Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2002

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen Personale- og budgetafdelingen/mit Den 3. april 2003 Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2002 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE: BERETNING ARBEJDSSKADESTYRELSENS OPGAVER VURDERING AF REGNSKABSRESULTATET FOR VURDERING AF DE FINANSIELLE OG FAGLIGE RESULTATER I FORVENTNINGERNE TIL DE FAGLIGE RESULTATER I DE KOMMENDE ÅR OVERSIGT OVER STYRELSENS HOVEDKONTI PÅ FINANSLOVEN MÅLRAPPORTERING ANALYSE AF MÅLOPFYLDELSEN I UDVALGTE MÅL SAMT IKKE OPFYLDTE MÅL GENNEMGANG AF RESSOURCEFORBRUGET FOR MÅLENE REGNSKAB FOR DRIFTSREGNSKAB FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN (STATSVIRKSOMHED) BEVILLINGSAFREGNING FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN (STATSVIRKSOMHED) TILSKUDSREGNSKAB PERSONALEREGNSKAB FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING FREMLÆGGELSE PÅTEGNING BILAG REGNSKABSMÆSSIG FORKLARING FOR 2002 FOR ARBEJDSSKADESTYRELSENS LOVBUNDNE KONTI Erstatning med videre til statens tjenestemænd og arbejdere med flere (Lovbunden) : Forskellige erstatninger (Lovbunden) : Skadelidte værnepligtige (lovbunden) : Refusioner (lovbunden) : Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring : Besættelsestidens ofre (lovbunden) : Hædersgaver (lovbunden) : Socialsikring i de sønderjyske landsdele (lovbunden)... 27

2 1. Beretning 1.1. Arbejdsskadestyrelsens opgaver Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader, det vil sige om ulykker, kortvarig skadelig påvirkning, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Sagsbehandlingen i arbejdsskadesager omfatter en vurdering af, om anmeldelserne i forhold til loven kan anerkendes, eller om de skal afvises. Herudover tilkendes der i de anerkendte sager, hvor forudsætningerne er til stede, godtgørelse for mén og/eller erhvervsevnetab. Ud over arbejdsskadesager behandler styrelsen sager efter en række andre erstatningsordninger. Det drejer sig blandt andet om værnepligtige, om erstatning til besættelsestidens ofre, om uddannelsessøgende og visse grønlandske sager med videre. Styrelsen afgiver endelig vejledende udtalelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade 66 og lov om erstatningsansvar 10 (P-sager). Disse udtalelser anvendes i sager om erstatningsansvar og i sager om ulykkesforsikring for personskade uden for arbejdsskadeområdet. Anmodningerne kommer fra advokater, forsikringsselskaber, Nævnet for Erstatning til Voldsofre, Ankenævnet for Forsikring med flere. I direkte forlængelse af de lovbestemte opgaver har styrelsen valgt at fokusere på styrelsens service over for borgere, der har været udsat for en arbejdsskade. Dette har udmøntet sig direkte i følgende mission: Vi skal vejlede borgerne og afgøre arbejdsskadesager I forlængelse af Arbejdsskadestyrelsens mission har styrelsen opstillet en vision, som skal understrege, at Styrelsen arbejder med borgeren i centrum og at arbejdet skal være en del af en større indsats over for de mennesker, der er kommet til skade på arbejdet. Styrelsen ønsker samtidig, at borgerne mere aktivt inddrages i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig for den enkelte. Direkte i forlængelse heraf har Arbejdsskadestyrelsen opstillet følgende vision: Vi vil arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdet Vi vil inddrage borgerne i behandlingen af deres sager Vi vil skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne For at understøtte missionen og visionen har styrelsen opstillet nogle værdier, som skal karakterisere styrelsens arbejde. Det drejer sig om: dialog, professionalisme og samarbejde på tværs. Styrelsens vision og værdier afspejles i resultatkravene i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet for Resultatkravene kan opdeles i 4 kategorier af krav, hvor de første 3 direkte understøtter et element af styrelsens vision og den sidste understøtter styrelsens øvrige opgaver og den måde, opgaverne udføres på. Markeringen i skemaet angiver, hvilken del af styrelsens vision resultatkravet understøtter. 2

3 Skema 1. Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav i 2002 Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav 2002 Vi vil arbejde Vi vil inddrage Vi vilskabe Vi vil arbejde formennesker, der borgerne i sammenhæng i professionelt og er kommet til Behandlingen af deres indsatsen over for udviklemedarbejdere skade på arbejdet sager borgerne og processer 1 Ledervurdering 2 Kvalitetsregnskab 3 Mediestrategi 4 Løn- og personalepolitik 5 IT- strategi 6 Økonomiforvaltning 7 International benchmarking 8. Interessentundersøgelse 9 Brugerundersøgelse 10 Medarbejderundersøgelse 11 Socialt regnskab 12 Anciennitet 13 Forskning 14 Sagsbehandlingst id U-sager 15 Sagsbehandlingst id E-sager 16 Sagsbehandlingst id P-sager 17 Kvalitetsmåling A-sager 18 Kvalitetsmåling P-sager 19 Sagsbehandlingstid i forbindelse med genvurdering 20 Omgørelsesprocent 21 Produktivitet Opfyldelsen af resultatkravene vil blive gennemgået i afsnit Vurdering af regnskabsresultatet for 2002 Skema 2. Styrelsens regnskabsmæssige Skema 3. Styrelsens driftsmæssige resultat i 2002 resultat i 2002 Regnskab 2002 Mio. kr. Regnskab 2002 Mio. kr. Indtægter *) 160,0 Indtægter *) 161,6 Udgifter 150,5 Udgifter 150,5 Resultat, brutto 9,5 Resultat, brutto 11,1 Bevilling (nettotal) -3,5 Bevilling (nettotal) -3,5 Resultat, netto 6,0 Resultat, netto 7,6 Til videreførelse 6,0 Til videreførelse 7,6 *) De faktisk opkrævede indtægter i 2002, som de *) Indtægterne svarer til de faktisk optjente indtægter fremgår af statsregnskabet i 2002 (anmeldte sager * sagspris) Arbejdsskadestyrelsen havde et pænt økonomisk resultat i 2002 med et regnskabsmæssigt overskud på cirka. 6,0 mio. kr. og et driftsmæssigt overskud på cirka 7,6 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat afspejler sammenhængen imellem de faktisk opkrævede indtægter og afholdte udgifter i Det driftsmæssige resultat viser, hvorledes regnskabet ville have set ud, hvis indtægterne i 2002 havde været opkrævet løbende. Indtægterne for styrelsens behandling af arbejdsskadesager opkræves en gang om året, i september måned. Forklaringen på, at der er en forskel imellem det regnskabsmæssige resultat og det driftsmæssige resultat er, at styrelsen måtte efterbetale forsikringsselskaber med videre cirka 1,6 mio. kr. i 2002, som følge af, at styrelsen i

4 havde opkrævet cirka 1,6 mio. kr. for meget i det foreløbige bidrag for Dette var en konsekvens af, at antallet af anmeldelser af arbejdsskadesager faldt i sidste halvår af Overskuddet hænger primært sammen med strategien om, at udgifterne i 2002 skulle holdes nede for at kunne dække udgifterne til efterbetaling af forsikringsselskaberne med videre samt dække styrelsens underskud fra 2001 på cirka 2,6 mio. kr. Udgifterne blev således i 2002 cirka 11,0 mio. kr. lavere og indtægterne cirka 5,9 mio. kr. højere end i 2001 (se skema 9). Styrelsen havde ved indgangen til 2003 en opsparet primosaldo på cirka 3,5 mio. kr. 1.3 Vurdering af de finansielle og faglige resultater i 2002 Arbejdsskadestyrelsen har gennem det seneste år arbejdet på at tilrettelægge sagsbehandlingen på en ny måde, der i højere grad kan understøtte styrelsens ønske om at skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne. Dette har resulteret i en omfattende organisationsændring i styrelsen i februar 2002, hvor sagsbehandlingen er blevet organiseret i team fordelt på to regioner, henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark. Styrelsen kan nu konstatere, at arbejdet i team medfører øget kvalitet og produktivitet i sagsbehandlingen, fordi arbejdsformen betyder, at hvert team har fået mulighed for at tilrettelægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde. Alle opgaver i tilknytning til sagerne løses i teamet, hvilket medfører en optimal koordinering. Arbejdet i team sikrer en højere grad af vidensdeling mellem medarbejdere og en mere optimal udnyttelse af den enkeltes ressourcer, eventuelt gennem specialiseringer i teamet. Organisationsændringen har været en af hovedårsagerne til, at styrelsen i stor udstrækning har opfyldt de faglige krav i 2002, jævnfør afsnit 2. Det drejer sig blandt andet om en kraftig reduktion af sagsbehandlingstiden for alle styrelsens sagstyper, en forbedring af kvaliteten, en øget indsats for at skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne og en forbedring af produktiviteten. Samtidig er det lykkedes at opnå resultaterne uden at forøge udgifterne. Et af Arbejdsskadestyrelsens væsentligste resultatkrav er at reducere sagsbehandlingstiden. Styrelsen har et resultatkrav med Beskæftigelsesministeriet som betyder, at sagsbehandlingstiden skal reduceres med 25 procent i perioden Som det vil fremgå af afsnit 2.1, forventer styrelsen, at nå resultatet i Det skal dog tilføjes, at en af forklaringerne på de fine, både faglige og økonomiske resultater også skal tilskrives, at styrelsens personaleomsætning aldrig har været lavere end i Styrelsen har i de seneste år haft en personaleomsætning for DJØF-gruppen på cirka 20 procent. Personaleomsætningen for denne gruppe var i 2002 cirka 10 procent. Styrelsen har derfor dels haft en gruppe erfarne medarbejdere til at opnå de gode faglige resultater og har samtidig ikke haft store udgifter til oplæring af nye medarbejdere. Med styrelsens driftsmæssige overskud i 2002 på cirka 7,6 mio. kr., er styrelsen tilfreds med både de finansielle og faglige resultater i Forventningerne til de faglige resultater i de kommende år Arbejdsskadestyrelsen forventer, at de faglige resultater, forstået som styrelsens resultatkrav i forhold til Beskæftigelsesministeriet, kan opnås i 2003 og Dette som følge af, at styrelsen i 2002 har gennemført en ændring af organisationen, som forventes at være en af drivkræfterne til målopfyldelsen, som skitseret i afsnit 1.3. Samtidig har styrelsen det økonomiske grundlag for at fastholde det nuværende antal medarbejdere i perioden. Et kraftigt fald i antallet af anmeldelser af arbejds- 4

5 skadesager og P-sager, og dermed faldende indtægter, kan dog ændre det økonomiske billede. Antallet af anmeldelser har imidlertid ikke vist de helt store udsving i de seneste par år. Perioden efter 2004 er det svært at vurdere, i lyset af styrelsens nuværende effektiviseringskrav, som udmøntes i en reduktion af sagspriserne med 2 procent om året. Resultatkravene i overskriftsform ser således ud for 2003: Skema 4. Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav i 2003 Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav 2003 Vi vil arbejde for Vi vil inddrage Vi vil skabe Vi vil arbejde mennesker, der er borgerne i sammenhæng i professionelt og kommet til skade behandlingen indsatsen over udvikle medarpå arbejdet af deres sager for borgerne bejdere og processer Effekter og resultater 1. Sagsbehandlingstid U-sager 2. Sagsbehandlingstid E-sager 3. Sagsbehandlingstid P-sager 4. Sagsbehandlingstid revisioner af A-sager 5. Kvalitetsmåling A-sager 6. Kvalitetsmåling P-sager 7. Omgørelsesprocent A-sager 8. IT-strategi Brug af ressourcer 9. Shared service 10. Produktiviteten 11. Regionalt samarbejde Intern udvikling 12. Interessentundersøgelser 13. Brugerundersøgelser 14. Medarbejderundersøgelser 15. Fællesprojekter på ministerområdet 16. Arbejdsskadereform 17. Lederudvikling 18. Ministerbetjening Kravene er i figuren opdelt i kategorierne effekter og resultater, brug af ressourcer og intern udvikling, men er samtidig markeret (med grønt) i forhold til, hvilke dele af styrelsens vision og værdier kravene sigter imod at opfylde. Resultatkravene er i stor udstrækning en videreførelse af resultatkravene fra kontrakten fra 2001, herunder kravene til en forbedring af sagsbehandlingstiden med 25 procent i perioden Der er dog indsat nogle nye resultatkrav ligesom visse krav er taget ud. Et af de vigtigste nye resultatkrav er en nedsættelse af sagsbehandlingstiden for revisioner af arbejdsskadesager med 25 procent i perioden Der er i marts 2003 indgået en aftale imellem folketingets partier om en ny arbejdsskadereform. Reformen forventes at træde i kraft 1. januar Reformen vil ændre en række elementer i den nuværende lov herunder blandt andet anerkendelseskriterierne. Der er desuden i aftalen afsat midler til flere medarbejdere med henblik på en nedsættelse af sagsbehandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Resultatkravene for sagsbehandlingstiden vil derfor blive skærpet i kontrakten for Oversigt over styrelsens hovedkonti på finansloven Arbejdsskadestyrelsen har ansvaret for følgende hovedkonti på finansloven: 5

6 Skema 5. Arbejdsskadestyrelsens hovedkonti på finansloven Registreringsnavn Hovedkonti Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) Erstatning til statens tjenestemænd med flere (lovbunden) Forskellige erstatninger (lovbunden) Skadelidte værnepligtige med flere (lovbunden) Refusion af erstatninger (lovbunden) Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere (lovbunden) Besættelsestidens ofre (lovbunden) Hædersgaver (lovbunden) Socialforsikring i de sønderjyske landsdele (lovbunden) Målrapportering Dette afsnit viser styrelsens målopfyldelse i 2002 for eksterne mål aftalt med Beskæftigelsesministeriet i resultatkontrakten for Nedenstående skema indeholder samtlige resultatkrav opstillet i styrelsens kontrakt med ministeriet. Resultatkravene er opstillet i første kolonne og målopfyldelsen i anden kolonne. Desuden er målopfyldelsen markeret med grønt for opfyldte krav, gult for delvist opfyldte krav og rødt for ikke opfyldte krav. Dette gælder også farvemarkeringen i skema 6a. Skema 6. Arbejdsskadestyrelsens opfyldelse af resultatkravene i 2002 Resultatkrav Målopfyldelse 2.1 Ledervurdering Opfyldt 2.2 Kvalitetsregnskab Opfyldt 2.3 Mediestrategi Opfyldt 2.4 Løn- og personalepolitik Opfyldt 2.5 IT- strategi Opfyldt 2.6 Økonomiforvaltning Opfyldt 2.7 International benchmarking Delvist opfyldt 2.8. Interessentundersøgelse Opfyldt 2.9 Brugerundersøgelse Opfyldt 2.10 Medarbejderundersøgelse Opfyldt 2.11 Socialt regnskab Opfyldt 2.12 Anciennitet Delvist opfyldt 2.13 Forskning Opfyldt 2.14 Sagsbehandlingstid U-sager Opfyldt 2.15 Sagsbehandlingstid E-sager Ikke opfyldt 2.16 Sagsbehandlingstid P-sager Opfyldt 2.17 Kvalitetsmåling A-sager Opfyldt 2.18 Kvalitetsmåling P-sager Opfyldt 2.19 Sagsbehandlingstid i forbindelse med genvurdering Ikke opfyldt 2.20 Omgørelsesprocent Opfyldt 2.21 Produktivitet Opfyldt Som det fremgår af skemaet, opfyldtes de fleste af resultatkravene. Der er imidlertid to resultatkrav, som styrelsen ikke opfylder. Det drejer sig om sagsbehandlingstiden for E-sager og sagsbehandlingstiden for genvurdering af sager. Den manglende målopfyldelse vil blive gennemgået i afsnit 2.1. I skema 6a. er opstillet resultatkrav samt målopfyldelse for samtlige resultatkrav i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet. 6

7 Skema 6a. Afrapportering for styrelsens resultatkontrakt med Beskæftigelsesministeriet for 2002 Resultatkrav for Ledervurdering: Der gennemføres årligt en ledervurdering. Resultatet af vurderingen benyttes ved de årlige lederudviklingssamtaler, i forbindelse med lederudvikling, og som et element i resultatlønskontrakter for styrelsens chefer. 2. Kvalitetsregnskab Virksomhedsregnskabet udarbejdes efter excellence-modellen. Målopfyldelse Der er gennemført ledervurderinger af alle chefer og souschefer. Vurderingen foretages af medarbejderne samt af cheferne i forhold til hinanden. Resultaterne blev drøftet ved lederudviklingssamtalerne i begyndelsen af året. Resultatet af den enkeltes vurdering indgår som et element i resultatlønskontrakten for den enkelte chef. Opfyldt I tilfælde af evaluering skal regnskabet ligge i den bedste kategori efter såvel Rigsrevisionens som Økonomistyrelsens vurdering 3. Mediestrategi Nøgleord for mediestrategien i 2002 er offensiv brug af statistiske oplysninger samt arbejdsskadereformen og regionaliseringen. I 2002 gennemføres en måling hos styrelsens interessenter om deres opfattelse af ASK og deres kendskab til særlige begivenheder, der forbindes med styrelsen 4. Løn- og personalepolitik Der udvikles en sammenhængende løn- og personalepolitik. Personalepolitikken skal løbende revideres og udbygges. I perioden skal styrelsen: 1. Sikre, at lønudviklingen matcher lønudviklingen i tilsvarende institutioner. 2. Udarbejde en uddannelsesstrategi, der sikre match mellem styrelsens nuværende kompetencer og fremtidige behov. 3. Arbejde systematisk med fastholdelse gennem yderligere udbredelse af elektroniske hjemmearbejdspladser. 4. Ny organisationsstruktur, hvor sagsbehandlerne organiseres i team, således at der lægges større ansvar for arbejdets tilrettelæggelse og udførelse i det enkelte team, herunder det eksterne samarbejde i regionerne. 5. Større variation i arbejdet gennem inddragelse af sagsbehandlerne i de tværgående funktioner i form af projektarbejde. Hverken Rigsrevisionen eller Økonomistyrelsen har gennemført vurdering Der er i efteråret 2002 blevet afholdt dialogmøder, hvor interessenterne er blevet spurgt om deres generelle opfattelse af styrelsens mediebillede. Tilbagemeldingerne viser, at der er en generel opfattelse af, at styrelsens sagsbehandlingstider er for lange. Derimod har interessenterne selv en positiv opfattelse af, at styrelsen er blevet mere åben i sin kommunikation med omverdenen. 1. Styrelsen har i 2. halvår deltaget i Beskæftigelsesministeriets lønovervågning, ligesom styrelsen har deltaget i den arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til ny model for lønsumsstyring, og deltager endvidere i den arbejdsgruppe, der gennem enhedsorganisationen skal udarbejde en fælles overordnet lønpolitik med videre for ministerområdet. 2. Der er udarbejdet en ny uddannelsesstrategi, hvis kerne er, at al uddannelse som udgangspunkt skal være relateret til den enkeltes jobfunktioner. Uddannelsen skal være umiddelbart anvendelig i det daglige arbejde, og være strategisk i den forstand, at den skal bidrage til, at styrelsen realiserer mål, visioner og værdier. 3. Yderligere udbredelse af elektroniske hjemmearbejdspladser. I foråret 2002 blev yderligere 41 medarbejdere prioriteret til en hjemmearbejdsplads. 4. Fra 1. februar 2002 er arbejdet på arbejdsskadeområdet organiseret i 2 regioner (vest og øst) med i alt 9 team. Derudover er der etableret et fagligt center. Sagerne er fordelt mellem teamene ud fra geografiske kriterier, idet hvert team dækker et eller flere amter. Denne fordeling sker for at fremme samarbejdet mellem de enkelte team og den region, de dækker. Der har været nedsat en projektgruppe, der i september 2002 er kommet med et oplæg, der yderligere skal fremme det regionale samarbejde. Hvert team skal inden for den kommende periode iværksætte to pilotprojekter om regionalt samarbejde, hvoraf det første skal handle om et nærmere samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker. Der er pr. 31. december 2002 etableret kontakt mellem de enkelte team og de respektive arbejdsmedicinske klinikker. Pr. 31. december 2003 skal de enkelte team etablere kontakt med yderligere en regional samarbejdspartner. Fra 1. april 2002 er også arbejdet med afgivelse af vejledende udtalelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade 66 og lov om erstatningsansvar 10 (P-sager), organiseret i team. 5. Styrelsen arbejder i større omfang efter en projektstruktur. Styrelsens projektplan er i den anledning blevet revideret i foråret Funktionen som projektkoordinator er blevet styrket, idet opgaven nu deles af to medarbejdere. Der sker i større omfang opslag af pladserne i de projektgrupper, der nedsættes, og det er på den måde lykkedes at øge interessen for at deltage i tværgående projektarbejde. Der er etableret undervisning i både projektdeltagelse og projektledelse. Undervisningen varetages af de to projektkoordinatorer. 7

8 Resultatkrav for IT-strategi I samarbejde med Finansministeriets Task Force, og i overensstemmelse med koncernens ITstrategi, vil styrelsen udvikle den digitale forvaltning til også at omfatte ekstern digital forvaltning og etablere elektroniske servicefællesskaber, hvor myndigheder kan gøre brug af de samme data i forskellige sammenhænge på arbejdsskadeområdet. Styrelsen vil i efteråret 2002 indføre de elektroniske anmeldeblanketter. Det er målet i 2003 at kunne tilbyde den første elektroniske udveksling af dokumenter med professionelle samarbejdspartnere. Målopfyldelse Potentialerne i digitalt understøttet kommunikation og bedre samordning mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne er blevet grundigt undersøgt i første halvdel af Dette analysearbejde er foretaget i et samarbejde mellem Arbejdsskadestyrelsen, den digitale Task Force, udvalgte kommuner, KL og Kommunedata. Kortlægningen af potentialerne peger på, at især kommunerne, men til dels også Arbejdsskadestyrelsen, vil kunne have udbytte af en bedre samordning og genbrug af data om personer, som er omfattet af henholdsvis Arbejdsskadestyrelsens og kommunernes sagsbehandling. Analysen har dog også vist, at potentialerne ligger andre steder end først antaget, nemlig kun i meget beskedent omfang ved genbrug af speciallægeerklæringer, og i stedet ved en mere generel genbrug / information om hinandens data. De allerede foretagne analyser af potentialerne peger på, at det første naturlige skridt i et digitalt samarbejde mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen er etablering af et fælles advissystem, som gensidigt kan informere hinanden om, at den ene part har interessante oplysninger, som den anden part potentielt også kan have glæde af. De næste skridt i projektet er dels at beskrive de videre perspektiver ved digitalt understøttet kommunikation og samordning mellem Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne, dels at etablere første fase, digital advisering mellem kommunernes sags-og advissystem og Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem, således at begge parter på systematisk måde informeres om potentielt interessante data hos den anden part. Denne anden del af projektet planlægges gennemført medio Elektroniske anmeldelser er indført i samarbejde med Arbejdstilsynet fra ultimo Målgruppen er i første omgang virksomheder og læger, som er de helt dominerende anmeldere af arbejdsskader. Projektet har i hele 2002 stort set fulgt den fastsatte tidsplan, og udviklingsarbejdet sker blandt andet ved direkte inddragelse af de kommende anmeldere og modtagere af elektroniske anmeldelser. Igangsætningen er planlagt til den 3. februar 2003 og herefter vil der ske gradvis overgang fra nuværende papirbaserede anmeldelser til elektroniske anmeldelser i den takt, virksomheder og læger er i stand til at omlægge fra papirbaserede til elektroniske anmeldelser. 6. Økonomiforvaltning Styrelsens økonomiforvaltning skal være sikker, kompetent og forsvarlig. Målet er, at styrelsen på relevante områder placeres på trin 4 i Økonomistyrelsens trappemodel inden udgangen af kontraktperioden (2004). 7. International benchmarking Arbejdsskadestyrelsen vil i 2002 indlede samarbejde med styrelsens søsterorganisation i Schweiz med henblik på at etablere et samarbejde om benchmarking Elektronisk udveksling af dokumenter i løbet af 2003 forventes fortsat at blive mulig, blandt andet udbygges den elektroniske anmeldeløsning i løbet af 2003 til også at kunne indeholde supplerende dokumenter. Der er ikke gennemført en undersøgelse af styrelsens økonomiforvaltning i Baggrunden er, at det ikke længere muligt, da Økonomistyrelsen ikke længere tilbyder anvendelse af selvevalueringssystemet via nettet. Der er imidlertid ved indførelsen af Navision i styrelsen den 1. januar 2002 sket en betydelig fokusering på og gennemgang af hele styrelsens økonomiforvaltning. Dette har blandt andet medført ændrede rutiner og arbejdsgange. Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at økonomiforvaltningen i styrelsen som minimum er på samme niveau som i 2001, hvor styrelsen var på trin 3. Udgangen af kontraktperioden er i 2004, hvorfor styrelsen skal være på trin 4 i 2004.Som mellemresultat for 2002 er det styrelsens opfattelse, at kravet må siges at være fuldt opfyldt. Der er etableret kontakt, men det videre forløb beror på resultatet af styrelsens brugerundersøgelse, som foreligger i foråret Da kontakten er etableret, men der ikke som sådan er indledt et samarbejde, er kravet kun delvist opfyldt. 8

9 Resultatkrav for Interessentundersøgelser Der gennemføres årligt dialogmøder med styrelsens interessenter 9. Brugerundersøgelser I 2002 udvikles et ændret koncept for brugerundersøgelsen. Endvidere udvides konceptet til også at omfatte forsikringsselskaber og advokater. Der udvikles et spørgeskema, hvor afgørelsen i mindst mulig grad påvirker besvarelsen. Undersøgelsen gennemføres for A-sager i efteråret Medarbejderundersøgelse Tilfredshedstallet blev i 2001 målt til 71. Der gennemføres en medarbejderundersøgelse mindst hvert andet år. Fra 2001 til undersøgelsen i 2003 skal medarbejdertilfredsheden forbedres med 2 procentpoint. 11. Socialt regnskab Der udarbejdes et socialt regnskab, og indekset er 75 point. Målopfyldelse Der er blevet afholdt dialogmøder i efteråret Målet er derfor opfyldt. Der er udviklet et nyt spørgeskema og undersøgelseskoncept i foråret 2002, og der er gennemført en pilotundersøgelse for så vidt angår skadelidte - i foråret Endvidere er der i efteråret blevet gennemført en ny brugerundersøgelse for så vidt angår skadelidte, forsikringsselskaber, advokater og AES. Resultatet foreligger i foråret Målet må derfor siges at være opfyldt. Der er ikke gennemført en egentlig medarbejderundersøgelse i Der er imidlertid gennemført minitrivselsundersøgelser for udvalgte dele af medarbejderne i 2002, i forbindelse med gennemførelsen af strukturændringerne. Da der efter dette krav ikke skal gennemføres en undersøgelse i 2002, må kravet siges at være opfyldt. Styrelsen foreslår, at punktet udgår af bedømmelsen. Der er udarbejdet et socialt regnskab for 2002, ligesom det sociale indeks er opgjort. Efter målingen af det sociale indeks i 2001 blev der udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen bliver fulgt op på alle ordinære møder i SU. På SU s møde den 20. september 2002 blev der forelagt en projektplan for målingen af det sociale indeks i Målingen er efterfølgende gennemført efter planen, og der er på baggrund af det sociale indeks udarbejdet en handlingsplan for Indekset blev opgjort til 78 point og målet er således opfyldt. Ved udgangen af 2002 er hensigten, at 8 indvandrere og efterkommere er ansat. I kontraktperioden skal styrelsen have mindst 9 ansatte på særlige vilkår 12. Anciennitet Målet for den gennemsnitlige anciennitet hos fratrådte sagsbehandlere med en anciennitet på under 5 år er min. 1,75 år Hvad angår hensigten om at have 8 personer ansat, som enten er indvandrere eller efterkommere, så vurderes det, at styrelsen på nuværende tidspunkt har 6-8 personer ansat, der kan betegnes som indvandrere eller efterkommere. Ansættelsesstoppet i staten, forpligtelsen til at ansætte/afskedigede medarbejdere, samt de generelle økonomiske sparekrav har haft en negativ indflydelse på muligheden for at opfylde dette punkt, men det skønnes dog, at styrelsen opfylder kravet. Styrelsen har 9 personer ansat på særlige vilkår, svarende til cirka 4 procent af medarbejderne i styrelsen. Målet for ansatte på særlige vilkår er således opfyldt i I 2002 er der fratrådt 7 sagsbehandlere med en anciennitet på under 5 år, der ved fratrædelsen havde en gennemsnitlig anciennitet på 1,68 år. Resultatkravet er således ikke opfyldt. År 2002 har dog været atypisk, idet der har været tale om bemærkelsesværdigt færre fratrædelser end i de foregående år. Selvom målepunktet ikke er opfyldt, i forhold til kravets ordlyd, er det alligevel styrelsens opfattelse at kravet er opfyldt. Det skyldes, at intentionen med målepunktet er opfyldt, med hensyn til begrænsningen af personaleomsætningen. På grund af målemetoden afspejles dette ikke i opgørelsen, fordi der kun har været ganske få fratrædelser i

10 Resultatkrav for Forskning Forskningsprojektet om afledte konsekvenser af arbejdsskader fortsættes. I 1. halvår nedsættes en følgegruppe for projektet Hvis finansieringen er på plads 1. maj kan en beskrivelse af anmeldernes arbejdsmarkeds- og velfærdsmæssige placering være færdiggjort inden udgangen af 2002 Sammen med Kræftens Bekæmpelse udarbejdes en rapport om underanmeldelser af arbejdsbetingede mesothaliom- og næsebihulekræftstilfælde i Danmark. Rapporten er færdig medio Sagsbehandlingstid, ulykkesager Kravet er en sagsbehandlingstid på 224 dage 15. Sagsbehandlingstid, erhvervssygdomssager Kravet er en sagsbehandlingstid på 192 dage 16. Sagsbehandlingstid, vejledende udtalelser Kravet er en sagsbehandlingstid på 269 dage 17. Kvalitetsmåling, arbejdsskadesager Kravet er et kvalitetstal på 82% 18. Kvalitetsmåling, vejledende udtalelser Kravet er et kvalitetstal på 88% 19. Sagsbehandlingstid i forbindelse med genvurdering Oversendelse til den Sociale Ankestyrelse eller dispensation inden for 4 uger 20. Omgørelsesprocent Højst 1,5% af styrelsens samtlige afgørelser bliver omgjort af den sociale ankestyrelse 21. Produktivitet Kravet er en produktivitet på 220 afsluttede standardsager pr. årsværk Målopfyldelse Projektet er igangsat og finansieret, og der er indgået kontrakt med SFI. Tidsplanen er skubbet et kvartal. Opfyldt Ikke opfyldt. Rapporten forventes færdig primo Opnået resultat i december 2002 er 224 dage. Målet er således opfyldt. Måleresultatet i december 2002 var 209 dage. Målet er således ikke opfyldt, men der arbejdes systematisk med arbejdstilrettelæggelsen, og målet for 2004 er inden for rækkevidde. Styrelsen har meget ambitiøse resultatkrav for sagsbehandlingstiden, og det har været vanskeligt, at fokusere på nedbringelse af sagsbehandlingstiden på alle sagstyper på en gang. Da den verserende sagsmængde er reduceret betydeligt i 2002, forventes det, at være muligt at nå sigtepunktet for Derudover har styrelsen i 2003 sat fokus på erhvervssygdomssagerne i kontrakterne med de enkelte team. Måleresultatet i december 2002 er 231 dage. Målet er således opfyldt. Kvalitetsmålingen for 2002 er gennemført. Resultat blev 88 procent. Målet er således opfyldt. Målingen for 2002 er gennemført. Resultatet er 89 procent. Målet er således opfyldt. Resultatet for 2002 er 89 procent. Kravet er derfor kun delvist opfyldt. Målopfyldelsen har dog siden juni 2002 ligget på imellem 95% og 97%. De seneste 3 måneder af året lå målopfyldelsen på ca. 97%. Resultat for 2002 er 0,9 procent. Kravet blev derfor opfyldt Der blev i 2002 afsluttet arbejdsskadesager og P-sager. Omregnet til standardsager blev der afsluttet standardsager. Der er samlet anvendt 280,1 årsværk i Arbejdsskadestyrelsen i 2002, svarende til en produktivitet på 232 afsluttede standardsager pr. årsværk. Der er ligeledes to krav, som kun opfyldtes delvist. Det drejer sig om kravet om international benchmarking og kravet om anciennitet. Hvad angår kravet om international benchmarking, så var kravet, at der i 2002 blev etableret kontakt til og samarbejde med styrelsens søsterorganisationen i Schwiez. Der blev i 2002 etableret kontakt, men et egentligt samarbejde er endnu ikke påbegyndt. Der vil i 2003 blive etableret et egentligt benchmarkingssamarbejde. Ifølge resultatkontrakten er målet for 2002, at den gennemsnitlige anciennitet hos fratrådte sagsbehandlere med en anciennitet på under 5 år er 1,75 år eller derover. I 2002 er der fratrådt 7 sagsbehandlere med en anciennitet på under 5 år, der ved fratrædelsen havde en gennemsnitlig anciennitet 10

11 på 1,68 år. Kravet er derfor ikke opfyldt. År 2002 har dog været atypisk, idet der har været tale om bemærkelsesværdigt færre fratrædelser end i de foregående år. Selvom målepunktet ikke er opfyldt i forhold til kravets ordlyd, er det alligevel styrelsens opfattelse, at kravet er opfyldt. Det skyldes, at intentionen med målepunktet er opfyldt med hensyn til begrænsningen af personaleomsætningen. På grund af målemetoden afspejles dette ikke i opgørelsen, fordi der kun har været ganske få fratrædelser i Analyse af målopfyldelsen i udvalgte mål samt ikke opfyldte mål To af Arbejdsskadestyrelsens væsentligste resultatmål er forbedring af sagsbehandlingstiden og forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Sagsbehandlingstiden er det element i sagsbehandlingen, som både borgerne og interessenterne vurderer lavest i tilfredshedsundersøgelser. Forbedringen af kvaliteten i sagsbehandlingen er den tilsvarende modvægt, som skal forhindre at forbedringen af sagsbehandlingstiden sker på bekostning af kvaliteten i sagsbehandlingen. Begge resultatkrav skal understøtte styrelsens vision om at arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdsmarkedet. Det er styrelsens mål, at sagsbehandlingstiden i perioden skal reduceres med 25 procent. Målopfyldelsen forudsætter uændret sammensætning af afgørelser på kendelsestyper set i forhold til sammensætningen i Kravet retter sig mod en samlet målopfyldelse i Det betyder, at både kravene og målopfyldelsen i de mellemliggende år udelukkende er mellemresultater, der internt anvendes strategisk til fastsættelse af den nødvendige indsats. Styrelsen er således ikke forpligtiget, til at opfylde kravet i de mellemliggende år. For at opfylde kravet til sagsbehandlingstiden er der iværksat en række initiativer, som samlet forventes at gøre en opfyldelse af resultatkravet i 2004 realistisk. Primært forventes ændringen i styrelsens struktur (februar 2002), herunder blandt andet organisationsændringen fra kontorer til teams og enheder, at være den største drivkraft til opfyldelse af kravet. Der er således i efteråret 2002 registreret en betydelig forbedring af sagsbehandlingstiden. For årene 2005 og 2006 er der ikke opstillet yderligere krav til en forbedring af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at det ikke er realistisk af forbedre sagsbehandlingstiden yderligere uden tilførsel af flere ressourcer. Dette er der lagt op til i en kommende arbejdsskadereform. Når en ny arbejdsskadereform træder i kraft, revideres sigtepunkterne for sagsbehandlingstiden. Figur 1. Sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager i 2002 Sagsbehandlingstid 2002 i dage Januar Måneder 2002 Marts Maj Juli September November Ulykker Erhvervssygdomme Private forespørgsler 11

12 Som det fremgår af figuren, så falder sagsbehandlingstiden gennemsnitligt for alle tre typer sager i løbet af Sagsbehandlingstiden har imidlertid været svingende i løbet af året, og kun for så vidt angår ulykkessager og Private forespørgsler har styrelsen nået resultatkravet ultimo Det er dog fortsat styrelsens opfattelse, at kravene om en reduktion af sagsbehandlingstiden vil blive opfyldt inden udgangen af Kravet, hvad angår kvaliteten i behandlingen af arbejdsskadesager, er, at kvalitetstallet skal forbedres med 1 procentpoint årligt. Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 500 sager (1.000 sager i alt). Kravet i resultatkontrakten med Beskæftigelsesministeriet for 2002 så således ud: Skema 7. Resultatkrav til kvaliteten i A-sager i 2002 A-sager Målkrav 81% 82% 83% 84% Kvalitetsmålingen for 2002 er gennemført, og resultat blev 88 procent. Målet blev således opfyldt. Hvad angår målingen af kvaliteten i behandlingen af P-sager, er kravet, at kvalitetstallet årligt skal forbedres med 1 procentpoint. Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 100 sager (200 sager i alt). Kravet i resultatkontrakten med Beskæftigelsesministeriet for 2002 så således ud: Skema 8. Resultatkrav til kvaliteten i P-sager i 2002 P-sager Målkrav 87% 88% 89% 90% Kvalitetsmålingen for 2002 er gennemført. Resultatet er 89 procent. Målet blev således opfyldt. Der er imidlertid to resultatkrav, som styrelsen ikke opfylder. Det drejer sig om sagsbehandlingstiden for E-sager (erhvervssygdomme) og sagsbehandlingstiden for genvurdering af sager. Som det fremgår af figur 1 er sagsbehandlingstiden for E-sager imidlertid kraftigt faldende og forventes således opfyldt inden for den aftalte periode på 4 år. Hvad angår sagsbehandlingstiden for genvurdering af sager, så er kravet, at alle sager behandles med henblik på genvurdering eller oversendes til Den Sociale Ankestyrelse inden for 4 uger. Målopfyldelsen blev 89% i Kravet er derfor kun delvist opfyldt. Målopfyldelsen har dog siden juni 2002 ligget på imellem 95% og 97%. De seneste 3 måneder af året lå målopfyldelsen på ca. 97% Gennemgang af ressourceforbruget for målene Ressourceforbruget for de enkelte resultatkrav kan ikke opgøres, da de alle er delelementer af sagsbehandlingen. Som det fremgår af skema 10 er de direkte udgifter ved behandlingen af arbejdsskadesager, hvad angår sager om arbejdsulykker og briller cirka 45,9 mio. kr., erhvervssygdomme cirka 34,9 mio. kr. De direkte udgifter ved behandlingen af P-sager er cirka 20,3 mio. kr. Hertil komme fællesudgifter til de tværgående funktioner m.v. på cirka 49,4 mio. kr. 3. Regnskab for Driftsregnskab for Arbejdsskadestyrelsen (Statsvirksomhed) Som statsvirksomhed har Arbejdsskadestyrelsen ikke nogen egentlig udgiftsbevilling på finansloven. Staten betaler således ikke for driften, som det normalt sker for statslige institutioner. Styrelsen har derimod på finansloven en nettoudgiftsbevilling - svarende til nettotallet. Nettotallet beregnes 12

13 ved, at styrelsens udgifter fratrækkes indtægterne. Bevillingsmæssigt er nettotallet fastlagt til 3,5 mio. kr. for Arbejdsskadestyrelsen anvender de regnskabsprincipper og budgetteringsregler, der er fastsat i reglerne for regnskabsaflæggelse og budgettering i staten. Reglerne er fastsat i budgetvejledningen, budgethåndbogen og Finansministeriets cirkulærer med videre Årsrapporten udarbejdes efter udgiftsprincippet. Det vil sige på grundlag af statsregnskabets og bevillingslovenes definitioner af udgifter og indtægter. I nedenstående skema er opført Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat for Skema 9. Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat i 2002 Løbende priser i kr. Regnskab 2001 Budget 2002 Regnskab 2002 Difference Budget 2003 Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Som det fremgår af skemaet, havde styrelsen i 2001 et underskud på cirka 10,2 mio. kr. Styrelsen havde fra 2000 overført 7,6 mio. kr. til 2001, hvorfor styrelsen ved indgangen til 2002 havde et samlet underskud på cirka 2,6 mio. kr. Udgifterne blev derfor som tidligere beskrevet holdt nede i 2002, hvilket betød, at styrelsen med overskuddet i 2002 overførte cirka 3,5 mio. kr. til Samtidig ligger både udgifter og indtægter væsentligt under de budgetterede beløb. Udgifterne blev i 2002 cirka 12,6 mio. kr. og indtægterne cirka 6,6 mio. kr. lavere end budgetteret. Da styrelsen er fuldt finansieret af de indtægter, som styrelsen oppebærer for behandlingen af arbejdsskadesager og afgivelse af vejledende udtalelser i P-sager, må styrelsen hele tiden justere udgifterne efter indtægterne. Da indtægterne afhænger af sagstilgangen, og sagstilgangen i 2002 blev lavere end forudsat ved budgetteringen, blev udgifterne alene af den grund holdt nede. Arbejdsskadestyrelsen finder det regnskabsmæssige resultat for 2002 tilfredsstillende. Dels i lyset af, at styrelsen i 2002 skulle have dækket underskuddet fra 2001, men også fordi det lykkedes, at sikre et overskud som videreføres til Regnskabet for styrelsens hovedformål ser således ud: Skema 10. Arbejdsskadestyrelsen regnskab fordelt på hovedformål Hovedformål Udgifter Indtægter Årets resultat 1. Ulykker og brilleskader Erhvervssygdomme og pludselige løfteskader P-sager Andre udadrettede funktioner (lov afdeling) Hjælpefunktioner (IT-afdeling) Generel ledelse og administration (alle tværgående enheder) I alt Som det fremgår af skemaet, er der et stort overskud på hovedformål 1 og 2 og et mindre overskud på hovedformål 3. Dette er en følge af, at det er styrelsens indtægtsgivende hovedformål. Udgifterne på hovedformålene 4, 5 og 6 er udgifter til støttefunktionerne, hvor der ikke er andre indtægter end de indtægter, styrelsen oppebærer ved salg af publikationer, foredrag med videre ( kr.). Årets resultat skal fratrækkes nettotallet på 3,5 mio. kr. for at stemme med styrelsens overskud i

14 Hovedformålene omfatter 1. Sager om arbejdsulykker, brilleskader og ekspeditionssager 2. Sager om erhvervssygdomme, pludselige løfteskader og sager forelagt Erhvervssygdomsudvalget 3. P-sager samt erstatning til besættelsestidens ofre 4. Andre udadrettede funktioner (lov afdelingen) 5. Hjælpefunktioner (IT- afdelingen samt hjælpefunktioner) 6. Generel ledelse og administration (personale, budget med videre) Generel ledelse og administration er en opsamling af udgiftsposter, der omfatter ledelsen, Personale- og Budgetenheden, Enheden for Controlling, Statistik, Benchmarking og Forskning samt en række støttefunktioner. Støttefunktionerne omfatter betjente, poståbning, arkiv, telefonstue, kopicentral med videre Udgifterne afholdt på hovedformål 4, 5 og 6 fordeles på de indtægtsgivende hovedformål i forhold til det arbejde, der er forbundet med de enkelte sager (omregnet til standardsager). Når disse udgifter er fordelt, er der et overskud på arbejdsskadeområdet på cirka 11,3 mio. kr. og et underskud ved behandlingen af P-sager på cirka 1,8 mio. kr. Samlet har der i perioden været et overskud på hovedformål 3 (P-sager) på cirka 7,2 mio. kr. og et underskud på cirka 7,3 mio. kr. Det er vigtigt, at der er ikke anvendes indtægter fra hovedformålene 1 og 2 til afholdelse af udgifter på hovedformål 3, idet indtægterne ved behandlingen af arbejdsskadesager kun må anvendes til behandlingen af arbejdsskadesager. Da P-området i fordelingen af fællesudgifter indgår helt på lige fod med arbejdskadeområdet, selvom der kan argumenteres for, at P-området nok ikke trækker lige så meget på f.eks. edb-enheden og lovenheden som A-området, er det ikke direkte problematisk, at P-området har et underskud i perioden på 0,1 mio. kr. Myndighedsopgaverne er i perioden før 2003 blevet dækket af indtægterne for behandlingen af P- sager. Myndighedsopgaver er alle de opgaver, som styrelsen udfører, som ikke vedrører arbejdsskadeområdet eller P-området. Det drejer sig om udgifter til ministerbetjening, behandling af en række lovbundne opgaver, f.eks. behandlingen af sager om erstatning til besættelsestidens ofre, hædersgaver, LSD-behandlede med videre. Der er imidlertid på finansloven for 2003 oprettet en speciel finanslovskonto til dækning af udgifterne til myndighedsopgaver. Udgifterne til myndighedsopgaver, som indgår i udgifterne til P-sager i 2002, udgjorde i 2002 i direkte udgifter 2,8 mio. kr. Hertil kommer udgifter til generel ledelse og administration med videre Udgifterne til myndighedsopgaver er på FL 2003 budgetteret til 3,5 mio. kr. 3.2 Bevillingsafregning for Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) Skema 11. Bevillingsafregning for 2002 Hovedkonto Arbejdsskadestyrelsen Kr. Mio. kr. Nettoudgiftsbevilling 2002 (B+TB) ,5 Regnskab ,5 Årets overskud ,0 Akkumuleret overskud fra ,6 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,5 Af skema 11 fremgår det, at Arbejdsskadestyrelsen havde en nettoudgiftsbevilling på finansloven for 2002 på 3,5 mio. kr., svarende til styrelsens nettotal. Styrelsen havde et regnskabsmæssigt overskud i 2002 på cirka 9,5 mio. kr. og medbragte fra 2001 et underskud på cirka 2,6 mio. kr. Arbejdsskadestyrelsen kan således overføre cirka 3,5 mio. kr. til

15 Skema 12. Videreførselsoversigt for årene Mio. kr Ultimosaldo til videreførsel 8,5 7,6-2,6 3,5 Arbejdsskadestyrelses overskud fra 2002 skal anvendes til at sikre, at styrelsen i 2003 kan fortsætte opfyldelsen af styrelsens mission og vision. 3.3 Tilskudsregnskab I skema 13 er regnskabet opstillet for de lovbundne konti, som Arbejdsskadestyrelsen administrerer, herunder også for Det grønlandske Nævn for arbejdsskadeforsikring, som er en tilskudskonto. Fælles for alle konti er, at der ikke er overførselsadgang. For en egentlig regnskabsmæssig forklaring henvises til bilagene - afsnit 5.1. Skema 13. regnskabsmæssig forklaring for styrelsens lovbundne konti Konto Bevilling 2002 Regnskab 2002 Resultat Bevilling Erstatning til statens tjenestemænd * og arbejdere med flere (udgift) : Forskellige erstatninger (udgift) * : Erstatninger LSD-behandlede Erstatninger til personer under forsøg på redning af menneskeliv 30: Refusion af dyrtidstillæg til ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven 40: Krigsulykkesforsikringer til enker efter visse fiskere 50: Erstatning til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning 60: Erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring 70: Erstatninger med videre : Skadelidte værnepligtige med flere (udgift) : Refusioner og erstatninger (indtægt) 10: Refusion af erstatning til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning 20: Refusion af erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring : Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring (udgift) Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere - udgift - indtægt * * * * * : Gruppeforsikringspræmier (indtægt) : Erstatningsudgifter med videre til tilskadekomne (udgift) 30: Nedsættelse af visse arbejdsskadeforsikringspræmier (udgift) : Besættelsestidens ofre (udgift) * : Hædersgaver (udgift)

16 ; Socialforsikring i de sønderjyske landsdele * * Er udarbejdet regnskabsmæssig forklaring afsnit Personaleregnskab I regnskabet for 2001 blev det skønnet, at årsværksforbruget i 2002 ville blive 276 årsværk. Forbruget blev efter styrelsens egne opgørelser 280,1 årsværk i Dette er en stigning i årsværksforbruget på 4 årsværk i forhold til Skema 14. Årsværksforbruget samt skøn for Skøn 2003 Årsværk 247,8 269,5 276,1 280,1 273,0 I skema 14 indgår alle ansatte i Arbejdsskadestyrelsen. Skema 15. Tiltrådte og fratrådte medarbejdere Tiltrådte Fratrådte I tabel 15 indgår ikke lægekonsulenter og studenter. Lægekonsulenterne indgår ikke, da de har deres hovedbeskæftigelse et andet sted, og studenter indgår ikke, da de har en løsere tilknytning til styrelsen. Som beskrevet i afsnit 2 har personaleomsætningen i 2002 været meget lav sammenlignet med de tidligere år. Forklaringen er sandsynligvis til dels, at mulighederne for styrelsens jurister og økonomer for at finde andet arbejde er meget begrænset for tiden. Som det fremgår af skema 15, fratrådte der 15 medarbejdere flere end der blev ansat i Forklaringen på, at forskellen i antallet af fratrådte og ansatte ikke giver sig udslag i et faldende årsværksforbrug i 2002, er primært, at der i efteråret 2001 blev ansat en række medarbejdere, som ikke tæller med i forbruget i 2001, men som tæller fuldt med i Et andet element er fratrædelsestidspunktet for medarbejdere i Således fratrådte størstedelen af de fratrådte medarbejdere i 2002 i slutningen af året, og tæller derfor fuldt med i opgørelsen over fratrådte. Derimod medfører deres fratræden ikke, at styrelsens samlede årsværksforbrug falder tilsvarende. 16

17 4. Fremlæggelse og påtegning 4.1 Fremlæggelse Det tilkendegives hermed, at Arbejdsskadestyrelsens årsrapport er fremlagt i henhold til reglerne for årsrapporter i staten, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen, mv. (regnskabsbekendtgørelsen) 41 samt Akt 63 11/ Årsrapporten giver et retvisende billede af Arbejdsdirektoratets økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18 marts 2001 om statens regnskabsvæsen. For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. Årsrapporten dækker tillige de regnskabsmæssige forklaringer, der skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for København, den april Direktør Anne Lind Madsen 4.2. Påtegning Denne påtegning af årsrapporten sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse. København den april 2003 Departementschef Bo Smith 17