Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt for 2003 med sigtelinier til 2006

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt for 2003 med sigtelinier til Indledning. Resultatkontrakten indeholder en række krav til styrelsens resultater, herunder til sagsbehandlingstid, kvalitet og produktivitet. Resultatkontrakten indgås for 2003 men indeholder sigteliner frem til Det betyder, at resultatkontrakten skal tages op til drøftelse og forhandling hvert år., 2. Opgaver Arbejdsskadestyrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader, dvs. om ulykker, kortvarig skadelig påvirkning, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Sagsbehandlingen i arbejdsskadesager omfatter en vurdering af, om anmeldelserne i forhold til loven kan anerkendes, eller om de skal afvises. Herudover tilkendes der i de anerkendte sager, hvor forudsætningerne er til stede, erstatning for mén og/eller erhvervsevnetab. Ud over arbejdsskadesager behandler styrelsen sager efter en række andre erstatningsordninger. Det drejer sig bl.a. om værnepligtige, om erstatning til besættelsestidens ofre, uddannelsessøgende og visse grønlandske sager m.v. Styrelsen afgiver endelig vejledende udtalelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade 66 og lov om erstatningsansvar 10 (P-sager). Disse udtalelser anvendes i sager om erstatningsansvar og i sager om ulykkesforsikring for personskade uden for arbejdsskadeområdet. Anmodningerne kommer fra advokater, forsikringsselskaber, nævnet for erstatning til voldsofre, ankenævnet for forsikring m.fl. Endvidere deltager Arbejdsskadestyrelsen i betjeningen af ministeren, herunder primært i spørgsmål vedrørende styrelsens opgaver. Arbejdsskadestyrelsen anvender kvalitetsmodellen for den offentlige sektor som ledelsesinstrument (excellencemodellen). Modellen tager udgangspunkt i indsatssiden, der vurderes ud fra områderne lederskab, politik og strategi, personaleledelse, partnerskab og ressourcer samt arbejdsprocesser. Med udgangspunkt i indsatsen vurderes resultaterne i relation til medarbejderresultater, brugerresultater, samfundsresultater samt de konkret opnåede resultater - nøgleresultater. Arbejdsskadestyrelsen har i de seneste år opbygget resultatkontrakten udfra kvalitetsmodellen. Den efterfølgende evaluering af resultaterne i virksomhedsregnskabet, er ligeledes blevet foretaget udfra modellen. Arbejdsskadestyrelsen har i 2003 valgt ikke at udarbejde resultatkontrakten efter kvalitetsmodellen men anvender i stedet s model for resultatkontrakter.

2 3. Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Vi skal vejlede borgerne og afgøre arbejdsskadesager I direkte forlængelse af styrelsens opgaver har styrelsen valgt, at fokusere på styrelsens service overfor borgere, der har været udsat for en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsens vision Visionen er - Vi vil arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdet - Vi vil inddrage borgerne i behandlingen af deres sager - Vi vil skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne Visionen skal understrege, at Styrelsen arbejder med borgeren i centrum og at arbejdet skal være en del af en større indsats over for de mennesker, der er kommet til skade på arbejdet. Styrelsen ønsker samtidig, at borgerne mere aktivt inddrages i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig for den enkelte. Arbejdsskadestyrelsen har gennem det seneste år arbejdet på at tilrettelægge sagsbehandlingen på en ny måde, der i højere grad kan understøtte styrelsens ønske om at skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne. Dette har resulteret i en omfattende organisationsændring i styrelsen i februar 2002, hvor arbejdet er blevet organiseret i team fordelt på to regioner, henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark. Styrelsen samarbejdspartnere har på dialogmøder efterlyst et tættere samarbejde. Den nye måde at tilrettelægge arbejdet på, er en del af styrelsens bestræbelser på at imødekomme disse ønsker. Styrelsen forventer, at arbejdet i team vil udvikle det regionale samarbejde med myndigheder, foreninger, virksomheder, hospitaler med videre. Herved opnår styrelsen dialog med netop de personer, der har lokalt kendskab til den konkrete sag og de konkrete forhold. På den måde kan styrelsen og interessenterne drage fordel af hinandens viden og samarbejde om at forbedre forholdene for de arbejdsskadede. Det kan handle om spørgsmål om forebyggelse af skader og effektivisering af processer i sagsbehandlingen. Styrelsen kan herudover se, at arbejdet i team medfører øget kvalitet og produktivitet i sagsbehandlingen, fordi arbejdsformen betyder, at hvert team har fået mulighed for at tilrettelægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde. Alle opgaver i tilknytning til sagerne løses i teamet, hvilket medfører en optimal koordinering. Arbejdet i team sikrer en højere grad af vidensdeling mellem medarbejdere og en mere optimal udnyttelse af den enkeltes ressourcer, eventuelt gennem specialiseringer i teamet. 4. Arbejdsskadestyrelsens centrale mål i kontrakten I kontrakten for perioden var et af de primære mål, at gennemføre en markant nedsættelse af sagsbehandlingstiden for både arbejdsskadesager og P-sager. Dette resultatkrav fastholdes i denne kontrakt. Herudover skal kontrakten for 2003 med sigtelinier frem til 2006 sikre, at borgerne sættes mere i centrum. Dette skal bl.a. ske ved, at styrelsen i perioden skal arbejde for, at inddrage borgeren aktivt i sagsbehandlingen. Der er indført frit lægevalg. Den digitale forvaltning skal vi- 2

3 dere udvikles således, at borgerne får mulighed for løbende at følge sagsbehandlingen. For at måle styrelsens resultater af brugerservice anvendes brugerundersøgelser. Samtidig skal styrelsen i kontraktperioden, udvikle et tættere samarbejde med kommunerne med henblik på at bidrage til en tættere sammenhæng mellem styrelsens arbejde med en arbejdsskadesag og den samtidige indsats i kommunerne i forhold til at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet (arbejdsfastholdelse, vejledning og andre indsatser i relation til det rummelige arbejdsmarked). Styrelsen skal endvidere arbejde for at styrke forskningen indenfor arbejdsskaderelaterede områder samt udbygge samarbejdet med de institutioner som findes indenfor området herunder Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet, De arbejdsmedicinske klinikker m.fl. Herudover vil styrelsen fortsat arbejde på at udvikle og fastholde en åben dialog med styrelsens interessenter både gennem halvårlige møder med repræsentanter for samtlige interessenter og gennem interessentundersøgelser i form af dialogmøder. Endelig vil styrelsen deltage aktivt i etableringen af enhedsorganisationen og i etableringen af shared service indenfor s område. For at leve op til kravene i kontrakten vil styrelsen i perioden fortsætte arbejdet med at udvikle medarbejdere og ledelse både fagligt og personligt via planlagte kurser i ledelses- og medarbejderudvikling. Samtidig ønsker styrelsen fortsat at være på forkant med udviklingen indenfor IT området. Der forventes således i perioden, at ske en fuldstændig overgang til digitaliseret forvaltning for arbejdsskadesager i form af elektronisk sagsbehandling af alle sager, elektronisk anmeldeblanket, elektronisk udveksling af dokumenter med styrelsens interessenter samt et elektronisk sagsstøttesystem som guider sagsbehandleren igennem sagsbehandlingsprocessen. Arbejdsskadestyrelsen har indgået et samarbejde med Finansministeriets Task Force om udbygning af elektronisk kommunikation og etablering af IT servicefællesskaber. Der er i kontraktperioden skaffet økonomiske midler til realisering heraf. 5. Kontraktens indhold De resultatkrav som specifikt er omfattet af kontrakten med er opstillet i bilag 1 og hvem der er ansvarlig for målingerne er opført i bilag 2. Kontrakten er i henhold til s retningslinier opdelt i effekter og resultater, brug af ressourcer og i intern udvikling. Da målopfyldelsen i denne kontrakt anvendes direkte i vurderingen af målopfyldelsen i styrelsens interne kontrakter, er der for hvert resultatkrav opstillet et antal maksimalt opnåelige point. Disse point afspejler samtidig styrelsens og s prioritering af de forskellige elementer i kontrakten. I denne kontrakt kan der tildeles i alt point. Resultater (sagsbehandlingstid og kvalitet) kan maksimalt tildeles 505 point, brug af ressourcer (IT-strategi, shared service, produktivitet og regionalt samarbejde) 190 point og intern udvikling (interessentundersøgelse, brugerundersøgelse, medarbejderundersøgelse, forskning, arbejdsskadereformen, lederudvikling og ministerbetjening) 305 point. 3

4 6. Ansvars- og kompetenceforhold. Denne kontrakt ændrer ikke ved det sædvanlige ministeransvar eller kompetencefordelingen mellem og Arbejdsskadestyrelsen. Men med kontrakten opstilles en række krav til styrelsen (resultatkrav) og særlige vilkår, som danner grundlaget for samarbejdet mellem og Arbejdsskadestyrelsen. Særligt vedrørende ministerbetjening, lovforberedende arbejde m.v. fastholdes den nuværende arbejdsdeling mellem Arbejdsskadestyrelsen og departementet. Denne arbejdsdeling indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen har det departementale ansvar og den departementale kompetence inden for arbejdsskadelovgivningen. Det er således styrelsen, der udfører det lovforberedende arbejde, varetager ministerbetjening, betjening af Folketinget o.lign. samt besvarer breve m.v. på s vegne, når det drejer sig om områder, der ligger inden for arbejdsskadelovgivningens ressort. 7. Ikrafttræden, resultatvurdering og revision Genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted, såfremt der sker væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå kontrakten hviler, herunder specielt ændringer i Arbejdsskadestyrelsens lovgrundlag herunder den forventede arbejdsskadereform. Resultatkontrakten gælder for den fireårige periode 2003 til 2006, således at resultatkravene for år 2003 er bindende, mens resultatkravene for de efterfølgende år er sigtepunkter for indsatsen. Resultatkontrakten fornys hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny fireårsperiode, samtidig med at resultatkravene justeres under hensyn til opnåede resultater og ændringer i prioriteringer og ressourcerammer. Årets resultater afrapporteres i virksomhedsregnskabet i det efterfølgende år. Der skal i forbindelse med indsendelsen af udkast til ny resultatkontrakt for det kommende år vedlægges en status for målopfyldelsen i kontrakten for indeværende år. I tilfælde af underopfyldelse af resultatkontraktens krav skal der i forbindelse med rapporteringen gives en fyldestgørende redegørelse for årsagerne til underopfyldelsen og en anvisning af en handlingsplan for at forbedre resultaterne. København, den For Arbejdsskadestyrelsen For... 4

5 Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens resultatkontrakt med for 2003 Implementeringen af den forventede arbejdsskadereform vil sandsynligvis få en væsentlig indflydelse på styrelsens opfyldelse af resultatkravene. Da reformens endelige udformning ikke kendes er der dog ikke taget højde for konsekvenserne af reformen i denne kontrakt. Resultatkravene må justeres når reformens endelige udformning kendes. EFFEKTER OG RESULTATER 1. Sagsbehandlingstid U-sager Resultatkrav: Sagsbehandlingstiden skal i perioden reduceres med 25 procent. Målopfyldelsen forudsætter uændret sammensætning af afgørelser på kendelsestyper set i forhold til sammensætningen i Kravet retter sig mod en samlet målopfyldelse i Det betyder, at både kravene og målopfyldelsen i de mellemliggende år udelukkende er mellemresultater der internt anvendes strategisk til fastsættelse af den nødvendige indsats. Styrelsen er således ikke forpligtiget til at opfylde kravet i de mellemliggende år, men vil naturligvis i kontrakten blive pointmæssigt vurderet for de enkelte år. For at opfylde kravet til sagsbehandlingstiden er der iværksat en række initiativer som samlet forventes at gøre en opfyldelse af resultatkravet i 2004 realistisk. Primært forventes ændringen i styrelsens struktur (februar 2002), herunder bl.a. ændringen fra kontorer til delvist selvstyrende teams og enheder, at være den største drivkraft til opfyldelse af kravet. Der er således i efteråret 2002 registreret en betydelig forbedring af bl.a. sagsbehandlingstiden. Isoleret set var sagsbehandlingstiden i november måned dage for U-sager, 221 dage for E-sager og 250 dage for P-sager. Til sammenligning var sagsbehandlingstiden i juni dage for U-sager, 264 dage for E-sager og 295 dage for P-sager. For årene 2005 og 2006 er der ikke opstillet yderligere krav til en forbedring af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at det ikke er realistisk af forbedre sagsbehandlingstiden yderligere uden tilførsel af flere ressourcer. Dette er der lagt op til i en kommende arbejdsskadereform. Når en ny arbejdsskadereform træder i kraft revideres sigtepunkterne for sagsbehandlingstiden i ulykkessager. Ulykker Sigtepunkter 240 dage 224 dage 208 dage 192 dage 192 dage 192 dage Resultater *) 244 dage 224 dage *) Ultimo året (Vægter 80 point) 5

6 2. Sagsbehandlingstid E-sager Resultatkrav: Sagsbehandlingstiden skal i perioden reduceres med 25 procent. Målopfyldelsen forudsætter uændret sammensætning af afgørelser på kendelsestyper set i forhold til sammensætningen i Kravet retter sig mod en samlet målopfyldelse i For yderligere oplysninger se bemærkningerne til resultatkrav nr. 1. For årene 2005 og 2006 er der ikke opstillet yderligere krav til en forbedring af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at det ikke er realistisk af forbedre sagsbehandlingstiden yderligere uden tilførsel af flere ressourcer. Når en ny arbejdsskadereform træder i kraft revideres sigtepunkterne for sagsbehandlingstiden i erhvervssygdomssager. E-sager Sigtepunkter 205 dage 192 dage 178 dage 164 dage 164 dage 164 dage Resultater *) 202 dage 209 dage *) Ultimo året (Vægter 80 point) 3. Sagsbehandlingstid P-sager Resultatkrav: Sagsbehandlingstiden for P-sager skal i perioden reduceres med 25 procent. Målopfyldelsen forudsætter uændret sammensætning af antal afgørelser pr. sag set i forhold til sammensætningen i Kravet retter sig mod en samlet målopfyldelse i For yderligere oplysninger se bemærkningerne til resultatkrav nr. 1. For årene 2005 og 2006 er der ikke opstillet yderligere krav til en forbedring af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at det ikke er realistisk af forbedre sagsbehandlingstiden yderligere uden tilførsel af flere ressourcer gennem forhøjelse af taksterne for behandlingen af sagerne. P-sager Sigtepunkter 288 dage 269 dage 249 dage 230 dage 230 dage 230 dage Resultater *) 287 dage 231 dage *) Ultimo året (Vægter 80 point) 4. Sagsbehandlingstid i forbindelse med revisioner af A-sager Resultatkrav: Sagsbehandlingstiden for revisioner af sager skal i perioden reduceres med 25%. Revisioner af A-sager Sigtepunkter dage 246 dage 228 dage 211 dage Resultater 270 dage 6

7 Resultatkravet omfatter som nævnt kun revisioner af arbejdsskadesager. Det er styrelsens intention også at reducere sagsbehandlingstiden for genoptagelser af sager med 25% i perioden Styrelsens datagrundlag for opgørelsen af sagsbehandlingstiden for sager om genoptagelser af sager er imidlertid endnu ikke tilfredsstillende. Der er derfor ikke grundlag for at opstille et resultatkrav for genoptagelser af sager endnu. Sagsbehandlingstid for sager om genoptagelser vil blive medtaget i kontrakten for (Vægter 80 point) 5. Kvalitetsmåling A-sager Resultatkrav: Kvalitetstallet har i 2002 nået et punkt hvor en yderligere forbedring vil koste forholdsmæssigt for mange ressourcer. Målet for 2003 og perioden frem til 2006 er derfor et kvalitetstal på 85%. Resultatkravet var 82% for Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 500 sager. Det er helt centralt for styrelsen at kvaliteten i sagsbehandlingen er meget høj. Det er samtidig styrelsens opfattelse, at et kvalitetstal på 85% for A-sager og 90% for P-sager er meget høje kvalitetstal, som vil tilfredsstille både styrelsen og styrelsens interessenter. Da det samtidig bliver fortsat sværere, at forbedre et kvalitetstal som ligger så højt som det forventes at gøre i 2003, har styrelsen valgt at sikre at kvaliteten fastholdes på det høje niveau i perioden efter 2003 frem for at kaste yderligere ressourcer ind for at forbedre den. Disse ressourcer vil i stedet blive anvendt på at forbedre sagsbehandlingstiden m.v. Der vil dog fortsat blive arbejdet på at forbedre kvaliteten på udvalgte områder, herunder hvad angår det lægelige område. A-sager Målkrav 81% 82% 85% 85% 85% 85% Resultat 82% 88% (Vægter 80 point) 6. Kvalitetsmåling P-sager Resultatkrav: Kvalitetstallet har i 2002 nået et punkt hvor en yderligere forbedring vil koste forholdsmæssigt for mange ressourcer. Målet for 2003 og perioden frem til 2006 er derfor et kvalitetstal på 90%. Resultatkravet var 88% for Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 100 sager. For yderligere bemærkninger henvises til krav nr. 5. P-sager Målkrav 87% 88% 90% 90% 90% 90% Resultat 87% 89% (Vægter 80 point) 7

8 7. Omgørelsesprocent for arbejdsskadesager I 2003 er det målet, at højst 1,2% af styrelsens afgørelser (samtlige afgørelser) bliver omgjort af Den Sociale Ankestyrelse. Kravet var 1,5% i kontrakten for Målet er inden 2006 at komme under 1%. Målopfyldelsen i 2002 var 0,9%. Remonstrationsretten blev indført i Der findes derfor ikke sammenlignelige tal for tidligere år. Omgørelsesprocenten er en indikator på styrelsens faglige niveau og kvalitet. Det er styrelsens ambition at levere høj faglig kvalitet. Dette målkrav skal ses i sammenhæng med målkravet til kvalitet under punkt 6. En forventet effekt af det høje ambitionsniveau er fortsat at styrke borgernes og interessenternes opfattelse af, at styrelsen er en kompetent og troværdig organisation, som træffer juridisk korrekte afgørelser. Borgernes og interessenternes vurderinger af styrelsen stilles der mål for under punkt 12 og 13. (Vægter 25 point) BRUG AF RESSOURCER Arbejdsskadestyrelsen forventer i 2003 at modtage og behandle ca sager. Det drejer sig om ca nye arbejdsskadesager, ca revisioner og genoptagelser af arbejdsskadesager og ca P-sager. Herudover forventer styrelsen at modtage ca ekspeditionssager (anmeldelser af arbejdsskadesager som videresendes til behandling i selskaberne) Til behandlingen af disse sager forventer Arbejdsskadestyrelsen, jævnfør nedenstående skema, i 2003 at anvende i alt 164,5 mill. kr. Budgetterede udgifter på FL 2003 opdelt på hovedformål U-sager 50,5 49,5 48,5 47,5 E-sager 34,7 34,0 33,3 32,7 P-sager 21,0 20,6 20,2 19,8 Andre udadrettede funktioner 6,3 6,2 6,1 6,0 Hjælpefunktioner 19,2 18,8 18,4 18,0 Generel ledelse og administration 32,8 32,1 31,5 30,9 I alt 164,5 161,2 158,0 154,9 Procentvis forventes de budgetterede udgifter for 2003 at fordele sig således: 8

9 Generel ledelse og administration 20% U-sager 30% Hjælpefunktioner 12% Andre udadrettede funktioner 4% P-sager 13% E-sager 21% Generel ledelse og administration er en opsamling af udgiftsposter, der omfatter ledelsen, Personale og Budgetenheden, Enheden for Controlling, Statistik, Benchmarking og Forskning samt en række støttefunktioner. Støttefunktionerne omfatter betjente, poståbning, arkiv, telefonstue, kopicentralen m.v. Hjælpefunktioner omfatter styrelsens IT-enhed og andre udadrettede funktioner omfatter styrelsens politiske og internationale enhed. Sigtelinier Arbejdsskadestyrelsen har den målsætning for 2003, at der skal ske en opgørelse af enhedsomkostninger for de enkelte aktiviteter i styrelsen. Disse opgørelser skal anvendes til belysning af udgifter og indtægter på de enkelte hovedformål og aktiviteter. Styrelsen vil i det kommende år flytte konteringen af udgifter til funktioner som ikke direkte har noget med generel ledelse og administration at gøre, ud på de enkelte hovedformål. Dette vil gøre tallene for generel ledelse og administration mere sammenlignelige med opgørelser fra andre styrelser. 8. IT- Strategi Resultatkrav: I samarbejde med Finansministeriets Task Force og i overensstemmelse med koncernens IT-strategi, vil styrelsen udvikle den interne digitale forvaltning til også at omfatte ekstern digital forvaltning og etablere elektroniske servicefællesskaber, hvor myndigheder kan gøre brug af de samme data i forskellige sammenhænge på arbejdsskadeområdet. Konkret vil styrelsen i løbet af 2003 etablere et edb-baseret advis-system med kommunerne, hvorved det bliver muligt at informere hinanden hurtigt og systematisk om oplysninger, der er af interesse for den anden myndigheds sagsbehandling. Herved opnås primært besparelser for kommunerne, ikke mindst afledede besparelser, idet sygedagpengeperioden i en række tilfælde kan forkortes pga. den hurtigere og mere systematiske information fra Arbejdsskadestyrelsen. For Arbejdsskadestyrelsen vil sagsbehandlingstiden og ressourceforbruget kunne nedsættes, men omfanget heraf vil tidligst kunne estimeres ultimo

10 Styrelsen har i samarbejde med Arbejdstilsynet udviklet et elektronisk system til anmeldelse af arbejdsskader, EASY. Styrelsen varetager formandskabet i koordinationsgruppen og varetager leverandørkontrakterne. Løsningen gøres fra 1. februar 2003 tilgængelig for alle, der har pligt til at anmelde arbejdsskader (virksomheder og læger) og fra ultimo 2003 også tilgængelig for alle, der har ret til at anmelde arbejdsskader (tilskadekomne selv eller 3. part). Når løsningen er fuldt implementeret i alle virksomheder og hos alle læger hvilket forventes at ske i løbet af 3-4 år, forventes der et reduceret personaleforbrug og lavere sagsbehandlingstider. Dette skyldes dels, at der spares personaleressourcer i forbindelse med sagsoprettelsen, og dels (primært) at EASY giver mulighed for elektronisk indhentning af supplerende oplysninger direkte i forbindelse med anmeldelsen.. Sigtelinier indtil 2006 Udvikling og implementering af nyt sagsstøttesystem Styrelsen har udviklet et digitalt sagsbehandlingssystem, Image. Dette system har medført, at alle nye sager i dag kun oprettes og behandles digitalt. Systemet har medført effektiviseringer i form af procesoptimeringer med kortere sagsbehandlingstid til følge, ligesom det har frigivet ressourcer fra administrative til sagsbehandlende opgaver. Det vil være muligt at få endnu flere effektiviseringsgevinster ved at omlægge det nuværende talbaserede sagsbehandlingsystem til et grafisk baseret system bygget op over sagsflow og med støttefunktioner. Sigtelinien indeholder tre hovedelementer: konvertering af eksisterende filer nyt styresystem nyt sagsbehandlingssystem Udvikling og implementering af borgerselvbetjeningsværktøjer Styrelsen ønsker at styrke og udbygge en hurtig og effektiv digital dialog med borgerne og omverdenen i øvrigt, ligesom det er styrelsens erklærede mål at have den størst mulige åbenhed overfor borgerne i behandlingen af deres sager. Dette mål fremgår af styrelsens vision om at inddrage borgerne i behandlingen af deres sager. Et eksempel på realiseringen af dette mål er, at borgerne i dag frit kan vælge hvilken speciallæge, de skal at undersøges af, når styrelsen ønsker en speciallægeerklæring til brug for sagsbehandlingen. Sigtelinierne for borgerselvbetjeningsværktøjer indeholder to elementer: adgang til at se status (aktoversigt) på egen sag adgang til at se, læse og udprinte akter fra egen sag Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 60point) 9. Shared service Resultatkrav: Styrelsens skal i 2003 bidrage aktivt til etableringen af shared service i. Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 30 point) 10

11 10. Produktivitet Resultatkrav: Kravet til produktivitet målt som afsluttede standardsager (det samlede antal A-sager og P-sager ganget med deres sagsvægte) pr årsværk (samlede antal årsværk anvendt i styrelsen) er: Målkrav Resultat/dage 219 *) *) Tallet for 2002 foreligger ikke endnu. For at opfylde kravet til produktiviteten er der iværksat en række initiativer som samlet forventes at gøre en opfyldelse af resultatkravet i 2003 realistisk. Primært forventes ændringen i styrelsens struktur (februar 2002), herunder bl.a. ændringen fra kontorer til delvist selvstyrende teams og enheder, at være den største drivkraft til opfyldelse af kravet. Der er således i efteråret 2002 registreret en betydelig forbedring af bl.a. produktiviteten, der samlet betyder, at styrelsen forventer at opfylde resultatkravet på 220 afsluttede standardsager pr. årsværk i Kravet til produktivitet skal ses i sammenhæng med kravet til sagsbehandlingstid. Sammenlagt sikrer disse to en hurtigere afvikling af alle sager og sagstyper. (Vægter 70 point) 11. Regionalt samarbejde Resultatkrav: I løbet af 2003 startes 9 projekter om regionalt samarbejde fordelt på hele landet. Projekterne drejer sig om samarbejde med regionale interessenter. I første omgang de arbejdsmedicinske klinikker. Styrelsen har igennem en årrække haft møder med de arbejdsmedicinske klinikker, med det formål at forbedre og koordinere samarbejdet og hente inspiration til revision af erhvervssygdomsfortegnelsen. Møderne har de seneste år vist, at der med fordel kunne samarbejdes og koordineres på et mere lokalt niveau. De regionale samarbejdsprojekter er en udløber heraf. Resultatkravet er opfyldt hvis alle 9 projekter iværksættes i Sigtelinier I takt med at Arbejdstilsynets nye fire kredse bliver etableret, vil styrelsen tage initiativ til etableringen af et samarbejde med disse. Styrelsen ønsker at stille sit statistiske og på anden måde lokale kendskab til rådighed for Arbejdsstilsynet, til brug for det forebyggende arbejde. Styrelsen har etableret et samarbejde med kommunerne, og vil som nævnt under indsatsen på ITområdet iværksætte et advis-system. I perioden vil styrelsen herudover - i samarbejde med kommuner - undersøge hvordan sagsbehandlingen i de to instanser kan koordineres med henblik på at sikre en samlet hurtigere behandling af borgerens sag, en mindskelse af bureaukratiet i forhold til borgeren, samt en samlet løsning der sigter mod at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet. Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægter 30 point) 11

12 INTERN UDVIKLING 12. Interessentundersøgelse Resultatkrav: Der gennemføres årligt dialogmøder med styrelsens interessenter. Dialogmøder: Dialogmøderne fungerer som interessentundersøgelser. På møderne kan styrelsen få en fornemmelse af, hvordan de forskellige interessentgrupper opfatter os, det vil sige en temperaturmåling. Hovedsigtet med møderne er at lytte til interessenternes ris og ros og efterfølgende eventuelt foretage ændringer, hvor det er muligt og rimeligt. Dialogen sikrer, at styrelsen får lejlighed til at forklare sig, informere om praksisændringer og lignende. De eksterne deltagere har mulighed for selv at fremsætte ønsker til dagsordenen. Der bliver udarbejdet en handlingsplan til opfølgning på møderne. Ved den seneste runde dialogmøder blev der afholdt i alt 5 dialogmøder:! 1 møde med de største forsikringsselskaber og AES.! 1 møde med "de tunge" lønmodtagerorganisationer, blandt andet SID, Dansk Metal, NNF og KAD, (der dog ikke kunne deltage i 2002).! 1 møde med andre lønmodtagerorganisationer det er for eksempel HK, Dansk Sygeplejeråd og FOA.! 1 møde med arbejdsskadeforeninger, det vil sige Landsforeningen for Arbejdsskadede og et antal lokale arbejdsskadeforeninger. Andre interesseorganisationer bliver også inviteret. På mødet i 2002 deltog Fuld Valuta for første gang.! 1 møde med advokater, der har særlig erfaring med konkrete arbejdsskadesager: Mødet med advokater blev afholdt for første gang i Følgegruppemøder: For at styrke samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen og vores vigtigste interessenter/samarbejdspartnere blev der i 1999 etableret en A-følgegruppe. Helt overordnet skal følgegruppen sikre, at styrelsens arbejde og udvikling sker i samspil med omverdenen og den generelle samfundsudvikling. Gruppen holder fast møde 2 gange årligt. Der aftales opfølgning med interessenterne. Efter afholdelse af møderne samles erfaringerne op og indarbejdes i styrelsens handlingsplan. Deltagere: Følgende institutioner og organisationer er repræsenteret i A-følgegruppen: AES, Forsikring og Pension, LO, DA, KL,FTF og Økonomistyrelsen. Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 30 point) 13. Brugerundersøgelse Resultatkrav: I 2003 gennemføres brugerundersøgelser efter nyt koncept der også omfatter forsikringsselskaber (A- og P-sager) og advokater (gælder kun P-sager). Undersøgelsen foregår efter et spørgeskema. Både på A- og P-området bliver bruger- og interessentundersøgelserne koblet med kvalitetsmålingerne, det vil sige at styrelsen spørger brugerne og interessenterne om tilfredsheden i de samme 12

13 sager, som styrelsen kvalitetsmåler. På A-området bliver koblingen foretaget på den enkelte sag, hvorimod der på P-området bliver foretaget en mere generel kobling. På A-området bliver der sendt spørgebrev ud til 500 tilskadekomne, der har modtaget en afgørelse 1-2 måneder forud for udsendelsen af spørgeskemaet. Et tilsvarende antal breve bliver med enkelte undtagelser sendt til de forsikringsselskaber, som optræder i sagerne. Årsagen til, at der ikke i fuldt omfang sendes spørgeskemaer ud til selskaberne er, at et enkelt selskab og AES optræder i forholdsvis mange sager, hvorfor selskabet og AES kun bliver spurgt om tilfredsheden i sager, hvor der er truffet afgørelse om positiv erstatning. På P-området bliver der kvalitetsmålt på 100 sager, men der bliver kun sendt spørgeskema ud til de tilskadekomne, der ikke er repræsenteret ved advokat. Antallet kan således variere fra undersøgelse til undersøgelse. For forsikringsselskaberne og advokaternes vedkommende bliver der sendt spørgeskema ud til de selskaber og de advokater, der i den givne periode har anmodet om en udtalelse. Socialforskningsinstituttet bearbejder materialet, hvorefter styrelsen på baggrund af talmaterialet udarbejder rapporter over hovedresultaterne. Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 30 point) 14. Medarbejderundersøgelse Resultatkrav: Tilfredshedstallet blev i 2001 målt til 71. Der gennemføres en medarbejderundersøgelse mindst hvert andet år. Fra 2001 til undersøgelsen i 2003 skal medarbejdertilfredsheden forbedres med 2 procentpoint. Udover at gennemføre medarbejderundersøgelser måler styrelsen årligt tallet for det sociale indeks. Målingen foregår på SU, hvor ledelsen og medarbejderne i fællesskab vurderer hvad styrelsen gør på en række sociale parametre. Måltallet blev i og i Styrelsen overvejer at indføre det som et resultatkrav i fremtidige kontrakter. Vægt 25 point 15. Fællesprojekter på ministerområdet Resultatkrav: A: Forskningsprojektet om forebyggelse af afledte konsekvenser af arbejdsskader, som SFI udfører for ASK fortsætter i 2003: Fase 1. der vedrører en socioøkonomisk beskrivelse af de tilskadekomne vil være dokumenteret i Fase 2. om de arbejds- og velfærdsmæssige konsekvenser af arbejdsskader på kort og længere sigt vil være færdig analyseret, men ikke dokumenteret og formidlet i Resultater fra projektet vil bl.a. indgå i det arbejde der udføres af den fælles projektgruppe om reducering af sygefravær. 13

14 B: Der gennemføres i 2003 et pilotprojekt med Arbejdstilsynet om forebyggelsespotientialet i sager om arbejdsbetingede hudlidelser. Projektet omfatter en gennemgang og vurdering af ca. 300 af styrelsens arbejdsskadesager. Projektet forventes afsluttet ultimo august 2003 med en rapport. C: ASK leverer projektforslag til arbejde med forslag der kan reducere sygefraværet på de danske arbejdspladser. ASK deltager desuden i det generelle forarbejde med ideer og analyser. Arbejdet udføres og leveres så det vil kunne anvendes i det debatoplæg, der er projektets umiddelbare formål. s forventer at præsentere debatoplægget i løbet af foråret. D: Fællesstatistikken mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen vil i 2003 blive udviklet ved at den talmæssige statistik vil blive suppleret med en dyberegående analyse af en af de prioriterede indsatser på arbejdsmiljøområdet. Det er aftalt, at temaet bliver arbejdsskadens alvor. Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 45point) 16. Arbejdsskadereform Resultatkrav: Kravet er, at styrelsen selvstændigt bidrager i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget der udmønter regeringens arbejdsskadereform. Det vil sige, at styrelsen bl.a. udarbejder svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg m.v. Når arbejdsskadereformen bliver vedtaget i Folketingen er kravet, at styrelsen udarbejder vejledninger og bekendtgørelser m.v. så disse foreligger senest 1 måned før forventet ikrafttrædelse for reformen den 1. januar Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (vægtning 100 point) 17. Lederudvikling Resultatkrav: Der gennemføres en årlig lederevaluering af styrelsens chefer og souschefer. Den gennemsnitlige vurdering for 2002 skal forbedres med 2 procent i Sigtelinierne for den gennemsnitlige lederevaluering er en forbedring på 2 procent om året i perioden Formålet med lederevalueringen er at få et udgangspunkt for det løbende arbejde med udviklingen af ledelsen. Effekten af bedre ledelse giver sig udslag i bedre opfyldelse af styrelsens mål. Effekten af forbedret ledelse kan ikke isoleret måles i forhold til styrelsens øvrige målopfyldelse, men en indikator på det er opfyldelsen af kravet om en løbende bedre evaluering fra medarbejderne. På baggrund af evalueringen aftales der ved de efterfølgende LUS og MUS-samtaler personlige indsatsområder for den enkelte. Lederevalueringen indgår som punkt i den enkelte chef- og souschefskontrakt. Den samlede ledelsesgruppe arbejder med fælles ledelsesudvikling, herunder teamledelse, ved 3 årlige seminarer 14

15 (vægtning 25 point) 18. Ministerbetjening Resultatkrav: Ministerbetjeningen skal ske efter de gældende retningslinier udstukket af. Dette gælder hvad angår overholdelse af afleveringsfrister og kvaliteten af styrelsens bidrag. Der skal være en 100 procents overholdelse af departementets frister for besvarelse af borgerbreve. Punktet vurderes af efter redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. (Vægtning 50 point) Hvordan måles de enkelte resultatkrav i kontrakten Bilag 2 Hvordan bedømmes målopfyldelsen Hvem foretager bedømmelsen 1. Sagsbehandlingstid U-sager Arbejdsskadestyrelsen måler sagsbehandlingstiden (statistik) 2. Sagsbehandlingstid E-sager Arbejdsskadestyrelsen måler sagsbehandlingstiden (statistik) 3. Sagsbehandlingstid P-sager Arbejdsskadestyrelsen måler sagsbehandlingstiden (statistik) 4. Sagsbehandlingstid Revisioner af Arbejdsskadestyrelsen måler sagsbehandlingstiden A-sager (statistik) 5. Kvalitetsmåling A-sager Arbejdsskadestyrelsen foretager kvalitetsmåling 6. Kvalitetsmåling P-sager Arbejdsskadestyrelsen foretager kvalitetsmåling 7. Omgørelsesprocent A-sager Arbejdsskadestyrelsen foretager målingen 8. IT-strategi Arbejdsskadestyrelsen redegør for implementeringen af IT strategien 9. Shared service Arbejdsskadestyrelsen udarbejder et oplæg Bskæftigelsesministeriet 10. Produktiviteten Arbejdsskadestyrelsen måler produktiviteten 11. Regionalt samarbejde Arbejdsskadestyrelsen udarbejder et oplæg 12. Interessentundersøgelser Punktet vurderes efter oplæg fra Arbejdsskadestyrelsen 13. Brugerundersøgelser Arbejdsskadestyrelsen måler brugertilfredsheden 14. Medarbejderundersøgelser Arbejdsskadestyrelsen måler medarbejdertilfredsheden 15. Fællesprojekter på ministerområdet Arbejdsskadestyrelsen redegør for forskningsarbejdet 16. Arbejdsskadereform Arbejdsskadestyrelsen redegør for arbejdet i forbindelse med reformen 17. Lederudvikling Arbejdsskadestyrelsen udarbejder en redegørelse 18. Ministerbetjening Arbejdsskadestyrelsen udarbejder en redegørelse 15