Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode VERSION 4, 22. Maj 2012 Til behandling i TMU den 7. juni 2012

Transkript

1 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode VERSION 4, 22. Maj 2012 Til behandling i TMU den 7. juni

2 Indhold Forord...Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...side Indsatser og prioriteringer søer (P-vådområder)...Side Indsatser og prioriteringer fjorde (N-vådområder)...Side Indsatser og prioriteringer spildevand...side Indsatser og prioriteringer grundvand...side Øvrige indsatser...side Miljøvurdering og forholdet til anden relevant planlægning...side 27 Bilag 1 - Resumé af statens vandplan...side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder...side 33 2

3 Forord Dette forslag til vandhandleplan beskriver hvordan Roskilde Kommune vil realisere det indsatsprogram som Miljøministeren har lagt fast i de statslige vandplaner for Isefjord og Roskilde Fjord og for Køge Bugt. Vandplanerne skal ifølge lovgivningen 1 sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god økologisk og kemisk tilstand inden udgangen af For grundvand er miljømålet god kvantitativ og kemisk tilstand. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Vandplanerne indeholder også generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen. Resumé af vandplanerne kan findes i Bilag 1, og vandplanernes indsatsprogrammer fremgår af afsnit 1. Vandplan og kommunal handleplan Vandplanernes mål nås dels ved generel statslig regulering udmøntet i bekendtgørelser om de såkaldte generelle virkemidler, dels ved indsatser som kommunen skal iværksætte. Indsatserne er fastlagt i vandplanernes indsatsprogram, som kommunerne er forpligtet til at følge. Indsatsprogrammet beskriver i hvilke udvalgte søer, åer og grundvandsområder, kommunerne skal gøre en indsats for at nedbringe påvirkningen af vandområderne i den første planperiode Dette forslag til vandhandleplan beskriver, hvordan Roskilde Kommune vil gennemføre vandplanernes indsatsprogram for de kommunale indsatser i planperioden Forslaget indeholder en prioritering af indsatserne og forventet tidsplan for gennemførelse. Desuden er der i handleplanen kort over, hvor indsatserne skal ske og en redegørelse for vandhandleplanens konsekvenser for andre planlægningsområder. Forslaget til vandhandleplanen sendes nu ud til offentlig debat indtil den 14. september På baggrund af debatten skal Byrådet senest den 22. december 2012 vedtage den endelige vandhandleplan for planperioden Statens indsatsprogrammer er fastlagt med den endelige vedtagelse af Vandplanerne (se afsnit 2) efter den offentlige høring af disse oktober 2010 til april Indsatsprogrammerne er derfor ikke omfattet af den ofentlige debat om kommunens vandhandleplan. Som det vil fremgå skal kommunen arbejde for gennemførelse af statens indsatsprogrammer. I den offentlige høring er der mulighed for at kommentere forslaget til vandhandleplan og komme med idéer og ønsker til handleplanens endelige udformning. Det kan være idéer til, hvordan statens vandplaners indsatsprogram evt. kan opfyldes med alternative tiltag, eller til ændring af prioritering og rækkefølge af indsatserne i planperioden. Roskilde Kommune vil i forbindelse med forberedelse af de enkelte indsatser i vandhandleplanen lægge stor vægt på dialog med de lokalt berørte lodsejere og interesseorganisationer, så lokale ønsker og idéer kan blive inddraget, når de konkrete indsatser skal planlægges og gennemføres. Vandoplandene til Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt går på tværs af kommunegrænser, og Roskilde Kommune har derfor koordineret vandhandleplanen med nabokommunerne, i første række med Lejre Kommune, Egedal Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Solrød Kommune. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011). 1 EU s Vandrammedirektiv samt lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 3

4 Dette forslag til Roskilde kommunes Vandhandleplan er vedtaget af Byrådets Teknik- og Miljøudvalg den 7. juni 2012 og udsendes hermed i offentlig høring indtil den 14. september Bemærkninger kan indtil den 14. september 2012 sendes Roskilde Kommune, pr. til Miljo@roskilde.dk eller pr. brev til Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1, Postboks 100, 4000 Roskilde att.: Miljø og Byggesag 4

5 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune Staten har udarbejdet meget præcise indsatsprogrammer for de enkelte vandområder Indsatsprogrammerne i de to vandplaner der berører Roskilde Kommune fastlægger de indsatser der skal gennemføres i indeværende vandplanperiode, der løber fra Indsatsprogrammerne er bindende for kommunerne. Når Roskilde Kommunes vandhandleplan vedtages i december 2012 resterer der årene 2013, 2014 og 2015 til at realisere denne planperiodes miljømål og indsatser. Indsatsprogrammer for hovedoplandene til Isefjord og Roskilde Fjord og til Køge Bugt Roskilde Kommune er omfattet af to hovedvandoplande, og dermed af vandplaner og indsatsprogrammer for både Isefjord/Roskilde Fjord og Køge Bugt. (se Figur 9, Side 30). Vandplanernes mål i de to oplande skal nås ved en kombination af den generelle statslige regulering og den kommunale indsats i specifikke del-vandområder. Staten er ansvarlig for de såkaldte generelle virkemidler, som sættes i værk ved lovgivning, bekendtgørelser og støtteordninger. Som eksempel kan nævnes de nye 10-meter randzoner langs vandløb og søer. Kommunen har ansvar for brugen af de specifikke virkemidler. Virkemidlerne der er anført i indsatsprogrammerne er vurderet som de mest omkostningseffektive til opnåelse af vandplanens miljømål, og kommunerne anbefales derfor at benytte netop disse virkemidler. De to indsatsprogrammer som Roskilde Kommune skal realisere er optrykt i deres fulde omfang i resumeet af vandplanerne i Bilag 1. De kommunale indsatser i Roskilde kommune kan sammenfattes som følger: Isefjord og Roskilde Fjord Kommunale indsatser i Roskilde Kommune 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2. Vandindvinding påvirkning af Overfladevande (vandføring i vandløb) Flytning af kildepladser og/eller kompenserende udpumpning 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder I hele oplandet Omfang af virkemiddel I Roskilde kommune 67 ha ca. 30 ha 335 ha 35,1 ha 7 mio. m 3 Én vandløbsstation Ændret vandløbsvedligeholdelse 195 km 22 km Fjernelse af faunaspærringer 12 stk 3 stk Vandløbsrestaurering 24 km 0,7 km Genåbning af rørlagte vandløb 8,4 km - Sørestaurering 1-4. Påvirkninger fra punktkilder 5

6 Renseanlæg forbedret rensning 2 anlæg - Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning (ejd. = ejendomme) 181 ejd. Op til 64 ejd. Regnbetingede udløb bassiner 36 udløb 0 Køge Bugt Kommunale indsatser i Roskilde Kommune 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale mhp. fosforfjernelse Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2. Vandindvinding påvirkning af Overfladevande (vandføring i vandløb) Flytning af kildepladser og/eller kompenserende udpumpning 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder I hele oplandet Omfang af virkemiddel I Roskilde kommune 15,8 ha - 0 ha - 0 mio. m 3 - Ændret vandløbsvedligeholdelse 59,7 km 0,6 km Fjernelse af faunaspærringer 11 stk - Vandløbsrestaurering 5,1 km - Genåbning af rørlagte vandløb 1,7 km - Sørestaurering 0-4. Påvirkninger fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 1 anlæg - Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning (ejd. = ejendomme) Ca. 321 ejd. op til 6 ejd. Regnbetingede udløb bassiner 39 udløb - Vandhandleplanen beskriver i afsnit 2 til 6, hvordan og hvornår Roskilde Kommune vil realisere vandplaner og indsatsprogrammer inden for kommunens geografiske område Af Miljøministeriets kortværk vandplanerne og især Miljøministeriets GIS-, som kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside 2, fremgår de specifikke indsatser som Roskilde Kommune er ansvarlig for at gennemføre. Det er disse specifikke indsatser som er nærmere beskrevet i nærværende handlingsplan. Indsatsprogrammet for de to relevante oplande er optrykt i Bilag 1. I statens vandplaner og indsatsprogrammer er der fastsat specifikke miljømål for i alt ca. 90 km vandløb i Roskilde Kommune. I bilag 2 redegøres der nærmere for miljømål for vandløb. Vandløbsindsatsen i første planperiode omfatter: - ændret vandløbsvedligeholdelse på 11 vandløbsstrækninger - i alt ca. 22 km - restaurering af en ca. 1 km lang vandløbsstrækning - fjernelse af 3 faunaspærringer der forbedrer muligheder for faunaopgang til ca. 54 km vandløb i Roskilde Kommune

7 - overvågning af belastning med specifikke forurenende stoffer ( stofbestemt indsats ) på en 3 km lang vandløbsstrækning. Læs mere om vandløbsindsatserne i afsnit 2.1. Statens vandplaner fastlægger indsatser i oplandet i form af etablering af oversvømmelser af ådale med henblik på fjernelse af fosfor (P) og etablering af vådområder med henblik på fjernelse af kvælstof (N). Disse indsatser er allerede igangsat med særlige bekendtgørelser og prioritering og udpegning af vådområderne foretages af en tværkommunal VandOplandsStyregruppe (VOS). Læs mere om P- og N-vådområdeindsatserne i afsnit 2.2 og 3. I Roskilde Kommune skal op til 70 ejendomme i nyudpegede oplande i det åbne land have forbedret rensningen af deres spildevand i første vandplanperiode, altså inden den 22. december Roskilde Kommune regner med i samme periode at pålægge 350 ejendomme i oplande udpeget i regionplan 2005 at forbedre rensningen af spildevand enten ved kloakering eller ved etablering af minirenseanlæg. Læs mere om spildevandsindsatserne i afsnit 4 Statens vandplaner udpeger en enkelt målestation på et vandløb i Roskilde Kommune, hvor vandføringen er påvirket af grundvandsindvinding, og hvor vandføringen skal øges. Roskilde Kommune skal gennem virkemidler såsom flytning eller reduktion af indvinding, kompenserende udpumpning eller andet sørge for, at vandføringen forøges med ca. 75 %. Læs mere om grundvandsindsatsen i afsnit 5. Vandplanerne har ikke fastlagt indsatser for sørestaurering i Roskilde Kommune. 7

8 2. Indsatser og prioriteringer overfladevand 2.1 Vandløb Miljømål for vandløbene i Roskilde Kommune: Ifølge statens vandplaner skal vandløb som hovedregel opnå miljømålet god kemisk og mindst god økologisk tilstand. Vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, skal opnå miljømålet god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Læs mere om miljømål i bilag 2. Miljømålene for vandløbenes økologisk tilstand er fastsat ud fra sammensætningen af smådyrsfaunaen. Den afhænger i høj grad af vandløbets flora (plantevækst), fysiske, kemiske og hydrologiske forudsætninger, og vil således være påvirket af spildevandsudledning, udledning af næringsstoffer, fysiske påvirkninger af vandløbsprofilet og mange andre natur- og kulturbetingede påvirkninger. Smådyrsfaunaens sammensætning bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser fra 1 til 7, som hver svarer til en bestemt fordeling af arter mellem forureningsfølsomme og forureningstålende arter. Faunaklasse 7 er den bedste, med forekomst af forureningsfølsomme arter, og faunaklasse 1 den dårligste tilstand, præget af forureningstålende arter og fravær af forureningsfølsomme arter. Der er redegjort nærmere for sammenhængen mellem miljømål og DVFI i bilag 2. De målsatte vandløb i Roskilde Kommune skal opfylde målet om god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5-6. Enkelte strækninger betegnes som stærkt modificerede. Det drejer sig hovedsageligt om rørlagte strækninger, samt Hove Å s forløb gennem rørsumpen efter Gundsømagle Sø. Målsætningen er fastlagt som godt økologisk potentiale (se Bilag 2) Af de i alt ca. 130 km offentlige vandløb i Roskilde Kommune er ca. 90 km. omfattet af Vandplanens mål. Den nuværende økologiske tilstand i vandløbene i Roskilde Kommune som den er angivet i Vandplanen fremgår af figur 1. I en fjerdedel af de målsatte vandløbsstrækninger i Roskilde Kommune beskrives tilstanden i Vandplanen som god økologisk tilstand. Det gælder f.eks. Skensved Å og delstrækninger af Værebro Å, Gedebæksrenden, Daruprenden, Syvbækken, Viby Å, Bregnetved Å og Skovbækken. Halvdelen af vandløbsstrækningerne har en moderat økologisk tilstand. Disse strækninger er således relativt tæt på miljømålet. Det er bl.a. nogle af disse strækninger, der er omfattet af vandplanens indsatsprogram. I 16 % af de målsatte strækninger beskrives den økologiske tilstand som dårlig eller ringe. 8

9 Figur 1 Nuværende økologisk tilstand for vandløb i Roskilde Kommune i henhold til vandplanerne for Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt. 9

10 Miljømål for vandløb der skal opfyldes i planperioden Miljømålene skal ikke opfyldes i alle kommunens 90 km. målsatte vandløb i denne vandplan-periode inden Ifølge Vandplanenerne er tidsfristen for målopfyldelse udsat for - vandløb, hvor tilstanden ikke kendes, - rørlagte vandløb øverst i vandløbssystemer, - vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse vurderes at være udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, hvor effekten af forbedret spildevandsrensning afventes. Vandplanens indsatsprogram for vandløb De statslige vandplaner pålægger med indsatsprogrammet kommunen at forbedre de fysiske forhold i vandløbene gennem en række helt specifikt angivne virkemidler. Staten har ved udarbejdelse af indsatsprogrammerne vurderet og meldt ud, at de angivne specifikke virkemidler er de mest omkostningseffektive Vandløbsindsatsen kan helt generelt omfatte virkemidlerne: Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer i vandløb Åbning af rørlagte vandløb Vandløbsrestaurering Kommunerne kan i princippet vælge at opnå miljømålene med andre virkemidler end de i vandplanen foreskrevne. Men i så fald skal kommunen kunne dokumentere, at alternative virkemidler er lige så omkostningseffektive. Eventuelle merudgifter skal kommunen selv afholde. Vandplanernes indsatsprogram foreskriver konkrete indsatser der direkte berører 23 km af de ca. 90 km målsatte vandløb i Roskilde Kommune. Medregnes strækninger opstrøms for faunaspærringer der fjernes, samt strækninger med stofbestemt indsats berøres i alt ca. 80 km vandløb i Roskilde Kommune. Indsatserne fordeler sig på følgende måde: Ændret vandløbsvedligeholdelse: Vandløbsrestaurering: Fjernelse af faunaspærringer: Stofbestemt indsats: Åbning af rørlagte vandløb 11 vandløbsstrækninger på i alt ca. 22 km, 1 vandløbsstrækning på 1 km, 3 lokaliteter med 54 km opstrøms vandløbsstrækninger i Roskilde Kommune overvågning af belastning med miljøfremmede stoffer på en strækning på ca. 3 km ingen indsats i denne planperiode Ændret vandløbsvedligeholdelse Ifølge vandplanerne er det nødvendigt at forbedre de fysiske forhold i en række vandløb, hvis de skal opfylde de fastlagte miljømål. For en stor del af vandløbene vil det være nok at ændre vandløbsvedligeholdelsen. En ændret vandløbsvedligeholdelse kan medvirke til, at vandløbet udvikler sig mere naturligt og derved kommer til at indeholde forbedrede levesteder for dyr og planter. Behovet for at ændre vedligeholdelsen er forskelligt fra vandløb til vandløb. For nogle vandløbsstrækninger vil der være behov for helt at ophøre med vedligeholdelse, for andre vil det være nok at reducere eller målrette den nuværende praksis. Indsatsprogrammet pålægger kommunen at ændre vedligeholdelsen på de udpegede strækninger i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde miljømålet. Kommunen skal helt konkret vurdere, hvordan den ønskede miljøtilstand i vandløbene opnås. Altså hvilken effekt forskellige ændrede vedligeholdelses-praksis vil have. Det skal understreges, denne vurdering samt den konkretet fastlæggelse af ændret vedligeholdelse ikke foretages på nuværende tidspunkt i denne 10

11 handleplan. Vurderingen foretages i tilknytning til hver enkelt af de 11 vandløbsstrækninger nævnt nedenfor og vist på kortet figur 2, på det tidspunkt som fremgår af tids- og rækkefølgeplanen i figur 3. Ændret vedligeholdelse har som mål at forbedre levevilkår for vandløbs-faunaen, og den hermed følgende forbedring af faunaindekset. Herudover kan ændret vedligeholdelse medvirke til reduktion af kvælstof- og fosfortilførslen til vandløb, søer og fjorde. Ifølge vandplanerne kan ændret vedligeholdelse samtidig have en positiv effekt på naturtyper og arter, omfattet af Natura 2000-planerne. Når den ændrede vedligeholdelse senere i planperioden skal fastlægges på lokale vandløbsstrækninger, vil Roskilde Kommune kontakte de lokalt berørte lodsejere og eventuelle andre interessenter, og gå i dialog om den konkrete indsats. Hermed søges lokale ønsker og idéer så vidt muligt inddraget i planlægning og gennemførelse af indsatsen. Om muligt gennemføres besigtigelse af de berørte strækninger. Ændring af vandløbsvedligeholdelsen vil blive gennemført i henhold til reglerne om partshøring i Vandløbsloven og anden relevant sektorlovgivning såsom naturbeskyttelsesloven m.m. I private vandløb kan vedligeholdelsen ændres ved fastsættelse af bestemmelser om vedligeholdelsen. Hvis det gældende vandløbsregulativ for et offentligt vandløb ikke giver mulighed for at gennemføre den fornødne ændring af vandløbsvedligeholdelsen, skal kommunen evt. udarbejde et reguleringsforslag og revidere regulativet. I den forbindelse vil der være offentlige høringer og klageadgang efter vandløbsloven. Vandplanens indsatsprogram udpeger 11 vandløbsstrækninger på i alt 22 km hvor Roskilde Kommune 3 skal ændre vedligeholdelsen. Strækninger med ændret vedligeholdelse fremgår af kortet figur 2. Indsatsen omfatter følgende strækninger af kommunevandløbene: - Avnsørenden (1,7 km) - Hove Å opstrøms Gundsømagle Sø (to delstrækninger, i alt 4,9 km) - Gundsømaglerenden (0,2 km) - Maglemose Å v/ St. Valby (2,8 km) - Øde Hastruprenden (3,6 km) - Vandløb fra Brordrup (2,8 km) - Langvad Å / Skelbækken mellem kvl 20 og Syvbækken (2,2 km) - Syvbækken nedstrøms jernbanen (0,7 km) - Bregnetved Å/Magle Å v. Amager Huse (0,4 km) - Hastruprenden nedstr Snoldelev-Hastrup (0,6 km) Samt det private vandløb - Vandløb ved Birkelund (1,4 km) Indsatsen i grænsevandløbene Avnsørenden, Bregnetved Å, Vandløb fra Brordrup, Hove Å og Hastruprenden vil ske i samarbejde med nabokommunerne 3 Vandløbsstrækning på 1,4 km Vandløb ved Birkelund er et privat vandløb, hvor vedligeholdelsen forestås af bredejerne 11

12 Figur 2 Vandløbsindsatser i Roskilde Kommune i henhold til indsatsprogram i vandplanerne for Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt. 12

13 Ændret vandløbsvedligeholdelse kan medføre, at arealer langs vandløbene i visse situationer bliver oversvømmet, ligesom drændybden i drænede arealer kan blive reduceret. Det kan medføre udbyttetab, som skal kompenseres. Reglerne for fastlæggelse af påvirkede områder, og for lodsejernes kompensation for udbyttetab via landdistriktmidler er endnu ikke fastlagt i bekendtgørelsesform. Det er således heller ikke fastlagt, om sådanne kompensationer kan revideres efter projektgennemførelsen. (rettes hvis bekg. når at komme). Staten har tilkendegivet, kommunen ikke må ændre vedligeholdelsen på en vandløbsstrækning, før konsekvensområde og kompensation til berørte lodsejere er fastlagt. Fjernelse af faunaspærringer Fysiske spærringer skal fjernes de steder, hvor de udgør en fysisk barriere for spredning af fisk og smådyr i vandløbet. Ifølge vandplanerne vil fjernelse af faunaspærringer i vandløb forbedre sammenhængen (kontinuiteten) i vandløbene og dermed forbedre mulighederne for udbredelse af dyreliv og planter i hele vandløbssystemet. Dette forbedrer i sig selv mulighederne for at leve op til målet om god økologisk kvalitet. Faunaspærringer har typisk sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. Forbedringen kan ske enten ved at fjerne selve spærringen, eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. I den forbindelse vil der være udgifter til projektering, anlæg og eventuelt erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi, ulemper m.v. Omkostningen ved at fjerne spærringer vil variere meget, da det vil afhænge af bl.a. vandløbets størrelse, faldhøjde og type af spærring. Vandplanens indsatsprogram udpeger 3 faunaspærringer på vandløb i Roskilde Kommune der skal fjernes Hove Å ved Gundsøgård (opstemning af Gundsømagle Sø) Hove Å ved Hegnstrup (mindre opstemning målebygværk) Opstemning af Store Kattinge Sø to spærringer. Stemmeværket ved Gundsømagle Sø vil sandsynligvis skulle suppleres med et stryg eller omløb ellers vil vandstanden i Gundsømagle Sø ikke kunne opretholdes i henhold til gældende regulativ. Der vil være tale om et omfattende og dyrt projekt. Roskilde Kommune forudsætter, at miljømålene kan opnås ved at fjerne den ene af de to faunaspærringer som udgør opstemnningen af Store Kattinge Sø. Dette realiseres i samarbejde med Lejre Kommune. Det forudsættes, at staten etablerer en ordning til finansiering af projektering, anlæg og erstatninger i forbindelse med fjernelse af faunaspærringer. Ordningen påtænkes finansieret af fiskefonds-midler. Vandløbsrestaurering Ifølge virkemiddelkataloget anvendes vandløbsrestaurering i vandløb med manglende målopfyldelse på grund af meget ringe fysisk tilstand. Udlægning af gydegrus og sten og eventuelt bearbejdning af brinker og profil på egnede steder vil forbedre de fysiske forhold og den fysiske variation og skabe det fysiske grundlag for målopfyldelse. I særlige tilfælde kan genslyngning være nødvendigt, f.eks. ved fjernelse af en spærring eller ved åbning af et rørlagt vandløb. Vandplanens indsatsprogram pålægger Roskilde Kommune at gennemføre restaurering af en delstrækning af Syvbækken på ca. 700 m, hvor den løber langs med og for foden af en banedæmning. Strækningen er pålagt restriktioner af BaneDanmark af hensyn til sikkerheden for togdriften. Både fjernelse af faunaspærringer og vandløbsrestaurering vil blive gennemført i henhold til vandløbslovens bestemmelser og anden fornøden sektorlovgivning såsom naturbeskyttelsesloven m.m. Indsatserne kan i henhold til vandløbsloven gennemføres i både offentlige og private vandløb. I den forbindelse skal der gennemføres høring af bredejere og offentlig høring og der vil være klageadgang efter vandløbsloven 13

14 Prioritering og realiseringsrækkefølge Vandplanernes indsatsprogrammer er udarbejdet med henblik på at sammensætte et omkostningseffektivt indsatsprogram, sådan at der opnås målopfyldelse med den lavest mulige omkostning. For at opnå en høj omkostningseffektivitet i vandløbsindsatserne i Roskilde Kommune er det i vandhandleplanen som udgangspunkt valgt at samle indsatserne, så sammenhængende indsatser kan igangsættes og så vidt muligt gennemføres samtidigt. Prioritering/realiseringsrækkefølgen af indsatser er som udgangspunkt fastlagt på baggrund af følgende kriterier: 1: Projektindsatser prioriteres gennemført før ændret vandløbsvedligeholdelse 2: Afstemning/koordinering med nabokommuner omkring indsatser i grænsevandløb 3: Omkostningseffektivitet hvad angår effekter for længere vandløbsstrækninger eller hele vandløbssystemer 4: Synergi med Natura2000-planen 5: Nærhed af indsatser (herunder regulativmæssig sammenhæng og evt. mulighed for at pulje indsatser indenfor samme kategori) Med projektindsatser menes fjernelse af faunaspærringer og restaurering af vandløb. Prioriteringskriterierne har ført til Tids- og rækkefølgeplanen som fremgår af figur 3. Da indsatserne skal gennemføres inden for en kort periode, og da indsatserne forventes at variere meget med hensyn til kompleksitet og omfang, er tidspunktet for igangsættelse af den enkelte indsats ikke angivet præcist. Dette giver en større fleksibilitet i planlægningen af arbejdet. Den prioriterede rækkefølge kan blive ændret i den endelige vandhandleplan. Igangsættelse og gennemførelse af indsatsen er betinget af, at Roskilde Kommune opnår tilsagn fra staten om finansiering. Tids- og rækkefølgeplanen er foreløbig og retningsgivende. Om muligt vil forberedelserne til igangsættelse blive iværksat allerede fra slutningen af

15 Figur 3 Tids- og rækkefølgeplan for prioriteret igangsættelse af indsatser i h. t. vandplanerne Prioriteret og puljet indsats: Indsatser med samme nr. forventes igangsat samlet Fjernelse af faunaspærring: Ændret vandløbsvedligeholdelse: Vandløbsrestaurering: Stofbestemt indsats: Forventet igangsættelse: Indsats Berørte vandløb, jf. kort Hove Å, stemmeværk Gundsøgård 1) 1 Hove Å, spærring Hegnstrup 1) 2* Langvad Å, spærringer v. St.Kattinge Sø 2) 2 Skelbækken/Langvad Å, Ramsødalen 3) 2* Vandløb fra Brordrup 4) 3* Hastruprenden 5) 4* Avnsørenden 6) 5 Maglemose Å 6 Syvbækken, langs jernbanen 7) 6 Syvbækken, nedre strækning 7* Bregnetved Å 8) 8* Hove Å, Hove Overdrev/Katrinebjerg 9) 8 Gundsømaglerenden 8* Vandløb v. Birkelund (privat) 10) 9 Øde Hastruprenden 10* Hove Å, opstrøms Østrup 11) *) berører grænsestrækninger prioritering koordineret med nabokommunerne og indsatserne vil efterfølgende også blive koordineret. 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) 11) Eventuel synergi i henhold til planlagt vådområde (Salmose) umiddelbart nedstrøms skal undersøges nærmere. Etablering af faunapassage mellem Langvad Å-systemet og fjorden vil blive udført i samarbejde med Lejre Kommune. Synergi i henhold til Natura 2000 Plan for Ramsø Mose skal undersøges nærmere. Kort delstrækning grænse til Lejre Kommune. Størstedelen er grænse til Solrød Kommune, hvor vandløbet fortsætter som Møllebæk. Kort strækning nederst på vandløbet grænse til Egedal Kommune Strækningen forløber langs jernbanen ejes/bestyres af Bane Danmark. Grænse til Lejre Kommune. Høje Taastrup- og Egedal Kommune. Eventuel synergi i henhold til planlagte P-ådale på strækningerne samt i henhold til den stofbestemte indsats skal undersøges nærmere. Privat vandløb (uden regulativ) mellem Høje Taastrup Kommune og Roskilde Kommune. Dibenzotiophen (PAH), Octylfenol, 4-tert-oktyfenol. Nærmere afklaring og undersøgelser iværksættes efter aftale mellem Roskilde Kommune/Egedal Kommune/Region Sjælland. Eventuel synergi med planlagt P-ådal og ændret vedligeholdelse på strækningen skal undersøges nærmere. 15

16 2.2. Indsatser og prioriteringer- søer Miljømål for søer: Ifølge statens vandplan skal søer som udgangspunkt opnå god kemisk og mindst god økologisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er fastsat ud fra klorofyl a-koncentrationen i søerne, som varierer efter søens type. I de kalkrige, dybe, ferske søer skal klorofyl a-koncentrationen være lavere end i de lavvandede søer, for at målet er opnået. Vandplanerne opstiller specifikke miljømål for 9 søer i Roskilde Kommune. To søer i tidligere grusgrave ved Darup og ved Kamstrup har nu god økologisk tilstand, og skal derfor opfylde målet høj økologisk tilstand. De resterende 7 søer skal opfylde målet god økologisk tilstand. Søernes nuværende økologiske tilstand fremgår af kortet, figur 4 Figur 4 Nuværende økologisk tilstand for søer i Roskilde Kommune 16

17 Indsatser og virkemidler: Der er i Vandplanerne ikke fastlagt specifikke indsatser i form af sørestaurering overfor søer i Roskilde Kommune i denne planperiode. Ifølge vandplanerne forventes det, at søernes økologiske tilstand forbedres som følge af de øvrige specifikke og generelle virkemidler, der medvirker til at nedsætte fosforbelastningen af vandområderne generelt. Det er især etableringen af fosfor-ådale og 10 m randzoner langs søer og vandløb der vil have denne effekt. Men også indsatser i form af forbedret rensning af spildevand fra enligt beliggende ejendomme bidrager til reduktion af fosforbelastning af søerne. Men på grund af en række forhold, blandt andet den interne belastning med fosfor, regner vandplanerne ikke med at miljømålene kan blive opfyldt i denne planperiode, hvorfor målopfyldelsen er udsat. Fosfor-ådale Arealer i ådale, som periodevis oversvømmes når vandløbene løber over deres bredder, kan fjerne fosfor (P) fra vandløbene. Dermed reduceres fosforbelastningen af de søer, der ligger nedstrøms vådområderne. I statens vandplaner er etablering af fosfor-vådområder rettet mod fosforfjernelse i oplandet til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt i planperioden. For Roskilde Kommunes vedkommende skal der ifølge Vandplanen etableres fosfor-ådale i oplandet til Gundsømagle Sø samt i oplandet til Ll. Kattinge Sø og Kornerup Sø. De to sidstnævnte ligger på grænsen til Lejre Kommune. Oplandet til Gundsømagle Sø berører udover Roskilde Kommune også Egedal, Høje Taastrup og Ballerup Kommune. Ifølge den statslige vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord skal der etableres fosfor-ådale på i alt 67 ha i oplandet, som beregningsmæssigt kan fjerne 1,3 tons P/år. Fosfor-ådals-indsatsen er efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening igangsat i Prioritering og gennemførelse af den konkrete indsats sker efter en administrationsmodel, som ligner modellen for kvælstof-vådområder, idet koordinering og prioritering af indsatsen finder sted i de tværkommunalt nedsatte VandOplandsStyregrupper (VOS). VOS udpeger i en såkaldt Fosfor- Vandoplandsplan (P-VOP) egnede lokaliteter for fosfor-ådale. VOS for Isefjord og Roskilde Fjord oplandet har marts 2012 vedtaget en P-VOP, der udpeger de vådområder, der kan opfylde oplandets fosformål. Der er udpeget forslag til 22 ha fosfor-vådområder i oplandet til Gundsømagle Sø, heraf 7 ha i Roskilde Kommune. Der er udpeget forslag til 48 ha fosfor-vådområder i oplandet til Kattinge-søerne, heraf 28 ha i Roskilde Kommune. Lodsejerne på de foreslåede lokaliteter vil blive orienteret om udpegningerne i løbet af den offentlige debat om vandhandleplanen. Udgifter til forundersøgelse og gennemførelse af fosfor-vådområderne herunder kompensation til berørte lodsejere - afholdes af beliggenhedskommunerne og refunderes af Naturerhvervstyrelsen via landdistriktsmidler. Forberedelse af konkrete projekter foregår i tæt samarbejde med berørte lodsejere. Det undersøges i denne forbindelse, om der kan opnås synergieffekter gennem tilskud fra flere puljer. 17

18 3. Indsatser og prioriteringer fjordene Miljømål for Isefjord og Roskilde Fjord: Ifølge statens vandplaner omfatter miljømålet for kystvande både deres økologiske og kemiske tilstand. De marine vandområder i vandoplandet skal opnå miljømålet god økologisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er fastsat ud fra ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Isefjord og Roskilde Fjord skal opfylde miljømålet god økologisk og kemisk tilstand. For at opnå en god økologisk tilstand skal dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs i Roskilde Fjord ligge på 4,1 meter for den ydre del og 3,0 meter for den indre del af fjorden. I vandplanen karakteriseres den økologiske tilstand som moderat i de ydre dele af i Roskilde Fjord, og ringe i de indre dele. Tidligere modelberegninger og den gennemførte basisanalyse har konkluderet, at det er nødvendigt at reducere tilledningen af kvælstof til Roskilde Fjord, hvis milnjømålet god økologisk tilstand skal opnås. Indsatser og virkemidler: I oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord betyder indsatsprogrammet i indeværende planperiode en samlet kvælstofreduktion til de to fjorde på i alt 328 tons kvælstof pr. år. Se indsatsprogrammet i Bilag 1 Det bemærkes, at en tilsvarende nødvendig reduktion af kvælstof gennem generelle virkemidler er udsat til næste planperiode. Størsteparten af kvælstofreduktionen i denne planperiode opnås gennem de generelle statslige virkemidler. De kommunale specifikke indsatser i form af forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse, reduktion af regnvandsoverløb mv. bidrager med en årlig kvælstofreduktion på lidt over 2 tons. Se afsnit 4 om spildvandsindsatsen Kvælstof-vådområder Ifølge vandplanens indsatsprogram skal kvælstofudledningen til Isefjord og Roskilde Fjord reduceres med 37,9 tons om året gennem etableringen af op til 335 ha vådområde i oplandet til fjordene. Vådområder bidrager til at reducere udvaskningen af kvælstof til de indre farvande. Desuden vil vådområder fremme naturtyper, som bidrager til artsdiversiteten i det åbne land. Kvælstof-vådområde-indsatsen blev igangsat i Prioritering og gennemførelse af den konkrete indsats sker efter en administrationsmodel, jf. aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet. Aftalen fastlægger administration, økonomi og rollefordeling mellem de involverede parter. Koordinering og prioritering af indsatsen sker i de tværkommunalt nedsatte VandOplandsStyregrupper (VOS), som udarbejder VandOplandsPlaner (VOP) for indsatsen. I hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord blev VOS etableret i marts Styregruppen har vedtaget en kvælstof-vandoplandsplan (N-VOP), der udpeger de vådområder, der kan opfylde indsatsprogrammets krav om kvælstofreduktion i oplandet. N-VOP en er revideret en del gange, og foreligger på nuværende tidspunkt (foråret 2012) i Version 6.0. I N-VOP en er udpeget 5 vådområder, der etableres af oplandets kommuner, og indtil videre ét privat vådområde, der søges etableret af grundejeren. Vådområderne ligger i Holbæk, Lejre, Roskilde, Egedal, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Kommune. Status for vådområdeprojekterne er på nuværende tidspunkt (foråret 2012), at ét vådområde er under etablering, én forundersøgelse er afsluttet, to forundersøgelser er stadig i gang, og et vådområde venter på tilsagn om forundersøgelse. Se oplandskort, Figur 5 Roskilde kommune har ansvaret for vådområdet udpeget i Salmosen. Der er gennemført forundersøgelser, og der er skitseret et projekt, der lever op til kravene for kvælstoffjernelse. Der arbejdes p.t. på sagen. 18

19 Figur 5. Beliggenheden af de 5 kommunale og det ene private kvælstof-vådområde i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord Projektet i Lammefjorden er opgivet og erstattet af Tempelkrog Nord og Agersvold Enge. 19

20 4. Indsatser og prioriteringer - spildevand Der er i Vandplanerne i alt udpeget 5 oplande, der berører Roskilde Kommune, hvor der af hensyn til opfyldelse af målsætningen i vandløbene, skal gennemføres forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse (ejendomme i det åbne land). Indsatskravet/rensekravet er i alle oplandene SO (rensning for organisk stof m. nitrifikation). De udpegede oplande er: Isefjord og Roskilde Fjord opland: - opland til Hove Å's nederste strækning (nedstrøms målestation efter stemmeværk), (ca ejnd.) - opland til Maglemose Å (nedstrøms St. Valby), herunder Kildemose Å's opland (ca ejnd.) - opland til Himmelev Bæk (ca ejnd.) berører også Høje Taastrup Kommune - opland til Gedebæksrenden (ca ejnd.) Køge Bugt opland: - opland til Vildmoseløbet (nord for Snoldelev-Hastrup), (ca. 5-6 ejnd.) berører også Greve- og Solrød Kommune Tallene i parentes angiver ca. antallet af berørte ejendomme beliggende i Roskilde Kommune. I alt drejer det sig om ca ejendomme. Se kortskitse, Figur 6 Vandplanernes indsatsprogrammer forudsætter, at forbedret rensning af spildevand fra enligt beliggende ejendomme er gennemført i overensstemmelse med udpegningerne i den tidligere regionplan. Denne indsats betegnes som baseline-indsatsen. Denne baseline-indsats mangler at blive gennemført i oplande der omfatter ca. 350 ejendomme i den sydlige del af Roskilde kommune. Det er en forudsætning for opfyldelse af målsætningen i vandløbene at baselineindsatsen gennemføres. Baseline-indsatsen omfatter ejendomme i oplandet til Havdrup Mose, som er omfattet af en Natura 2000-handleplan. Tidsplan for realisering af indsatserne. Roskilde Kommune er ved at udarbejde et tillæg til spildevandsplanen der svarer til realisering af baselineindsatsen. Det forventes, at hovedparten op til af ejendommene kloakeres, mens de resterende ca. 130 ejendomme vil blive varslet påbud om forbedret rensning. Oplandet til Vildmoseløbet, der er medtaget i Vandplanen for Køge Bugt og som er beliggende i den sydlige del af kommunen vil blive indarbejdet i dette spildevandsplantillæg. Tillægget til spildevandsplanen forventes vedtaget inden udgangen af 2012 og påbudsvarsler udsendt umiddelbart herefter. Under denne forudsætning forventes kloakering og etablering af minirenseanlæg at kunne gennemføres i De øvrige oplande, der er udpeget i henhold til Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord opland med krav om forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse, vil blive indarbejdet i forbindelse med den generelle revision af Roskilde Kommunes spildevandsplan, der pt. pågår og som forventes færdiggjort og vedtaget medio Hovedparten af de omfattede 70 ejendomme forventes at skulle have meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen. Det er skønnet, at påbud kan være meddelt disse 70 ejendomme, og myndighedsforhold afklaret medio Roskilde Forsyning har vurderet, at en forceret etablering af minirenseanlæg vil kunne lade sig gøre inden Men anlægsudgifterne vil nok overskride Roskilde Forsynings sædvanlige årlige anlægsbudget. Finansiering af anlæggene vil således kunne udløse en forøgelse af afledningsbidrag med ca. 10%. Øvrige spildevandsforhold: Der er i Vandplanerne ikke peget på indsatser i Roskilde Kommune overfor renseanlæg og regnvandsbetingede udløb. Natura 2000-planen for Gl. Havdrup Mose nævner problemer med afløb af vejvand fra landevejen mellem Roskilde og Køge. Det undersøges ved revision af Roskilde Kommunes spildevandplan om der kan anvises anden afledning for vejvand. 20

21 Figur 6 Vandplanernes udpegning af oplande med forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse op til 70 ejendomme Regionplanens udpegning af oplande med forbedret spildevandsrensning Baseline. Forudsættes gennemført før indsatsprogrammet op til 350 ejendomme. 21

22 5. Indsatser og prioriteringer - grundvand Vandindvinding God økologisk tilstand i vandløbene forudsætter blandt andet, at der er nok vand i vandløbet året rundt. Sænkes grundvandsspejlet for meget som følge af drikkevandsindvinding er der ikke nok vand til vandløbene og øvrige vådområder, og det kan derfor blive vanskeligt at opfylde miljømålene. De fleste vandforsyninger skal have fornyet deres indvindingstillader senest et år efter at vandhandleplanen er vedtaget i december Det betyder, at kommunerne inden december 2013 skal meddele nye vandindvindingstilladelser. I den forbindelse skal der fastsættes vilkår, der sikre en øget medianminimumsvandføring på de, i tabel1 nedenfor, nævnte vandløbsstationer. Vandløbsstationen Hove Å ligger i Roskilde Kommune (se figur 7, side 23), mens de andre ligger i henholdsvis Høje Taastrup, Egedal og Albertslund Kommune. Som det fremgår af Vandplanens indsatsprogram skal Roskilde Kommune således stille vilkår for indvindingstilladelserne der sikrer, at vandføringen det pågældende sted i Hove Å forøges fra 16 til 28 liter pr sekund. Som indsats mod drikkevandsindvindingens påvirkning af vandløb, er der i vandplanerne peget på 2 virkemidler: - Reduktion og/eller flytning af indvinding - Kompensationsudpumpning til vandløb I tabel 1 er angivet kravværdierne til den forøgede vandmængde for den enkelte vandløbsstation samt samarbejdskommuner og indsatsperiode.! " # % *+ $ $!%&' () $, Da det er dyrt at flytte indvindinger af grundvand og da kommunerne i nogle områder vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at hæve grundvandsstanden af hensyn til allerede bebyggede områder nær vandløb m.v. vil oplandskommunerne til Hove Å opstrøms for Roskilde Ballerup, Egedal og Høje Taastrup i deres forslag til handleplaner anvende virkemidlet kompenseret udpumpning til forbedring af vandføringen i Risby Å og Nybølle Å. Kravet om øget medianminimumsvandføringen i Risby Å og Nybølle Å forventes løst ved en kompensationsudpumpning til Råmose Å, fra Københavns Energi s kildeplads Kildeplads XI. Råmose Å ligger i Ballerup Kommune med direkte forbindelse til Risby Å. Via målestationer får Københavns Energi informationer om, hvornår der er behov for udpumpning. Ved udgangen af 2014 vil der således være mulighed for overvågningsstyret kompensationsudpumpning til Risby Å og Nybølle Å, hvis medianminimumsvandføringen er lavere end anført i vandplanen. Arbejdsgruppen har bedt en rådgiver belyse relationen mellem udpumpningspunktet i Ballerup og behovet for en øget medianminimumsvandføring i Risby Å og Nybølle Å. Det skal undersøges, om der er behov for en eller flere kompensationsudpumpninger for at løse opgaven med en forbedret vandføring i de to stationspunkter. 22

23 Figur 7 I Roskilde Kommune er der behov for periodevis ekstra vand i Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø, hvis vandplanens mål skal opfyldes. Det er derfor drøftet med KE, at det i forbindelse med meddelelse af nye indvindingstilladelser skal undersøges, om de omtalte kompensationsudpumpninger til Risby Å og Nybølle Å også vil have en gunstig indflydelse på vandføringen i Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø. Alle Københavns Energis vandindvindingstilladelser skal revideres senest et år efter at nærværende vandhandleplan er vedtaget. Det betyder, at kommunerne inden den 22. december 2013 skal meddele nye vandindvindingstilladelser. I forbindelse med meddelelse af nye vandindvindingstilladelser skal der fastsættes vilkår, der sikre en medianminimumsvandføring i Risby Å, Nybølle Å og Hove Å. Derfor har Ballerup, Albertslund, Høje Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner samt Københavns Energi afholdt arbejdsmøder, for at finde en fælles indsatsløsning. De nævnte kommuner/oplandskommunerne har aftalt med Københavns Energi, at medianminimumsvandføringen senest den 22. december 2014 skal opfylde kravet i vandplanen. Det konkrete vilkår vil fremgå af de reviderede vandindvindingstilladelser. Det overvejes, om det som forudsætning for indvindingstilladelserne skal forudsættes, at følgende faktorers påvirkning af vandføringen i Hove Å nedstrøms for Gundsømagle Sø skal belyses via en hydrogeologisk model: - Yderligere udpumpning - Ændret vedligeholdelse - Fjernelse af faunaspærringer nedstrøms Gundsømagle Sø (se afsnit 2.1) - P-vådområder opstrøms Gundsømagle Sø (se afsnit 2.2) - Ændret driftspraksis omkring styringen af vandstanden i Gundsømagle Sø Københavns Energi gennemfører i 2013 en undersøgelse af hvilket potentiale der er i at ændre forholdene omkring Gundsømagle Sø (fysisk indgreb i sø, vandløb samt neddrosling på en eller to kildepladser) frem for udpumpning af vand. Der arbejdes med 3 løsningsmuligheder, der enten skal stå alene eller kan kombineres. 1. Udpumpning på Nybølle Kildeplads til Hove Å. 2. Ændret styringspraksis af til- og afløb til Gundsømagle Sø, samt konsekvenserne af P-ådalen opstrøms Gundsømagle Sø og den ændrede vedligeholdelse af Hove Å. 3. Aftale om neddrosling på Brokilde og/eller Værebro Kildepladser. 23

24 Som yderste konsekvens af undersøgelsen kan der komme på tale at der skal udarbejdes en neddroslingsaftale på de kildepladser (Værebro og Brokilde Kildepladser) i Roskilde Kommune hvor der indvindes for meget i forhold til Hove Å (nedstrøms Gundsømagle sø). Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Naturstyrelsen er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemføre de hydrogeologiske kortlægninger, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af indsatsplaner i Roskilde Kommune. I 2001 udarbejdede Roskilde amt en indsatsplan for oplandet til Borrevejle Kildeplads, der er den ene af de to kildepladser som Roskilde Forsyning indvinder råvand fra. I 2006 udarbejdede Roskilde Amt en indsatsplan for Solhøj kildeplads og en indsatsplan for Havdrup. I 2011 blev Indsatsplanen for Værebro Indsatsområde vedtaget. Planen blev udarbejdet i samarbejde med Egedal Kommune. Naturstyrelsen viderefører en kortlægning af Lejre Nord, som Roskilde Amt var i gang med ved udgangen af Denne kortlægning forventes afsluttet ved udgangen af De resterende områder i Roskilde Kommune er i kortlægningstrin 1. Kortlægningerne forventes afsluttet ved udgangen af Figur 8 Status og årstal for opstart af grundvandskortlægning i Roskilde Kommune (NST 2010) Drikkevandskvaliteten er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætninger af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning, som en grundlæggende foranstaltning. Udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen skal ske i samarbejde med vandværkerne, og det er vandværkerne, der skal finansiere gennemførelsen af indsatsplanerne. Indsatsplaner, der udarbejdes i Roskilde Kommune, skal behandles i kommunens grundvandskooordinationsforum og godkendes politisk. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne i 12 ugers offentlig høring. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der er på nuværende tidspunkt ikke udpeget boringsnære beskyttelsesområder nær indvindingsboringer i Roskilde Kommune. I Værebro Indsatsplan er der beregnet BNBO er for de 7 vandværker og Værebro 24

25 Kildeplads. BNBO vil blive genberegnet og egentlig udpeget i forbindelse med at Roskilde Kommune giver nye indvindingstilladelser til vandindvindingen, da tilladelses størrelses mv. har afgørende betydning for størrelsen af BNBO. Genberegningen sker på baggrund af den nyeste viden og data. Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner Der er på nuværende tidspunkt ikke oprettet nogen vandsamarbejder i Roskilde Kommune. Så snart kortlægningen af grundvandsressourcerne er afsluttet fra Naturstyrelses side, vil Roskilde Kommune søge at etablere vandsamarbejder inden for de geografisk afgrænsede områder, som de enkelte kortlægninger omfatter. Vandværkerne i Roskilde Kommune har etableret Vandrådet for Roskilde Kommune, dette danner et godt udgangspunkt for ovenstående. Vandforsyningsplan i Roskilde Kommune I Roskilde Kommune er en ny vandforsyningsplan under udarbejdelse. Planen er i offentlig høring fra 20. april til 15. juni Vandforsyningen i Roskilde Kommune vil også efter vedtagelsen af denne plan være baseret på en decentral struktur med flere private almene og ikke almene vandværker. Meddelelse af vandindvindingstilladelser Ved ansøgning om vandindvindingstilladelser/fornyelse af vandindvindingstilladelser vil Roskilde Kommune tage i udgangspunkt i de enhedsforbrug, som hidtil har været anvendt af amterne i hovedstadsområdet. Der overvejes at indarbejde vilkår i indvindingstilladelserne om at indvinder til enhver tid skal overholde vandplanen. På nuværende tidspunkt er det uklart om der kan komme krav om indsatser i næste vandplanperiode, der kan have betydning for indvindingstilladelserne. 25

26 6. Øvrige indsatser Handlingsplaner for klimatilpasning Roskilde kommune vil inden udgangen af 2013 have vedtaget en strategi for klimatilpasning. Kommunens vandområder er centrale i denne sammenhæng. Som følge af de klimaændringer der forudses i alle realistiske klimafremskrivninger, vil kommunens vandløb, vådområder, regnvandssystemer og kystnære, lavt beliggende områder i de kommende år blive voldsomt påvirket af ændrede nedbørsmønstre. Klimatilpasningsstrategien baseres på risikovurderinger med henblik på at udpege de mest og først udsatte områder. Og målet er at udarbejde handlingsplaner, der optimerer håndtering af nedbør så nedbøren så vidt muligt opsamles, forsinkes, anvendes lokalt og afledes så kritiske oversvømmelse rminimeres. Staten har valgt at undlade indregning af klimabetingede nedbørsændringer i vandplanerne og deres indsatsprogrammer. Dette kan være forståeligt i forbindelse med drifts-orienterede indsatser såsom ændret vedligeholdelse. Men indsatser der har anlægskarakter, og dermed levetider på mere end 50 år, bør efter Roskilde Kommunes vurdering indregne klimabetingede ændringer. I forbindelse med realiseringen af nærværende vandhandleplan vil projekter og indsatser derfor blive gennemregnet, så de er forberedt på klimaændringer der finder sted inden for deres forudsete levetid. 26

27 7. Miljøvurdering og forholdet til anden relevant planlægning Miljøvurdering De statslige vandplaner er blevet miljøvurderet. Da virkemidlerne i Roskilde kommunes vandhandleplan er overført direkte fra de statslige vandplaner, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes. Bindende retningslinjer De statslige vandplanere for Isefjord og Roskilde Fjord og for Køge Bugt er bindende for kommuneplanlægningen og for denne vandhandleplan. Det betyder, at vandhandleplanen, kommuneplanen og andre sektorplaner ikke må være i strid med denstatslige vandplan. De statslige vandplaner indeholder retningslinjer for kommunens administration af: Miljølovgivningen Regler om spildevand Vandløb Søer Grundvand Kystvande Blandings- og aktivitetszoner (omkring havne, sejlrender og klappladser) Miljøfarlige forurenende stoffer Roskilde Kommuneplan 2009 De statslige vandplaner medfører ikke behov for ændringer i Roskildes Kommuneplan Kommuneplanen henviser til, at retningslinjerne for vand i Regionplan 2005 er gældende, indtil en statslig vandplan træder i kraft med nye bindende retningslinjer se ovenfor. Råstofplanen Regionen kortlægger råstoffer og udarbejder en regional råstofplan, der udpeger områder til den fremtidige råstofindvinding. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Statens vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord giver ikke anledning til, at Region Sjælland inden for Roskilde Kommune skal ændre i den eksisterede råstofplan eller i det forslag til råstofplan for , som Region Sjælland har udsendt i høring i 1. kvartal af Råstofindvinding under grundvandsspejlet kan påvirkegrundvandsmængden i en kort periode under intensiv gravning, men der er ikke kendte eksempler på, at indvindingen har givet mængdemæssige følgevirkninger i større omfang på længere sigt. Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen udstikker de rammer, som den fremtidige vandforsyning kan udvikle sig inden for. Vandplanerne for planperioden indeholder krav om kompensation for grundvandsindvindingens påvirkning af vandføring i Hove Å. Se afsnit 5. 27

28 Denne indsats skønnes ikke at få betydning for den nye vandforsyningsplan, som er sendt i offentlig høring i maj Spildevandsplanen Som beskrevet i afsnit 4 vil vandplanernes krav til supplerende rensning af spildevand fra enligt beliggende ejendomme blive indarbejdet ved den planlagte revision af kommunens spildevand i starten af Desuden opstiller vandplanen nye retningslinjer og en række kriterier for kommunens planlægning og administration på spildevandsområdet. Disse forhold vil naturligvis også blive lagt til grund ved revisionen af spildevandplanen. Følgende sideordnede prioriteringer vil indgå i kommunens planlægning af spildevandsindsatsen: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste målsætning for DVFI (Danske Vand løbs Fælles Indeks) b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Relation til Natura 2000-handleplan Roskilde kommune vurderer, at der er overensstemmelse mellem denne vandhandleplan og de tre Natura 2000-handleplaner i Roskilde kommune Roskilde Fjord, Havdrup Mose og Ramsø Mose. I alle Natura 2000-handleplaner er det forudsat, at der sker forbedring af vandområdernes økologiske tilstand gennem vandplanens indsatser. Dette har også betydning for at sikre god bevaringsstatus for truede naturtyper, og levesteder for særligt udpegede arter. 28

29 Bilag 1 Resumé af statens vandplaner for Vandopland 2.2 Isefjord / Roskilde Fjord og Vandopland 2.4 Køge Bugt Vandplanerne og EU s Vandrammedirektiv Vandplanerne er første skridt i realisering af integreret vandplanlægning i Danmark. Vandplanerne skal sikre at vandet i Danmarks søer, fjorde og åer og grundvand lever op til mål om god økologisk og god kemisk tilstand. Det er kravet i EU's vandrammedirektiv og den danske Miljømålslov Lov om miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. I princippet skal miljømålet god tilstand være opnået i vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster inden udgangen af Vandplanen skal også sikre, at vådområdernes nuværende tilstand ikke forringes. Vandplanerne er vedtaget og udsendt af miljøminister Ida Auken i december Danmark er opdelt i 23 vandoplande, og der er udarbejdet en Vandplan for hvert opland. Vandplanerne for alle vandoplande kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside Roskilde Kommune er omfattet af vandplanerne for to hovedoplande: - hovedopland 2.2, Isefjord og Roskilde Fjord omfatter 88 % af Roskilde Kommunes areal (185,5 km 2 ) - hovedopland 2.4, Køge Bugt omfatter 12 % af Roskilde Kommunes areal (25,5 km 2 ) (se figur 9) De præcise oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområder i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt kan findes i Miljøministeriets digitale kortværk MiljøGIS, Statens Vandplaner er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen er den første del. Her kan du finde beskrivelsen af de miljømål der skal opfyldes i oplandets vandområder. Det er her i indsatsprogrammet du finder oversigten over de indsatser der skal gennemføres i den første planperiode indtil 2015 for at opfylde målene. Opfyldelsen af målene for vandområder hvor der ikke er fastlagt indsatser i planperioden er typisk udsat til senere planperioder. I plandelen kan du også finde de retningslinjer som myndighederne skal rette sig efter når de udøver deres virksomhed og administrerer planer og love. Redegørelsesdelen indeholder afgrænsning og beskrivelse af oplandets vandområder. Det er her du finder beskrivelser og vurderinger af påvirkninger og tilstand af oplandets vandområder. Det er også her der er gjort rede for overvejelserne bag de indsatser der er nødvendige for at opfylde miljømålene. Indsatsprogrammerne i vandplanerne for hovedoplandene Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt Statens vandplaner for de to oplande indeholder de præcise indsatsprogrammer, som kommunen er forpligtet til at følge. Indsatsprogrammerne beskriver, hvilke indsatser, der skal gennemføres i første planperiode Vandplanens mål i de to oplande skal nås ved en kombination af den generelle statslige regulering og den kommunale indsats i specifikke del-vandområder. Staten anvender de såkaldte generelle virkemidler, som 29

30 sættes i værk ved lovgivning, bekendtgørelser og støtteordninger. Som eksempel kan nævnes de nye 10- meter randzoner langs vandløb og søer. Indsatsprogrammet for specifikke vandområder er bindende for kommunerne. Programmet beskriver de specifikke virkemidler som er vurderet mest omkostningseffektive, og som kommunerne anbefales at benytte. Indsatsprogrammerne for Isefjord og Roskilde Fjord ses i figur 10. Indsatsprogrammet for Køge Bugt ses i figur : Isefjord og Roskilde Fjord 2.4: Køge Bugt Figur 9 De to hovedoplande i Roskilde kommune 30

31 Figur 10 Indsatsprogrammet for Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 31

32 Figur 11 Indsatsprogrammet for Hovedopland 2.4 Køge Bugt 32