InterCity Oslo-Göteborg-København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "InterCity Oslo-Göteborg-København"

Transkript

1 The Scandinavian 8 Million City InterCity Oslo-Göteborg-København Supplement til wp1-analysen Side 1 af 20

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Køreplanerne Oslo-Göteborg-København Infrastruktur Oslo - Ski - Kornsjø - Ed Ed - Göteborg - Kungsbacka Kungsbacka - Helsingborg - Rydebäck Helsingborg - Malmö - København København H Ny Ellebjerg og Øresundsbanen Københavns Lufthavn Kastrup Västkustbanen og HH-forbindelsen Västlänken Bilag Forudsætninger lokal/regionaltrafik Køretidstillæg Udarbejdet af: EMJ Kontrolleret af: AHK Godkendt af HS Projektnummer: Dato: 10/ Side 2 af 20

3 1 Sammenfatning Nærværende notat har til formål at kvalitetssikre trafikeringsprincipper og -beregningerne udført i forbindelse med InterCity Oslo-Göteborg-København WP1 arbejdsrapport trafikeringsanalysen, juni 2013, hvor rapportens grundlag og resultater ønskes valideret og udbygget. For at realisere en hurtig InterCity-forbindelse mellem Oslo og København skal på køreplanssiden foretages en række prioriteringer, som sikrer, at de direkte IC-tog ikke sinkes af langsomt kørende lokale tog. På trafikeringssiden vil en rangordning af togtrafikken betyde, at langdistance tog tildeles en optimal, dvs. hurtig kanal samtidig med at der må være en vis begrænsning på udvidelse i antallet af regionaltog, lokaltog og godstog. Sekundære tog (i forhold til de hurtige fjerntog) vil derfor blive indpasset, så kapaciteten udnyttes bedst muligt uden at rejsetiderne forringes, dog således at visse ekstra (myldretids)afgange må acceptere en mindre forlængelse af køretiden. Metodikken for beregning af køreplanstillæg tager udgangspunkt i de metodikker, som UIC foreslår, og ligger endvidere i forlængelse af de nyeste danske planlægningsprincipper. Der er bagest i denne rapport henvist til en fælles overenskomst mellem Banedanmark. Trafikstyrelsen og DSB i relation til en ny tilgang til planlægning af fremtidens togtrafik. Samlet viser analysen, at et hurtigt fjerntog med en gennemsnitsfart på 165 km/t og en køretid på 4 timer og 5 minutter mellem Oslo og København kan realiseres, når UIC s metodikkerne anvendes. Prisen vil være, at der vil ligge et loft over, hvor meget lokal- og regionaltrafikken samt godstransporten kan vokse. Dog vil de foreslåede kapacitets udbygninger kunne række mange år, og udbygningsforslagene vil ikke stå i modsætning en fremtidig satsning på et skandinavisk højhastighedslinje Oslo-København med forbindelse videre mod Hamburg/Berlin. Prioriteringsmetode for de hurtige fjerntog Side 3 af 20

4 =eksisterende spor =manglende dobbeltspor =besluttet udbygning til dobbeltspor =partiel udbygning til 3. eller 4. spor =udbygning til fire spor Ed =station for overhaling af godstog Oslo Ski Moss Råde Frederiksstad Sarpsborg Halden Kornsjø Ed Skälebol Öxnered Trollhättan Göteborg Mölndal Kungsbacka Varbergtunnel Falkenberg Halmstad Hallandsås Tunnel Ängelholm Maria Helsingborg C Ramlösa Rydebeck Kävlinge Lund Malmö C Kastrup (Cph) Ørestad Kalvebod København H På infrastruktursiden forudsættes en konsekvent udbygning til dobbeltspor på hele strækningen mellem Oslo S og København H. Et fuldt dobbeltspor på hele strækningen er nu efter mange års norsk beslutningsproces under realisering Moss Frederikstad Sarpsborg Halden. I Sverige er tilsvarende visse projekter undervejs herunder den dobbeltsporede Varbergtunnel, samt Hallandsåstunnelen og strækningen videre til Ängelholm. For at de infrastrukturmæssige betingelser for et dobbeltspor er implementeret fuldt ud behøves derfor en udbygning af den relativt lange strækning Halden Kornsjø Ed Trollhättan, samt Ängelholm Maria Helsingborg C, hvorved den samlede strækning Oslo København er klassificeret med et komplet dobbeltspor. Opfyldelse af målsætningen om en attraktiv rejsetid mellem de store centre Oslo-Göteborg-Malmö-København medfører dog også behov for udbygning med et eller to yderligere spor på en række delstrækninger, hvor der enten allerede er foretaget indledende tiltag til byggestart eller er planer herom, henholdsvis hvor studier for nærværende gennemføres med henblik på at specificere de delstrækninger, som må udbygges til tre eller fire spor. For disse strækningsafsnit er det karakteristisk, at udbygningsbehovet vedr. det tredje eller fjerde spor ligeså meget er begrundet i kapacitetsproblemer og den omfattende regional/lokaltogstrafik som i forhold til indførelse af hurtige fjerntog i hovedkorridoren Oslo-Göteborg-Malmö-København. I forhold til udbygning af yderligere spor- og perronkapacitet, dvs. delstrækninger med mere end 2 spor, drejer det sig bl.a. om Oslo Ski (Follotunnelprojektet), Vastlänken i Göteborg og dennes tilslutninger, Göteborg Kungsbacka (partielt), Helsingborg/Knutpunktens kobling til HH-forbindelsen, Helsingborg Ramlösa og partielt videre mod Lund Malmö samt Øresundsbanen på dansk side. Dertil kommer behov for at etablere en række overhalingsstationer for godstogene. I knudepunkterne skal der foretages en optimering, således kapaciteten i sporerne ikke optages af aktiviteter, som enten kan ske på andre lokaliteter (f.eks. tidskrævende vendinger af tog ved perron) eller som er billigere at flytte ud i forhold til at udbygge kapaciteten i knudepunkterne (f.eks. klargøring/catering af tog ved perron). På den danske side er set nærmere på Københavns Hovedbanegård, hvor det kan vise sig nødvendigt at frigøre kapacitet, for eksempel ved at flytte kapacitetskrævende aktiviteter væk fra banegården, for at kunne afvikle det foreslående driftsoplæg. Den kommende nye station Ny Ellebjerg vil kunne aflaste København H, idet det herved bliver muligt at køre direkte mellem Øresundsbanen uden om København H via Ny Ellebjerg mod Hamburg, øvrige Sjælland og Fyn-Jylland. Side 4 af 20

5 2 Køreplanerne Oslo-Göteborg- København Som udgangspunkt er togforbindelsen InterCity X mellem Oslo og København prioriteret. Det betyder, at de lokale togsystemer tilpasses/flyttes når det er nødvendigt for at skaffe plads til det hurtige fjerntog, og eventuelle faste minuttal for de berørte togsystemer kan være fraveget. Valideringen viser, at køretiden Oslo Göteborg er 1 time 49 minutter og køretiden Göteborg København er 2 timer til Københavns Lufthavn og 11 minutter længere rejsetid til enten Hovedbanegården eller København Ny Ellebjerg. I grundscenariet med etablering af en fast HH-forbindelse vil indsættelse af IC-Ø toget kunne køre Göteborg København på 2 timer 8 minutter. Der er i denne analyse ikke taget højde for en evt opgradering af den danske Kystbane. Hvis Banedanmark gennemfører sit Projekt Kystbane opgradering til 160 km/h vil en rejsetid på lige under 2 timer være mulig mellem Göteborg C København H. Eksempel på køreplantid for IC-X Oslo - København Køreplanstid Station [tt:mm] afg. Oslo 08:00 ank. Frederiksstad 08:31 afg. Frederiksstad 08:33 ank. Trollhättan 09:23 afg. Trollhättan 09:25 ank. Göteborg 09:49 afg. Göteborg 09:54 ank. Helsingborg 11:08 afg. Helsingborg 11:10 ank. Malmö 11:39 afg. Malmö 11:41 ank. Kastrup 11:54 afg. Kastrup 11:56 ank. København 12:05 Teknisk køretid [sekunder] 5%-tillæg [sekunder] For at skaffe plads til de hurtige fjerntog vil det tillige være nødvendigt at effektivisere driften på strækningen ved at minimere køretidstillæggene og holdetiderne for de langsomme lokale togsystemer. Som udgangspunkt er holdetiderne på stationerne for regionaltog reduceret til et minut fra hjulene standser og til hjulene ruller igen, for Intercity og IC-X tog er holdetiden 120 sekunder, dog på Göteborg C (øvre) 300 sekunder. Køreplanstillæggene er reduceret til maksimalt 5% i henhold til UIC s anbefalinger, hvor man i dag i Sverige og Danmark anvender langt større tillæg. Overgang til ETCS i Norge, Sverige og Danmark vil betyde langt mere pålidelige sikringsanlæg, hvilket vil gøre det muligt både at reducere køretidstillæggene og køre tættere end man planlægger i dag. Side 5 af 20

6 Reduktion af køretidstillæggene har den sidegevinst, at de lokale rejsende kommer hurtige frem, og at togselskaberne kan få mulighed for at spare materiel og togpersonaletimer i kraft af hurtigere og mere effektive omløb. For eksempel betyder ovennævnte forudsætninger, at rejsetiden på den omkring 58 kilometer lange strækning mellem Lund og København kan reduceres fra minutter med op til 13 minutter således, at rejsetiden mellem Lund og København bringes ned til 38 minutter. Derved øges gennemsnitshastigheden for den togrejsende på turen mellem Lund og København fra 68 km/t til 92 km/t. Tabellen nedenfor viser trafikken fordel på en række af de delstrækninger, der vurderes til at kunne blive flaskehalse på strækningen. Umiddelbart vurderes det at trafikken på de firesporede strækninger for eksempel Oslo - Ski og Lund - Malmö kan afvikles problemfrit, hvorfor disse strækninger ikke er medtaget i tabellen. Trafikken fordelt på forskellige togsystemer på udvalgte delstrækninger Delstrækning Tog pr. time pr. retning Langdistancetog 1 Antal tog i den maksimale time pr retning InterCity 2 Lokale systemer 3 Godstog 4 Ski - Halden Göteborg nord Göteborg syd Helsingborg nord Helsingborg syd Malmö - Hyllie Øresundsbanen Langdistancetog omfatter InterCity X mellem Oslo og København, norske linjer samt linjen Stockholm-København 2 InterCity omfatter togsystemer, som kører over længere distancer for eksempel Inter GO og Øresundstog 3 Togsystemer omkring de store byer 4 Godstogene ekspederes typisk på særlige godsbaner uden om de store byer Side 6 af 20

7 3 Infrastruktur Det er en forudsætning for en rejsetidsmæssig attraktiv og effektiv IC-X forbindelse, at strækningen mellem Oslo og København konsekvent er udbygget til dobbeltspor. Strækningerne Oslo-Ski, gennem Göteborg (Västlänken), Helsingborg-Ramlösa, Lund-Malmö og Ørestad-Kalvebod er udbygget til fire spor. Hertil kommer partielt 3. og 4. spor Göteborg-Mölndal- Kungsbacke, Rydebäck-Kävlinge, Svågertorp-Kontinentalbanen samt på Øresundsbanen. For overhaling af de langsomme togsystemer skal der være mulighed for overhaling i Ski, Sarpsborg, Halden, Ed, Öxnered, Trollhättan, Göteborg, Varberg, Falkenberg, Halmstad og Københavns Lufthavn hhv Ørestad samt Ny Ellebjerg-Hvidovre F. De største kapacitetsmæssige knaster på strækningen vil 1) efter anlæg af den dobbeltsporede Follotunnel og efter det norske InterCity-programs udbygning af et dobbeltspor frem til Halden, og 2) efter Trafikverkets færdiggørelse af Västlänken og nuværende projekter på Västkustbanen herunder Varbergtunnelen og dobbeltsporsudbygning Ängelholm-Maria, og 3) efter Banedanmarks udbygning af Øresundsbanen gennem Københavns Lufthavn Kastrup, være: den lange enkeltsporssektion fra Halden til grænsen (Kornsjø) videre til Öxnered (hvorfra Vänersbanen er dobbeltsporet indtil Göteborg). den enkeltsporede strækning fra Maria til Helsingborg C (Knutpunkten) det manglende 4-spor Malmö-Lund, dvs. helt ind til Lund C. manglende flyover på Ny Ellebjerg station og spor- og perronkapacitet på Øresundsbanen, herunder bl.a. gennem Ørestad. Analysen på strækningsniveau vil blive gennemgået nedenfor, ligesom der efter ønske er uddybet særlige knudepunkter/flaskehalse. Side 7 af 20

8 3.1 Oslo - Ski - Kornsjø - Ed Figur 1 illustrerer den forudsatte trafik fra Oslo via Follobanen til Ski og videre til Ed. Trafikken på den eksisterende Østfoldbanen fra Oslo til Ski er ikke vist. Grafen illustrerer en køreplan, som er fri for konflikter mellem de planlagte tog. På grafen ses, at der er forudsat overhaling af godstog i Ski, Halden og Ed. Sarpsborg bør af hensyn til fleksibiliteten tillige indrettes for overhaling af godstog. Der er forudsat fire spor mellem Oslo og Ski. Der er forudsat fuldt dobbeltspor mellem Ski og Ed. Samlet set er konflikterne mange på især den norske side mellem Sarpsborg og Oslo i dagens infrastruktur, men der er i nærværende analyse forudsat at det norske InterCity investeringsprogram vil fortsætte efter at konsekvent dobbeltspor til mindst 200 km/t Ski Sarpsborg Halden er etableret. Der er således forudsat realiseret et norsk-svensk infrastrukturprojekt med en ny dobbeltsporet banestrækning til 250 km/t mellem Halden og Ed videre mod Skälebol-Öxnered. Andre løsninger er mulige, men her er dette antaget som en minimumsmodel. Figur 1 Oslo - Ski Kornsjø - Ed via Follobanen Side 8 af 20

9 3.2 Ed - Göteborg - Kungsbacka Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. illustrerer den forudsatte trafik fra Ed til Kungsbacka. På den elvis 3-sporede strækning mellem Göteborg og Kungsbacka er trafikken vist på alle spor. Grafen illustrerer en køreplan, hvor der er en mindre konflikt mellem lokaltoget fra Trollhättan til Göteborg og det hurtige fjerntog IC-X. Specifikt kan konflikten løses ved at opgive, at et enkelt af de 5 lokaltog ikke standser i Gamlestad, eller at sporkapaciteten udbygges Gamlestad gennem centrale Göteborg. På grafen ses, at der er forudsat overhaling af godstog i Ed, Kälebol, Öxnered og Trollhättan. Der er forudsat mindst 3 spor mellem Göteborg og Kungsbacka. Der er forudsat dobbeltspor mellem Ed og Gamlestad Det bemærkes, at tog fra Kil/Karlstad ikke er medtaget på grafen. Som det ses, er der en vis begrænsning i trafikeringen med hensyn til antallet af godstog. Den stærkt udvidede lokale persontogstrafik specielt mellem Älvängen og Göteborg giver anledning til restriktioner, herunder at der kun er mulighed for 1 godstog per time per retning. Hvor der er behov for at køre 2 godstog/time/retning over den norsk-svenske grænse via Kornsjø må det derfor undersøges, om visse godstog i stedet kan køre via Vänersborg mod øst ad Älvsborgsbanen, dvs. mod Herrljunga. De kapacitetsmæssige konflikter i denne løsning er ikke nærmere undersøgt i dette studie. Figur 2 Ed - Göteborg - Kungsbacka. Konflikten ved Gamlestad er markeret med en rød cirkel. Side 9 af 20

10 3.3 Kungsbacka - Helsingborg - Rydebäck Figur 3 illustrerer den forudsatte trafik fra Kungsbacka til Helsingborg og videre til Rydebäck. På den firesporede strækning mellem Helsingborg, Rydebäck og frem til Malmö er trafikken på alle fire spor vist. Grafen illustrerer en køreplan uden konflikter mellem togene. På grafen ses, at der er forudsat overhaling af godstog i Varberg, Falkenberg og Halmstad. Der er forudsat dobbeltspor mellem Kungsbacka og Helsingborg. Der er forudsat fire spor mellem Helsingborg og Ramlösa med planskilt krydsning, Rydebäck og Malmö. Der er forudsat udbygget et partielt 3-4 spor gennem bl.a. Rydebäck station for at kapacitetsmæssige nødvendige og rejsetidsmæssigt effektive overhalinger muliggøres, og dette må også ske andre steder på den skånske del af Västkustbanen, for eksempel omkring Landskrona-Kävlinge. Sidstnævnte må især udbygges, således at godstog via Åstorpbanen/Teckomatorp (ikke vist) kan køre uhindret videre ad Lommabanen mod Malmö Godsbanegård, idet der således forudsættes planskilte krydsninger i Kävlinge som betyder, at trafikken på Västkustbanen og Godsstråket trafikalt fungerer uafhængigt af hinanden og dermed mere optimalt, især når godstransporten øges efter 2021 (Femern Bælt). Figur 3 Kungsbacka Helsingborg Rydebäck Side 10 af 20

11 3.4 Helsingborg - Malmö - København Figur 4 illustrerer den forudsatte trafik fra Helsingborg til Malmö og videre til København. På den delvis firesporede strækning mellem Helsingborg og frem til Malmö er trafikken på alle fire spor vist. Grafen illustrerer en køreplan uden konflikter mellem togene. Der er forudsat etablering af Maria-Helsingborg C med mindst 2 nye spor (Tågaborg) samt ny station, og partielt fire spor mellem Helsingborg, Rydebäck og Lund C-Malmö C.. På grafen ses, at der ikke umiddelbart er forudsat overhaling af godstog, men blandt andet Kastrup (Cph) bør af hensyn til fleksibiliteten indrettes til overhaling af godstog. Der er forudsat fire spor mellem Ørestad og Kalvebod, hvor strækningen forgrener sig mod Ny Ellebjerg og København H. Figur 4 Helsingborg - Malmö - København Den intensive trafik i Skåne vil først og fremmest ikke kunne afvikles uden et konsekvent udbygget 4- spor hele vejen mellem Lund C og Malmö C. Der er forudsat 4 spor Flackarp-Högevall til og med Lund C. Fokus i nærværende trafikstudie er primært orienteret mod Västkustbanens udbygningsbehov (og ikke Södra Stambanan mm). For at udnytte Hallandsås-tunnelens kapacitet må strækningen Ängelholm-Maria og dernæst fuldendt dobbeltspor til og med Knutpunkten i Helsingborg etableres i sin helhed. På sydsiden bygges 3-4 spor mellem Helsingborg C inkl niveaufri forgrening mod Skånebanen ved Ramlösa. Der kræves detaljerede analyser for at afgøre, hvor det mellem Ramlösa og Lund er mest optimalt at udbygge spor- og perronkapacitet, men umiddelbart er identificeret behov for overhalingsspor gennem Rydebäck og/eller Landskrona samt planskilt krydsning ved Kävlinge. Side 11 af 20

12 3.5 København H Med den intensiverede trafik på København H skal det overvejes, hvordan kapaciteten kan udnyttes optimalt og om denne er tilstrækkelig. I den skitserede køreplan kører op til otte linjer pr. time fra Øresundsbanen ind til København H. De resterende tog forudsættes at køre uden om København H via Ny Ellebjerg direkte mod Hamburg eller Fyn og Jylland. I en fremtidig situation med åbning af den nye bane København-Køge-Ringsted og med højhastighedstog på Øresundsbanen kan resultatet være en situation, hvor op til 21 linjer pr time skal deles om pladsen på de gennemgående fire perronspor, der er i hver retning på København H. Trafikstyrelsen vurderer i sine strategiske studier 5, at grænsen er nået ved 17 linjer. Grænsen for hvor mange tog København H kan ekspedere er blandt andet bestemt ved kapaciteten i tunnelen mellem København H og Østerport. Maksimalt 17 tog/retning/time bør efter udrulning af ETCS på strækningen kunne ekspederes gennem tunnelen. 17 tog/retning/time svarer til et tog pr. 3½ minut. Det betyder, at 4 toglinjer skal vende på København H. Der vil derfor være to umiddelbare løsninger: Effektivisering af driften på København H En række toglinjer planlægges til at køre uden om København H, og i stedet køre via Ny Ellebjerg mod syd eller vest. Hertil kommer, at kapaciteten kan forbedres gennem tunnelen mellem København H og Østerport øges ved at undlade standsningen på Nørreport Station, som ligger mellem København H og Østerport. Det betyder, at antallet af toglinjer, som kan sendes igennem København, i stedet for at bruge tid på kapacitetskrævende vendinger, muligvis kan øges fra 17 til 20 linjer. Er denne kapacitet ikke tilstrækkelig kan en kostbar udbygning af infrastrukturen på Københavns Hovedbanegård eller et andet sted i københavnsområdet komme på tale. For at effektivisere driften på København H bør tidskrævende aktiviteter undgås som for eksempel personaleskift, uplanlagte togvendinger, depotkørsel eller anvendelse af København H som "buffer"-station med særlig lang opholdstid Disse aktiviteter bør som udgangspunkt flyttes bort fra København H og lægges på stationer, hvor kapaciteten ikke i samme grad er presset, som for eksempel: Endestationerne Ørestad, som er forudsat udbygget til fire spor Østerport Det vurderes, at et tog kan ekspederes gennem København H på 5 minutter 6 og en vendende linje kan ekspederes på København H på 10 minutter 7. Visse tog må undvære standsning på Nørreport. Derved opnår man mulighed for 18 gennemkørende toglinjer og 6 toglinjer, som vender, hvilket kan beregnes til følgende kapacitetsudnyttelse: 5 Stationskapaciteten ved København H, Trafikstyrelsen, december Ekspeditionstid ved gennemkørsel på København H: 1 minut til indstilling af togvej, 1 minut til indkørsel, 2 minutters opholdstid og 1 minut til udkørsel 7 Ekspeditionstid ved vending på København H: 1 minut til indstilling af togvej, 1 minut til indkørsel, 7 minutter ophold/op- og nedrigning af førerrum, 1 minut til udkørsel Side 12 af 20

13 18 x 5 minutter + 6 x 10 minutter = 150 minutter fordelt på fire perronspor. Fordeles dette behov på de gennemgående fire perronspor i hver retning giver dette en belægning af hvert perronspor på ca. 38 minutter pr spor pr time, hvilket svarer til en belastning på 63% pr spor. En køreplan, hvor belastning af infrastrukturen ligger under 60%, vurderes jf. UIC406 som gennemførlig og acceptabel. Analysen viser, at trafikbelastningen vil være på kanten af det acceptable, når hele det langsigtede driftsoplæg anvendes som grundlag. Dette viser således behov for at køre en væsentlig del af trafikken uden om København H. Det vil imidlertid ikke være gratis at flytte aktiviteter bort fra København H, men udflytning af aktiviteter fra København H kan ses som et alternativ til en kostbar udbygning af kapaciteten på selve Hovedbanegården. Den danske Trafikstyrelsen viser med sine analyser, at der er behov for at udbygge Ny Ellebjergs knudepunktionsfunktion, hvorved Københavns Hovedbanegård kan aflastes. Dette perspektiv er inkorporeret i forudsætningerne for nærværende køreplansstudie. Trafikstyrelsen har tegnet flere scenarier med voksende trafik på Øresundsbanen, jf. øgning af de nuværende 2 godstogskanaler til 3 kanaler, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. Figur 5 Trafikstyrelsens trafikeringsscenarier Trafikstyrelsen har lagt scenarier for trafikken op efter 2021 med angivelse af et stort pres på København H. Ovenstående Sc 1 udnytter ikke Ny Ellebjerg som aflastning, mens Sc 2 er inkl. åbning af Femern Bælt og Ny Ellebjerg med større knudepunktsfunktion. Der vil være mulighed for at forlænge fjerntogslinjerne til Sverige. Der kan altså være 1 fjerntog (f.eks. Stockholm-København som nu), der kører direkte til København H hver time, og 1 eller flere tog, der kører direkte videre mod Ny Ellebjerg og sydpå eller vestpå. Trafikstyrelsen anfører, at forudsætningen for den større trafikering på Øresundsbanen med en relativt inhomogen sammensætning af langsomme og hurtige tog, vil være udbygning af kapaciteten dels på CPH, Ørestad og Ny Ellebjerg. Dette må således understreges, eftersom Trafikstyrelsen umiddelbart har set bort fra muligheden for, at SJ aktuelt påtænker at genindføre sin Snabbtågsforbindelse Göteborg-København, når tunnelen gennem Hallandsåsen åbner i 2015, og derfor burde denne linje (gul) være indtegnet. Desuden er udeladt, at der også kører et 7. regionalt Øresundstog, nemlig IC-Bornholm Ystad-København H. I nærværende rapport er forudsætningen, at Øresundsbanens kapacitet er udbygget væsentlig i forhold til nu. Side 13 af 20

14 3.6 Ny Ellebjerg og Øresundsbanen Ny Ellebjerg vil blive det nye store knudepunkt i københavnsområdet, blandt andet fordi stationen allerede i dag betjenes af to S-togslinjer: Ringbanen og Køgebugtbanen, og metrobetjening af stationen kan forventes omkring 2021, hvis de foreløbige planer om etablering af ny afgrening på Metroringen effektueres som foreslået politisk i København (planlægning af linje M4 er undervejs jf. Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen - Metroselskabet, Transportministeriet og Københavns Kommune 2013). Figur 6 viser Ny Ellebjergs funktion i Københavnsområdet. Den udvidede del af stationen bliver designet til primært at ekspedere tog fra Øresundsbanen mod Køge/Ringsted og mod Roskilde/Ringsted. København H mod Køge/Ringsted Derimod bliver forbindelsen fra København H via Ny Ellebjerg mod Roskilde/Ringsted næppe optimal på Ny Ellebjerg. Der vil være mulighed for at køre i relationen, men det vil være mest naturligt at køre fra København H mod Roskilde via Valby. Figur 6 Københavns jernbane- og metrolinjer med knudepunktet Ny Ellebjerg samt med rød markering angivet, hvor der må anlægges ekstra spor samt perronkapacitet Som passagerstation kommer Ny Ellebjerg til at tjene to formål, dels vil stationen være et stop på den nye bane København Ny Ellebjerg Køge Ringsted, dels vil stationen tjene som aflastning af København H, fordi tog fra Øresundsbanen via Ny Ellebjerg og den nye Ringstedbane via Køge kan fortsætte direkte sydpå mod Hamburg eller mod vest, dvs øvrige Sjælland samt Fyn og Jylland. Aflastningen af København H kan for eksempel ske ved: Ekspedition af højhastighedstog via Cph og Ny Ellebjerg direkte mod Hamburg uden om København H. Ekspedition af lokale toglinjer fra Cph via Ny Ellebjerg mod Roskilde. Ny Ellebjerg station forventes udformet med fire fjernperronspor: to perronspor på grenen mod København H og to perronspor på grenen mod Ørestad/Cph. Mulighederne for overhaling af godstog ligger i, at godstogene kan holde på grenen mellem Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern i retning mod Roskilde, mens de passes ind imellem passagertogene. I takt med, at den lokale persontrafik i Side 14 af 20

15 relationen Cph Ny Ellebjerg mod Roskilde intensiveres, vil overhaling af godstog dog kræve et ekstra spor mellem Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern, hvor godstogene kan holde. Figur 7 viser en skematisk sporplan af, hvordan Ny Ellebjerg station kan forventes udformet, idet det igangværende arbejde med knudepunktsprojektet har anbefalet at der bygges mindst én niveaufri krydsning for at øge kapacitet og funktionalitet. Trafikstyrelsen har endvidere anbefalet, at denne udbygning bør koordineres med det igangværende projekt Ny bane Ny Ellebjerg-Køge-Ringsted. Figur 7 Skematisk sporplan af Ny Ellebjerg Fjern incl. niveaufri krydsning mellem Øresundsbanen og Vestbanen Når man går ud fra nedenstående trafikscenario er der to konfliktpunkter på Ny Ellebjerg station med modsatrettede trafikstrømme jf. figur 7: I relationen København H Ny Ellebjerg Køge Ringsted kører 6 tog. I relationen Cph Ny Ellebjerg Køge Ringsted er antaget, at der kører 2 persontog og 2 godstog. I alt 4 tog. I relationen Cph Ny Ellebjerg Roskilde er antaget, at der kører 2 persontog og 1 godstog. I alt 3 tog. Antages det, at en togvej er optaget i 4 minutter hver gang, der er en togpassage 8, bliver de to konfliktpunkter belagt som følger: Belægning af det første krydsningspunkt 1 med modkørende trafikstrømme vil med de givne forudsætninger være: 4x4 minutter + 3x4 minutter hver time, hvilket svarer til en belægning på 42%. Det andet krydsningspunkt 2 med modkørende trafikstrømme vil med de givne forudsætninger bliver belagt i 4x4 minutter + 6x4 minutter hver time, hvilket svarer til en belægning på 66%. Bygges Ny Ellebjerg uden flyoveren bliver belægningen af sporerne 13x4 minutter = 52 minutter, hver time. Dette svarer til en belægning på 87%. Ud fra en vurdering af belægningens størrelse i forhold til UIC406 kan det skitserede trafikscenario uden en flyover næppe afvikles hensigtsmæssigt. Trafikoplægget med flyover kan afvikles, dog vil krydsningspunkterne være en kilde til forsinkelser, hvor der ikke umiddelbart vil være plads til udvidelser af trafikken. Med hensyn til køreplanlægning vil antallet af frihedsgrader for udvikling af attraktive køreplaner være begrænset. Specielt i relationen fra Cph - Ny Ellebjerg mod Køge bør overvejes bygget en flyover (niveaufri krydsning), som sikrer, at tog i denne relation kan køre uhindret af togene i relationen Køge Ny Ellebjerg København H. Dette vil skabe større fremtidssikring og betyde, at Trafikstyrelsens maksimale scenarie kan afvikles. 8 Det antages, at der skal være 4 km frit foran toget og gennemsnitshastigheden antages at være 120 km/t, hvilket svarer til 2 minutter. Hertil kommer 1 minut til togvejsindstilling i sikringsanlægget for omstilling af sporskifter mv., og 1 minut som buffer til det næste tog. Side 15 af 20

16 3.7 Københavns Lufthavn Kastrup Det har været meningen, at en beslutning om den konkrete løsning til udbygning af kapaciteten på Øresundsbanen med særlig henblik på stationen Københavns Lufthavn Kastrup, skulle være på plads allerede i starten af Der foreligger projekteringslov for udbygningen, men internt i Banedanmark, Trafikstyrelsen og Sund & Bælt (som står bag ejerskabet af Øresundsbanen) er man ikke kommet frem til at kunne pege på den optimale løsning, der sikrer tilstrækkelig kapacitet til fremtidens skinnebårne trafik. Parterne er enige om at kapacitetsbelastningen er for høj på stationen, og at de nuværende kun 2 perronspor er for lidt til de mange tog, som har behov for at have lidt længere standsningstid i og med de togrejsende som skal videre med fly ofte har megen bagage. Påstigning og afstigning af togene tager således længere tid end på mange andre stationer. Mange løsninger til etablering af fly-overs har været tegnet i vestenden af stationen, især for at løse den nuværende uhensigtsmæssige drift for godstogenes vedkommende, hvor godstog skal krydse modgående spor fra Sverige. Ud fra en kapacitetsmæssig betragtning mangler perronkapacitet. I nedenstående figur er der indtegnet en af de mulige løsninger til opgradering af stationskomplekset. Figur 8 Skematisk sporplan for udbygning af Cph Kastrup Et udbygningsalternativ som vil give en tilfredsstillende trafikal funktion også på længere sigt, er vist ovenfor. På nordsiden af stationen foreslås etableret 2 nye perronspor (ø-perron), og da der er plads til det bør et 3. overhalingsspor til godstog også etableres (rød markering) På vestsiden etableres desuden en sporsluse (3. spor). En flyover, dvs. niveaufri krydsning vil normalt være af høj kapacitetsmæssig værdi, men i dette tilfælde bør det overvejes om ikke stationen gennem almindelige retningsdrift ville opnå en langt større kapacitet, hvor denne fly-over kunne undværes. Ovenstående løsning er antaget realiseret i nærværende trafikeringsstudier. Uanset om der vælges den skitserede fysiske løsning eller en tilsvarende, vil der være behov for at køre stadig flere tog gennem stationen. Baggrunden er dels, at godsmængderne tilnærmelsesvis fordobles under de næste 10 år og at der desuden forventes en kraftig vækst i den regionale Øresundstrafik. Desuden forventes en vækst i fjernrejsemarkedet som følge dels af Femern Bæltforbindelsens åbning, dels fordi Københavns Lufthavn A/S forventes en vækst i flytrafikken på 50% frem mod Side 16 af 20

17 3.8 Västkustbanen og HH-forbindelsen Under gennemgangen af strækningen Helsingborg-København (afsnit 3.4) omtales de forudsætninger, som kræves for at afvikle trafikoplægget på den skånske del af Västkustbanen. Som supplement kan tilføjes: Den sidste enkeltsporede delstrækning Maria-Helsingborg forudsættes udbygget som minimum i form af et nyt dobbeltspor og det er nødvendigt at etablere ekstra perronkapacitet. Nedenfor fremgår en løsningsmulighed, hvor der etableres en Helsingborg C nedre på vestsiden af station. Denne station ligger i direkte forbindelse med en HH-tunnel til Helsingør videre til København. HH-forbindelsen medfører en voksende regionaltogtrafik, som hovedsagligt håndteres med 6 Øresundstog pr time pr retning. Disse tog figurerer ikke på graferne i køreplansanalysen, idet togene må tænkes at køre separat fra den øvrige trafik. De regionale Øresundstog kører mellem København H og Helsingborg, og herfra videre til Maria. I analyserne er der forudsat, at et hurtigt IC-Øresund mellem Göteborg og København benytter HH-forbindelsen. I den forstand vil HH-tunnelen aflaste stambanen og i øvrigt trafikken over Øresundsbron. Figur 9 Skematisk sporplan for udbygning af Helsingborg med HH-forbindelsen Ovenstående betragtes som den minimale løsning for Tågaborgsprojektet i kombination med HHtunnelen. Det vil ikke være muligt at trafikere den ekstra trafik i Helsingborg uden at Maria station udbygges betydeligt i kombination med tunnelen. Løsningen indebære, at der er 4 spor sydpå mod Ramlösa og 3 spor nordpå, idet eksisterende enkeltspor opretholdes. Side 17 af 20

18 3.9 Västlänken Planlægning af den fremtidige trafik gennem Göteborg beror først og fremmest på, hvordan Västlänken udformes. I dette studie er følgende antagelse lagt til grund: De nye stationer Haga og Korsvägen er 4 sporede for optimalt at rumme den intensive lokal og regionaltrafik. Tilslutningen af Västlänken med Västra stambanen og med øvrige baner i knudepunktet omkring Olskroken sker med niveaufrie krydsninger, herunder banen mod Trollhättan Tilslutningen mod den nye højhastighedsbane mod Borås/Landvetter og mod Västkusbanen sker med niveaufrie krydsninger Der er i grundscenariet antaget mindst 4 spor mod Mölndal Figur 10 Skematisk plan for den fremtidige trafik gennem Göteborg, Vectura I og med at en stor del af regional og lokaltrafikken gennem Göteborg benytter den kommende Västlänken er der kapacitetsmæssigt relativt god plads til at køre IC-X trafikken. Da IC-X er et gennemgående tog Oslo-København kunne det hævdes, at toget burde køre gennem Västlänken. Toget får imidlertid brug for et længere stationsophold end ordinære lokaltog, så derfor foreslås Göteborg C øvre anvendt. Det samme gælder systemet IC-GO mellem Oslo og Göteborg og IC-Ø, som er et nyt system Göteborg-København, som alle benytter eksisterende centralstation. Trafikken er i nærværende studie analyseret sammen med trafikken gennem Västlänken (jf. grafen i strækningsgennemgangen). Den kapacitetsmæssigt belastede bane mod Trollhättan indebærer, at der for visse tog må udelades standsning på Gamlestad station. Alternativt må stationen udbygges med flere spor. Side 18 af 20

19 4 Bilag 4.1 Forudsætninger lokal/regionaltrafik I tabellen nedenfor sammenlignes dagens trafikomfang med lokal- og regionaltog med de regionale ønsker til den fremtidige trafik. Denne er inkorporeret i driftsoplægget og køreplansanalysen: Antal lokal-/regionaltog, -maxtime pr retning NUsituation Basis InterCity X Oslo Sydøst Göteborg N Göteborg S Helsingborg Malmö-Lund CPH-Ørestad Køretidstillæg Køretiden består dels af en teknisk minimumskøretid, der kan beregnes vha. software såsom TPS eller RailSys o.l. på baggrund af togets og infrastrukturens tekniske specifikationer, og dels af et køretidstillæg, der rummer yderligere tid, der vurderes nødvendig, så toget ikke bliver forsinket af de forstyrrelser og midlertidige hastighedsnedsættelser, der normalt kan optræde, samt kompensation for forskellig køreadfærd blandt lokomotivførere, m.v. Ifølge metoden beskrevet i Trafikstyrelsens, Banedanmarks og DSB's notat Metode til at fastlægge køretider på jernbanen i planlægningsprojekter 9, er det muligt, at fastlægge et niveau af minimumskøretidstillægget ved planlægningen af køreplaner. Køretidstillægget baseres på UIC s anbefaling af minimumstillæg. Da der i dagens situation i praksis anvendes et større tillæg end UIC s minimum på flere strækninger ved køreplanlægning, ganges tillægget med en tillægsfaktor som tager højde for høj kapacitetsudnyttelse og kompleks drift. 9 Køretidstillægget er baseret på følgende tre elementer: Et tillæg, der består af noget tid per kørte kilometer Et tillæg, der udgøres af en procentsats af den beregnede minimumskøretid uden tillæg Et tillæg, der hidrører fra yderligere tid, der lægges til ved knudepunkter i infrastrukturen. 9 Metode til at fastlægge køretider på jernbanen i planlægningsprojekter, Trafikstyrelsen, Banedanmark og DSB, 21. februar 2013 Side 19 af 20

20 Den første del af ovenstående oversigt, som danske jernbaneorganisationer benytter sig af i den fremadrettede planlægning, består af et tillæg på 1 minut per 100 kørte kilometer. Den anden del handler om et relativt tillæg til beregningen af den minimale køretid. Procentsatsen afhænger af hastigheden hvormed togene skal fremføres. I dette notat er satsen sat til 5 %, hvilket svarer til en hastighed for passagertog på mellem 160 og 200 km/t. På trods af at der nogle steder køres med lavere hastighed, benyttes 5 % over hele strækningen. Det sidste bidrag medtages ikke i denne undersøgelse efter vurdering af, at det vil være hensigtsmæssigt for nogle togsystemer ikke at anvende denne del af tillægsfaktoren, hvis den kortest mulige køretid har særlig høj prioritet. Det vil gøre sig gældende for en hurtig og prioriteret InterCity-forbindelse mellem Oslo og København. Andre tog vil derimod få et tillæg. Side 20 af 20

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,

Læs mere

InterCity Oslo-Göteborg-København

InterCity Oslo-Göteborg-København InterCity Oslo-Göteborg-København WP1 arbejdsrapport InterCity og Grøn Transportkorridor Trafikeringsanalysen MARTS 2014 2 Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 3 1 Attraktive rejsetider: mål for et skandinavisk

Læs mere

Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö

Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ ANALYSE AF JERNBANETRAFIKKEN ATKINS

KØBENHAVN MALMÖ ANALYSE AF JERNBANETRAFIKKEN ATKINS KØBENHAVN MALMÖ ANALYSE AF JERNBANETRAFIKKEN ATKINS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Udvikling af jernbanetrafikken over Øresundsbron Projektnummer: 1011340 Dato: 23.10.2012 Revideret: 14.01.2013 Udarbejdet

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.

Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu. Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010

Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Baneinfrastruktur i Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Nordlog marts 2010 Transport 2018 Klimavenlig og bæredygtig mobilitet Prioriterede grønne korridorer Kobling på Femern Bælt Pentagon zonen Globale

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Hvordan bruger vi Øresundsbanen

Hvordan bruger vi Øresundsbanen Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet

25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet 25 kv kørestrømsforsyning i Hovedstadsområdet The New Line Copenhagen Ringsted Alignment and Railway Technology 2012-10-04 Alignment and Railway Technology (ART-contract) Page 1 of 14 25 kv kørestrømsforsyning

Læs mere

RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN?

RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? RING 5 transportkorridoren: RØD, GUL eller GRØN? VELKOMMEN! IBU og Ring 5-korridoren v/henrik Sylvan (TDL) Infrastrukturstrategier i hovedstadsområdet v/annette Christensen (DI) Trafikpolitik og klimapolitik

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9 R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Kapacitetsanalyse årsager + foranstaltninger Kapacitetsforbedringsplan handlingsplan

Kapacitetsanalyse årsager + foranstaltninger Kapacitetsforbedringsplan handlingsplan Hvis Banedanmark ikke kan imødekomme alle ansøgninger om infrastrukturkapacitet i næste køreplan eller i nær fremtid, erklæres infrastruktur overbelastet. Kapacitetsanalyse, inden ½ år: årsager + foranstaltninger

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ SAMMENFATNINGSRAPPORT TEKNIK OG ANLÆG TRANSPORT DATA LAB

KØBENHAVN MALMÖ SAMMENFATNINGSRAPPORT TEKNIK OG ANLÆG TRANSPORT DATA LAB KØBENHAVN MALMÖ SAMMENFATNINGSRAPPORT TEKNIK OG ANLÆG TRANSPORT DATA LAB ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 2 INDHOLD 1 Indledning 2 Samspil og system Øresundsbro-Øresundsmetro Status på Øresundstrafikken

Læs mere

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet

Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden

Copyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene

Læs mere

International tilgængelighed på skinner

International tilgængelighed på skinner International tilgængelighed på skinner Hovedrapport November 2014 2 Forord Københavns Lufthavn præsenterede i januar 2014 Expanding CPH. Expanding CPH er en konkret vækstvision for fremtidens lufthavn,

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen

Trafikale gener i anlægsfasen. -Fagnotat, juni 2011. Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Trafikale gener i anlægsfasen -Fagnotat, juni 2011 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Juni 2011 ISBN 978-87-7126-027-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere