Prisportalers indvirkning på konkurrencen

Transkript

1 Tegn: Forfatter: Anders Fløjstrup Jessen Cand.merc.jur Vejledere: Lektor Pernille Wegener Jessen Juridisk Institut Professor Valdemar Smith Institut for Økonomi Prisportalers indvirkning på konkurrencen Konsekvensen af en øget markedsgennemsigtighed Aarhus Universitet, School of Business and Social Science Juridisk Institut & Institut for Økonomi August 2013

2 Abstract The subject of this thesis is the effects of increased market transparency; more specifically, an increased market transparency in the light of price comparison sites entering the internet. The main focus is on comparison of prices, but also includes comparison of quality or the like. Thus, the purpose of the thesis is to examine what consequences follows from price comparison sites, with collusion as the main subject, and how competition authorities should view these sites. The thesis builds its analysis and discussion on a model derived particularly from game theory. The model examines the effect of transparency on the consumer side and the firm side, respectively. The effects which follow from the consumer side have positive effects on the competition, whereas the effects which follow from the firm side have negative effects. Regarding collusions an increased market transparency causes three main factors which facilitate collusion. First it gives the companies knowledge about future conduct, secondly it enables the firms to observe each other, and finally it enables a more effective punishment. On the other hand, an increased market transparency increases the profit by deviating, and thus the incentive to deviate. Consequently, an increased market transparency seems ambiguous. Nevertheless, the analysis shows that the positive effects are most likely to dominate, since the internal stability will be fragile. However, the total effect also depends on the market. The thesis has therefore examined three types of price comparison sites; one with homogenous products, one with differentiated products, and lastly one with the design of an auction. The analysis shows that the types with more differentiated products can make collusions more effective, but at the same time complicating the establishment of one. A market with homogenous products has a greater chance to facilitate since a common understanding is reached easier, as well as observations and punishments become easier. However, factors such as a low number of firms, entry barriers and/or limit capacity will most likely be needed to support the increased market transparency in order to facilitate collusion. The analysis also shows that regarding a site with the design of an auction, the design is a main factor since facilitating collusion requires the bids to be available for the firms, as well as giving the opportunity to bid more than one time on a product, or alternatively on similar products. Additionally, the thesis shows that other studies on price comparison sites in other countries have had a positive impact on the competition, why there are reasons to believe that there also will be a positive impact on the Danish market. Still, the thesis also explains that for the effect to be carried out, the consumers need to be active and use the information given. Consequently, the thesis concludes that the competition authority should have a positive approach to price comparison sites. However some designs like chat rooms need to be prohibited, since they significantly facilitate collusion.

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT 1. INDLEDNING EMNE PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE STRUKTUR DEFINITION AF PRISPORTAL 4 2. MARKEDSGENNEMSIGTIGHEDEN OG KONKURRENCEN TEORI OG MODEL INDLEDENDE BEMÆRKNINGER SPILTEORIEN OG DET UENDELIGE SPIL MARKEDSGENNEMSIGTIGHEDEN OG TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN DYNAMISK OLIGOPOL MODEL FORBRUGERSIDEN STATISK LIGEVÆGT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDERNE BEDSTE AFVIGELSE FRA SAMORDNING NASHTRUSLER I DET UENDELIGE SPIL PARTIEL SAMORDNING VIRKSOMHEDSSIDEN FORSINKELSE I OPDAGELSEN USIKKER OPDAGELSE PARTIEL SAMORDNING SAMLET MARKEDSKARAKTERISTIKA GENERELT N VIRKSOMHEDER DIFFERENTIEREDE VARER KAPACITETEN EFTERSPØRGSLEN 19

4 3. SAMORDNET PRAKSIS OG INFORMATIONSUDVEKSLING SAMORDNET PRAKSIS HVORFOR ULOVLIGT HVORNÅR ULOVLIG UDVEKSLING AF PRISER SAMSPILLET PRISPORTALER DEN KLASSISKE PRISPORTAL PRISANNONCERING MARKEDSKARAKTERISTIKA ELEKTRONISK MØDESTED KOMPLEKSE VARER AUKTIONSPRISPORTALEN SAMLET INDVIRKNINGEN PÅ KONKURRENCEN FORBRUGERNES ROLLE SØGEADFÆRD HÅNDTERINGEN AF INFORMATIONEN PRISPORTALERNE OG KONKURRENCERETTEN KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER LITTERATURLISTE BØGER ARTIKLER LOVGIVNING PRIMÆR SEKUNDÆR EU RETSPRAKSIS KOMMISSIONEN DOMSTOLEN RETTEN I FØRSTE INSTANS 48

5 7.5. DANSK RETSPRAKSIS SØ- OG HANDELSRETTEN KONKURRENCESTYRELSENS PRAKSIS REDEGØRELSER O. LIGN ANALYSER AF KONKURRENCESTYRELSEN REDEGØRELSER AF KONKURRENCESTYRELSEN WEBSITES 49 Bilag I i. Bilag II iii. Matematisk appendiks v.

6 1. Indledning 1.1. Emne Prisportalers indvirkning på konkurrencen Konsekvensen af en øget markedsgennemsigtighed Internettet har i nyere tid gennemgået en voldsom udvikling, og er dermed blevet til en naturlig del af dagligdagen. Dette har bl.a. ført til fødslen af e-handelen, der har ændret opfattelsen og måden, hvorpå handel - og dermed også konkurrencen foregår. I The Economist i 1999 blev fremtiden for internettet spået til at fører til perfekt konkurrence, efter som internettet vil medfører perfekt information om priser og produkter til forbrugerne, hvilket vil fjerne priskonkurrencen mellem virksomhederne, der som konsekvens heraf må afsætte priser efter omkostning. 1 Det har betydet, at sammenligningssider (kaldet prisportaler fremadrettet) er opstået. De danske prisportaler vokser hastigt både antals- og størrelsesmæssigt i takt med, at forbrugerne bliver opmærksomme på portalerne. Som konsekvens heraf øges markedsgennemsigtigheden på forbrugersiden. Forbrugerne bliver hermed i stand til nemmere at danne sig et overblik over produkter og priser på markedet, imedens søgeomkostningerne falder ved sammenligning med opnåelsen af samme information før prisportalerne. På baggrund af overstående udarbejdede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en rapport vedrørende prisportaler, der blev offentliggjort oktober I rapporten blev virksomheder og forbruger interviewet omkring deres adfærd og opfattelse i forhold til prisportaler. Rapportens hovedkonklusion omfatter bl.a. at prisportaler er blevet en vigtig del af samspillet mellem virksomheder og forbruger, virksomhederne vurdere en fremtidig øget konkurrence med lavere priser grundet prisportalerne og at prisportalerne giver forbrugerne et bedre overblik over markedet med den positive konsekvens, at forbrugerne sparer penge. 2 Imidlertid udgør prisportaler tillige en konkurrencemæssig fare, idet markedsgennemsigtigheden ikke blot øges på forbrugersiden, men også på virksomhedssiden. Dermed bliver priser også lettere tilgængelige for virksomhederne, hvorfor der kan skabes samordnet praksis mellem virksomhederne. Dette belyses af, at tre grundbetingelser for samordnet praksis. De omfatter 1) viden om fremtidig adfærd, 2) mulighed for at opdage afvigelser og 3) mulighed for at straffe en afvigelse effektivt. Risikoen for samordnet praksis mellem virksomheder øges hermed, hvilket udgør en konkurrencemæssig risiko efter TEUF art. 101 og Konkurrencelovens 6. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at konkurrencen ikke lider skade, men der opnås positive konsekvenser i form af en fri og effektiv konkurrence samt lavere priser. 1 Jf. Friction in Cyberspace, The Economist 1999, s Prissammenligninger på internettet, konkurrence- og forbruger styrelsen

7 1.2. Problemformulering På baggrund af overstående er opgavens formål at afklare, om prisportalerne og en øget markedsgennemsigtighed herigennem kan skabe konkurrencemæssige problemer, eller om de vil gavne forbrugerne. Det vil betyde en analyse af, hvordan en øget gennemsigtighed påvirker konkurrencen, når markedsgennemsigtigheden øges på såvel forbrugersiden som på virksomhedssiden. Derefter skal det vurderes og diskuteres, hvorledes den samlet effekt af de to indvirkninger har på konkurrencen, og herefter sættes i forhold til prisportaler. Resultaterne heraf diskuteres herefter i forhold til konkurrencemyndighederne, og hvordan de bør forholde sig til prisportalerne. Med udgangspunkt heri søges følgende hovedspørgsmål besvaret: Hvilken effekt har den øget markedsgennemsigtighed som prisportalerne forårsager på konkurrencen, og hvordan skal konkurrencereglerne forholde sig til prisportaler? 1.3. Afgrænsning Afhandling har sit udgangspunkt i danske prisportaler, og derfor vil der skulle tages udgangspunkt i de danske konkurrenceregler. Konkurrencereglerne er imidlertid reguleret gennem EU-retten, hvorfor retspraksis og lovgivning fra EU-retten også anvendes. 3 Idet afhandlingen har fokus på samordnet praksis, fokuseres der på TEUF art. 101, stk. 1 og konkurrencelovens (KRL) 6. Dertil er fokus ikke på egentlige aftaler, da det følger af konkurrencelovgivningen, at aftaler vil være ulovlige, mens en ens adfærd er mere usikkert, når dette sættes i relation til parallel adfærd. Dertil vil samordnet praksis i afhandlingen anses, som at udgøre en sådan begrænsning, at undtagelserne i KRL 7 & 8 samt TEUF art. 101, stk Endvidere er det antaget gennem afhandlingen, at virksomhedsbegrebet o. lign. er opfyldt. Grundet at prisportaler behandles, er der i afhandlingen primært fokus på kommunikation rettet mod offentligheden som kontrast til privat kommunikation. Imidlertid vil privat kommunikation også blive behandlet, hvor dette er relevant navnlig hvor informationsdeling defineres, og hvor prisportalerne muliggøre privat kommunikation. Dertil vil fokus være på konkurrencen af prisen, men der vil endvidere være fokus på eksempelvis kvaliteten af produkterne, hvor dette er relevant. Dog udgør konkurrencen på andre parameter som service o. lign. ikke nogen betydelig rolle i afhandlingen. 3 Se nedenfor i sektion 1.4., hvor det uddybes. 4 Enten begrundet i, at der er tale om hardcore begrænsningerne (eksempelvis prisaftaler), eller omsætningen eller markedsandele er så store, at bagatelgrænsen er overskredet. 2

8 Prisportalernes publikum er afgrænset til at omfatte forbruger, hvorfor prisportaler, som dækker B2B ikke behandles i afhandlingen. I tilknytning hertil afgrænses markedet til det danske marked, da det forudsættes, at de danske forbruger fortrinsvist vil foretrække danske prisportaler begrundet i kulturelle og sproglige forhold. 5 Herudover henvises til de enkelte sektioner for øvrige afgrænsninger, der måtte være mere relevant at placere i de enkelte sektioner, hvor der afgrænses Metode Der vil i afhandlingen blive anvendt både juridiske og økonomiske metode og teori. Den juridiske metode vil benytte en retsdogmatisk og retspolitisk tilgang, hvilket benyttes til at beskrive retstilstanden, samt afklare hvorledes prisportaler skal opfattes konkurrencemæssigt. Afhandlingen vil bygge på dansk ret, idet det danske marked omhandles. Følgelig tages der udgangspunkt i den danske konkurrencelov, samt dansk retspraksis. Imidlertid anvendes EU-Konkurrencerettens kilder i afhandlingen, da de bestemmelser i KRL, der er relevante for afhandlingen, stemmer overens med de relevante EU-konkurrenceregler. 6 De nationale konkurrencemyndigheder har desuden en forpligtelse til at ensartet konkurrenceretten, og dermed anvende EU-konkurrenceretten, når disse er anvendelige. 7 Følgelig bygger afhandlingen ligeledes på EU konkurrencerettens primær retskilde Lissabon-Traktaten (TEUF) - navnlig TEUF art Desuden vil sekundære retskilder som forordninger, retningslinjer o. lign. blive anvendt til fortolkning af gældende ret. Herudover vil afgørelser og praksis af EU Domstolen (Domstolen), Retten i Første Instans (Retten) samt EU Kommission (Kommissionen) anvendes til at understøtte dansk retspraksis. Som konsekvens heraf vil afhandlingen anvende både EU konkurrenceretlige kilder og nationale konkurrenceretlig kilder, hvor det er relevant. Den økonomiske metode vil tage udgangspunkt i konkurrenceøkonomien, hvor der anvendes industriøkonomiske teorier til at analyser problemstillingen. Især vil spilteorien udgøre et fundament. Der henvises dog til sektion , hvor teorien uddybes. Afhandling vil endvidere bære præg af en retsøkonomisk metode, hvori juraen og økonomien kombineres. En retsøkonomisk metode er især relevant i denne type afhandling, efter som konkurrenceretten har været påvirket af økonomisk teori gennem sin udvikling. 8 Dertil er det afhandlingens formål at kombinere de to samfundsvidenskaber, hvorfor afhandlingens struktur vil bære præg af en tværfaglig tilgang. 5 Jf. Tværnational e-handel i EU, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 6 Der gælder et grundlægende princip om EU-konformitet, der betyder, at den danske konkurrencelov skal administreres og fortolkes i forhold til EU-konkurrenceretten, jf. Heide-Jørgensen: Lærebog i konkurrence- og markedsføringsret, s. 148f. 7 Jf. Rådets Forordning nr. 1/2003, art. 3 & 16. Dette vil ikke være utænkeligt, sammenhandelen inden for EU kan påvirkes, især da prisportalerne operer på internettet. 8 Jf. Møllgaard og Overgaard: Konkurrenceret og retsøkonomi. 3

9 1.5. Struktur Afhandlingens struktur vil være bygget op således, at sektion 2 analyserer, hvilke konsekvenser en øget markedsgennemsigtighed ud fra en økonomiskmodel har, hvorefter sektion 3 analyserer retstilstanden mellem samordnet praksis og informationsudveksling, hvilket leder til sektion 4, der sætter forskellige prisportaler i relation hertil. Slutligt diskuteres konkurrencemyndighederne holdning i sektion Definition af prisportal Som nævnt i indledningen har afhandlingen fokus på prisportaler, hvor forbrugerne kan sammenligne især priser på forskellige produkter. Dermed forstås en prisportal i afhandlingen, som et website der opstiller den pris, som forskellige forhandlere tager for et givet produkt i en retvisende form. Retvisende skal forstås således, at hvis der søges på den billigste pris, så vises den billigste pris først/øverst på siden. Med denne definition afgrænses websites, hvor en produktsøgning giver forskellige priser, men hvor oplistningen kan være ikke retvisende, eksempelvis grundet i muligheden for at komme øverst imod en betaling. Eksempel herpå er søgemaskiner som Google, hvor en søgning giver en oplistning af firmaer og priser, men hvor en virksomhed samtidig kan komme øverst i form af reklame. 9 Selvom der bruges begrebet prisportal, så vurderes der ikke blot gennemsigtigheden på prisen. Det skyldes, at disse websites ikke blot forøger gennemsigtigheden på prisen, men også hjælper på at øge den gennerelle gennemsigtighed på marked, således at forbrugerne også opnår en bedre viden om produkternes egenskaber, forskelligheder, kvalitet o. lign. Imidlertid vil udgangspunktet i analyserne ligge i prisen, men de vil endvidere også omfatte den generelle markedsgennemsigtighed. 10 En prisportal kan indsamle data direkte eller indirekte. Direkte indsamling kan omfatte indsamling i form af et samarbejde med virksomhederne, hvor virksomhederne eksempelvis sender data ind til en database, eller i form af indhentning via en af virksomhedernes fælles database. Indirekte indsamling kan omfatte indsamling i form af crawling 11, hvor prisportalen indsamler offentligt tilgængelige data fra virksomhedernes hjemmesider, eller i form af indberetninger fra forbrugerne. Om prisportalen giver mulighed for køb herigennem, har et direkte link til forhandleren, eller blot oplyser prisen er uvæsentlig for definitionen, så længe den sker ud fra ovenstående bemærkninger. Dette afgørende punkt for definition er således, at der sker en (retvisende) oplistning af priser på portalen, der er tilgængelig for forbrugerne. 9 Dertil afhænger placeringen på Google af en algoritme, der inddrager faktorer, hvor prisen ikke indgår. 10 Jf. afgræsningen i sektion Det er værd at bemærke, at Sø- og Handelsretten ved dom af har fastslået, at crawling er lovlig. Dvs. at en prisportals crawling ikke strider imod databeskyttelsen i ophavsretslovens 71. 4

10 2. Markedsgennemsigtigheden og konkurrencen 2.1. Teori og model Indledende bemærkninger Da det ikke er afhandlings formål at udføre en omfattende analyse af de nedenfor omtalt teorier og modeller, gives der kun en kort introduktion til teorierne samtidig med, at kun de væsentlige matematiske udtryk anføres. En mere omfattende analyse og forklaring af modellerne samt de mellemliggende beregninger henvises til hhv. litteraturen og appendiks. Nedenstående analyse bygger på generelle principper indenfor industriøkonomien, og der henvises derfor kun i særlige situationer til litteraturen Spilteorien og det uendelige spil Industriøkonomiens teoretiske grundlag for, at der kan opstå samordnet praksis findes igennem spilteorien og det uendelig gentagende spil. 12 I et statisk spil hvor virksomhederne kun mødes en gang, og med antagelsen af perfekt produktsubstitution 13, perfekt information 14 og ingen kapacitetsbegrænsninger 15, vil virksomhederne sætte prisen lig med marginalomkostningerne, idet dette vil udgøre en Nash-ligevægt. 16 Når virksomhederne i stedet mødes uden at kende til den sidste runde - også kaldet et uendeligt spil - kan der skabes en samordnet praksis. 17 Intuitionen bag dette er, at virksomhederne opnår en større tilbagediskonteret profit end ved at underbyde samordningsprisen. Heri kræves det, at virksomhederne er tilstrækkelig tålmodige (tilbagediskonteringsfaktoren) og at straffen for at afvige fra den samordnet praksis (profitten som opnås i perioden efter afvigelsen opdages) er større end gevinsten ved at afvige. Afgørende er derfor, at straffen er reel, hvorfor incitamentet til at opretholde en samordnet praksis ellers bortfalder. Virksomhederne skal som følge heraf have troværdig information omkring hinandens priser og produkter for at kunne opdage en afvigelse og reagere herpå. Samtidig er det også nødvendigt, at forbrugerne har troværdige informationer om virksomhedernes priser og produkter. Hvis dette ikke er tilfældet, vil en modreaktion fra virksomhedernes side ikke have nogen effekt. 18 Hvor troværdig information ikke er tilgængelig, vil en trussel om straf dermed ikke være reel. 12 Jf. eksempelvis Motta: Competition Policy: Theory and Practice 13 Idet den klassiske prisportal i afhandlingen defineres, som at vedrører homogene produkter, jf. sektion 4.1., er det en berettiget antagelse. 14 Således at virksomhederne har viden om de handlinger, virksomhederne kan foretage. Eksempelvis ved virksomhederne, at virksomhederne kan sætte forskellige priser, og de umiddelbare konsekvenser heraf. 15 Virksomhederne vil formentlig ikke have uendelige kapacitet, men vil modsat heller ikke nødvendigvid have så begrænset kapacitet, således at virksomhederne ikke vil kunne tage markedsandele. 16 Jf. Dette er illustreret gennem The Prisoner s Dilemma. Se Bilag I for en kort illustration. 17 Jf. Motta: Competition Policy: Theory and Practice, s. 136f og Ivaldi, Jullien, Rey, Seabright og Tirole: The Economics of Tacit Collusions. 12ff & Jf. sektion 4.6., hvor dette behandles yderligere. 5

11 Ud fra ovenstående er det tydeligt, at øget gennemsigtighed på et marked kan fremme en samordnet praksis. Det skal dog her bemærkes, at gennemsigtigheden ikke er det eneste faktor, der påvirker sandsynligheden for samordnet praksis. Hertil skal der også tages forbehold for andre markedsforhold såsom antallet af virksomheder, virksomhedernes karakteristika, produkternes karakteristika, den forventede efterspørgsel o. lign. - hvilket behandles længere nede i sektion Markedsgennemsigtigheden og tilbagediskonteringsfaktoren Som nævnt er en samordnet praksis afhængig af virksomhedernes tilbagediskonteringsfaktor (δ), som betegner virksomhedernes tålmodighed. Derfor er det væsentlig at udlede det krav, som er krævende for, at en samordnet praksis kan fremmes. I det uendelige spil tages der udgangspunkt i en model, hvor n symmetrisk virksomheder konkurrerer på et oligopolistisk marked. 19 Parameteret φ ]0;1[ er et udtryk for markedsgennemsigtigheden. Er markedsgennemsigtigheden høj (φ 1) vil markedet have en perfekt gennemsigtighed, og forbrugerne vil herigennem have en perfekt viden om de vare, der er perfekt produktsubstituerbare. Er markedsgennemsigtigheden derimod lav (φ 0) vil markedet have en ikke-perfekt gennemsigtighed, hvorfor forbrugerne ikke kender til andre produkter end dem, som de køber. De er hermed fastlåst til én forhandler, med følgen af at produkterne er ikke-substituerbare. Det antages i det statiske spil, at for en given værdi af φ, er en Nash-ligevægt med tilhørende fortjenester givet ved. 20 Fortjenesten må derfor anses som at være aftagende i φ. Begrundelsen er, at når markedsgennemsigtigheden stiger, så falder fortjenesten, idet konkurrencen imellem virksomhederne intensiveres. Forbrugerne bliver med andre ord mere prissensitive. Hvis virksomhederne imidlertid kan fastsætte en fælles (monopol)pris, vil fortjenesterne være givet ved. 21 Efter som det er virksomhederne, som sætter prisen, gælder det, at =. Med andre ord så er den fastsatte pris uafhængig af markedsgennemsigtigheden. 22 Hvor der er en samordnet praksis, opstår der navnligt et incitament for en virksomhed til at afvige. Fortjenesten for virksomheden er givet ved, 23 hvor er stigende i φ, idet en større markedsgennemsigtighed vil øge antallet af informeret forbrugere, hvorfor en virksomhed kan regne med en større efterspørgsel ved en prisreduktion. Profitterne er givet ved, at Det skal forstås således, at modellen bygger på antagelsen, at virksomhederne har samme omkostningsstruktur, diskonteringsfaktor o. lign., og altså ikke antallet af virksomheder. 20 Virksomhederne sætter pris = marginalomkostninger, hvorfor N = Non-collusion. 21 Virksomhederne sætter en pris, som ligger over marginalomkostninger, der opstår fordi virksomhederne har mulighed for at samordne. Derfor er C = Collusion. 22 Derimod afhænger prisen af de forskellige markedsforhold. 23 D = Deviate. 24 Se bilag II der viser grafisk den betydning markedsgennemsigtigheden har på profitterne. 6

12 Til sidst antages det, at virksomhederne følger en Nash-Triggerstrategi. En sådan strategi medfører, at virksomhederne sætter den fælles pris fra første periode og fremefter, når de øvrige virksomheder satte prisen i perioden før. Hvor en virksomhed afviger fra sætter virksomhederne den statiske ligevægt pris i perioden efter afvigelsen og fremefter. 25 Den tilbagediskonterede profit ved at samordne er givet ved Mens profitten ved afvigelse, der indeholder afvigelsesprofitten for en periode samt den tilbagediskonterede statiske profit, er givet ved 1. Hvis samordningen skal holde, skal den tilbagediskonterede profit ved at samordne være større end eller lig med den tilbagediskonterede profit ved at afvige fra samordningen, hvilket kan skrives som 2. Ved omskrivning kan kravet til diskonteringsfaktoren udledes til 3. Hvor er straffen for at afvige fra samordningen, og er gevinsten ved at afvige fra samordningen. Hermed er δ(φ) den diskonteringsfaktor, der er minimumskravet for, at en samordnet praksis kan holde. Sammenhængen mellem den krævede diskonteringsfaktor for at opretholde en samordning og markedsgennemsigtigheden kan dermed beskrives ved En effektiv straf vil dog kunne betyde, at prisen i en begrænset periode vil være lavere, for at effektivisere straffen. Dette vil især være sandsynligt, hvor virksomhederne efter en periode går tilbage til p C. Dermed vil en lavere pris end p N gør mellemperioden kortere, og virksomhedernes kan således vendte tilbage til monopolprisen hurtigere. 7

13 Sammenhæng mellem diskonteringsfaktoren (δ) og markedsgennemsigtigheden (φ) er givet ved, at den krævede diskonteringsfaktor er stigende (aftagende) i markedsgennemsigtigheden, hvis gevinsten ved at afvige er mere (mindre) sensitiv overfor ændring i markedsgennemsigtigheden end straffen for at afvige. 26 Modellen viser hermed, at markedsgennemsigtigheden påvirker sandsynligheden for samordnet praksis. Dog med det men, at andre faktorer påvirker den endelige effekt, hvorfor det er nødvendigt, at vurdere en øget markedsgennemsigtighed fra marked til marked Dynamisk oligopol model I denne sektion opsættes en model, som i grove træk er en genfortolkning af en velkendt og anerkendt standard model inden for industriøkonomien. 28 Modellen giver efterfølgende mulighed for at analysere markedsgennemsigtigheden på både forbruger- og virksomhedssiden. 29 Modellen bygger på et symmetrisk duopol, 30 idet fremstillingen hermed simplificeres, hvorfor i, j = 1, 2 og i j og φ ϵ ]0;1[. 31 Derudover forudsættes det, at forbrugerne skal have opfyldt deres behov, og er indifferente mellem produkterne og vælger derfor det billigste produkt. Den inverse efterspørgselsfunktion for virksomhed i er givet ved Ved inventering af ovenstående funktion fås den direkte efterspørgselsfunktion Det gælder af funktionen, at og. 32 I ord betyder det, at virksomhed i s efterspørgsel således afhænger negativt af sin egen pris og positivt af konkurrentens Jf. Møllgard og Overgaard: Market Transparency and Competition Policy, s. 10 & Møllgaard og Overgaard: Market Transparency: A Mixed Blessing? s Jf. Section 2.5., der behandler dette nærmere. 28 Jf. bl.a. Møllgard ogovergaard, Market Transparency and Competition Policy, s. 4 & Møllgaard ogovergaard, Market Transparency: A Mixed Blessing? s Derfor bygger fremstilling hovedsagligt på fremstillingen i Møllgard ogovergaard, Market Transparency and Competition Policy & Møllgaard ogovergaard, Market Transparency: A Mixed Blessing? s Situationen med n virksomheder behandles længere nede i sektion Modellen udspringer bl.a. fra Spence: Product Differentiation and Welfare, Singh og Vives: Price and Quantity Competition in a Differentiated Duopoly & Vives: On the efficiency of Bertrand and Cournot equilibria with product differentation. 32 Jf. Martinsen og Skadkær Møller: Markedsgennemsigtighed og konkurrence i pengeinstitutsektoren, s Sætter virksomhed i sin pris op, falder virksomhed i s efterspørgsel. Modsat hvis virksomhed j sætter sin pris op. 8

14 Samtidig gælder det, at, idet en virksomhed ikke kan producere negativt. Dog gælder negativitetsbetingelsen ikke for prisen, da prisen er et udtryk for nettoprisen. 34 Den samlede efterspørgsel på markedet som en funktion af priserne, findes som hvilket - som følge af konsekvensen af, at forbrugerne er indifferente overfor produkt sortimentet er uafhængig af markedsgennemsigtigheden φ Forbrugersiden I denne sektion analysers den effekt, som markedsgennemsigtigheden har på forbrugersiden. Når der i denne sektion kigges på forbrugersiden, antages det, at virksomhederne har fuld information om hinanden for at afspejle en prisportals effekt Statisk ligevægt I et statisk spil mødes virksomhederne kun én gang, hvor Nash-ligevægten er givet ud fra konkurrencen i den periode. Virksomhederne antages at sætte deres pris simultant, samt at reaktionsfunktionerne findes ved, at virksomhed i maksimerer sin profit i forhold til sin pris pi. som funktion af pj givet parameteren markedsgennemsigtigheden φ. Dermed findes virksomheds i s maksimale profit ved Således er virksomhed j s bedst reaktion, som følge af virksomhed i s pris som en funktion af pj, for en given parameter φ, givet ved 10. Som følge af antagelsen om symmetri, er reaktionsfunktionerne ens. Det følger således umiddelbart, at ligevægtspriserne er givet ved, hvor Nettoprisen er prisen minus marginalomkostningen, hvor en nettopris = 0 er lig med (prisen under fuldkommen konkurrence). At antage at der kan forekomme negative nettopriser er heller ikke en urimelig antagelse, idet en sådan pris kan fungere i samspil med konkurrencestrategier og straffestrategier. 9

15 Det følger af funktionen, at når φ 1 går p N 0, og når φ 0 går p N ½. I ord betyder det, at når markedsgennemsigtigheden øges, bevæger priserne sig mod Bertrand-ligevægtsprisen 35. Når markedsgennemsigtigheden derimod aftager, bevæger priserne sig mod monopolprisen. Den statiske ligevægtsprofit er givet ved 12. hvor, π N (φ) 0 når φ 1 og π N (φ) ¼ når φ Dette viser som ovenstående, at profitten er aftagende i markedsgennemsigtigheden, hvor fuldstændig gennemsigtighed svarer til fuldkommende konkurrence, og ingen markedsgennemsigthed giver monopolprofitter Samarbejde mellem virksomhederne Når to virksomheder danner en samordnet praksis sættes en ens pris, der maksimerer deres profit Hvor løsningen 37 på maksimeringen giver med en profit på Bedste afvigelse fra samordning Da forudsætning bag denne analyse forudsætter, at virksomhederne er økonomiske rationale, opstår der et incitament til at fravige fra en samordnet praksis, når en virksomhed forventer den anden virksomhed til at sætte samordningsprisen p C = ½. Specifikt vil virksomhed i have et incitament til at fravige, når virksomhed j sætter samordnings-prisen Pris = marginalomkostningerne. 36 Jf. Møllgard ogovergaard, Market Transparency and Competition Policy, s Både prisen og profitten gælder også for virksomhed j, da der dannes en samordnet praksis. 38 Det skal kort bemærkes, at samme resultat vil være gældende i det modsatte tilfælde grundet forudsætningen om symmetri. 10

16 Reaktionsligningen i 10 giver virksomhed i s bedste reaktion på en pris sat af virksomhed j, forudsat at begge er aktive på markedet. 39 Virksomhed i vil dog i visse situationer have et incitament til at udkonkurrere virksomhed j og sætte en lavere pris. Forudsætningen har indtil videre været givet ved at qi, qj > 0, men i situationen hvor virksomhed i udkonkurrer virksomhed j vil qj = 0. Dermed vil virksomhed i s efterspørgsel ud fra ligning 9 være givet ved 16. Ovenstående er virksomhed i s efterspørgsel hvor 17. Hvorimod virksomhed i s efterspørgsel falder mod nul hvor 18. Givet pj = ½ kan virksomheds i s efterspørgsel som en funktion af pi opsummeres som 19. Med ovenstående kan virksomheds i s payoff funktion findes. Det er umiddelbart klart ud fra ovenstående, at aldrig kan være en bedste reaktion, da virksomheden altid vil have incitament til at sætte en lavere pris og dermed undgå mist sin markedsandel og profit. Optima i intervallerne og står hermed tilbage at blive sammenlignet. Hvor der lades p D betegne den optimale reaktion til samordningsprisen og φ* defineres som kan det vises at virksomheds i s bedste reaktion til pj = ½ er givet ved 39 Virksomhed i s efterspørgsel udspringer af en funktion af p i givet p j, og dette vil reflektere i den bedste reaktionsfunktion. For mere detaljerede gennemgang henvises til Møllgard og Overgaard: Market Transparency and Competition Policy, & Møllgaard ogovergaard, Market Transparency: A Mixed Blessing? 11

17 20. Det følger her af, 1) at, og 2) at p D ½ for både φ 0 og φ 1. Det betyder, at der ved fuldstændig markedsgennemsigtighed på forbrugersiden kræves blot en marginal lille reduktion i samordningsprisen fra virksomhed i side, for at være i stand til at fratage markedsandele fra virksomhed j, hvorfor virksomhed i vil sætte en pris tæt på p C. Modsat vil en ændring i samordningsprisen ikke have indvirkning ved ingen markedsgennemsigtighed på forbrugersiden, hvorfor virksomhed i vil være bedst tjent med at sætte p C. Mellem de to grænsetilfælde vil en større reduktion være krævet, p D er derfor ikke-monoton i φ. 40 De tilhørende payoff π D (φ) findes som 21. hvor π D (φ) ½ for φ 1 og π D (φ) ¼ for φ 0. Virksomhed i kan hermed øge sin profit med en reduktion i samordningsprisen når der er fuldstændig markedsgennemsigtighed på forbrugersiden, mens at profitten ikke kan øges når der ikke er markedsgennemsigtighed. og π D (φ) er således monoton stigende i φ Nashtrusler i det uendelige spil Efter at have kigget på scenariet i det statiske spil, opstår spørgsmålet om, hvordan muligheden er for at opretholde en samordnet praksis i det uendelige spil. Der gælder samme antagelse, om at virksomhederne anvender Nash-triggerstrategier som i afsnit I samme afsnit fandtes det, at ligning 4 skal være opfyldt, for at en samordning kan opretholdes. I ligningen indgår D(φ) og T(φ), hhv. straffen ved at fravige og gevinsten ved at fravige. Ved at differentiere dem i forhold til φ findes effekten af φ. 40 Jf. Møllgard ogovergaard, Market Transparency and Competition Policy, s Møllgard og Overgaard: Market Transparency and Competition Policy, s. 8 & Møllgaard ogovergaard, Market Transparency: A Mixed Blessing? s

18 22. Det betyder, at D(φ) - straffen - øges i markedsgennemsigtheden. Og tilsvarende for Det betyder, at T(φ) gevinsten øges i markedsgennemsigtigheden. Ud fra ligning 5 kan udledes, hvor det ses at. Udtrykket φ** angiver det markedsgennemsigtighedsniveau, som kræver den højeste diskonteringsfaktor (δ(φ)) - niveauet hvor en samordnet praksis er sværest at opretholde. Sammenhængen mellem δ(φ) og φ** kan opsummeres ved, at δ(φ) er strengt stigende i intervallet ]0,φ**[, opnår sit maksimum i φ** og er strengt aftagende i ]φ**,1[. 42 Det betyder, at hvor markedsgennemsigtigheden er lav i forvejen (<0,77) vil en øget gennemsigtighed være positiv, idet afvigelsesprofitten påvirkes relativt mere end strafprofitten. Hvor markedsgennemsigtheden er høj i forvejen, vil det modsatte gælde Partiel samordning Blot fordi at virksomhedernes diskonteringsfaktor er for lav til at opretholde en perfekt samordnet praksis med Nash-triggerstrategier, er der stadig mulighed for at ske samordning for en lavere pris end monopolprisen. At alternativet ikke nødvendigvis er en tilbagevenden til Bertrand-prisen kan umiddelbart ses i, at forskellen mellem profitten ved at afvige og profitten ved at samordne vil være lavere end ved en perfekt samordnet praksis, mens profitten efter afvigelsen vil være den samme, da der stadig vendes tilbage til Bertrand-prisen. Følgelig kan partielt samordningsprisen defineres som at ligge i intervallet. 42 Møllgard ogovergaard, Market Transparency and Competition Policy, s. 11 & Møllgaard ogovergaard, Market Transparency: A Mixed Blessing? s

19 2.3. Virksomhedssiden Modsat gennemsigtighed på forbrugersiden, er øget gennemsigtighed på virksomhedssiden mindre imødeset. 43 Begrundelsen herfor ligger i, at virksomhederne får bedre information om hinanden, samt at en evt. afvigelse bliver nemmere at opdage. For at en afvigelse er effektiv, kræver det som nævnt ovenover, at der er fuld (eller som minimum høj) gennemsigtighed på forbrugersiden. 44 Derfor antages der i dette afsnit, at gennemsigtigheden på forbrugersiden følger den på virksomhedssiden. Gennemsigtigheden vil påvirke især to faktorer i muligheden for at opretholde en samordning: 1) hvor hurtigt de andre virksomheder kan opdage en afvigelse, og 2) hvor stor sandsynligheden er for at en afvigelse opdages. 45 Selvom nedenstående udgør en kort analyse af de to faktorer, giver det en god forståelse for betydning af gennemsigtigheden på virksomhedssiden Forsinkelse i opdagelsen Analysen tager udgangspunkt i det uendelige spil, hvor en forsinkelse τ defineres, som hvis virksomhed i afviger i periode t, opdager de andre virksomheder afvigelsen i periode t + τ, og straffen kan iværksættes i t + τ + 1. Hvor τ = 0, vil situationen være den samme som i det ovenstående. En analyse af muligheden for perfekt samordning omfatter, at virksomhederne kan sætte p C med π C som følge, hvor der antages, at virksomhederne følger Nash-triggerstrategier. I denne situation vil virksomhederne opnå 25. Hvor en virksomhed afviger, vil virksomheden opnå I ord betyder det, at den afvigende virksomhed opnår afvigelsesprofitten i τ + 1 samt ligevægtsprofitten, hvor det ses at afvigelsesprofitten er større, jo større τ er. Udtrykket kan omskrives til Jf. Konkurrenceredgørelse 2004, kap. 7, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, s Dertil at forbrugerne er aktive og kompetente. Se også sektion 4.6., hvor forbrugernes rolle behandles. 45 Det skal kort bemærkes, at uregelmæssig og sjældne ordre kan have en lignende effekt som usikker opdagelse, idet virksomhederne som følge heraf vil mødes sjældnere. 14

20 Derfor kræves det for at opretholde en samordnet praksis, at 28. Hvoraf kravet til diskonteringsfaktoren δ kan udledes 29. Det ses at ligningen er stort set det samme som ligning 4, hvor eneste forskel er kvadratroden. Derfor er T(φ) og D(φ) også det samme udtryk som i ligning 4. Det fremgår ikke overraskende, at diskonteringsfaktoren er stigende i τ. Hermed at det er svære at opretholde en samordnet praksis, når der er forsinkelser i opdagelsen. Dermed kan det konkluderes, at en øget gennemsigtighed resulterende i kortere forsinkelse er med til at styrke en samordnet praksis Usikker opdagelse Udover en forsinkelse i opdagelsen, kan der også være en usikkerhed om afvigelsen opdages. Usikkerheden kan defineres med sandsynligheden ω [0,1]. Hvor ω = 1 ved ingen usikkerhed (fuld gennemsigtighed på virksomhedssiden). I samordningen vil virksomheden opnå samme tilbagediskonterede profit som ovenover i ligning 25, mens den tilbagediskonterede profit ved at afvige vil være givet ved 30. Det betyder, at den afvigende virksomhed stadig vil opnå afvigelsesprofitten, mens at profitten efterfølgende vil afhænge af om afvigelsen opdages. Hvis den opdages, vil der opnås profitten under normal konkurrence, mens der opnås profitten under samordnet praksis, hvis afvigelsen ikke opdages. Som det gælder i ovenstående afsnit kræves det, at V C er større eller lig med V D, for at samordningen kan opretholdes, hvilket giver følgende krav til diskonteringsfaktoren 31. Det ses, at δ(ω) er aftagende i ω. Det kan derfor konkluderes, at en højere gennemsigtighed på virksomhedssiden resulterende i en lavere usikkerhed i opdagelsen er med til styrke en samordnet praksis. 15

21 Partiel samordning Som det i sektion blev diskuteret, kan virksomhederne opretholde en partiel samordning, hvor perfekt en samordnet praksis ikke er mulig. Dette er også gældende, hvor der kigges på øget markedsgennemsigtighed på virksomhedssiden. Dermed vil en lavere pris sættes, mens den stadig vil være kunstig høj Samlet En øget markedsgennemsigthed på forbrugersiden alene er umiddelbar positiv for konkurrencen, mens en øget markedsgennemsigtighed på virksomhedssiden er mere negativ. Idet prisportalerne øger markedsgennemsigtigheden på både forbruger- og virksomhedssiden vil de have både positive og negative indvirkninger på konkurrencen. Om det er de positive eller negative effekter, der vil dominere afhænger af en samlet vurdering, samt den enkelte prisportal og dets pågældende markedsstruktur. Før der ses på eksempler af prisportaler og deres mulige effekter på konkurrencen, kan visse punkter konkluderes. Allerførst må det fastslås, at det er svært at øge markedsgennemsigtigheden på forbrugersiden uden også at forøge denne på virksomhedssiden. 46 Konsekvensen af en øget markedsgennemsigtighed må derfor ikke ses ud fra kun en af siderne, men derimod samlet. Det kunne selvfølgelig være relevant at se kun på virksomhedssiden, hvis målet var at analysere effekten af information kun mellem virksomhederne - eksempelvis gennem møder. En analyse af kun forbrugersiden kunne tænkes relevant, hvor den positive effekt ønskes fremhævet. Som nævnt vil dette dog ikke give et retvisende billede, idet en prisportal alt andet lige må anses, som at øge markedsgennemsigtigheden på begge sider, og de to effekter skal derfor sammenholdes. Med det sagt skal det anføres, at den samlede effekt ikke er umiddelbar klar. Først og fremmest er der er tale om en teoretisk model, som bygger på forskellige antagelser, der er angivet for at illustrer modellens resultat bedst muligt. Moddellen bygger derfor på antagelser, der ikke nødvendigvis vil være kendetegnet på alle markeder. Eksempelvis vil alle markeder ikke være kendetegnet ved homogene vare eller uendelig kapacitet. Dernæst afhænger den samlede påvirkning ikke blot af de forskellige forhold på de enkelte markeder, men også hvor høj markedsgennemsigtigheden var i forvejen. Eksempelvis vil en øget markedsgennemsigtighed have positive indvirkninger, hvis den var lav i forvejen. Resultatet vil selvfølgelig være vendt om, hvor situationen er modsat. Det spiller derfor ind, hvor meget markedsgennemsigtigheden øges med, både samlet og relativt i forhold til niveauet før, da det vil påvirke ændringen i den forventede profit, der opnås ved at afvige, samt den profit der opnås efter afvigelsen er opdaget Jf. Møllgaard og Overgaard: Market Transparency: A Mixed Blessing? s Se også Bilag II, hvor betydningen af en øget markedsgennemsigtighed illustreres grafisk. 16

22 Som alternativ til modellen har Schultz 48 analyseret øget gennemsigtighed gennem en Hotelling model. Her findes de samme resultater vedr. en øget gennemsigtighed på forbrugersiden og virksomhedssiden. 49 Dog findes tillige, at den positive effekt fra forbrugersiden dominerer den negative effekt fra virksomhedssiden, hvorfor en øget gennemsigtighed er positiv for konkurrencen. Modsat modellen i denne afhandling, fokuser Schultz på antallet af forbruger, der søger efter det billigste produkt, som følge af en øget markedsgennemsigtighed. Dermed er resultatet mere snævert, hvilket ville have indskrænket den senere analyse i afhandling, hvis denne model skulle bruges som basis for afhandlingen. Dog supplere resultatet de konklusioner, der kan udledes af den benyttede model, og det giver tillige en indikation af den benyttede models resultat. 50 Samlede kan det konkluderes, at hvor markedsgennemsigtigheden er lav på forbrugersiden, vil en øgning heri være ønskeligt uanset antallet af virksomheder. 51 Tillige vil de positive effekter som udgangspunkt vurderes at dominere, da effekten er et betydeligt incitament til at afvige. De må dog opvejes mod de ulemper, der opstår som følge af en øget gennemsigtighed på virksomhedssiden, samt vurderes ud fra det enkelte marked en prisportal operere på Markedskarakteristika Generelt Det er ovenfor udledt, hvilke positive og negative konsekvenser en øget markedsgennemsigtighed gennem en prisportal kan have. Analysen er imidlertid bygget på forskellige antagelser, hvorfor der kort skal analyseres, hvordan forskellige markedskarakteristika påvirker resultatet af ovenstående analyse N virksomheder Ovenstående analyse har taget udgangspunkt i et duopol, men kan udvides til at omfatte n virksomheder. Ved analysen på forbrugersiden, vil metoden være stort den samme, og for de mere tekniske redegørelser henvises derfor til Møllgard og Overgaard Schultz: Transparency and Tacit Collusion. 49 Modellen kigger på resultatet af, at den informerede del af forbrugerne bliver større. Modellen opbygning bygger på de samme principper i de modeller der omtalt i sektion , der analyserer effekten af en forbedret søgeadfærd. 50 At en øget markedsgennemsigtighed er tvetydig ser sig også på andre områder. Se eksempelvis Bloomfield og O'Hara: Market Transparency: Who Wins and Who Loses?, der ser på investeringsmarkeder. 51 Jf. sektion Idet en fyldestgørende analyse af de øvrige markedskarakteristika, der påvirker samordnet praksis, vil gå udover afhandlingens omfang og formål, er analyserne relative korte, hvorfor kun elementer, der er vurderet relevante i relation til hver markedskarakteristika, er taget med. Dertil er der ikke tale om tale om en udtømmende liste over faktorer der påvirker samordnet praksis. 53 Jf. Møllgaard ogovergaard, Market Transparency: A Mixed Blessing? s

23 Resultatet er ikke overraskende, at en øgning i antallet af virksomheder besværliggør en samordnet praksis. Samtidig viser resultaterne, at fuldstændig gennemsigtighed (φ 1), umiddelbart er positivt for konkurrencen, hvor antallet af virksomheder er 5 eller derover. Intuitionen bag dette, er at når antallet af virksomheder øges, vil samarbejdsprofitten for den enkelte virksomhed aftage, mens afvigelsesprofitten vil være den samme. 54 Som følge heraf øges afvigelsesgevinsten, hvilket øger kravet til tilbagediskonteringsfaktoren. Samtidig har høje adgangsbarrierer den samme effekt, idet antallet af virksomheder begrænses. 55 En høj koncentration var også tilfældet i den danske case om et cement kartel 56, der opstod som følge af, at de danske konkurrencemyndigheder offentliggjorde priserne på cement for hver virksomhed. Formålet var at skabe en øget konkurrence gennem en bedre viden hos køberne, men endte modsat med højere, ens priser. Her spillede det ind, at der var få virksomheder på markedet, og navnlig at markedet, grundet tranporten af cement, i realiteten var delt opdelt i flere markeder, med en højere koncentration til følge. Således viser denne case betydningen af antal virksomheder på effekten der følger af gennemsigtigheden. Modsat vil det kunne tænkes, at et større antal virksomheder vil øge incitamentet til at danne en samordning, idet en hård konkurrence på pris, brand, innovation o. lign. dermed kan undgås Differentierede varer Det er i analysen ovenover forudsat homogene varer. Baggrunden herfor ligger i, at når varerne bliver mere differentierede vil forbrugerne acceptere forskellige priser, da de derfor vil se produkterne forskellige, selvom de måske har samme egenskab. Dette kan skyldes at kvaliteten er forskellig, men kan samtidig også skyldes, at produkterne er kompliceret at sammenligne. Virksomhederne vil derfor samtidig have sværere ved at danne en samordnet praksis, idet en samordnet praksis i denne situation vil kræve, at priserne afspejler varernes kvalitet ud fra forbrugernes synspunkt. Som følge heraf kan virksomhederne have svære ved at straffe en afvigelse, hvilket besværliggør en samordnet praksis. Modsat vil det også resultere i en lavere sandsynlighed for en afvigelse, idet virksomhederne dermed kan have svært ved at øge salget, da de øvrige forbrugere ikke er interesseret i ydelsen. Derfor er det tvetydigt, i præcist hvilket omfang homogene produkter fremmer en samordnet praksis Ivaldi; Jullien; Rey, et al., The Economics of Tacit Collusion, s. 12ff. 55 Jf. Heide-Jørgensen, Juuhl-Langseth, Schovsbo, et al.: Konkurrenceretten i EU, s. 126ff og Ivaldi; Jullien; Rey, et al., The Economics of Tacit Collusion, s Se Albæk, Møllgaard og Overgaard: Government-Assisted Oligopoly Coordination? A Concrete Case 57 Jf. EFT 2011/C 11/01, Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler (Retningslinjer), pkt Jf. Motta, Competition Policy: Theory and Practice, s. 146f. & Ivaldi; Jullien; Rey, et al., The Economics of Tacit Collusion, s. 12ff. 18

24 Kapaciteten Ligesom der ovenfor var antaget homogene varer, var det også antaget, at virksomhederne havde uendelig kapacitet, hvilket dog i praksis vil være umuligt. Det udelukker dog ikke, at en virksomhed alligevel kan være i stand til at dække det behov, som forbrugerne realistisk set må forudsættes at ville efterspørge. Imidlertid vil det oftest være sådan, at en virksomhed kun kan aftage en del af efterspørgsel. Med andre ord, så vil virksomhederne have kapacitetsbegrænsninger. Kapacitetsbegrænsninger påvirker samordnet praksis. Hvor virksomhederne ikke kan udvide eller kun i et begrænset omfang kan udvide, vil en øget markedsgennemsigthed have en negativ indvirkning på konkurrencen, idet virksomhederne eneste mulighed for at øge profitten er at øge prisen. 59 Hvor virksomhederne modsat kan øge kapaciteten væsentligt, vil incitamentet til at fravige øges, da afvigelsesprofitten vil dominere strafprofitten, hvilket vanskeliggør en samordnet praksis. Dertil vil det også have betydning, hvis en eller flere virksomheder kun har forventning om at være på markedet i en begrænset periode. 60 Følgen heraf vil blive, at strafprofitten vil have mindre betydning, og der skabes dermed et incitament til at afvige fra en samordnet praksis Efterspørgslen Hvor efterspørgslen er uregelmæssig, eller efterspørgslen sker via store og sjælende ordre, kan det have den samme effekt, som en usikker opdagelse på virksomhedssiden har. Der er derfor større sandsynlighed for samordnet praksis, når efterspørgslen er stabil. 61 Baggrunden herfor er, at en afvigelse bliver sværere at opdage, samt at der i en periode med høj efterspørgsel kan skabes et incitament til at fravige, da afvigelsesgevinsten vil være større end i modelsituationen ovenover. Store og sjældne ordrer kan vanskeliggøre en samordnet praksis mere end ens ordre, på samme baggrund som den sidste betragtning. Afvigelsesgevinsten vil være større, da den vindende ordre vil større. Dermed vil en høj markedsgennemsigtighed øge andelen, som en afvigende virksomhed kan tage, og derigennem øge sin profit. Foruden dette medfører sjældne ordre en øget forsinkelse i opdagelsen. En øget markedsgennemsigtighed (på virksomhedssiden) vil dog mindske denne, og således fremme en samordning. 59 En virksomhed kan selvfølgelig også forbedre kvaliteten eller innovationen 60 Jf. Retningslinjer, pkt Jf. Retningslinjer, pkt. 81 & sag T-35/92, John Deere, p

25 3. Samordnet praksis og informationsudveksling 3.1. Samordnet praksis Hvorfor ulovligt Det følger af Krl. 6, stk. 1, at det er ulovligt for virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Begrundelsen herfor er, at sådanne aftaler resulterer i højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne - og betragtes således af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som en alvorlig form for økonomisk kriminalitet. 62 Konkurrencereglen har følgelig formålet at sikre en fri og effektiv konkurrence. 63 Hvis kun aftaler i begrebets forstand var ulovlige, vil virksomhederne imidlertid have mulighed for at omgå konkurrencereglerne. Derfor er der i stk. 3 til Krl. 6 indsat en bestemmelse om, at stk. 1 også finder anvendelse på bl.a. samordnet praksis. Ligeledes følger det også af TEUF art. 101, at samordnet praksis er omfattet af forbuddet. I sin praksis har Domstolen defineret begrebet som en form for koordinering mellem virksomheder, hvorved disse ikke går så langt som til at afslutte en egentlig aftale, men dog bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med indbyrdes praktisk samarbejde. 64 Det kræves derfor, at virksomhederne har en intention om at koordinere deres adfærd. Således vil en parallel adfærd ikke være omfattet, 65 idet der eksempelvis blot kan være tale en stor prisførende virksomhed, som de andre små virksomheder er tvunget til at følge; at der opstår en stigning i priserne på råvare, løn el. lign., hvorfor en ensartet stigning i virksomhedernes omkostninger dermed sker; eller at der eksisterer traditioner og/eller sædvaner i branchen Hvornår ulovlig Parallel adfærd udgør dermed grænsen mellem ulovlig samordnet praksis og lovlig ensartet adfærd, der ikke vil være omfattede af forbuddet. 67 Som følge af internettets entré, og udviklingen siden da, er informationer om virksomhedernes produkter, priser o. lign. blevet lettere tilgængelig for virksomhederne. Konsekvensen heraf er, at det er blevet nemmere for virksomheder at indrette sig efter konkurrenternes adfærd. Følgelig er det 62 Jf. Konkurrencestyrelsen kampagne Stop karteller!, som bl.a. har medført at karteldannelse nu ikke blot straffes med bøde, men kan medfører fængselstraf. For mere information herom henvises til konkurrencestyrelsens hjemmeside 63 Jf. bl.a. Iversen, Jessen, Mortensen, et al.: Regulering af konkurrence i EU, s. 56ff. 64 Jf. eksempelvis sag C /73, Suiker Unie, p. 26, sag C /85 m. fl., Ahlström, p. 63 & sag C-8/08, T-Mobile Netherlands, p Se eksempelvis Buccirossi: Does Parallel Behavior Provide Some Evidence of Collusion?, der grundlæggende viser, at parallel adfærd som udgangspunkt ikke er bevis, men kan i nogle sager forklare en samordnet praksis. 66 Jf.Iversen; Jessen; Mortensen, et al., Regulering af konkurrence i EU, s Johansen og Widemann: Aftaler, samordnet praksis og komplekse karteller i EU-konkurrencerettens