Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse Lindholst, Andrej Christian

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse Lindholst, Andrej Christian"

Transkript

1 university of copenhagen Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse Lindholst, Andrej Christian Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Lindholst, A. C. (2012). Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse: en undersøgelse af medarbejderens perspektiv. Frederiksberg: Skov & Landskab, Københavns Universitet. (Arbejdsrapport Skov & Landskab; Nr. 145/2012). Download date: 05. okt

2 Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse en undersøgelse af medarbejderens perspektiv ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 145 / 2012 Af Andrej Christian Lindholst de t n at u r- o g biov i de nsk a b e l ig e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i versitet

3 Rapportens titel Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse en undersøgelse af medarbejderens perspektiv Forfatter Andrej Christian Lindholst Serietitel, nr. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 145 Rapporten publiceres udelukkende på Bedes citeret Andrej Christian Lindholst (2012): Fire gode råd om virksomhedsoverdragelse en undersøgelse af medarbejderens perspektiv. Arbejdsrapport nr. 145, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 25 s. ISBN Dtp Jette Alsing Larsen Udgiver Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf E-post Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskabs navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

4 Resumé Virksomhedsoverdragelse bliver mere og mere almindeligt i forbindelse med kommunernes øgede anvendelse af udlicitering til løsning af grønne driftsopgaver. En virksomhedsoverdragelse laver på afgørende vis om på medarbejdernes arbejdsliv. Personligt, socialt, organisatorisk og arbejdsmæssigt betyder en virksomhedsoverdragelse en række sammenfaldende omvæltninger for medarbejderne. Omvæltningerne betyder både nye muligheder og udfordringer. Omvæltningerne er også forbundet med usikkerhed og utryghed for den enkelte medarbejder. Ledelsesmæssigt kan udfordringen med virksomhedsoverdragelse gribes an meget forskelligt selvom det lovgivningsmæssige grundlag indeholder en række bundne vilkår. Både kommune og virksomhed har indflydelse på, og dermed ansvar for et givent forløb, hvor medarbejdere overdrages. Det er desværre ikke altid at denne udfordring løses på bedste vis. Skov & Landskab har på foranledning af 3F/BAT undersøgt to forløb med virksomhedsoverdragelse. Der er foretaget fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledelse i begge forløb og sammenholdt med viden fra andre undersøgelser. På denne baggrund er der sat fokus på en række ledelsesmæssige udfordringer for både kommuner og virksomheder samt en håndfuld gode råd til håndtering heraf. 3

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Om undersøgelsen... 6 Udlicitering og virksomhedsoverdragelse... 8 Styringsmæssige udfordringer... 9 Planlægning Tildeling Overdragelse Integration Fremtiden Det positive Oplevelse af usikkerhed Personlige kompetencer og forhold Støtte og opbakning Erfaringer Viden og information Historier og rygter Konsekvenser Søger væk (de stærkeste) Manglende motivation / arbejdsindsats Psykisk påvirkning Går ned (de svageste) Fire gode råd Første råd: Fornyede politikker for det sociale ansvar Andet råd: Overdragelsesplan hos udbyder Tredje råd: Integration på den nye arbejdsplads / integrationsplan Fjerde råd: Opfølgning på medarbejdervilkår Diskussioner Effektiviseringsgevinster og omkostninger En udsigt til genudbud efter genudbud Hvad sker der med de svage medarbejdere?

6 Virksomheder i klemme Tilpasning af kultur Referencer

7 Om undersøgelsen Med udgangspunkt i medarbejdernes oplevelse af virksomhedsoverdragelsen har formålet med undersøgelsen været at finde frem til en håndfuld råd til den gode virksomhedsoverdragelse ved førstegangsudbud. Undersøgelsen er gennemført af Skov & Landskab i foråret 2011 i regi af det offentligprivate samarbejde i PartnerLandskab. 3F / BAT har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på fokusgruppeinterviews af 2 grupper af virksomhedsoverdragne medarbejdere samt ledelsen i de virksomheder, der har modtaget medarbejderne. I fokusgruppeinterviewene er der taget udgangspunkt i diskussioner af medarbejdernes forskellige beskrivelser og oplevelser af virksomhedsoverdragelsesforløbet samt deres opfattelse af deres tidligere og nuværende arbejdsplads. Fokusgruppeinterviews har den fordel, at de kan anvendes til at undersøge og tydeliggøre forskelle og ligheder i opfattelser, holdninger og erfaringer gennem dialog omkring et forudbestemt emne inden for en gruppe af mennesker. 1 Valget af fokusgruppeinterview som metode har betydet at undersøgelsen har lagt vægt på opfattelser, holdninger og erfaringer i gruppesammenhæng og i mindre grad på de enkelte medarbejdere. Materialet er efterfølgende gennemgået med henblik på at udpege forhold, som medarbejderne og ledelsen har beskrevet som væsentlige og/eller lagt vægt på i de forskellige faser i overdragelsesforløbet. Set i forhold til omfanget af udlicitering i kommunerne er nærværende materiale begrænset i omfang. Undersøgelsen er derfor primært udforskende i forhold til emnet og afdækker hovedsageligt hvilke tendenser, der kan have betydning for medarbejdernes oplevelse i virksomhedsoverdragelsesforløbet. De gode råd er udarbejdet i forhold til de kritiske forhold, der er udpeget i undersøgelsen. Relevansen af undersøgelsen i en større sammenhæng er derfor til debat. Formålet med undersøgelsen i denne sammenhæng er her at skabe et informeret grundlag for debatten. De 2 cases er udvalgt efter deres relevans for undersøgelsens formål samt muligheden for at få adgang til at foretage fokusgruppeinterviews med medarbejdere. En række virksomheder blev indledningsvist opregnet på baggrund af vundne offentlige udbud inden for de seneste 1-2 år. Virksomhederne blev herefter kontaktet med henblik på deltagelse og organisering af fokusgruppeinterview med overdragene medarbejdere. To virksomheder indvilligede i at deltage. Den ene virksomhed valgte dog at lade en gruppe af medarbejdere, der var overdraget fra en større privat virksomhed, indgå i undersøgelsen. Overdragelsen og situationen i dette forløb havde dog store ligheder med overdragelser fra offentlige udbydere. En afgørende forskel mellem privat og offentlig aftaleret er dog en større frihed i forhold til ind- 1 Halkier, B. (2006) Fokusgrupper (Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag). 6

8 gåelse af aftaler mellem private parter, hvor udbud og kontraktindgåelse i det offentlige er reguleret i større grad. På baggrund af det begrænsede udvalg af forløb er virksomhedernes identitet ikke angivet i denne undersøgelse. Efterfølgende har en af virksomhederne dog ønsket at berette om deres erfaringer i et fagblad. I denne forbindelse har medarbejdere og udbyder godkendt offentliggørelse af erfaringerne. I begge forløb havde medarbejdergrupperne været ansat i længere tid hos de udbydende organisationer. Typisk havde medarbejderne været ansat i mere end 10 år og havde haft et nært identitetsmæssigt tilhørsforhold til deres tidligere ansættelsessted. I det ene forløb var medarbejdere del af en større virksomhedsoverdragelse af en lang række driftsopgaver i flere delentrepriser. Udliciteringen betød at medarbejdere blev splittet op i mindre grupper som en del af forløbet og overdraget til forskellige entreprenører. Fokusgruppeinterviewet blev foretaget ca. 2 år efter at medarbejdere var overdraget. Der indgik 4 medarbejdere i interviewet. Der blev ligeledes foretaget interview med ledelsen i virksomheden. I den anden case var medarbejdere også overdraget som del af en større strategi for udlicitering af opgaver, men samtidigt var medarbejdergruppen overdraget sammen. Fokusgruppeinterviewet blev foretaget ca. 1 år efter at medarbejdere var overdraget. Der indgik 5 medarbejdere samt en leder i interviewet. 7

9 Udlicitering og virksomhedsoverdragelse Konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver har siden starten af 1990 erne været stærk øget og der har været et vedvarende politisk pres for et fortsat øget brug af udlicitering til løsning af kommunale opgaver. Det politiske pres er endvidere blevet suppleret med et mere pragmatisk perspektiv, hvor spørgsmålet i mindre grad handler om ideologi og i større grad handler om hvilke tiltag der er effektive. 2 Siden 1993 er udliciteringsgraden steget fra 15,5 % til 25,7 % i Løbende er der indgående politiske aftaler for at øge udliciteringsgraden. I 2006 indgik den daværende VK- Regering og Kommunernes Landsforening (KL) en aftale om øget konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver. Målet var at 26,5 % af opgaverne skulle være konkurrenceudsat i Med en stigning i udliciteringsgraden fra 20,2 % i 2006 til 25,7 % i 2010 blev dette mål næsten opfyldt og aftalen er betegnet som en succes af Kommunernes Landsforening. 4 I folketinget blev der i foråret 2011 endvidere indgået aftale i Folketinget om den såkaldte konkurrencepakke. 5 I konkurrencepakken er der nævnt et mål for udliciteringsgraden for kommunale opgaver på 31,5 % i I konkurrencepakken formuleres formålet med offentligt udbud og udlicitering, i overensstemmelse med tidligere politiske og administrative formuleringer, med henvisning til at opgaver skal løses bedst og billigst. I det seneste tiår har de politiske mål om konkurrenceudsættelse og stadig øget anvendelse af markedet til løsning af offentlige opgaver endvidere været understøttet af krav om blandet andet udbuds- og servicestrategier og privates ret til at udfordre opgaver der udføres af kommunerne 6, diverse handleplaner 7 og strategier for offentligt-privat samspil 8 og der har i den politiske debat været talt om muligheden for tvungen udlicitering. En del af virkeligheden bag øget udlicitering er at medarbejdere, der varetager offentlige opgaver, i stigende grad skifter arbejdsplads. I første omgang 2 Greve, C. (1997) Privatisering, selskabsdannelser og udlicitering (Aarhus: Systime), Ejersbo, N. & Greve, C. (2002) Den offentlige sektor på kontrakt. 3 Kilde: Danmarks Statistik. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal. Udliciteringsgrad Kommunernes Landsforening, Pressemeddelelse: Konkurrenceudsættelsen af kommunale opgaver steg igen i juni Aftale om Konkurrencepakken mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne af den 11. april Jf. kommunestyrelsesloven, LBK nr. 581 af 24. juni 2009 (samt tidligere LBK nr. 373 af 6. juni 2002 vedrørende krav om servicestrategi) samt BEK om kommunal og regional udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse af 15. december Regeringen (2004) Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) (København: Regeringen). 8 Regeringen (2011) Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde (København: Økonomi- og Erhvervsministeriet). 8

10 skiftes der fra det offentlige til det private. I anden omgang, når opgaver genudbydes, skiftes der mellem private virksomheder eller tilbage til det offentlige. Overgangen til et arbejdsliv, hvor skift af arbejdsplads er en fast del, må antages at have stor betydning for hvordan arbejdslivet opleves af medarbejdere og hvordan medarbejdere og virksomheder ledes og organiserer sig. I tidligere undersøgelser af betydningen af udlicitering for medarbejderne har der særligt været lagt vægt på forhold som nedslidning, stress, dårlige arbejdsforhold og sygefravær. 9 I økonomisk sprog er sådanne eksternaliteter med til at udvande de direkte økonomiske gevinster, der opstår ved udlicitering af offentlige opgaver. 10 Statistisk set er der på globalt plan konstateret en gennemsnitslig direkte besparelse på 12 % ved udlicitering på det tekniske område af opgaver såsom affaldsindsamling og rengøring. 11 I et arbejdsmarked og velfærdssystem, som det danske, hvor der er en stor grad af sociale og arbejdsmæssige ordninger og foranstaltninger, vil den direkte besparelse således blive udvandet af øgede udgifter andre steder i systemet. Hertil kommer selvfølgelig de menneskelige og sociale omkostninger ved hel eller delvis udstødelse fra arbejdsmarkedet. Varetagelsen af sociale hensyn gennem sociale klausuler og øvrige krav i udbuds- og kontraktmateriale er i dag valgfrit for udbyderne. For den enkelte forvaltningsdel, der udliciterer, er der dog ikke indbygget nogen direkte økonomiske incitamenter i forhold til at varetagelsen af menneskelige og sociale hensyn. Styringsmæssige udfordringer Styringsmæssigt er der en række udfordringer knyttet til overdragelsen af medarbejdere. En række vigtige styringsmæssige udfordringer vedr. medarbejderne i udliciteringens forskellige faser er skitseret i tabel 1. Tabel 1. Vigtige styringsmæssige udfordringer ved overdragelse af medarbejdere i en udlicitering Planlægning Tildeling Overdragelse Integration Fremtid Udbudsvilkår Udvælgelse af medarbejdere Information / høring Garantier og løfter Valg af ny virksomhed Annoncering / Information Afsked Ansættelsesvilkår Nyt udbud / genudbud? Velkomst Tilpasning af Reduktion af entreprisen opgaven? Faglig integration Organisatorisk integration Identitetsmæssig integration 9 Petersen OH, Hjelmar U, Vrangbæk K & Cour LL Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra Boyne, G. A. (1999) Managing Local Services: From CCT to Best Value (Ilford: Frank Cass). 11 Hodge, G. A. (2000) Privatization - An International Review of Performance (Oxford: Boulder Westview Press). 9

11 En del af udfordringerne er reguleret via virksomhedsoverdragelsesloven 12 eller aftaleretsligt bestemt via krav om inddragelse af medarbejdere via repræsentanter i de kommunale organisationers MED-struktur. 13 I overdragelsesforløbet ligger de styringsmæssige udfordringer i starten hos den overdragende organisation, men skifter til at være et fælles anliggende og dernæst til primært at være placeret hos den modtagende virksomhed. Det er dog lidt overset at den overdragende organisation stadig vil have indflydelse på medarbejdernes situation efter at medarbejderne er overdraget. Tilrettelæggelsen af genudbud har stor betydning for de berørte medarbejderes arbejdsliv. Planlægning Når et udbud omfatter virksomhedsoverdragelse, følger der oftest mandskab med. Virksomhedsoverdragelsesloven er her gældende og der skal ske inddragelse via den kommunale organisations MED-struktur. I planlægningsfasen fastsættes udbudsvilkårene, herunder krav og ønsker om sociale hensyn hos tilbudsgivende virksomheder via fastsættelse af sociale klausuler. Endvidere sker der en udvælgelse og beskrivelse af de medarbejdere, der skal overdrages. Formelt set skal der kun overdrages de medarbejdere, der er tilknyttede til de udbudte opgaver. I praksis vil mange medarbejdere kun have haft en delvis tilknytning til de udbudte opgaver, da kommunerne i forbindelse med et udbud deler opgaverne op på nye måder. Eksempelvis kan opdelingen ske via beslutning om at udbyde opgaver efter en geografi (eksempelvis en park eller kirkegård) eller funktion (eksempelvis alle græsopgaver eller træbeskæring). 14 Endvidere kan der opstå tvivl om antallet af medarbejdere, som skal overdrages, når en opgave løses af en række delvist tilknyttede medarbejdere. Virksomhedsoverdragelsesloven kan således ikke altid give klare retningslinjer for håndtering af medarbejderspørgsmål. Virksomhederne i begge forløb kunne berette om eksempler på og havde erfaringer med udbud hvor der enten var overdraget for få, for mange, eller de forkerte medarbejdere i forhold til løsning af de udbudte opgaver. I nogle af eksemplerne kunne opgaverne ikke løses som planlagt eller det kunne være nødvendigt at tilpasse gruppen af medarbejdere eller nægte overtagelse af enkelte medarbejdere. En fast del af virksomhedernes procedure ved overdragelsen var derfor en nøje gennemgang af de overdragne medarbejdere i forhold til opgaverne. For den kommunale organisation kan et udbud betyde en afgørende forandring i form af at mange eller alle arbejdsopgaver, og dermed også de til- 12 lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse offentliggjort i LBK nr. 710 af 20/08/ Aftale om lokal udmøntning af MED-strukturen i den enkelte kommune følger af rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse indført i 1996, der er aftalt som del af overenskomsten mellem de kommunale arbejdsgiverparter og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Se også: KL s og KTO s fælles vejledning, Nuppenau, C., Lindholst, C. & Karen, S. (2005) Udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver (Center for Skov, Landskab & Planlægning, KVL). 10

12 knyttede medarbejdere, overdrages. I praksis har udsigten til en hel eller delvis afvikling af egen organisation konsekvenser for styring, drift, ledelse og for medarbejderne i perioden hvor udbuddet gennemføres. Tildeling I tildelingsfasen vælges der ny virksomhed og valget skal formidles ud til forskellige interessenter. Umiddelbart skal tildelingen og valget ske efter de betingelser, der er fastsat i udbudsmaterialet inden for de overordnede formelle og juridiske rammer, som angivet i EU s udbudsdirektiv 15 og øvrig dansk lovgivning 16 og dertilhørende vejledninger 17. På trods af den juridiske og formelle ramme er der i praksis en lang række valgmuligheder i tildelingsfasen, som afhænger af konkrete bedømmelser i situationen. Eksempelvis via bedømmelse af tilbud i forhold til kriterier opstillet i en tildelingsmodel byggende på det økonomisk mest fordelagtige tilbud, udelukkelse af virksomheder på grund af manglende økonomisk og organisatorisk kunnen, anvendelse af muligheder for at indgå i en teknisk afklaring i forhold til afgivne tilbud eller udelukke tilbudsgivere via prækvalifikation. Det er afgørende at forstå sammenhængen hvori konkrete udbud foregår. Det indbyggede ideal bag offentlig udlicitering, der hviler på antagelsen om at det er muligt at foretage en klar specifikation af opgaven, prissætning via konkurrenceudsættelse, entydig kontrol af opgaven samt foretage opfølgning via økonomiske sanktioner, skal indgå i en virkelighed der er langt mere sammensat end idealet foreskriver. 18 Selvom en kommune formelt set er at betragte som en samlet organisation, består den samtidig af mange dele, der ikke altid har samme interesser. Ofte vil en administrativt opdelt organisation i henholdsvis bestiller- og udførerfunktioner være præget af delvist modstridende interesser. Det gælder også mellem det politiske og det administrative niveau. I det ene af de undersøgte forløb kom dette eksempelvis til udtryk i tildelingsfasen ved at der blev meldt ud i pressen fra politisk hold førend medarbejderne var orienterede. Dette blev betragtet som illoyalt af medarbejderne. Overdragelse I de to undersøgte forløb har virksomhederne taget aktivt hånd om mødet med de nye medarbejdere og integrationen af de nye medarbejdergrupper. Virksomhederne har taget kontakt til medarbejderne så snart at tildelingen var offentliggjort. Medarbejderne mødte deres nye leder, der blev afholdt 15 European Commission (2004) Directive 2004/18/EC on the coordination of procedures for the award of public works contracts, public supply contracts, and public service contracts. 16 Fx bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter: LBK nr af 7. december Konkurrencestyrelsen (2006) Konkurrencestyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne (København: Konkurrencestyrelsen). 18 Lindholst, A. C. & Bogetoft, P. (2011) Managerial Challenges in Public Service Contracting: Lessons in Green-Space Management, Public Administration, 89(3), pp

13 fællesmøder og gennemført individuelle kompetencevurderinger (IKV). På trods af mange års arbejdsliv i de overdragende organisationer havde medarbejderne derimod ikke en formel afsked med deres tidligere arbejdsgiver. Integration Når medarbejderne formelt er overdraget starter et integrationsforløb i den nye virksomhed. Selvom kernen i driftsopgaven kan betragtes som nogenlunde den samme før og efter overdragelsen indebærer integrationen omvæltninger på flere niveauer. Virksomhedsoverdragelsesloven sætter i første omgang rammerne for løn- og ansættelsesvilkår. Rettigheder til ferie, regler vedr. sygdom, løn og pension m.m. reguleres således på et relativt fast grundlag. For virksomheden er hovedudfordringen håndteringen af forskellige løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdergrupper, der i bund og grund udfører det samme faglige arbejde. Samtidig med at virksomhedsoverdragelsesloven beskytter medarbejderne, skaber den således også barrierer for integrationen i den nye virksomhed. Særligt kan der opstå mentale barrierer mellem nye medarbejdere og de gamle medarbejdere i virksomheden, hvor medarbejdergrupper der burde have et tæt arbejdsmæssigt fællesskab stadig tænker i kategorierne os og dem. I begge forløb var medarbejderne geografisk isolerede på grund af placering af arbejdsstederne. Problemet opstod mest når medarbejderne mødtes på tværs i organisationen og i forhold til ledelsens praktiske muligheder for at organisere arbejdet. Typisk opsiges den gældende overenskomsten af virksomheden til ophør ved dennes udløb med henblik på tilpasning og/eller overgang til den private overenskomst. I forhold til den arbejdsmæssige integration var der i begge forløb en overgang til en ny måde at tilrettelægge og udføre de daglige arbejdsopgaver på. I begge forløb var mødet med den private virksomhedskultur en overgang til en mere selvstændig hverdag, et fokus på effektivitet, en større grad af prioritering af arbejdsopgaver og en mere flad og åben organisationsstruktur. Ændringerne i måden at tilrettelægge og udføre egne opgaver på krævede i begge forløb en aktiv ledelsesindsats og ansås som et langsigtet arbejde af ledelserne. I begge forløb var denne overgang ikke implementeret fuldt ud på trods af henholdsvis et og to år i de nye virksomheder. Fremtiden Fremtiden er ikke en egentlig fase, men er en række spørgsmål, der afventer nærmere stillingtagen i en kommende planlægningsfase. Spørgsmålet om hvordan og hvornår et genudbud tilrettelægges er særligt vigtigt for medarbejderne. Mulige reduktioner i opgaven fra udbyders side er ligeledes en vigtig parameter, som har stor betydning på arbejdssituationen og for virksomheden. I det ene forløb betød udsigten til kommende genudbud at medarbejderne var forbeholdne overfor i hvilken grad de skulle identificere og engagere sig i den nye virksomhed. Det betød også at de var i tvivl om varigheden i deres relationer til de nærmeste kollegaer. Eksempelvis udtrykte nogle medarbejdere modstand overfor engagement i kollegaer når relationen havde udsigt 12

14 til at være af kortere varighed. På denne måde har udbyder indflydelse på forhold de formelt set ikke har ansvar for og som er placeret i en anden organisation. 13

15 Det positive På den positive side kan en virksomhedsoverdragelse betyde nye muligheder for medarbejderne. I forhold til den traditionelle offentlige organisation præget af bureaukrati og skiftende politiske målsætninger, indebærer integrationen i en privat virksomhed i det gode tilfælde ofte mødet med en kultur præget af krav og behov for selvstændighed og individuelt ansvar, hurtige beslutningsgange, alsidige opgaver, effektiv opgaveløsning, åben adgang til ledelsen samt løbende udvikling af faglige kompetencer. Når dette møde lykkes betyder det også, at medarbejderne finder et nyt arbejdsliv, hvor de vokser med opgaverne og trives. I det ene forløb gav dette sig udtryk ved, at medarbejderne tilkendegav at de havde hanket op i sig selv, hvor de tidligere havde ladet hovedet blive hjemme. 14

16 Oplevelse af usikkerhed De nye muligheder har også en bagside. En del af bagsiden omhandler blandt andet hvad der sker med medarbejdere når mødet mellem offentlig og privat ikke lykkes. I de to undersøgte forløb er oplevelsen af hvad der kan fortolkes som usikkerhed helt central som en del af bagsiden. Overordnet er oplevelsen af usikkerhed en mental tilstand som de fleste mennesker kender fra forskellige situationer og faser i deres livsforløb. Oplevelsen af usikkerhed kan opstå når forhold og omstændigheder, der normalt tages for givet, forandres. Oplevelsen skabes i et samspil mellem ydre og indre forhold for det enkelte menneske. En indre sikkerhed og tiltro på egne evner og kunnen i det enkelte menneske, kan eksempelvis give en følelse af at ydre forandringer kan håndteres på en positiv og udviklende måde. Omvendt kan en lav indre sikkerhed betyde at mindre ydre omvæltninger opleves som kritiske. I en virksomhedsoverdragelse er der en lang række sammenfaldende forhold, som ændres samtidigt. Det gælder eksempelvis løn- og ansættelsesforhold, udskiftning af kollegaer, organisation, arbejdsplads, arbejdsopgaver, samt arbejdsmæssig identitet og tilhørsforhold. En virksomhedsoverdragelse sætter derfor den enkelte medarbejder og gruppen af medarbejdere på en kritisk prøve, der kræver en grad af indre styrke og ydre støtte såfremt at oplevelsen af usikkerhed ikke skal få uhensigtsmæssige/negative virkninger. Oplevelsen af usikkerheden kom til udtryk hos medarbejderne på forskellige måder i de forløb medarbejderne havde været igennem og med forskellige årsager. Usikkerheden havde også forskellige konsekvenser for den enkelte medarbejder. I figur 1 gives der et overblik over de forskellige årsager og virkninger for den enkelte medarbejders oplevelse af usikkerhed som det fremgik af de to undersøgte forløb. I begge tilfælde var medarbejderne meget usikre i perioden efter at beslutningen om udbud var annonceret internt og frem til selve overdragelsen til den nye virksomhed. I det ene tilfælde fortsatte usikkerheden efterfølgende og var blevet til en vedvarende del af arbejdslivet. I det andet tilfælde var der skabt ro og tryghed om fremtiden. 15

