Kræft en folkesygdom?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræft en folkesygdom?"

Transkript

1 Boyle CA, Dobson AJ. The accuracy of hospital records death certificates for acute myocardial farction. Aust N Z J Med 1995;25: Madsen M, Davidsen M, Rasmussen S et al. The validity of diagnosis of acute myocardial farction route statistics: a comparison of mortality hospital discharge data with Danish MONICA registry. J Cl Epidemiol 2003;56: Osler M, Rostgaard K, Sorensen TI et al. The effect of recurrent events on register-based estimates of level trends cidence of acute myocardial farction. J Cl Epidemiol 1999;52: Beaglehole R. International trends coronary heart disease mortality cidence rates. J Cardiovasc Risk 1999;6: Beaglehole R, Stewart AW, Jackson R et al. Declg rates of coronary heart disease New Zeal Australia, Am J Epidemiol 1997; 145: Hammar N, Ahlbom A, Sberg E et al. Time trends cidence of mortality from acute myocardial farction Swedish women. Epidemiology 1996;7: Lnersjo A, Hammar N, Gustavsson A et al. Recent time trends acute myocardial farction Stockholm, Sweden. Int J Cardiol 2000;76: Salomaa V, Rosamond W, Mahonen M. Decreasg mortality from acute myocardial farction: effect of cidence prognosis. J Cardiovasc Risk 1999; 6: Rosen M, Alfredsson L, Hammar N et al. Attack rate, mortality case fatality for acute myocardial farction Sweden durg J Intern Med 2000;248: Abildstrom SZ, Rasmussen S, Rosen M et al. Trends cidence case fatality rates of acute myocardial farction Denmark Sweden. Heart 2003;89: Myocardial farction redefed a consensus document of The Jot European Society of CardiologyAmerican College of Cardiology Committee for redefition of myocardial farction. Eur Heart J 2000;21: Abildstrom SZ, Rasmussen S, Madsen M. Significant decle case fatality after acute myocardial farction Denmark a population-based study from 1994 to Sc Cardiovasc J 2002;36: Graven T, Kruger O, Bronstad G. Epidemiological consequences of troducg new biochemical markers for detection of acute myocardial farction. Sc Cardiovasc J 2001;35: Madsen M, Rasmussen S, Juel K. Akut myokardiefarkt i Danmark: udviklg i cidens og prognose gennem 20 år i Danmark. Ugeskr Læger 2000;162: Hellermann JP, Reeder GS, Jacobsen SJ et al. Longitudal trends severity of acute myocardial farction: a population study Olmsted County, Mnesota. Am J Epidemiol 2002;156: Stamler J, Stamler R, Neaton JD et al. Low risk-factor profile long-term cardiovascular noncardiovascular mortality life expectancy: fdgs for 5 large cohorts of young adult middle-aged men women. JAMA 1999;282: Hopks PN, Williams RR. A survey of 246 suggested coronary risk factors. Arosclerosis 1981;40: Lundvall O, Asplund K, Cohen D et al. Att Förebygga sjukdom i hjärta och kärl genom befolkngs-riktade program - en systematisk litteraturöversikt. Rapport nr Stockholm SBU (Statens Beredng för Utvärderg av medicsk metodik), Ebrahim S, Davey Smith G. Multiple risk factor terventions for primary prevention of coronary heart disease (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, Oxford: Update Software. 37. Pan XR, Li GW, Hu YH et al. Effects of diet exercise preventg NIDDM people with impaired glucose tolerance. The Da Qg IGT Diabetes Study. Diabetes Care 1997;20: Jørgensen T, Borch-Johnsen K, Thomsen TF et al. A romised non-pharmacological tervention study for prevention of ischaemic heart disease. Eur J Cardiovasc Risk Rehab 2003;10: EUROASPIRE. A European Society of Cardiology survey of secondary prevention of coronary heart disease: prcipal results. EUROASPIRE Study Group. European Action on Secondary Prevention through Intervention to Reduce Events. Eur Heart J 1997;18: Kræft en folkesygdom? OVERSIGTSARTIKEL Overlæge Hans Henrik Storm & professor Mikael Rørth Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse og Dokumentation, og H:S Rigshospitalet, Fsencentret Resumé Kræft er den samlede betegnelse for en række defitorisk sjældne sygdomme. Men samlet udgør de et folkesundhedsproblem. En tredjedel af alle danskere får kræft, og en fjerdedel vil dø af sygdommen. Både cidens, mortalitet, overlevelse og prævalens stiger. Den stigende levealder, en svag forebyggelsesdsats og mulighed for kurativ behlg ligger bag udviklgen. Det umiddelbart pessimistiske billede dækker over flere succeser. Cervixcancerforekomsten falder som følge af screeng, og lungecancerforekomsten blt mænd falder som følge af et mdre tobaksforbrug. Der er dog langt til, at den mulige forebyggelse, der er vist i kræftplanen, nås. Ny diagnostik og behlg, styrket primær og sekundær forebyggelse efter ternationale retngsljer, valide data til opfølgng og forbedret palliation og rehabiliterg er udfordrgerne for den nationale kræftplan. Antallet af kræftsyge er steget i hele den periode, vi har haft lsdækkende registrerg af kræft i Danmark. I 1943 registrerede Cancerregisteret nye tilfælde og i I dag rammes en tredjedel af alle danskere af kræft flere, hvis almdelig hudkræft medtages [1]. Med stigende middellevetid vil dette tal øges i fremtiden. Dødeligheden af kræft stiger først og fremmest som konsekvens af den stigende forekomst, og forbedret behlg kan endnu ikke ændre den tendens. Antages middellevetiden at nærme sig 79 år, vil mere end hver fjerde dansker dø med kræft som dødsårsag. Samlet set er kræft i dag således en folkesygdom. Der er alt for mange, der får kræft, og alt for mange, der dør af deres kræftsygdom. Mange danskere lever med en kræftsygdom dvs. er i behlg eller observeres efter behlg, ofte med bevidsden om at have haft en livstruende sygdom, som kan komme igen - den symptomfri kræftpatient [2]. Lidt over danskere var pr. 1. januar 2000 i den situation registreret som prævalente cancertilfælde. Status for kræftsygdommene Kræft er flere meget forskellige sygdomme med egne karakteristika, risikofaktorer, symptomer og behlger. De fleste opfylder den ternationale defition af»sjælden sygdom«med under fem nye tilfælde pr pr. år. I Danmark ud-

2 1328 UGESKR LÆGER 166/ MARTS 2004 Tabel 1A. De ti hyppigste kræftformer i Danmark 1999, mænd. Danmark (1999) CUM- 5 yr Mænd Ny Død ASR Præval 75 RSR % Alle ekskl. non-melanom hudkræft , ,04 39 Hudkræft, non-melanom , , Prostatakræft , ,95 43 Lungekræft , ,63 7 Blærekræft etc , ,77 69 Colonkræft , ,48 45 Rectumkræft , ,01 43 Hudkræft, melanom , ,21 81 Kræft i hjerne og nervesystem , ,17 44 Non-Hodgks lymfom , ,05 47 Pancreaskræft , ,93 4 Ventrikelkræft , ,90 13 Antal nye tilfælde (Ny); dødsfald (Død); aldersstardiseret cidens (Nordisk Stard) (ASR); prævalens 31. december 1999 (Præval); kumulativ risiko til 75-års-alder (CUM-75); relativ femårsoverlevelse (5 yr RSR). Tabel 1B. De ti hyppigste kræftformer i Danmark 1999, kvder. Danmark (1999) CUM- 5 yr Kvder Ny Død ASR Præval 75 RSR % Alle ekskl. non-melanom hudkræft , ,36 51 Brystkræft , ,13 77 Hud, non-melanom , , Lungekræft , ,02 7 Colonkræft , ,28 49 Ovariekræft etc , ,06 32 Kræft i uterus, corpus , ,08 81 Rectumkræft , ,87 48 Hudkræft, melanom , ,56 91 Kræft i hjerne og nervesystem , ,47 59 Blærekræft etc , ,53 63 Kræft i uterus, cervix , ,29 67 Antal nye tilfælde (Ny); dødsfald (Død); aldersstardiseret cidens (Nordisk Stard) (ASR); prævalens 31. december 1999 (Præval); kumulativ risiko til 75-års-alder (CUM-75); relativ femårsoverlevelse (5 yr RSR). gør de ti hyppigste kræftformer (ekslusive almdelig hudkræft) 70% af alle, og de fem hyppigste over halvdelen af tilfældene. Blt kvder er brystkræft hyppigst forekommende med tilfælde (28%) fulgt af lungekræft, og hos mænd er lungekræft hyppigst med tilfælde (16%), fulgt af prostata- og blærekræft. Kolorektalcancer er blt top-5 hos begge køn og udgør 13-14% af al kræftsygdom. Et overblik over kræftsygdommene kræver en samtidig vurderg af cidens, mortalitet, prævalens og overlevelse samt livstidsrisiko (beregnet som kumuleret cidens til f.eks. 75-års-alderen). Det ny program NORDCAN [1] giver mulighed for at tabulere data fra En analyse af overlevelsen blev publiceret for to år siden [3], og prævalensen blev publiceret i Cancerregisterets seneste komplette publikation [4]. De ti hyppigste kræftformer for mænd ses i Tabel 1A og for kvder i Tabel 1B. God overlevelse er komberet med en høj prævalens. Brystkræft har med en stadigt stigende femårsoverlevelse (i på 77%), næsten prævalente tilfælde hvoraf er nydiagnosticerede og i aktiv behlg. Livstidsrisikoen for at få brystkræft er høj, 11%, når man bruger rater til 79-års-alderen, der i dag er middellevetiden for danske kvder. Brystkræftpatienter i tidligt stadie har bedst prognose, og en mulighed for at øge den el er dførelse af screeng for brystkræft. Lungekræft, der bortset fra nonmelanom hudkræft, er den hyppigst forekommende kræftform blt mænd og næsthyppigste blt kvder, har en dårlig prognose. Trods en betydelig lavere cidens end brystkræft er lungekræft med dødsfald den største kræftdødsårsag blt kvder. Forsøg med screeng af nuværende som tidligere storrygere må vise, om den dårlige prognose selv i tidlige stadier kan forbedres. Forebyggelse af tobaksrygng vil altid være mest effektiv mod denne sygdom. Kolorektalcancer er hyppigt forekommende uanset køn. Der er næsten nye tilfælde og lidt over dødsfald årligt blt mænd og lidt færre blt kvder. Femårsoverlevelsen er på mellem 43% og 49%. Uhensigtsmæssig organiserg af den kirurgiske behlg og uddannelsen af kirurger er for nylig blevet kommenteret [5]. Befolkngsbaseret screeng som forsøg i to amter er anbefalet i den nationale kræftplan, men er fire år efter planens offentliggørelse endnu ikke etableret. Forekomsten af malignt melanom stiger blt både mænd og kvder, men femårsoverlevelsen er god, mellem 81% og 91%. Prævalensen er på over personer. Over 200 danskere dør hvert år af malignt melanom. Den primære forebyggelse at begrænse udsættelsen for UV-strålg er vigtig for denne sygdom. Prostatacancer er med over årlige tilfælde og lidt over dødsfald den hyppigste kønsspecifikke cancer. Livstidsrisikoen er moderat (ca. 4%) op til 75-års-alderen (som er mænds middellevetid). Prostatacancer har lavere cidens i Danmark end i de øvrige nordiske le, mens dødeligheden stort set er ens. Den relative femårsoverlevelse er derimod næste 30 procentpot lavere end i vore nabole. Det forklares som en konsekvens af aggressiv diagnostik af tidlige cancere med prostataspecifikt antigen (PSA) i vore nabole. Spørgsmålet er, om man i Danmark her giver en bedre»behlg«(watchful waitg) end i de øvrige le. Svaret kommer nok om ca. fem år, når de store romiserede undersøgelsesprogrammer, hvor man sammenligner watchful waitg og radikal kirurgi efter screeng med PSA, bliver færdige. Cancer i ovarier, corpus og cervix uteri har næsten samme forekomst. Men udviklgen og risikofaktorerne er meget forskellige. Hormonelle faktorer ligger muligvis bag corpus- og ovariecancer, mens fektiøse faktorer (HPV) og tobaksrygng ligger bag cervixcancerne. Vi har screenet for og behlet forstadier til cervixcancer siden 1960 erne, og cidensen er faldet markant siden 1970 ernes begyndelse (Figur 1), men vi har stadig EU s højeste mortalitet. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Sundhedsstyrelsens anbefalger vedrørende denne screeng ikke følges i alle amter [6]. De øvrige gynækologiske cancere har et stort set uændret cidensniveau i perioden. Udviklgen i cidens og mortalitet afspejler resultatet af de risikofaktorer, der fdes i befolkngen, i tillæg til den sti-

3 1329 gende alder og vores mulighed for at give en effektiv behlg. Brystkræft er et godt eksempel på, at man bør tolke udviklgen i flere mål samtidig. Incidensen stiger nærmest leært, mens mortaliteten siden 1970 erne har været helt stabil måske med antydng af et fald sidst i observationsperioden. Samtidig er femårsoverlevelsen steget fra 62% i starten af 1980 erne til 77% i dag [3]. Først i starten og midten af 1990 erne er der påbegyndt screeng i hhv. København, Frederiksberg og på Fyn [6], svarende til 18% af den relevante aldersgruppe. Det kan endnu ikke måles i ændrger i dødeligheden af sygdommen, så forbedrgen i overlevelsen må tilskrives bedre behlg og diagnostik (Figur 2). Den geografiske fordelg varierer og er med til at pege på både socioøkonomiske forskelle og potentialer for forebyggelse. Et godt eksempel er lungekræft blt kvder, hvor man i Danmark har en af de højeste forekomster i verden. Den nordiske sammenligng giver i sig selv nogle klare signaler (Figur 3). Den primære kræftforebyggelse halter bagefter i forhold til den viden, vi i dag har om påvirkelige risikofaktorer [7]. Forebyggelsen er nævnt i den nationale kræftplan, men der er ikke sat fokus på området, hvilket kan undre. Det er muligt at forebygge over af de årligt forekommende nye kræfttilfælde, eller næsten 40%. Det må antages, at en betydelig el af de sidste 60% også må have årsager, der kan påvirkes. Den sekundære forebyggelse halter også. Kun for livmoderhalskræft lever vi i dag op til kræftplanens anbefalger, og vi sidder både WHO s og EU s anbefalger vedrørende screeng for bryst- og tyktarmskræft overhørige. Vi kan i høj grad lære af re EU-le [6]. Status og udviklgstendenser vedrørende kræftbehlg Fra diagnostiske undersøgelser og forløb kan det konkluderes, at kun en tredjedel af alle kræftpatienter har lokaliseret sygdom på diagnosetidspunktet med mulighed for at opnå sygdomsfrihed ved lokalbehlg. En udbygget anvendelse af nyere billeddiagnostik såsom spiral-ct, moderne MR-skannger og PET samt en forbedrg af teknologien vil betyde, at vi bedre kan bestemme, hvilke patienter der har lokal sygdom, og hvilke der ikke har det. Lokalbehlg er kirurgi og strålebehlg. Kirurgisk er udviklgen præget af nye teknikker, accelererede patientforløb, kikkertkirurgi med videre. Robotkirurgi vil utvivlsomt snart komme til at spille en rolle. Kvalitetskontrol med oprettelse af databaser og organiserg, så den enkelte kirurg opnår større erfarg med specifikke kræftsygdomme, vil få væsentlig betydng. Strålebehlg gives med kurativt sigte til hoved-halstumorer, visse urologiske tumorer og gynækologiske tumorer. Moderne stråleteknologi og databehlg gør det muligt at planlægge strålebehlg bedre i tre dimensioner, og variere dosis under selve strålebehlgen tensity modulated radiorapy (IMRT). Stereotaktisk præcisionsstrålebehlg er under evaluerg. Der gives nu flere fraktioner på kortere tid, og der komberes med radiosentizisers for at opnå en større effekt. Incidens pr Figur 1. Aldersstardiseret cervixcancercidens (Nordisk Stard) pr i Danmark Incidens pr ,0 100,0 50,0 0, Incidens Mortalitet Figur 2. Aldersstardiseret brystkræftcidens og mortalitet pr i Danmark <15,9 <23,8 <28,6 <42,5 <74, År 1999 År Figur 3. Lungekræftcidens (aldersstardiseret Nordisk Stard) pr for kvder i 1999 i amter i de nordiske le.

4 1330 UGESKR LÆGER 166/ MARTS 2004 Alt dette betyder mere præcis strålebehlg, så vitale organer lider mdre skade, og betydelig øget tumordræbende dosis. Den højteknologiske udviklg fortsætter, og det sammen med håndterg af store datamængder og tværfaglig dsats nødvendiggør en betydelig grad af centraliserg. Palliativ strålebehlg anvendes til smerteldrg f.eks. ved knoglemetastaser, til tumorsvd for at skabe passage, til stsng af blødng og sekretion med mere. Den palliative strålebehlg bør optimeres, så der er kort ventetid af hensyn til symptomhavende cancerpatienter, specielt set i lyset af den korte behlgstid, der er nødvendig. Systemisk cancerbehlg har overvejende bestået af cytostatisk behlg med betydelige bivirknger og begrænset effektivitet. Det har derfor kun været et relativt beskedent antal kræftsygdomme, hvor patienterne havde stor gavn af behlgen. Dette billede er ændret betydeligt gennem de senere år. Kontrol af bivirknger betyder, at svagere patienter langt bedre tåler behlgen, og nye behlgsregimener og stoffer med aktivitet over for re kræftsygdomme er kommet til. I dag er praktisk taget alle patienter med dissemeret kræftsygdom i god almentilst kidater til en eller en form for systemisk behlg. Det er dog fortsat kun relativt få sygdomme, hvor systemisk behlg giver længere sygdomsfri tilste eller»helbredelse«. Det ses overvejende hos yngre med leukæmi, lymfomer, germative tumorer og enkelte re. Den systemiske behlg anvendes hyppigere som adjuverende behlg, dvs. til lokalt behlede patienter, hvor risikoen for tilbagefald vides at være stor. Adjuverende behlg er diceret hos store grupper af patienter med tyktarmskræft, brystkræft, æggestokskræft og enkelte re. Endelig skal det nævnes, at systemisk behlg i tiltagende grad bruges samtidig med strålebehlg (konkomitant behlg) for at opnå større tumorcelledrab bl.a. på mulige mikroskopiske metastaser. Vores detaljerede tumorbiologiske viden fører til en spændende udviklg. Antistoffer mod vækstfaktorreceptorer med klar livstidsforlængende effekt fdes både til lymfomer og brystcancer (hhv. rituximab (Mabra)) og trastuzumab (Hercept)). Tyroskasehæmmere med meget specifik effekt som stoffet imatib (Gleevec) har udtalt anteoplastisk effekt ved kronisk myeloid leukæmi og GIST, uden voldsomme bivirknger. Stoffer, der hæmmer kardvækst i tumorerne såkaldte antiangiogenetiske faktorer er for nylig vist at have effekt ved metastaserende coloncancer, og forlænger den mediane overlevelse med ca. seks måneder. Proteolysehæmng, der hdrer vasion, kan forventes også at få betydng for kræftbehlgen. Kræfttumorernes heterogenitet og den udprægede lighed med normale celler gør udviklgen af behlg vanskelig. Man må sikre ordentlig klisk, videnskabelig afprøvng af nye behlgsprcipper for at måle effekt, beskrive bivirknger og sikre, at man ikke gør mere skade end gavn. I takt med at flere patienter overlever eller lever med kræftsygdomme, er rehabiliterg af kræftramte påtrængende. Det hler om aktiverg allerede i forbdelse med behlgen og om sociale, psykologiske og praktiske foranstaltnger, der skal hjælpe patienterne tilbage til et aktivt liv. Området har fået fortjent fokus i de senere år, og det er ønskværdigt, at erfargerne samles og hurtigt bliver omsat til hlg til gavn for den enkelte patients hverdag. Uanset fremskridt i behlgsresultaterne vil ldrende dsats og termal pleje fortsat være et stort klisk område. Palliativ medic er blevet udviklet hastigt den for de seneste år, med hospicer og palliative team, men det bør styrkes yderligere. Ud over symptomldrg og behlg af fysiske problemer debærer det en psykosocial dsats og omsorg fra professionelle og pårørende, så livet får dhold og meng, uanset hvor begrænset det må være. Samfundsmæssige og dividuelle konsekvenser Kræftbehlg har både store samfundsøkonomiske og personlige konsekvenser. I Ugeskriftets temanumre om onkologi i 2002 (Ugeskr Læger 164; nr. 22 & 23) blev både sygdomme og deres konsekvenser i detaljer gennemgået. Resurseforbruget for den enkelte patient er stort næsten kr. det første år, og herefter mellem kr. og kr. [8] resten af livet. Dertil skal lægges de dividuelle og samfundsmæssige tab ved manglende arbejdsdtægter og evt. overførselsdkomster til de kræftramte familier, hvis det er forsørgeren, der bliver syg. Udfordrger En stor udfordrg er at fastholde og udvikle den nationale kræftplan. Meget er nået i planens første år. Den medicske kræftbehlg er forbedret, og de behlger, der blev peget på, er dført. Det diagnostiske apparatur er blevet forbedret og udbygget, men måske ikke fordelt hensigtsmæssigt, så flest kræftpatienter får gavn af det. Organisergen af kirurgien, behlgen for mere end halvdelen af kræftpatienterne, styrkes gennem funktionsbærende enheder og uddannelse af kirurger i nye teknikker. Kan disse fremskridt så måles? I de etablerede kvalitetsdatabaser, der deholder klisk relevant formation, kan umiddelbare konsekvenser aflæses i form af brug af metoder, medic, komplikationer, liggetider og kort overlevelse. Men de store ljer kan ikke vurderes i dag. De centrale nationale registre her specielt Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret har kun komplette data til og med hhv. år 2000 og Der er håb om forbedrg ved drapporterg via Lspatient- og Patologiregisteret og på længere sigt de elektroniske patientjournaler. Men de nye rapportergsformers validitet og kvalitet er ukendt. Det vil kræve en massiv dsats og samarbejde mellem de behlende og de registrerende stanser at sikre, at datagrundlaget for vurderg af kræftplanen er i orden. Kommunikation og patientforløb Flere og flere opgaver lægges i primærsektoren, både ved diagnosen og i efterforløbet. Det er vigtigt, at patienterne ikke føler sig som kastebolde, men får den omsorg, der er brug for i

5 1331 VIDENSKAB OG PRAKSIS STATUSARTIKEL alle livets faser som kræftpatient eller kræftramt familie. Det gode patientforløb skal sikres, og god kommunikation mellem sektorerne er et kardalpunkt. Er der teknisk mulighed for hurtig diagnostik af evt. kræftsygdom, så skal der være plads og råd til det. Der skal styr på ventetiderne så tiden kan bruges til f.eks. forberedelse. Det gælder også de skjulte ventetider under behlgen til nye undersøgelser, revurderger etc. Merprisen ved at dbygge lidt»luft«i systemet er lille i forhold til den menneskelige omkostng ved at vente og de summer, der bruges til udokumenterede behlger. Uddannelse, forskng og kvalitet Kvalitet i forebyggelse, behlg, palliation og rehabiliterg kræver, at viden opdateres og øges på alle felter. Uddannelse og forskng hænger naturligt sammen, også i primærsektoren. Om det, der betegnes som en folkesygdom, er der først i 2004 udgivet en lærebog på dansk, der dækker fra forebyggelse til palliation [9]. Efteruddannelse foregår frivilligt. Lægernes Uddannelses Foreng arrangerer et ugelangt cancerkursus. Et godt itiativ, men langtfra nok, hvis vi skal have bedre resultater. Alle læger burde med mellemrum få tid til at opdatere deres viden og vise resultatet, f.eks. gennem små prøver. I re le har man dført noget sådant, og skade kan det ikke. Industrien hjælper med forskng og efteruddannelse, men det har en pris. Den samme pris betales, når private forenger som Kræftens Bekæmpelse skal støtte størstedelen af den»offentlige«danske kræftforskng og varetage re centrale opgaver. Der bør være et større samfundsengagement, så der kommer en fornuftig balance. Udjævng af regionale forskelle nye tilbud Lighed dvs. ens tilbud og de bedste, til alle danskere, uanset hvor man nu tilfældigvis bor bør etableres snarest. Sundhedsstyrelsen må sikre, at de nationale anbefalger, der er etableret på basis af evidens, følges, selv om det kan kræve en større stab af fagkyndige. Der er brug for en kompetent, national, faglig tung styrg til glæde for patienterne. SummaryHans Henrik Storm & Mikael Rørth:Cancer: A public health problem?ugeskr Læger 2004;166:###.Most cancers, by defition, qualify for label rare disease, but aggregate cancer is a public health problem. One third of all Danes contract cancer durg ir lifetime, every tality rates, fourth person creases dies of survival, disease. prevalence The trends life cidence, expectancy mortality, pot to survival successes prevalence cancer control. are all The creasg. decrease Both cidence agg population of cervical cancer general lack recent of effective decle prevention lung cancer among rapy men play demonstrate an important role. role Despite of secondary overall primary pessimistic prevention; picture based however, on Denmark cidence is far from mor- achievg potential for prevention outled national cancer control plan. Introduction of new rapies, improved primary secondary prevention accordg to ternational guideles, thorough follow-up based on valid data, as well as better palliation rehabilitation, will be challenges years to come. Korrespondance: Hans H. Storm, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse, Strboulevarden 49, DK-2100 København Ø. Antaget: 5. marts 2004 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Storm HH, Engholm G, Ferlay J og Nordic Cancer Registries. NORDCAN version 2.0, 2003, februar Schmidt VM, Davidsen-Nielsen M. Patientstøtte med fokus på livet. Ugeskr Læger 2002;164; Storm HH, Engholm G. Relativ overlevelse for danske kræftpatienter diagnosticeret 1981 til 1997 og fulgt til år Ugeskr Læger 2002;164: Sundhedsstyrelsen. Cancercidens i Danmark København: Sundhedsstyrelsen, Laurberg S. Cancer rectibehlgen i Danmark hvordan gør vi det bedre? Ugeskr Læger 2004;166: Lynge E. Screeng for kræftsygdomme, ternational viden og dansk praksis. Ugeskr Læger 2002;164: Storm HH, Olsen J. Forebyggelse af kræftssygdomme hvad gør vi i Danmark og hvad kan vi opnå? Ugeskr Læger 2002;164: Gundgaard J, Nielsen JN, Olsen J et al. Omkostnger ved kræftforløb. Ugeskr Læger 2002;164: Rgborg U, Henriksson R, Friberg S, eds. Kræftsygdomme, onkologi. København: FADL s Forlag, Muskel- og skeletlidelser STATUSARTIKEL Overlæge F Bierg-Sørensen & c.psych. Mette Kjøller H:S Rigshospitalet, Klik for Para- og Tetraplegi, Neurocentret, og Statens Institut for Folkesundhed, København Muskel- og skeletlidelser omfatter såvel egentlig diagnosticerede muskel- og skeletsygdomme som mere uspecifikt besvær i form af smerter, gener, ømhed, stivhed eller ubehag oplevet som stammende fra bevægeapparatet. Muskel- og skeletsygdomme kan ddeles i: Inflammatoriske, reumatiske sygdomme, der omfatter leddegigt, myoser og betændelsestilste i seneskeder, ledkapselhder og slimsække. Artrose, der omfatter slidgigt i alle led undtagen ryggen. Rygsygdomme, der omfatter ondt i ryggen, diskusprolaps, lumbago/myoser i ryggen, skæv ryg og slidgigt i ryggen. Øvrige muskel- og skeletsygdomme, der f.eks. omfatter uspecificeret gigt, knogleskørhed og sygdomme i bruskskiver og ledbrusk (undtagen i ryggen). I denne statusartikel vil vi give en kort oversigt over forekomsten og konsekvenserne af muskel- og skeletlidelser i Danmark samt pege på udvalgte risikodikatorer, der synes at kunne få særlig betydng i de kommende år. Udfordrger for muskel- og skeletlidelser Arbejdsrelaterede forhold Fysisk aktivitet Sport Overvægt Øget el af ældre i befolkngen

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016 Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Improved survival of Danish cancer patients 2007-9 compared to patients from earlier periods

Improved survival of Danish cancer patients 2007-9 compared to patients from earlier periods Improved survival of Danish cancer patients 2007-9 compared to patients from earlier periods Hans Henrik Storm, Anne Mette Tranberg Kejs & Gerda Engholm Danish Cancer Society Prevention and Documentation

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere