Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2004

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2004 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE: BERETNING ARBEJDSSKADESTYRELSENS OPGAVER VURDERING AF REGNSKABSRESULTATET FOR VURDERING AF DE FINANSIELLE OG FAGLIGE RESULTATER I FORVENTNINGERNE TIL DE FAGLIGE RESULTATER I DE KOMMENDE ÅR OVERSIGT OVER STYRELSENS HOVEDKONTI PÅ FINANSLOVEN MÅLRAPPORTERING ANALYSE AF MÅLOPFYLDELSEN FOR UDVALGTE MÅL SAMT IKKE OPFYLDTE MÅL GENNEMGANG AF RESSOURCEFORBRUGET FOR RESULTATKRAVENE REGNSKAB FOR DRIFTSREGNSKAB FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN (STATSVIRKSOMHED) BEVILLINGSAFREGNING FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN (STATSVIRKSOMHED) GEBYRREGNSKAB TILSKUDSREGNSKAB PERSONALEREGNSKAB FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING FREMLÆGGELSE PÅTEGNING BILAG REGNSKABSMÆSSIG FORKLARING FOR 2004 FOR ARBEJDSSKADESTYRELSENS LOVBUNDNE KONTI Erstatning med videre til statens tjenestemænd og arbejdere med flere (Lovbunden ) Forskellige erstatninger (Lovbunden) Skadelidte værnepligtige (Lovbunden) Refusioner (Lovbunden) Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring Besættelsestidens ofre (Lovbunden) Hædersgaver (Lovbunden) Socialsikring i de sønderjyske landsdele (Lovbunden) ORDLISTE... 22

2 1. Beretning 1.1 Arbejdsskadestyrelsens opgaver Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om arbejdsskadesikring, L 422 af 10. juni Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader (A-sager), det vil sige om ulykker (U-sager) og erhvervssygdomme (E-sager). Sagsbehandlingen i arbejdsskadesager omfatter en vurdering af, om anmeldelserne i forhold til loven kan anerkendes, eller om de skal afvises. Herudover tilkendes der i de anerkendte sager, hvor forudsætningerne er til stede, godtgørelse for mén og/eller erstatning for erhvervsevnetab samt udgifter til sygebehandling, hjælpemidler med mere. Ud over arbejdsskadesager behandler styrelsen sager efter en række andre erstatningsordninger. Det drejer sig bl.a. om værnepligtige, om erstatning til besættelsestidens ofre, uddannelsessøgende og visse grønlandske sager med videre. Styrelsen afgiver endelig vejledende udtalelser efter lov om arbejdsskadesikring, 81, og lov om erstatningsansvar, 10. Disse sager benævnes i denne rapport P-sager. Sådanne udtalelser anvendes i sager om erstatningsansvar og i sager om ulykkesforsikring for personskade uden for arbejdsskadeområdet. Anmodningerne kommer fra advokater, forsikringsselskaber, Nævnet for erstatning til voldsofre, Ankenævnet for forsikring med flere. Endvidere varetager Arbejdsskadestyrelsen betjening af ministeren, herunder primært i spørgsmål vedrørende styrelsens opgaver. I direkte forlængelse af de lovbestemte opgaver har styrelsen valgt at fokusere på styrelsens service over for borgere, der har været udsat for en arbejdsskade. Dette har udmøntet sig i følgende mission: Vi skal vejlede borgerne og afgøre arbejdsskadesager I forlængelse af Arbejdsskadestyrelsens mission har styrelsen opstillet visioner, som skal understrege, at styrelsen arbejder med borgeren i centrum og at arbejdet skal være en del af en større indsats over for de mennesker, der er kommet til skade på arbejdet. Styrelsen ønsker samtidig, at borgerne mere aktivt inddrages i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig, samt at der er sammenhæng i indsatsen for den enkelte. Som konsekvens heraf har Arbejdsskadestyrelsen opstillet følgende visioner: Vi vil arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdet Vi vil inddrage borgerne i behandlingen af deres sager Vi vil skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne For at understøtte missionen og visionerne har styrelsen opstillet nogle værdier, som skal karakterisere styrelsens arbejde. Det drejer sig om: dialog, professionalisme og samarbejde på tværs. Styrelsens vision og værdier afspejles i resultatkravene i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet for Resultatkravene kan opdeles i 4 kategorier af krav, hvor de første 3 direkte understøtter et element af styrelsens visioner, og den sidste understøtter styrelsens øvrige opgaver og den måde, opgaverne udføres på. Markeringen i skemaet angiver, hvilken del af styrelsens visioner resultatkravet understøtter. 2

3 Skema 1. Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav i 2004 Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav for 2004 Vi vil arbejde Vi vil inddrage Vi vil skabe Vi vil arbejde for mennesker, borgerne i sammenhæng i professionelt der er kommet behandlingen af indsatsen og udvikle til skade på deres sager overfor medarbejdere arbejdet borgerne og processer Korrekte og hurtige afgørelser i A-sager Sagsbehandlingstid A-sager *) Færre verserende revisioner og genoptagelser af A-sager Færre verserende hjemvisninger af A-sager Kvalitet - A-sager Omgørelsesprocent A-sager Produktivitet - A og P-sager Interessentundersøgelser - A-sager Brugerundersøgelse A-sager Forberedelse af anden del af arbejdsskadereformen (E-sager) Styrkelse af forskningen indenfor arbejdsskadeområdet IT anvendelse Korrekte og hurtige vejledende udtalelser i P-sager Sagsbehandlingstid P-sager Kvalitet P-sager Produktivitet A og P-sager Interessentundersøgelser P-sager *) Borgerne inddrages i sager til Erhvervssygdomsudvalget Opfyldelsen af resultatkravene vil blive gennemgået i afsnit Vurdering af regnskabsresultatet for 2004 Skema 2. Styrelsens regnskabsmæssige Skema 3. Styrelsens driftsmæssige resultat i 2004 resultat i 2004 Regnskab 2004 Mio. kr. Driftsregnskab 2004 Mio. kr. Indtægter *) 185,0 Indtægter *) 185,3 Udgifter 181,4 Udgifter 181,4 Resultat, brutto 3,6 Resultat, brutto 3,9 Bevilling (nettotal) 1,3 Bevilling (nettotal) 1,3 Resultat, netto 4,9 Resultat, netto 5,2 Til videreførelse 4,9 Til videreførelse 5,2 *) De faktisk opkrævede indtægter i 2004, som de *) Indtægterne svarer til de faktisk optjente indtægter fremgår af statsregnskabet i 2004 (anmeldte sager * sagspris) Arbejdsskadestyrelsen havde et pænt økonomisk resultat i 2004 med et regnskabsmæssigt overskud på cirka 4,9 mio. kr. og et driftsmæssigt overskud på cirka 5,2 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat afspejler sammenhængen imellem de faktisk opkrævede indtægter i 2004 og de afholdte udgifter i De opkrævede indtægter i 2004 svarer imidlertid ikke til det faktiske antal indtægtsberettigende anmeldelser af arbejdsskadesager i Det skyldes, at indtægterne for styrelsens behandling af arbejdsskadesager kun opkræves en gang om året, i september måned, hvor det faktiske antal anmeldelser for året ikke kendes. Når der, som i 2004, i slutningen af året sker en uforudsigelig sagsnedgang, betyder det at styrelsen opkræver for meget fra forsikringsselskaber med videre. Det for meget opkrævede beløb, i 2004 på 7,1 mio. kr., tilbagebetales i september Ligeledes indgår der i de opkrævede indtægter i 2004 en endelig betaling for 2003, hvor styrelsen efterbetalte 7,4 mio. kr. Styrelsens vil, på baggrund af efterbetalingen de seneste to år, forsøge at tage højde for tendensen til et større fald i antallet af anmeldelser i slutningen af året, da det ser ud til at være en tilbagevendende tendens. Dette vil sandsynligvis kunne medføre, at større efterbetalinger undgås. Det driftsmæssige resultat for 2004 blev 5,2 mio. kr. eller 0,3 mio. kr. højere end det regnskabsmæssige resultat. Det driftsmæssige resultat viser, hvorledes regnskabet ville have set ud, hvis indtægterne i 2004 havde afspejlet det faktiske antal indtægtsberettigende anmeldelser af arbejdsskadesager. Det skal bemærkes, at styrelsens løbende økonomistyring tager udgangspunkt i driftsregnskabet. Arbejdsskadestyrelsen finder det regnskabsmæssige resultat for 2004 tilfredsstillende. Dette primært fordi styrelsen i 2004 ikke har satset på et økonomisk overskud, men på at tilgodese arbejdsskadereformens krav til sagsbehandlin- 3

4 gen. Dette har givet sig udtryk i, at styrelsen i 2004 blandt andet har genbesat alle ledige stillinger for at opretholde en fuld bemanding. For yderligere oplysninger se afsnit Vurdering af de finansielle og faglige resultater i 2004 Den 1. januar 2004 trådte en ny arbejdsskadereform i kraft, jævnfør L 422 af 10. juni Hovedelementerne i ændringen af loven var en udvidelse af skadebegreberne og en nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Herudover blev den sikrede personkreds udvidet med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller som en frivillig ordning. Arbejdsskadestyrelsen fik i forbindelse med reformen mulighed for at forhøje sagspriserne i 2004 svarende til 15,5 mio. kr. Baggrunden for forhøjelsen af sagspriserne var, at gøre det muligt for styrelsen at understøtte reformens intentioner, herunder kravet om at reducere sagsbehandlingstiden. En reduktion af sagsbehandlingstiden har derfor været en af de helt store udfordringer i Styrelsen ansatte således allerede i efteråret 2003 en række medarbejdere og havde i marts måned 2004 ansat i alt 25 nye medarbejdere. Erfaringsgrundlaget i relation til sagsbehandlingstider for sager, der behandles efter de nye regler i arbejdsskadereformen, er meget begrænset. Sagsbehandlingstiden generelt er væsentlig lavere i 2004 end i de seneste år forud for reformen, og sagsbehandlingstiden faldt i 2004 således med mere end 10 %. Dette er blandt andet et resultat af styrelsens rekordhøje produktivitet i 2003, der betød, at antallet af verserende sager ved indgangen til 2004 var væsentlig lavere end i tidligere år. Udviklingen i sagsbehandlingstiden varierer meget afhængig af, om der træffes afgørelse med eller uden erstatning. Sagsbehandlingstiden for erstatningsafgørelser er faldet meget kraftigt, hvorimod sagsbehandlingstiden for sager, der er anerkendt og afsluttet uden erstatning, er steget. Denne udvikling hænger sammen med, at styrelsen efter reformen ikke længere anerkender og afslutter de såkaldte bagatelsager på ulykkesområdet, jævnfør ordlisten - bilag 5.2. I disse sager skal der nu træffes en egentlig erstatningsafgørelse, men denne vil i mange tilfælde være en afgørelse uden erstatning, der som udgangspunkt er væsentlig hurtigere at afgive. På nuværende tidspunkt er der kun truffet meget få positive erstatningsafgørelser i reformsagerne. I 2004 har produktiviteten ikke været så høj specielt sammenlignet med rekordåret hvilket skyldes indførelsen af reformen og de dermed forbundne nye processer, men også at styrelsen som tidligere nævnt har fået tilført netto 25 ekstra årsværk, der har skullet igennem et ressourcekrævende oplæringsprogram. For at kunne optage disse årsværk har det desuden været nødvendigt at gennemføre en organisationsændring med oprettelse af en ekstra region (afdeling) og to nye team. Denne organisationsændring har samtidig medført omflytning af såvel medarbejdere som sager. Arbejdsskadestyrelsen er tilfreds med de faglige resultater i Udfordringen i 2004 var primært at få implementeret 1. del af arbejdsskadereformen i styrelsens sagsbehandling og praksis. Som tidligere nævnt har oplæringen af alle styrelsens medarbejdere, herunder også de 25 nye medarbejdere, krævet mange ressourcer, hvilket blandt andet har været medvirkende årsag til, at ikke alle resultatkravene er blevet opfyldt, jævnfør skema 5. Herudover har styrelsen arbejdet intenst på at forberede 2. del af arbejdsskadereformen: Udvidelsen af erhvervssygdomsbegrebet og udarbejdelsen af en ny erhvervssygdomsfortegnelse. En meget vigtig del af dette arbejde har været at sikre bred enighed om den praktiske udmøntning af aftalen om denne del af arbejdsskadereformen. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg blev tidligt orienteret om Erhvervssygdomsudvalgets arbejdsplan, og det blev sikret, at der også internt i udvalget var konsensus om arbejdsplanen. På en række principielle møder i årets løb har Erhvervssygdomsudvalget behandlet forskellige mulige erhvervsbetingede sygdomme typisk 1-2 sygdomme pr. møde. Der har været indkaldt eksperter i forbindelse med disse møder, og styrelsen har foretaget et meget grundigt forarbejde med gennemgang og sammenskrivning af litteratur om de relevante sygdomme. Resultatet af denne indsats har været, at den nye erhvervssygdomsfortegnelse blev skabt med bred enighed blandt Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har nu fået tilsendt en redegørelse om arbejdsskadereformens første år. 4

5 Arbejdsskadestyrelsen er ligeledes tilfreds med det økonomiske resultat i Resultatet er tilfredsstillende, fordi det er opnået, selvom styrelsen, som tidligere nævnt, har valgt at fastholde en fuld bemanding i hele året. Dette på trods af, at styrelsen i 2004 har været pålagt et produktivitetskrav svarende til i alt ca. 3,7 mio. kr. 1.4 Forventningerne til de faglige resultater i de kommende år Arbejdsskadestyrelsen forventer, at produktiviteten i 2005 vil stige og dermed give grundlag for at indfri reformens målsætning om kortere sagsbehandlingstid. Denne forventning hænger sammen med, at ændringerne som følge af reformen nu er indarbejdet i styrelsens arbejdsprocesser, og samtidig har de nyansatte medarbejdere nu nået et niveau, hvor de også kan medvirke til en stigende produktivitet. Samtidig forventes det, at styrelsen vil være i stand til at fastholde det nuværende høje niveau i sagsbehandlingens kvalitet. Derudover skal Arbejdsskadestyrelsen sikre gennemførelsen af arbejdsskadereformens 2. fase, der indebærer en udvidelse af erhvervssygdomsbegrebet. Der er fastlagt en omfattende arbejdsplan for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på gennemgang af erhvervssygdomsfortegnelsen efter hidtidig lovgivning. Endelig vil styrelsen arbejde for en styrkelse af forskningsindsatsen på arbejdsskadeområdet. Dette sker blandt andet gennem drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget om behov for forskning på baggrund af erfaring i de konkrete sager. Arbejdsskadestyrelsen forventer, at antallet af anmeldelser i 2005 stort set vil være det samme som i 2004, hvilket betyder at styrelsen forventer indtægter i 2005 på 178,3 mio. kr. Udover disse indtægter forventer styrelsen i 2005 at anvende en del af styrelsens opsparing fra 2004 til fortsat at sikre opfyldelsen af de faglige krav, der er skitseret ovenfor samt i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet for Perioden efter 2005 er svær at vurdere, ikke mindst i lyset af styrelsens nuværende effektiviseringskrav, som udmøntes i en reduktion af sagspriserne med 2 procent om året. 1.5 Oversigt over styrelsens hovedkonti på finansloven Arbejdsskadestyrelsen har ansvaret for følgende hovedkonti på finansloven: Skema 4. Arbejdsskadestyrelsens hovedkonti på finansloven Registreringsnavn Hovedkonti Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) Erstatning til statens tjenestemænd med flere (lovbunden) Forskellige erstatninger (lovbunden) Skadelidte værnepligtige med flere (lovbunden) Refusion af erstatninger (lovbunden) Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere (lovbunden) Besættelsestidens ofre (lovbunden) Hædersgaver (lovbunden) Socialforsikring i de sønderjyske landsdele (lovbunden) Målrapportering Dette afsnit viser styrelsens målopfyldelse i 2004 for resultatkrav aftalt med Beskæftigelsesministeriet i resultatkontrakten for Nedenstående skema indeholder samtlige resultatkrav opstillet i styrelsens kontrakt med ministeriet. Resultatkravene er opstillet i første kolonne og målopfyldelsen i anden kolonne. Desuden er målopfyldelsen markeret med grønt for opfyldte krav, gult for delvist opfyldt og rødt for ikke opfyldte krav. Som det fremgår af skemaet, opfyldtes de fleste af resultatkravene. Der er imidlertid 2 resultatkrav, som styrelsen ikke opfylder, og 2 resultatkrav, som styrelsen ikke opfylder fuldt ud. De resultatkrav, som styrelsen ikke opfylder, er krav til produktiviteten (for A- og P-sager) og kravet til sagsbehandlingstiden for P-sager. De to krav, som styrelsen kun opfylder delvist, er kravet til sagsbehandlingstiden for A-sager og kravet til en reduktion af mængden af verserende revisioner og genoptagelser af A-sager. 5

6 Skema 5. Afrapportering for styrelsens resultatkontrakt med Beskæftigelsesministeriet for 2004 Resultatkrav for 2004 Målopfyldelse 1. Sagsbehandlingstid U- og E- sager A. Udvikling af et statistiksystem i første halvår af 2004, der kan danne baggrund for opstilling af mål for sagsbehandlingstiden efter den nye lov B. Opstilling af krav til sagsbehandlingstiden i 3. kvartal 2004 for 2004 og fremtiden C. Andet halvår af 2004 opstilles krav om, at U-sager skal være afvist indenfor 3 måneder og E-sager indenfor 6 måneder i mindst 90 % af de afviste sager. Vægt i kontrakten 150 point af 1000 point 2. Færre verserende revisions og genoptagelsessager af A-sager Kravet er en reduktion i antallet af verserende sager på 10 % fra 2003 til 2004 og med 5 % i de efterfølgende år. Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point 3. Færre verserende hjemvisninger A-sager. Kravet er en reduktion af verserende hjemvisninger af A-sager på 10 % fra 2003 til 2004 og med 5 % i årene Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point 4. Kvalitetsmåling A-sager Kravet er at fastholde et kvalitetstal på 90 % i 2004 og i de efterfølgende år. Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point Med henblik på at kunne belyse sagsbehandlingstiden for sager efter reformen blev der opstillet et resultatkrav i forbindelse med udarbejdelsen af resultatkontrakten om, at der skulle etableres et statistiksystem til brug for at aftale egentlige krav til sagsbehandlingstiden i 3. kvartal Statistiksystemet var udviklet i 3. kvartal 2004, men der var på det tidspunkt endnu ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til belysning af de nye reformsager, idet kun de enkleste reformsager var blevet afsluttet på det tidspunkt. Derfor blev det da kendte resultat - sagsbehandlingstiden pr. 1. oktober - fastsat som resultatkrav for hele året. Da sagsbehandlingstiden i årets tre sidste måneder har været lidt længere end i perioden frem til 1. oktober, opfylder styrelsen ikke dette krav for året Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2004 er imidlertid faldet ikke mindre end 10,3 % i forhold til 2003, og styrelsen betragter derfor udviklingen i sagsbehandlingstiden som absolut tilfredsstilende ikke mindst i betragtning af, at der skete en stigning i sagsantallet i Styrelsen finder således, at den manglende målopfyldelse alene må tilskrives den specielle situation omkring fastsættelsen af resultatkravet. Som supplerende krav vedrørende sagsbehandlingstiden opstilledes det krav, at mindst 90% af de afviste reformsager i 2. halvår 2004 skal være afvist inden for lovens frister på 3 måneder for ulykkessager og 6 måneder for erhvervssygdomssager. Dette krav er kun delvist opfyldt, idet andelen er ca. 65 % for ulykkessager og ca. 95 % for erhvervssygdomssager. Dette hænger sammen med, at det ved en så omfattende ændring af praksis, som der har været tale om med reformen, er nødvendigt at foretage en central praksiskoordinering for at sikre ensartet behandling af sagerne. Det forsinker beklageligvis sagsbehandlingen og er årsag til, at målet kun delvist er opfyldt. Selvom kravene altså ikke er fuldt opfyldt, anser styrelsen alligevel kravet for delvist opfyldt på grund af den markante forbedring af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Status ved udgangen af 2004 er verserende revisioner og genoptagelser. Resultatkravet var verserende revisioner og genoptagelser, svarende til en reduktion på 10 %. Den faktiske reduktion blev på 2,3 %, i forhold til de sager pr. 1. december For revisionssager, som forsikringsselskaberne har kraftigt fokus på, har der imidlertid isoleret set - været tale om en reduktion på 48 %. Kravet anses derfor for delvist opfyldt. Status ved udgangen af 2004 er verserende hjemvisninger. Resultatkravet var 1.112, svarende til en reduktion på 10%. Kravet blev således opfyldt. Det var planen, at kvalitetsmålingen i 2004 skulle koncentreres om reformsager. Da målingen i forårshalvåret skulle iværksættes, var der imidlertid ikke afsluttet tilstrækkelig mange reformsager. Det blev derfor besluttet i stedet at gennemføre kvalitetsmålingen med særligt fokus på specielle sagsområder, idet der blev målt på 300 hjemvisninger fra Ankestyrelsen og 200 genoptagelser. I efterårshalvåret gennemførtes en kvalitetsmåling på reformsagerne, idet der ved denne måling blev udvalgt to specifikke sagstyper, der stort set repræsenterede de reformsager, der var afgjort på daværende tidspunkt: Summariske anerkendelser og afviste ulykkessager. Resultaterne af kvalitetsmålingerne for A-sagerne: Genoptagelser: Kvalitetstallet ligger på 90 og opfylder dermed kravet i hovedkontrakten, som er 90. Hjemvisninger: Kvalitetstallet ligger på 78 og dermed noget under kravet i hovedkontrakten. Forklaringen er naturligvis, at man, når man vælger at måle på et problemområde, kan forvente et lavere kvalitetstal. Til gengæld er der meget læring at hente. Summarisk behandlede sager: Kvalitetstallet ligger på 91 og overopfylder dermed kravet i hovedkontrakten. 6

7 Resultatkrav for 2004 Målopfyldelse Afviste ulykkessager efter ny lov: Kvalitetstallet ligger på 85 og dermed lidt under kravet i hovedkontrakten. Et meget stort antal af de sager, der har fået en dårlig score, er afvist, fordi den tilskadekomne ikke har svaret. Disse sager burde i stedet have været anerkendt (uden erstatning) på det foreliggende grundlag. Justeres der for denne mere formelle end reelle fejl - ville det samlede kvalitetstal ved denne måling have været Omgørelsesprocent A-sager Kravet er, at højst 1 % af styrelsens afgørelser må omgøres i Ankestyrelsen. Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point 6. Produktivitet A- og P-sager Kravet i 2004 er, at der skal afsluttes 244 standardsager pr. årsværk Vægt i kontrakten 130 point af 1000 point 7. Interessentundersøgelser Kravet er, at der i 2004 gennemføres dialogmøder og følgegruppemøder med styrelsens interessenter. Kritikpunkter eller ønsker der fremkommer på møderne, indgår i styrelsens strategiske indsats og handlingsplan. Vægt i kontrakten 30 point af 1000 point 8. Brugerundersøgelser Kravet er, at der i 2004 i lighed med i gennemføres to brugerundersøgelser efter et skema. Undersøgelserne omfatter også forsikringsselskaberne. Kravet er, at en tilfredshed på 67% fastholdes. Vægt i kontrakten 30 point af 1000 point Styrelsen har i 2004 valgt at gennemføre kvalitetsmålingen efter et lidt andet koncept end normalt, fordi styrelsen har ønsket at få belyst specielle problemfelter. Kvalitetsmålingen er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med tidligere års måling, så når der tages hensyn hertil, betragter styrelsen kravet som opfyldt, selvom gennemsnittet af de 4 målinger ligger under de 90, der er opstillet som krav i kontrakten. Styrelsen overvejer for tiden, hvordan de fremtidige kvalitetsmålinger skal tilrettelægges. I disse overvejelser indgår mulighederne for at fokusere på problemområder - herunder at ændre fokus efter behov. Kravet anses således for opfyldt. Omgørelsesprocenten blev for 2004 på 0,91. Resultatkravet var på 1,0. Kravet blev således opfyldt. Produktiviteten for 2004 blev på 187 standardsager pr. årsværk (helårstal). Resultatkravet var på 244 standardsager pr. årsværk. Det skal bemærkes, at produktivitetskravet blev fastsat ud fra det opnåede resultat i 2003, der var et rekordår for styrelsen rent produktivitetsmæssigt. Det har ikke vist sig muligt at leve op til kravet i 2004, idet reformen, tilførslen af mange nye medarbejdere samt de organisatoriske ændringer, som reformen indebar, nødvendigvis måtte gå ud over produktiviteten. Dette hænger sammen med, at retssikkerhedskravet indebærer, at styrelsen i forbindelse med indførelsen af en ny lov må bruge ressourcer på at sikre, at der sker en korrekt fortolkning af de nye bestemmelser i alle enheder. Kravet blev således ikke opfyldt. A-området. Der har på arbejdsskadeområdet været afholdt 2 følgegruppemøder i Der er skrevet resumé fra møderne, og der er aftalt opfølgning med interessenterne. Der har desuden været holdt i alt 5 dialogmøder. Referater er udarbejdet for samtlige møder, og der er også udarbejdet handlingsplaner som opfølgning på dialogmøderne. Kravet blev således opfyldt. Der er - som fastsat i resultatkravet - gennemført to brugerundersøgelser i Tilfredshedsniveauet i forårets undersøgelse var for de tilskadekomne 67 point, mens AES havde en score på 88 og selskabernes score var 76. I efterårets undersøgelse var resultatet 68 point for de tilskadekomne, 87 for AES og 77 point for forsikringsselskaberne. Der er i begge undersøgelser spurgt 500 tilskadekomne og deres respektive forsikringsselskaber. Resultatkravet var, at brugertilfredsheden blandt de tilskadekomne på 67 skulle fastholdes, og dette krav blev således opfyldt. 7

8 Resultatkrav for 2004 Målopfyldelse 9. Forberedelse af 2. del af arbejdsskadereformen Kravet er, at Arbejdsskadestyrelsen senest den 1. oktober 2004 har udarbejdet udkast til vejledninger og bekendtgørelser om 2. af arbejdsskadereformen, der blandt andet omfatter en lempelse af erhvervssygdomsbegrebet. Styrelsen skal desuden løbende orientere Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om implementeringen af reformen og udarbejder ved årets udløb en rapport om reformens udformning. Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point 10. Styrkelse af forskningen Kravet er, at Arbejdsskadestyrelsen i 2004 skal arbejde for at styrke forskning og udredningsarbejde indenfor arbejdsskaderelaterede områder. Styrelsen vil tage initiativ til, at der med udgangspunkt i eksisterende statistisk materiale iværksættes et fælles forebyggelsesprojekt imellem Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsskadestyrelsen. Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point 11. IT anvendelse A. Oprette sikker kommunikation med borgerne via B. Udbygge styrelsens hjemmeside, så borgerne kan se udvalgte oplysninger om egen arbejdsskadesag. C. Udbygge styrelsens hjemmeside, så borgerne kan beregne deres erstatning Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point Efter forhandlinger med Erhvervssygdomsudvalget gennem hele 2004 er der udarbejdet en ny erhvervssygdomsfortegnelse, som trådte i kraft den 1. januar Samtidig er der udarbejdet en dynamisk, elektronisk vejledning. Arbejdet og drøftelserne med Erhvervssygdomsudvalget har baseret sig på det nye og lempede/udvidede erhvervssygdomsbegreb, der stiller krav om medicinsk dokumentation for en god sammenhæng mellem en bestemt sygdom og påvirkning (de 6 punktkrav). Parterne i Erhvervssygdomsudvalget har udtrykt stor tilfredshed i forbindelse med godkendelsen af den nye erhvervssygdomsfortegnelse. Yderligere tiltag som følge af arbejdsskadereformens 2. del (2005) I forbindelse med drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget er der i løbet af 2004 opsamlet en række emner, hvor yderligere udredning til belysning af den medicinske dokumentation af årsagssammenhænge skønnes nødvendig. Det kan oplyses, at der er indgået aftale med den videnskabelige komite under DA- SAM (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) om foreløbig 4 konkrete forsknings/udrednings-projekter. Resultaterne heraf forventes at foreligge inden årets udgang, og vil danne grundlag for fortsatte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget. Endelig er der udarbejdet en redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Redegørelsen indeholder bl.a. en oversigt over de ændringer, der er foretaget. Kravet vurderes at være opfyldt. Arbejdsskadestyrelsen har i 2004 nedsat et internt Forsknings- og udredningsudvalg, som har udarbejdet en arbejdsplan, hvorefter udvalget i efteråret 2004 har foretaget en prioritering af forskning og udredning på erhvervssygdomsområdet på grundlag af de ønsker og behov for udredning, som udspringer af arbejdet med den nye erhvervssygdomsfortegnelse i Erhvervssygdomsudvalget. Der er skaffet midler til forskning, og 4 definerede forskningsprojekter er bestilt. Desuden er der nedsat en embedsmandsgruppe med medlemmer fra Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsskadestyrelsen, der arbejder videre med samkøring af de 3 institutioners registre. Arbejdet og gruppen er forankret hos AMI. I 2004 kom resultaterne fra den registerundersøgelse om arbejdsskaders velfærdsmæssige og arbejdsmæssige konsekvenser, som SFI har gennemført for ASK. Der er skaffet midler til at lave en surveybaseret opfølgningsundersøgelse, der skal kortlægge, hvilke forhold der påvirker de langsigtede konsekvenser af arbejdsskader. Undersøgelsen gennemføres af SFI, og der forventes et arbejdspapir klar i slutningen af 2005/starten af Kravet vurderes opfyldt. Arbejdsskadestyrelsen har i 2004 gjort det muligt for alle borgere med en digital signatur at logge på Det elektroniske anmeldesystem (EASY) og få adgang til at se anmeldte arbejdsskader vedrørende dem selv. Det er første fase i at give borgere digital adgang til deres egne sager. Den nu tilbudte adgang vil senere blive udbygget. Der er lanceret en beregningsfacilitet på ( der er til rådighed for borgere og andre, der ønsker at få adgang til oplysninger om, hvilke erstatninger, der vil blive udbetalt i forhold til et givent mén og/eller erhvervsevnetabserstatning. Denne facilitet er allerede blevet den hyppigst anvendte på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. Opgaven med etablering af sikker er overgået til BIT, og Arbejdsskadestyrelsen var klar med de interne systemer, da BIT åbnede adgang til sikker i forbindelse med Edag2. I konkurrencen Bedst på Nettet scorede Arbejdsskadestyrelsen 4 netkroner og besatte 5.-pladsen i kategorien styrelser og direktorater. Kravet vurderes opfyldt. 8

9 Resultatkrav for 2004 Målopfyldelse 12. Sagsbehandlingstid P-sager Status for 2004 er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for P-sager på 286 dage. Kravet Kravet er en sagsbehandlingstid i 2004 på var 230 dage. P-området har været præget af en sagstilgang i 2003 og 2004, der ligger ca. 230 dage. 20% over tidligere års niveau. Det har ikke været muligt at sikre ressourcer i samme tempo som sagsudviklingen, og derfor har det ikke været muligt at leve op til resultatkravet. Kravet blev ikke opfyldt. Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point 13. Kvalitetsmåling P-sager. På grund af ressourcemæssige forhold i den enhed der står for kvalitetsmålingen, har Kravet er at fastholde et kvalitetstal på det kun været muligt at gennemføre kvalitetsmålingen på i alt ca. 100 sager det vil 90 % i 2004 og i de efterfølgende år. sige halvdelen af det antal sager, styrelsen efter hovedkontrakten er forpligtet til at måle. Til gengæld er kvalitetstallene meget flotte: 94 og 96 og overopfylder dermed Vægt i kontrakten 70 point af 1000 point kontraktkravet, som er 90. Kravet anses for opfyldt. 14. Produktivitet -P-sager Kravet i 2004 er, at der skal afsluttes 244 standardsager pr. årsværk 15. Interessentundersøgelser Kravet er at der gennemføres et årligt møde med styrelsens interessenter. Der udarbejdes en handlingsplan på baggrund af møderne. Vægt i kontrakten 30 point af 1000 point Der henvises til punkt 6. P-området. Der er afholdt P-følgegruppemøder den 16. april og den 12. november Der er udarbejdet referat fra møderne og aftalt opfølgning med interessenterne. Kravet vurderes at være opfyldt. 2.1 Analyse af målopfyldelsen for udvalgte mål samt ikke opfyldte mål Det har i tilfredshedsundersøgelserne blandt styrelsens brugere og interessenter vist sig, at det punkt, som generelt viser den laveste tilfredshed, er sagsbehandlingstiden. Samtidig var et af hovedelementerne i arbejdsskadereformen, der trådte i kraft 1. januar 2004, en nedsættelse af sagsbehandlingstiden. En forkortelse af sagsbehandlingstiden er derfor et af styrelsens væsentligste mål i resultatkontrakten med Beskæftigelsesministeriet. Det kan konstateres, at sagsbehandlingstiden er faldet mere end 10 % i forhold til Samtidig har styrelsen et lige så vigtigt resultatmål om fastholdelse af kvaliteten i sagsbehandlingen. Fastholdelse af kvaliteten i sagsbehandlingen er den modvægt, som skal forhindre, at forbedringen af sagsbehandlingstiden sker på bekostning af kvaliteten i sagsbehandlingen. Begge resultatkrav skal understøtte styrelsens vision om at arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdsmarkedet. Kravet til sagsbehandlingens kvalitet i 2004 var at fastholde et kvalitetstal på 90 % for både A-sager og P-sager. Som det fremgår af skema 5, blev dette krav mere end opfyldt for P-sager og opfyldt for A-sager. Figur 1. Udviklingen i kvalitetstallet for A-sager og P-sager 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvalitetstal for arbejdsskadesager Kvalitetstal for P-sager Som det fremgår af figuren, er kvalitetstallet stort set stigende i hele perioden, når der ses bort fra målingerne af kvaliteten i 2004 hvad angår A-sager jævnfør bemærkningerne i afsnit 6. Samtidig er det i de seneste år lykkedes at gennemføre en reduktion af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid jævnfør figur 2. 9

10 Figur 2. Sagsbehandlingstid for U-sager i 2003 og 2004 Sagsbehandlingstid for U-sager Dage U-sager Lineær (U-sager) jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 jan-04 mar-04 maj-04 jul-04 sep-04 nov-04 Som det fremgår af figur 2 er der en del svingninger på kurven over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for U- sager i perioden. Men hvis der ses på tendenslinien (lineær) i skemaet, er der tale om et mindre fald i sagsbehandlingstiden i hele perioden. Udviklingen i de sidste måneder i 2004 hænger sammen med, at der er ydet en særlig indsats for at afslutte ældre sager i denne periode. Figur 3. Sagsbehandlingstiden for E-sager 2003 og 2004 Sagsbehandlingstid for E-sager Dage E-sager Lineær (E-sager) jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 sep-03 okt-03 nov-03 dec-03 jan-04 feb-04 mar-04 apr-04 maj-04 jun-04 jul-04 aug-04 sep-04 okt-04 nov-04 dec-04 Af figur 3 fremgår det, at sagsbehandlingstiden for sager om erhvervssygdomme falder kraftigt i perioden. Fra 260 dage i januar 2003 til 190 dage i december 2004, svarende til et fald på ca. 27 %. Også på erhvervssygdomsområdet har der været ydet en særlig indsats i forhold til ældre sager i de sidste måneder af Udviklingen på erhvervssygdomsområdet skal i øvrigt vurderes i sammenhæng med, at der skete en betydelig tilgang af nye sager i Figur 4. Sagsbehandlingstid for P-sager 2003 og 2004 Sagsbehandlingstid for P-sager Dage P-sager Lineær (P-sager) 200 jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 jan-04 mar-04 maj-04 jul-04 sep-04 nov-04 Af figur 4 fremgår det, at også sagsbehandlingstiden for P-sager er faldende i perioden. I henhold til kontrakten er kravet til sagsbehandlingstiden en sagsbehandlingstid på 230 dage i Sagsbehandlingstiden endte i 2004 på 286 dage. En væsentlig forklaring på, at sagsbehandlingstiden ikke er faldet så meget som forudsat, er, at P-området har været præget af en sagstilgang i 2003 og 2004, der ligger ca. 20% over tidligere års niveau. Det har ikke været muligt at 10

11 sikre ressourcer i samme tempo som sagsudviklingen, og derfor har det ikke været muligt at leve op til resultatkravet. Hvad angår en reduktion af antallet af verserende revisioner og genoptagelser af arbejdsskadesager, så er der som det fremgår af skema 5, punkt 2, sket et fald på 2,3 % fra 2003 til Dette dækker imidlertid over et kraftigt fald i antallet af verserende sager om revisioner af arbejdsskadesager, men kun et mindre fald i antallet af verserende sager om genoptagelser af arbejdsskadesager. Forklaringen på, at det ikke var muligt at leve op til kravet i 2004, er, at tilførslen af mange nye medarbejdere samt de organisatoriske ændringer, som reformen indebar, påvirkede produktiviteten, herunder også nedbringelsen af antallet af verserende revisioner og genoptagelser af sager. Kravet, hvad angår kvaliteten i behandlingen af arbejdsskadesager, har været, at kvalitetstallet skal fastholdes på 90% i 2004 og de kommende år. Kravet og mål opfyldelsen ser således ud: Skema 6. Resultatkrav og målopfyldelse for kvaliteten i A-sager A-sager Målkrav 81% 82% 85% 90% 90% Resultat 82% 88% 91% 87%*) *) Ikke dækkende måltal. Reel kvalitet ca. 90. Kvalitetsmålingen for 2004 er gennemført, og resultatet blev som nævnt i skema 5 opgjort ved 4 forskellige målinger. Hvis disse målinger tæller lige meget, bliver det gennemsnitlige kvalitetstal 87%. Som nævnt giver dette gennemsnitstal imidlertid ikke et korrekt billede af sagsbehandlingens kvalitet. Den faktiske kvalitet ligger på omkring 90, vurderet ud fra de mest dækkende målinger i året. Hvad angår målingen af kvaliteten i behandlingen af P-sager, er kravet, at kvalitetstallet skal fastholdes på 90% i 2004 og de kommende år. Kravet og mål opfyldelsen ser således ud: Skema 7. Resultatkrav og målopfyldelse for kvaliteten i P-sager P-sager Målkrav 87% 88% 89% 90% 90% Resultat 87% 89% 91% 95% Produktiviteten for 2004 blev på 187 standardsager pr. årsværk (helårstal). Resultatkravet var på 244 standardsager pr. årsværk. Kravet blev således ikke opfyldt i Det skal bemærkes, at produktivitetskravet blev fastsat ud fra det opnåede resultat i 2003, der var et rekordår for styrelsen rent produktivitetsmæssigt, jævnfør figur 5. Det har ikke vist sig muligt at leve op til kravet i 2004, idet reformen, tilførslen af mange nye medarbejdere samt de organisatoriske ændringer, som reformen indebar, nødvendigvis måtte gå ud over produktiviteten. Dette hænger sammen med, at retssikkerhedskravet indebærer, at styrelsen i forbindelse med indførelsen af en ny lov må bruge ressourcer på at sikre, at der sker en korrekt fortolkning af de nye bestemmelser i alle enheder. Figur 5. Produktiviteten i Arbejdsskadestyrelsen i perioden Produktiviteten opgjort som standardsager pr. årsværk Standardsager pr. årsværk Standardsager pr. årsværk År 11

12 2.2 Gennemgang af ressourceforbruget for resultatkravene Ressourceforbruget for de enkelte resultatkrav kan ikke opgøres, da de alle er delelementer af sagsbehandlingen. Som det fremgår af skema 9, er de direkte udgifter ved behandlingen af arbejdsskadesager, hvad angår sager om arbejdsulykker og briller cirka 56,5 mio. kr., erhvervssygdomme cirka 42,7 mio. kr. De direkte udgifter ved behandlingen af P-sager er cirka 23,4 mio. kr. Hertil kommer fællesudgifter på cirka 58,8 mio. kr., der fordeles på de tre områder. 3. Regnskab for Driftsregnskab for Arbejdsskadestyrelsen (Statsvirksomhed) Som statsvirksomhed har Arbejdsskadestyrelsen ikke nogen egentlig udgiftsbevilling på finansloven. Staten betaler således ikke for driften, som det normalt sker for statslige institutioner. Styrelsen har derimod på finansloven en nettoudgiftsbevilling - svarende til nettotallet. Nettotallet beregnes ved, at styrelsens udgifter fratrækkes indtægterne. Bevillingsmæssigt er nettotallet fastlagt til 0 kr. i På lov om tillægsbevilling fik styrelsen imidlertid tilført 1,3 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriets departement til dækning af udgifter i forbindelse med en afholdt konference om arbejdsskadesager i 2004 samt til brug ved en foranalyse for etableringen af en fælles platform for sagsbehandlingssystem i Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsskadestyrelsen anvender de regnskabsprincipper og budgetteringsregler, der er fastsat i reglerne for regnskabsaflæggelse og budgettering i staten. Reglerne er fastsat i budgetvejledningen, budgethåndbogen og Finansministeriets cirkulærer med videre Årsrapporten udarbejdes efter udgiftsprincippet. Det vil sige på grundlag af statsregnskabets og bevillingslovenes definitioner af udgifter og indtægter. I nedenstående skema er opført Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat for Skema 8. Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat i 2004 Løbende priser i kr. Regnskab 2003 Budget 2004 Regnskab 2004 Difference Budget 2005 Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Som det fremgår af skema 8, havde styrelsen i 2004 et overskud på cirka 4,89 mio. kr. Styrelsen havde fra 2003 overført et samlet overskud på cirka 9,35 mio. kr. til 2004, hvorfor styrelsen ved indgangen til 2005 havde et samlet overskud på cirka 14,2 mio. kr. Som nævnt tidligere var der i slutningen af 2004 en uforudset sagsnedgang, der betød, at styrelsen i det foreløbige bidrag for 2004 opkrævede 7,1 mio. kr. for meget. Hvis styrelsen i det foreløbige bidrag for 2004 havde opkrævet det beløb, der svarede til det faktiske antal indtægtsberettigede anmeldelser af arbejdsskadesager i 2004, ville styrelsen have gået ud af året 2004 med et underskud på 2,2 mio. kr. Som tidligere nævnt skal de 7,1 mio. kr. tilbagebetales til forsikringsselskaber med flere i Styrelsens disponible opsparing ved indgangen til 2005 er derfor 7,1 mio. kr. Som det fremgår af skema 8, ligger udgifterne i 2004 lidt over det budgetterede niveau for Indtægterne ligger derimod noget over det budgetterede niveau. Arbejdsskadestyrelsen finder det regnskabsmæssige resultat for 2004 tilfredsstillende. Dette primært fordi styrelsen i 2004 ikke har satset på et økonomisk overskud, men på at tilgodese arbejdsskadereformens krav til sagsbehandlingen. Dette har givet sig udtryk i, at styrelsen i 2004 blandt andet har genbesat alle ledige stillinger for at opretholde en fuld bemanding. Hvis styrelsen havde satset på økonomisk overskud i 2004, så skulle styrelsen i 2004 have gennemført et delvist ansættelsesstop. Dette som en konsekvens af, at styrelsen i 2004 er omfattet af et effektiviseringskrav på 2 % (produktivitetsfaktor) tilsvarende øvrige statslige institutioner. Effektiviseringskravet udmøntes som en reduktion af styrelsens sagspriser med 2 %, svarende til en mindre indtægt i 2004 på 3,7 mio. kr. 12

13 Regnskabet for styrelsens hovedformål ser således ud: Skema 9. Arbejdsskadestyrelsen regnskab fordelt på hovedformål Hovedformål opgjort i mio kr. Udgifter Indtægter Årets resultat 1. Ulykker og brilleskader 56,5 88,7 32,2 2. Erhvervssygdomme og pludselige løfteskader 42,7 67,8 25,1 3. P-sager 23,4 28,4 4,9 4. Andre udadrettede funktioner (lov afdeling) 4,2-4,2 5. Myndighedsopgaver 3,6-3,6 6. Hjælpefunktioner (IT-afdeling) 25,4-25,4 7. Generel ledelse og administration (alle tværgående enheder) 25,5 1,4-24,1 I alt 181,4 186,3 4,9 Som det fremgår af skemaet, er der et stort overskud på hovedformål 1 og 2 og et mindre overskud på hovedformål 3. Dette er en følge af, at det er styrelsens indtægtsgivende hovedformål. Udgifterne på hovedformålene 4, 5, 6 og 7 er udgifter til støttefunktionerne med videre. Der er for støttefunktionerne ikke andre indtægter end de 1,3 mio. kr. overført på lov om tillægsbevilling for 2004 samt indtægterne på kr. for styrelsens salg af vejledninger og publikationer. Generel ledelse og administration er en opsamling af udgiftsposter, der omfatter ledelsen, ØPOS (Økonomi, personale og organisationssekretariatet), SAS (Statistik og analysesekretariatet) samt en række støttefunktioner. Støttefunktionerne omfatter betjente, poståbning, arkiv, telefonstue, kopicentral med videre Udgifterne afholdt på hovedformål 4, 5, 6 og 7 fordeles på de indtægtsgivende hovedformål i forhold til det arbejde, der er forbundet med de enkelte sager (omregnet til standardsager). Når disse udgifter er fordelt, er der et overskud på arbejdsskadeområdet på cirka 7,6 mio. kr. og et underskud ved behandlingen af P-sager på cirka 2,7 mio. kr. Myndighedsopgaver er de opgaver, som styrelsen udfører, som ikke vedrører arbejdsskadeområdet eller P-området. Det drejer sig primært om behandlingen af en række lovbundne opgaver, for eksempel behandlingen af sager om erstatning til besættelsestidens ofre, hædersgaver, LSD-behandlede med videre. Bevillingen på finansloven til dækning af udgifter til myndighedsopgaver var i 2004 på 3,6 mio. kr. Udgifterne til myndighedsopgaver udgjorde i 2004 i alt 3,6 mio. kr. I dette beløb indgår alle direkte og indirekte udgifter. Forklaringen på, at også udgifterne til myndighedsopgaver fordeles på de indtægtsgivende formål, er, at udgiften skal afholdes af indtjeningen på arbejdsskadeområdet og P-området på samme måde som styrelsen før 2003 betalte 3,5 mio. kr. til staten via nettotallet. Det vil sige, at arbejdsskadeområdet og P-området forholdsmæssigt betaler udgiften til myndighedsopgaver. 3.2 Bevillingsafregning for Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) Skema 10. Bevillingsafregning for 2004 Hovedkonto Arbejdsskadestyrelsen Kr. Mio. kr. Nettoudgiftsbevilling 2004 (B+TB) ,3 Regnskab ,6 Årets overskud ,9 Akkumuleret overskud fra ,4 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,2 Arbejdsskadestyrelsen havde en nettoudgiftsbevilling på finansloven for 2004 på 0 kr. Styrelsen modtog på lov om tillægsbevilling 1,3 mio. kr., hvorfor styrelsens nettotal i 2004 blev 1,3 mio. kr. Styrelsen havde et regnskabsmæssigt overskud i 2004 på cirka 3,6 mio. kr. og medbragte fra 2003 et overskud på cirka 9,4 mio. kr. Arbejdsskadestyrelsen kan således overføre cirka 14,2 mio. kr. til Skema 11. Videreførselsoversigt for årene Mio. kr Ultimosaldo til videreførsel -2,6 3,5 9,4 14,2 Arbejdsskadestyrelsens overskud fra 2004 skal anvendes til at dække tilbagebetalingen til forsikringsselskaberne med videre på kr (jævnfør afsnit 1.2) samt til at sikre, at styrelsen i 2005 kan fortsætte opfyldelsen af 13

14 styrelsens mission og vision samt kravene i arbejdsskadereformen, der trådte i kraft 1. januar En del af overskuddet (3,5 mio.kr.) er dog reserveret til IT-formål. 3.3 Gebyrregnskab Arbejdsskadestyrelsen har siden 1987 opkrævet betaling for styrelsens behandling af arbejdsskadesager samt for afgivelsen af vejledende udtalelser i P-sager. Styrelsen opererer med en takst for afgivelser af vejledende udtalelser i P-sager, og en række takster for behandlingen af A-sager. Skema 12. Oversigt over resultatet for gebyrordningerne i Arbejdsskadestyrelsen Oversigt over gebyrordninger (1000 kr.) i løbende PL Årets resultat Årets resultat Årets resultat Årets resultat Arbejdsulykker, brillesager og ekspeditionssager Erhvervssygdomme, pludselige løfteskader og sager forelagt for E-udvalget P-sager Årets resultat Som det fremgår af skemaet, der indeholder årets resultat for de forskellige gebyrordninger (indtægter minus udgifter), er der i perioden et stort underskud på P-sagerne. Styrelsen har imidlertid beregnet, at der indtil 2002 var et samlet underskud på P-området på - 0,1 mio. kr. Der var i 2003 et overskud på 0,7 mio. kr. og der er i 2004 et underskud på 2,7 mio. kr. Styrelsen har i 2004 foretaget en sagstyngdeundersøgelse, der viste, at P-sagerne var blevet 15 % mere arbejdskrævende i perioden fra Overskuddet i 2003 skyldes dels et mindre årsværksforbrug i 2003, dels at udgiften til styrelsens myndighedsopgaverne i det år blev udskilt fra finansiering af P-området til finansiering på en selvstændig konto. 3.4 Tilskudsregnskab I skema 13 er regnskabet opstillet for de lovbundne konti, som Arbejdsskadestyrelsen administrerer, herunder også for Det grønlandske Nævn for arbejdsskadeforsikring, som er en tilskudskonto. Fælles for alle konti er, at der ikke er videreførselsadgang. For en egentlig regnskabsmæssig forklaring henvises til bilagene - afsnit 5.1. Skema 13. Regnskabsmæssig forklaring for styrelsens lovbundne konti Konto/mio. kr. Bevilling 2004 Regnskab 2004 Resultat 2004 Bevilling Erstatning m.v. til statens tjeneste- mænd og arbejdere med flere (Udgiftsbevilling) Forskellige erstatninger m.v. (Udgiftsbevilling) Erstatninger LSD-behandlede Erstatning til personer, tilskadekomne under forsøg på redning af menneskeliv Refusion af dyrtidstillæg til ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven Krigsulykkesforsikringsrenter til enker efter visse fiskere Erstatninger til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning Erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring Erstatninger m.v Skadelidte værnepligtige m.fl. (Udgiftsbevilling) Refusion af erstatninger (Indtægtsbevilling) Refusion af erstatning til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning Refusion af erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring (Udgiftsbevilling) Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling Gruppeforsikringspræmie, A (indtægt) Erstatninger m.v. til tilskadekomne, A (udgift) Nedsættelse af visse arbejdsskadeforsikringspræmier, A (udgift) Besættelsestidens ofre (Udgiftsbevilling) Hædersgaver (Udgiftsbevilling) Socialforsikring i de Sønderjydske landsdele (Udgiftsbevilling) Personaleregnskab Det er en stigning i årsværksforbruget på 4,3 årsværk i forhold til det forventede niveau. Den primære forklaring på stigningen i årsværksforbruget er, at styrelsen i 2004 måtte ansætte ekstra personale i forbindelse med kodning af anmeldelser. Samtidig har styrelsen i løbet af året for at understøtte de faglige krav, der er en konsekvens af arbejdsskadereformen, arbejdet for, at der til stadighed var fuld bemanding. 14