17 Støtte og opbakning Erfaringer Egne kompetencer Viden og information Personlige forhold Oplevelse af usikkerhed Historier og rygter Søger væk (stærke medarbejdere) Går ned (svage medarbejdere) Manglende motivation / indsats Psykisk påvirkning Figur 1. Overblik over årsager og negative konsekvenser af den enkelte medarbejders oplevelse af usikkerhed i forbindelse med virksomhedsoverdragelse ved førstegangsudbud. Personlige kompetencer og forhold Tiltroen til egne evner var vigtig for oplevelse af usikkerhed. Nogle medarbejdere var mere sikre på sig selv i forhold til at kunne håndtere og klare en ny arbejdssituation. Dette kom til udtryk ved beskrivelse af andre kollegaer som havde haft det mere svært i virksomhedsoverdragelsesforløbet. Flere af medarbejderne i de to forløb beskrev eksempelvis kollegaer, der var svage eller havde problematiske livsforløb. Eksempelvis med alkoholisme eller begrænsede arbejdsevner. I disse tilfælde blev der fortalt om hændelser, hvor kollegaerne var gået ned eller presset ud. Støtte og opbakning Oplevelsen af støtte og opbakning i forløbet var meget vigtig for medarbejderne. De modtagende virksomheder beskrev begge en åben og direkte tilgang til medarbejderne. Virksomhederne lagde stor vægt på at døren var åben og at ledelsen var i øjenhøjde med de nye medarbejdere. Det personlige møde både på kontoret og ude på arbejdsstederne ( i marken ) var afgørende i begge forløb. I begge forløb var støtten og opbakningen også en del af kompetenceudviklingen af de overdragne medarbejdere i forhold til et nyt arbejdsliv i en ny virksomhedskultur. Information og kommunikation var centralt for oplevelsen af støtte og opbakning i udbudsforløbet. Oplevelse af støtte og opbakning er eksempelvis afhængig af hvordan budskaber modtages og fortolkes. Formelt rummer den kommunale MED-struktur krav om høringer af medarbejderne i forhold til beslutningen om at gennemføre et udbud. Noget tyder dog på at den formelle struktur rent kommunikativt ikke altid fungerer efter hensigten. Medarbejderne i begge forløb berettede eksempelvis om, at de ikke havde fået information og ikke havde fået mulighed for at blive hørt i et omfang, der 16

18 havde haft nogen betydning. Noget tyder på at ledelserne i begge forløb ikke havde forstået den kommunikative grundsætning om at: du siger ikke det du siger - du siger det der bliver hørt. 19 I det ene forløb betød uindfriede løfter og garantier at der efterfølgende opstod bitterhed og en følelse af tillidsbrud i forhold til den tidligere arbejdsgiver. I det andet forløb var det tydeligt at ledelsen hos den modtagende virksomhed havde oplevet en stor bekymring og omsorg for medarbejderne hos den overdragende virksomhed som medarbejderne dog ikke havde oplevet i nær samme grad. Medarbejderspørgsmålet havde været afgørende i valg af ny virksomhed, men samtidig var dette ikke kommunikeret ud til medarbejderne på en måde så de havde forstået dette. I begge tilfælde var kommunikationen fra de overdragende organisationer sket på en måde, der medførte større usikkerhed hos medarbejderne end nødvendigt. I det ene tilfælde før og i det andet tilfælde efter overdragelsen. Erfaringer Egne og andres erfaringer fra arbejdslivet og oplevelsen af egen arbejdsplads gjorde sig også gældende i forhold til oplevelsen af usikkerhed. Særligt havde erfaringer med svage kollegaers skæbne gjort indtryk. Erfaringer med tidligere kollegaer, der var gået ned, forsvundet ud eller presset ud blev fremhævet af medarbejderne som skrækeksempler på hvordan det kunne gå. I det ene tilfælde udtrykte medarbejderne frygt for at de kunne opleve det samme i et fremtidigt genudbud. Dette fremtidsscenario indvirkede dermed negativt på deres oplevelse af deres arbejdssituation. Viden og information I begge forløb udtrykte medarbejderne at de havde haft manglende viden om relevante vilkår i udbudsmaterialet og udbyders intentioner med udbuddet. Der var dog gennemført de obligatoriske høringer i MED-udvalg samt afholdt stormøder. Medarbejderne havde i det ene forløb ikke oplevet at det ville hjælpe at gå til tillidsrepræsentanten for at afklare spørgsmål. Tillidsrepræsentanten ansås her som en del af ledelsen. Historier og rygter Historier og rygter spillede en stor rolle for medarbejdernes opfattelse af deres situation. Eksempelvis var der skrækhistorier fra andre overdragelsesforløb, hvor det fremgik at tidligere kollegaer var blevet presset ud af de nye virksomheder. Det var dog ikke noget medarbejderne selv havde oplevet på deres nye arbejdspladser. I begge forløb havde der været en udtalt frygt for at overgå til virksomheder med et dårligt omdømme. Både store og små virksomheder kunne have et dårligt omdømme. Mindre virksomheder blev i nogle tilfælde anset for at have manglende ledelse og faglige kompetencer på driftsområdet, hvor store virksomheder i nogle tilfælde blev anset for at have dårlige medarbejderpolitikker og for meget fokus på den økonomiske bundlinje. 19 Luhmann, N. (1995) Social Systems (Stanford: Stanford University Press). 17

19 Konsekvenser Ligesom der var forskellige årsager til oplevelsen af usikkerhed, medførte usikkerheden også forskellige konsekvenser for medarbejderne. Søger væk (de stærkeste) I det ene forløb berettede medarbejderne om at en del kollegaer og ledere var søgt væk fra den kommunale organisation i perioden efter udbuddet var annonceret. Det var typisk de ressourcestærke og medarbejderne, der hurtigt kunne finde et nyt job, som søgte væk. Manglende motivation / arbejdsindsats Særligt i det ene forløb oplevede medarbejderne at arbejdsmotivationen faldt og arbejdsindsatsen blev mindre i perioden efter annonceringen af udbuddet og frem til selve overdragelsen. Samtidig blev mellemledelsen og styringen svækket. Eksempelvis søgte mellemledere væk og det langsigtede perspektiv i arbejdet forsvandt. Den generelle oplevelse var at tingene gik i stå. Psykisk påvirkning I begge forløb var der beskrivelser af hvordan kollegaer have fået det psykisk dårligt på grund af usikkerheden om den fremtidige arbejdssituation. I det ene forløb begyndte medarbejdere eksempelvis at få uhensigtsmæssige vaner af næsten tvangsmæssig karakter. Medarbejderne begyndte eksempelvis at gå forbi parkeringspladserne flere gange dagligt for at se hvilke eventuelle tilbudsgivere, der måske måske ikke kunne være på besøg. Særligt var medarbejderne nervøse for at en række bestemte virksomheder skulle være en del af de bydende. Går ned (de svageste) Medarbejdergrupperne berettede også om sygemeldinger og kollegaer, der blev væk fra arbejdspladsen. I det ene forløb havde virksomheden flere nye medarbejdere, der fik langtidssygemeldinger. Den udbredte forklaring blandt både medarbejdere og ledere var at udsigten til et mere dynamisk og omskiftligt arbejdsliv var særligt vanskeligt for de svageste medarbejdere. Problematiske forhold kunne være et nyt arbejdssted eller ændrede arbejdsopgaver. 18

20 Fire gode råd På baggrund af undersøgelsen foreslås i det følgende fire gode råd til branchen som kan tage hånd om de problematikker, der er identificeret i undersøgelsen og gengivet i ovenstående. Det første råd handler om at forny de offentlige politikker for socialt ansvar, hvor nye formelle ordninger bør afløse uformelle ordninger for socialt ansvar i kommunerne. Det andet råd handler om at indarbejde en troværdig overdragelsesplan hos udbyder for et udbudsforløb. Det tredje råd handler om at stille krav til virksomheder om en troværdig integrationsplan for medarbejderne. Det fjerde råd omhandler en bedre opfølgning på medarbejderforhold, hvor kontraktstyringen bør følge op på medarbejdernes rammeforhold. Første råd: Fornyede politikker for det sociale ansvar Traditionelt har den offentlige organisation inden for park- og vejområdet været rummelig, når det gælder medarbejdere med forskellige arbejdsevner og behov. I høj grad har dette været en uformel politik, som hverken har været nedskrevet eller haft en tydelig økonomisk ramme. Med moderniseringen af den offentlige sektor og den stigende grad af udlicitering er denne politik under forandring. Såfremt at rummeligheden skal bevares i forhold til den øgede brug af udlicitering er det nødvendigt at politikken finder en ny ramme, der understøttes af formelle ordninger og økonomiske midler. Muligheden for at varetage sociale hensyn via indskrivning af klausuler er sandsynligvis ikke tilstrækkeligt da eventuelle økonomiske konsekvenser ved at undlade sådanne ikke indgår med tilstrækkeligt vægt for den enkelte udbyder eller udbydende del i den kommunale organisation. En diskussion om rammevilkår på arbejdsmarkedet kunne være en anden mulighed i forhold til at sikre fornyelse af politikkerne for det sociale ansvar. I 2011 har det fælles offentlige samarbejde udbudsportalen.dk offentliggjort en række vejledningsmaterialer vedrørende virksomhedsoverdragelse. 20 Materialet er målrettet vejledning og information af de forskellige grupper og organisatoriske enheder, der er involveret i en virksomhedsoverdrage. Det umiddelbare indtryk af det materiale, der er tilegnet vejledning af og information til medarbejderne er dog, at det er skrevet i et sprog, som ikke er målrettet medarbejderne i nogen nævneværdig grad. I materialet er der anvendt et formelt-juridisk sprog og i teksten er der stor vægt på det lovgivningsmæssige grundlag og de formelle rammer omkring udbud og virksomhedsoverdragelse. Materialet er udarbejdet af Kommunernes Landsforenings juridiske kontor. 20 Udbudsportalen.dk. Virksomhedsoverdragelse vejledning til medarbejderne. April 2011 samt pjece - Udlicitering - hvad så med medarbejderne? Juni

21 Andet råd: Overdragelsesplan hos udbyder Det var forskelligt hvordan de to udbydere håndterede overdragelsen. Medarbejderne havde ikke i nogle af tilfældene oplevet deres gamle arbejdsplads som særligt støttende eller behjælpelig i forløbet. På baggrund af undersøgelsen kan der fremhæves en række forhold, der kan forbedre forløbet for medarbejderne, herunder: Sikring af den økonomiske ramme for driften og opfyldelse af sociale hensyn via udbudsbetingelser og kontraktvilkår. Sikre at de rigtige medarbejdere overdrages. Sikre at information ikke kun bliver formidlet til, men også forstået af medarbejderne. Sikre at uformelle politikker/rammer afløses af formelle politikker/rammer. Tredje råd: Integration på den nye arbejdsplads / integrationsplan Begge virksomheder fremstod generelt som gode eksempler på hvordan virksomheder kan håndtere en virksomhedsoverdragelse. En række forhold synes aktivt at medvirke til et positivt forløb, herunder: Plan for modtagelse og afklaring af arbejdsevne Plan for eventuelt kompetenceudviklingsforløb Afsatte ressourcer til integrationsforløb Plan for tilpasning til ny styring og ledelse Generel åbenhed, tilgængelighed og engagement fra ledelsen Fjerde råd: Opfølgning på medarbejdervilkår Det følger af virksomhedsoverdragelsesloven at medarbejderne skal sikres i forhold til deres gældende løn- og ansættelsesvilkår indtil overenskomstens udløb. Der er dog en række forhold, der kan fortolkes i nogen udstrækning. Eksempelvis gælder det at arbejdstagerne ikke må stilles ringere end tidligere. Betyder det eksempelvis at der ikke må skiftes arbejdssted, hvor transportafstanden bliver væsentligt længere? Opfølgning er dog ikke kun et spørgsmål om overholdelse af virksomhedsoverdragelsesloven. I det ene forløb anbefalede medarbejderne entydigt at kommunen ikke kun burde følge op på kvaliteten i den grønne drift alene, men også bevare et fokus på medarbejdernes forhold. Anbefalingen skete på baggrund af historier om behandlingen af tidligere kollegaer, der var overdraget til andre virksomheder. Opfølgning på medarbejdervilkår kunne eksempelvis være en opgave for udbyders personalekontor. Et andet aspekt af opfølgning er planlægningen af genudbud. Et genudbud har stor betydning for hvordan arbejdslivet vil forme sig for de tidligere overdragne medarbejdere. 20

22 Diskussioner Effektiviseringsgevinster og omkostninger Ønsket om øget udlicitering er primært drevet af ønsket om at effektivisere de offentlige opgaver og dermed skabe besparelser eller opnå såkaldte effektiviseringsgevinster. Størrelsen af effektiviseringsgevinsten varierer fra udbud til udbud. I nogle forvaltninger taler man om gevinster på op til % i forhold til en tidligere situation med fuld egenproduktion. 21 Andre opgørelser viser varierende og mindre økonomiske gevinster, herunder forskellige kvalitative effekter, såsom ændringer i kvalitet- og/eller serviceniveau. 22 Dansk Byggeri har i en beregning af effektiviseringspotentialet ved udlicitering inden for vej- og parkområdet anvendt en moderat effektiviseringsgevinst på 10 %. 23 Opgørelsen af sådanne effektiviseringsgevinster tager dog ikke højde for blandt andet de sociale følgeomkostninger, der kan opstå når medarbejderne får langtidssygemeldinger eller overgår til offentlig forsørgelse eller at der opstår efterfølgende ekstraomkostninger for den private virksomhed, når der skal udvises særlige hensyn til svage medarbejdere o.l. Endvidere kan opgørelsen af gevinsten i den enkelte situation med udlicitering i sammenligning med en tidligere situation med egenproduktion dog også antages at skyldes at den tidligere situation var præget af en ineffektiv ledelse og organisering af egenproduktionen. En udsigt til genudbud efter genudbud Nærværende undersøgelse påpeger også at fremtiden kan opleves som vedvarende usikker for virksomhedsoverdragne medarbejdere. Udsigten til genudbud efter genudbud udgør et særligt problem med stigende samfundsmæssig betydning i takt med at udliciteringsgraden øges. I et genudbud kan kommunen dele opgaven op på ny og dermed opdele en gruppe af kollegaer på ny. Et genudbud betyder også at medarbejderne kan blive overdraget til en ny virksomhed. Medarbejderne må således leve med udsigten til måske måske ikke at blive overdraget til en ny virksomhed samt måske måske ikke få nye kollegaer for hver udbudsrunde. Ved førstegangsudbud er der regler for orientering og høring i MED-strukturen, men dette går tabt ved efterfølgende udbudsrunder. Gentagne genudbud betyder også at medarbejderne får opfattelsen af at den nuværende virksomhed kun indebærer et midlertidigt tilhørsforhold. Udlicitering betyder således mere løse og midlertidige organisatoriske tilhørsforhold for de berørte medarbejdere. Sådanne løse og midlertidige tilhørsforhold er måske forhold der anses 21 Effektiviseringen er beskrevet af Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2004 på grundlag af erfaringerne med udlicitering af drift i slotshaver i en 6 årig periode. Kilde: Jarlov, C. & Henriksen, P. B. (2004) Organisation og udlicitering - en beretning om udliciteringsproessernes egendynamik (København: Slots- og Ejendomsstyrelsen). 22 Udbudsrådet (2010) Erfaringer med konkurrence om offentlige opgaver overblik over eksisterende dokumentation af effekterne (København: Udbudsrådet). 23 Dansk Byggeri notat af 28. juni

23 som acceptable og uproblematiske for den højtuddannede del af arbejdsstyrken, hvor job- og karriereskift i højere grad er spørgsmål om egne valg mellem muligheder. For medarbejdere i driften på park- og naturområdet er virkeligheden ved virksomhedsoverdragelse dog noget anderledes. Særligt fordi situationen er påtvunget og ikke bygger på et frit valg. Undersøgelsen peger også på, at det kan være et problem for ledelsen at have en medarbejdergruppe, der ikke kan integreres fuldt ud i virksomheden og som ikke opnår det samme tilhørsforhold til virksomheden og deres øvrige kollegaer. Tilhørsmæssigt kan medarbejderne derfor ende i et slags ingenmandsland. Hvad sker der med de svage medarbejdere? En udlicitering ændrer medarbejdernes hverdag radikalt. En arbejdssituation præget af stabilitet og faste forhold skiftes almindeligvis ud med en arbejdssituation præget af forandring og en mere løs tilknytning til arbejdssteder, kollegaer og organisation. Ved virksomhedsoverdragelsen er den nye arbejdsplads i første omgang den vindende virksomhed. Dette kan dog ændres af forhold som begrundede effektiviseringer, nedskæringer i entreprisen, genudbud, krav om omstillingsparathed og fleksibilitet. En del virksomhedsoverdragne medarbejdere kommer med en mangeårig baggrund i samme offentlige organisation og med en jobprofil, der er nøje tilpasset medarbejdernes evner. Park- og vejområdet har traditionelt været anvendt til at finde beskæftigelse til medarbejdere, der ikke har været i stand til at arbejde fuldt ud på almindelige vilkår. Sådanne svage medarbejdere er ikke umiddelbart parat til en ny hverdag præget af større arbejdskrav, løbende forandringer og mere løse tilknytningsforhold kollegialt, organisatorisk og arbejdsmæssigt. Blandt virksomhedsoverdragne medarbejdere er frygten for at blive presset ud af jobbet og arbejdsmarkedet løbende til stede. Hvad der sker med virksomhedsoverdragne medarbejdere over tid og hvilke konsekvenser det har for den enkelte og samfundsmæssigt, er der ikke overblik over. Virksomheder i klemme Afhængig af hvordan kontraktvilkårene er sat op indebærer en overdragelse af medarbejdere en økonomisk risiko for virksomheden. Konkret kan der være et misforhold mellem kommunens muligheder for at ændre i omfanget af entrepriseopgaver og den økonomiske betaling til virksomheden. Medarbejderne bliver typisk overdraget med en offentlig aftalt overenskomst, som er bedre end den grønne, der er gældende for ansatte i det private. Eksempelvis indebærer den offentlige overenskomst og diverse lokalaftaler længere opsigelsesvarsler, større fratrædelsesgodtgørelse, betalt løn ved sociale begivenheder samt generelt bedre løn- og pensionsvilkår. Såfremt at kommunen vælger at reducere opgaverne i en udliciteret entreprise, hvori der er indgået virksomhedsoverdragne medarbejdere, vil det være ekstraordinært dyrt for virksomheden efterfølgende at tilpasse mandskabet tilsvarende. Virksomheden mister således ikke bare dækningsbidrag 22

24 ved reduktion i omsætningen, men pålægges også en betydelig merudgift til reduktion i mandskabet. Problemet er særligt nærværende i krisetider, hvor der er stigende krav om besparelser i det offentlige og færre opgaver, der skal løses for private. I det offentlige kan der opstå pludselige politiske krav om besparelser og omprioriteringer fra budgetår til budgetår. Samtidig er virksomhedernes muligheder for at finde andre opgaver for private kunder mere begrænsede. Uden særlige sociale ordninger er svage medarbejdere i denne situation specielt udsatte for at blive presset ud i sygemeldinger, arbejdsløshed eller ud af arbejdsmarkedet. Tilpasning af kultur Mange offentlige driftsorganisationer har i de seneste 10 til 20 år efterlignet de private virksomheder og reorganiseret sig selv i forhold til politiske krav om mere effektivitet og bedre styring. 24 Kulturforskellene mellem arbejdspladserne i det offentlige og private er således mindsket. Det kan være et håb at en del af den gensidige tilpasning i højere grad kommer til at dreje sig om hvordan medarbejderne kan indgå i de skiftende tilhørsforhold på en måde som opleves mere tryg og sikker i forhold til både arbejdsvilkår og fremtid. 24 Nuppenau, C. (2009) Marketizing Municipal Park Management Organisations in Denmark. A study of policymaking and organisational change in the period (Frederiksberg: Københavns Universitet). 23

25 Referencer Boyne, G. A. (1999) Managing Local Services: From CCT to Best Value. (Ilford: Frank Cass). European Commission (2004) Directive 2004/18/EC on the coordination of procedures for the award of public works contracts, public supply contracts, and public service contracts. Greve, C. (1997) Privatisering, selskabsdannelser og udlicitering. (Aarhus: Systime), Ejersbo, N. & Greve, C. (2002) Den offentlige sektor på kontrakt. Halkier, B. (2006) Fokusgrupper. (Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag). Hodge, G. A. (2000) Privatization - An International Review of Performance. (Oxford: Boulder Westview Press). Jarlov, C. & Henriksen, P. B. (2004) Organisation og udlicitering - en beretning om udliciteringsproessernes egendynamik. (København: Slotsog Ejendomsstyrelsen). Konkurrencestyrelsen (2006) Konkurrencestyrelsens vejledning til udbudsdirektiverne. (København: Konkurrencestyrelsen). Lindholst, A. C. & Bogetoft, P. (2011) Managerial Challenges in Public Service Contracting: Lessons in Green-Space Management, Public Administration, 89(3), pp Luhmann, N. (1995) Social Systems. (Stanford: Stanford University Press). Nuppenau, C. (2009) Marketizing Municipal Park Management Organisations in Denmark. A study of policymaking and organisational change in the period (Frederiksberg: Københavns Universitet). Nuppenau, C., Lindholst, C. & Karen, S. (2005) Udbud og udliciteringer af grønne driftsopgaver (Center for Skov, Landskab & Planlægning, KVL). Petersen OH, Hjelmar U, Vrangbæk K & Cour LL Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver. En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra (København: Anvendt Kommunal Forskning). 24

26 Regeringen (2004) Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP). (København: Regeringen). Regeringen (2011) Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. (København: Økonomi- og Erhvervsministeriet). Udbudsrådet (2010) Erfaringer med konkurrence om offentlige opgaver overblik over eksisterende dokumentation af effekterne (København: Udbudsrådet). 25

27 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 145 / 2012 Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej Fredriksberg C Tel Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Succesrige virksomhedsoverdragelser ved offentlige udbud Vejledning

Succesrige virksomhedsoverdragelser ved offentlige udbud Vejledning Succesrige virksomhedsoverdragelser ved offentlige udbud Vejledning Side 2 af 10 Hvordan optimeres kommunale udbud i den grønne sektor, hvor medarbejdere virksomhedsoverdrages? Dette notat skitserer erfaringer

Læs mere

Vilkår for personale og personaleoverdragelse

Vilkår for personale og personaleoverdragelse Vilkår for personale og personaleoverdragelse (VPP) Side 1 af 8 Vilkår for personale og personaleoverdragelse Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for overdragelse ved udlicitering 2 2. oplysninger om personalet

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369

Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Udlicitering - hvad og hvordan? Per Brøgger Jensen pbje@foa.dk 31329369 Program 1. Et overblik over processen og beslutninger ( tragten ) 2. Hvorfor taler de om det 3. Hvad taler de egentlig om 4. Hvad

Læs mere

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune

Udbudsstrategi for Glostrup Kommune Udbudsstrategi for Glostrup Kommune 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december 2009 om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse jf.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Nedenfor under punkt 1 er en kort gennemgang af reglerne om ordregiverens forpligtelse til at overdrage oplysninger til leverandøren.

Nedenfor under punkt 1 er en kort gennemgang af reglerne om ordregiverens forpligtelse til at overdrage oplysninger til leverandøren. N O TAT Udveksling af medarbejderoplysninger ime l- lem ordregiver og leverandøren April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler spørgsmålet om udveksling af medarbejderoplysninger imellem ordregiver og leverandøren

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse N O TAT Overblik over reglerne for virksomhedsoverdragelse af medarbejdere Dette notat redegør i overbliksform for de aftale- og lovgivningsmæssige regler, der er ved overdragelse af medarbejdere i forbindelse

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende strukturreform

Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende strukturreform KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune H:S Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) FHS 17. december 2004 Ansættelsesområder og ansættelsesbreve i relation til den kommende

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

2) Frivillig overførsel på overenskomstmæssige vilkår. Enkelte steder har tjenestemænd givet afkald på deres tjenestemandsstatus og er gået over til ansættelse i den private virksomhed, hvorefter aflønning

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Bilag 6 Omfattede medarbejdere

Bilag 6 Omfattede medarbejdere Bilag 6 Omfattede medarbejdere Indhold 1. Indledning... 1 2. Overenskomstansatte medarbejdere... 1 3. Principper for overdragelse på fritvalgsområdet... 1 4. Omfattede medarbejdere... 2 10. Information...

Læs mere

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem?

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? 1 Vandrørene hvor meget ved vi? Hvor mange af jer er privat ansatte? Hvor mange af jer ved hvornår jeres nuværende virksomheds

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Konkrete eksempler på procedureretningslinje for større rationaliserings- og omstillingsprojekter

Konkrete eksempler på procedureretningslinje for større rationaliserings- og omstillingsprojekter Konkrete eksempler på procedureretningslinje for større rationaliserings- og omstillingsprojekter Procedureretningslinje om inddragelse af MED-organisationen i forbindelse med udbud af opgaver i Gentofte

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til kommunalpolitikere Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse

N O TAT. Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse N O TAT Hvilke medarbejdere er omfattet af en virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler spørgsmålet om hvilke medarbejdere, der er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven. Notatet er udarbejdet

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Bilag 6. Medarbejderforhold

Bilag 6. Medarbejderforhold Bilag 6 Medarbejderforhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Omfattede medarbejdere 1 3. Overenskomstansatte medarbejdere 1 3.1 Lovgrundlag 1 3.2 Hvem er omfattet 2 3.3 Ansættelseskontrakter 2 4.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder?

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform. hvad gælder? Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løn- og ansættelsesvilkår ved en kommunalreform hvad gælder? Denne publikation er tilrettelagt af: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Løngangstræde

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af rengøring

Konkurrenceudsættelse af rengøring Konkurrenceudsættelse af rengøring Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. marts 2014, at der skulle arbejdes videre med en konkurrenceudsættelse og udbud af den kommunale rengøringsopgave. Afledt heraf

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI 2011-13

UDBUDSSTRATEGI 2011-13 UDBUDSSTRATEGI 2011-13 STRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER (Tiltrådt af kommunalbestyrelsen den 29. november 2010) Udbud & Indkøb 1 1. Indledning Frederiksberg Kommune har tradition for at samarbejde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)

Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik) Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser

uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte Overbygningskurser uddannelse2001 Kurser for tillidsvalgte 2001 Overbygningskurser Overbygningskurser 2001 er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte, TRafdelingen. Pjecen henvender sig til tillidsvalgte Politisk ansvarlig:

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering

Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Side 1 Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Læs mere

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser

Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere