Indholdsfortegnelse. Side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 2"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Hovedkonklusion og anbefalinger... 4 Status på eksklusionsprocenten... 5 Økonomiske incitamentmodeller... 6 Kompetenceudvikling... 6 Udarbejdelse af en aktuel socioøkonomisk analyse... 6 Styrket forældresamarbejde om inklusionsopgaven... 7 Baggrund... 7 Formål Strategiudvikling Skolernes indsatsområder Skoleafdelingens indsatsområder Ressourcetildeling Pædagogisk udvikling og uddannelse Fælleskommunale uddannelsestiltag Faktuelle oplysninger vedr. elevtal Status på antallet af ekskluderede elever før og efter august Sammenligning med andre kommuner Brugerundersøgelse blandt forældre Kvalitativt fokusgruppeinterview med forældre til elever i almenundervisningen på de fire distriktsskoler Toftlund Distriktsskole Løgumkloster Distriktsskole Skærbæk Distriktsskole Tønder Distriktsskole Kvalitativt fokusgruppeinterview med forældre til børn, der har fået et lokalt specialpædagogisk undervisningstilbud i nærmiljøet Kvalitativt telefoninterview med forældre der har fået et barn indsluset fra et specialklassetilbud til et tilbud i almenområdet Evaluering blandt det professionelle personale Evaluering blandt eleverne Side 2

3 Bilag Interviewguide til fokusgruppeinterview for forældre i almenområdet vedr. temaet inklusion Bilag Interviewguide til fokusgruppeinterview med forældre til hjemtagede børn og indslusede børn fra et vidtgående tilbud til almenområdet Side 3

4 Indledning Et stadigt stigende antal børn har gennem de seneste årtier modtaget specialundervisning eller anden form for specialpædagogisk støtte uden for det almene dagtilbuds- og skoleområde. Trods den massive satsning på specialundervisning af børn i særlige specialklassetilbud ses stadigt stigende antal unge, der ikke kommer i gang med en ordinær ungdomsuddannelse og derfor ofte ender på kontanthjælp. Stigningen har bevirket, at inklusion som tema er blevet sat på både den etiske, politiske, pædagogiske og økonomiske dagsorden i de fleste af landets kommuner. De etiske og pædagogiske argumenter for at inkludere flere børn inden for almenområdet går på, at alle børn har ret til at deltage i fællesskabet på lige fod med andre børn, fordi vi ved, at identiteten og selvværdet skabes i et ligeværdigt og anerkendende fællesskab og samvær med børn og unge, der har forskellige forudsætninger og udviklingsmuligheder. De politiske og økonomiske argumenter fokuserer på bekymringen for den stigende ulighed i samfundet, og derfor opstår ønsket om at skabe et mere socialt og ligeværdigt samfund samt at udnytte de økonomiske ressourcer mest fordelagtigt med henblik størst mulig effekt af de investerede midler. Historien viser, at elever, der tidligere blev placeret i en specialklasse, kun i ganske få tilfælde kom tilbage til almenundervisningen og kunne følge kammeraternes arbejde frem mod en ungdomsuddannelse. Et målrettet arbejde med at fastholde flest mulige elever i almen-undervisningen, er også et målrettet arbejde frem mod målet om, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det er lettere for et ungt menneske at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis skolegangen i grundskolen er foregået inden for almenundervisningens rammer, i det omfang, det har været muligt. At sikre at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse er også en vej til at skabe et mere socialt og ligeværdigt samfund med bedst mulig udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Normalitetsbegrebet er over tid blevet indsnævret i takt med, at antallet af diagnoser er kraftigt stigende. Pædagogisk har der de senere år været interesse for, hvordan man med fordel kan udvikle læringsmiljøerne til at blive mere inkluderende. Det sker med indsatser i forhold til kvalificering af klasseledelse, udvikling af relationskompetence, undervisningsdifferentiering, tydelige krav og forventninger, udvikling af børnenes sociale kompetencer, systematisk trivselsarbejde og et konstruktivt forældresamarbejde. I forhold til det økonomiske aspekt påpegede professor Niels Egelund i en rapport over effekten af specialundervisningen i 2010, at 25% af kommunernes og skolernes budgetter blev brugt til 10% af eleverne. Dette mønster var også gældende for den specialpædagogiske indsats i Tønder Kommune, såvel i forhold til dagtilbuds- som skoleområdet. Derfor blev det besluttet, at inklusion skulle være et kommunalt indsatsområde fra august I kommissoriet for evalueringen af inklusionsindsatsen ønskes alene en evaluering af inklusionsindsatser på skoleområdet. Der ses sammenhænge på det samlede 0-18 årsområde, der fremadrettet gør det nødvendigt at se på udviklingen som en sammenhængende opgave for både dagtilbuds- og skoleområdet. Forskningen viser, at jo tidligere børn bliver ligeværdige deltagere i fællesskabet, jo bedre chancer har de for at udvikle kompetencer, der blive værdsat og anerkendt i samfundet. Muligheden for spejling og sparring i en mangfoldighed af rollemodeller vil ifølge forskningen derfor allerede fra dagtilbudsalderen forventes at have en gavnlig effekt for den enkeltes chancer for inklusion i fællesskabet på sigt. Hovedkonklusion og anbefalinger Evalueringsrapporten indeholder faktuelle oplysninger vedr. elevtal, ressourcetildeling, beskrivelser af lokale indsatser på distriktsskolerne, fælles kommunale indsatser samt en brugerundersøgelse blandt forældre. Brugerundersøgelsen blandt forældrene er afviklet som fokusgruppeinterview. Der har været afholdt interview for 3 forskellige grupper af forældre: Forældre til børn i almenområdet, forældre til børn, der er hjemtaget til et lokalt tilbud i nærmiljøet og med forældre, der har fået børn udsluset fra en specialklasse til et tilbud i almenundervisningen. Side 4

5 Ved evalueringen har en række iværksatte tiltag vist at have en god effekt. På skoleniveau virker tiltag som rullende indskoling, brugen af systematiske teamsamarbejdsmodeller, ressourcepersoner med AKT-, læse- og specialpædagogisk viden, indretning af særlige behovsbestemte undervisningsmiljøer, linjefagsudbud i overbygningen, lokale kurser, holddannelsestiltag, tolærerordninger, forældresamarbejde og systematisk evaluering at have en gavnlig effekt på skolernes mulighed for at kunne inkludere flere elever. På det fælles kommunale område har det vist sig, at implementering af økonomiske incitamentmodeller, udlægning af midler til skolerne og et tæt samarbejde vedr. kursus- og uddannelsestilbud virker fremmende for inklusionen. På baggrund af evalueringsrapportens konklusioner gives en række anbefalinger af både kvalitativ og kvantitativ karakter. De kvalitative anbefalinger retter sig mod kompetenceudvikling og et styrket forældresamarbejde. De kvantitative anbefalinger retter sig mod økonomiske incitamentsmodeller og socioøkonomiske forhold. Status på eksklusionsprocenten Der er mellem Regeringen og KL lavet aftale om, at alle kommuner i 2015 skal inkludere 96 % af eleverne inden for almenområdet. Vi er på vej. For skoleåret 2009/2010 var eksklusionsprocenten i Tønder Kommune samlet set væsentlig højere. Beregnet på baggrund af skolernes faktiske elevtal var eksklusionsprocenten dengang på 8,58%, og for Tønder Kommunes samlede elevtal ( incl. elever på fri- og efterskoler) var eksklusionsprocenten på 6,56%. For skoleåret 2012/2013 ligger eksklusionsprocenten for de fire skoledistrikter på 7,15 % beregnet på baggrund af skolernes faktiske elevtal, og på 5,64% når eksklusionsprocenten beregnes på baggrund af distriktsskolernes samlede elevgrundlag. Den store forskel på eksklusionsprocenten, der fremkommer på baggrund af beregningsgrundlaget, peger på en særlig udfordring for Tønder Kommune, fordi vi har mange elever i private skoler sammenlignet med landsgennemsnittet. På landsplan er der dokumenteret en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau, brugen af friskoler og eksklusionsgraden. Den samme effekt må forventes at være gældende for Tønder Kommune. Her går 24% af eleverne på friskoler, hvor det på landsplan er 18% af eleverne, der vælger denne skoleform. Tabel 1 Distriktsskole Eksklusionsprocenten beregnet af skolens faktiske elevtal, det vil sige det antal elever, der er indskrevet på distriktsskolerne Eksklusionsprocenten beregnet af skolens samlede elevgrundlag. I dette tal indgår elever, der går på friskoler eller har valgt et andet skoledistrikt 2012/ /13 Løgumkloster 5,35 3,96 Toftlund 10,67 7,62 Skærbæk 7,69 5,27 Tønder 6,38 5,85 Landsgennemsnit 5,4 4,4 Samlet for Tønder 7,15 5,64 Kommune Distriktsskolernes eksklusionsprocent i skoleåret 2012/13 for Tønder Kommune. Side 5

