råd til det. Der skal styr på ventetiderne så tiden kan bruges til f.eks. forberedelse. Det gælder også de skjulte ventetider under behlgen til nye undersøgelser, revurderger etc. Merprisen ved at dbygge lidt»luft«i systemet er lille i forhold til den menneskelige omkostng ved at vente og de summer, der bruges til udokumenterede behlger. Uddannelse, forskng og kvalitet Kvalitet i forebyggelse, behlg, palliation og rehabiliterg kræver, at viden opdateres og øges på alle felter. Uddannelse og forskng hænger naturligt sammen, også i primærsektoren. Om det, der betegnes som en folkesygdom, er der først i 2004 udgivet en lærebog på dansk, der dækker fra forebyggelse til palliation [9]. Efteruddannelse foregår frivilligt. Lægernes Uddannelses Foreng arrangerer et ugelangt cancerkursus. Et godt itiativ, men langtfra nok, hvis vi skal have bedre resultater. Alle læger burde med mellemrum få tid til at opdatere deres viden og vise resultatet, f.eks. gennem små prøver. I re le har man dført noget sådant, og skade kan det ikke. Industrien hjælper med forskng og efteruddannelse, men det har en pris. Den samme pris betales, når private forenger som Kræftens Bekæmpelse skal støtte størstedelen af den»offentlige«danske kræftforskng og varetage re centrale opgaver. Der bør være et større samfundsengagement, så der kommer en fornuftig balance. Udjævng af regionale forskelle nye tilbud Lighed dvs. ens tilbud og de bedste, til alle danskere, uanset hvor man nu tilfældigvis bor bør etableres snarest. Sundhedsstyrelsen må sikre, at de nationale anbefalger, der er etableret på basis af evidens, følges, selv om det kan kræve en større stab af fagkyndige. Der er brug for en kompetent, national, faglig tung styrg til glæde for patienterne. SummaryHans Henrik Storm & Mikael Rørth:Cancer: A public health problem?ugeskr Læger 2004;166:###.Most cancers, by defition, qualify for label rare disease, but aggregate cancer is a public health problem. One third of all Danes contract cancer durg ir lifetime, every tality rates, fourth person creases dies of survival, disease. prevalence The trends life cidence, expectancy mortality, pot to survival successes prevalence cancer control. are all The creasg. decrease Both cidence agg population of cervical cancer general lack recent of effective decle prevention lung cancer among rapy men play demonstrate an important role. role Despite of secondary overall primary pessimistic prevention; picture based however, on Denmark cidence is far from mor- achievg potential for prevention outled national cancer control plan. Introduction of new rapies, improved primary secondary prevention accordg to ternational guideles, thorough follow-up based on valid data, as well as better palliation rehabilitation, will be challenges years to come. Korrespondance: Hans H. Storm, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse, Strboulevarden 49, DK-2100 København Ø. Antaget: 5. marts 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Storm HH, Engholm G, Ferlay J og Nordic Cancer Registries. NORDCAN version 2.0, 2003, februar Schmidt VM, Davidsen-Nielsen M. Patientstøtte med fokus på livet. Ugeskr Læger 2002;164; Storm HH, Engholm G. Relativ overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 1981 til 1997 og fulgt til år Ugeskr Læger 2002;164: Sundhedsstyrelsen. Cancercidens i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, Laurberg S. Cancer rectibehlgen i Danmark hvordan gør vi det bedre? Ugeskr Læger 2004;166: Lynge E. Screeng for kræftsygdomme, ternational viden og dansk praksis. Ugeskr Læger 2002;164: Storm HH, Olsen J. Forebyggelse af kræftssygdomme hvad gør vi i Danmark og hvad kan vi opnå? Ugeskr Læger 2002;164: Gundgaard J, Nielsen JN, Olsen J et al. Omkostnger ved kræftforløb. Ugeskr Læger 2002;164: Rgborg U, Henriksson R, Friberg S, eds. Kræftsygdomme, onkologi. København: FADL s Forlag, Muskel- og skeletlidelser STATUSARTIKEL Overlæge F Bierg-Sørensen & c.psych. Mette Kjøller H:S Rigshospitalet, Klik for Para- og Tetraplegi, Neurocentret, og Statens Institut for Folkesundhed, København Muskel- og skeletlidelser omfatter såvel egentlig diagnosticerede muskel- og skeletsygdomme som mere uspecifikt besvær i form af smerter, gener, ømhed, stivhed eller ubehag oplevet som stammende fra bevægeapparatet. Muskel- og skeletsygdomme kan ddeles i: Inflammatoriske, reumatiske sygdomme, der omfatter leddegigt, myoser og betændelsestilste i seneskeder, ledkapselhder og slimsække. Artrose, der omfatter slidgigt i alle led undtagen ryggen. Rygsygdomme, der omfatter ondt i ryggen, diskusprolaps, lumbago/myoser i ryggen, skæv ryg og slidgigt i ryggen. Øvrige muskel- og skeletsygdomme, der f.eks. omfatter uspecificeret gigt, knogleskørhed og sygdomme i bruskskiver og ledbrusk (undtagen i ryggen). I denne statusartikel vil vi give en kort oversigt over forekomsten og konsekvenserne af muskel- og skeletlidelser i Danmark samt pege på udvalgte risikodikatorer, der synes at kunne få særlig betydng i de kommende år. Udfordrger for muskel- og skeletlidelser Arbejdsrelaterede forhold Fysisk aktivitet Sport Overvægt Øget el af ældre i befolkngen

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kræft. Hvad er kræft?

Kræft. Hvad er kræft? Kræft 6 n Kræft er mange forskellige sygdomme, alle karakteriseret ved uhæmmet cellevækst. De fleste kræftformer er multifaktorielt betingede. n Rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, alkohol og

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010

Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring. April 2010 Styrket indsats på kræftområdet - sundhedsfagligt oplæg til høring April 2010 Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt oplæg til høring april 2010 Forord Styrket indsats på kræftområdet sundhedsfagligt

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk Hvorfor er det interessant? Sundhedsloven siger: Let og lige adgang Fakta er: Sundhed

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse KRÆFT I DANMARK Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse 25 Kræft i. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager DAGSORDEN Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-03-2014 15:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Flemming Pless Susanne Due Kristensen Pia Illum Mette Abildgaard Niels

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET

KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET KRÆFTPLAN II SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER TIL FORBEDRINGER AF INDSATSEN PÅ KRÆFTOMRÅDET 2005 Kræftplan II Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet Juni 2005 Kræftplan

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere