Udenrigsministeriet Naboskabsprogrammet DANSK DELTAGELSE I EU-TWINNING

Transkript

1 Udenrigsministeriet Naboskabsprogrammet DANSK DELTAGELSE I EU-TWINNING

2 Udenrigsministeriets Naboskabsprogram- kontor er det danske kontaktpunkt for twinning. Kontoret bistår med oplysninger om twinningprojekter og rådgiver om anvendelse og fortolkning af reglerne for twinning. Kontoret behandler tillige ansøgninger om økonomisk støtte til deltagelse i projekterne. Information findes på Udenrigsministeriets hjemmeside: Flere oplysninger kan indhentes hos: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Carl Balle Petersen carpet@um.dk Lillian Jensen liljen@um.dk

3 DANSK DELTAGELSE I EU-TWINNING

4 INDHOLD 1. EU-twinning Programmer 4 Dansk deltagelse 4 EU s finansiering af twinning-projekter 5 Oversigt over lande og twinning-programmer 6 Nye programmer i EU 6 Kort over lande og twinning-programmer 7 2. EU-twinning Spørgsmål og svar 8 Hvad er et EU-twinning-projekt? 8 Hvorfor twinning? 8 Hvem i Danmark kan deltage i EU-twinning? 8 Hvordan deltager man i twinning? 9 Hvad kræver det at deltage? 9 Hvem udvælger projektleder og eventuelt konsortiepartnere? 9 Hvad er økonomien i twinning-projekter? 9 Hvornår kommer udbud og opfordring til at deltage? EU-twinning Vejledning 11 Udbud 11 Projektforslag 12 Udvælgelse 12 Projektets start 13 Ansvaret 13 Risici 13 Forberedelsesudgifter (Classical twinning) 14 Andre forberedelsesudgifter 14 Økonomien ved gennemførelse af twinning-projekter EU-twinning Eksempler EU-twinning Danske erfaringer 19 3

5 1. EU-TWINNING PROGRAMMER EU s twinning-programmer sigter mod at opbygge og styrke centrale institutioner i EU s nyeste medlemsstater, tiltrædelseslande, kandidatlande og nabolande til det udvidede EU. Hensigten er, at institutionerne i disse lande sættes i stand til at leve op til og at varetage EU s regler såvel som internationale standarder. Dette sker gennem et samarbejde med en institution eller en myndighed i en af EU s medlemsstater. De første twinning-projekter blev igangsat under EU s Phare-program i 1998 som led i forhandlingerne med EU-kandidatlandene om deres overtagelse af hele EU s regelsæt (såkaldte acquis communautaire). Siden har omkring projekter med deltagelse af EU s medlemsstater bidraget til, at de nye medlemsstater har fået overført viden og erfaringer, som har sat dem i stand til at gennemføre og håndhæve EU-reglerne i deres lande. Grundlaget for samarbejdet er en konkret projektaftale mellem partnerlandet og medlemsstaten. Aftalen indeholder en resultatkontrakt med de konkrete mål, der i fællesskab skal søges opnået, og en fælles arbejdsplan for aktiviteterne og de eksperter, som medlemsstaten forpligter sig til at stille til rådighed. Kontrakten baserer sig på Kommissionens Fælles Twinningmanual (CTM). Dansk deltagelse Danske myndigheder og organisationer deltager aktivt i EU s twinning-projekter. Dansk deltagelse omfatter EU s 10 nye medlemsstater, de tiltrædende lande Bulgarien og Rumænien samt kandidatlandene Kroatien og Tyrkiet. Danske myndigheder og organisationer har i disse lande bidraget til, at 4

6 institutioner og administrative systemer er sat i stand til at gennemføre og håndhæve fællesskabsretten. Danmark har desuden påbegyndt twinning-projekter i landene på Det Vestlige Balkan, der har et medlemskabsperspektiv. Det gælder også nabolandene til det udvidede EU, hvor EU har indgået aftaler om, at lovgivningen skal tilpasses EU s bestemmelser og internationale standarder. Kommissionen har også i disse lande gjort twinning til et instrument for institutionsopbygning baseret på positive erfaringer i kandidatlandene. EU s finansiering af twinning-projekter EU-kommissionens samlede økonomiske bistand til kandidatlandene finder sted under Phare 1 -programmet. Programmet omfatter Bulgarien, Kroatien og Rumænien. Tyrkiet finansieres under et særligt program. I de lande, der blev medlemmer af EU 1. maj 2004, det vil sige Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, udfases Phare-programmet. Samtidig får de nye medlemsstater fortsat økonomisk EU-støtte til konsolidering af deres administrative kapacitet og institutionsopbygning under en overgangsordning (Transition Facility) indtil udgangen af CARDS 2 -programmet omhandler landene på Det Vestlige Balkan, der har et medlemskabsperspektiv: Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien og Montenegro samt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Programmet understøtter landenes grundlæggende økonomiske og administrative reformer. EU s Naboskabspolitik omfatter blandt andet Rusland, Ukraine, Moldova og Armenien. Administrativ tilpasning og institutionsopbygning finansieres under TACIS 3 -programmet. Det samme gælder lande i Mellemøsten og Nordafrika, der har indgået associeringsaftaler med EU, og som får økonomisk bistand under MEDA 4 -programmet, blandt andet til udvikling af deres offentlige administration og indførelse af internationale standarder. 1 Poland Hungary Aid for Reconstruction of the Economy. 2 Community Assistance for Reconstruction, Development and Stabilisation. 3 Technical Assisstance for Commonwealth of Independant States. 4 Bistand til Mellemøsten og Nordafrika. 5

7 Twinning-projekter indgår som et led i landenes større reformprogrammer. Projekterne skal samlet understøtte opbygningen eller styrkelsen af centrale institutionelle reformer. Reformprogrammet indeholder ofte andre instrumenter af mere teknisk-administrativ karakter, blandt andet tjenesteydelser i privatsektoren og anskaffelse af udstyr, som enten finansieres af EU eller over landets nationale budget. Oversigt over lande og twinning-programmer Område EU-program Partnerland Nye EU-medlemsstater Overgangsordning (Transition Facility) Indtil 2006 Phare-udfasning Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta Polen, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn Tiltrædelseslande Phare Bulgarien og Rumænien Kandidatlande Lande med et medlemskabsperspektiv på Det Vestlige Balkan CARDS og Phare Tyrkietprogram CARDS Kroatien og Tyrkiet Albanien, Bosnien- Herzegovina, Serbien og Montenegro samt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Nabolande mod øst TACIS Moldova, Rusland, Ukraine, Armenien med flere Nabolande mod syd MEDA Egypten, Jordan, Libanon, Marokko og Tunesien med flere Nye programmer i EU En ny fase i EU s finansielle langtidsplanlægning (finansielle perspektiver) begynder i Det ventes at medføre, at Kommissionens bistand samles under færre programmer, herunder et program for før-tiltrædelsesbistand IPA (Instrument for Pre-Accession Assistance) og et naboskabs- og partnerskabsinstrument ENPI (European Neighbourhood and Partnership Instrument). 6

8 EU-medlemsstater Nye EU-medlemsstater Tiltrædelseslande Kandidatlande Lande med et medlemskabsperspektiv på Det Vestlige Balkan Nabolande mod øst Nabolande mod syd 7

9 2. EU-TWINNING SPØRGSMÅL OG SVAR Hvad er et EU-twinning-projekt? Formålet med EU-twinning er at bistå med at indføre konkrete dele af EU s regelsæt, normer og standarder i kommende EU-medlemsstater og i de lande, der grænser op til det udvidede EU. Twinning er betegnelsen for et samarbejde mellem centrale myndigheder og organisationer i EU-landene og tilsvarende institutioner i samarbejdslandene. Twinning etableres gennem en projektaftale mellem samarbejdspartnerne. Kommissionen eller landets kontraktmyndigheder udbyder de konkrete opgaver som såkaldte twinningprojekter (project fiches). Projekterne finansieres under EU s bistandsprogrammer som et led i institutionsopbygningen i de pågældende lande. Hvorfor twinning? For at blive medlem af EU skal landenes myndigheder og organisationer være i stand til at forvalte EU s omfattende regelsæt. De nationale love og bestemmelser skal være tilpasset regelsættet, og landets institutioner skal kunne gennemføre og håndhæve reglerne. Derfor har landene behov for at trække på konkret viden og erfaringer i de gamle medlemsstaters forvaltninger og organisationer. Twinning med medlemsstaterne har gennem en årrække udgjort en vigtig del af institutionsopbygningen og indførelsen af EU s regelsæt i de 10 nye medlemsstater, som fortsat får hjælp til at få bestemmelserne endeligt på plads. Flere af det udvidede EU s nabolande har indgået associeringsaftaler med EU og herigennem forpligtet sig til at tilnærme dele af deres lovgivning og bestemmelser til EU s normer og standarder. Derfor udbyder disse lande også twinning-projekter til EU s medlemsstater. 8

10 Hvem i Danmark kan deltage i EU-twinning? Som udgangspunkt er det myndigheder eller organisationer med ansvar for det pågældende lovgivningsområde i Danmark, der har mulighed for at deltage i twinning-projekter. Andre myndigheder og organisationer eller selvejende institutioner med tilstrækkelig viden og kapacitet på det på gældende område kan opnå særskilt godkendelse (som såkaldt Mandated Body) til at deltage i projekterne. Derimod har private virksomheder, herunder konsulentfirmaer, ikke mulighed for at deltage i twinning-projekter, men er omfattet af EU s normale udbudsbetingelser. Hvordan deltager man i twinning? Projektbeskrivelser (såkaldte project fiches) udbydes af EU-kommissionen eller landenes kontraktmyndighed og fordeles i Danmark til relevante danske myndigheder og organisationer gennem det Nationale Kontaktpunkt for twinning i Udenrigsministeriet. Disse anmodes om at overveje hel eller delvis deltagelse i et konkret projekt. Hvis der er interesse for at deltage, bistår Udenrigsministeriet med at planlægge og udarbejde projektforslag. Der kan ydes økonomisk støtte både til planlægningen og til den efterfølgende præsentation af forslaget i partnerlandet. Hvad kræver det at deltage? Hvert medlemsstat kan kun afgive ét projektforslag pr. project fiche. Antallet af kvalificerede eksperter, som en myndighed eller en organisation skal stille til rådighed i forslaget, afhænger af projektets størrelse. Ved ledelse af de større projekter er det nødvendigt at udstationere en langtidsrådgiver i partnerlandet, der kan fungere som koordinator for projektet i en periode på mindst et år (en såkaldt Resident Twinning Adviser RTA). I større projekter vil opgaven kunne deles med en myndighed eller organisation i en anden medlemsstat, der måtte ønske at deltage i et konsortium som partner i eller leder af projektet. Hvem udvælger projektleder og eventuelt konsortiepartnere? Partnerlandet vælger samarbejdspartnere blandt medlemsstaterne på grundlag af de modtagne projektforslag. I udvælgelsen af samarbejdspartnere lægges der vægt både på forslag til eksperter og på RTA ens kvalifikationer samt konkrete forslag til strategi og metoder, som kan skabe de ønskede resultater i projektet. Kommissionen overvåger, at reglerne for udvælgelsen følges, og at der etableres fyldestgørende arbejdsplaner og en standard-projektkontrakt. 9

11 Hvad er økonomien i twinning-projekter? Twinning forudsætter, at lønomkostninger til RTA en og medlemsstatens eksperter samt alle rejse- og opholdsudgifter afholdes af projektbudgettet. Derudover ydes der tillæg til dækning af generelle omkostninger i medlemsstaten, det vil sige til projektadministration samt forberedelses- og rejsetid. Udenrigsministeriet (FINS-ordningen) kan efter ansøgning yde tilskud til supplerende forberedelsesudgifter og visse gennemførelsesudgifter, der ikke afholdes af projektet. Hvornår kommer udbud og opfordring til at deltage? I takt med vedtagelsen af de årlige bistandsprogrammer i Kommissionen modtager Udenrigsministeriet projektbeskrivelser (project fiches), som fordeles til relevante myndigheder og organisationer, der almindeligvis viser interesse for twinning. Alle udbud annonceres på hjemmesiden Øvrige interesserede, der påregner at kunne deltage i et konkret projekt, kan rekvirere projektbeskrivelserne i Udenrigsministeriet. 10

12 3. EU-TWINNING VEJLEDNING På de følgende sider findes en kort introduktion af reglerne for twinning og den økonomiske støtte, der bilateralt stilles til rådighed for dansk deltagelse i programmet. Reglerne for twinning findes på hjemmesiden Kommissionens Common Twinning Manual Reference Manual on Twining Projects (maj 2005) Danske retningslinjer for deltagelse i EU s twinning-programmer Økonomisk tilskud til dansk deltagelse i EU s twinning-projekter (Udenrigsministeriets FINS-ordning) Dansk regulativ om løn- og ansættelsesvilkår for eksperter udstationeret på EU s twinning-projekter (Personalestyrelsens cirkulære) Udbud Twinning-projekterne udbydes i form af project fiches for de større projekter kaldtet classical twinning (indtil 2 millioner ) og i mere begrænset omfang (indtil ) som terms of reference for twinning light. Udbuddet har karakter af en opgavebeskrivelse med konkrete resultatmål. Beskrivelsen er udarbejdet i partnerlandet og fremsendes fra landets kontraktmyndighed eller fra Kommissionen. Udenrigsministeriet tilsender beskrivelserne til de relevante danske institutioner. Alle udbud annonceres på hjemmesiden. Der gives en mindstefrist på seks uger til fremsættelse af et projektforslag. 11

13 Projektforslag Hver medlemsstat kan kun fremsætte ét forslag pr. project fiche. For classical twinning indsendes en interessetilkendegivelse med et målrettet projektforslag, der indeholder strategien for løsning af opgaven. Målene, hovedaktiviteter, betingelser, beløb og tidsfrister vil fremgå af project fichen. Projektforslaget forventes at skitsere konkrete metoder og aktiviteter, der kan føre frem til opnåelse af målene. Forslaget bør desuden redegøre for de danske erfaringer på området samt indeholde forslag til RTA og konkrete eksperter. Der skal ikke udarbejdes budgetter til projektforslaget. Forslag til et konsortium med en institution fra en anden medlemsstat kan enten fremsættes samtidig med interessetilkendegivelsen eller tages op i forbindelse med den præsentation af projektforslaget, der efterfølgende finder sted i partnerlandet. For twinning light-projekter forudsættes project fichen at indeholde en så detaljeret opgavebeskrivelse, at interessetilkendegivelsen vil kunne begrænses til en kort præsentation, metodebeskrivelse og et detaljeret budget samt cv er for de konkrete eksperter. Udvælgelse Det er partnerlandet, der vurderer projektforslagene og tager beslutning om, hvilke af forslagsstillerne man foretrækker at samarbejde med. For classical twinning finder udpegelsen sted efter et præsentationsmøde, der foregår i partnerlandet. Mødet har til formål at uddybe projektforslaget og at præsentere RTA-kandidaten og projektledelsen. For twinning light-projekter vælger partnerlandet alene på grundlag af det fremsendte skriftlige materiale og budget. Det er Kommissionens delegation, der vejleder partnerlandet om twinningreglerne og påser, at disse bliver overholdt. Meddelelse om valg af partner(e) modtages fra Kommission eller fra partnerlandets kontraktmyndighed. For classical twinning gives parterne herefter tre måneder til at udarbejde arbejdsplan, budget og standardkontrakt For twinning light modtages godkendelsen fra partnerlandet med henblik på at udarbejde udkast til en standardkontrakt. 12

14 Projektets start I princippet påbegyndes projektet umiddelbart efter udvælgelsen. Partnerne udarbejder sammen udkast til arbejdsplan. Projektforslaget og project fichen danner grundlag for arbejdsplanen, som detaljeret skal beskrive komponenter og aktiviteter samt milepælene for de konkrete mål og resultater, der skal opnås. Til arbejdsplanen knyttes et komponent- og aktivitetsbaseret budget for de lønninger, honorarer, rejse- og opholdsudgifter med videre, som er nødvendige for at gennemføre aktiviteterne. Arbejdsplan, budget og kontrakt skal være godkendt af Kommissionen og partnerlandets kontraktmyndighed. Tidsfristen er seks måneder efter udvælgelsen. Når meddelelse om godkendelsen af arbejdsplan og budget er modtaget, kan kontrakten underskrives. Når meddelelse om kontraktens underskrivelse foreligger, kan der afholdes udgifter under projektbudgettet. (Eneste undtagelse er forberedelsesudgifter se nedenfor.) Ansvaret Både projektlederen fra partnerlandet og den danske projektleder er ansvarlige for projektets gennemførelse i overensstemmelse med kontraktens vilkår. Der etableres ofte en styringskomité for projektet som ledelsesinstrument. I komitéen bør alle involverede parter deltage. Hvis man som medlemsstat er partner i et konsortium (muligt i classical twinning), er hver partner ansvarlig for gennemførelse af sin del af projektet. Ansvarsfordelingen præciseres i en såkaldt konsortieaftale. Generelt er den danske projektleder sammen med den udsendte RTA ansvarlig for, at aktiviteter gennemføres, og at der foretages justeringer i kontrakten, hvis der sker ændringer i projektets forløb. Risici Der modtages forudbetaling gennem partnerlandets kontrakt- og betalingsorgan. Det kan påregnes, at alle indgåede aftaler i det godkendte budget vil blive betalt af projektmidler i kontraktens løbetid. Sker der væsentlige ændringer i forudsætningerne for projektet, er det vigtigt, at der omgående træffes skriftlig aftale med modtagerinstitutionen og partnerlandets kontraktansvarlige enhed samt Kommissionens delegation om justering af arbejdsplanen eller kontrakten. Risiko for manglende målopfyldelse kan bevirke, at projektet skal omdefineres eller standses. 13

15 Forberedelsesudgifter (classical twinning) Projektbudgettet for classical twinning skal indeholde honorar- og rejseudgifter til forberedelse af arbejdsplanen og kontrakten. Disse udgifter falder selvsagt forud for kontraktens underskrivelse, men vil kunne forventes refunderet i følgende omfang for projektlederens og RTA ens ophold i partnerlandet: For projekter under en million euro: Indtil seks rejser til partnerlandet og honorarer for indtil 20 arbejdsdage i partnerlandet. For projekter over en million euro: Indtil ni rejser til partnerlandet og honorarer for indtil 30 arbejdsdage i partnerlandet. Der ydes et tillæg (project management costs) på 150 procent til honorarerne. Andre forberedelsesudgifter Udenrigsministeriet kan yde tilskud under FINS-ordningen til forberedelse af projektforslag, forundersøgelsesbesøg og deltagelse i præsentationsmøder samt visse gennemførelsesudgifter. Ordningens omfang er følgende: A: Udarbejdelse af velforberedte projektforslag og rejseudgifter i forbindelse med forundersøgelser, præsentation af forslaget og eventuelt besøg af udenlandske projektpartnere. B: Tilrettelæggelse og udarbejdelse af projektdokumentation, herunder forberedelse af arbejdplan og kontrakt. Supplement til forberedelses udgifter, der afholdes af projektbudgettet. Eventuelt bridging af langtidsrådgiveren. C: Gennemførelsesudgifter til for eksempel studiebesøg, der ikke kan afholdes af projektbudgettet. Økonomien ved gennemførelse af twinning-projekter Projektudgifter finansieres af EU-programmet i henhold til det godkendte aktivitetsbudget. Vilkårene er i hovedtræk følgende: 14

16 Samlet bruttoløn for RTA en inklusive arbejdsgiverandel og udgifter til udstationeringen. Der ydes arbejdsgiver seks procent af lønnen til dækning af administrationsomkostninger. Honorarer for eksperterne betales for antal opholdsdage i partnerlandet. Kommissionen skelner mellem eksperter fra Public Bodies, det vil sige offentlig forvaltning og andre såkaldte Mandated Bodies. Honoraret pr. dag udgør Public Bodiesa 250 euro uanset anciennitetsniveau Mandated Bodies Niveau I Mindst 3-8 års erfaring Niveau II Mindst 8-15 års erfaring og særligt kvalificeret Niveau III Mindst års erfaring og kvalificeret topleder 250 euro euro* 350 euro euro* 450 euro euro* * Angiver et muligt supplerende tillæg, som kræver detaljeret dokumentation af beregningsgrundlaget for honoraret. Til honoraret ydes et fast tillæg til dækning af generelle project management costs på 150 procent af den konkrete honorarsats. Tillægget ydes for at give dækning for det arbejde, som finder sted i Danmark, det vil sige den tid, der går til projektstyring, rejsetid og ekspertens forberedelse uden for partnerlandet samt projektadministration. Tillægget kan anvendes frit. Honoreringen omfatter en femdagesuge (mandag til fredag) for arbejde gennemført i partnerlandet. 15

17 4. EU-TWINNING EKSEMPLER Statistik i Kroatien I 2003 oprettedes et twinning-projekt mellem Kroatiens Centrale Statistiske Bureau og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har i de forløbne to år hjulpet de kroatiske myndigheder med at indføre EU s standarder og normer på vitale områder som metoder til dataindsamling og forbedring af erhvervsregister og nationalregnskab. En fast udstationeret dansk rådgiver i Zagreb har koordineret projektet, og et stort antal tilrejsende danske statistikere har bistået deres kroatiske kolleger med at indføre de nye systemer. Samarbejdet med Danmarks Statistik er videreført i et nyt projekt om regionalfordelte nationalregnskaber og er i et tredje twinning-projekt udpeget til at bistå med videreudviklingen af Kroatiens arbejdsmarkedsstatistik. Der foreligger et fjerde projektforslag indgivet af den finske statistiske myndighed, der har foreslået Danmark som konsortiepartner i projektet. Industriel og intellektuel ophavsret i Bulgarien og Polen De bulgarske myndigheder skal tilpasse normerne for beskyttelse af intellektuel ophavret og industriel ejendomsret (IPR), som er af afgørende betydning for landets sunde markedsøkonomi. Håndhævelsen af de relevante love og bestemmelser på dette område forudsætter et tæt samarbejde mellem nationale myndigheder under indenrigsministerium, toldvæsen, patentkontor, kulturministerium og justitsministerium. Infrastrukturen for dette samarbejde er udviklet under et toårigt EU-finansieret twinning-projekt, hvor Patentog Varemærkestyrelsen deltager som konsortiepartner med en institution i Storbritannien som projektleder. Projektet indebærer bistand til revision af bestemmelserne, træning af medarbejdere og udvikling af it-systemer. Den udstationerede faste rådgiver på twinning-projektet i Sofia er dansk og har den bulgarske toldmyndighed som lokal partner. 16

18 I Polen leder Patent- og Varemærkestyrelsen et twinning-projekt om IPR. Det blev udbudt af de polske myndigheder under den overgangsordning, som EU finansierer i de nye medlemslande. Projektet indebærer udvikling af it-netværk og omfatter træningsaktiviteter for et stort antal kernepersoner, der har IPR som arbejdsområde. Hertil kommer seminarer og konferencer om IPR, hvor alle IPR-aktive polske myndigheder skal deltage. Patent- og Varemærkestyrelsens faste rådgiver i Warszawa vil sammen med en række polske myndigheder med ansvar for IPR skulle koordinere den danske bistand og de mange tilrejsende danske eksperter fra Kulturministeriet, toldmyndighederne og politiet. Udlændingeadministration i Tyrkiet Tyrkiet tilrettelægger sin udlændingepolitik således, at den tilpasses EU s regelsæt. Målet med twinning-projektet er en handlingsplan, der skal sikre koordination af udlændingepolitikken. Projektet er et samarbejde mellem det tyrkiske indenrigsministerium og et konsortium ledet af danske udlændingemyndigheder med deltagelse af britiske kolleger. Der udstationeres en dansk langtidsrådgiver i det tyrkiske indenrigsministerium, som sammen med tilrejsende eksperter fra Danmark og andre EU-lande bistår den tyrkiske side med udarbejdelse af handlingsplanen. Et led heri er, at det tyrkiske visumsystem tilpasses EU s praksis og standarder. Eksisterende love skal ændres og nye bestemmelser udstedes, således at behandlingen af udlændinges indrejse- og opholdstilladelser i Tyrkiet følger praksis i EU. Det tyrkiske udenrigsministerium er projektpartner og har valgt den danske udlændingestyrelse som projektleder med Holland som konsortiepartner. Desuden deltager også britiske udlændingemyndigheder i projektet. En dansk langtidsrådgiver placeret i udenrigsministeriet i Ankara planlægger og koordinerer aktiviteterne. Fødevaresikkerhed i Jordan Under Jordans associeringsaftale med EU ydes bistand til reformer af landets fødevaresikkerhed. Der skal etableres en organisationsplan og retningslinjer for den jordanske fødevareadministration og tilsynsførende enheder, som på grundlag af best practice i EU kan håndhæve internationale standarder. De eksisterende fødevarelaboratorier skal ligeledes tilpasses internationale standarder. Arbejdet med at tilpasse organisation og tilsyn gennemføres over en toårig periode og er det første twinning-projekt finansieret af EU-pro- 17

19 grammet i Mellemøsten. Fødevarestyrelsen er den danske leder af projektet. Ud over en dansk langtidsrådgiver og en række danske eksperter fra styrelsen deltager eksperter fra den lettiske fødevarestyrelse. Fødevarestyrelsen har tidligere arbejdet som twinning-partner i Letland. 18

20 5. EU-TWINNING DANSKE ERFARINGER Danmark har været aktiv deltager i EU-twinning siden Erfaringerne fra kandidatlandene har ført til, at EU-kommissionen har gjort twinning til hovedinstrument for institutionsopbygningen også i EU s nabolande mod øst og i syd. Der stilles krav om bæredygtige resultater af indsatserne, og den nye fælles manual for alle EU s twinning-programmer er revideret for at støtte partnerne i bestræbelserne på at opnå de bedst mulige resultater. Manualen har indbygget den fleksibilitet, som er nødvendig for, at et twinning-samarbejde mellem myndigheder kan fungere over grænserne. Der er hidtil gennemført flere end 100 projekter med dansk deltagelse. Der er herunder knyttet et stort antal samarbejdsforbindelser såvel mellem partnerlandene og Danmark som med kolleger i EU-landene. For en række danske myndigheder og organisationer har deltagelsen i EU-twinning ikke kun betydet flere faglige samarbejdskontakter, men også indebåret en udvikling af konkrete internationale kompetencer, blandt andet forhandlingsevne samt sprog og kultur hos de berørte medarbejdere i de danske institutioner. Væsentligt for myndighederne er, at projektarbejdet giver fuld omkostningsdækning. En væsentlig barriere for danske myndigheder og organisationer, der ønsker at deltage i twinning, er manglende kapacitet og vanskeligheder ved at frigøre egnede eksperter til opgaverne. Desuden opleves arbejdet med EU-projekter generelt som omstændeligt. 19

21 Danmark har igennem hele perioden vundet knap hvert andet af sine projektforslag. I voksede tilsagnet for vundne danske twinningprojekter fra 280 millioner kroner til 420 millioner kroner. Alene i 2004 øgedes den danske andel med cirka 90 millioner kroner. Samlet set svarer Danmarks akkumulerede andel til lidt over 5 procent af EU s totale tilsagn for twinning-projekter. Omkring 30 procent af dette beløb er allokeret til projekter på landbrugs- og fødevareområdet. Andre områder med dansk deltagelse har været offentlige reformer og regional administration, uddannelse, told og skat, udlændingeadministration, energi, arbejdsmiljø, ligestilling, social dialog, finanskontrol og finanstilsyn, offentligt indkøb, miljøforebyggelse, statistik, industriel og intellektuel ophavsret, forbrugerbeskyttelse samt mål og standardisering. Siden 1998 har der i alt været udsendt 68 langtidsrådgivere på disse områder. Efter EU s udvidelse er de nye medlemsstater både blevet modtagere og partnere. Flere af landene er interesseret i at deltage i twinning-programmer og udgør potentielle konsortiepartnere, ikke mindst fordi de besidder nylige erfaringer med tilpasningen til EU. Den danske indsats vil fortsat have gode muligheder i de nye EU-medlemsstater, kandidatlandene og på Det Vestlige Balkan. Efter gennemførelsen af en række grundlæggende reformer i EU s nabolande tegner der sig nye muligheder for dansk deltagelse ikke mindst i Ukraine, Rusland og Moldova samt i flere af landene i Mellemøsten og Nordafrika. 20

22 UDENRIGSMINISTERIET Naboskabsprogrammet Dansk deltagelse i EU-twinning Oktober 2005 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: um@um.dk Website: Redigering Flemming Axmark Design Designgrafik Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades eller bestilles på Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)

23 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: um@um.dk Internet: ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)