6 Økonomiske incitamentmodeller Økonomiske incitamentmodeller motiverer både på landsplan og lokalt til udvikling af fleksible og rummelige læringsmiljøer. Der er i perioden iværksat mange målrettede tiltag på skolerne i Tønder Kommune f. eks. rullende indskoling med mulighed for at tilgodese forskellige børns læringshastighed og -stil, linjer for elever med særlige evner og interesser i overbygningen, tilbud til børn med behov for træning i specifikke fagområder inden for dansk, matematik eller engelsk, træning i hensigtsmæssig elevadfærd samt morgentilbud til elever, der har brug for særlig støtte. For at udnytte den kendte og anerkendte effekt af økonomiske incitament modeller anbefales det, at der til brug for fremtidige politiske behandlinger undersøges muligheder for fremadrettet at udlægge hele økonomien til driften af den kommunale vidtgående specialpædagogiske støtte og transport til distriktsskolerne Kompetenceudvikling Der er fortsat brug for kompetenceudvikling blandt vore medarbejdere i forhold til at løfte inklusionsopgaven fremadrettet. På det specialiserede område bærer den årelange kompetenceudvikling frugt. Det fremgår af fokusgruppeinterview med forældre til børn i dette område. Der skal fortsat sikres kompetenceudvikling også på det specialiserede område. Fokusgruppeinterview med forældre i almenområdet tydeliggør, at der ikke her har været samme årelange kompetenceudvikling specifikt målrettet det inkluderende arbejde. De første 2 års arbejde med kompetenceudvikling af personale inden for almenområdet har været givtige, og dette arbejde skal fortsat prioriteres bevidst og meget målrettet. Det arbejdes fortsat med at bevare og videreudvikle eksisterende tiltag, f. eks. Videnscenter Høllevang og ungdomsskolens forskellige tiltag rettet mod unges fastholdelse i ungdomsuddannelserne en generel styrkelse og udvikling af almensystemet lokalt målrettede kurser, uddannelses- og informationstiltag til de enkelte distrikter for både personale, ledere og forældre Udarbejdelse af en aktuel socioøkonomisk analyse Eksklusionsprocenten i Tønder Kommune er stadig høj, når vi sammenligner os med landets andre kommuner. En større del af eleverne fra vores kommune vælger et skoletilbud på private skoler end sammenlignet med landsgennemsnittet. Af en tidligere udarbejdet socioøkonomisk analyse for Tønder Kommune fremgik det, at en større del af eleverne på friskoler end på distriktsskoler har forældre, der er selvstændige, topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. Statistisk set har børn af denne forældregruppe ikke det samme behov for specialpædagogisk støtte. Der må derfor forventes et større behov for specialpædagogisk støtte til at imødekomme behov hos gruppen af elever, der vælger et skoletilbud inden for vore folkeskolers rammer. Dette forhold kan endvidere ses som en faktor, der har indflydelse på Tønder Kommunes eksklusionsprocent og kan understøtte ønsket fra skolernes ledere, lærere og forældre om, at eksklusionsprocenten beregnes på baggrund af distrikternes samlede elevgrundlag fremfor skolernes faktiske elevtal, som er beregningsgrundlaget i aftalen mellem Regeringen og KL. I den tidligere socioøkonomiske model indgår 1 privatskole og de 4 distriktsskoler i Tønder Kommune, hvilket ikke giver noget fuldkomment billede af den socioøkonomiske fordeling, da der i Tønder kommune er 12 fri- og privatskoler. Desuden anbefales af BDO, statsautoriseret revisionsselskab, der arbejder med regnskaber vedr. skoler og specialundervisning, at der kommunalt udarbejdes socioøkonomiske modeller mindst hvert andet år, hvis kommunerne ønsker at gøre brug af retvisende socioøkonomiske modeller i udarbejdelsen af tildelingsmodeller og fastsættelse af kommunale måltal. Side 6

7 Det anbefales at der udarbejdes en aktuel socioøkonomisk analyse over alle friskoler og distriktsskolers elevgrundlag i Tønder Kommune, der kan indgå i fastsættelsen af fremtidige tildelingsmodeller og måltal for kommunen Styrket forældresamarbejde om inklusionsopgaven Generelt efterlyste forældrene i forbindelse med de afholdte fokusgruppeinterviews en bredere information i forhold til hele inklusionsindsatsen. En del forældre giver udtryk for, at de gerne vil indgå som aktive medspillere i skolernes inklusionsarbejde. Forældrene oplever, at det primært er de politiske og økonomiske værdier, argumenter og holdninger, der har været bærende for inklusionsindsatsen på skolerne. Der vil med forældreorganisationen Skole og forældre i oktober 2013 blive indledt et samarbejde, der skal understøtte en styrket forældreinddragelse i forhold til inklusionsudfordringens hvad, hvorfor og hvordan Baggrund Som følge af budgetforliget 2011 har der været særlig fokus på udvikling af inklusionsindsatsen i Tønder Kommunes skolevæsen. Det har medført forskellige pædagogiske og økonomiske tiltag på både skole og kommunalt niveau. Tiltagene skal evalueres inden udgangen af skoleåret 2012/ Lovgrundlag Lovgrundlaget for indsatsen er den danske folkeskolelov, der bygger på intentionerne om den inkluderende skole en skole for alle. Undervisningsdifferentiering har været et bærende princip for al undervisning i folkeskolen siden 1993, hvor den udelte enhedsskole blev indført. Salamancaerklæringen I 1994 blev der i Salamanca, Italien, afholdt en international konference af UNESCO og UNICEF. Ved konferencen vedtog 96 lande, at de i fællesskab ville arbejde for at de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn at almindelige skoler, som har en inkluderende orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle. Nationale aftaler og politikker Regeringen og KL er i Aftale om kommunernes økonomi for 2013 blevet enige om en målsætning om, at 96 % af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning i Fra og med skoleåret 2012/13 er specialundervisningsbegrebet blevet ændret, så der alene er tale om specialundervisning, hvis der er truffet afgørelse om, at eleven skal modtage specialundervisning i mindst 9 ugentlige undervisningstimer eller 12 undervisningslektioner á 45 minutter.. Lokale politikker I Tønder Kommunes delpolitik for skoleområdet står der, at det er et mål at skabe optimale trivsels- og udviklingsmuligheder for alle børn og unge, og at der skal etableres og udvikles motiverende og udviklende læringsmiljøer, der tilgodeser en større del af børnenes behov. Side 7

8 Formål I marts måned 2013 blev et kommissorium for evaluering af inklusionsindsatsen på skoleområdet vedtaget på Børn og Skoleudvalgets møde. Af dette kommissorium fremgår det, at der ønskes en beskrivelse af både centrale områder og tiltag for inklusionsindsatsen samt en beskrivelse af effekten af de iværksatte tiltag. Evalueringen koncentrerer sig om rammerne for skolernes indsatser, ressourcetildeling, pædagogiske tiltag, faktuelle oplysninger og en brugerundersøgelse blandt forældre, det professionelle personale og elever. 1. Strategiudvikling Den overordnede centrale inklusionsstrategi har taget afsæt i Rasmus Alenkærs forskning omkring inklusion og mulighederne for at skabe inkluderende fællesskaber i folkeskolen. Endvidere bygger strategien på et omfattende statusmateriale på inklusionsområdet, som Tønder Kommune i 2010 fik udarbejdet i samarbejde med KL, hvor elementer omkring elevernes faglige udvikling, lærerkompetencer, visitation og samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), samarbejde på tværs af sektorer, styring og økonomi samt politisk- og ledelsesansvar blev belyst. Endelig er der ved planlægning af strategien taget højde for den viden omkring undervisningsdifferentiering i skolesystemet, Danmarks Evalueringsinstitut er fremkommet med. Ifølge Rasmus Alenkærs definition er en elev inkluderet, når eleven er fysisk tilstede i den overvejende del af undervisningstiden inden for almenområdet deltager aktivt i det sociale fælleskab sammen med jævnaldrende samt udvikler sig fagligt og personligt bedst muligt ud fra egne forudsætninger Indførelse af den udelte skole i 1993 og dermed kravet om undervisningsdifferentiering medførte et behov for en generel optimering af evalueringskulturen på skolerne. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, udarbejdede i 2011 en evaluering af skolernes kultur for evaluering og undervisningsdifferentiering. Konklusionerne fra evalueringen viste, at der fortsat er usikkerhed om, hvad begrebet undervisningsdifferentiering dækker lærerne primært anvender evalueringsresultater bagudrettet ledelsen primært varetager ansvaret for, at lærerne differentierer undervisningen ved at udvise tillid til, at lærerne løser opgaven professionelt Siden skolestrukturens gennemførelse i august 2011, har inklusionsstrategien været, at hver distriktsskole skulle vælge og iværksætte lokale tiltag, afpasset efter netop de behov, ønsker og muligheder, der lokalt vil kunne skabe det bedste grundlag for udvikling af den inkluderende skole - skolen for alle, i det lokale område. Denne strategi er valgt for at skabe størst mulige grundlag for forankring af processen i forhold til alle interessenter - ledelse, medarbejdere, forældre og elever. 1.1 Skolernes indsatsområder Skolerne har lokalt planlagt og valgt deres inklusionsstrategi for at sikre det bedste fundament for en lokal forankring af opgaven. Det har udviklet sig til fire forskellige måder at gå til opgaven på. De fire distriktsskolers inklusionsstrategi er beskrevet i det følgende Side 8

9 Skærbæk Distriktsskole Vi har arbejdet med kulturforandring fra Sådan nogen kan vi ikke have til i dag, hvor vi er på vej mod en skole for alle. Det er sket gennem mange tiltag: Uddannelse, pædagogiske drøftelser, foredrag, praktiske tiltag for elever, afprøvning af nye metoder, samarbejde mellem lærere og pædagoger m.m. Vi har uddannet specialister, så vi i dag har 6 AKT vejledere, 2 læsevejledere, 2 læringsvejledere og 1 på vej med diplom i IT. Desuden vejleder 4 lærere fra kompetencecenteret (uddannede speciallærere) og personalet fra Cassiopeia. I det kommende år uddanner vi yderligere 3 ressourcepersoner indenfor specialpædagogik og på sigt en vejleder i matematik. Begrebet inklusion er blandt andet bredt ud af Rasmus Alenkær ved et fælles arrangement for alle medarbejdere og bestyrelse, og i det kommende skoleår tager personalet på weekend sammen for at få en fælles forståelse og handling. Inklusion kædes sammen med skolens værdier. Gennem drøftelser har vi beskrevet procedurer og arbejdsgange i forbindelse med akutte situationer og samarbejde med eksterne (PPR, socialrådgivere, psykiatrien, VISO, hjemmevejledere, ungdomsskolen, SSP, UU osv.). Afdelingslederen på specialområdet laver aftaler med eksterne sparringspartnere, hvis medarbejderne har behov for det. Alle kender kravene til dokumentation og arbejder systematisk med det. For eleverne betyder det: Vi tilbyder morgenmad, madpakker og lektiehjælp til børn, hvis forældre ikke magter opgaven. Vi samarbejder med eksterne omkring mulighed ferietilbud og julehjælp. Enkeltintegrerede elever har alle deres timer i almenskolen. Enten har de støtte på klassen eller også har alle undervisere særlig tid til samarbejde med PPR og tilrettelæggelse af undervisningen. De enkelte team vælger efter drøftelse med ledelsen, hvilken form de ønsker. Størstedelen af de enkeltintegrerede er i dag ganske almindelige elever. Der arbejdes systematisk mod udslusning af elever i generelle eller vidtgående tilbud. Det kan begynde med enkelte fag eller enkelte dage og det sker i det tempo, der giver mening for alle. Det systematiske arbejde har betydet, at en større del af eleverne sluses ud. Elever i generelle tilbud har klasse i samme område som de jævnaldrende i almenskolen. De deltager i samme arrangementer og rejser sammen på lejrskole i 5. og 7. klasse. Samarbejdet med daginstitutionerne er udvidet med brobygningen. Brobygningen planlægges og gennemføres af personale fra daginstitutionerne, SFO og børnehaveklasserne på skolen. De kommende elever er på skolen en fast dag om ugen en stor del af året. Børnehaveklasselederne deltager i den sidste forældresamtale i daginstitutionen, og der laves overleveringsmøder med alle relevante parter inden skolestarten, hvis der er behov for det. I det kommende skoleår har vi et udviklingsarbejde, hvor pædagogerne fra SFO sammen med lærerne planlægger og gennemfører undervisningsforløb. De har 3 fælles timer om ugen samt tid til samarbejde. Der er tilknyttet ekstern konsulent på projektet. Side 9

10 Løgumkloster Distriktsskole I indskolingen er der etableret rullende skolestart i hele distriktet med aldersintegrerede klasser for klasse. Der undervises 5 lektioner ugentlig i disse klasser. Herudover er der etableret fagbånd, hvor elevernes faglige niveau tilgodeses. Der er tildelt afdelingen støttetimer, som afdelingen prioriterer i teamsamarbejdet. I perioden fra jul til sommer etableres et ekstra fagbånd ved Distriktsskolen, da klasserne i denne periode er meget store. Fagbåndet bruges til yderligere faglig og social støtte til enkeltelever. Der er et tæt og formaliseret samarbejde med dagtilbuddene i distriktet om overgangen til skole. På mellemtrinnet og i udskolingen skemalægges der med flest mulige parallellagte timer med henblik på holddeling, hvilket benyttes i stigende grad. Der er holddelt efter køn, fagligt niveau, mundtlighed ol. Mellemtrinnet er tildelt støttetimer, som de prioriterer i afdelingen. Herudover er der inklusionsbånd i afdelingerne, hvor elever fra såvel almen- som specialklasser i en periode kan trænes i manglende faglige og social færdigheder. Der er på alle årgange enkeltintegrerede elever, hvilket har givet et antal elever fra specialområdet mere optimale muligheder for at få et afgangsprøvebevis. I skoleåret 2013/14 gives elever i 9. klasse mulighed for at få en ekstra lektion i matematik, engelsk og fysik. Lektionerne gives som prøveforberedende eller gymnasieforberedende timer. Desuden skal alle elever i udskolingen vælge en linje; idræt- science, ekspressiv eller livsstilslinje. Ved Distriktsskolen er der et tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne er opdelt i klasser, så de matcher afdelingsopbygningen. Lærere og pædagoger i disse specialtilbud er en del af teamsamarbejdet i afdelingen. Dette for at sikre et tæt samarbejde om tilrettelæggelsen af undervisningen, der bevirker at elever fra specialtilbud i stigende grad deltager i undervisningsforløb med almenområdet. Specialklassen er en del af teamet på lige fod med almene klasser. Distriktet har uddannede AKT-, IT, og læsevejledere samt skolebibliotekarer til at understøtte arbejdet med elever i såvel almen- som specialtilbud. Tønder Distriktsskole Tønder Distriktsskole har beskrevet de forudsætninger, der skal være for at inklusion er en succes. Generelle tiltag: Et struktureret og professionelt teamsamarbejde. Teamet består af professionelle kolleger med kompetencer inden for almenundervisningen og medarbejdere med kompetencer inden for specialpædagogisk undervisning. Medarbejdere med specialpædagogiske kompetencer knyttes til klasserne som en resurse, i det omfang rammebetingelserne tillader. Teamsamarbejdet sikrer gennem observation: systemisk kortlægning af adfærd eleverne imellem, refleksion og udarbejdelse af læringsmål, at der er et helhedssyn på de enkelte elevers kompetencer og udviklingspotentialer. Undervisningens tilrettelæggelse. I årsplanlægningen tilrettelægges undervisningen differentieret, og trinmål konkretiseres efterfølgende. Værktøjer, som kendes og bruges både i almenundervisningen og i special-pædagogikken inddrages. Forældresamarbejde. Skolens forældre er velinformerede om inklusion, overordnet og konkret i de enkelte klasser. Samarbejdet med forældrene spiller en stor rolle. Forældre har ansvaret for deres Side 10

11 børn, og de er betydningsfulde samarbejdspartnere i det understøttende arbejde omkring eleven, som de løbende, gennem dialog, involveres i. Samarbejde. Samarbejdet mellem tovholdere for specialundervisningen, teamkoordinatorer, ledelse, og PPR lægges i faste rammer. Evaluering. Inklusionsprocesser evalueres i forhold til de enkelte elever med de dertil udarbejdede evalueringspapirer den udvidede elevplan. Resurcecenter: Tønder Distriktsskole har indrettet et resursecenter, som kaldes SLUSEN. Det er herfra alle indsatser koordineres og planlægges i samarbejde med medarbejderne i almenklasserne. Slusen er maskinrummet for inklusion. Her er al kompetence samlet, og Slusen er et tilbud til de elever, som har brug for hjælp på det faglige, adfærdsmæssige eller sociale område. Eleverne mødes med en anerkendende tilgang, fordi der er en evidensbaseret viden om, at den væsentlige forudsætning for læring er trivsel i trygge forudsigelige rammer, hvor der er etableret klare aftaler med tydelig opfølgning. I Slusen arbejdes der med specialklasser, DA 2, AKT indsats, morgenåbning, motorisk træning, specialkurser behovsorienteret, læsehjælp, kurser i præstationsangst, holdundervisning, daglig dosis, turbokurser, støttetimer, resursestøtte, observation, supervision. Toftlund Distriktsskole Inklusionen starter nedefra. Kun i helt særlige tilfælde bliver elever, der starter i indskolingen, ekskluderet til specialklasser/specialskoler. Elever, der har gået i almenskolen og er blevet ekskluderet til specialtilbud, inkluderes i almenskolen i de situationer, hvor der vurderes, at der er rimelig chance for at inklusionen lykkes. Generelle tiltag: Den systemiske tankegang er grundlæggende på skolen. Alle pædagogiske medarbejdere har kendskab til LP/SP-modellen og arbejder efter modellen. Alle lærere og pædagoger i undervisningen opkvalificeres i specialpædagogiske kompetencer 14 timer afsættes pr. medarbejder. Alle pædagogiske medarbejdere på distriktsskolen: Kursus i konflikthåndtering v/ Lars Mogensen. Uformelle træffetidsmøder med PPR og ledelsen den første onsdag i hver måned Her kan medarbejdere / teams få sparring til problemstillinger uden formelle aftaler. Indsatser i indskolingen: Samarbejde mellem dagtilbud, skole og SFO om overgangen fra børnehave til skole: Førskolen Den røde tråd Ansættelse af afdelingsleder for indskolingen, som har stor erfaring med elever med særlige behov (fra Afd. Høllevang) Lærer med flere års erfaring fra Afd. Høllevang flyttes til Toftlund Skole Elever med særlige behov samles i den ene af de 2 parallelklasser på hver årgang på Toftlund Skole, og der tilknyttes en pædagog til denne klasse i samtlige lektioner til støtte for inklusionen Side 11

12 Fællesforløb på 3 uger mellem indskolingen på Toftlund Skole og Trin 1 på Afd. Høllevang. Efterfølgende er et antal elever samt 1 medarbejder fra Afd. Høllevang flyttet til Toftlund Skole (= inkluderet) Pr. 1. august 2013 flyttes yderligere 1 medarbejder fra Afd. Høllevang til Toftlund Skoles indskoling Reading Recovery: Elever med læsevanskeligheder får daglig intensiv læsetræning i en længere periode. Alle elever lærer således at læse i indskolingen Indsatser på mellemtrinnet: Holddannelse på 6. klassetrin med pædagog og pædagogmedhjælper ca. 25 lektioner om ugen. 2-lærer/ holddannelse - især 5. årgang Undervisningsassistent på 4. og 5. årgang Indsatser i udskolingen: Linjer på både og 9. årgang 2-lærer/holddannelse i enkelte klasser Elever fra trin 4 på Afd. Høllevang med i undervisningen i enkelte fag Indsatser i SFO: Tæt voksen-fokus på elever med særlige behov (særligt i opstarten af skoleåret) Ved overgange mellem skole og SFO ( kl. 8 og kl. 13 er der en kort aflevering mellem lærer og pædagog. For SFO-elever med særligt behov struktureres dagen af SFO-teamet. Flere pædagoger arbejder både i skoledelen og SFO giver sammenhæng Indsatser i specialklasserne: Specialklasserne i afdeling Høllevang hjemtager elever fra specialskoler og specialklasser i andre distrikter for derigennem at fremme den sociale inklusion i nærmiljøet. 1.2 Skoleafdelingens indsatsområder Skoleåret 2011/12 Der er afholdt fællesmøder for skoleledelsesgruppen og SFO ledere med henblik på gensidig inspiration, networking, videndeling, refleksionsrum og strategiudvikling. Indholdet af møderne har, udover gensidig information og sparring i forhold til lokale tiltag, været eksterne oplæg ved Skolechef i Viborg Kommune - Jan Henriksen, Rasmus Alenkær, forsker og psykolog, konsulenter fra UCLillebælt samt forvaltningsmedarbejdere fra Lolland Kommune, der fortalte om deres erfaringer og afledte konsekvenser ved at arbejde samtidigt med en ny skolestruktur og inklusion som indsatsområde. I løbet af foråret 2013 har 2 arbejdsgrupper arbejdet med evaluering af nuværende struktur og organisering af tilbud for børn med særlige behov på grundskoleområdet og på udskolingsområdet, herunder også STU. Side 12

13 På grundskoleområdet er den nuværende struktur evalueret med henblik på indhold, målgruppe, geografisk placering, fysiske rammer, visitation og fritidsdel. For at sikre pædagogisk, faglig og økonomisk bæredygtighed fremadrettet inden for det specialpædagogiske undervisningstilbud, anbefales det af arbejdsgruppen at lave et samlet specialpædagogisk tilbud på skoleområdet til eleverne i vidtgående vanskeligheder. o Deltagere: Afdelingslederne fra vore specialklassetilbud, SFO, PPR, UU, Ungdomsskolen og skoleafdelingen. På udskolingsområdet er der arbejdet med en kvalificering af det samlede udskolingstilbud til unge med særlige behov i et samarbejde med Ungdomsskolen. Der etableres løbende individuelle og målrettede tilbud til elever, der ønsker at tage afgangsprøve i et eller flere af folkeskolens fag i samarbejde med distriktsskolen. Der er udviklet et 10. klasses specialtilbud til særligt sårbare unge mennesker, og der arbejdes med forskellige tiltag, der understøtter og sikrer de unges tilgang og fastholdelse videre i et ungdomsuddannelsesforløb. Formålet er at skabe de bedste betingelser for unge med særlige behov i et stabilt og trygt udskolingstilbud i samvær med jævnaldrende samt at sikre deres overgang fra folkeskolen til et ungdomsuddannelsestilbud. Herunder arbejdes der på at etablere et samlet kommunalt STU- tilbud i samarbejde med Social og Arbejdsmarkedsafdelingen. o Deltagere: Repræsentanter fra grundskoleområdet, Ungdomsskolen, UU, PPR og skoleafdelingen. 2. Ressourcetildeling Fra 2010 har der været fokus på at få knækket specialundervisningskurven samt udvikling og implementering af økonomiske incitamentmodeller til understøttelse af inklusionsopgaven. I foråret 2010 blev der ansat en specialundervisningskonsulent med ansvar for strategi, udvikling og økonomi på det specialpædagogiske område, og i august 2010 blev Inklusion og økonomi samt en ny specialklassestruktur implementeret i Tønder Kommune. Ved budgetaftalen for 2011 blev det aftalt, at der på specialundervisningsområdet skulle ske en besparelse på 12 millioner kr., hvoraf de 3 millioner skulle tilbageføres til skolerne til inkluderende tiltag. Tabel 2 viser en oversigt over forbruget til specialundervisning vedr. vore elever i vidtgående vanskeligheder i de fire distrikters specialpædagogiske tilbud, forbruget til specialundervisning vedr. vore elever i generelle vanskeligheder på de fire distriktsskoler, udlægning af støtte til inkluderende tiltag på skolerne og forbruget af midler til elever, der modtager specialundervisning i andre kommuner ( Fjordskolen, Skolen ved Stadion, Vittenbergsskolen) samt til anbragte børn med skoletilbud andre steder. Samlet set for disse områder er udgifterne i perioden reduceret med kr. Det nederste afsnit af tabellen viser en samlet oversigt alene over den økonomiske udvikling for Tønder Kommunes egne tilbud. Af denne del af tabellen fremgår det, at udgifterne vedr. de lokale tilbud er reduceret med i alt kr., svarende til aftalen vedr. budgettet for Der har været en god optimering af økonomien på specialundervisningsområdet ved at begrænse brugen af specialundervisningstilbud i andre kommuner. Begrænsningen er sket ved dels at hjemtage 13 elever til Side 13

14 lokale tilbud i deres nærmiljø og dels ved en meget begrænset visitering af nye elever til tilbud i andre kommuner. Tabel 2 Oversigt over ressourceforbruget til specialpædagogiske tilbud i Tønder Kommunes egne specialklassetilbud, til tilbud uden for kommune, støttemidler til styrkelse af almenområdet og en samlet oversigt alene over tilbud i Tønder Kommune. Siden 2011 er der indført yderligere tre økonomiske incitamentmodeller, der på hver sin måde skal understøtte inklusionsopgaven: Udlægning af økonomi og beslutningskompetence for de lokale specialklassetilbud til distriktsskolelederne. Denne model skal understøtte skolernes mulighed for at etablere fleksible holddannelser inden for distriktsskolens rammer. Det er endnu for tidligt at vurdere konkret på netop implementeringen af denne konkrete model, da den trådte i kraft med virkning fra 1.august Indførelse af en individuel vidtgående takst til udslusede elever fra Fjordskolen og Skolen ved Stadion. De kommunale skolerne tildeles samme takst til at løse opgaven, som det regionale tilbud fik. Modellen har til formål at sikre kvaliteten i tilbuddet til de elever, der tidligere har været ekskluderet til et regionalt tilbud. Der er i alt hjemtaget 13 elever fra Fjordskolen og Skolen ved Stadion under disse vilkår. Det er lykkedes distriktsskolerne at skabe nogle rammer og vilkår, der gør, at eleverne trives og udvikler sig personligt, fagligt og socialt i de lokale specialklassetilbud. Endelig er der åbnet mulighed for, at skolerne fra august 2013 udnytter muligheden for at indskrive elever med vidtgående vanskeligheder til vidtgående takst inden for almenskolens rammer med støtte i den overvejende del af tiden. 3 elever starter i et sådant tilbud fra august Side 14

15 Når økonomien bliver lagt ud decentralt til distriktsskolerne, ser vi et øget incitament til at skabe alternative læringsmiljøer og dermed mulighed for at tilgodese flere elever i fleksible, lokale tilbud. Samme mønster ses i andre danske kommuner. Det anbefales derfor fremadrettet, at økonomien for elever i vidtgående vanskeligheder udlægges til distriktsskolerne. 3. Pædagogisk udvikling og uddannelse Vore medarbejdere efterlyser i forbindelse med inklusionopgaven faglig inspiration, mulighed for videndeling og sparring med både interne og eksterne parter. Vi har to kommunale tiltag, der imødekommer ønsket om sparring med eksterne ressourcepersoner. Det er WASP (Work and School Projekt) og Videnscenter Høllevang. I 2009 etablerede skoleafdelingen i samarbejde med Ungdomsskolen i Tønder tilbuddet WASP. WASP WASP er et skoleprojekt for unge normaltbegavede fra årgang, der har mistet motivationen til at gå i skole. Formålet er at fastholde og motivere målgruppen i deres skolegang, så de bliver i stand til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Der arbejdes i projektet med forskellige metoder, aktiviteter og udviklingsområder, der er relevante for de specifikke elever, der tilbydes deltagelse i dette projekt. Nedenstående oversigt viser, i hvilket omfang tilbuddet er blevet benyttet af skolerne i perioden fra 2009 til 2013: 2009/10 28 elever 2012/11 34 elever 2011/12 25 elever 1012/13 17 elever Videnscenter Høllevang Med virkning fra etablerede skoleafdelingen Videnscenter Høllevang i samarbejde med Afdelingslederen fra Afdeling Høllevang og Pædagogisk Psykologisk Rådgivningscenter i Tønder. Formålet er at tilbyde hjælp til selvhjælp i forhold til arbejdet med børn, der har forskellige vanskeligheder indenfor autismespektret, ADHD, det socioemotionelle område, fysiske handicaps, generelle vanskeligheder og elever, der har en grad af psykisk og/ eller motorisk retardering. Videnscenter Høllevang tilbyder blandt andet vejledning, observation i praksis, ideer til tilrettelæggelse af hensigtsmæssige miljøer, rutiner og strukturer, kvalificering af udvidede elevplaner, sociale træningsforløb, og forældresamarbejde. Der har ingen efterspørgsel været til dette tilbud i indeværende skoleår. Det anbefales at bibeholde tilbuddet, da erfaringer fra andre kommuner viser, at tilbuddet skal have tid til at rodfæstes og udvikle sig. 3.1 Fælleskommunale uddannelsestiltag Udvikling af en øget inkluderende praksis kræver både et perspektivskifte i synet på barnet og en solid værktøjskasse med hensigtsmæssige metoder og materialer til at imødekomme forskellige børns forskellige behov. Tønder Kommune fik i samarbejde med KL lavet en statusrapport i 2010, der undersøgte centrale områder af betydning for inklusionsindsatsen. I forbindelse med udarbejdelse af denne statusrapport blev det bl.a. Side 15

16 undersøgt, hvilke kompetencer ledere og lærere efterspurgte for at fremme lærernes muligheder for at inkludere flere elever. Lederne mener, at kurser om metoder til undervisningsdifferentiering, øget relationskompetence, fokus på klasse- og læringsledelse vil kunne fremme lærernes muligheder for at inkludere flere elever. Lærerne mener, at det er viden om læring hos elever med diagnoser og flere metoder til undervisningsdifferentiering, der vil kunne understøtte deres muligheder for en øget inklusion i almenundervisningen. Ønsker fra ledere og lærere samt viden om inklusionsfremmende tiltag fra forskning har dannet grundlag for de fælleskommunale efteruddannelses- og kursustiltag. Efterår 2011 I forhold til perspektivskiftet, der går på i højere grad at se på børns udviklingsmuligheder fremfor på deres begrænsninger, planlagde en lokal tværfaglig gruppe bestående af repræsentanter fra lærerkredsen, skoleledelserne, PPR og forvaltningen et forløb med Centerleder fra Videnscenter for ADHD, Kim Køppen, og psykolog ved Ballerup Kommune, Martin Wohlers. Mind-set kurset, Mere end på tålt ophold, blev afholdt i august 2011 for alle vore undervisere og SFOpersonale. Formålet med indsatsen var at skabe en fælles forståelse for, at inklusionsopgaven kræver et skifte i fokus fra, at det er det enkelte barn, der skal ændre og tilpasse sig til, at det er læringsmiljøet, der må indrette sig efter elevernes behov. Kurset blev afholdt på 2 dage over en mellemliggende periode på 3 måneder. Alle deltagere blev tilbudt mailsparring med oplægsholderne i forhold til oplevede inklusionsudfordringer fra deres hverdag. Denne mailsparring blev efterspurgt af i alt 17 medarbejdere i løbet af efteråret Kurset affødte frustration blandt nogle af vore medarbejdere. Der blev givet udtryk for, at man havde forventet flere redskaber til at klare de pædagogiske udfordringer i forbindelse med inklusionsopgaven. Der blev også sat spørgsmålstegn ved, om oplægsholderne var kompetente i forhold til opgaven. Ex. på tilbagemeldinger: Et utroligt godt kursus. Lærerigt og sjovt. Glæder mig til næste gang. Oplægget har været en god øjenåbner for, at de specielle elever sagtens kan inkluderes i den normale undervisning, og at for mange elever tidligere måske for nemt har fået en diagnose. Savner at få serveret nogle brugbare metodikker/ redskaber til at tackle ADHD elever. Kurset kunne måske gøre fint fyldest på seminariets 1. årgang, hvor man endnu ikke har noget kendskab til en skoles hverdag, og hvordan den kan tackles. På baggrund af erfaringer fra bl.a. dette kursusforløb anbefales det fremadrettet, at midler til kurser og efteruddannelsestilbud i højere grad udlægges til distriktsskolerne. Herved får skolerne selv mulighed for at planlægge og afholde målrettede kurser, der kan imødekomme lokale ønsker og behov for videntilførsel og deling. Skoleafdelingen inviterede i august 2011 alle forældre i Tønder Kommune til et oplysningsmøde om kommunens inklusionsindsats. Oplægsholder var Centerleder fra Videnscenter for ADHD, Kim Køppen. Øvrige tilstedeværende ved mødet var Udvalgsformanden for Børn og Skoleudvalget, Skolechefen og Specialundervisningskonsulenten i Tønder Kommune. Der mødte 3 forældre og 3 UU-vejledere til dette informationsmøde. Side 16

17 Fælleskommunalt kursuskatalog Der har i skoleårene 2011/12 og 2012/13 været afholdt korte kurser på mellem 3 9 timer for vore medarbejdere. Alle vore medarbejdere har kunnet komme med forslag og ønsker til indhold og instruktører. Formålet med kurserne var at tilføre virksomme metoder og redskaber til medarbejderne. Der har været afholdt kurser indenfor følgende områder: Professionelt relationsarbejde/ styrkebaseret pædagogik Klasseledelse Udvikling af børns sociale kompetencer Rummelig og hverdagsrettet hverdagspædagogik Piktogrammer Matematikvanskeligheder CDOrd kursus Deltagernes evaluering af kurser, afholdt i skoleåret 2012/13 Øvrige uddannelsestilbud , der havde til formål at styrke almenundervisningen 10 læsevejledere er uddannet med Pædagogiske Diplommoduler 22 AKT-vejledere er i efteråret 2011 uddannede med Pædagogiske Diplommoduler 30 superbrugere af CD-ord, der efterfølgende vejleder kolleger på skolerne er uddannet i brugen af IT kompenserende hjælpemidler inden for almenområdet. Der er ikke lavet skriftlig evaluering blandt deltagerne af disse uddannelsestiltag. Side 17

18 Målrettede lokale kurser Medarbejdergruppen på Møgeltønder skole, Tønder Distriktsskole, har fået et 9 timers kursus i praksisrettet hverdagspædagogik for elever, der er i strukturvanskeligheder Medarbejdergruppen i Cassiopeia, Skærbæk Distriktsskole, er p.t. i et udviklingsforløb sammen med Støttekompagniet afsluttes i maj, Indholdet vedrører centrale temaer og udfordringer i arbejdet med elever inden for autismespektret: Udfordringer for alle- fagligheden i undervisningen, drenge / unge i puberteten og implementering af it i undervisningen. Der er ikke lavet skriftlig evaluering blandt deltagerne af disse uddannelsestiltag. Forår 2013 I maj måned iværksættes et formaliseret samarbejde omkring inklusionsopgaven mellem områdeledere fra dagtilbud og distriktsskoleledere. Formålet er, at lederne får indsigt i hinandens arbejde på inklusionsområdet samt et fælles afsæt for det fremtidige samarbejde både på distrikts og kommunalt niveau. For at skabe en bredere involvering, engagement og ansvar for opgaven generelt, nedsættes der efterfølgende en fælleskommunal følgegruppe, der skal følge, inspirere og støtte inklusionsprocessens udvikling inden for følgende tre hovedområder: 1. Den inkluderende pædagogik. Hvad skal der til for, at inklusionen skal lykkes bedre på dagtilbudsog skoleområdet? 2. Vidensdeling. Hvordan får vi optimeret videndeling mellem pædagoger, lærere, ledere, ressourcepersoner og den kommunale forvaltning. 3. Specialpædagogisk videnstilførsel til almenområdet. Hvordan får vi denne udviklet, i spil og vedligeholdt? o Deltagere: Skolechef, Leder af PPR, 1 repræsentant for Distriktsskolelederne, 1 repræsentant fra Områdelederne, Kredsformand, fælles TR for BUPL samt specialundervisningskonsulenten på dagtilbuds- og skoleområdet fra forvaltningen Fremadrettet tiltag og behov for uddannelse I skoleåret 2013/2014 udbydes Pulje til efteruddannelse målrettet udvikling af den inkluderende skole Lokal inklusionsindsats på de enkelte distriktsskoler: Der afsættes 2000 kr. pr. underviser på distriktsskolerne. Midlerne skal benyttes til en målrettet indsats i forhold til inklusionsopgaven Specialpædagogisk PD moduler udbydes i samarbejde med UCSyd Behovsbestemte kurser i det kommunale kursuskatalog 2014/2016 Fælles kommunal indsats på hele 0-18 års området Fra Skoleforvaltningen iværksættes et lærer til lærer udviklingstiltag i samarbejde med Kristian Quvang, UCsyd, inspireret af Århus-modellen Fællesskaber for alle. Kernen i dette projekt er, at finde og udvikle en mere inkluderende praksis i hele 0-18-års perspektivet. Side 18

19 4. Faktuelle oplysninger vedr. elevtal Tabel /2013 Distriktsskole Skolens elevtal ( ) Eksklusion i % Toftlund ,67 Løgumkloster 879 5,35 Skærbæk 546 7,69 Tønder ,38 Samlet for ,15 kommunen Oversigt over skolernes elevtal og eksklusionsprocenten beregnet ud fra skolernes faktiske elevtal. I tabellen indgår ikke børn fra Tønder Kommune, der er anbragt i andre kommuner. Tabel 5 Skoleåret Skolernes faktiske elevtal 3649 Skolernes samlede elevgrundlag pr (incl. elever på friskoler og efterskoler) 5084 Antal elever, der modtager specialpædagogisk støtte Andel af alle elever i kommunale skoler i % Andel af kommunes samlede elevgrundlag i % Elever der modtager specialpædagogisk støtte i alt fordelt på: 336 9,2 6,6 Elever i kommunale specialklasser 224 6,1 4,4 Elever i ungdomsskolens tilbud 24 0,7 0,5 Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud 49 1,3 1,0 Enkelt integrerede elever der modtager støtte i almene klasser 39 1,1 0,8 Oversigt det faktuelle elevtal fordelt på specialpæd. tilbud i Tønder Kommune for skoleåret 2012/ 13 Side 19

20 4.1 Status på antallet af ekskluderede elever før og efter august 2011 Tabel 6 Specialpædagogiske tilbud 2010/ /2013 Fjordskolen Skolen ved Stadion 23 9 Kommunale vidtgående pladser Kommunale generelle pladser Ungdomsskolens tilbud I alt Oversigt over udviklingen af det faktuelle elevtal fordelt på specialpædagogiske tilbud i perioden (19 anbragte børn og 39 elever, der er inkluderede i almenområdet med støtte i mere end halvdelen af tiden, indgår ikke i denne tabel) Fra august 2011 er der Hjemtaget 13 elever fra et regionalt specialklassetilbud. Disse elever har alle fået et skoletilbud i et lokalt specialklassetilbud Udsluset 9 elever fra en specialklasse til almenområdet Enkeltintegreret et stigende antal børn, der undervises inden for almenområdet. Børn, der er visiteret til støtte i den overvejende del af undervisningstiden i alt 39 elever i skoleåret 2012/ Sammenligning med andre kommuner Ministeriet for Børn og Undervisning har lavet en sammenlignende opgørelse over kommunernes eksklusionsprocent i skoleåret 2011/2012 på baggrund af talmateriale fra Danmarks Statistik. Af materialet fremgår det, at Tønder Kommune stadig har en høj eksklusionsprocent sammenlignet med andre kommuner. Fem danske kommuner udskiller procentvis flere elever end Tønder Kommune. Eksklusionsprocenten, beregnet på baggrund af skolernes faktiske elevtal, ligger på 8,6% sammenlignet med landsgennemsnittet, der er på 5,4%. Det bliver udfordrende for specielt to af vore fire distriktsskoler at nå Regeringens og KLs måltal på 96 % inkluderede i Ved alle forældreinterview blev det påpeget, at Tønder Kommune er et udkantsområde, og at der bør tages højde for dette i forbindelse med fastsættelse af måltal for eksklusionsprocenten. Det anbefales derfor, at der aftales et lokalt måltal for eksklusionsprocenten på 96 % i 2015, der tager afsæt i distrikternes samlede elevgrundlag, således at eleverne, der går på friskolerne indgår i beregning en af eksklusionsprocenten. Vi ser et mønster i, at børn fra områdets friskoler, der får et behov for en specialpædagogisk indsats, indmeldes de i den lokale distriktsskole med henblik på at blive indstillet og visiteret til et vidtgående tilbud. Af materialet fra Ministeriet for Børn og Undervisning fremgår det, at 24 % af eleverne fra Tønder Kommune fravælger den lokale distriktsskole. På landsplan er det 18 %, der vælger et andet skoletilbud. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at det ofte er ressourcestærke forældre, der fravælger folkeskolen til fordel for privatskoler. En af ministeriets konklusioner i deres rapport er, at jo højere uddannede forældrene er, jo færre børn udskilles til specialundervisning. Side 20

21 For at få belyst forholdene omkring dette i Tønder Kommune, anbefales det, at der bliver udarbejdet en aktuel socioøkonomisk analyse, der afdækker forældrenes uddannelsesniveau for både distriktsskolernes elevgrundlag og for elevgrundlaget på vore friskoler. En aktuel retvisende socioøkonomiske analyse vil kunne inddrages ved udarbejdelsen af en fremtidig økonomisk fordelingsnøgle til distrikterne og fastsættelse af lokale måltal. Tabel 7 Kommune Elever i Kommunale skoler Elever i private skoler Ekskluderede elever Eksklusionsprocent på baggrund af skolernes faktiske elevgrundlag Eksklusionsprocent på baggrund af distriktets samlede elevgrundlag (også elever i friskoler) Hele landet ,4% 4,4% Tønder ,6% 6,5% Aabenraa ,8% 4,8% Haderslev ,6% 6,0% Esbjerg ,4% 2,9% Oversigt over Tønder Kommunes eksklusionsprocent sammenlignet med landsgennemsnittet og vore nabokommuner. Tallene er et uddrag af Ministeriets sammenlignende opgørelse over kommunernes eksklusionsprocenter for skoleåret 2011/12 5. Brugerundersøgelse blandt forældre Med henblik på at få afdækket forældres oplevelser i forhold til centrale og væsentlige områder af betydning for inklusionsprocessen, er der blevet afholdt interview med forskellige forældregrupper. I henhold til kommissoriet for evaluering af inklusionsindsatsen på skoleområdet skulle følgende forældregrupper inddrages i evalueringen: Forældre til elever fra almenundervisningen. Fokusgruppeinterview er afholdt på hver distriktsskole. Der var til hvert af disse interview inviteret to personer fra skolebestyrelserne samt 6 øvrige deltagere, der var tilfældigt udvalgte forældre med børn fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Interviewguide bilag 1. Forældre, der har fået et barn hjemtaget fra et regionalt tilbud til et lokalt specialklassetilbud. For denne gruppe blev der afholdt et fokusgruppeinterview. Alle forældre/ plejeforældre fil tilbud om at deltage. Der var inviteret 8 forældre/ plejeforældre. 3 deltog. Interviewguide bilag 2. Forældre, der har fået et barn indsluset fra et vidtgående tilbud til et enkeltintegreret tilbud. Denne forældregruppe blev interviewet over telefonen. Der blev tilfældigt valgt en forældre fra hvert distrikt til en udsluset elev. Interviewguide bilag 2. De afholdte interviews var opbygget omkring følgende 3 hovedområder: 1. Værdier, holdninger og argumenter for inklusion 2. Udvikling af mangfoldige og fleksible læringsmiljøer, der kan imødekomme børn med forskellige behov og forudsætninger 3. Forældreinddragelsen Rækkefølge og den konkrete formulering af de enkelte spørgsmål varierede situationsafhængigt ved de forskellige interview. Side 21

22 Fokusgruppeinterviewene blev optaget og efterfølgende nedskrevet. Ved transskriberingen blev sammenfaldende meninger fra deltagere sammenfattet og kategoriseret i det omfang, det blev vurderet forsvarligt i forhold til at bevare de forskellige meningstilkendegivelser. Alle deltageres synspunkter er repræsenteret og gengivet i rapportens fremlagte materiale. Ved afholdelsen af telefoninterviewene blev der taget notater efter hvert punkt, det noterede blev afstemt med den interviewede og efterfølgende nedskrevet og sammenfattet. 5.1 Kvalitativt fokusgruppeinterview med forældre til elever i almenundervisningen på de fire distriktsskoler Det kvalitative interview med forældre til børn i almenområdet har til formål at afdække forældrenes oplevelser vedr. værdier, læringsmiljø og forældreinddragelse på de fire distriktsskoler. Til hvert interview blev der tilfældigt udvalgt og inviteret 2 medlemmer fra hver skolebestyrelse samt 6 eller 7 forældre, der repræsenterer børn jævnt fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen fra de fire distriktsskoler Toftlund Distriktsskole På Toftlund Distriktsskole var der den indskrevet 703 elever. Til fokusgruppeinterviewet den 16. april, 2013, var der inviteret 9 deltagere, der repræsenterer elever i 1., 3., 5., 6., 7., 8.. og 9. klasse. Der mødte 6 deltagere, der repræsenterer elever i 3., 5., 6., 8. og 9. klasse Ad. Værdigrundlag Forældregruppen giver i interviewsituationen samstemmende udtryk for, at det er økonomiske incitamenter og argumenter, der præger informationer og debatter på både forældremøder og i skolebestyrelsen. En af deltagerne udtrykte konkret Det handler om økonomi ikke barnets tarv. Ad. Læringsmiljø Forældrene ser gode fysiske rammer til holddannelsesmuligheder, der er handicaptoilet og elevator. I mellemfløjen er der 2 klasser om 3 lokaler. Der er mange små grupperum tilgængeligt. Det opleves af forældrene uheldigt, at AFD. Høllevang ligger på en anden matrikel, da det gør det svært at samarbejde om inklusionsopgaven. Nødvendige hjælpemidler, som ex. CDOrd, er tilgængeligt, men det opleves, at lærerne ikke kender og/ eller bruger det i hverdagen. Der efterspørges specialistviden til lærerne i almenområdet, men det er ikke muligt med de tildelte midler. Forældregruppen oplever, at børnene generelt mødes med respekt og anerkendelse, de giver udtryk for, at det er svært for lærerne at undervisningsdifferentiere med store klasser på elever, kræver det for meget at skulle have alle med. Det opleves, at nogle lærere tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsstil det kommer an på, hvilken lærer barnet får. Lærerne er presset. Der efterlyses flere økonomiske ressourcer, for at lærerne kan løse opgaven. I arbejdet med problemadfærd vælges metode og tilgang af den enkelte lærer/ lærerteam. Der foregår fællesaktiviteter på skolen for elever årgangs- eller trinvis. Ad. Forældreinddragelse Information om inklusionsopgaven er prioriteret på forældremøde i indskolingsårgangene, da det er på dette trin opgavens hovedvægt lægges fra skolens side. PPR har været inddraget på forældremøder. På mellemtrinnet er der i nogle klasser informeret om inklusionsopgaven på det fælles forældremøde. En forælder fra udskolingen har efterspurgt information til såvel forældre som børn i forhold til enkeltintegration af en elev i autismevanskeligheder. Side 22

23 5.1.2 Løgumkloster Distriktsskole På Løgumkloster Distriktsskole var der den indskrevet 879 elever. Til fokusgruppeinterviewet den 17. april, 2013, var der inviteret 8 deltagere, der repræsenterer elever i indskolingen, 3., 4., 5., 7., 9. klasse og specialklasserne på alle trin. Der mødte 5 deltagere, der repræsenterer elever fra de ovenfor nævnte klasser. Ad. Værdigrundlag Udgangspunktet for skolens inklusionsindsats opleves samstemmende af forældregruppen som værende båret af etiske værdier, argumenter og holdninger. I begyndelsen var der skepsis i forhold til incitamentet for indsatsen, idet forældrene oplevede, at opgaven fra politisk side blev præsenteret som en sparemodel. Det opleves, at inklusion sker med udgangspunkt i barnets tarv. Alle elever inkluderes på deres niveau. Ad. Læringsmiljø De fysiske rammer udfordrer de gode inkluderende tiltag. De største udfordringer opleves i området omkring SFO og indskolingen. Der er for lidt plads, det gælder både opholdslokaler og toiletforhold. Samlingsstedet er en gang, hvilket giver problemer for både syns- og hørehandicappede samt udadreagerende børn. Der er i indeværende år etableret et motorikrum, der er med til at forbedre forholdene. Legepladsfaciliteterne opleves ligeledes mangelfulde i forhold til at børnene har mulighed for at få tilgodeset forskellige pauseaktiviteter. For overbygningselevernes vedkommende mangler der plads til, at specialklasserne kan komme fysisk nærmere almenklasserne. Der er byggeprojekt i gang, som vil være med til at forbedre forholdene. Der har ligeledes på Bredebro Skole været pres på de fysiske forhold efter elever fra Ballum og Visby er flyttet dertil. Der er nødvendige hjælpemidler tilgængelige, men der mangler plads og rum til, at det kan fungere bedre. Der foregår meget socialt på tværs af klasser, årgange, trin og matrikler. Der nævnes morgensang, emneuger, sportsturneringer, fælles idrætsdage, sommerfester, kolonier og skolefester. Helhedstilbuddet for vidtgående elever i Bredebro deltager ikke i disse fællesaktiviteter. Der opleves stor anerkendelse og respekt omkring børn med særlige behov. Der tales åbent og ærligt om de enkelte elevers behov og muligheder. I forhold til problemadfærd oplever forældregruppen, at der arbejdes med en fælles udviklingsorienteret tilgang. Der nævnes en metode, hvor der i teamet samarbejdes udviklingsorienteret, målrettet og systematisk omkring en udvalgt fokuselev. Elevernes deltagelse i mange forskellige sammenhænge på forskellige hold i indskolingsårgangen opleves meget positivt børnene bliver ikke stemplet som anderledes. Det bliver naturligt og acceptabelt af have forskellige behov og forudsætninger og indgå i forskellige sammenhænge. Hos en af forældrene gives der udtryk for, at der bør satses på at fremme alle elevers faglige udviklingsmuligheder specielt i forbindelse med den rullende indskoling. Der er for mange, der keder sig og laver for meget andet. Ifølge en anden forælder tilgodeses elevernes faglige niveau på fagholdene, hvor undervisningen er niveaudelt. Der gives løbende feedback vedr. elevernes faglige udvikling i form af Nationale Test, andre tests, skole/ hjemsamtaler og elevplaner. Hjælpemidler indgår naturligt i hverdagen for alle, bl.a. er der hørerværn til alle elever i klassen, hvis de har brug for ro til fordybelse, der er afskærmningsmuligheder og diverse relevante hjælpemidler til børn med syns- og hørehandicap. Medlemmer af skolebestyrelsen kontaktes indimellem af forældre, der ikke oplever, at deres børn får stillet de nødvendige hjælpemidler til rådighed. Ad. forældreinddragelse Der afholdes et årligt forældremøde og 2 årlige skole/ hjemsamtaler. Derudover arrangeres forældremøder efter behov. Det opleves, at der generelt er en god dialog, både når tingene kører, og når der er udfordringer. Mulighederne i intranettet opleves meget positivt. Side 23

24 Forældregruppen giver udtryk for, at det er vigtigt, at forældrene støtter op om skolen. En forælder giver udtryk for, at der er stor forskel på, hvor meget forældre magter at støtte deres børn vi bor i et udkantsområde, hvor der er mange svage familier og dermed specialklassebørn, vi må ikke sammenlignes med andre dele af landet. Helhedsskolen vil kunne bidrage positivt til at støtte op om specielt de svage børn med hensyn til madordninger og lektiehjælp Skærbæk Distriktsskole På Skærbæk Distriktsskole var der den indskrevet 546 elever. Til fokusgruppeinterviewet den 18. april, 2013, var der inviteret 8 deltagere, der repræsenterer elever i 0., 1., 3., 4., 5., 6., 7. og 8. klasse. Der mødte 4 deltagere, der repræsenterer elever i 0., 3., 4., 5., 6., 7. og 8. klasse Ad. Værdigrundlag På Skærbæk Distriktsskole giver forældrene udtryk for, at udmeldinger og information vedr. inklusion har været båret af økonomiske argumenter.: Det er noget politikkerne har bestemt og det er en sparerunde, Der skæres ned økonomisk samtidig med at flere børn skal inkluderes, det hænger ikke sammen. Endvidere udtrykkes bekymring i forhold til målet for inklusionsindsatsen: Det er underligt, at sætte den samme grænse på 4% for alle landets kommuner, vi har i vores del af landet mange svage elever, da vi er et udkantsområde med mange billige huse. Ad. Læringsmiljø De fysiske betingelser på skolen opleves som værende gode. Der er gode toiletforhold, på gangene er der borde og bænke, der kan vippes ned. Der er afskærmningsmuligheder i klasserne. Der er en god skolebod, der udbyder sunde varer samt en fin ugentlig madordning i samarbejde med Brøns Kro, og der er mange bærbare computere tilgængelige for eleverne på skolen. Det opleves, at der har været pres på kvadratmeterne siden skolestrukturen, hvor der er kommet flere elever til matriklen. Der opleves også et pres på udenomsarealerne. Endelig kunne det være optimalt med flere mindre grupperum, der ville give mulighed for fordybelse, gruppearbejde og andet socialt samvær. Generelt gives der udtryk for, at det sociale samspil elever og forældre imellem på skolen fungerer godt. Der nævnes eksempler på, at det ikke har fungeret på grund af en fejlinklusion. Der foregår lejrskoler årgangsvis, hvor også specialklasserne indgår. I forbindelse med trivselsvanskeligheder inddrages AKT team. En af de deltagende forældre var bekendt med, at der har været afholdt et trivselsarrangement på skolen. En anden af forældrene havde en oplevelse af, at der på den tidligere skole blev taget hurtigere fat om eventuelle trivselsproblemer. Forældrene giver udtryk for, at der undervisningsdifferentieres i forhold til de enkelte børns behov og muligheder, det kommer an på, hvilken lærer man får. En af forældrene oplever, at hans søn ikke udfordres optimalt - han keder sig - inklusion gælder vel både for de svage og de stærke? Faren efterlyser tydeligt definerede mål. En af de andre forældre oplever, at der især i matematik bliver stillet tydelige mål i hans søns klasse. Der gives faglig feedback til eleverne gennem testresultater fra de Nationale test, andre test, ved skole/ hjemsamtaler og elevplanerne. Forældrene giver generelt udtryk for at der burde afsættes flere ressourcer til undervisningen her i inklusionsopstartsfasen: Undervisningsdifferentiering bliver sværere, når der er udadreagerende børn, der fylder for meget. Ad. Forældreinddragelse To af de interviewede forældre giver udtryk for, at de gerne ville have haft noget mere information i forbindelse med et barns inklusion i almenområdet. Det kunne have været med til at skabe større forståelse og tolerance i forhold til det konkrete barn. Forældrene giver udtryk for, at forældremøder er Side 24

25 gode fora til at få drøftet og aftalt samværsregler og -former eleverne imellem, bl.a. vedr. afholdelse af fødselsdage. De mener også, at de som forældre har en stor rolle i at opdrage deres børn til større accept af forskellighed Tønder Distriktsskole På Tønder Distriktsskole var der den indskrevet 1521 elever. Til fokusgruppeinterviewet den 22. april, 2013, var der inviteret 8 deltagere, der repræsenterer elever i 1.,2., 3.,4., 5., 6., 7., og 9. klasse. Der mødte 5 deltagere, der repræsenterer elever i 1., 2.,4.,5. og 9. klasse. Ad. Værdigrundlag På Tønder Distriktsskole er det oplevelsen i forældregruppen, at der er to sæt af værdier, der har været bærende i forhold til inklusionsopgaven. Salamancaerklæringen er blevet præsenteret som en grundlæggende værdi i skolebestyrelsen. I forhold til information på forældremøder har det været økonomiske argumenter, der har præget debatten. Det er ren og skær økonomi, det kræver flere ressourcer at kunne den rigtig gode inklusion, modellen med hvor mange elever, der skal inkluderes, er vi meget uforstående overfor som forældre, inklusion sker på bekostning af de velfungerende børn, der skal finde sig i alt for megen uhensigtsmæssig adfærd. Ad. Læringsmiljø De fysiske rammmer opleves som imødekommende i forhold til at kunne inkludere elever med særlige behov. Grundskolen er en et-plansbygning, hvor alle vil kunne komme rundt. I Møgeltønder er der diverse hjæpemidler tilgængeligt for elever med fysiske behov. På Overbygningsskolen er der mange trapper, der gør det svært at komme rundt, hvis man har fysiske vanskeligheder. Udenomsarealerne er gode på Møgeltønder Skole.- På grundskolen er der for få legeredskaber til mange elever, og der mangler fysisk plads til bevægelse og leg i fritiden og forældrene oplever, at gårdvagterne har svært ved at holde opsyn, hvilket går ud over børnene med særlige behov. I forhold til at kunne lave fleksible og målrettede læringsmiljøer oplever forældrene, at der mangler plads på Grundskolen. Undervisningsdifferentiering er svær at praktisere ifølge forældrene, da der mangler små grupperum, hvor eleverne kan fordybe sig. Klasseværelserne er generelt for små til de store klasser og forældrene oplever, at der er et højt støjniveau. På Møgeltønder skole er der gode betingelser, og der opleves masser af plads til alle. På overbygningsskolen mangler ligeledes grupperum og miljøer til fordybelse. I forhold til hjælpemidler giver forældrene generelt udtryk for, at der på it-området er udfordringer dels i forhold til implementering i undervisningen, i forhold til adgangen til it-rygsække og det daglige funktionsniveau. I forhold til det sociale samspil giver forældrene udtryk for, at trivsel generelt prioriteres høj. Det opleves også, at børnene indbyrdes har en forståelse af, at der skal være plads til alle. De fleste trivselsarrangementer foregår årgangsvis. På Grundskolen arbejdes der med Venskabsklasser. Der er etableres BUM-patruljer ordninger, hvor elever fra overbygningen følger trivslen på busruterne. Der er stor forskel på, hvor meget forældrerådenes indsatser vægtes og prioriteres både fra forældre- og lærerside. Arbejdet med problemadfærd har ofte karakter af brandslukning. Forældregruppen er ikke bekendt med, at der arbejdes med forebyggende indsatser. Ad. Forældreinddragelse Generelt efterspørges en større forældreinvolvering på Tønder Distriktsskole: Vi bliver ikke inddraget som forældre, der mangler at blive talt åbent om børn med særlige behov, vi skal gætte os til for meget, forældre skal høres og tages alvorligt, inklusionsindsatsen skal afdramatiseres. Side 25

26 5.2 Kvalitativt fokusgruppeinterview med forældre til børn, der har fået et lokalt specialpædagogisk undervisningstilbud i nærmiljøet Ved udvælgelsen af denne gruppe forældre blev alle de mulige forældre/ plejeforældre kontaktet og opfordret til deltagelse i fokusgruppeinterviewet. 4 forældre/ plejeforældre gav telefonisk tilsagn om at ville deltage. 3 plejeforældre deltog ved et fokusgruppeinterview, der blev afholdt den 15. april. Formålet med interviewet var at afdække forældrenes oplevelser med hensyn til indhold og kvalitet i det lokale specialundervisningstilbud. Der var alene repræsentation af elever, der går i specialklassetilbuddet på Toftlund Distriktsskole, Afdeling Høllevang, de øvrige adspurgte forældre ønskede ikke at deltage. Interviewet var koncentreret om tre centrale temaer, der har betydning for inklusionsprocessens kvalitet: Skolens fysiske betingelser, det sociale samspil og elevernes faglige udviklingsmuligheder. Sammenfatning Fysiske betingelser: Forældrene oplever, at de fysiske rammer er meget bedre i det lokale tilbud end i det tidligere regionale tilbud. Lokalerne er større og bedre, og der er bedre fysiske betingelser i forhold til at eleverne tilgodeses med afvekslende læringsmiljøer, ro og mulighed for bevægelse. Socialt samspil: Børnene mødes med stor anerkendelse og respekt. Der er planlagte fælles aktiviteter både for alle børn på skolen samt fælles rutiner for børnene i de enkelte klasser. Der arbejdes systematisk med udvikling af trivsel gennem temauger samt ved daglig og situationsbestemt træning og udvikling af nødvendige sociale færdigheder, ex. vredeshåndtering. Faglige udviklingsmuligheder: Det opleves, at børnene mødes med niveauafstemt materiale samt tilpas udfordringer, forudsigelighed og struktur. Der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barns læringsstil og børnene får den støtte og hjælp, de har behov for 5.3 Kvalitativt telefoninterview med forældre der har fået et barn indsluset fra et specialklassetilbud til et tilbud i almenområdet 9 elever har skiftet fra et specialklassetilbud til et alment tilbud fra august elever er indsluset fra Cassiopeia i Skærbæk og 4 elever fra specialklassetilbuddet på Løgumkloster Distriktsskole og 3 elever fra Høllevang, Toftlund Distriktsskole. Der er foretaget 4 telefoninterview med forældre fra denne kategori. Da hver situation er unik for hver af disse deltageres børn, blev det vurderet vigtigt at høre hver enkelt forældres egen oplevelse af situationen. Derfor blev telefoninterviewet valgt som metode. Pige, mellemtrinnet Der er gode fysiske rammer med mulighed for varierede undervisningsaktiviteter. Der er ligeledes gode muligheder for både bevægelse, ro, leg og hygge ved pauseaktiviteter. Eleven oplever at mødes med respekt og anerkendelse af både voksne og jævnaldrende omkring hende, men oplever ikke altid, at der er den fornødne tid til støtte og hjælp i undervisningen. I udvalgte situationer arbejder eleven sammen med de øvrige elever i klassen andre gange alene med niveautilpasset materiale. Eleven giver hjemme udtryk for, at opgaver ofte opleves svære. Der opleves en god faglig udvikling indenfor læsning og skrivning, og der opleves en passende dialog mellem skole og hjem. Dreng, Overbygningen Eleven er udsluset gradvist over det sidste skoleår til en almenklasse på den distriktsskole, hvor det specialpædagogiske tilbud er placeret. Han skal efter 1.8. indsluses til en almenklasse på hans lokale distriktsskole i nærmiljøet. De fysiske rammer i almenområdet giver gode muligheder for forskellige undervisnings- og pauseaktiviteter. Side 26

