Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2003

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen Personale- og budgetafdelingen/mit Den 13. april 2004 Arbejdsskadestyrelsens årsrapport for 2003 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE: BERETNING ARBEJDSSKADESTYRELSENS OPGAVER VURDERING AF REGNSKABSRESULTATET FOR VURDERING AF DE FINANSIELLE OG FAGLIGE RESULTATER I FORVENTNINGERNE TIL DE FAGLIGE RESULTATER I DE KOMMENDE ÅR OVERSIGT OVER STYRELSENS HOVEDKONTI PÅ FINANSLOVEN MÅLRAPPORTERING ANALYSE AF MÅLOPFYLDELSEN FOR UDVALGTE MÅL SAMT IKKE OPFYLDTE MÅL GENNEMGANG AF RESSOURCEFORBRUGET FOR RESULTATKRAVENE REGNSKAB FOR DRIFTSREGNSKAB FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN (STATSVIRKSOMHED) BEVILLINGSAFREGNING FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN (STATSVIRKSOMHED) GEBYRREGNSKAB TILSKUDSREGNSKAB PERSONALEREGNSKAB FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING FREMLÆGGELSE PÅTEGNING BILAG REGNSKABSMÆSSIG FORKLARING FOR 2003 FOR ARBEJDSSKADESTYRELSENS LOVBUNDNE KONTI Erstatning med videre til statens tjenestemænd og arbejdere med flere (Lovbunden) Forskellige erstatninger (Lovbunden) Skadelidte værnepligtige (Lovbunden) Refusioner (Lovbunden) Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring Besættelsestidens ofre (Lovbunden) Hædersgaver (Lovbunden) Socialsikring i de sønderjyske landsdele (Lovbunden)... 25

2 1. Beretning 1.1 Arbejdsskadestyrelsens opgaver Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Styrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsskader, det vil sige om ulykker, kortvarig skadelig påvirkning, erhvervssygdomme og pludselige løfteskader. Sagsbehandlingen i arbejdsskadesager (A-sager) omfatter en vurdering af, om anmeldelserne i forhold til loven kan anerkendes, eller om de skal afvises. Herudover tilkendes der i de anerkendte sager, hvor forudsætningerne er til stede, godtgørelse for mén og/eller erhvervsevnetab. Ud over arbejdsskadesager behandler styrelsen sager efter en række andre erstatningsordninger. Det drejer sig blandt andet om værnepligtige, om erstatning til besættelsestidens ofre, om uddannelsessøgende og visse grønlandske sager med videre. Styrelsen afgiver endelig vejledende udtalelser efter lov om erstatningsansvar 10 (P-sager) og lov om sikring mod følger af arbejdsskade 66. Disse udtalelser anvendes i sager om erstatningsansvar og i sager om forsikring for personskade uden for arbejdsskadeområdet. Anmodningerne kommer fra forsikringsselskaber, advokater, Nævnet for Erstatning til Voldsofre med flere. Endvidere varetager Arbejdsskadestyrelsen betjening af ministeren, herunder primært i spørgsmål vedrørende styrelsens opgaver. I direkte forlængelse af de lovbestemte opgaver har styrelsen valgt at fokusere på styrelsens service over for borgere, der har været udsat for en arbejdsskade. Dette har udmøntet sig direkte i følgende mission: Vi skal vejlede borgerne og afgøre arbejdsskadesager I forlængelse af Arbejdsskadestyrelsens mission har styrelsen opstillet en vision, som skal understrege, at styrelsen arbejder med borgeren i centrum og at arbejdet skal være en del af en større indsats over for de mennesker, der er kommet til skade på arbejdet. Styrelsen ønsker samtidig, at borgerne mere aktivt inddrages i sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingen bliver mere gennemskuelig og der er sammenhæng i indsatsen for den enkelte. Som konsekvens heraf har Arbejdsskadestyrelsen opstillet følgende vision: Vi vil arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdet Vi vil inddrage borgerne i behandlingen af deres sager Vi vil skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne For at understøtte missionen og visionen har styrelsen opstillet nogle værdier, som skal karakterisere styrelsens arbejde. Det drejer sig om: dialog, professionalisme og samarbejde på tværs. Styrelsens vision og værdier afspejles i resultatkravene i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet for Resultatkravene kan opdeles i 4 kategorier af krav, hvor de første 3 direkte understøtter et element af styrelsens vision og den sidste understøtter styrelsens øvrige opgaver og den måde, opgaverne udføres på. Markeringen i skemaet angiver, hvilken del af styrelsens vision resultatkravet understøtter. 2

3 Skema 1. Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav i 2003 Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav 2003 Vi vil arbejde for Vi vil inddrage Vi vil skabe Vi vil arbejde mennesker, der er borgerne i sammenhæng i professionelt og kommet til skade behandlingen indsatsen over udvikle medarpå arbejdet af deres sager for borgerne bejdere og processer Effekter og resultater 1. Sagsbehandlingstid U-sager 2. Sagsbehandlingstid E-sager *) 3. Sagsbehandlingstid P-sager 4. Sagsbehandlingstid revisioner af A-sager 5. Kvalitetsmåling A-sager 6. Kvalitetsmåling P-sager 7. Omgørelsesprocent A-sager 8. IT-strategi Brug af ressourcer 9. Shared service 10. Produktiviteten 11. Regionalt samarbejde Intern udvikling 12. Interessentundersøgelser 13. Brugerundersøgelser 14. Medarbejderundersøgelser 15. Fællesprojekter på ministerområdet 16. Arbejdsskadereform 17. Lederudvikling 18. Ministerbetjening *) Borgerne inddrages i sager til Erhvervssygdomsudvalget Opfyldelsen af resultatkravene vil blive gennemgået i afsnit Vurdering af regnskabsresultatet for 2003 Skema 2. Styrelsens regnskabsmæssige Skema 3. Styrelsens driftsmæssige resultat i 2003 resultat i 2003 Regnskab 2003 Mio. kr. Driftsregnskab 2003 Mio. kr. Indtægter *) 170,3 Indtægter *) Udgifter 164,4 Udgifter 164,4 Resultat, brutto 5,9 Resultat, brutto 1,3 Bevilling (nettotal) 0 Bevilling (nettotal) 0 Resultat, netto 5,9 Resultat, netto 1,3 Til videreførelse 5,9 Til videreførelse 1,3 *) De faktisk opkrævede indtægter i 2003, som de *) Indtægterne svarer til de faktisk optjente indtægter fremgår af statsregnskabet i 2003 (anmeldte sager * sagspris) Arbejdsskadestyrelsen havde et pænt økonomisk resultat i 2003 med et regnskabsmæssigt overskud på cirka. 5,9 mio. kr. og et driftsmæssigt overskud på cirka 1,3 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat afspejler sammenhængen imellem de faktisk opkrævede indtægter og de afholdte udgifter i Det driftsmæssige resultat viser, hvorledes regnskabet ville have set ud, hvis indtægterne i 2003 havde afspejlet det faktiske antal indtægtsberettigede anmeldelser af arbejdsskadesager. Indtægterne for styrelsens behandling af arbejdsskadesager opkræves imidlertid en gang om året, i september måned, hvor det faktiske antal anmeldelser for året ikke kendes. Når der, som i 2003, i slutningen af året sker en uforudsigelig sagsnedgang, betyder det at styrelsen opkræver for meget fra forsikringsselskaber m.v. Det for meget opkrævede beløb, i ,6 mio. kr., tilbagebetales i september Styrelsens driftsmæssige overskud i 2003 blev derfor reelt 1,3 mio. kr. Overskuddet er en følge af, at styrelsen bevidst har forsøgt at holde udgifterne nede, for at forberede styrelsen på de kommende års effektiviseringskrav. 1.3 Vurdering af de finansielle og faglige resultater i 2003 Arbejdsskadestyrelsen har gennem det seneste år arbejdet på at tilrettelægge sagsbehandlingen på en ny måde, der i højere grad kan understøtte styrelsens ønske om at skabe sammenhæng i indsatsen over for borgerne. Dette har resulteret i en omfattende organisationsændring i styrelsen i februar 2002, hvor sagsbehandlingen er blevet organiseret i team fordelt på to regioner, henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark. Styrelsen konstaterede i forbindelse 3

4 med en evaluering af organiseringen i 2003, at arbejdet i team medfører øget kvalitet og produktivitet i sagsbehandlingen, idet arbejdsformen blandt andet betyder, at hvert team selv har fået mulighed for at tilrettelægge arbejdet på den mest hensigtsmæssige måde. Teamorganiseringen har været en af de afgørende årsager til, at produktiviteten, målt som afsluttede standardsager pr. årsværk, aldrig har været højere i styrelsen, end i Der blev således i 2003 afsluttet 245 standardsager pr. årsværk. Samtidig er kvaliteten i sagsbehandlingen meget høj, jævnfør afsnit 2.1. Det vigtigste af Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav i 2003 var en væsentlig reduktion af sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden er blevet kortere i 2003, for erhvervssygdomssager (E-sager) og P-sager endog betydeligt, jævnfør afsnit 2.1. Trods den rekordhøje produktivitet har det desværre ikke været nok til at opfylde resultatkravet for Den manglende fulde opfyldelse af resultatkravet skal blandt andet ses i lyset af, at anerkendelsesprocenten på erhvervssygdomsområdet er steget, svarende til en stigning på mere end 25%. Dette indikerer, at sagerne er blevet mere arbejdskrævende, idet sager der anerkendes, har en langt højere sagsbehandlingstid end afviste sager. Et element til forklaring på, hvorfor sagsbehandlingstiden ikke er faldet så meget som forudsat for P-sagerne er, at der i 2003 har været en sagstilvækst på næsten 20%. Den store sagstilgang betingede ansættelsen af flere medarbejdere. Men da dette altid sker med en vis tidsforskydning, ikke mindst som følge af ansættelsesprocedure og oplæring af medarbejdere, betyder sagstilgangen en længere sagsbehandlingstid. De pæne økonomiske og faglige resultater i 2003 kan tilskrives, dels at styrelsen som tidligere nævnt har søgt at holde udgifterne nede i 2003, dels at styrelsens personaleomsætning har været meget lav i 2003 jævnfør afsnit 3.5. Styrelsen er således tilfreds med både de finansielle og faglige resultater i Forventningerne til de faglige resultater i de kommende år Den 1. januar 2004 er en ny arbejdsskadereform trådt i kraft, jævnfør L 422 af 10. juni Hovedelementerne i ændringen af loven er en udvidelse af skadebegreberne og en nedbringelse af sagsbehandlingstiden. Herved vil flere skader blive anerkendt hurtigere. Herudover udvides den sikrede personkreds med selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller som en frivillig ordning. Arbejdsskadestyrelsen fik i forbindelse med reformen, til understøttelse af reformens intentioner, herunder kravet om at reducere sagsbehandlingstiden væsentligt, mulighed for at forhøje sagspriserne i 2004, svarende til i alt 15,5 mio. kr. En reduktion af sagsbehandlingstiden bliver derfor en af de helt store udfordringer i Styrelsen ansatte allerede i efteråret 2003 en række medarbejdere og er i marts måned 2004 oppe på at have ansat 25 nye medarbejdere. Ansættelsen af de nye medarbejdere, vil medvirke til at opfylde intentionerne i reformen. Arbejdsskadestyrelsen forventer samtidig, at de faglige resultater, forstået som styrelsens øvrige resultatkrav i forhold til Beskæftigelsesministeriet, kan opnås i 2004 og Dette som følge af, styrelsen har, det økonomiske grundlag for at fastholde det nuværende antal medarbejdere i perioden. Et kraftigt fald i antallet af anmeldelser af arbejdsskadesager og P-sager, og dermed faldende indtægter, kan dog ændre det økonomiske billede. Antallet af anmeldelser har imidlertid ikke vist de helt store udsving i de seneste par år, når der ses bort fra at antallet af P- sager steg med cirka 20 % i Perioden efter 2005 er svær at vurdere, ikke mindst i lyset af styrelsens nuværende effektiviseringskrav, som udmøntes i en reduktion af sagspriserne med 2 procent om året. Resultatkravene i overskriftsform ser således ud for 2004: 4

5 Skema 4. Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav i 2004 Arbejdsskadestyrelsens resultatkrav for 2004 Vi vil arbejde Vi vil inddrage Vi vil skabe Vi vil arbejde for mennesker, borgerne i sammenhæng i professionelt der er kommet behandlingen af indsatsen og udvikle til skade på deres sager overfor medarbejdere arbejdet borgerne og processer Korrekte og hurtige afgørelser i A-sager Sagsbehandlingstid U og E Reduktion af antallet af verserende revisioner af A-sager Færre verserende revisioner og genoptagelser af A-sager Kvalitet - A-sager Omgørelsesprocent A-sager Produktivitet - A og P-sager Interessentundersøgelser - A-sager Brugerundersøgelse A-sager Forberedelse af anden del af arbejdsskadereformen (E-sager) Styrkelse af forskningen indenfor arbejdsskadeområdet IT anvendelse Korrekte og hurtige vejledende udtalelser i P-sager Sagsbehandlingstid P-sager Kvalitet P-sager Produktivitet A og P-sager Interessentundersøgelser P-sager Kravene er i figuren opdelt i kategorierne korrekte og hurtige afgørelser i A-sager og korrekte og hurtige afgørelser i P-sager. Samtidig er kravene markeret med grønt, i forhold til hvilke dele af styrelsens vision kravene er tilsigtet at understøtte. Kategorien Vi vil arbejde professionelt og udvikle medarbejdere og processer er dog ikke direkte en del af styrelsens vision, men dækker de resultatkrav der ikke direkte er omfattet af styrelsens vision. 1.5 Oversigt over styrelsens hovedkonti på finansloven Arbejdsskadestyrelsen har ansvaret for følgende hovedkonti på finansloven: Skema 5. Arbejdsskadestyrelsens hovedkonti på finansloven Registreringsnavn Hovedkonti Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) Erstatning til statens tjenestemænd med flere (lovbunden) Forskellige erstatninger (lovbunden) Skadelidte værnepligtige med flere (lovbunden) Refusion af erstatninger (lovbunden) Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere (lovbunden) Besættelsestidens ofre (lovbunden) Hædersgaver (lovbunden) Socialforsikring i de sønderjyske landsdele (lovbunden) Målrapportering Dette afsnit viser styrelsens målopfyldelse i 2003 for resultatkrav aftalt med Beskæftigelsesministeriet i resultatkontrakten for Nedenstående skema indeholder samtlige resultatkrav opstillet i styrelsens kontrakt med ministeriet. Resultatkravene er opstillet i første kolonne og målopfyldelsen i anden kolonne. Desuden er målopfyldelsen markeret med grønt for opfyldte krav og rødt for ikke opfyldte krav. Dette gælder også farvemarkeringen i skema 6a. 5

6 Skema 6. Arbejdsskadestyrelsens opfyldelse af resultatkravene i 2003 Resultatkrav Målopfyldelse 1. Sagsbehandlingstid U-sager Ikke opfyldt 2. Sagsbehandlingstid E-sager Ikke opfyldt 3. Sagsbehandlingstid P-sager Ikke opfyldt 4. Sagsbehandlingstid Revisioner af A-sager Ikke opfyldt 5. Kvalitetsmåling A-sager Opfyldt 6. Kvalitetsmåling P-sager Opfyldt 7. Omgørelsesprocent A-sager Opfyldt 8. IT-strategi Opfyldt 9. Shared service Opfyldt 10. Produktiviteten Opfyldt 11. Regionalt samarbejde Opfyldt 12. Interessentundersøgelser Opfyldt 13. Brugerundersøgelser Opfyldt 14. Medarbejderundersøgelser Opfyldt 15. Fællesprojekter på ministerområdet Opfyldt 16. Arbejdsskadereform Opfyldt 17. Lederudvikling Opfyldt 18. Ministerbetjening Opfyldt Som det fremgår af skemaet, opfyldtes de fleste af resultatkravene. Der er imidlertid 4 resultatkrav, som styrelsen ikke opfylder fuldt ud. Det drejer sig om sagsbehandlingstiden for U- og E-sager (sager om erhvervssygdomme) og sagsbehandlingstiden for P-sager og sagsbehandlingstid for revisioner af sager. I skema 6a. er opstillet resultatkrav samt målopfyldelse for samtlige resultatkrav i kontrakten med Beskæftigelsesministeriet. Skema 6a. Afrapportering for styrelsens resultatkontrakt med Beskæftigelsesministeriet for 2003 Resultatkrav for 2003 Målopfyldelse 1. Sagsbehandlingstid for U-sager Kravet er en sagsbehandlingstid på 208 dage. Opnået resultat ultimo 2003 er 266 dage. Målet blev således ikke opfyldt. Der er i 2003 afsluttet godt flere A-sager end der er anmeldt. Når den høje produktivitet ikke har givet sig udslag i en markant reduktion af sagsbehandlingstiden skyldes det at der har været ydet en målrettet indsats mod afvikling af gamle sager. Herudover er der på E-området sket en stigning i anerkendelsesprocenten og dermed antal erstatningsgivende sager hvilket i sig selv indebærer en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Endelig har der på P-området været tale om en stigning i sagstallet på omkring 20 procent i forhold til 2002 hvilket naturligvis har påvirket mulighederne for at reducere sagsbehandlingstiden på P-sagsområdet ganske væsentligt. Se desuden afsnit Sagsbehandlingstid for E-sager Opnået resultat ultimo 2003 er 202 dage. Målet blev således ikke opfyldt. Se afsnit Kravet er en sagsbehandlingstid på 178 dage. 2.1 og bemærkningerne til punkt 1 i dette skema. 3. Sagsbehandlingstid for P-sager Opnået resultat ultimo 2003 er 262 dage. Målet blev således ikke opfyldt. Se afsnit 2.1 Kravet er en sagsbehandlingstid på 249 dage. 4. Sagsbehandlingstid i forbindelse med revisioner og genoptagelser af sager Kravet er en sagsbehandlingstid på 263 dage. 5. Kvalitetsmåling, arbejdsskadesager Kravet er et kvalitetstal på 85%. 6. Kvalitetsmåling, P-sager Kravet er et kvalitetstal på 90%. 7. Omgørelsesprocent Højst 1,2% af styrelsens afgørelser (samtlige) må blive omgjort af den sociale ankestyrelse. og bemærkningerne til punkt 1 i dette skema. Opnået resultat i 2003 er 271 dage. Målet blev således ikke opfyldt. Se afsnit 2.1 Kvalitetsmålingen for 2003 er gennemført. Resultat blev 91 procent. Resultatkravet blev således opfyldt. Målingen for 2003 er gennemført. Resultatet blev 93 procent. Resultatkravet blev således opfyldt.. Resultat for 2003 blev 0,9 procent. Resultatkravet blev således opfyldt. 6

7 Resultatkrav for IT-strategi a. Etablering af et edb-baseret advis-system med kommunerne. b. Udbygning af elektronisk system til anmeldelse af arbejdsskadesager (EASY) til at omfatte alle, der har pligt til at anmelde arbejdsskader (virksomheder og læger). 9. Shared service (servicefællesskab) Styrelsen skal bidrage aktivt i etableringen af shared service i Beskæftigelsesministeriet. Målopfyldelse Projektet som Den Digitale Taskforce har ansvaret for har været sat i bero af Task Forcen det meste af EASY (elektronisk anmeldesystem) gik i luften 1. februar 2003 som planlagt, og er senest videreudbygget med en lang række yderligere muligheder, ligesom konsekvensrettelser som følge af reformen blev indlagt 5. januar Både forsikringsselskaberne, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har videre integreret deres sagssystemer med EASY. For ASK s vedkommende er nedsat en særlig projektgruppe, der har til formål at komme med forslag til den fremtidige så vidt mulige automatiserede sagsoprettelse via EASY. Antallet af arbejdsgivere som anvender EASY er klart stigende og på det sidste er der især sket en markant forøget tilslutning fra kommunale og amtslige arbejdsgivere. Resultatkravet blev således opfyldt. Ved etableringen af Beskæftigelsesministeriets administrationscenter (BAC) i foråret 2003 blev lønområderne for Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsdirektoratet overført til BAC. I løbet af sommeren blev det imidlertid besluttet at overføre lønområdet fra Arbejdsskadestyrelsen til BAC allerede 1. oktober Dette var efter ønske fra BAC men helt i overensstemmelse med ønskerne fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen nedsatte derefter en intern arbejdsgruppe, der havde til opgave at foretage en analyse af hvilke opgaver, der skulle overføres til BAC i forbindelse med overførelse af lønområdet, samt afklare andre udestående spørgsmål i den forbindelse. På baggrund af rapporten blev der foretaget en justering af arbejdsopgaverne mellem en række af medarbejderne i styrelsen sådan, at der var en mere rationel fordeling af opgaverne mellem de medarbejdere, der flyttede til BAC og de medarbejdere, der blev tilbage. Der blev tillige i rapporten redegjort for de fremtidige forretningsgange mellem Arbejdsskadestyrelsen og BAC på lønområdet. BAC s ledelse var meget tilfreds med at der blev foretaget en sådan analyse inden overførelse af medarbejdere til BAC. Da BAC blev oprettet blev økonomiområderne fra en del af ministeriets enheder overført til BAC, men der var også enighed om, at en overførelse af økonomiområdet fra ASK til BAC krævede en nærmere analyse, idet økonomifunktionen i ASK udover de sædvanlige funktioner også varetager en del funktioner i forbindelse med behandlingen af arbejdsskadesager (f.eks. betaling af lægeerklæringer, udbetaling af godtgørelse for mén og erstatning for erhvervsevnetab både engangsbeløb og løbende udbetalinger). Styrelsen nedsatte i efteråret 2003 en intern arbejdsgruppe, der i første omgang skulle analysere arbejdsgangene i bogholderi og regnskab med henblik på en eventuel udskillelse af de arbejdsgange, der har sammenhæng med arbejdsskadebehandlingen eller alternativt at finde en snitflade mellem den del af funktionerne, der skulle overføres til BAC og dem, der fortsat skal varetages i styrelsen. Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde inden sommerferien Arbejdsskadestyrelsen har således i 2003 været særdeles aktiv i forbindelse med etableringen af BAC. Kravet vurderes derfor at være opfyldt. 10. Produktivitet Kravet er en produktivitet på 224 afsluttede standardsager pr. årsværk. 11. Regionalt samarbejde Der skal i 2003 startes de planlagte 9 projekter om regionalt samarbejde. 12. Interessentundersøgelse Der skal gennemføres årlige dialogmøder med styrelsens interessenter. 13. Brugerundersøgelser I 2003 gennemføres brugerundersøgelser efter et nyt koncept der også omfatter forsikringsselskaber (Asager) og advokater (P-sager). Undersøgelsen foregår efter et spørgeskema. Der blev i 2003 afsluttet 245,3 standardsager pr. årsværk. Kravet blev derfor opfyldt. Alle 9 projekter om regionalt samarbejde er iværksat i Kravet blev således opfyldt. Der er i 2003 afholdt de planlagte dialogmøder, herunder dialogmøder med A-sags advokater. Der er udarbejdet referater rettidigt og der er udarbejdet en oversigt til forbedringsforslag. Kravet blev således opfyldt. Der er som planlagt gennemført to brugerundersøgelser på arbejdsskadeområdet i 2003 efter et nyt koncept. Desuden er der efter planen gennemført brugerundersøgelse efter det nye koncept på P-sagsområdet. Kravet blev således opfyldt. 7

8 Resultatkrav for Medarbejderundersøgelse Tilfredshedstallet blev i 2001 målt til 71. Der gennemføres en medarbejderundersøgelse mindst hvert andet år. Fra 2001 til undersøgelsen i 2003 skal medarbejdertilfredsheden forbedres med 2 procentpoint. 15. Fællesprojekter på ministerområdet A. Forskningsprojekt om afledte konsekvenser af arbejdsskadesager. B. Pilotprojekt med AT om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser. C. Projekt forslag med forslag til reduktion af sygefraværet. D. Fællesstatistik med AT skal udviklet talmæssigt og suppleret med analyser. Målopfyldelse Resultatet af medarbejderundersøgelsen i 2003 var 77, svarende til en fremgang på 8,5%. Kravet blev således opfyldt. A: Fase 1 er dokumenteret i 2003 og publiceret således: Henning Bjerregård Bach og Mohammad Azhar Hussain: Beskrivelse af arbejdsskader en registerundersøgelse. Socialforskningsinstituttet, Arbejdsmarkedspolitik, arbejdspapir 12:2003. Fase 2 afleveres først endeligt i 1. kvartal Det skyldes dels uforudsete tekniske vanskeligheder omkring samkøringen af data, dels at SFI ekstraordinært brugte en del tid på at levere talmateriale fra undersøgelsen til ASK s bidrag til Finansministeriets arbejdsgruppe om overkompensation. B: Projektet er afsluttet med en rapport, der redegør for undersøgelsesresultaterne fra en gennemgang af 300 sager vedrørende hudlidelser. Rapporten konkluderer at der er rimelig god overensstemmelse (90 %) mellem diagnoseoplysningerne i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets registre. For eksponeringsdata er der lidt mindre overensstemmelse (70 %). Rapporten finder ikke at undersøgelsen giver anledning til rekodning af data men anbefaler større omhyggelighed ved overførsel af originaldata fra anmeldeblanketterne til Arbejdstilsynets arbejdsskaderegister. C: Arbejdsskadestyrelsen har leveret projektforslag til BM s arbejde med at reducere sygefraværet på de danske arbejdspladser. Har desuden deltaget i det generelle forarbejde hvor styrelsen har bidraget med forslag og ideer. D: Fællesstatistikken introducerede en tematisk analyse af begrebet skadens alvor. Her blev de to styrelsers tilgang sammenlignet og analyseret. Disse lovende analyser fortsætter såvel i ASK s arbejdsskadestatisk og fællesstatistikken for For første gang var der en lidt bredere pressemæssig interesse for fællesstatistikken. Det positive ved presseinteressen var at den fokuserede på det faglige indhold i oplysninger og analyser ikke på styrelsernes praksis og sagsbehandling. Alle dele af kravet vurderes at være opfyldt Arbejdsskadereform Kravet er, at styrelsen selvstændigt bidrager i forbindelse med Folketingets behandling af forslaget til ny arbejdsskadereform. Desuden skal styrelsen udarbejde vejledninger og bekendtgørelser rettidigt. A: Lovforslaget: Styrelsen forberedte regeringens arbejdsskadereform, således at lovforslaget kunne færdiggøres umiddelbart efter den 14. marts 2003, hvor der blev indgået en politisk aftale om en arbejdsskadereform. Lovforslag blev fremsat den 9. april Arbejdsskadestyrelsen stod selvstændigt for proceduren. Efter lovforslagets fremsættelse i Folketinget udarbejdede styrelsen materiale, herunder ministerens taler og svar på forventede spørgsmål. Til de 3 behandlinger i Folketinget, besvarede styrelsen i alt 16 spørgsmål fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Som led i arbejdet koordinerede styrelsen arbejdet med at udarbejde ændringsforslag til det fremsatte lovforslag på baggrund af de høringssvar, der indkom. Det bemærkes i den sammenhæng, at lovforslaget på grund af den sene fremsættelse, der skyldtes den sene aftale om arbejdsskadereformen, først blev sendt i høring samtidig med, at lovforslaget blev fremsat i Folketinget. Arbejdsskadestyrelsen skrev sammenfattende notat over høringssvarene. B: Bekendtgørelser: Styrelsen har udstedt i alt 17 bekendtgørelser som følge af arbejdsskadereformen, heraf 3 helt nye bekendtgørelser. Størstedelen af bekendtgørelserne (11), forelå inden udgangen af november måned. Enkelte (4) forelå primo december. Et par (2) forelå primo januar i 2004, hvilket primært beroede på afventning af høringssvar fra andre myndigheder. Styrelsen har udstedt alle de fornødne bekendtgørelser til opfyldelse af arbejdsskadereformen. C: Arbejdsskadestyrelsen nedsatte primo interne arbejdsgrupper til at forberede implementeringen af reformen 8

9 De 21 arbejdsgrupper har alle arbejdet hen over året ud fra det givne kommissorium, som sikrede at styrelsen var klar til reformens ikrafttrædelse. Kravet vurderes at være opfyldt. Resultatkrav for Lederudvikling Der gennemføres en ledervurdering af styrelsens chefer og souschefer. Målopfyldelse Alle chefer og souschefer er i 2003 lederevalueret af alle deres medarbejdere. Spørgsmålene i lederevalueringsskemaet blev i 2003 systematiseret efter ASKs værdier. Der er også tilføjet to nye, åbne spørgsmål, hvor den enkelte medarbejder kan give lederen input til, hvordan vedkommende kan blive en bedre chef. Den gennemsnitlige lederevaluering var i 2003 på 78 på en 100-skala. Omregnet til en 7- skala, som blev anvendt i 2002, er der tale om en forbedring fra 5,69 til 5,83. Indførelsen af funktionsopdelt ledelse i arbejdsskaderegionerne har været en succes, hvilket har medvirket til forbedringen af den gennemsnitlige lederevaluering. Ved den årlige lederudviklingssamtale (LUS) har direktøren drøftet lederudvikling med alle chefer, blandt andet med udgangspunkt i chefens lederevaluering. Der er aftalt personlige indsatsområder med alle chefer ved LUS og med alle souschefer ved MUS. Lederevalueringen indgår som fast punkt i den enkelte chef- og souschefkontrakt. Af ledelsesgruppen på 15 personer har i alt 13 i 2003 gennemført eksterne kurser eller deltaget i konferencer eller netværk på baggrund af aftaler på LUS. 3 chefer har gennemført længerevarende lederudviklingsprogrammer i I 2003 er der afholdt 3 ledelsesseminarer. På ledelsesseminarerne har den samlede ledelsesgruppe arbejdet med fælles ledelsesudvikling, blandt andet i form af fælles undervisning i mediation. Et andet emne har været ledelse af team. På ledelsesseminaret i juni 2003 blev der arbejdet med et oplæg til teamudviklingssamtaler (TUS) til brug for pilotprojekter med TUS i august/september Ifølge kontrakten er sigtelinierne for den gennemsnitlige lederevaluering en forbedring på 2 procent om året. I 2003 var den gennemsnitlige lederevaluering 5,83, svarende til en forbedring på 2,4 procent i forhold til Resultatkravet vurderes at være opfyldt. 18. Ministerbetjening Ministerbetjeningen skal ske efter retningslinier udstukket af Beskæftigelsesministeriet. Styrelsen har udarbejdet besvarelse af Folketingsspørgsmål, ministerbreve, høringssvar, borgerbreve m.m. efter de retningslinier, der er udstukket af Beskæftigelsesministeriet, herunder overholdt departementets frister for besvarelse af borgerbreve. Styrelsen har deltaget i et introduktionsmøde i departementet om anvendelse af et særligt tilpasset program til brug for lovarbejdet. Der er endnu ikke taget central beslutning herom. Styrelsen deltager i ministeriets arbejdsgruppe om udarbejdelse af en standard for kvalitetsmåling af ministeriesager. Kravet vurderes at være opfyldt. 2.1 Analyse af målopfyldelsen for udvalgte mål samt ikke opfyldte mål Det har i tilfredshedsundersøgelserne blandt styrelsens brugere og interessenter vist sig, at det eneste punkt som flest er utilfredse med er sagsbehandlingstiden. Af samme grund er sagsbehandlingstiden et af styrelsens væsentligste resultatmål i resultatkontrakten med Beskæftigelsesministeriet. Samtidig har styrelsen et lige så vigtigt resultatmål om forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forbedringen af kvaliteten i sagsbehandlingen er den modvægt, som skal forhindre at forbedringen af sagsbehandlingstiden sker på bekostning af kvaliteten i sagsbehandlingen. Begge resultatkrav skal understøtte styrelsens vision om at arbejde for mennesker, der er kommet til skade på arbejdsmarkedet. Kravet om en forbedring af sagsbehandlingens kvalitet for både arbejdsskadesager og P-sager opfyldes i Kvaliteten i sagsbehandlingen er nu så god, at styrelsen ikke har planer om yderligere at forbedre den. For arbejdsskadesager var kvalitetstallet i % og for P-sager var kvalitetstallet 91 %. 9

10 Figur 1. Udviklingen i kvalitetstallet for A-sager og P-sager 92% 90% 88% 86% 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% Kvalitetstal for arbejdsskadesager Kvalitetstal for P-sager Som det fremgår af figuren er kvalitetstallet stort set stigende i hele perioden. Desværre er det ikke lykkedes at opfylde kravet i resultatkontrakten om en meget kraftig reduktion af sagsbehandlingstid. Det er styrelsens mål, at sagsbehandlingstiden i perioden skal reduceres med 25 procent. Målopfyldelsen forudsætter uændret sammensætning af afgørelser på kendelsestyper set i forhold til sammensætningen i Figur 2. Sagsbehandlingstid for arbejdsskadesager og P-sager i Sagsbehandlingstiden i perioden Dage U-sager E-sager P-sager jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 Som det fremgår af figuren, så falder sagsbehandlingstiden gennemsnitligt for alle tre typer af sager i løbet af Specielt i slutningen af året falder sagsbehandlingstiden kraftigt. På trods af en meget høj produktivitet stiger sagsbehandlingstiden i Resultatkravet til en kraftig reduktion af sagsbehandlingstiden blev således ikke opnået for nogle af sagstyperne i 2003, hvilket der er flere forklaringer på jævnfør nedenfor. Figur 3. Sagsbehandlingstid for U-sager i 2002 og 2003 Sagsbehandlingstid for U-sager Dage U-sager Lineær (U-sager) jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 10

11 Som det fremgår af figur 3 er der en del svingninger på kurven over den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for U- sager i perioden. Men hvis der ses på tendenslinien (lineær) i skemaet er der tale om et mindre fald i sagsbehandlingstiden i perioden. Figur 4. Sagsbehandlingstiden for E-sager 2002 og 2003 Sagsbehandlingstid for E-sager Dage E-sager Lineær (E-sager) jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 Af figur 4 fremgår det, at sagsbehandlingstiden for sager om erhvervssygdomme falder kraftigt i perioden. Fra 262 dage i januar 2002 til 202 dage i december 2003, svarende til et fald på ca. 22%. Desværre er det ikke nok til at opfylde kravet til sagsbehandlingstiden i Kravet retter sig imod en sagsbehandlingstid på 178 dage i 2003 og på 164 dage i R resultatet skal ses i lyset af, at anerkendelsesprocenten på erhvervssygdomsområdet er steget fra 17,4 i 2002 til 22,1 i 2003, svarende til en stigning på mere end 25%. Dette indikerer, at sagerne er blevet mere arbejdskrævende, idet sager der anerkendes, har en langt højere sagsbehandlingstid end afviste sager. I lyset heraf er resultatet efter styrelsens vurdering ganske rimeligt. Figur 5. Sagsbehandlingstid for P-sager 2002 og 2003 Sagsbehandlingstid for P-sager 2002 og Dage P-sager Lineær (P-sager) jan-02 mar-02 maj-02 jul-02 sep-02 nov-02 jan-03 mar-03 maj-03 jul-03 sep-03 nov-03 Af figur 5 fremgår det, at også sagsbehandlingstiden for P-sager er kraftigt faldende i perioden. Fra 291 dage i januar 2002 til 264,5 dage i december 2003 svarende til et fald i sagsbehandlingstiden på 9% i perioden. I henhold til kontrakten er kravet til sagsbehandlingstiden en sagsbehandlingstid på 249 dage i 2003 og 230 dage i En væsentlig forklaring på, hvorfor sagsbehandlingstiden ikke er faldet så meget som forudsat er at der i 2003 har været en sagstilvækst på næsten 20%. Den store sagstilgang betingede ansættelsen af flere medarbejdere. Men da dette altid sker med en vis tidsforskydning, ikke mindst som følge af ansættelsesprocedure og oplæring af medarbejdere, betyder sagstilgangen umiddelbart en længere sagsbehandlingstid. Som tidligere beskrevet, har Arbejdsskadestyrelsen fået tilført personalemæssige ressourcer, svarende til 25 årsværk. Formålet med ressourcetilførslen er, at opfylde intentionerne med arbejdsskadereformen, herunder blandt andet med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden. Det er derfor styrelsens forventning, at intentionerne med reformen vil blive opfyldt.. 11

12 Kravet, hvad angår kvaliteten i behandlingen af arbejdsskadesager, har været, at kvalitetstallet skal forbedres med 1 procentpoint årligt. På baggrund af resultaterne er kravet imidlertid blevet skærpet i 2003 og i Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 500 sager (1.000 sager i alt). Kravet og mål opfyldelsen ser således ud: Skema 7. Resultatkrav og målopfyldelse for kvaliteten i A-sager A-sager Målkrav 81% 82% 85% 90% 90% Resultat 82% 88% 91% Kvalitetsmålingen for 2003 er gennemført, og resultat blev 91 procent. Målet blev således opfyldt. Hvad angår målingen af kvaliteten i behandlingen af P-sager, er kravet, at kvalitetstallet årligt skal forbedres med 1 procentpoint. Kvalitetstallet måles 2 gange årligt med 100 sager (200 sager i alt). Kravet og mål opfyldelsen ser således ud: Skema 8. Resultatkrav og målopfyldelse for kvaliteten i P-sager P-sager Målkrav 87% 88% 89% 90% 90% Resultat 87% 89% 91% Kvalitetsmålingen for 2003 er gennemført. Resultatet er 91 procent. Målet blev således opfyldt. 2.2 Gennemgang af ressourceforbruget for resultatkravene Ressourceforbruget for de enkelte resultatkrav kan ikke opgøres, da de alle er delelementer af sagsbehandlingen. Som det fremgår af skema 10 er de direkte udgifter ved behandlingen af arbejdsskadesager, hvad angår sager om arbejdsulykker og briller cirka 50,5 mio. kr., erhvervssygdomme cirka 38,1 mio. kr. De direkte udgifter ved behandlingen af P-sager er cirka 20,1 mio. kr. Hertil kommer fællesudgifter på cirka 55,7 mio. kr. der fordeles på de tre områder. 3. Regnskab for Driftsregnskab for Arbejdsskadestyrelsen (Statsvirksomhed) Som statsvirksomhed har Arbejdsskadestyrelsen ikke nogen egentlig udgiftsbevilling på finansloven. Staten betaler således ikke for driften, som det normalt sker for statslige institutioner. Styrelsen har derimod på finansloven en nettoudgiftsbevilling - svarende til nettotallet. Nettotallet beregnes ved, at styrelsens udgifter fratrækkes indtægterne. Bevillingsmæssigt er nettotallet fastlagt til 0 kr. i Arbejdsskadestyrelsen anvender de regnskabsprincipper og budgetteringsregler, der er fastsat i reglerne for regnskabsaflæggelse og budgettering i staten. Reglerne er fastsat i budgetvejledningen, budgethåndbogen og Finansministeriets cirkulærer med videre Årsrapporten udarbejdes efter udgiftsprincippet. Det vil sige på grundlag af statsregnskabets og bevillingslovenes definitioner af udgifter og indtægter. I nedenstående skema er opført Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat for Skema 9. Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige resultat i 2003 Løbende priser i kr. Regnskab 2002 Budget 2003 Regnskab 2003 Difference Budget 2004 Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto

13 Som det fremgår af skema 9, havde styrelsen i 2002 et overskud på cirka 6,0 mio. kr. Styrelsen havde fra 2001 overført et underskud på cirka 2,6 mio. kr. til 2002, hvorfor styrelsen ved indgangen til 2003 havde et samlet overskud på cirka 3,4 mio. kr. Udgifterne blev som tidligere nævnt holdt nede i 2003, hvilket betød, at styrelsen med overskuddet i 2003 overfører cirka 9,4 mio. kr. til Heraf skal der dog tilbagebetales cirka 4,6 mio. kr. til forsikringsselskaber med flere i Styrelsens disponible opsparing er derfor cirka 4,7 mio. kr. Som det fremgår af skema 9 ligger udgifterne lidt under det budgetterede niveau i Indtægterne ligger derimod væsentligt over det budgetterede niveau. Arbejdsskadestyrelsen finder det regnskabsmæssige resultat for 2003 tilfredsstillende. Dette primært fordi det lykkedes, at opnå et overskud i 2003, på trods af et produktionskrav på 2% udmøntet som en reduktion af styrelsens sagspriser med 2%. Regnskabet for styrelsens hovedformål ser således ud: Skema 10. Arbejdsskadestyrelsen regnskab fordelt på hovedformål Hovedformål opgjort i mio kr. Udgifter Indtægter Årets resultat 1. Ulykker og brilleskader 50,5 80,3 29,7 2. Erhvervssygdomme og pludselige løfteskader 38,1 61,4 23,3 3. P-sager 20,1 28,5 8,5 4. Andre udadrettede funktioner (lov afdeling) 4,0-4,0 5. Myndighedsopgaver 3,5-3,5 6. Hjælpefunktioner (IT-afdeling) 22,7-22,7 7. Generel ledelse og administration (alle tværgående enheder) 25,5 0,1-25,4 I alt 164,4 170,3 5,9 Som det fremgår af skemaet, er der et stort overskud på hovedformål 1 og 2 og et mindre overskud på hovedformål 3. Dette er en følge af, at det er styrelsens indtægtsgivende hovedformål. Udgifterne på hovedformålene 4, 5, 6 og 7 er udgifter til støttefunktionerne med videre, hvor der ikke er andre indtægter end de indtægter, styrelsen oppebærer ved salg af publikationer, foredrag med videre ( kr.). Hovedformålene omfatter: 1. Sager om arbejdsulykker, brilleskader og ekspeditionssager 2. Sager om erhvervssygdomme, pludselige løfteskader og sager forelagt Erhvervssygdomsudvalget 3. P-sager samt erstatning til besættelsestidens ofre 4. Andre udadrettede funktioner (lov-enheden) 5. Myndighedsopgaver (opgaver der knytter sig til, at styrelsen er en statslig myndighed. Det drejer sig om udbetalingen af erstatning til besættelsestidens ofre, udbetalingen af hædersgaver med mere) 6. Hjælpefunktioner (IT- afdelingen samt hjælpefunktioner) 7. Generel ledelse og administration (personale, budget med videre) Generel ledelse og administration er en opsamling af udgiftsposter, der omfatter ledelsen, Personale- og Budgetenheden, Enheden for Controlling, Statistik, Benchmarking og Forskning samt en række støttefunktioner. Støttefunktionerne omfatter betjente, poståbning, arkiv, telefonstue, kopicentral med videre Udgifterne afholdt på hovedformål 4, 5, 6 og 7 fordeles på de indtægtsgivende hovedformål i forhold til det arbejde, der er forbundet med de enkelte sager (omregnet til standardsager). Når disse udgifter er fordelt, er der et overskud på arbejdsskadeområdet på cirka 5,2 mio. kr. og et overskud ved behandlingen af P-sager på cirka 0,7 mio. kr. Myndighedsopgaverne er i perioden før 2003 blevet dækket af indtægterne for behandlingen af P-sager. Myndighedsopgaver er de opgaver, som styrelsen udfører, som ikke vedrører arbejdsskadeområdet eller P-området. Det drejer sig primært om behandlingen af en række lovbundne opgaver, f.eks. behandlingen af sager om erstatning til besættelsestidens ofre, hædersgaver, LSD-behandlede med videre. På finansloven for 2003 er der oprettet en speciel finanslovskonto under Arbejdsskadestyrelsens hovedkonto til dækning af udgifterne til myndighedsopgaver ( ) med en bevilling på 3,5 mio. kr. Udgifterne til myndighedsopgaver udgjorde i 2003 i alt kr. i dette beløb indgår alle direkte og indirekte udgifter. Forklaringen på, at også udgifterne til myndighedsopgaver fordeles på de indtægtsgivende formål er, at udgiften skal afholdes af indtjeningen på arbejdsskadeområdet og P- området. Det vil sige, at arbejdsskadeområdet og P-området forholdsmæssigt betaler udgiften til myndighedsopgaver. 13

14 3.2 Bevillingsafregning for Arbejdsskadestyrelsen (statsvirksomhed) Skema 11. Bevillingsafregning for 2003 Hovedkonto Arbejdsskadestyrelsen Kr. Mio. kr. Nettoudgiftsbevilling 2003 (B+TB) 0 0 Regnskab ,9 Årets overskud ,9 Akkumuleret overskud fra ,5 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,4 Af skema 11 fremgår det, at Arbejdsskadestyrelsen havde en nettoudgiftsbevilling på finansloven for 2003 på 0 kr., svarende til styrelsens nettotal. Styrelsen havde et regnskabsmæssigt overskud i 2003 på cirka 5,9 mio. kr. og medbragte fra 2002 et overskud på cirka 3,5 mio. kr. Arbejdsskadestyrelsen kan således overføre cirka 9,4 mio. kr. til Skema 11a. Videreførselsoversigt for årene Mio. kr Ultimosaldo til videreførsel 7,6-2,6 3,5 9,4 Arbejdsskadestyrelsens overskud fra 2003 skal anvendes til, at dække tilbagebetalingen til forsikringsselskaberne med videre på kr (jævnfør afsnit 1.2) samt til at sikre, at styrelsen i 2004 kan fortsætte opfyldelsen af styrelsens mission og vision samt kravene i arbejdsskadereformen der trådte i kraft 1. januar Gebyrregnskab Arbejdsskadestyrelsen har siden 1987 opkrævet betaling for styrelsens behandling af arbejdsskadesager samt for afgivelsen af vejledende udtalelser i P-sager. Styrelsen opererer med en takst for afgivelser af vejledende udtalelser i P-sager, og en række takster for behandlingen af A-sager. Skema 12. Oversigt over resultatet for gebyrordningerne i Arbejdsskadestyrelsen Oversigt over gebyrordninger (1000 kr.) PL Årets resultat Arbejdsulykker, brillesager og ekspeditionssager Erhvervssygdomme, pludselige løfteskader og sager forelagt for E-udvalget P-sager Årets resultat Som det fremgår af skemaet, der indeholder årets resultat for de forskellige gebyrordninger (indtægter minus udgifter), er der i perioden et stort underskud på P-sagerne. Styrelsen beregnede imidlertid, at der indtil 2002 var et samlet underskud på P-området på - 0,1 mio. kr. Der er derfor en rimelig balance imellem indtægter og udgifter set over årene, tilsvarende gælder for A-området. 3.4 Tilskudsregnskab I skema 13 er regnskabet opstillet for de lovbundne konti, som Arbejdsskadestyrelsen administrerer, herunder også for Det grønlandske Nævn for arbejdsskadeforsikring, som er en tilskudskonto. Fælles for alle konti er, at der ikke er overførselsadgang. For en egentlig regnskabsmæssig forklaring henvises til bilagene - afsnit 5.1. Skema 13. regnskabsmæssig forklaring for styrelsens lovbundne konti Konto/mio. kr. Bevilling 2003 Regnskab 2003 Resultat 2003 Bevilling Erstatning m.v. til statens tjeneste- 51,2 49,5 1,7 4,9 mænd og arbejdere med flere (Udgiftsbevilling) Forskellige erstatninger m.v. (Udgiftsbevilling) 26,5 32,6-6,1 28,9 10. Erstatninger LSD-behandlede 0,6 0,5 0,1 0,7 20. Erstatning til personer, tilskadekomne under forsøg på redning af menneskeliv 2,8 3,4-0,6 2,5 14

15 30. Refusion af dyrtidstillæg til ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven 40. Krigsulykkesforsikringsrenter til enker efter visse fiskere 50. Erstatninger til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning 60. Erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring 1,1 0,2 0,9 0,8 0,3 0,2 0,1 0,2 7,2 10,0-2,8 9,2 9,3 12,1-2,8 10,3 70. Erstatninger m.v. 5,2 6,2-1,0 5, Skadelidte værnepligtige m.fl. (Udgiftsbevilling) Refusion af erstatninger (Indtægtsbevilling) 10. Refusion af erstatning til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning 20. Refusion af erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring Det grønlandske nævn for arbejdsskadeforsikring (Udgiftsbevilling) 14,2 16,8-2,6 16,1 16,0 19,5-3,5 18,6 7,0 9,3-2,3 8,6 9,0 10,3-1,3 10,0 0,9 0,9 0,0 0, Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere Udgiftsbevilling 10,8 15,1-4,3 11,2 Indtægtsbevilling 6,2 3,1 3,1 5,0 10. Gruppeforsikringspræmie, A (indtægt) 6,2 3,1 3,1 5,0 20. Erstatninger m.v. til tilskadekomne, A (udgift) 8,4 13,8-5,4 9,3 30. Nedsættelse af visse arbejdsskadeforsikringspræmier, A (udgift) Besættelsestidens ofre (Udgiftsbevilling) 2,4 1,3 1,1 1,9 505,9 511,4-5,5 500, Hædersgaver (Udgiftsbevilling) 60,5 60,0 0,5 58, Socialforsikring i de Sønderjydske 0,1 0,1 0,0 0,1 landsdele (Udgiftsbevilling) 3.5 Personaleregnskab Årsværksforbruget i 2003 blev 284,7 årsværk imod forventet 273 årsværk. Dette er en stigning i årsværksforbruget på 11,7 årsværk i forhold til det forventede niveau. Den primære forklaring på årsværksstigningen er, at folketinget vedtog en arbejdsskadereform i 2003, der som tidligere beskrevet blandt andet havde til formål at reducere sagsbehandlingstiden betydeligt. Af samme grund fik styrelsen fra 1. januar 2004, midler til at ansætte ca. 25 nye medarbejdere. Da styrelsen ved af erfaring, at det tager nogle måneder før medarbejderne fuldt ud kan varetage sagsbehandlingen, ansatte styrelsen allerede i august/september 12 nye medarbejdere. Skema 14. Det samlede årsværksforbruget samt skøn for Skøn 2004 Årsværk 269,5 276,1 280,1 284,7 301,0 Skema 15. Tiltrådte og fratrådte medarbejdere Tiltrådte Fratrådte I skema 14 indgår alle årsværk i styrelsen. I skema 15 indgår ikke lægekonsulenter og studenter. Lægekonsulenterne indgår ikke, da de har deres hovedbeskæftigelse et andet sted, og studenter indgår ikke, da de har en løsere tilknytning til styrelsen. Personaleomsætningen i 2002 og 2003 har været meget lav sammenlignet med de tidligere år. Forklaringen er sandsynligvis til dels, at mulighederne for styrelsens jurister og økonomer for at finde andet arbejde er meget begrænset for tiden. 15

16 Som det fremgår af skema 15, tiltrådte der 8 medarbejdere flere end der fratrådte i Dette betyder, at styrelsens årsværksforbrug faktisk havde været faldende hvis ikke styrelsen, som beskrevet ovenfor, havde ansat 12 reform medarbejdere i efteråret Fremlæggelse og påtegning 4.1 Fremlæggelse Det tilkendegives hermed, at Arbejdsskadestyrelsens årsrapport er fremlagt i henhold til reglerne for årsrapporter i staten, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen, mv. (regnskabsbekendtgørelsen) 41 samt Akt 63 11/ Årsrapporten giver et retvisende billede af Arbejdsskadestyrelsens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18 marts 2001 om statens regnskabsvæsen. For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. Årsrapporten dækker tillige de regnskabsmæssige forklaringer, der skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Denne påtegning af årsrapporten sker i overensstemmelse med ovennævnte fremlæggelse. 16

17 5. Bilag 5.1 Regnskabsmæssig forklaring for 2003 for Arbejdsskadestyrelsens lovbundne konti Konto Erstatning m.v. til statens tjenestemænd og arbejdere med flere (Udgiftsbevilling) Forskellige erstatninger m.v. (Udgiftsbevilling) Bevilling Regnskab Resultat Bevilling 2003 (kr.) 2003 (kr.) 2003 (kr.) 2004 (kr.) Erstatninger LSD-behandlede Erstatning til personer, tilskadekomne under forsøg på redning af menneskeliv 30. Refusion af dyrtidstillæg til ydelser i henhold til ulykkesforsikringsloven 40. Krigsulykkesforsikringsrenter til enker efter visse fiskere 50. Erstatninger til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning 60. Erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring 70. Erstatninger m.v Skadelidte værnepligtige m.fl (Udgiftsbevilling) Refusion af erstatninger (Indtægtsbevilling) Refusion af erstatning til personer, tilskadekomne som medhjælp i privat husholdning 20. Refusion af erstatning til skadelidte, for hvilke arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring Det grønlandske nævn for arbejds skadeforsikring (Udgiftsbevilling) Tilskadekomne grønlandske søfolk, fiskere, fangere og fåreavlere Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling Gruppeforsikringspræmie, A (indtægt) Erstatninger m.v. til tilskadekomne, A (udgift) 30. Nedsættelse af visse arbejdsskadeforsikringspræmier, A (udgift) Besættelsestidens ofre (Udgiftsbevilling) Hædersgaver (Udgiftsbevilling) Socialforsikring i de sønderjydske landsdele (Udgiftsbevilling) Erstatning med videre til statens tjenestemænd og arbejdere med flere (Lovbunden) 1 Bevilling 2003 (B+TB) (kr.) % 2 Regnskab (kr.) Afvigelse mellem bevilling og regnskab (kr.) ,8 17