Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 21. mødedag fredag den 13. november 2009 kl Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Inatsisartuts Formandskab) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Mødet er åbnet. Idag fredag den 13. november har vi elleve dagsordenspunkter. Seks af den som skal afsluttes, en beslutningsforslag, som skal førstebehandles, to forslag til forespørgselsdebat samt to redegørelser. Inden vi når så langt skal jeg meddele at forslagsstiller har trukket Punkt 107, Forslag til forespørgselsdebat om, at man indfører blodprøve eller urinprøve for at sikre, at de folkevalgte og medlemmer af Naalakkersuisut ikke er brugere af euforiserende stoffer tilbage. Dagsordenspunkterne er følgende, undskyld, medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne har bemærkninger til redegørelsen for dagsordenen. Niels Thomsen (D). Ja tak. Det bliver ganske kort. Med hensyn til 107 der bliver trukket tilbage, jeg mener at det er ærgerligt af forslagsstilleren har trukket den tilbage, vi har brugt tid og ressourcer til den, til behandlingen, men jeg vil ikke kommentere de forhold. Men jeg mener ikke at det er hensigtsmæssigt at stille dette forslag. Og det jeg gerne vide, at det står meget klart i kriminalloven at der først kan laves en urinprøve eller blodprøve, hvis der er begrundet mistanke og dette vil danne grundlag for eller det skal være godkendt fra kredsretten forinden man laver en undersøgelse. Fra Demokraterne vil ikke være med til at arbejde for sådanne sager, som vi betragter ikke er

2 gode og vi skal tage udgangspunkt i grundloven og med hensyn til den aftale menneskerettighedskonventionen som vi har aftalt, det er kun det jeg kort ville sige. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Ja tak. Jeg skal meddele af medlemmerne af Inatsisartut der har stillet forslaget, de har rettigheder til at kunne fremsætte deres eget forslag og få dem trukket tilbage. Derfor med hensyn til formandskabets har taget forslagsstillerens anmodning om at tage denne tilbage til efterretning. Det vil nok have været mere hensigtsmæssigt, hvis medlemmerne af Inatsisartut eller Naalakkersuisut tidligere har fremsat et ændringsforslag. Så er det den tidligere forslagsstiller Doris Jakobsen, der har bedt om ordet. Doris Jakobsen (S) Ja de folkevalgte og medlemmerne af Naalakkersuisut at de ikke er brugere af euforiserende stoffer, og for at sikre dette, så har jeg indført at blodprøve eller urinprøve for at sikre dette. Først så har jeg fremsat dette som et beslutningsforslag og den er blevet ændret til forslag til forespørgselsdebat, men før dette møde, så har jeg modtaget Naalakkersuisuts besvarelse og der står, at den er blevet betegnet som en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen og dermed har man allerede begyndt at indføre begrænsninger til dette forslag. Men uanset det og selvom jeg har trukket forslaget tilbage, så vil jeg først efter undersøgelse af de lovgivningsmæssige begrænsninger så vil jeg genfremsætte den. Og jeg har hermed redegjort for, hvorfor jeg har trukket mit forslag tilbage og den plan jeg har desangående. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne. Niels Thomsen (D) Jeg vil gerne sige tak til forklaringen og man kan måske eventuelt sige dette, at overskriften med hensyn til de store problem i samfundet og vi mener, at vi fra Demokraterne, hvis vi i fremtiden vil behandle dette, så vil vi gentage det. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Og nu er der Naalakkersuisut for indenrigsanliggender, natur og miljø. Anthon Frederiksen, medlem af Naalakkersuisut for Indenrigsanliggender (KP)

3 Det er med hensyn til at Doris vil lave nogen undersøgelser med hensyn til lovgivningsmæssige muligheder, så vil jeg gerne opfordre medlemmerne af Inatsisartut også fordi hun er placeret som stedfortræder i folketinget og sagen har meget mere tilknytning til folketingets arbejde, at hun derigennem laver en sådan undersøgelse. Fordi et af de love man snakker om, det har tilknytning til folketinget også med hensyn til det, der vedrører dette forslag. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak. Med hensyn til vores kollegaer i Inatsisartut og Naalakkersuisut, vi skal gerne huske, at vi husker deres efternavne. Så er der medlem af Inatsisartut Doris Jakobsen. Doris Jakobsen (S) Ja dette forslag mit forslag til forespørgselsdebat og med hensyn til euforiserende stoffer at jeg har udsat den til næste år. Og herved givet tilsagn om, at jeg genfremsætter den. Det er ikke sådan, at det stopper men jeg vil gerne have at sagen blive mere uddybende undersøgt med hensyn til de begrænsninger der er blevet udmeldt. Jeg vil gerne have, at der laves en undersøgelse ligesom man laver denne undersøgelse til sportsfolk, og at man kan gøre det samme for de folkevalgt, så er der grundlag for at kunne gøre det i fremtiden. Derfor med hensyn til medlemmet for Naalakkersuisut for indenrigsanliggender Anthon Frederiksen, dertil skal jeg udtale at jeg såvidt muligt vil videreføre mit forslag uanset om jeg er folkevalgt i kommunen, i Inatsisartut eller Folketinget. Tak. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Og så er det dagsordenen, den har følgende rækkefølge punkt 125 det er en tredjebehandling, 126 andenbehandling, 138 andenbehandling der skal færdiggøres, nr. 29 andenbehandling og færdiggøre den, nr. 18 andenbehandling og færdiggørelse og 105 andenbehandling og færdiggørelse. Så er det punkt 23 førstebehandling. Det er et beslutningsforslag. Så er der 2 redegørelse, nr. 38 og 128. Og så en redegørelse i punkt 127, nr. 38. Det er forslag til forespørgselsdebat. Og det seneste vi skal behandle, det er punkt 109. Først så skal vi behandle punkt 125.

4 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 125 Forslag til Inatsisartut-lov om ophævelse af børneopsparingsordningen. (Medlem af Naalakkersuisut for Finanser) (3. behandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således ikke til tredjebehandlingen afgivet betænkning om forslaget. Er der nogen der ønsker ordet, det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at have afsluttet vores tredjebehandling af forslaget. Der er ikke til tredjebehandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslaget i den ved tredjebehandlingen forelæggene form. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Hvem har problemer med afstemningen? Der er 28 tilstedeværende og nu er der kun 27, der har afgivet stemme. Der er kun 26 stemmeberettigede og der er 27 der har afgivet stemmer. Når nu er færdige med afstemningen af forslaget ud af 28 så er 17 for og der er 11 imod. Der er ingen der undlod at stemme. Dermed er forslaget blevet vedtaget. Så er vi nået til punkt 126.

5 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 126 Forslag til Inatsisartut-lov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Naalakkersuisut har fremsat et ændringsforslag på opfordring fra et enigt udvalg. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at have afsluttet vores andenbehandling af forslaget. Naalakkersuisut har fremsat ændringsforslag på opfordring fra et enigt udvalg. Vi går nu til afstemning ændringsforslaget og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Det er 29 stemmeberettigede til stede og der er 29 for, og der er ingen imod og ingen der undlod at stemme. Og nu vil foreslå at forslaget ikke anvises til fornyet udvalgsbehandling forud ved tredjebehandlingen. Hvis ingen gør indsigelse af dette, betragter jeg dette som vedtaget. Den er blevet vedtaget. Så er det punkt 138.

6 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 138 Beslutningsforslag om Inatsisartut-lov, at Naalakkersuisut udarbejder et lovforslag som omhandler nedsættelse af rentesatsen på overskydende skat i Grønland fra de nuværende 4 % til 2 %. (medlem af Inatsisartut Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Forslaget blev under førstebehandlingen henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et flertal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har i betænkningen indstillet forslaget til vedtagelse. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er Naalakkersuisoq for finanser har bedt om ordet. Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Finanser (D) Naalakkersuisut skal takke udvalget for det arbejde der er udført i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag. Naalakkersuisut tager til efterretning at et flertal i udvalget støtter beslutningsforslaget og ønsker rentesatsen for overskydende skat nedsat fra 4 til 2%. På den baggrund forventer Naalakkersuisut at fremsætte et lovforslag om nedsættelse af rentesatsen på forårssamling 2010.

7 Med disse bemærkninger kan Naalakkersuisut tilslutte sig forslaget. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Tak. Der er ikke flere der har bedt om ordet. Og vi skal til at færdiggøre vores andenbehandling af forslaget. Og der stemmes nu om forslaget. Og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Tak der er 29 stemmeberettigede til stede, dem der stemmer for forslaget er 17, der er altså 30 tilstedeværende ud af disse er 17 for og 13 imod. Dermed er forslaget blevet vedtaget. Vi går videre til dagsordenspunkt 29.

8 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 29 Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges senest til EM2010, at fremsætte lovforslag til ændringer af Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting med senere ændring således, at der kun kan vælges 25 medlemmer til Inatsisartut. (Demokraternes Inatsisartut-gruppe) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Den fik under førstebehandlingen kun tilslutning fra et mindretal og blev ikke henvist til udvalgsbehandling. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen, der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at have afsluttet vores andenbehandling af forslaget. Der stemmes nu om forslaget og jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Der er 30 stemmeberettigede til der er 6 for og der 24 er imod. Og dermed er forslaget blevet forkastet. Og nu er vi nået til dagsordenspunkt 18.

9 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 18 Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut senest i 2011 pålægges at igangsætte et arbejde, der skal resultere i en national kræftplan. (medlem af Inatsisartut Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) forslaget blev under førstebehandling henvist til udvalgsbehandling og der er således afgivet betænkning om forslaget. Der er fremsat ændringsforslag af et enigt udvalg. Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for sundhed der har bedt om ordet. Agathe Fontain, medlem af Naalakkersuisut for Sundhed (IA) Tak. Forslaget er begrundet i et ønske om en bred og langsigtet indsats over for de kræftsyge der bygger på at forebygge kræft at opdage kræft tidligst muligt og at behandlingen kan startes hurtigt. I sundhedsudvalget har man behandlet forslaget og bemærker i sit svar at forslaget blev overvejende positivt modtaget ved førstebehandlingen, men at der var bekymring omkring den skitserede tidsfrist. På den baggrund er sundhedsudvalget fremkommet med følgende ændringsforslag til beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget til Naalakkersuisut snarest pålægges at igangsætte strukturerede undersøgelser om forekomsten og udviklingen af kræft i Grønland, således at disse kan

10 understøtte en og justere en national kræftplan, der skal igangsættes indenfor denne valgperiode. I tilknytning hertil skal Naalakkersuisut senest til EM2011 fremlægge rammerne for de påtænkte undersøgelse i form af skriftlig redegørelse. Naalakkersuisut takker for sundhedsudvalgets behandling af forslaget. Naalakkersuisut er fortsat meget positive over for at medvirke til udarbejdelse af en langsigtet strategi på kræftområdet og tilslutter sig sundhedsudvalgets forslag om at Naalakkersuisut inden EM2011 fremkommer for rammerne af undersøgelser der skal afdække omfanget af den nuværende indsats omkring forebyggelse, opsporing og behandling indenfor kræftområdet, der skal understøtte udarbejdelsen af en national kræftplan, der skal igangsættes inden foråret Dette arbejde vil foregå i departementet for sundhed. Det skal fortsat påpeges at departementet ikke skal forpligtes at finde finansiering til de eventuelle tiltag som kan udspringe af redegørelsen af planen anbefalinger indenfor den givne bevillingsramme. Tak. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak, så er det forslagsstiller, medlem af Inatsisartut Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Astrid Fleischer Rex (D) Først at mit forslag med hensyn til kræft og jeg er vidende om at vi alle grønlændere alle sammen er blevet påvirket at nogen familier der er blevet ramt og derfor er jeg glad for, at mit forslag blev seriøst behandlet i udvalget. Og selvfølgelig i henhold til Naalakkersuisut er afhængig af økonomien, at man vil arbejde med den og det siger jeg tak for. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Der er ikke flere der har bedt om ordet. Vi skal derfor til at afslutte vores andenbehandling af forslaget. Der er fremsat et ændringsforslag og et enigt udvalg og ændringsforslaget har følgende ordlyd: Beslutningsforslaget om at Naalakkersuisut snarest pålægges at igangsætte strukturerede undersøgelser om forekomsten om udviklingen af kræft i Grønland, således at disse kan undersøge det efter en national kræftplan der skal igangsættes indenfor denne valgperiode. I tilknytning hertil skal Naalakkersuisut til efterårssamlingen 2011 fremlægge rammerne for

11 de påtænkte undersøgelser i form af en skriftlig redegørelse. Vi går først til afstemning om ændringsforslaget og jeg skal gøre opmærksom på, at da der kun er fremsat et enkelt ændringsforslag vil medtagelse af ændringsforslaget at betragte som endelige vedtagelse af beslutningsforslaget i den ændrede form. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemmer. Det er ændringsforslaget så er der 30 tilstedeværende og de går ind for den, dermed er ændringsforslaget blevet vedtaget og dermed er beslutningsforslaget endelig vedtaget i den ændrede form. Dermed er punkt 18 færdiggjort således og vi kan komme til punkt 105.

12 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 105 Forslag til beslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at fastsætte en maksimal ventetid fra konstatering af kræftsygdom til behandlingen går i gang. (medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut) (andenbehandling) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Forslaget fik under førstebehandlingen kun tilslutning af et mindretal og er blevet henvist til udvalgsbehandling. Der er ikke fremsat ændringsforslag. Er der nogen der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet. Undskyld medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Ja tak formand. Det er med hensyn til kræftsyge, at i løbet af deres konstatering og indtil behandlingen går i gang og at man indfører en maksimal ventetid, så er det medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumuts forslag, den støtter vi fuldt ud fra Siumut, fordi dem der bliver ramt af kræftsygdom og nogle af dem, dem lader man vente i ret så lang tid, indtil behandlingen. Og medlemmet for sundhed har sagt, at det ikke er tilfældet, men blandt befolkningen så har man problemer med det og de bliver berørt af de meget hårdt følelsesmæssigt. Og efter debatten her, så er der er kommet til os at den og dem tror vi fuldt ud på. Og vi har også fået nogen flere henvendelser omkring dette. Derfor at man ikke har nogen ordentlige oplysninger og at man kommer med udmelding at der ikke er ventetid, det er ikke korrekt. Og

13 derfor vil vi stemme for vort forslag. Det vil sige at man lader dem vente, og de må behandles hurtigere. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Så er det medlem af Naalakkersuisut for sundhed. Agathe Fontain, medlem af Naalakkersuisut for Sundhed (IA) Ja det som jeg har nævnt i min redegørelse under behandlingen, at når der er mistanke om at der er kræftsygdom eller om at der er konstatering af kræftsygdom, at disse i henhold til arbejdsgangen, at de betragter dem som noget alvorligt og skal hastebehandles. Og det er noget der skal behandles akut. Og derfor lader man ikke en ventetid og får dem behandling igangsættes straks. Og man går i gang med de forskellige behandlingsformer, og det er sådan vi har fremkommet med en sådan besvarelse. At sagen igangsættes straks og planlægning startes straks med hensyn til hvor undersøgelser skal ske og hvor der eventuelt kan laves behandling efterfølgende. Fordi det er meget vigtigt at med hensyn til en sådan sygdom at man tager udgangspunkt i en god planlægning og går i gang med hensyn til de forskellige behandlinger. Men jeg skal udtale, at vi finder det vigtigt, at man med hensyn til dem der er blevet ramt der, at de får en mere klarere besked end det er tilfældet i dag, og om planerne og om hvad der skal ske, hvad er det vi skal til at gøre og hvor skal vi hen. Det er de forskellige oplysninger de må tydeliggøres end det er tilfældet i dag. Og dermed at dem der bliver ramt således at de ved, hvad der skal gøres. Og disse tydeliggørelser, dem skal vi arbejde straks med. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Så er det medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen (S) Ja tak formand. Det er ærgerligt at den man behandlede, at den ikke blev støttet til udvalgsbehandling dengang, fordi Naalakkersuisut i deres svarnotat så skrev hun dengang, at der ikke er ventetid og under debatten, så er det fra forslagsstilleren der direkte spurgte om der er nogen ventetid fra talerstolen, så var man usikker, om der er nogen ventetid, og det er også derfor at Inatsisartut og alle sammen har ønsket, at den skal henvises til udvalgsbehandling, således at vi der kan få flere oplysninger. Men det er ærgerligt at det ikke er sket.

14 Og fra Neriuffik, der arbejder med de kræftsyge, og disse det de fremkommer med, så kan man fornemme at der plejer at være nogen ventetid. Derfor med hensyn til Hans Enoksen fra Siumut, den støtte vi og udtaler at vi vil støtte vort forslag fuldt ud. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Tak. Så er det medlem af Inatsisartut Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Under førstebehandlingen af forslaget så støttede vi forslaget fra Atassut dengang under debatten. Og der er flere henvendelser netop under debatten, at vore bemærkninger er rigtige, nemlig at der er nogen der er på venteliste, når de bliver konstateret kræft, så bliver de nødt til vente i deres hjembyer. Så det er derfor vi skal have en tidsfrist og det er derfor vi vil stemme for det forslag, der er fremsat her. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Tak. Og nu er det medlem af Inatsisartut Hans Enoksen, Siumut. Hans Enoksen (S) Tak formand. Sundhedsvæsenet og slet ikke sat spørgsmålstegn ved sundhedsvæsenets behandling af de syge. Men med hensyn til medlem af Naalakkersuisut for sundhed og hendes seneste udmeldinger, at de vil revurdere arbejdet og at det vil jeg gerne takke hende. Så vi bliver mere trygge. Tak Agathe Fontain for dine bemærkninger med dette forslag, idet vi mener, at vi har behov for intentioner i den så vil vi ikke ændre vores støtte vores til forslaget. Men dine bemærkninger har gjort mig roligere med hensyn til jeres altså prioritering af arbejdet på det område. Tak. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Og nu er det medlem af Inatsisartut Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit. Isak Hammond (IA) Tak formand. Det jeg gerne ville sige har den sidste taler her Hans Enoksen allerede sagt, at man klart med

15 hensyn til at de får klarere beskeder med hensyn til behandlingen og med hensyn til forslagets indhold. Og jeg vil så stemme imod. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Tak. Medlem for Naalakkersuisut for sundhed. Agathe Fontain, medlem af Naalakkersuisut for Sundhed (IA) Ja, ja selvfølgelig så er det så organisationen Neriuffik vi har haft møder med dem, og under vores sidste møde med dem, de informerede jeg om under min sidste tale, og jeg vil være taknemmelig for må vi endnu engang understrege, at vi skal have en strategi med hensyn til behandlingsmetoderne ud fra konstatering og hvordan behandlingen skal være. Altså med direkte information til de pågældende person som er blevet ramt af kræft. Tak. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut. Per Berthelsen (S) Ja nogen vil nok huske, at stiftelsen af Neriuffik, så var det mig der var en foregangsmanden for stiftelsen af denne organisation. Nemlig budskabet at det der bliver sagt fra os selv. På den anden side så siger nogen, at der er ventelister. Det vi er bekendt med at sygdommen kan brede sig meget hurtigt og en kortere ventetid kan også medfører at man ikke længere kan behandle patienterne. Men udgangspunktet for mig, at det undre mig meget, at der er nogen der er imod forslaget fra koalitionen. Men hvis der ikke er nogen venteliste vil dette forslag ville vi kunne sikre, at hvis der er nogen der har været på venteliste, så vil de også, så skal vi lovgivningsmæssigt kunne ligesom gøre nemmere for dem. Men jeg kan slet ikke se nogen grund at man skal lige prøve på at nedstemme forslaget, det er måske ophavsmanden der gør. Det glæder mig at Isak Hammonds bemærkninger med hensyn til vigtige, at da han vil ikke stemme med sit parti med hensyntagen til det alvorlige forslag til det. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Der er ikke flere der har bedt om ordet. Og vi skal derfor have afsluttet vor andenbehandling af forslaget.

16 Jeg vil bede medlemmerne om af afgive deres stemmer. Der er 30 tilstedeværende stemmeberettigede og ud af disse er 13 for og 17 imod. Dermed er forslaget blevet forkastet. Og nu er vi til førstebehandling, det er punkt 23.

17 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 23 Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at ændre afgifterne for indførsel af køretøjer, så det bliver afgiftsfrit at indfører motorkøretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer. (medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Forslagsstilleren er Niels Thomsen medlem af Inatsisartut for Demokraterne. Niels Thomsen (D) Miljøet i vores skønne land ligger Demokraterne meget på sinde. Vi kan i Grønland tydeligt mærke konsekvenserne af den globale udledning af CO2. Den globale opvarmning sætter sit præg på hele landet. Det være sig positivt eller negativt. Men alle kan naturligvis blive enige om,at en fortsættelse af udledning af CO2 i samme grad som nu på verdensplan ikke er sundt for vores planet. Demokraterne mener, at vi alle bør søge alle muligheder for at tilskynde vores befolkning til attænke over deres forbrug af fossile brændstoffer. En sådan bevidsthed vil naturligvis være medtil at mindske vores samlede udledning af CO2. Bilindustrien er nået særdeles langt i bestræbelserne på at udvikle køretøjer, der anvender el, brint og lignende. Eksempelvis kan en almindelig familiebil, der kører på elektricitet, nu køre ca.160 km på en opladning, ligesom det kun tager ca. 5 timer at genoplade den. Vi kan fra politisk side tilskynde til at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en bil, der kører

18 på brint eller elektricitet, ved at ændre i vores afgiftspolitik. Af finansloven for 2009 fremgår, at indførselsafgiften for motorkøretøjer indeværende finansår forventes at indbringe Landskassen 42 mio. kr. Hvis el-biler m.v. f.eks.indtager % af markedet, vil afgiftfritagelsen koste Landskassen omkring 4-8 millioner årligt. Derfor vil jeg på Demokraternes vegne foreslå, at indførselsafgiften på motorkøretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer, fjernes for en prøveperiode på 4 år, ligesom dette har været afprøvet i Danmark. I Danmark har el-biler siden 1984 været fritaget for registreringsafgift (og senere også for vægtafgift og grøn afgift). Afgiftsfritagelsen udløber imidlertid i Specielt i byer, hvor elforsyningen er baseret på vandkraft, vil det være en stor miljømæssig gevinst. Hvis miljøvenlige biler, der ikke bruger fossile brændstoffer, kan importeres uden indførselsafgift, så vil Grønland naturligvis også opnå en større velvilje hos andre lande. Lande som har stor betydning for en kommende miljøaftale, som Grønland gerne skulle være en del af. Med håb om velvilje over lader jeg hermed forslaget til Inatsisartut. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til forslagsstilleren Niels Thomsen fra Demokraterne, og nu er det medlem af Naalakkersuisut for skatter og afgifter. Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Skatter og Afgifter (D) Medlem af Inatsisartut for Demokraterne Niels Thomsen mener, at vi fra politisk side skal tilskynde til at skifte benzin- og dieselbiler ud med biler, der kører på brint eller elektricitet ved at ændre afgiftspolitik. Medlemmet af Inatsisartut foreslår derfor, at der i en 4 årig periode ikke skal opkræves indførselsafgifter på motorkøretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer. Naalakkersuisut er enig i de tanker som ligger til grund for beslutningsforslaget. Naalakkersuisut er meget optaget af, hvad der kan gøres for at mindske forbruget af fossile brændstoffer i Grønland og dermed blandt andet begrænse udledningen af CO2. Selv om Grønlands andel af udledningen af CO2 ikke er stort i forhold til den samlede udledning i verden, bør vi gøre vores til at udledningen bliver så lille som mulig. Naalakkersuisut kan på den baggrund tilslutte sig forslaget, og såfremt et flertal i Inatsisartut

19 er af samme opfattelse, har Naalakkersuisut til hensigt på Inatsisartuts forårssamling 2010 at fremsætte et forslag til ændring af landstingslov om indførselsafgift, som indebærer en afgiftsfri prøveperiode på 4 år for køretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer. Vi tror, at der i en sådan prøveperiode kan indhøstes værdifulde erfaringer, som kan understøtte de fremtidige beslutninger om udfasning af diesel- og benzinbiler. Gennem de senere år er det blevet stadig mere klart for alle, at der må og skal ske en udfasning af diesel- og benzinbiler. I mange lande foregår der derfor i øjeblikket et enormt forsknings- og udviklingsarbejde på området. Flere af de store bilproducenter har eller er tæt på at have sendt el-biler på markedet. I laboratorier rundt omkring foregår der dog også eksperimenter med biler som kører på brint, biobrændstoffer med videre. Et af de spørgsmål som næsten altid opstår, når der sker større teknologiskifte er, hvilke standarder der skal anvendes. Det vil sikkert også være tilfældet på bilområdet. En tidlig satsning på en bestemt teknologisk løsning kan derfor resultere i fejlinvesteringer, hvis der senere i verdensmarkedet opstår konsensus om at anvende en anden teknologisk løsning. For et land som vores med begrænsede økonomiske ressourcer hos borgere, virksomheder og i det offentlige kan der således være ekstra god grund til at udvise forsigtighed, inden vi beslutter os for en bestemt teknologisk løsning. På nuværende tidspunkt er det desuden usikkert, om der findes et reelt alternativ til diesel- og benzinbiler, som egner sig til vores klima. For tiden synes det mest oplagte alternativ at være el-biler. Nukissiorfiit har tidligere givet udtryk for, at de som et forsøg vil indføre en el-bil for at teste, hvordan den klarer sig her i landet. Naalakkersuisut stiller sig meget positiv overfor dette forsøg og er interesseret i at høre om de erfaringer Nukissiorfiit gør sig i den forbindelse. Viser forsøget positive resultater, må det undersøges, hvordan vi nemmest og billigst får etableret de nødvendige muligheder for genopladning af batterier, om der er behov for at udbygge kapaciteten til fremstilling af el med videre. Dernæst skal vi være opmærksomme på, at man i store dele af landet fremstiller el på basis af olie. Hvis man i disse byer og bygder overgår til el-biler, vil forureningen fra elværkerne stige. Til gengæld vil forureningen fra bilerne falde. Der er så vidt vides ikke udarbejdet et grønlandsk miljøregnskab for denne situation, men det er dog under alle omstændigheder klart, at de miljømæssige fordele vil være størst i byer og bygder, der har en overskudproduktion af el produceret ved hjælp af vandkraft. Det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at

20 såvel miljømæssige som samfundsøkonomiske forhold kan vise, at det vil være mest hensigtsmæssigt at foretage en kontrolleret udfasning af diesel- og benzinbiler under hensyn til forholdene i de enkelte byer og bygder. Naalakkersuisuts langsigtede mål er, at Nuuk bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad. Vi er dog vidende om, at dette kræver store ændringer, men at have det som vision og pejlemærke mener Naalakkersuisut vil være med til skubbe udviklingen i den rigtige retning både miljømæssigt og økonomisk. Som nævnt kan Naalakkersuisut tilslutte sig forslaget. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til medlemmet for Naalakkersuisut for skatter og afgifter Palle Christiansen, Demokraterne og nu går vi over til partiernes ordfører først Inuit Ataqatigiit Naaja Nathanielsen. Naaja Nathanielsen (IA) I en tid hvor klimaforandringerne sætter sit negative præg på verden er det bydende nødvendigt at vi alle tager skridt til at ændre vores adfærd. Det gælder både den enkelte verdensborger og de forskellige verdenssamfund. Inuit Ataqatigiit støtter derfor forslaget om at fjerne afgiften på biler der ikke anvender fossile brændstoffer. Men vi ønsker at gå videre end det og efterlyser derfor en sammenhængende klimastrategi. Vi vil gerne opfordre Naalakkersuisut til allerede i 2010, at udarbejde en sådan. Såfremt Grønland skal opfylde de aktuelle mål i Kyoto-protokollen og ruste sig til de kommende års yderligere krav om reduktion af CO2 udledning er der behov for en sammenhængende strategi. Det drejer sig om at opstille målsætninger indenfor samtlige sektorer i samfundet; lige fra den enkelte husstand til nuværende og kommende industrier. Meget kan vindes ved at ændre vores adfærd og vores holdninger. Meget kan vindes ved eksempelvis at begrænse importen af fødevarer udefra og i stedet spise fra vores eget spisekammer. Også andre områder kan der ændres på. Boligmassen skal som helhed gøres mere klima- og miljøvenlig. Bilismen bør begrænses til glæde ikke bare for klimaet, men også for den generelle sundhedstilstand. Der er masser af områder hvorpå man kan handle mere

21 klimavenligt end i dag. Vi vil opfordre det relevante udvalg til at overveje om også hybridbiler bør omfattes af en reduceret afgift eller en afgiftsfritagelse. En hybridbil er mest økonomisk ved bykørsel og dette passer godt til grønlandske forhold, ligesom at teknikken omkring hybridbiler allerede er udviklet. Med disse ord overlader vi forslaget til udvalgsbehandling i skatte- og afgiftudvalget. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører Naaja Nathanielsen og dem der vil sige noget, det er medlem af Inatsisartut Per Berthelsen, Siumut. Per Berthelsen (S) Tak til den ærede formand. I mit ordførerindlæg og hvis der er nogen som er upassende og hvis vi bare stopper, så er det i orden. Men med hensyn til det der er sket lige før, den betragter jeg som noget, hvormed Isak Hammonds bemærkninger omkring kræftsyge og i den forbindelse vil jeg sige, at jeg i forbindelse med afstemningen, så har han ikke gjort som han har sagt. Og derfor at vi alle sammen har taget fejl eller lignende, det vil jeg gerne have. Jeg blev ikke rettet, at han vil stemme imod, fordi han udtalte sig sådan, men det kan jeg se ved afstemningen, at det er ikke er tilfældet. Og det må tilhører vælgerne vil vide og det er det jeg efterlyser. Og her med dette der bliver fremlagt, ja det er blot meget interessante og at vi ønsker også at den bliver sendt til udvalgsbehandling som noget interessant. Men jeg vil meget gerne høre, at de eventuelle ulemper hvad det endelig kan være, det kan opstå. Vi ved at Grønland har dårlig økonomi, den har vi altid nævnt. Dermed med hensyn til afgifter for motorkøretøjer til diesel og benzin, dem får vi som noget udbytterigt indtægter, hvis disse bliver fjernet, hvor store problemerne så kan blive hvis man fjerner disse. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak. Vi skal ikke vende tilbage til dagsordenspunkt 105. Den er allerede blevet færdigbehandlet, hvor medlemmerne af Inatsisartut i henhold til deres samvittighed kan

22 afgive deres stemmer. Så er det ordføreren. Naaja Nathanielsen (D) Ja det er klart at forskere skal belyses godt for alle sider, derfor er vi helt trygge ved at skatte-, og afgiftsudvalget vil gøre dette. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit og nu går vi til partiordfører medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Forslaget om at fritage motorkøretøjer der ikke anvender fossile brændstoffer i fire år er interessant. Siumut har i sin position som det førende parti i mange år altid fundet det vigtigt, at opretholde Grønlands image som verdens reneste land. Det er der iblandt på grund af det, at ca. 60 % af vores forsyning af elektricitet kommer fra energiproduktion fra vandkraftværker. På langt sigt må det være en målsætning for os, at al produktion af energi i udgangspunktet kommer fra vandkraftværker. Udviklingen og produktion af motorkøretøjer fremdriften kommer fra brint eller el er ikke kommet vores opmærksomhed forbi, det er endog planlagt at der allerede om to år opstartes masseproduktion af motorkøretøjer der fremdrives ved hjælp af eldrevne motorer. Her er det interessant at skulle vide om i hvilken omfang disse biler er tilpasset ekstrem kulde. Hvor længe kan batterierne holde i ekstrem kulde? Er bilerne tilpasset til kørsel i bjergrige og kuperede områder? Det er utvivlsomt, at flere spørgsmål vil dukke op hen ad vejen. Dog vil vi ikke lade sådanne spørgsmål stoppe os og støtter op om at Naalakkersuisut pålægges at lave et forslag der skal fremlægges til foråret. Vi skal ved denne lejlighed informere, at Qeqqata kommunia i samarbejde med Syddanmarks EU-kontor i Brüssel iblandt er i gang med et projekt, der har det formål, at anvende den rene

23 vandkraftenergi der vil blive produceret til i fremtiden at skabe en på alle måder grøn by Maniitsoq, her tænkes det også på at motorkørestøjer der drives frem ved hjælp af fossilt brændstofdrevne motorkøretøjer erstattes af motorkøretøjer der drives frem af eldrevne motorkøretøjer. Derfor er tanken ikke ny men det er glædeligt, at den bliver fremsat. Som allerede sagt er forslaget interessant og Siumut finder det naturligt, at Naalakkersuisut får til foråret til at fremlægge et forslag. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til Siumuts ordfører Karl Lyberth medlem af Inatsisartut, den næste bliver Demokraternes ordfører det er Justus Hansen. Justus Hansen (D) Selvfølgeligt skal vi værne om vores skønne natur. Demokraterne er begejstret for Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen fra Demokraterne s forslag. Niels Thomsen har gjort sig nogle grundige overvejelser om hvordan man mindsker udledning af co2, endvidere har Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen sat et skøn, om hvor meget et sådan tiltag vil koste. Vi er enige i Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen s forslag om at indførselsafgiften på motorkøretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer, fjernes for en prøveperiode på 4 år, ligesom dette har været afprøvet i Danmark. I Danmark har el-biler siden 1984 været fritaget for registreringsafgift (og senere også for vægtafgift og grøn afgift). Og at afgiftsfritagelsen imidlertid udløber i derefter kan vi vurdere om vi fortsat vil bibeholde fritagelsen af afgiften. Med disse ord vil vi fra demokraterne godkende forslaget og sende det til udvalgsbehandling i skatte og afgiftsudvalget. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til Demokraternes ordfører Justus Hansen medlem af Inatsisartut. Og den næste

24 bliver Finn Karlsen, Atassut. Finn Karlsen (A) Medlem af Inatsisartut på vegne af Demokraterne, Niels Thomsen fremkommer med forslag til at Inatsisartut beslutter at afgifterne for indførsel af køretøjer bliver ændret, således at der indføres en prøvetid på fire år hvor el-drevne motorkøretøjer kan indføres afgiftsfrit. Vi fra ATASSUT tilslutter os forslaget som er velbegrundet og som har til hensigt at få reduceret forureningen i vort land. Vi kan jo heller ikke køre fra by til by i vort land, ligeledes er vejnettet i de steder hvor det er muligt at køre i bil begrænset, derfor er el-drevne biler meget velegnet til vort land, derfor er el-bilerne meget velegnede til vores land og det er derfor vort håb at diesel- og benzindrevne biler med tiden bliver skiftet ud med el-biler. Med disse meget korte bemærkninger skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til velvillig behandling og at den bliver behandlet hos Inatsisartuts udvalg for Skatter og afgifter inden andenbehandlingen. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til Atassuts ordfører Finn Karlsen medlem af Inatsisartut. Og den næste bliver medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. Jakob Skade (KP) Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere således: Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen s forslag fra Demokraterne tilstræber politisk tiltag til udskiftning af motorkøretøjer, således at motorkøretøjer, der ikke bruger benzin eller diesel, men til gengæld Brint tages i brug. Kattusseqatigiit Partiiat finder dette støtteværdigt, også med henblik på formindskelse af CO2-udslip.

25 Vi støtter Niels Thomsen s forslag fra Demokraterne, idet vi ønsker at realisere drøftelserne om, at føre samarbejde med andre lande for at mindske CO2-udslippet. Hvorfor Kattusseqatigiit Partiiat støtter afgiftsfrit indførsel af motorkøretøj, der ikke anvender fossile brændstoffer. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiat ordfører Jakob Skade medlem af Inatsisartut. Og dermed har efter kommentarerne til partiernes ordfører så kan man fornemme at flertallet har stillet forslag om at den sendes til udvalg fra Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det forslagsstilleren, Niels Thomsen, Demokraterne. Niels Thomsen (D) Jeg vil endnu engang sige tak for den støtte jeg fik. Jeg mener at det er meget vigtig udmelding med hensyn til støtte, at der så er bred støtte. Og essensen med overskriften et, at vi må begrænse den luftforurening der sker, og vi må starte med et initiativ i vores politiske tiltag, så kan vi gå hen imod og arbejde hen imod dette formål. Og jeg vil først lige komme ind til samtlige ordførerindlæg ganske kort. Til Inuit Ataqatigiit som det blev sagt, det harmonere meget med hensyn til mit forslag, at det er nødvendigt og vi får ændret vores adfærd som medlemmer af verdensborger eller som enkeltborger. Og Inuit Ataqatigiit at man laver en sammenhængende klimastrategi det støtter vi fuldt ud i princippet. Og så med hensyn til Siumut. Selvom disse kom med et meget klart støtte, men jeg betragter det sådan, at de i princippet støtter den og det vil jeg gerne sige tak for. Og det jeg kan fornemme, at de fremkommer med noget som de har stillet spørgsmål om, jeg kan ikke personligt besvare disse meget tekniske spørgsmål som jeg ikke har undersøgt til bunds. Men det kom selvfølgelig ind på økonomien og dem vil jeg lige komme ind på lidt senere. Så er det Demokraternes ordfører, et af det jeg har lagt mærke til, det bliver at Demokraternes ordfører sagde, at jeg har fremsat et forslag med at jeg har peget lidt på, hvor meget det vil komme til at koste. Og som sagt det der vedrører økonomien, dem vil jeg lige komme med afsluttende. Så er det Atassuts ordfører, der her er meget glad for, fordi de sagde, at forslaget er

26 velbegrundet og har meget til hensigt at få reduceret forureningen i vort land, og det er det vi alle sammen deltager i. Og det er også meget vigtigt at i vores store at for eksempel Nuuk, dem betragter man som en stor, men den er ikke så stor i forhold til andre byer på verdensplan. Og med hensyn til de biler og med hensyn til vejnettet, det er meget velegnede her eller disse, det kan man sætte spørgsmålstegn ved med hensyn til det arktiske klima. Dette forslag vil jeg ellers gerne stille forslag, at da jeg læste en artikel omkring afprøvning af disse, der blev sagt, at når det er korte vejnet, så er de meget velegnede sådanne elbiler, og så har vi nogen velegnede vejnet her, og det er på baggrund det, at jeg har stillet forslaget. Og så støtten fra Kattusseqatigiit Partiiat, den vil jeg selvfølgelig sige tak for. Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats udmelding, det er at være med i verdensborgere det giver os en forpligtelse, det er også en udmelding udadtil. Så er det med hensyn til økonomien, det blev taget lidt op. Han kom med, her kan jeg ikke sige med hvilke indvirkning på Grønlands økonomi. Vi kom med en politisk udmelding om, at vi ønsker at der laves en afgiftspolitisk ændring, således at vi kan få formindsket luftforureningen. Og de kommende brugere vil selv beslutte i hvor stort omfang hvor meget landskassen vil komme til at tabe. Og her i mit ordførerindlæg, så er det tal som jeg brugt påpeget med 4-8 millioner kroner. Jeg mener at det ikke ville være for meget. Og hvis den bliver realiseret blandt andet, så er det måske enkelte biler som man i starten kan tænde med den ene hånd, så vil de mistede afgiftspenge være meget få. Men jeg mener, at det er vigtigt at vi som et eksempel siger ved en procentvis stigning hvor meget kan det kan rykke ved Grønlands økonomi. Det er meget vigtigt at få påvist. Som jeg har sagt vedrørende det der spørgsmål vedrørende teknik, det bliver fremsat og dem kan jeg ikke besvare beklageligt, fordi jeg har et meget begrænset viden, og jeg vil heller have at jeg ikke fremkommer med forkert fejltagelse i indlæggelse og fejltagelser. Og det jeg har lagt mærke til, at Sermitsiaq dagens udgave i Isumaqarpoq/kronikken, der kom man med en meget vigtig hvilken som har et overskrift, mest i jeres vilje eller evne og ud fra det jeg kan fornemme, så blev det jo fremført, at vi har mulighed så må vi tage imod denne mulighed. Et af de vigtige udmeldinger er uden at lave en meget stor ændring, så er det et meget værdi af en sådan udmelding især for verdensmarkedets borgere at sådanne små skrift i forhold til meget stort billede, det kan vi også se hvor stor en indvirkning det kan have, at når enkelte brugere og tager små skridt, og vi gør det til mange. Så bliver det et meget stort. Det blev udvist at bilindustrien har udvist teknologien og allerede taget det meget store skridt i dag. Og dette er i sig selv meget interessant. Og her blev det også bevist igen, at det vejnet vi har her i Grønland den er ikke lang, og

27 dermed er Grønland meget velegnet til disse elbiler. Et af de interessante aspekter i den henseende er, at Grønland ligger i et arktisk sted, at det er interessant i sig selv, at hvis der er nogen afprøvninger i Danmark så vil det være velegnet at få det afprøvet med hensyn til om det kan stå imod den ekstreme kulde, og så kan de forskellige firmaer komme til Grønland og lave deres egne afprøvninger. Og som afslutning med den meget brede støtte og at man sender det til udvalg, den vil jeg gerne sige tak for og hvis der er nogen spørgsmål, så er jeg parat til komme med en besvarelse. Tak. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Ja tak så er det medlem af Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. Karl Lyberth (S) Ja tak. Først så skal jeg lige præcisere at jeg i mit ordførerindlæg og de forskellige tekniske spørgsmål, det er ikke spørgsmål til dig. Og jeg regner med at de vil blive besvaret af politikere, men jeg ønsker at der er nogen, der har viden om dette, at det bliver besvaret fra dem. Og jeg vil lige nævne dette, at mange partier ønsker at denne sag sendes til udvalg, jeg har lagt mærke til at Naalakkersuisut i den henseende har sagt, at det er for dette forslag, og man fremkommer med et forslag til forårssamlingen. Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at Naalakkersuisut vil komme med et tilbud, at de fremkomme med en meget velforberedt forslag, om vi ikke skal udnytte dem fra Inatsisartut at efter deres fremlæggelse til forårssamlingen, så er det nok helt sikkert at den vil blive udvalgsbehandlet. For Naalakkersuisut fremkommer der er noget velforberedt og derfor har vi ikke sendt forslaget til udvalg. Det er blot det, jeg gerne ville nævne. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Så er det forslagsstilleren. Niels Thomsen (D) Ja tak. Det er korrekt, at det jeg kan ikke få besvaret de tekniske spørgsmål, jeg har nævnt. Jeg kan ellers gætte det, men jeg ved ikke rigtigt om disse spørgsmål er stillet til mig personligt.

28 Men jeg kan forstå, men jeg blev mere tryg, da de ikke er stillet til mig. Og med hensyn til det du snakker om med hensyn til eventuel udsættelse, jeg ved ikke om der findes nogen lovgivningsmæssige muligheder for at komme med. Men jeg mener, at der er bred støtte, at den så kan sendes til udvalg, så kan man i udvalget behandle de stillede spørgsmål blandt andet. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til forslagsstilleren medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraterne og nu er det medlem af Naalakkersuisut for afgifter og skatter. Det er ikke nødvendigt. Når endnu engang vi blev færdige med behandlingen af dagsordenspunkt 23. Og nu er vi nået til dagsordenspunkt 38.

29 21. mødedag fredag den 13. november 2009 Dagsordenens punkt 38 Forslag til forespørgselsdebat om evaluering af Grønlands medlemskab i IWC. (medlem af Inatsisartut Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) IWC det er den internationale hvalfangstkommission. Og forslagsstilleren, jeg vil gerne bede ham om at han fremsætter sit forslag til forespørgselsdebat og det er Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Hans Aronsen (IA) På grund af dyreværnsorganisationers intensive kamp internationalt gennem årene, er konsekvenserne for os været, at det er blevet sværere med selvforsyningen med vore egne resurser. Set i forhold til arbejdet i den internationale hvalfangstkommision IWC, har dyreværnsorganisationerne gennem de sidste år, fået så stor en indflydelse, at det har fået konsekvenser for vores egen forsyning med hvalkød og at vor røst bliver overhørt i forummet. Derfor er vi blevet tvunget til at importere de livsnødvendige varer, dette må vi tage hånd om. Vi er bekendt med at den forhenværende Landsstyre har henvendt sig til den danske regering om grønlands eventuelle udmelding fra IWC. Den afgåede Landsstyre har ikke på forhånd søgt medhold til denne henvendelse fra landstinget. Jeg mener, at det er meget vigtigt man udsender en høring til alle de instanser der er involveret i sagen til sådan en så vigtig sag.

30 Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit at det er nødvendigt med en evaluering af vort medlemskab i IWC. Hvis vi beslutter at udmelde os fra IWC hvilke alternativer er der at vælge imellem? Og vi må evaluere de goder og negative sider der er i forbindelse med medlemskabet i IWC. Hvilke kommentarer har fisker- og fangerorganisationen KNAPK og andre organisationer med relevans til sagen? Hvilke tiltag skal der til for at øge selvforsyningen med vore egne resurser? Hvilke organisationerskal vi samarbejde med set i forhold til vores forsyning med kød- og fødeprodukter? Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) Vi siger tak til forslagsstilleren Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug med en besvarelse. Ane Hansen, medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) Det er en lang besvarelse, så skal jeg nok prøve at nå det indenfor tidsfristen. Inuit Ataqatigiit skriver i sit forslag til forespørgselsdebat, at internationale dyreværnsorganisationernes intensive kamp har vanskeliggjort vores selvforsyning med egne resurser og fremtvunget importen af livsnødvendige varer med en fremhævelse af arbejdet i Den Internationale Hvalfangst Kommission (IWC). Indledningsvis skal jeg på vegne af Naalakkersuisut henvise til koalitionsaftalen, hvor Naalakkersuisut vil arbejde for en øget selvforsyning fra vore naturrigdomme, herunder også havpattedyr. Denne del af målet kan dog vanskeliggøres på grund af den fastlåste situation i IWC. På nuværende tidspunkt kan Grønland kun få tildelt kvoter af store hvaler fra IWC via Danmarks medlemskab. Naalakkersuisut tager kraftig afstand til den øgede tendens i IWC til at træffe afgørelser ud fra politiske emotionelle grunde og uden at tage hensyn til biologisk rådgivning, fakta, de forskellige traditioner, kulturer og spisevaner imellem medlemslandene. En særdeles ulig politisk kamp om hvalkvoter er pågået i IWC under de seneste årsmøder. Forløbet af IWC s årsmøde i 2008 og 2009 var stærkt negativt for grønlandske interesser, navnlig ved at et videnskabeligt velbegrundet krav om udvidelse af Grønlands hvalkvote med 10 pukkelhvaler blev afvist. Desuden blev der stillet spørgsmålstegn ved, om Grønland opfyldte kriterierne for hvalfangst for oprindelige befolkninger. Ændringerne beroede i høj grad på, at EU optrådte som en blok med en fælles og stærkt kritisk linje vendt mod Danmark