27 Det sociale samspil med de jævnaldrende fungerer godt. Eleven inviteres med til fødselsdage og inddrages i de sociale aktiviteter på skolen. I forbindelse med indslusningen til almen klassen er både forældre og klassens elever blevet informeret om elevens særlige behov. Forældresamarbejdet har et passende niveau. Eleven er i en faglig god udvikling, han styrkes i hans stærke sider og plages ikke i de svage. Forældrene oplever, at eleven får den støtte og hjælp, der er behov for. Dreng, indskolingen Eleven er blevet indsluset i løbet af skoleåret 2012/13. Det opleves, at de fysiske rammer er fine både i forhold til varierede undervisnings- og pauseaktiviteter. Eleven føler sig velkommen i klassen hos de voksne, klassekammeraterne og de jævnaldrende. I forbindelse med indslusningen til almenområdet blev der afholdt forældremøde, hvor elevens behov og muligheder blev præsenteret for lærere og forældre, så alle kunne være forberedt på den bedst mulige modtagelse. Der følger en voksen med fra det tidligere specialpædagogiske tilbud, der sikrer en tryg og god overgang. Der tages hensyn til elevens faglige udviklingsniveau og læringsstil med hensyn til opgaver, metoder og materialer. Der opleves tilpas forudsigelighed, struktur, støtte og hjælp i dagligdagen. Dreng, overbygningen Eleven går i 8. klasse og er indsluset fra et specialklasetilbud til et alment tilbud på samme skole. De fysiske rammer opleves overvejende positivt, der ønskes dog bedre rum og mulighed for undervisningsaktiviteter i mindre enheder. Der ønskes ligeledes mere fokus på IT- tekniske hjælpemidlers tilgængelighed. Det sociale samspil med elevens jævnaldrende, de voksne omkring ham og forældresamarbejdet opleves meget positivt og konstruktivt. Elevens faglige udviklingsmuligheder tilgodeses i forhold til niveauafstemte metoder og materialer, men det opleves, at der er for lidt tid til at følge op i forhold til elever med særlige behov i undervisningsituationerne. 6. Evaluering blandt det professionelle personale Ultimo 2010 deltog Tønder Kommune i en analyse, der undersøgte centrale forhold af betydning for inklusionsområdet. Undersøgelsen og den efterfølgende statusrapport var udviklet af KL. Specifikt i forhold til det professionelle personale blev der i undersøgelsen spurgt ind til følgende forhold 1. lærernes faglige og personlige kompetencer til at inkludere børn med særlige behov 2. kompetencer der ville kunne fremme lærernes muligheder for at inkludere flere elever 3. muligheden for at benytte eksterne ressourcelærere 4. muligheden for at få konsultativ hjælp fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Resultaterne af denne undersøgelse blev sammenfattet i en statusanalyse, der viste, at 64% af lærerne havde faglige kompetencer til at inkludere børn med særlige behov 89% af lærerne har personlige kompetencer til at inkludere elever med særlige behov Lærerne ønsker viden om læring hos elever med diagnoser og flere metoder til undervisningsdifferentiering 30% mener, der er eksterne ressourcepersoner tilgængelige 40% oplever, at der er mulighed for at få konsultativ støtte fra PPR Side 27

28 Redskabet til udarbejdelse af statusundersøgelsen er efterfølgende overtaget og videreudviklet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Tønder Kommune er af Ministeriet blevet tilbudt at blive pilotkommune i en opfølgende undersøgelse af status på inklusionsområdet. Til gengæld vil Ministeriet kunne yde kommunen en ekstra rådgivningsservice med hensyn til det videre arbejde på inklusionsopgaven. Dette tilbud har vi taget i mod, da vi ser det som en meget spændende mulighed for at få kvalificeret sparring på opgaven med hensyn til det fortsatte arbejde på området. Pilotundersøgelsen finder sted i løbet af 2013, når materialet er færdigudviklet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Endvidere er Tønder Kommune udvalgt af Ministeriet til at indgå i et dokumentationsprojekt på inklusionsområdet, der ledes af professor, Niels Egelund. I dette projekt vil tillige indgå en undersøgelse i forhold til det professionelle personale på 2. og 8. årgang. 7. Evaluering blandt eleverne I forbindelse med dokumentationsprojektet på inklusionsområdet, der ledes af Niels Egelund, vil der blive lavet en netbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne på 2. og 8. årgang. Tønder Kommunes analyseafdelingen vil i løbet efteråret 2013 foretage en bredere undersøgelse af undervisningsmiljøet, som det opleves af vore elever på grundskoleområdet. Ved denne analyse vil undersøgelsesmaterialet, Termometeret, der er udviklet af DCUMs (Dansk Center for UndervisningsMiljø) blive benyttet. Materialet er frit tilgængelig for dagtilbud, kommuner, grundskoler samt ungdoms- og voksenuddannelserne. Side 28

29 Bilag 1 Interviewguide til fokusgruppeinterview for forældre i almenområdet vedr. temaet inklusion. Spørgsmålene til fokusgruppen vil blive tematisk inddelt i følgende kategorier: Værdigrundlag og mål Læringsmiljø Forældreinddragelse Ad. Værdigrundlag, argumenter, holdninger og mål Hvilke værdier/ begrundelser for inklusion har været bærende i debatten på skolen? Ad. Læringsmiljø Fysiske betingelser Giver de fysiske rammer mulighed for alles tilstedeværelse? Oplever I, at hele skolens miljø er indbydende og tilpasset efter forskellige elevers behov? Kan undervisningsaktiviteter foregå flere forskellige steder og i forskellige gruppesammenhænge? Er der mulighed for at jeres børn kan finde steder med den nødvendige ro til fordybelse på skolen? Er der mulighed for forskellige pauseaktiviteter - mulighed for bevægelse, ro, leg og hygge? Hvordan prioriteres tid til spisning på skolen? Er de nødvendige hjælpemidler tilgængelige? Socialt samspil Mødes børnene med anerkendelse og respekt? Er der mulighed for tilknytning og samarbejde mellem det almene og specielle fællesskab? Er der fælles aktiviteter for alle børn på skolen? Er der fælles rutiner for børnene i klassen? På årgangen? Tales der åbent og ærligt om særlige behov? Hvordan arbejdes der med at udvikle trivsel for alle? Hvordan arbejdes der med problemadfærd? Side 29

30 Faglige udviklingsmuligheder Oplever I, at opgaverne niveaumæssigt afstemt i forhold til elevernes forudsætninger? Oplever eleverne succes i deres faglige udvikling? Hvordan gives feedback på den faglige udvikling? Tages der hensyn til det enkelte barns læringsstil? Oplever I, at der er tilpas forudsigelighed og struktur? Indgår hjælpemidler som en naturlig del af hverdagen? Oplever I, at alle børn får den nødvendige støtte og hjælp? Ad. Forældreinddragelse Hvordan er forældresamarbejdet struktureret? Hvordan tænker I, forældre kan støtte processen? Side 30

31 Bilag 2 Interviewguide til fokusgruppeinterview med forældre til hjemtagede børn og indslusede børn fra et vidtgående tilbud til almenområdet Fysiske betingelser Hvordan opleves de fysiske rammer på det lokale tilbud i forhold til det tidligere tilbud? Hvordan er dit barns stamlokale? Oplever du, at hele skolens miljø er indbydende og tilpasset efter elevernes behov? Hvilke muligheder er der for, at undervisningsaktiviteter kan foregå flere forskellige steder og sammen med forskellige jævnaldrende og voksne? Er der mulighed for, at jeres børn kan finde steder med den nødvendige ro til fordybelse på skolen? Er der mulighed for forskellige pauseaktiviteter, ex. forskellige former for bevægelse, ro, leg og hygge? Hvilke muligheder er der for, at dit barn kan få spist og drukket? Er de nødvendige hjælpemidler tilgængelige? Socialt samspil Oplever I, at børnene mødes med anerkendelse og respekt af de voksne omkring dem? Hvordan er mulighederne for tilknytning og samarbejde med det almene fællesskab? Er der fælles aktiviteter for alle børn på skolen? Er der fælles rutiner i klassen? For årgangen? Tales der åbent og ærligt om særlige behov? Hvordan arbejdes der med at udvikle trivsel for alle? Hvordan arbejdes der med problemadfærd? Hvordan organiseres og struktureres forældresamarbejdet? Faglige udviklingsmuligheder Oplever I, at opgaver niveaumæssigt er afstemt i forhold til elevens forudsætninger? Oplever eleverne succes i deres faglige udvikling? Hvordan gives feedback på den faglige udvikling? Tages der hensyn til det enkelte barns læringsstil? Oplever I, at der er tilpas forudsigelighed og struktur? Indgår hjælpemidler som en naturlig del af hverdagen? Får barnet den nødvendige støtte og hjælp? Side 31

32

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere

Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole

Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål. I resultataftalen

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere