RISIKO- RÅDGIVEREN INDHOLD. 12 Opslagstavlen APRIL Leder Refleksioner fra første række

Transkript

1 RISIKO- RÅDGIVEREN APRIL 2013 INDHOLD Leder Refleksioner fra første række Risikostyringsnyt Det nye risikobillede - reportage fra Danske Risikorådgiveres årskonference Markedsnyt - Forsikring af Data og Net - Spar penge på arbejdsskadesager - Ved du hvem der har hovednøglen? 12 Opslagstavlen Mit sikre hjem - messe

2 LEDER REFLEKTIONER FRA FØRSTE RÆKKE KALENDER 30. maj 2013 Messe - sikre dit hjem Haslev Hallen, Haslev september 2013 SecurityUser Expo 2013 TAP1, Carlsbergbyen, Valby 19. september 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland 26. september 2013 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 26. september 2013 Willis afholder offentlig konference 2013 Hotel Nyborg Strand 31. oktober 2013 Danske Risikorådgiveres Temadag 2013, Aarhus april 2014 Danske Risikorådgiveres Risikostyringskonference Hotel Nyborg Strand Årskonferencen 2013 er nu overstået. Og det gik vist meget godt at dømme efter engagement, kommentarer og smil fra deltagerne. Men andre må bedømme, om denne fornemmelse er rigtig. Således må medlemmer og samarbejdspartnere meget gerne skrive til os med ideer og kommentarer, så vi fortløbende kan forbedre konferencen. Selv er jeg heldigvis kun på talerstolen et par gange og primært i forbindelse med aflæggelse af bestyrelsens beretning under generalforsamlingen og godt det samme, vil nogen sikkert mene. Det vil sige, at jeg under konferencen har god mulighed for at sidde på min sædvanlige plads på første række i auditoriet og lytte til indlæg og debat. Det har givet anledning til et par refleksioner. Først og fremmest har jeg tænkt på, om alle nu også deler bestyrelsens synspunkt om det nødvendige i, at vi i forbindelse med disse årskonferencer tager turen op i den såkaldte helikopter og berører emner, der nok er ganske overordnede i forhold til de spørgsmål, som medlemmerne stilles over for i det daglige. Bestyrelsen er af den opfattelse, at vi netop har behov for på sådanne konferencer at komme op over de dagligdags problemstillinger og se det hele lidt fra oven og i en større sammenhæng. Dernæst tænkte jeg på, om ikke ønsket om at få yngre kræfter ind i foreningen er på vej til at blive opfyldt. Jeg glædede mig i hvert fald over, at der ikke blot i salen var nye og unge ansigter, men også at vi nu har fået unge kræfter ind i bestyrelsen. Dette skal naturligvis ikke forstås som en kritik af de mange gode kræfter, der år efter år er en del af foreningen og dens arbejde. Men ikke i tide at tænke i generationsskifte er ringe risikostyring. Endelig tænkte jeg på, at det virker, som om dialogen mellem de offentligt ansatte risikorådgivere/risikokoordinatorer og de private samarbejdspartnere flyder stadig nemmere. Det er, som om vi har lært hinanden bedre at kende, at fordommene på begge sider af hegnet er færre, at vi kan lære af hinanden, og at erfarings- og vidensudvekslingen derfor flyder bedre. Hvilket jo er ét af foreningens klare mål. Måske ikke de store revolutionære refleksioner fra første række, men blot nogle stille og glædelige iagttagelser. Men lad mig og os endelig vide, om I deler disse iagttagelser og synspunkter. En levende forening har en levende debat. Brug gerne nyhedsbrevet og den nye hjemmeside. (Hjemmesiden er endnu under finpudsning, men der er masser af spalteplads til debat). Med venlig hilsen Steen Nedergaard Jensen Formand 1

3 RISIKOSTYRINGSNYT DET NYE RISIKOBILLEDE Reportage fra Danske Risikorådgiveres årskonference 2013 Af Jeanne Sneftrup Jensen EIRM, Sekretariat for Danske Risikorådgivere Danmark som terrormål var titlen på dette års risikostyringskonference den april 2013, som traditionen tro blev afholdt på Hotel Nyborg Strand. I år med mere end 160 deltagere. Efter alle havde fundet deres plads i salen, bød Hans Engell velkommen og præsenterede den første oplægsholder, chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf. Jakob Scharf, PET Jakob Scharf redegjorde i sit indlæg for PETs virksomhed og virke og de væsentligste trusler mod Danmarks sikkerhed. Jakob Scharf fokuserede på terror, spionage og cybertrusler og fortalte om, hvordan PET i dag samarbejder med mange forskellige offentlige og private virksomheder, og hvordan PET konstant forsøger at udvikle sine kompetencer. Jakob Scharf fortalte først lidt om PET som organisation, der på godt et årti er vokset fra medarbejdere til i dag at være over 800. Jakob Scharf redegjorde for de ændringer som organisationen har gennemløbet siden 11. september 2001, herunder hvilke krav der stilles til organisationen udefra. Med ændringer i trusselsbilledet ændres også kravene til PETs kompetencer og metoder. Med et langt mere dynamisk trusselsbillede fordres en langt mere dynamisk organisation. Hovedformålet er fortsat at beskytte landet, det vil sige værne om Danmarks frihed, danske værdier og bidrage til at skabe tryghed i det danske samfund. PETs arbejde består primært af en række forebyggende indsatser og i dag også uden for landets grænser. Det nye trusselsbillede I fokus for Jakob Scharfs indlæg var de ændringer i trusselbilledet, som PET og Danmark i dag står over for og i fremtiden forventes at skulle forholde sig til. Fra et trusselsbillede der tidligere i al væsentlighed vedrørte Den Kolde Krig, hvor man stod overfor en identificerbar fjende og klare militære trusler, og primært skulle tænke på at forebygge angreb på de danske grænser, skal man i dag arbejde med et langt mere komplekst og dynamisk trusselsbillede. Krisen i forbindelse med karikaturtegningerne viser, hvordan det i dag er langt sværere at forudse truslerne, og hvorfra de kommer. Det er PETs opfattelse, at den væsentligste trussel i dag først og fremmest er terrortruslen. Men også anden voldelig ekstremisme og spionage udgør alvorlige trusler, og endelig er PET i stigende grad optaget af cybersikkerhed. Udviklingen i den militante islamistiske ideologi skaber grundlag for den nok væsentligste trussel mod Danmark, og herunder må også medregnes de individer og grupperinger, der uden for de kendte organiseringer lader sig inspirere af den voldelige islamisme. At Danmark udgør et særskilt mål for islamistisk terror skyldes ikke mindst genoptrykningen af karikaturtegningerne. 2

4 Præsentationer fra enkelte indlæg kan hentes på hjemmesiden: danskerisikoraadgivere.dk Jakob Scharf understregede, at terrortruslen ikke kun udspringer fra militante islamistiske ideologier, men også kan komme fra andre ekstremistiske grupper og individer og nævnte i den forbindelse, hvordan ingen kunne forudse en Breivik. Terrorens væsen Det centrale for terrorister er gennem deres handlinger eller trusler om handlinger at opnå en psykologisk effekt, hvor der skabes frygt og usikkerhed blandt borgerne, således at områder, byer eller et land i et vist omfang lammes. Det er de bløde civile mål, steder, hvor mange mennesker er samlet, som terrorister ønsker at ramme. Det er steder, hvor mange mennesker færdes i det daglige, der oftest bliver mål for terror: togstationer, centre og nu senest også store sportsbegivenheder som Boston Marathon. Heri ligger også terrorens ønske om at ramme symbolske mål. Mål, som i de pågældende vestlige lande har stor symbolsk betydning. Derved kan terroristerne demonstrere, at disse lande er sårbare. Det ligger i terrorens væsen, at alene truslen om terror ofte er tilstrækkelig til at opnå terroristernes mål om at skabe frygt og dermed skabe ændringer i adfærd og livsformer. Det vil sige, at selve terrorhandlingen ikke altid behøver at blive gennemført. Deltagere på konferencen Spionage Udover terror er også spionage et af PETs arbejdsområder. Danmark er fortsat et mål for udenlandske spionageaktiviteter. I dag er det erhvervsspionage, der er i centrum, tidligere var det militære oplysninger. Hacking er den væsentligste metode, og f.eks. hacking, der kan bruges i fremstilling af masseødelæggelsesvåben, opfattes som den største trussel på dette område. 3

5 Cybertrusler Cybertrusler udgør efter Jakob Scharfs opfattelse ikke nogen selvstændig trussel, men må snarere ses i sammenhæng med andre trusler. Det vigtigste her er at være opmærksom på, hvordan forbundne systemer og internettet fortløbende skaber nye risici, nye udfordringer og herunder ikke mindst sætter den menneskelige faktor i centrum. Det vil i den forbindelse sige vores evne til at håndtere sikkerhed forbundet med information og data. Er vores sikkerhedsadfærd god nok, og hvordan får man i organisationer, offentlige som private, skabt en bedre fælles opmærksomhed på den nødvendige sikkerhed? Nye former for samarbejde PET samarbejder i stigende omfang med andre offentlige myndigheder og private virksomheder. Samarbejder, der i disse år udvikles kraftigt som følge af den stigende kompleksitet i trusselsbilledet. For PET har det meget stor værdi at have sådanne partnerskaber. PET får gennem disse samarbejder indsigt i nye trusler, og virksomheder får en stigende bevidsthed om nødvendigheden af en god sikkerhedskultur i relation til deres kritiske sårbarheder. PET ser det som nødvendigt, at flere offentlige og private virksomheder og navnlig disses ledelser har et kritisk blik på deres beredskabsplaner til at kunne imødegå forskellige trusler. Risikokommunikation PET er i disse år også optaget af risikokommunikation, det vil sige, hvordan PET bedst kommunikerer til både borgere og samarbejdspartnere om risici og trusler, således at man får skærpet opmærksomheden uden at skabe unødig bekymring endsige panik. Hvis sikkerheden på offentlige steder er for synlig, kan folk blive utrygge. Men der må gerne være nogle synlige tegn på sikkerhed, for at man føler sig tryg, viser en undersøgelse, PET har fået foretaget. Er vi godt nok rustet? Spørgsmål fra salen Efter Jakob Scharfs indlæg var der spørgsmål fra salen. Blandt spørgsmålene var: Hvor åben er PET i Danmark i forhold til efterretningstjenester i vores nabolande? JS understregede vigtigheden af, at PET kan beskytte sine kilder, og af at visse oplysninger i offentligheden kan skabe unødig frygt. I forhold til andre lande, mente JS, at PET er ganske åben, men at PET samtidig hele tiden skal vurdere, hvilke oplysninger det giver mening at videregive til offentligheden. Giver terroren i forbindelse med Boston Marathon anledning til at ændre noget i Danmark? JS sagde, at terrorister konstant udvikler deres metoder, og at der altid vil være steder, hvor man ikke kan forhindre terror, da der jo netop vil være tale om offentlige steder. Bostonangrebet illustrerer dette. 4

6 Hvorfor er der så stor kontrol i lufthavnene, når man uden videre kan tage toget til Sverige? JS understregede, at mange af sikkerhedsforanstaltningerne er fastlagt internationalt, det er ikke altid noget, PET altid selv kan bestemme. Hvis det stod til PET, ville niveauet måske have været anderledes på visse steder. Men man skal ikke underkende den psykologiske effekt, som en synlig kontrol giver. En ny rapport fra Beredskabsstyrelsen peger på trusler fra cyberangreb, hvad siger PET? JS sagde, at PET ser hidtidige cyberangreb som værende relativt få og uden den store nationale effekt. De er generende, men ikke ødelæggende. Men PET følger udviklingen, og angrebene tages alvorligt. Hvordan er den brede befolknings opfattelse af Danmark som terrormål? JS betonede, at vi ikke skal tro, at blot fordi medierne ikke skriver om konkrete terrorsager i Danmark, at truslerne så ikke eksisterer. I Danmark har man nærmest ingen erfaringer med terror, så det er svært at vurdere, om den brede befolkning har en realistisk opfattelse af situationen. Er PETs overvågning ikke en trussel mod vores demokrati og ytringsfrihed? JS anerkendte, at PET har beføjelser der kan være indgribende aflytning, overvågning mv. Men man må gøre sig klart, at ønsker man at have en efterretningstjeneste, som kan skaffe oplysninger, som andre ikke kan, da ligger det i sagens natur, at en sådan tjeneste somme tider kan virke indgribende. Men PET har naturligvis ingen interesse i at følge med i, hvad lovlydige borgere foretager sig. Har vi den kapacitet, der skal til for at håndtere et muligt angreb? JS sagde, at vi har det ledelsesmæssige grundlag og den organisering som skal til. JS nævnte som eksempel, at de nylige afspærringsmæssige tiltag i forhold til Christiansborg viser, at man hele tiden følger udviklingen og iværksætter de nødvendige foranstaltninger. Hvordan bedømmes PET i udlandet? JS sagde, at PET har et godt ry i udlandet. PET har vist, at organisationen har kunnet imødegå alvorlige trusler om terror blandt andet i forbindelse med karikaturtegningerne. Det har skabt respekt i udlandet. 5

7 Helle Rabøl Hansen, DPU Efter frokostpausen trådte Helle Rabøl Hansen, cand.jur. og ph.d. ved Aarhus Universitet, på podiet. Helle Rabøl Hansen skulle tale om risikoen for skoleskyderier i Danmark. Danmark har hidtil været forskånet for skoleskyderier. Dog oplevede vi i 1994 et skyderi på Aarhus Universitet, hvor to døde. Imidlertid, anførte Helle Rabøl Hansen, kan man måske sige, at hvor man andre steder i verden skyder elever og lærere i vrede, da brænder man skoler ned i Danmark, Norge og ikke mindst Sverige. Antallet af påsatte skolebrande er i Skandinavien uforholdsmæssigt højt sammenlignet med andre lande. Skoleskyderier I sit oplæg om skoleskyderier fokuserede Helle Rabøl Hansen på seks udenlandske college-killings: Columbine, Erfurt, Virginia Tech, Jokela Skole, Kauhajoki og Albertville. Disse skoleskyderier havde en række fællestræk, blandt andet det at de alle var nøje planlagt af gerningsmænd, der havde været udsat for mobning. Fra mobning til skydning Helle Rabøl Hansen har gennem sin forskning fundet, at gerningsmændene alle havde været ofre for massiv mobning, og at de alle havde opbygget en stor vrede mod den skole og de elever og de lærere, der havde mobbet dem, eller som ikke havde været opmærksomme på mobberiet. Et andet kendetegn var, at der er tale om personer, man ikke troede kunne begå sådanne handlinger, da alle omkring dem så dem som såkaldt stille eksistenser. Men ikke desto mindre valgte gerningsmændene at rette deres vrede og hævntrang mod de skoler, hvor mobberiet var foregået. En vred dansk mand Helle Rabøl Hansen viste et klip med en ung dansk mand, Mads, der var blevet mobbet gennem flere år i folkeskolen. Mads udtrykte et meget stærkt had til sine mobbere og ønskede inderligt, at disse mobberes børn kom til at opleve det samme, som Mads og hans forældre havde været igennem i hans skoletid. Via videoklip mærkede man den meget store vrede, det enorme had, som Mads fortsat havde, og som han gjorde alt for at beherske. Erfaringer viser, at voksne der er blevet mobbet som børn, langt ind i voksenlivet kan føle en enorm vrede mod de mobbere, der berøvede dem deres børneliv. Hvad kan vi gøre? Spørgsmål fra salen Men hvordan kan man hjælpe ofrene bedst, spurgte en deltager? Helle Rabøl Hansen fortalte, at man havde gode erfaringer med at flytte ofrene fra en klasse og et miljø til en anden klasse og et andet miljø. Hun anbefalede også, at man på skolerne udformer en mobbepolitik, da dette synes at have en præventiv virkning. 6

8 En anden deltager ville høre Helle Rabøl Hansens bud på, hvorfor skyderier primært forekommer på skoler og i mindre grad på universiteter. Helle Rabøl Hansen mente, at jo ældre eleverne er, jo mere har de styr på deres vrede, og de elever, der føler sig udenfor på universitetet, nok vælger at droppe ud. Helle Rabøl Hansen anbefaler endelig, at man nok burde kigge nærmere på lærergrupperne på skolerne: Er lærerne gode nok til at opdage og handle på mobning, og har nogle lærere selv en adfærd, der viser at det er i orden at mobbe enkelte elever? Workshops Efter Helle Rabøl Hansens oplæg var der fire forskellige workshops: 1. Tidlig trivselsindsats kan ses på bundlinjen ved arbejdsmiljøleder Britt Harpøth og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Pagter, Struer Kommune 2. Skybrudssikring i en ejendom ved Peter Elle Silberg, Gaihede A/S 3. Risikostyring i byggerier ved Kim Skafte Pedersen, Willis Risk Solutions 4. I hvilken retning bevæger forsikringerne og risikostyringen sig i årene fremover? Ved Hanne Berg, afdelingsdirektør, Gjensidige Forsikring Præsentationerne fra de forskellige workshops vil blive lagt ud på hjemmesiden. Generalforsamling Dernæst var der generalforsamling, som kom gennem dagsordnen i god ro og orden og en ny bestyrelse blev valgt. Den nye bestyrelse udgøres herefter af: Formand: Steen Nedergaard Jensen, Næstved Kommune Næsteformand: Torben Jacobsen, Bygningsstyrelsen Bestyrelsesmedlem: Finn Kjærulf Vangsted, Frederikshavn Kommune Bestyrelsesmedlem: Flemming Riddersholm Nielsen, Holstebro Kommune Bestyrelsesmedlem: Thomas Harbo Sørensen, Viborg Kommune Suppleant: Janne Thomsen, Haderslev Kommune Middag og underholdning Efter dagens program kunne deltagerne gå til den sædvanlige festmiddag i den store sal, hvor Jan Gintberg stod for underholdningen. Man kan roligt sige, at der blev grint igennem ikke mindst når foreningen og dens bestyrelse selv var i centrum for morskaben. Frokost, farvel og på gensyn Konferencen blev rundet af med frokost og et på gensyn på Nyborg Strand den april Konferencen i 2014 vil inkludere sikringsmesse. Danske Risikorådgivere takker alle medlemmer og samarbejdspartnere for deres fremmøde og støtten til foreningens arbejde og ser frem til at se alle igen næste år. 7

9 MARKEDSNYT Forsikring af Data og Net (Cyber risk) Truslen fra cyberspace er højaktuel, og flere danske virksomheder har allerede stiftet bekendtskab med fjendtlige angreb på deres it system eller netværk. Virksomhedens ledelse og risk managers bør ikke undervurdere de risici, der følger med, når virksomheden er afhængig af moderne teknologi. Kontaktinformationer Klaus Stubkjær Andersen Tlf: Tine Olsen Tlf: Hacking rammer alle Hacking rammer ikke kun virksomheder med internethandel eller store velkendte virksomheder. På det seneste har vi set, at hacking i høj grad rammer mindre virksomheder, og i flere af tilfældene er det hverken lykkedes at finde gerningsmanden, eller finde ud af hvordan hackerne er kommet ind i virksomhedens it systemer. De seneste par uger har vi i Danmark set flere eksempler på DDoS-angreb, som har lagt større organisationers/virksomheders hjemmesider ned. Der bliver anvendt en teknik, hvor der på en gang bliver sendt en så stor mængde trafik til siden, at denne enten lukker ned eller er umulig at tilgå for andre internetbrugere. De få offentligt kendte tilfælde af hackingangreb mod virksomheder i Danmark er ikke udtryk for, at de danske virksomheder ikke oplever den slags kriminalitet, men derimod et udtryk for, at sagerne så vidt muligt håndteres i al fortrolighed. Risikostyring i forhold til cyberrisk It-sikkerhed i danske virksomheder bør medtages i virksomhedens generelle risikostyring. Alle virksomheder bør have en it-ansvarlig og en it-politik/strategi, som giver medarbejderne retningslinjer i forhold til håndteringen af netværk og data. Desuden bør alle virksomheder overveje at tegne en Data- og Netforsikring, som kan dække økonomiske tab ved et hacking angreb. Data- og Net forsikring En Data- og Net forsikring giver en ekstra økonomisk sikkerhed for virksomheden, idet forsikringen bl.a. dækker tab som følge af hacking, hvor udefrakommende trænger ind i virksomhedens systemer og forårsager skade. En Cyber forsikring består i princippet af to dele en ansvarsdel og omkostningsdel. Ansvarsdelen dækker tab der følger af det erstatningsansvar en virksomhed kan ifalde over for tredjemand, f.eks. pga. tab(bortkomst) af persondata eller fordi virksomheden ved en fejl har overført en virus til en anden virksomhed, samt omkostninger til notifikation af berørte kunder/personer. Desuden dækkes også sagsomkostninger og forligsomkostninger. Omkostningsdelen dækker de tab virksomheden selv lider. Det kan f.eks. være et driftstab i den periode, hvor virksomheden er nede pga. hackingen, samt udgifter til genetablering af data eller systemer. Desuden kan forsikringen også dække det beløb virksomheden betaler, såfremt denne er udsat for cyber afpresning, samt udgifter til PR firma, it-eksperter og advokatbistand. Forsikringen er et særligt produkt, som kan tilpasses konkrete behov og eksisterende forsikringer. 8

10 MARKEDSNYT SPAR PENGE PÅ ARBEJDSSKADESAGER Hos Capita Insurance Services færdiggøres 70 procent af arbejdsskadesagerne, hvorved gebyr spares til Arbejdsskadestyrelsen Af Linda Chas Madsen, Claims Handler Capita Insurance Services Capita Insurance Services A/S administrerer forsikringssager for kommuner og forsikringsselskaber. Der er forskel på, hvor meget sagsbehandling et administrationsselskab foretager. Det kan være billigere at lade et kvalificeret selskab administrere sagen, fordi man dermed kan sende færre sager til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. En arbejdsskadesag anmeldt over EASY behandles ikke automatisk i Arbejdsskadestyrelsen, men sendes videre til skadeadministrator. Skadeadministrator kan være kommunen selv eller et administrationsselskab, som kommunen vælger. Man kan beholde sagsbehandlingen i selskabsregi langt hen ad vejen, hvis den skadelidte har tillid til selskabets behandling af sagen. Dermed kan selskabet bedre vurdere, om den skadelidte vil få varige følger efter skaden, og selskabet kan aktivt medvirke til at mindske følgerne. Kvalificeret sagsbehandling Den skadelidte oplever en kvalificeret behandling af sagen, hvis den behandles af kvalificerede jurister og læger i samarbejde. Ved optimal sagsbehandling foretager jurister et hurtigt skøn over sagens kompleksitet. Hvis der er den mindste tvivl om skademekanismen, bør lægekonsulenter inddrages i vurderingen. Hvis selskabet kan vurdere, om der er tale om en arbejdsskade, kan selskabet hurtigt give besked om anerkendelsen, og om behandlingsudgifter kan dækkes. Selskabet er kun forpligtet til at sende sagen videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis den skadelidte forventes at have varige følger eller er sygemeldt i over 5 uger. Den skadelidte har dog altid ret til at bede Arbejdsskadestyrelsen behandle sagen. Hvis den skadelidte får en kvalificeret forklaring på vurderingen, er han mere tryg ved at lade selskabet foretage den foreløbige vurdering og beholde sagen. Juristerne i Capita har mange års erfaring på arbejdsskadeområdet, dels fra forsikringsregi og fra Ankestyrelsen. Capita følger udviklingen tæt på arbejdsskadeområdet gennem domspraksis, Ankestyrelsens principafgørelser og kurser. Capita følger desuden udviklingen på andre forsikringsområder, arbejdsmarkedsområdet og det sociale område, fordi det har betydning for vurderingerne efter arbejdsskadeloven. Capita har tilknyttet lægekonsulenter med specialer inden for ortopædkirurgi og neurologi, og vi har en særlig ryg-specialist. De arbejder til daglig på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og har stor erfaring med forsikringsmedicin. Det giver Capita et godt grundlag for også at vurdere, om Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om mén og tab af erhvervsevne er korrekte, eller om en anke vil medføre en ændring af arbejdsskadestyrelsens afgørelse. 9

11 Langvarig sagsbehandling kan påvirke helbredelsen Hvis selskabet er i stand til at vurdere, hvilken behandling, som er nødvendig, kan det spare penge til mén og tab af erhvervsevne. Det er vigtigt for helbredelsen, at den skadelidte får den rette sygebehandling, når der er behov for den. Den skadelidte har måske ikke råd til at lægge ud for behandling, og udskyder eller undlader måske behandling, indtil han har sikkerhed for, at den betales af forsikringen. Når Arbejdsskadestyrelsen behandler en sag, har de pligt til at træffe samlet afgørelse om anerkendelse, varigt mén og tab af erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen er ikke bundet af selskabets vurdering af anerkendelsen. Det betyder, at sagen først bliver anerkendt, når tilstanden er nogenlunde stationær. Behandlingsudgifter dækkes kun, hvis der er tale om en arbejdsskade, og Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om behandlingsudgifter vil derfor ofte afvente den samlede afgørelse. En tidlig oversendelse til Arbejdsskadestyrelsen kan derfor både betyde, at for mange sager sendes til Arbejdsskadestyrelsen, og at den skadelidte ender med dårligere helbredelse og dermed højere erstatning. Et kvalificeret administrationsselskab sparer på den måde mange penge for kommunen. 10

12 MARKEDSNYT VED DU HVEM DER HAR HOVEDNØGLEN? Et elektronisk nøgleadministrationssystem sikrer fuld kontrol, og sporbarhed over alle dine nøgler. Af Tom Øland, Area Manager, PAAM Systems Kan du nikke genkendende til dette udsagn: Det er rodet. Vi ved ikke hvem der har taget en given nøgle, ikke hvor den er, eller hvem der brugte den tidligere. Det skaber stress og usikkerhed. Det giver unødvendig søgen, spørgsmål og beskyldninger. Så er et elektronisk nøgleadministrationssystem måske løsningen. Et automatisk nøgleadministrationssystem bygger bro mellem det mekaniske nøglesystem, og elektroniske adgangskontrolsystemer. Det er typisk designet til at opbevare mekaniske nøgler, og/eller adgangskort, i et elektronisk styret sikkerhedsskab. Nøglerne frigives kun til personer der har identificeret sig, typisk med ID-kort og PIN-kode. Personen får kun adgang til netop de nøgler vedkommende er autoriseret til, og kun på de tidspunkter det er besluttet. Afleveres nøglen ikke inden for det fastsatte tid, kan der sendes en påmindelse pr. mail eller SMS, samtidig med at administratoren underrettes. Alle hændelser logges, så det efterfølgende er muligt at dokumentere alle hændelser, f.eks. hvem har haft en given nøgle på et givent tidspunkt. PAAM System har I over 20 år hjulpet firmaer og myndigheder med nøglehåndtering. Vi udvikler, og producerer, selv vore systemer. Vi håndtere alt fra start til slut, og kan nøglehåndtering på rygraden. Alle nøgler opbevares i skabe af stål i forskellige sikkerhedsniveauer. Der leveres systemer med tyndplade skabe, til skabe der er klassificerede efter de højeste sikkerhedsnormer. Skabene kan leveres i alle størrelser, fra 12 nøgler til næsten 800 nøglebundter. Dette sikrer at der kan laves et anlæg der passer til de fleste, og samtidig med mulighed for udvidelser. Rapportering og kontrol. Via tre museklik kan man skabe et overblik over alle nøgler; hvor de er, hvem der har dem og har haft dem, og hvornår de kommer tilbage. Alt er automatisk rapporteret direkte i systemet, og der kan løbende sendes relevante rapporter via og SMS. Det er ikke længere nødvendigt at have alle de eksterne håndværkere i kø på kontoret, for at hente og kvittere for nøgler. De oprettes i systemet, med adgang til de nøgler de har behov for, og kan så selv hente dem i nøgleskabet. Er nøglen ikke afleveret til fyraften, får du selvfølgelig besked. Har du f.eks. biler, som flere deles om, kan systemet naturligvis også administrere dette. Der kan laves reservationer, således at en bestemt bil bliver reserveret til en bestemt person i en given periode. Ofte er det de små problemer der generer mest, dem der forekommer hyppigt. Et elektronisk nøgleadministrationssystem kan hjælpe med at skabe kontrol over dine nøgler, uanset hvilket låsesystem du har. Det er en langsigtet løsning, der gør livet lettere. Det giver sikkerhed på en omkostningseffektiv og enkel måde. 11

13 OPSLAGSTAVLEN MESSE - MIT SIKRE HJEM Du kan finde pjecen under arrangementer på: danskerisikoraadgivere.dk Kære kollegaer - kom og bliv inspireret på Faxe Kommunes messe om en tryg og sikker kommune for alle borgere og erhvervslivet der er gratis adgang! En messe om forebyggelse af skader i hjem og på virksomheden under temaet Pas på dig selv og boligen mit sikre hjem. Torsdag den 30. maj 2013 i tidsrummet kl kl Haslev Hallen, Sofiendalsvej 42, 4690 Haslev 12

14 DANSKE RISIKORÅDGIVERE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab og sundhed. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE