1. møde i arbejdsgruppe / Strategi

Transkript

1 Område: Human Resources Udarbejdet af: Annette Topholm Afdeling: Uddannelse og Udvikling Journal nr.: Telefon: Dato: 18. juni 2009 Mødereferat 1. møde i arbejdsgruppe / Strategi Tidspunkt: 17. juni 2009 kl Sted: Mødeværelse 6, Regionshuset Deltagere: Lisbeth Ebsen-Hansen, lisbeth.ebsen-hansen@psyk.regionsyddanmark.dk Heidi Have Nielsen, heidi.have.nielsen@ouh.fyns-amt.dk Lene Corydon-Petersen, icor@sonderborg.dk Anette Maagaard, am@ucvest.dk Maria-Christina Sørensen, maria-christina.soerensen@shs.regionsyddanmark.dk Ulla Mulbjerg, ulrm@ucl.dk Thorsten Braun, thorsten.braun@regionsyddanmark.dk Helle C. Kortsen, helle.christel.kortsen@regionsyddanmark.dk Aage Christensen, aage.christensen@regionsyddanmark.dk Annette Topholm, annette.topholm@regionsyddanmark.dk Afbud: Joan Jessen, jj@sosu-syd.dk Mogens Schlüter, ms@sosuesbjerg.dk 1) Velkommen Aage Christensen byder velkommen. 2) Præsentation af deltagere Præsentationsrunde foretages. 3) Præsentation af projektet Aage Christensen orienterer om mødet den i Strategisk Uddannelses Råd (SUR) samt National Strategi for Velfærdsuddannelserne: Se mere på Der udleveres uddrag fra SUR møde pkt. 4 samt kopi af National Strategi for Velfærdsuddannelserne og tidligere udarbejdet uddannelsesberegning (internt arbejdsdokument) fra HR Uddannelse & Udvikling på mødet. Arbejdsgruppen skal have oplæg klar til møde i SUR den ) Gennemgang af oplæg til kommissorium Aage Christensen orienterer om oplæg og ser gerne en vis ambition og nytænkning til arbejdet. Bemærkninger til kommissorium udbedes. På SUR-møde den blev det endvidere vedtaget, at der nedsættes en dataarbejdsgruppe. Anette Maagaard deltager orienterer om, at UCV

2 ikke deltager i arbejdsgruppen, de kan levere data og har henvist til medarbejder. Maria-Christina Sørensen spørger om, hvorvidt lægesekretærer og køkkenpersonale også er omfattet af kommissorium. Helle Kortsen svarer hertil, at den Nationale Strategi er for mellemlange videregående uddannelser (MVU). Beretningen beskriver, at alle skal tænkes ind. Det fremgik også af drøftelserne i SUR, at målgruppen omfatter al personale excl. Læger. Heidi Have foreslår, at der kommer flere med i arbejdsgruppen, så den er bredere præsenteret. Thorsten Braun spørger til vejledningsområdet, hvorfor dette ikke er tænkt ind. Aage Christensen svarer hertil, at vejledningsområdet er repræsenteret fra sygehusdelen og UCL erne, de har meget med vejledning at gøre. Aage Christensen tilføjer, at såfremt vi skal arbejde specifikt med konkrete anbefalinger, må der suppleres med deltagere ad hoc i arbejdsgruppen undervejs. Konklusion Aage Christensen konkluderer, at kommissorium skal dække bredt. Vi supplerer kommissorium med Maria-Christina Sørensens bemærkning om udvidelse af målgruppen. Tilrettet kommissorium vedlægges referatet. 5) Aftale om arbejdsform Aage Christensen tog udgangspunkt i rapport om National Strategi for Velfærdsuddannelser, side 4, de 3 indsatsområder. Ansvar for bearbejdning af indsatsområderne deles blandt gruppens medlemmer, hvor nogle bliver tovholdere for underarbejdsgrupperne og andre får til opgave at samle medlemmer til grupperne. Det er vigtigt, at det endelige strategioplæg afspejler Regionens reelle udfordringer på uddannelsesområdet. Rapporten om National Strategi er central udgangspunkt, men vi skal huske at indtænke evt. særlige Region Syddanmark problemstillinger. Det vil være relevant at trække afdelingschef for HR Rekruttering Annette Lunde Stougaard ind i arbejdet. Aage Christensen følger op. Ordet er herefter frit.. Det blev drøftet, hvorvidt det på nuværende tidspunkt er relevant at nedsætte underarbejdsgrupperne, da der ikke foreligger datagrundlag at arbejde ud fra. Der var enighed i gruppen om, at det er svært at agere uden datagrundlag, men omvendt er det den måde vi kan agere på ved at komme med ønsker om, hvad vi har brug for af data. Det vil være ærgerligt at vente på datagruppen og tidsperspektivet tillader ikke, at vi venter. Ulla Mulbjerg mener, at der er mange problemstillinger, vi bør prioriterer 3-5 punkter. Der er rigtig mange data fra UCL erne. Herunder evalueringer af brobygning. Starte med strategi på 3 år og derefter strategi på længere sigt. Aage Christensen tror, der er behov for at indkredse, hvilke problemstillinger der er og få opsamlet såvel de generelle som specifikke, det kan være forskelligt fra de forskellige matrikler. Udfordringen er at kunne favne bredt i gruppen her. Der er hård konkurrence på velfærdsuddannelserne med små årgange. Der er masser af erfaring i gruppen, som kan sikre kvalitet i dialog om fx praktikvejledning. Regional udvikling har gode data også for, hvor der kan være kritiske områder. Eksempelvis kan vi spørge os selv, om vi er gode nok til at danne netværk? Der er afsat 10 mio. kr. på sidste sygehusledelsesmøde til flaskehals problemer på fx de kortere uddannelsesområder, som lægesekretærer. Endvidere skal vi være opmærksom på nye markedsføringsindsatser, her tænkes på facebook, you-tube, twitter m.v. Der drøftes herunder ideer ud fra de 3 indsatsområder fra rapporten om National Strategi for Side 2 af 6

3 Velfærdsuddannelser. Indsatsområde 1. Vejen ind til uddannelserne: Dialog i gruppen: Lisbeth Ebsen-Hansen foreslår, at der snakkes positivt om uddannelserne, hvor organisationerne (fx strejken) gør det negativt at søge ind som sygeplejerske. Måske kunne organisationerne inddrages vel vidende, at det er en omfattende proces. at folkeskoleelever inddrages fra 6. klasse, hvor de allerede skal vide, hvad de vil være. Ikke nok at markedsføre overfor gymnasieelever, der skal sættes ind langt tidligere. at der i dag er en anden ungdomskultur, end da vi var unge. Ikke kun teknologisk men også sprogligt. Vigtigt at ajourføre viden om kulturen hos ungdomsgenerationen. at der er flere ungdomskulturer afhængig af høj og lav konjunkturer. Generation der tager udgangspunkt i sig selv, næste generation tager udgangspunkt i fællesskabet. Ulla Mulbjerg foreslår/oplyser, at man får skabt en relevant kommunikation til kommende elever. Arrangere praksisbesøg for folkeskoleelever. at studievejledningen i gymnasiet, den kunne man se på, kvalificeret vejledning af gymnasielærerne. Anette Maagaard oplyser, at vejledningen nu er centraliseret, det er ikke gymnasielærerne, der er vejledere længere, tidligere var vejledningen mere i fokus og deres indsigt større. at det er visionært, at vi sidder om det samme bord og taler om dette emne. at de unge ikke søger ind på uddannelserne, fordi de hører det er en god uddannelse, men fordi de ønsker fx at blive sygeplejersker. at kobling til praksis sker allerede i rekrutteringsfasen Heidi Have Nielsen mener/oplyser, at vejen ind til uddannelserne har 2 målgrupper. 1. folkeskoleelever og gymnasieelever 2. Sosu er, der senere uddanner sig til sygeplejerske. at de har folkeskoleelever i praktik. De er i gang med at udvikle undervisningsmateriale. at en strategi kan også være fokus på, at få beskrevet, hvad der foregår rundt omkring. Aage Christensen mener, at det handler om at finde nye medier for at komme i dialog med de nye ungdomsårgange. Facebook, twitter m.v. at spørge de studerende selv, hvordan de vælger deres studier. at 9. klassevejledning er god i forhold til private virksomheder. Kan vi lære af dem? Maria-Christina Sørensen mener/oplyser at rekruttering betyder forskellige ønsker for de forskellige målgrupper. Nogle uddannelser er forenelige med familielivet. Mange uddannelser kan passe til målgrupper udover unge, der netop har afsluttet ungdomsuddannelserne fx ældre modne kvinder med børn. at studievalg kan også afhænge af bevarelse af netværk, bo hjemme m.v. at ungdomskulturen er væsentlig. Lederne har svært ved at forstå de unges brug af mobil, Internet snak om facebook mv. Forskelligheden i generationer er væsentlig på arbejdspladsen. Hvad betyder det at være ung i 2010 at de unge har brug for at få billeder af, hvad der ligger i at være ansat i sundhedssystemet. Sidste år havde SHS arrangement for vejledere på folkeskolen om indhold af job for bioanalytikere, radiografer, køkkenpersonale. God ide at informere vejlederne mere om indhold i fagene. at det er svært at have årige i praktik, strategisk set fint at de skal ud i praktik, men praksis skal også kunne se lyset. Lene Corydon-Petersen mener, Side 3 af 6

4 at det er et imageproblem, det er ikke fedt at være offentligt ansat. Det er svært at finde prestige i det offentlige. I orden at arbejde med mennesker og sundhed at finanskrisen kan hjælpe med at få de unge i offentlige jobs. Anette Maagaard mener at vi bør undersøge, hvordan vi sælger budskabet. Vi kommer fra en tid med højkonjunktur. Vi har opdraget de unge til det de er. De har brug for modeller, så de unge kan se, hvad jobbene indeholder. Vi skal inspirere dem ved at de møder verden ude i praksis. Eksempel: Samarbejde med HTX omkring bioanalytiker. Ungdomskultur betyder, at der må bruges gamle metoder fx lave mødepligt igen. Skaber ansvar og faste rammer. Thorsten Braun oplyser at de i regional udvikling har udviklingspulje til at støtte projekter fx, vejledning fra folkeskole til MVU. Pt. 2 konkrete projekter i gang, der relaterer til kommentar fra Anette Maagaard. Delkonklusion på Indsatsområde I Aage Christensen konkluderer, at drøftelserne ligger meget fint i tråd med anbefalinger fra den Nationale Strategi for Velfærdsuddannelserne. Vi mangler at lave en beskrivelse af, hvad vi gør rundt omkring. Der nedsættes en underarbejdsgruppe. Indsatsområde II Bedre og mere praksisnære uddannelser - side 8 og frem: Aage Hvordan sikrer vi ordentligt studiemiljø. Hvad bør vi inddrage af forslag til strategi: Dialog i gruppen: Ulla Mulbjerg ide at arbejde med kombinationsstillinger, hvor man noget af sin tid arbejder i klinikken og noget af tiden som underviser. Muligheden kunne også være at lave rotation i stillingerne at det er glimrende med evalueringer og de vil gerne være med omkring evaluering. Elektroniske evalueringer fra UCL, ligger på hjemmesiden. Data er tilgængelige og UCL erne hjælper gerne ved spørgsmål. Maria-Christina Sørensen oplyser at de har lavet et færdighedskursus for nyuddannede sygeplejerske. De har ansat en erfaren sygeplejerske til at øve med de nyuddannede. Mange nyuddannede har angst for at starte i praksis. Der er studerende, der falder fra på uddannelsen, fordi de kan se, at de kommer til at stå alene i en vagt med for stort ansvar. Der er lavet mange andre tiltag fx supervision, netværksgrupper m.v. for at støtte de nyuddannede. Heidi Have Nielsen oplyser at arbejde med bedre studiemiljø er vigtigt gerne meget fagspecifikt. at de arbejder med en årlig indrapportering af evalueringer med såvel vejledernes, ledernes og studerendes synspunkter, det giver et stort kvalitetsløft. Lene Corydon-Petersen oplyser at kommunerne også har praktik. Praktikken er meget vigtig, der bliver de studerende grebet af faget. at kommunernes opgaver bliver anderledes i fremtiden pga. kommunesammenlægning. Vigtigt at tage højde for opgaveændring i forhold til rekruttering. Pt. forsøger de at få overblik over praktik. Der er overskud af praktikpladser at kronikerbehandling kommer til kommunerne at vejledning er et område, der kan udvikles at de har udarbejdet evalueringssystem i 3 kommuner, som sygehuset også er interesseret i. Maria-Christina Sørensen oplyser at de laver automatiske evalueringer i forhold til målgruppen yngre læger efter hvert forløb, gerne Side 4 af 6

5 bruge samme evaluering på læring og studiemiljø i forhold til andre studerende. Mere systematik at kunne sammenligne evalueringer på tværs af sygehusene og ikke kun internt at de har gjort meget ud af, at uddanne de kliniske vejledere. Aage Christensen oplyser at et tilgængeligt evalueringssystem vil kunne gøre noget ved problematikker, som ellers ikke er dokumenterede. Delkonklusion: Aage Christensen konkluderer, at der er mange konkrete ting. Geografiske forhold spiller ind. Der nedsættes en arbejdsgruppe, se nedenfor. Indsatsområde III side 12 og frem Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats. Aage Christensen spørger om, der er centrale ting at sætte fokus på i forhold til strategioplæg. Får vi viden nok om bachelor projekter, lærer vi nok af disse i klinikken. Ville gerne have systematik på dette også for diplomuddannelser. Forskningstilknytning er også væsentlig. Dialog i gruppen: Ulla Mulbjerg oplyser at der er en problemstilling om videndeling. Der foregår mange ting, som man ikke ved noget om. Systematisk opbygning, hvordan finder man de rigtige samarbejdspartnere. Det er meget svært. Der er mange samarbejdspartnere. Forhandler med SDU, mødefora med kommuner og region. SUR kunne være godt sted at drøfte disse ting. at der findes projekt om talentudvikling fra UVM, der ligger erfaringer med beskrivelser af målgruppen de dygtige studerende, nogle skal lære i praksis, nogle mere akademisk. Anette Maagaard oplyser at praksis er opfordret til at komme med problemstillinger, som ønskes belyst i bachelorprojekter. Heidi Have Nielsen oplyser at hun enig med Anette Maagaard, at belysning af problemstillinger fra praksis ikke bliver udnyttet. at talentpleje af de dygtige studerende er vigtig som udviklingsindsats. Aage Christensen oplyser at UC erne udarbejder udviklingskontrakter med ministerier, hvordan udnytter vi dette. Hvilke kompetencer skal der til for, at det kan udnyttes Delkonklusion Aage Christensen opsummerer, hvad er det mere præcist, vi kan gøre noget ved? Hvordan kommer vi videre, får bearbejdet, prioriteret generelt og differentieret? Nyttigt at høre synspunkter, vi skal være meget opmærksomme på flere grupper, være innovative, få andre med. OBS opgaveflytning, der er pres fra sosu-området, kunne disse kompetencer udnyttes på andet niveau. Konklusion: Der nedsættes 3 underarbejdsgrupper en for hvert indsatsområde: På næste møde har arbejdsgruppen her til opgave, at prioritere indsatsområderne. Ende med 3-4 forslag fra hvert indsatsområde. Hvordan kan vi måle om dette virker, lægge en form for proportionalitet ind? Opstille succeskriterier, evaluere og vurdere? Side 5 af 6

6 Tovholderopgaven for underarbejdsgrupperne består i: At samle gruppen, ansvar for at få skrevet oplæg, stille de kritiske spørgsmål til august mødet) Indsatsområde I - Vejen ind til uddannelserne: Tovholder Thorsten Braun Øvrige deltagere: Lisbeth Ebsen-Hansen, Maria-Christina Sørensen, Ulla Mulbjerg, Lene Corydon-Petersen finder person til gruppen meldes til Annette Topholm, en repræsentant fra sosu (Helle Kortsen finder en repræsentant), Annette Lunde Stougaard (HR Rekruttering) Indsatsområde II Bedre og mere praksisnære uddannelser. Tovholder Heidi Have Nielsen Øvrige deltagere: Ulla Mulbjerg, Anette Maagaard, Maria-Christina Sørensen finder en leder som repræsentant, Lene Corydon-Pedersen, sosu (Helle Kortsen finder repræsentant) Annette Topholm, Lisbeth Ebsen-Hansen finder repræsentant, Helle Kortsen. Indsatsområde III Høj kvalitet i uddannelserne gennem en målrettet udviklingsindsats. Tovholder: Anette Maagaard Øvrige deltagere: Lene Corydon-Petersen finder en repræsentant, Vibeke Batting SHS og Joan Christensen SVS tilbydes plads. Mogens Schlüter Sosu repræsentant. Helle Kortsen, tager kontakt til Vibeke Batting og Joan Christensen vedr. gruppe II og III 6) Aftale om konkrete arbejdsopgaver Maria-Christina Sørensen foreslår en fælles ramme for oplæg, ensartethed. Helle Kortsen udarbejder denne ramme som sendes ud efterfølgende til arbejdsgruppen. Kommissorium er overordnet ramme. Rammerne kan fx indeholde: Beskrivelse af praksis i dag. Beskrivelse af indsatsområder og deres underpunkter. Kreativ Fase, mulighed for rammefrihed til efter 1. møde. August- mødet Skriftligt eller mundtligt indspil med foreløbig afrapportering på august mødet. Sparring i denne gruppe på 1. udkast, herefter færdigbearbejdes oplæggene pr. indsatsområde og sammenskrives til SUR til oktober mødet. 7) Fremtidige møder onsdag 26. august kl inkl. frokost onsdag 23. september 2009 kl inkl. frokost Begge møder afholdes i Regionshuset i Vejle. Underarbejdsgrupperne fastsætter selv mødetidspunkter, tovholderen for hver gruppe har ansvar herfor samt for, at der foreligger materiale til mødet den 26.august ) Eventuelt Intet Referent: Annette Topholm Side 6 af 6