Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?"

Transkript

1 Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt S-tog til Roskilde blev igangsat foråret 2001 efter et trafikforlig indgået af den daværende regering med højrefløjen. I forliget var hovedvægten, dvs. de største investeringer, tiltænkt vejsektoren, hvor udvidelser af motorveje stod som noget centralt. Som det nok er de fleste bekendt, blev projekt S-tog til Roskilde standset dagen før tredjebehandling af anlægsloven. Når vi alligevel fremlægger et paper på Aalborg Trafikdage, er det for at fremlægge resultatet af de undersøgelser, som blev gennemført, samt at opridse mulighederne for efterfølgende baneprojekter. Kapacitetsproblemet mellem København og Høje Taastrup består! Etableringen af tilslutningsspor i Høje Taastrup, som skulle muliggøre kørsel med 2-systemtog fra S- banen til fjernbanen mod Roskilde og vice versa, skulle endvidere teknisk indrettes, så tog med begge baners elektrotekniske systemer kunne skifte mellem disse i fart. Banedelen heraf var designet, men i flg. DSB kunne det ikke lade sig gøre at ombygge de nye S-tog til 2-systemteknologi, hvilket reelt førte til aflysningen af S-tog til Roskilde. Dette berøres ikke for nærværende. Det har fra projektstarten været klart, at de regularitetsmæssige konsekvenser af en sammenbinding af S-banen og fjernbanen skulle undersøges nøje. Resultatet af disse analyser gengives i dette paper, idet de også har betydning for fremtidige løsninger af kapacitetsproblemet vest for København. 2. Status på trafikale analyser Projekt S-tog til Roskilde indeholdte 2 etaper: Etape 1 med direkte S-tog Østerport-Roskilde Etape 2 med - i tillæg til etape 1 direkte S-tog Kastrup-Roskilde til erstatning for nuværende regionaltog i timetakt. Konsekvenserne af projektet er målt i forhold til en Basis, som er DSBs plan Gode Tog til Alle (GTA) med nye togtyper på den eksisterende baneinfrastruktur. De trafikale analyser har været rettet mod følgende forhold, som tilsammen den trafikale kvalitet og robusthed: Regenereringsevne (jf. afsnit 2.1) Belægningsgrader (jf. afsnit 2.2) Køreplansbindinger (jf. afsnit 2.3) I skemaet øverst på næste side er resultaterne fra analyserne sammenfattet: 1 Pakhusvej 10, DK-2100 København Ø, 2 Pilestræde 58, DK-1112 København K,

2 Kriterium/alternativ Basis Etape 1 Etape 2 Regenereringsevne Overalt positiv Overalt positiv, gennemsnitligt kun en anelse mindre end Basis Belægningsgrad Køreplansmæssige frihedsgrader Tabel 2.1 Htå-Ro: acceptabel, både fjernbane og S- bane Htå-Hif: høj Øresundsbanen: høj Med GTA kun få frihedsgrader for fjerntog. Ingen korrelation til S-bane Htå-Ro: acceptabel, både fjernbane og S-bane Htå-Hif: høj Øresundsbanen: høj Samme frihedsgrader for fjernbane, mindre korrelationer til S-bane Overordnede betragtninger på baggrund af trafikale analyser Faldende tendens, men dog acceptabel. Negativ på Øresundsbanen for visse tog. Htå-Ro: acceptabel, både fjernbane og S-bane Htå-Hif: høj (faldende) Øresundsbanen: kritisk Samme frihedsgrader for fjernbane (plads til nyt regionaltog på Vestbanen). Fuldstændig korrelation med S-bane Analyserne har konkluderet, at det for såvel Basis, Etape 1 og Etape 2 er muligt at konstruere en konfliktfri principkøreplan, som opfylder de krav, der stilles til vendetider, faste minuttal, rejsetider m.m. Køreplanerne på S-banen og fjernbanen bliver dog i Etape 2 både retningsvis og i modsatte retning fuldstændigt forbundne, og det er særligt Øresundsbanens begrænsninger, som slår igennem. Det vurderes, at Etape 1 kan gennemføres med tilstrækkelig god trafikafviklingskvalitet og frihedsgrader for køreplanlægningen. For Etape 2 vurderes det, at trafikafviklingskvaliteten og frihedsgraderne for køreplanlægningen bliver for ringe, hvorfor Etape 2 ikke bør gennemføres. Som et alternativ til en Etape 2 kan det overvejes i stedet at forlænge Ringbanen til Kastrup i 20-minutters drift. Når S-togene op til 8 gange i en 20-minutters sekvens kører ud af København H mod Hundige/Valby, deler de spor til lige efter Dybbølsbro. I modsatte retning kører op til 10 linier, men på hvert sit spor. Med S-tog til Roskilde vil antallet af vestgående linier stige til 9. Det er analyseret og fundet, at S-tog til Roskilde Etape 1 og 2 er uafhængig af anlæg af et ekstra udadgående spor, det såkaldte 6. hovedspor, København H Dybbølsbro (Skelbæk). Der kan være mange grunde til at anlægge 6. hovedspor, men trafikstigningen fra 8 til 9 linier kan afvikles med tilfredsstillende regularitet i begge tilfælde. 2.1 Regenereringsevne Regenereringsevnen er et udtryk for evnen til, at togene i en given principkøreplan kan indhente en forsinkelse på en given banestrækning. Regenerering kan også opnås på endestationerne, dvs. at der her er lagt ekstra tid ind til at indhente forsinkelser. Jo bedre samlet regenerering, jo bedre regularitet. Værdien for regenerering (R) er defineret som: R = F F ind Hvor: R = regenereringsevnen F ind = Forsinkelse ind i delstrækningen (målt i snittet) F ud = Forsinkelse ud af delstrækningen (målt i snittet) F ind ud 100%

3 For at afspejle en virkelighedstro trafik, påføres de enkelte tog en forstyrrelse, der dækker over udefra kommende hændelser. Hvert tog får således efter første station påtrykt 3 forskellige forsinkelsesfordelinger (lille, mellem og stor), fordelt efter følgende matrice: Forsinkelse S-tog Fjerntog Lille 96% af togene 0-1 min, 4% 2,5 5 min 0-3,8 min Mellem 75% af togene 1 min i middelforsinkelse 0-5,5 min Stor 75% af togene 1,12 min i middelforsinkelse # 0 7 min Tabel 2.2 Forsinkelsesfordelinger for S-tog og fjerntog Middelforsinkelse er den gennemsnitlige påtrykte forsinkelse. # Svarer til den forsinkelsespåvirkning systemet kan klare uden at bryde sammen (dvs. køen af tog vokser på en måde, så man normalt vil aflyse visse tog af hensyn til den generelle fremkommelighed) Etape Basis Etape 1 Etape 2 Hvidovre variant Intet Intet Minimal Lille Stor Snit nr. Ank. Høje Taastrup Ank. Roskilde Syd, S-tog 20% 21% 19% 19% Afg. Roskilde Syd Ank. Høje Taastrup, S-tog 16% 10% 7% 7% Ank. Danshøj/Ny Ellebjerg Ank. Høje Taastrup, S-tog 41% 21% 18% 24% 24% Ank. Høje Taastrup Ank. Danshøj/Ny Ellebjerg, S-tog 52% 21% 25% 35% 36% Afg. Kgc Kastrup Ank Ny Ellebjerg, S-tog 17% 16% 16% Ank. Ny Ellebjerg Ank. Kastrup, S-tog -9% -23% -25% Ank. Høje Taastrup Ank. Roskilde, Fjerntog 55% 60% 52% 51% 51% Ank. Roskilde Ank. Høje Taastrup, Fjerntog 39% 48% 24% 24% 24% Ank. Valby/Ny Ellebjerg Ank. Høje Taastrup, Fjerntog 44% 46% 45% 45% 45% Ank. Høje Taastrup Ank. Valby/Ny Ellebjerg, Fjerntog 55% 27% 20% 20% 20% Ank. Kastrup Ank. Ørestad, Fjerntog 63% 71% 38% 38% 38% Ank. Ørestad Ank. Kastrup, Fjerntog 33% 38% 38% 38% 38% Tabel 2.3 Regenereringsværdier i de enkelte snit (R-værdier) Grøn = meget acceptabel (Positiv > 25%) Gul = acceptabel (0-25%) Rød = uacceptabel (Negativ) Regenereringsevnen er positiv for hovedparten af delstrækningerne i de gennemførte simuleringer, hvilket er en indikation af, at infrastrukturen er i stand til at opsluge mindre forsinkelser med de anvendte køretidstillæg. På Øresundsbanen vil der dog forekomme en negativ regenereringsevne, som kan forklares med, at de nye 2-system S-tog (Linie L) i Kalvebod skal flettes sammen med den relativ intensive trafik fra København H mod Kastrup. Endvidere kan den negative regenereringsevne forklares med den velkendte flaskehalsproblematik i vestenden Kastrup, hvor godstogene i niveau skal krydse den modkørende trafik. En løsning af Øresundsbanens kapacitetsproblem er altså en forudsætning for Etape 2. For at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling også under større regularitetspåvirkninger, f eks et lukket spor, tekniske problemer med systemskiftet osv., bør der laves tilbagefaldsplaner for trafikken under disse påvirkninger. Dermed minimeres de samlede konsekvenser for trafikafviklingen.

4 2.2 Belægningsgrader Belægningsgraden beregnes over en periode, oftest en time, ved at lade togene køre så tæt som muligt uhindret mellem to punkter. Køreplanerne skubbes sammen svarende til den teoretisk tætteste afstand givet af signalsystemet, og den nettotid alle tog belægger af en klokketime er belægningsprocenten. Som tommelfingerregel ønsker man at tilstræbe belægningsgrader, som ikke overstiger 60%- 75% (niveau samtidig afhængig af eventuelle konflikter i spornettet) af hensyn til at kunne opretholde en acceptabel trafikafvikling ved mindre driftsforstyrrelser [3]. Lokalitet Basis Etape 1 Etape 2 Roskilde 31% 35% 41% Høje Taastrup Fjernbane 42% Fjernbane 43% Fjernbane 40% S-bane 25% S-bane 21% S-bane 31% Hvidovre Fjernbane 42% Fjernbane 43% Fjernbane 41% S-bane 26% S-bane 29% S-bane 40% Roskilde Høje Taastrup (1. og 4. hovedspor) 50% 46% 32% Roskilde Høje Taastrup (2. og 3. hovedspor) 57% 57% 84% Høje Taastrup Hvidovre (S-bane) 38% 38% 51% Høje Taastrup Hvidovre (Fjerntog) 72% 72% 67% Hvidovre Valby (S-bane) 32% 32% 42% Hvidovre Valby (Fjernbane) 45% 46% 54% Hvidovre Kalvebod 12% 12% 22% Kalvebod Kastrup 75% 71% 80% Grøn = God belægningsgrad < 60% Gul = Problematisk belægningsgrad 60% - 75% Rød = Kritisk belægningsgrad >75% Tabel 2.4 Belægningsgrader på udvalgte strækninger og stationer. De angivne 84% i Etape 2 for 2. og 3. hovedspor Roskilde-Høje Taastrup gælder såfremt alle regional-, fjern- og godstog kører ad samme spor. Ved fordeling på også 1. og 4. hovedspor vil belægningsprocenten blive acceptabel i alle 4 spor. Som det fremgår af tabellen, er der marginal forskel på belastningen i Basis og Etape 1, hvorfor det kan konkluderes, at Etape 1 kan gennemføres. For Etape 2 kan de ekstra tog på Kastrup-banen vise sig at være kritiske, da belægningsgraderne her bliver forholdsvis store, hvilket derfor vil kunne medføre uacceptable forhold for trafikafviklingen. 2.3 Køreplansbindinger På et givet spornet med signaler, stationer osv. begrænses mulighederne for at opstille markedsmæssigt interessante køreplaner, når et driftsoplæg komponeres. Antallet af mulige køreplaner i en given retning gives af ønsker til forskellighed i togsammensætningen, antallet af standsninger, ønske om taktkøreplaner (f eks 20 minutters eller ½ times drift), korrespondancer osv. Generelt gælder, at jo flere krav, jo færre mulige køreplaner kan man opstille.

5 2.3.1 Basiskøreplan I Basis, altså GTA uden S-tog til Roskilde, er der ingen direkte sammenhæng mellem S-banen og fjernbanen. Togene her kører fuldstændig adskilte fra hinanden, og det betyder, at køreplanerne her er helt uafhængige. På fjernbanen betyder overgangen til GTA, at det meste af regional- og fjerntogstrafikken på Sjælland vil køre i ½-times takt. Det betyder, at køreplanerne vil være opbygget af halvtimessystemer, hvor der for de tog, som kun kører 1 gang i timen, vil være mulighed for at placere dem på frie pladser. Sådan er også DSB s forslag til en køreplan bygget op Etape 1 køreplan Med 1. Etape ændres kun lidt i fjerntogstrafikken. Regionaltogsbetjening af Hedehusene og Trekroner henlægges fsva. City-forbindelserne til S-togene, og kun regionaltog til/fra Kastrup standser også. Den mindre forskel på tog København H-Ringsted giver flere muligheder for køreplanlægningen her, men til gengæld er det kun muligt at overhale godstog mellem Høje Taastrup og Roskilde. Uden standsning i Hedehusene og Trekroner vil regionaltogene få 3-4 minutter længere rejsetid, hvis de skal overhales. Fordele og ulemper går nogenlunde lige op, så for tog på fjernbanen skabes ikke nye køreplansbindinger som følge af S-tog til Roskilde. Isoleret set skabes tilsvarende ikke bindinger for S-togskøreplanen. Videreførelsen af en Høje Taastrup-linie til Roskilde betyder ikke, at der skabes binding til modgående S-tog, og kadencen mellem fjerntog og S-tog bliver ikke nævneværdigt påvirket, fordi der på de 4 spor mellem Høje Taastrup og Roskilde allerede er god plads og mulighed for optimal sortering af togene. Etape 1 kan således gennemføres uden nævneværdige køreplansbindinger Etape 2 køreplan Køreplansbindingerne bliver markant større ved Etape 2 end Etape 1. Den intensive trafik på Øresundsbanen tilrettelægges efter såvel danske som svenske forhold, og et regulært 20-minutters system i stedet for et timesystem Kastrup-Roskilde vil efterlade færre frihedsgrader til gods- og fjerntogskøreplanerne. Med integration på Øresundsbanen vil korrelationen mellem S-togskøreplanen og den store køreplan blive meget stor og i praksis gøre disse fuldstændig fastlåste, fordi de stramme krav til taktkørsel, Øresundsbanens høje belægningsprocent osv. dikterer rækkefølgen i begge retninger. Da køreplanerne på Øresundsbanen og Vestbanen (mod Roskilde) også er stærkt forbundne pga. mange togs fælles benyttelse af Røret mellem København H, vil betragtningen om stor korrelation mellem køreplanerne gælde hele Østdanmark. Forsinkelser i det ene system vil derfor let kunne sprede sig til det andet. Konklusion på trafikafsnittet: Der skabes med S-tog til Roskilde, Etape 1, tilfredsstillende trafikafviklingsmuligheder. Der er således ikke kapacitets-/regularitetsmæssige argumenter for at opgive S-tog til Roskilde. Etape 2 er derimod langt mere problematisk og bør opgives jf. ovenstående.

6 3. Markedssituationen på jernbanen vest for København 3.1 Strækningen København H-Roskilde Når Gode Tog til Alle (GTA) omkring år 2006 er implementeret, vil der på strækningen København H-Roskilde blive 8 regionaltogsforbindelser med supplement af 1-3 tog i myldretiden; delvist på bekostning af godstogene. Alle disse regionaltog fortsætter ud over Roskilde mod Ringsted, Holbæk og i myldretiden Køge-Næstved. Dertil kommer et timeregionaltog Kastrup-Roskilde og et lyntog, som ikke standser i Roskilde. GTA 1,9 GTA og S-tog til Roskilde 0,5 2,2 3,9 14,5 16,5 18,2 18,0 14,5 16,0 16,0 16,0 Roskilde Høje Taastrup Roskilde Høje Taastrup Rejsende i regional-/fjerntog Rejsende i S-tog Figur 3.1 Antal rejsende i mio. pr. år i snittene øst og vest for hhv. Roskilde og Høje Taastrup (begge retninger). Trafikvækst som følge af S-tog til Roskilde er ikke vist. Figur 3.1 viser, hvad der ville ske med de passagerer, som i dag rejser med regional-, fjern- og S-tog vest for København, hhv. når GTA implementeres, og hvis der i tillæg etableres en S-togslinie. Uden en S-togslinie stiger passagertallet ca. 15%, når Roskilde passeres i retning mod København. Med ca. 12 køreplanskanaler til rådighed betyder dette faktisk, at 2 regionaltogslinier burde vende i Roskilde for at minimere antallet af tomme siddepladser i togene. Som det også ses, stiger passagertallet hen mod Høje Taastrup med ca. 1,7 mio. og falder så igen med 0,2 mio. øst for Høje Taastrup. Lokalt er det altså snittet Høje Taastrup-Hedehusene, som determinerer togstørrelsen på de enkelte regional- og fjerntogslinier, og det giver mange tomme sæder i togene, når linierne kører længere ud på Sjælland. Med S-tog til Roskilde vil godt 0,5 mio. ud af 16,5 mio. rejsende øst ud af Roskilde vælge S-toget i stedet for regionaltoget. Det svarer til kun ca. 3%, og det er derfor ikke underligt, at borgerne i Ros-

7 kilde ikke føler nogen særlig forbedring af trafikbetjeningen med den nye S-togslinie. Men nytten af en S-togslinie forstærkes omkring Høje Taastrup. Her vil ca. 2,2 mio. rejsende vest for Høje Taastrup have valgt S-toget i stedet for regionaltoget. Det svarer til en reduktion på ca. 12% i antallet af passagerer i regional- og fjerntogene. De ca. 2 mio. vil fortsætte ind ad S-banen fra Høje Taastrup, en del heraf vil stå af i Glostrup og dermed fylde tomme sæder ud, som ellers er normalt mellem Glostrup og Høje Taastrup på S-banen. Det er altså ikke underligt, at S-tog til Roskilde udviser en god samfundsøkonomisk forrentning i forhold til andre baneprojekter. Med S-tog til Roskilde gøres det muligt at forkorte regionaltogene en smule og derved spare materiel. Det er samtidig vurderet, at Etape 1 med en S-togslinie Østerport- Roskilde vil øge antallet af rejsende med ca. 1 mio. årligt, idet der skabes en række nye, direkte forbindelser i rimelig frekvens (f eks Roskilde-Glostrup og til Ringbane-skiftestationen Danshøj). Stigningen på ca. 1 mio. rejsende årligt synes måske beskeden, men samtidig skal det huskes, at den kommer ved en mindre driftsudvidelse. På de indre linier mellemstationerne på strækningen København H-Roskilde opnås altså klare fordele af S-tog til Roskilde markedsmæssigt set. Men hvordan kan S-tog til Roskilde så give fordele længere ud på Sjælland? 3.2 Fordele for rejsende vest for Roskilde Hvis betjeningen af Hedehusene og Trekroner henlægges til lokaltog København-Roskilde (S-tog), giver det nye frihedsgrader for den regionale togbetjening længere ud på Sjælland. Reelt skabes 2 nye køreplanskanaler. Lille Sydbanen 0,1 Mod/fra Nordvestbanen 3,5 Sydbanen 3,1 Mod/fra Høje Taastrup 16,5 Ves tbanen 7,1 Mod/fra Roskilde 10,0 Mod/fra Ringsted 10,9 Ringsted Roskilde Figur 3.2 Fordelingen af rejsende i mio. pr. år på forskellige baner.

8 Af figur 3.2 ses fordelingen af rejser på Nordvestbanen mod Holbæk-Kalundborg, mellem Roskilde og Ringsted, på Vestbanen mod Slagelse-Odense og på Sydbanen mod Næstved-Nykøbing F. Endvidere fremgår det, hvor mange af de rejsende til/fra Lille Sydbane, som rejser videre ad København-Roskilde. I snittet Roskilde-Gadstrup rejser i alt ca. 0,8 mio. årligt. Med S-tog til Roskilde vil der være 8 kanaler til rådighed for regional- og fjerntog vest ud af Roskilde (excl. Lille Syd). I spidstimer kan der føjes 2 kanaler til dette antal, uden det går ud over godstrafikken. Og Kastrup-Roskilde regionaltoget kan bibeholdes. Bestemt af markedet bør de tilrådeværende kanaler fordeles således: Antal køreplanskanaler til rådighed mio rejsende/år ant. tog/time antal linier ant. pass./linie tilsv. GTA Fra Roskilde mod Holbæk 3,5 1,9 2 1,8 1,8 Køge *) 0,1 0, Ringsted 10, ,8 1,8 Fra Ringsted mod Slagelse 7,1 4,1 4 1,8 2,9 Næstved 3,1 1,9 2 1,6 1,8 Tabel 3.3 Fordelingen af antal tog ud fra nuværende markedssituation.*) = I skemaet er kun medtaget antal rejsende fra Køge-Næstved banen, som rejser ud over Roskilde mod København. Som det ses, er der i GTA relativt få tog til de rejsende på Vestbanen. Af de 7,1 mio. årlige rejsende vest for Ringsted er godt halvdelen rejsende mellem København H/Høje Taastrup og Odense samt stationer vest herfor, og disse kan med fordel benytte lyntog og opnå hurtigere rejsetid. Flere lyntog i hvert fald i weekends med mange rejsende mellem landsdelene vil derfor imødekomme et stort behov. I Slagelse falder antallet af regionale rejser med 1/3 i vestgående retning. Hvis der ikke skal køre for mange tomme sæder vest for Slagelse, skal der vendes en linie her. På Nordvestbanen i Holbæk og Sydbanen i Næstved ses samme tendens som i Slagelse. Antallet af rejsende falder kraftigt i retningen væk fra København. Færre tomme sæder opnås her ved op-/nedformere at tog, eller linier skal vendes. Da godt 20% rejser i spidstimen i den aktuelle myldretidsretning, kan der opstå behov for supplementstog i enkelte morgen- og eftermiddagstimer. S-tog til Roskilde vil reelt betyde, at der skabes 2 regionaltogskanaler, som kan bruges til tog længere ud på Sjælland, i stedet for vendende tog i Roskilde, som betjener Hedehusene og Trekroner. 3.3 Alternative muligheder for bedre togbetjening Der kan naturligvis tænkes andre løsninger på kapacitetsproblemet København-Ringsted end en løsning med 2-system S-tog ad fjernbanen. Der er så en række flaskehalse, som må fjernes Status på kapacitetsforholdene Østerport/Øresund-Ringsted Ikke siden etableringen af Høje Taastrup station og udbygning af strækningen til Roskilde til 4 spor er der gjort noget effektivt for at bedre kapaciteten mellem København og Ringsted. Senere projekter på København H og strækningen har været mindre tiltag, som typisk øgede kapaciteten 10-20%. Der er ikke umiddelbar udsigt til projekter, som vil give jernbanen et kvantespring fremad. Strækningen med flest regional- og fjerntog bliver klart København H-Østerport fremover. Det i gangværende LOKO-projekt øger kapaciteten gennem Røret, så der i fremtiden kan køre ca. 16

9 tog/time/retning med stop ved Nørreport. Med GTA bruges af disse kanaler, og allerede inden for de næste ca. 10 år vil efterspørgslen sandsynligvis overgå de 16 kanaler. Der bør derfor gøres noget ved Nørreport, som reelt bliver flaskehalsen. På Øresundsbanen begrænses kapaciteten først og fremmest af Kastrup station, hvor de 2 perronspor er tæt på fuld udnyttelse i spidstimerne. Samtidig er vestenden belastet af østgående godstog, som krydser al modgående trafik i en sporskæring. Ved dimensionering til 12 tog pr retning i en spidstime, er det svært at få godstogene på tværs uden at skabe problemer. På København H opstår en række konflikter på spornettet, når IC- og lyntog vendes. Idéen med LOKO-projektet er at videreføre så mange tog til Østerport som muligt, men der vil dog også efter projektets realisering være behov for at føre visse landsdelstog ud til Kastrup Lufthavn. Konflikterne skaber risiko for kø ind på og ud af København H op til 4 gange i timen. Ved stigende trafikmængde begynder perronsporskapaciteten også at være et problem. På strækningen Hvidovre Fjern-Høje Taastrup findes den største flaskehals. Alle fjern- regional- og godstog til/fra København presses ad den eksisterende dobbeltsporede strækning, og det giver en kapacitetsbelastning i toppen af det acceptable interval. Allerede nu er strækningen en af grundene til, at det ikke er muligt at skabe bedre togbetjening i Østdanmark. Strækningen Høje Taastrup-Roskilde er med sine 4 spor kapacitetsmæssigt overlegen, men på Roskilde station, hvor der 1-2 gange i timen vendes tog, opstår konflikter pga. spornettet. Konflikten minder om Kastrup-knuden, men belægningen er en anelse større. Videre mod Ringsted er den reelle kapacitetsbelastning meget afhængig af, i hvilken rækkefølge togene kører. Sortering af hurtige for langsomme tog hver halve time giver rimelige trafikafviklingsforhold, mens mere stokastisk tilgang bringer strækningen på niveau med Hvidovre Fjern-Høje Taastrup. Kapacitetsbelastning efter GTAs implementering spidstime øvrige Nørreport station 62% 53% Perronspor København H (optimalt/med køreplansbindinger) 46-55% 39-47% Kritiske knudepunkter på København H 50% 50% Perronspor Kastrup station 60% 60% Kritisk knudepunkt vest for Kastrup station 53% 53% Strækningen Hvidovre Fjern-Høje Taastrup 67% 56% Kritiske knudepunkter på Roskilde station 54% 50% Strækningen Roskilde-Ringsted 53-67% 53-67% Tabel 3.4 Flaskehalse mellem Østerport/Øresund og Ringsted. Målsætningen for højeste kapacitetsbelastning er normalt 60-70% aht. frihedsgrader for køreplanlægningen og tilfredsstillende regularitet Løsning af lokale flaskehalsproblemer Den teoretiske togfølgetid på Nørreport st. er ved 1 minuts holdetid 160 sekunder. Der kan derfor køreplanlægges med en bredde på ned til 3 minutter og 16 gange i timen ved 70% belægning. Fremtidens teknologi på city-stationer er flydende blok, hvor togene kun kører adskilt af en bremselængde og en sikkerhedsafstand [5]. Der vil imidlertid være meget omkostningstungt at ombygge alle anlæg i tog og på bane til flydende blok, så i en årrække vil det være nødvendigt at finde en løsning inden for det eksisterende ATC-koncept (ATC=Automatic Train Control). Det undersøges pt., om en sådan løsning kan gennemføres under hensyntagen til sikkerhedskravene. Med korte blokke kan kapaciteten øges med ca. 2 tog pr retning pr. time. En måske mulig holdetidsreduktion på sekun-

10 der vil øge kapaciteten til 3 kanaler. Disse løsninger vil være meget kosteffektive. På Øresundsbanen er løsningen flere spor og flere signaler, hvis Kastrup-flaskehalsene skal elimineres. En deling af nuværende perronspor, så der samtidig kan være 2 tog ved samme perron, vil være kosteffektiv, mens etablering af nye perronspor samt eliminering af konflikten vest for stationen vil være projekter i flere hundrede millioner kroners klassen. På København H vil det til dels være muligt at opbløde konflikterne og øge den fleksible adgang til perronsporene ved at etablere et nyt spor ca. fra Enghave ind til perronsporene. Sporet vil samtidig muliggøre en tættere togfølge ind/ud af København H fra/mod Valby, hvilket er en forudsætning for en eventuel trafikstigning her. Mellem Hvidovre Fjern og Høje Taastrup er den mellemstore løsning at etablere et 5. hovedspor, som øger det mulige antal tog med 2-4 pr retning pr time; altså mere end en S-togsløsning. Men et 5. hovedspor vil være langt dyrere, og dermed ikke nødvendigvis lige så kosteffektivt. En mindre satsning kunne være at gøre de langsomme godstog og hurtige persontog mere ens køreplansmæssigt, bl.a. ved at blande dem med persontogene på den kapacitetsmæssigt bedste måde og samtidig etablere et støttesystem til trafikstyringen, som optimerer kanalanvendelsen på strækningen. Det er givet, at Roskilde med et (fremtidigt) øget behov for vending af tog skal have bedre forhold til disse. Der kan enten være tale om et vendesporsanlæg beliggende ved Holbækmotorvejen, eller en løsning, hvor vestgående tog mellem Trekroner og Roskilde ledes under de eksisterende spor til vending i spor 6/7. Sidstnævnte løsning er dog noget dyrere. For at udnytte kanalkapaciteten mellem Roskilde og København H kan det endvidere være en idé at koble tog sammen i Roskilde, så der i spidstimer ikke kører korte tog. Dette vil dog øge rejsetiden med 3-6 minutter for pågældende tog. Det kan ikke på nuværende tidspunkt siges, hvad der stiles mod. Det er en politisk beslutning, om den forbedrede togbetjening i Østdanmark skal baseres på en udvikling af de kendte regionaltogsprodukter, eller om S-tog kan overtage en del af de lokale transportopgaver og dermed frigøre kapacitet til udvikling af regionaltrafikken længere ud på Sjælland, fjerntrafikken og godstrafikken. Der vil sandsynligvis blive sat en politisk dagsorden herfor i løbet af efteråret. 4. Referencer [1] Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Jan Schneider-Tilli, Jens W. Brix og Anders Hunæus Kaas Trafikdage 01 på AUC (Bind 2, side ) [2] S-tog til Roskilde Fase 2 rapport programfasen Banestyrelsen planlægningsdivisionen - Atkins Danmark [3] Metoder til beregning af jernbanekapacitet Anders Hunæus Kaas Ph.D-afhandling - Rapport nr. 6 på Institut for Planlægning (DTU), juni 1998 [4] Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer Anders Hunæus Kaas Trafikdage 98 på AUC (Bind 2, side ) [5] Kapacitetsforhold ved flydende blok Jan Schneider-Tilli Trafikdage 95 på AUC

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk

Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde

Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde. S-tog til Roskilde Kort beskrivelse af projekt S-tog til Roskilde S-tog til Roskilde PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Togbetjeningen mellem København og Roskilde skal forbedres bl.a. til gavn for de mange pendlere, som dagligt

Læs mere

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Marts 2002. Miljøredegørelse S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Marts 2002 Miljøredegørelse S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Kryssing i plan på Asker stasjon

Kryssing i plan på Asker stasjon Østlandsstjerna Kryssing i plan på Asker stasjon Kvalitetssikring av forslag for Spikkestadbanen Rolv Lea 15. april 2016 I rapporten «Østlandsstjerna Trafikkgrunnlag og infrastrukturtiltak» (Civitas, 16.

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis

Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle

Læs mere

Review af Signalprogrammet

Review af Signalprogrammet Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.

Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland. Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu. Banegodstrafikkens konflikter Sverige Tyskland Alex Landex DTU Transport Bygningstorvet 116V 2800 Kgs. Lyngby e-mail: al@transport.dtu.dk 1 Abstract Danmark er et af de lande i Europa der udnytter jernbanekapaciteten

Læs mere

Hvordan bruger vi Øresundsbanen

Hvordan bruger vi Øresundsbanen Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö

Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper

S-tog til Roskilde Fordele og ulemper S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 S-tog til Roskilde Fordele og ulemper Marts 2015 Dato: 20-03-2015 Udarbejdet af: LM/MBA Kontrol: JaH Filnavn: S:\2265181.Stog Roskilde\Notat\NOTAT S-tog

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009.

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Indledning. Dette notat er udarbejdet på foranledning af en

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør

Screening af S togsbetjening til Roskilde og Helsingør Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Nye tider DSB s køreplan 2016

Nye tider DSB s køreplan 2016 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten

Strategianalyse København - Ringsted - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Strategianalyse København - - Sammenlignende analyse af løsninger for udvidelse af banekapaciteten Oktober 2005 Strategianalyse København - Forord Forord Jernbanen København til er den mest trafikerede

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig. Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere