Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter Lilian Zøllner Udgivet af Center for Selvmordsforskning 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter Lilian Zøllner Udgivet af Center for Selvmordsforskning 2008"

Transkript

1 Forskningscentrets rapportserie 2008 Rapport 1, del 1 Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter Lilian Zøllner Udgivet af Center for Selvmordsforskning 2008

2

3 Forskningscentrets rapportserie 2008 Rapport 1, del 1 Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter Lilian Zøllner Udgivet af Center for Selvmordsforskning, Odense Januar 2008

4 Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter Forfatteren og Center for Selvmordsforskning, 2008 Lilian Zøllner er centerleder, Ph.D. ved Center for Selvmordsforskning i Odense. Har igennem en lang årrække forsket i sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd blandt såvel vestlige som ikke-vestlige unge. Gengivelse af uddrag, herunder billeder, figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Foto / Layout: Vibeke B. Lassen Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Center for Selvmordsforskning. Udgivet af og kan købes hos: Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: Pris: kr. 150,00 1. udgave, 1. oplag, januar 2008 ISBN:

5 INDHOLD INDHOLD INDHOLD Forord 6 1. Indledning 8 2. Baggrund Definitioner Selvskade blandt ikke-vestlige unge i tre storbyer Resiliens og mestring blandt asiatiske unge Selvskade blandt ikke-vestlige unge på Fyn Sammenfatning Summary Litteratur 58

6 FORORD Det foreliggende arbejde har rødder tilbage til en lang række af mine tidligere forskningsopgaver. I 1985 rejste jeg til Japan på en studierejse, hvor jeg ved hjemkomsten blev stillet over for spørgsmål om de mange unge japaneres selvmordsadfærd. Nærmere studier viste, at selvmordsraten for begge køn - også i den unge alder - var højere i Danmark end i Japan. Denne konstatering gav jeg udtryk for i en artikel om barndom og ungdom i Japan (Zøllner, 1988): Det er forfærdeligt, at børn og unge ikke føler, at livet er værd at leve, at de ikke kan se en mening med deres liv. ( ). Vi må i første omgang se på selvmordsprocenten i Danmark, inden vi drager forhastede konklusioner vedrørende andre landes selvmordsprocenter. Japanerne var bevidste om selvmordsraterne og søgte at forebygge, hvilket var årsagen til, at jeg efterfølgende gennemførte en del rejser tilbage til Japan og blev bevilget studieophold på Tokai University, Tokyo for at undersøge, hvad de gjorde i skolerne for at mindske værdiforvirring og meningsløshed blandt unge. I 1989 rejste jeg i forbindelse med en forskningsopgave til Grønland, hvor jeg gennemførte en lang række interviews, som drejede sig om værdier i den grønlandske børneopdragelse set i relation til de mange ungdomsselvmord, der var i Grønland. Senere vendte jeg tilbage for at undersøge, hvilke visioner voksne havde for fremtidens unge. I den forbindelse stillede jeg spørgsmålet: Hvorfor lader man i mange grønlandske lokalsamfund som om, der ikke forekommer ungdomsselvmord og derfor aldrig drøfter årsager og løsningsmuligheder? (Varming, O. og Zøllner, L. 1992, s., 162). I årene der fulgte bragte forskningsopgaver mig ud i verden, hvor jeg interviewede mennesker, som havde været fængslet og tortureret, som var undertrykte, og hvor håbet for en bedre fremtid var forsvundet. Alle interviewede gav på trods af nød og lidelse udtryk for, at livet var værd at leve. Foranstående danner baggrunden for min forskningsinteresse for etniske unges sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd. En lang række personer har direkte og indirekte været involveret i de undersøgelser, som præsenteres her, og uden dem ville arbejdet have været særdeles vanskeligt. Der er især grund til at takke samtlige kolleger på Center for Selvmordsforskning, som har bidraget med mange vigtige synspunkter, forslag til rettelser og ændringer. I særdeleshed takkes cand. scient. Børge Jensen, Center for Selvmordsforskning og cand. scient. oecon. Erik Christiansen for deres indsats i forbindelse med det statistiske arbejde samt for formuleringerne om de anvendte statistiske metoder. De har med stor interesse og med faglig ekspertise bidraget med særdeles væsentlige synspunkter og argumenter angående hypoteser, beregninger og de statistiske 6

7 resultater. Akademisk medarbejder Bo Klembt Andersen takkes for hjælp til opsætning af diagrammer. Jeg skylder de unge, deres forældre og lærere en varm tak for den interesse og åbenhed, de har vist i forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne. Deres besvarelser og skriftlige begrundelser har bidraget til at få spørgsmål og problemer belyst ud fra vidt forskellige synsvinkler. Endvidere rettes en varm tak til skoleledere fra de deltagende skoler for velvillig behandling og imødekommenhed i forbindelse med projektets gennemførelse. Uden denne velvilje havde det ikke været muligt at indhente det empiriske materiale. Tak til Aase Andresen og Else Dam for deres omhu og empati i forbindelse med indsamling af datamateriale. En særlig tak skal rettes til de unge pakistanere og vietnamesere, som har vist mig den tillid, at de har fortalt om deres liv, deres kriser og deres overvejelser om meningen med livet. I løbet af de tre år, jeg har fulgt med i deres liv, har de videregivet deres tanker og erfaringer og derved bidraget med ellers vanskelig tilgængelig viden om tabubelagte sider af tilværelsen. En varm tak rettes også til den pakistanske familie, som jeg boede hos under mit studieophold i Pakistan og til de vietnamesiske familier og lærere, som tålmodigt besvarede mine spørgsmål under mine gentagne studierejser til Vietnam. Uden økonomisk støtte ville det ikke have været muligt at indsamle afhandlingens empiriske data. Der skal derfor rettes en tak til Egmont Fonden for økonomisk støtte til at gennemføre dataindsamlingen om unges selvskade samt forældres og læreres holdninger hertil. Endvidere skal der rettes en tak til Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord for støtte til dataindsamlingen af selvskade blandt unge med anden etnisk baggrund, og Undervisningsministeriet takkes for støtte til interview under studierejse til Pakistan og Vietnam i forbindelse med undersøgelsen af etniske unges resiliens og copingstrategier. Til Grethe Dyekjær og Irene Gadeberg rettes en varm tak for omhyggelig korrekturlæsning. Vibeke Lassen takkes for layout og opsætning og Trine Banke Kristensen for oversættelse af sammenfatning. Lilian Zøllner Januar

8 1. INDLEDNING Det Da Referencegruppen foreliggende arbejde til har forebyggelse rødder tilbage af selvmordsforsøg til en lang række og af selvmord mine tidligere blev nedsat forskningsopgaver. i 1999, blev der I 1985 peget rejste på manglende jeg til Japan forskning på en studierejse, angående selvmordsadfærd hvor jeg ved hjemkomsten etniske blev unge stillet i Danmark, over for spørgsmål og der blev om stillet de spørgsmål mange unge ved, japaneres hvorvidt der selvmordsadfærd. i denne gruppe blandt Nærmere var særlige studier forhold viste, at tage at selvmordsraten hensyn til i det forebyggende begge køn - arbejde. også i den De unge foreliggende alder - var undersøgelser højere i Danmark søger at end belyse i Japan. spørgsmålet Denne konstatering fra forskellige gav vinkler. jeg udtryk for i en artikel om barndom og ungdom i Japan (Zøllner, 1988): Det er forfærdeligt, at børn og unge Langt ikke de fleste føler, stiller at livet i forbindelse er værd at med leve, unges at de selvmordsadfærd ikke kan en mening spørgsmålet med deres hvorfor, liv. ( ). men der Vi må er ingen i første enkle omgang og entydige se på forklaringer selvmordsprocenten på selvskadende i Danmark, eller inden suicidal vi adfærd, drager forhastede og det er ikke konklusioner muligt at angive vedrørende én enkel andre faktor, landes som selvmordsprocenter. forklarer fænomenet, Japanerne eller som var kan bevidste forudsige om hvert selvmordsraterne enkelt tilfælde. og Der søgte er snarere at forebygge, tale om, hvilket at selvskadende var årsagen adfærd til, at jeg og selvmordsadfærd efterfølgende gennemførte må anskues en og del forklares rejser tilbage multifaktorielt til Japan og blev multidisciplinært. bevilget studieophold på Tokai University, Tokyo for at undersøge, hvad de gjorde i skolerne for at mindske Forskellige værdiforvirring videnskaber og kan meningsløshed hver især eller blandt tværvidenskabeligt unge. belyse selvmordsprocessen og adfærden med inddragelse af viden fra netop deres felt. Derigennem I kan 1989 forebyggelsesinitiativer rejste jeg i forbindelse hente med inspiration en forskningsopgave fra såvel psykologi, til Grønland, sociologi, hvor jeg religion gennemførte og kultur en som lang fra række psykiatri interviews, og neurobiologi. som drejede Der sig er om international værdier i den tradition grønlandske for, at børneopdragelse forskningsbaseret set viden i relation om selvskade til mange og selvmordsadfærd ungdomsselvmord, primært der var stammer i Grønland. fra Senere psykiatrien. vendte Forskningen jeg tilbage inden for at for undersøge, psykiatrien hvilke retter visioner fokus voksne mod patienter, havde for der fremtidens indlagt unge. med en I den diagnose forbindelse eller netop stillede udskrevet jeg spørgsmålet: fra hospital. Hvorfor lader man i mange er grønlandske lokalsamfund som om, der ikke forekommer ungdomsselvmord og derfor Når aldrig det drejer drøfter sig årsager om unge, og løsningsmuligheder? som skader sig selv eller (Varming, forsøger O. og at Zøllner, tage livet L. 1992, af sig, s., er det 162). de I færreste, årene der som fulgte har bragte en diagnose, forskningsopgaver og som mig indlagt. ud i De verden, befinder hvor sig jeg i interviewede dagligdag mennesker, i skolen omgivet som havde af forældre, været fængslet lærere og andre tortureret, unge. som var undertrykte, deres og hvor håbet for en bedre fremtid var forsvundet. Alle interviewede gav på trods af nød Med og henblik lidelse på udtryk forebyggelse for, at livet er det var overordnede værd at leve. mål med foreliggende rapport, at få øget viden om ikke-vestlige unges selvskade og selvmordsadfærd samt om de Foranstående beskyttende og danner belastende baggrunden faktorer, for min som forskningsinteresse knytter sig hertil. for I etniske kapitlet unges Baggrund sårbarhed, gives et selvskade indblik i de og undersøgelser, selvmordsadfærd. der er gennemført og som danner baggrund for de foreliggende fire nye undersøgelser. Inden resultaterne af disse præsenteres,, En defineres lang række de forskellige personer har begreber, direkte som og indirekte anvendes været i rapporten. involveret i de undersøgelser, som præsenteres her, og uden dem ville arbejdet have været særdeles vanskeligt. Der Undersøgelsen især grund Selvskade til at takke blandt samtlige ikke-vestlige kolleger unge på Center i tre storbyer for Selvmordsforskning, er en kvantitativ som spørgeskemaundersøgelse har bidraget med mange af vigtige sårbarhed, synspunkter, tanker om forslag selvskade til rettelser og selvskadende og ændringer. handlinger blandt unge med anden ikke-vestlig baggrund samt af forældres og læreres viden herom. Studiet bygger på besvarelser fra 1040 unge, deres forældre I og særdeleshed lærere i Storkøbenhavn, takkes cand. Odense scient. Børge og Århus. Jensen, Dataindsamlingen Center for Selvmordsforskning er gennemført i og cand. scient. oecon. Erik Christiansen for deres indsats i forbindelse med det statistiske arbejde samt for formuleringerne om de anvendte statistiske metoder. De Undersøgelsen har med stor Resiliens interesse og og med mestring faglig ekspertise blandt asiatiske bidraget unge med særdeles er en kvalitativ væsentlige interviewundersøgelse synspunkter og argumenter af unge angående med anden hypoteser, etnisk baggrund, beregninger deres og de tanker statistiske om 8

9 selvmordsadfærd, resiliens og mestringsstrategier. Datamaterialet er interviews med 12 pakistanere og 6 vietnamesere gennemført over en treårig periode fra 2000 til Informationerne i interviewene er yderligere belyst gennem studieophold hos en familie bosiddende i en mindre by i Pakistan (2001) samt gennem to studieophold i Vietnam (2000 og 2002). Undersøgelsen Selvskade blandt ikke-vestlige unge på Fyn og omliggende øer er en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende handlinger blandt unge med ikke-vestlig baggrund. Studiet bygger på besvarelser fra 3257 unge på skoler på Fyn og omliggende øer. Dataindsamlingen er gennemført i Begrænsninger og muligheder Det foreliggende arbejde rummer såvel begrænsninger som muligheder. Undersøgelserne omfatter udelukkende unge, som på tidspunktet for dataindsamlingen modtog undervisning i en folkeskole eller i anden uddannelsesinstitution. Undersøgelserne søger at indhente viden om selvskadende adfærd herunder selvmordsadfærd blandt unge, som ikke er indlagt, men som befinder sig i uddannelsessystemet eller er i arbejde. Perspektivet for undersøgelserne er at bidrage med ny viden og derved skabe muligheder for, at generel forskningsbaseret forebyggelse kan sættes ind på et tidligt tidspunkt i de unges livsforløb med henblik på at mindske sårbarhed, selvskade og selvmordsadfærd. og udskrivning fra sygehus, ligesom der heller ikke vil blive inddraget teorier om psykiatrisk behandling under eller efter indlæggelse. Studierne har heller ikke til hensigt at inddrage en vurdering af de skemaer og skalaer, som anvendes ved en psykiatrisk vurdering af unges mentale helbreds tilstand (fx Hospital Anxiety and Depression Scale eller Plutchik Impulsivity Scale). Ej heller vil der blive inddraget retsmedicinske overvejelser eller overvejelser om obduktion i forbindelse med selvmord. I stedet retter undersøgelserne sig mod de unge i det sociale liv, hvor de befinder sig dvs. i uddannelsessammenhænge, i hjemmet og blandt kammerater. Resultaterne af undersøgelserne gør det muligt at give de voksne, som omgiver unge i deres sociale liv (forældre, lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, præster, sundheds- og sygeplejersker samt praktiserende læger), viden om risikofaktorer, belastende og beskyttende forhold samt om mestring. Tidligere forskning peger på, at selvskadende adfærd og selvmordsadfærd udgør en risiko for et senere gennemført selvmord. Derfor er forskningsbaseret forebyggelse blandt de unge i den undervisningspligtige alder yderst vigtig. Undersøgelserne har ikke som mål at belyse problemerne ud fra en psykiatrisk synsvinkel. Der vil således ikke i den fremlagte forskning blive inddraget overvejelser om registrering ved indbringelse til sygehus, diagnoser, medicinering 9

10 2. BAGGRUND Det Der foreliggende er i Forslag til arbejde handlingsplan har rødder til forebyggelse tilbage til en lang af selvmordsforsøg række af mine tidligere og selvmord forsk-ningsopgaver. Danmark (1998) I 1985 fremsat rejste hypoteser jeg til Japan om, på hvorvidt en studierejse, selvmordsadfærd hvor jeg ved blandt hjemkom- etniske sten minoriteter blev stillet (uanset over alder) for spørgsmål i Danmark om optræder mange med unge større japaneres hyppighed selvmordsadfærd. end hos den Nærmere etnisk danske studier del viste, af befolkningen, at selvmordsraten men der for er meget begge begrænset køn - også forskning i den unge på alder dette - område. var højere i Danmark end i Japan. Denne konstatering gav jeg udtryk for i en artikel om Hypotesen barndom kan og ses ungdom i lyset i Japan af Det (Zøllner, tværministerielle 1988): Det Børneudvalg, er forfærdeligt, som at børn i 1993 og unge konkluderer: ikke føler, Børn at livet af indvandrere værd at leve, udgør at erfaringsmæssigt de ikke kan se en en mening truet gruppe med deres deres liv. ( ). sproglige Vi må og i kulturelle første omgang baggrund se på kommer selvmordsprocenten let til at fungere i Danmark, som en belastningsfaktor inden vi drager forhastede i forhold til konklusioner social tilpasning. vedrørende (Schultz andre Jørgensen, landes 1993). selvmordsprocenter. Japanerne var bevidste om selvmordsraterne og søgte at forebygge, hvilket var årsagen til, at jeg Viden efterfølgende om, hvorvidt gennemførte unge med anden del rejser etnisk tilbage baggrund til Japan er en og udsat blev gruppe bevilget i forhold studieophold til sårbarhed, på Tokai tanker University, om Tokyo selvskade, for at selvskade undersøge, og hvad selvmordsadfærd, de gjorde i skolerne yderst for at mindske sparsom. værdiforvirring Den forskning, og som meningsløshed har været gennemført blandt unge. på børne- og ungeområdet, har fokuseret på andre forhold, og anvendelsen af begreber som fremmed, indvandrer, I flygtning, 1989 rejste gæstearbejderbørn, jeg i forbindelse med adoptivbørn en forskningsopgave osv. knytter til Grønland, sig til de hvor forhold, jeg gennemførte søges belyst. en lang række interviews, som drejede sig om værdier i den grønlandske som børneopdragelse set i relation til de mange ungdomsselvmord, der var i Grønland. Senere I Danmark vendte er der jeg tilbage etableret for centre at undersøge, for selvmordsforebyggelse hvilke visioner voksne i en havde række for fremtidens større unge. byer herunder I den forbindelse Århus. stillede Center jeg for spørgsmålet: Selvmordsforebyggelse Hvorfor lader i Århus man i belyser mange af de grønlandske omfanget af lokalsamfund kontakter med som klienter om, der med ikke anden forekommer etnisk baggrund ungdomsselvmord (Medvedeva, og L. der- og for Hjorth aldrig Madsen, drøfter B., årsager 2001), og og løsningsmuligheder? det fremgår, at klienter (Varming, med anden O. og etnisk Zøllner, baggrund L. 1992, i s., år ). udgjorde I årene der 13,9% fulgte af bragte centrets forskningsopgaver klientel. Der peges mig ud på, i at verden, klienter hvor med jeg anden interviewede etnisk baggrund, mennesker, trods som mange havde været år i Danmark, fængslet oplever, og tortureret, at de som har var problemer undertrykte, med og at tilegne hvor håbet sig for strategier, en bedre som fremtid er brugbare var forsvundet. her i landet. Alle interviewede Endvidere gav peges på trods der på, af nød at følelsen og lidelse af udtryk magtesløshed for, at livet og var skam værd over at ikke leve. at klare sig godt i det nye land kan være en bagvedliggende faktor for selvmordsadfærd. Uoverensstemmelser Foranstående over arrangerede danner ægteskaber baggrunden for eller min videregående forskningsinteresse uddannelser for etniske kan unges skabe sårbarhed, konflikter selvskade mellem og generationerne, selvmordsadfærd. og blandt de unge klienter er konflikter med familie og slægtninge en af de hyppigst forekommende udløsende faktorer for En selvmordsadfærd. lang række personer I studiet har direkte påpeges, og indirekte at 39% været af klienterne involveret med i de undersøgelser, anden etnisk som herkomst præsenteres afbryder her, behandlingen, og uden dem hvilket ville arbejdet skønnes have at været en særdeles væsentligt vanskeligt. større Der del end er især det grund danske til klientel. at takke Derfor samtlige er der kolleger behov på for Center særlige for behandlingstilbud Selvmordsforskning, til som personer har bidraget med anden med kulturel mange baggrund vigtige synspunkter, end dansk. forslag til rettelser og ændringer. En undersøgelse af børns sundhed ved skolestart (1991) medtager I indvandrerbørns særdeleshed takkes sundhed cand. og scient. trivsel. Børge Resultaterne Jensen, Center viser for med Selvmordsforskning et vist forbehold, og at indvandrerbørnene cand. scient. oecon. trives Erik Christiansen væsentligt dårligere for deres end indsats andre i børn, forbindelse og forfatterne med det statistiske finder, indvandrerbørnene arbejde samt for formuleringerne udgør en socialt om hårdt de anvendte belastet statistiske gruppe. En metoder. anden De senere har med undersøgelse stor interesse af indvandrerbørns og med faglig ekspertise helbreds- bidraget og trivselsproblemer med særdeles viser væsentlige overvægt synspunkter af trivselsproblemer og argumenter for angående etniske hypoteser, minoritetsbørn beregninger (Schultz og de Jørgensen, en statistiske 10

11 1993). Anne Dorthe Hestbæk (1997) har undersøgt anbringelsessager og konkluderer, at udenlandsk statsborgerskab ikke kan ses som en risikofaktor i sig selv. Bo Ertmann (1990) har i sin undersøgelse påvist, at tvangsfjernelsessager blandt indvandrere hurtigere afsluttes i forhold til sager vedrørende danske familier, og Egelund (1996) konkluderer, at der fra socialforvaltningernes side stilles lavere forventninger til de etniske forældres opdragelse og omsorg for deres børn, end der stilles til danske børn. Resultaterne vedrørende velfærd blandt børn i etniske minoritetsgrupper er publiceret af Just Jeppesen og Nielsen i Undersøgelsen belyser en række karakteristika for seks store grupper af etniske minoritetsbørn med bopæl i Danmark og født her i landet i Det konkluderes ud fra undersøgelsen, at etniske minoritetsbørn har bedre trivselsmuligheder end jævnaldrende etnisk danske børn blandt andet begrundet i, at færre etniske minoritetsbørn bliver passet i dagpleje, da flere etniske minoritetsmødre bliver hjemme med barnet i dets første leveår. Undersøgelsen fremhæver på den anden side, at etniske minoritetsbørn er mere udsatte for problemer i familien, idet flere etniske minoritetsmødre rapporterer nervøse symptomer eller fødselsdepression end danske mødre og har større tvivl om, hvorvidt de giver deres barn den rigtige omsorg eller ej. I en undersøgelse af psykisk sundhed blandt etniske minoriteter har Singla (2000b) fundet, at der er flere unge kvinder end mænd med anden etnisk baggrund, som kommer i kontakt med det psykosociale system, og at de dårligt fungerende kvinder fra etniske minoriteter alle oplever for stor en involvering, overengagement og indblanding fra forældrenes side, hvilket fører til restriktioner og dårlig kommunikation. Det kunne tyde på, at etniske minoritetskvinder har færre muligheder for social integration begrundet i beskyttende familieforhold, hvilket kan føre til isolation. Der er meget begrænset viden om sundhedsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark. De danske nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelser rummer ikke oplysninger om etniske minoritetsgruppers sundhedsadfærd, og de få undersøgelser, der foreligger, omhandler kun få afgrænsede grupper og kun udvalgte sundhedsproblemer som fx alderdomsproblemer (Lindblad, P. og Mølgård, M., 1993) eller i udvalgte etniske grupper, fx tyrkiske kvinder (Mirdal, 1984). Forskningsmæssigt har den nationale forskning vedrørende etniske minoriteter primært koncentreret sig om to hovedfelter: det sproglige (tosprogede elever, indbyggere) (Seeberg, P., 1995) og indvandrerne i forhold til modtagerlandet (Just Jeppesen og Nielsen, 1998). Flemming Mikkelsen (2001) har belyst arbejds- og fritidsliv, uddannelse, boligforhold, foreningsaktivitet, danskkundskaber samt deltagelse i det politiske og religiøse liv, og Lars Pedersen og Bodil Selmer (1991) har gennemført et studie om muslimsk indvandrerbaggrund og har primært lagt vægt på tyrkernes identitetsdannelse samt kulturelle, religiøse og sociale forhold. Når det gælder forskning i etniske minoritetsbørn og unge, har Just Jeppesens undersøgelse (1989) påvist, at arbejdsløsheden blandt unge anden generationsindvandrere er dobbelt som høj som for danske unge. Kirsten Just Jeppesen (1989) har i en selvstændig pjece præsenteret og uddybet nogle af hovedresultaterne fra samtaler med unge fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan og peger på, at pakistanere klarer sig godt i det danske samfund. Yvonne Mørck (1996) har i sin forskning belyst de unges kulturarv og kønskulturarv og har konkluderende peget på, at de etniske børn og unge har brug for støtte og opmuntring således, at de får mulighed for at arbejde med deres identitet og samtale om flerkulturelle temaer. Socialforskningsinstituttet har i 2000 udgivet en rapport vedrørende levevilkår for og erfaringer med andengenerationsindvandrere i Danmark (Schmidt, G. og Jacobsen, V., 2000). Rapporten rummer bl.a. oplysninger om deres uddannelse, familieforhold, bevaring af kulturelle skikke og traditioner og deltagelse i det politiske og samfundsmæssige liv i Danmark. Rapporten fokuserer endvidere på andengenerationsindvandrernes opfattelse af integrationspolitikken i Danmark, hvilket kan afspejle de unges opfattelse af at tilhøre det danske samfund. Ligestillingsafdelingen har i en antologi fokuseret på de problemer, som opstår for de etniske minoriteter i relation til ligestilling af køn i det danske samfund (Madsen, D. og Grauman, U., 2000). Antologien peger på en lang række af de problemer, som er relateret til kultur, religion, traditioner og værdier (Zøllner, 2000). En redegørelse for integrationen af indvandrere og flygtninge i Danmark (Mikkelsen, F., 2001) belyser bl.a. indvandreres og flygtninges sociale kontakter, ægteskab og uddannelse. Redegørelsen konkluderer, at trods et lavt uddannelsesniveau ved ankomsten til Danmark og social marginalisering føler de fleste indvandrere og flygtninge sig godt tilpas i Danmark. Redegørelsen belyser ikke problemer omkring mistrivsel og selvskade. Jakobsen og Smith (2003) har i deres undersøgelse fokuseret på børn af gæstearbejdere fra Tyrkiet, Pakistan og det gamle Jugoslavien, som i 1960erne og 1970erne kom til Danmark. Forældrenes uddannelsesstatus er lav, og de unge bliver ud fra denne baggrund anset for at være særlig sårbare med hensyn til uddannelse og integration. Resultaterne viser, at gæstearbejdernes børn har ringere muligheder for at gennemføre en kvalificerende uddannelse. Mange af indvandrerne fastholder traditioner og normer fra det land, de forlod, og opdrager deres børn herudfra. Forventninger om ægteskab og graviditet gør det vanskeligt for de unge at prioritere uddannelse. Den gruppe, som klarer sig bedst, er pakistanerne. Psykologen Marianne Hedegaard (2003) har i sin kvalitative forskning stillet følgende spørgsmål: Hvilke betingelser byder den danske skole indvandrerbørn, og hvilke betingelser har disse børn for at lære og udvikle sig i skolen? Den gruppe unge, som interviewene er 11

12 rettet mod, er tyrkere. Hedegaard påpeger, at de unge tyrkere forsøger at skabe sig en ungdom på betingelser, som ligner deres danske kammeraters, men forholdene hjemme stiller andre betingelser til det at være ung, end den danske skole. De unge tyrkere skal balancere mellem et engagement og en interesse for skolen og for kammeraterne og en dyb kærlighed til forældrene. En identitetsudvikling, som hviler på disse præmisser, kræver, at de unge finder deres egne veje i den dansk-tyrkiske kontekst. Danmarks Statistik har siden 1980 registreret køn, oprindelsesland og alder på indvandrere og deres efterkommere. Statistikken over udenlandske statsborgere fra Asien omfatter bl.a. personer fra Pakistan, Vietnam, Indien, Irak, Iran, Sri Lanka, Thailand (Danmarks Statistiske opgørelser, 2000). I 1998 er der publiceret en oversigt over forekomsten af en række sociale og demografiske faktorer blandt indvandrere i Danmark (Ejby Poulsen, M. og Lange A., 1998). Publikationen rummer data om forbruget af en række sundhedsydelser, men ikke data om specifikke helbredsproblemer blandt unge minoritetsgrupper. Danmarks Statistik (Børns levevilkår, 2002) har påvist, at traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse er en væsentlig årsag til indlæggelse blandt de 15-årige, men opgørelsen rummer ikke fordeling på henholdsvis dansk og fremmed etnisk baggrund. En undersøgelse (Helweg Larsen, K. Flachs, Esben M. og Kastrup, M. 2007), som bygger på registerdata om alle årige, der i et enkelt år, 2003, har haft kontakt til danske sygehuse og/eller distriktspsykiatrien pga. psykiske lidelser viser, at der er større kontaktrate pga. selvskade/selvmordshandlinger blandt unge adopterede kvinder end blandt etnisk danske kvinder. Undersøgelsen bygger på andre definitioner end dem, der bruges af Danmarks Statistik. Der findes meget få udenlandske undersøgelser af selvskade i forhold til etnicitet. McGibben et al. (1992) har undersøgt selvskade blandt unge i alderen år med asiatisk og kaukasisk baggrund og finder ingen signifikant forskel, og Goddard et al. (1996) finder ikke i deres undersøgelse af unge sorte og hvide nogen forskel. I Danmark er der få studier om selvmordsrisikoen blandt indvandrere eller minoritetsgrupper. Undersøgelser af selvmord og selvmordsforsøg blandt indvandrere og deres efterkommere baseret på Danmarks Statistiks registre samt Register for Selvmord og Register for Selvmordsforsøg (kun for Fyns Amt) viser, at der ikke generelt var højere selvmordsrisiko blandt første-generationsindvandrere end blandt etniske danskere, men blandt kvinder af forældre fra de mere udviklede lande er der en forhøjet risiko. Endvidere viser undersøgelsen en markant forøget risiko for selvmordsforsøg blandt indvandrere og deres efterkommere (Bille-Brahe, 2001). Undersøgelsen bygger på tal fra og efterlyser yderligere forskning. I en række tidligere internationale undersøgelser er det påvist, at der er en særlig høj selvmordsrisiko for etniske minoriteter i vesteuropæiske lande. Hovedparten af forskningen er gennemført i England, men der er også nogle få studier, der har undersøgt selvmordsrisikoen blandt indvandrere i de nordiske lande. I Norge har Berit Grøholt (2002) undersøgt selvmord blandt unge med indvandrerbaggrund og sammenlignet med et repræsentativt udvalg af norsk ungdom med samme alders- og kønsfordeling. Konklusionen på undersøgelsen er, at unge med forældre af udenlandsk oprindelse ikke har større risiko for at begå selvmord end andre unge. Tværtimod er der tegn på det modsatte, men tallene er for små til konklusioner. Undersøgelse (ibid.) af selvmordsforsøg viser heller ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem unge med indvandrerbaggrund og andre unge. I stedet var det lav social status, som var forklaringsgrund til en øget risiko for selvmordsforsøg, uanset hvor forældrene kom fra. Grøholt (ibid.) peger på, at unge med indvandrerbaggrund giver udtryk for problemer, som er af en anden art end de problemer, andre unge har. Det kan være problemer med arrangerede ægteskaber, problemer omkring seksuelle forhold, skam over ikke at have levet op til forældrenes forventninger. De forhold, som fører til selvmordsadfærd blandt etnisk norske unge, er af en anden art. En svensk undersøgelse af unge i alderen år med mødre født uden for Europa viser, at selvmord er den hyppigste dødsårsag i denne gruppe. Der er tale om, at selvmordsraten er tre gange så høj blandt gruppen med udenlandsk fødte mødre end blandt gruppen med svenske mødre. Kvinder i alderen år med mødre født uden for EU har mere end dobbelt så høj risiko for selvmord end kvinder født af svenske mødre (Hjern, 1998). Johansson et al. (1997) finder i en undersøgelse af selvmordsrisikoen blandt minoritetsgrupper i Sverige, at minoriteterne havde en højere selvmordsrisiko end majoritetsbefolkningen. Det var finske og russiske mænd, der var mest udsatte, og selvmordsrisikoen for disse grupper var højere i Sverige end i deres respektive fødelande. Også blandt kvinder fra Finland, Rusland, Ungarn og Polen var selvmordsrisikoen højere end blandt etniske svenskere og højere sammenlignet med risikoen for befolkningen i deres fødelande. Det er værd at bemærke, at de nævnte

13 grupper ikke er indvandrere fra muslimske lande, hvor religion og jura (fx i Pakistan) er fordømmende over for selvmordsadfærd. 2.1 Asiatisk baggrund England har fokus været rettet mod selvmordsforsøg blandt personer, der stammer fra Indien, Pakistan eller Bangladesh (asiatisk baggrund). Bughra et al. (1999) og Neeleman og Wessely (1997) fandt, at asiatiske kvinder i langt højere grad forsøgte selvmord sammenlignet med etniske britere og asiatiske mænd. Raleigh (1996) kunne konstatere, at det specifikt var indiske kvinder, der i særlig høj grad forsøgte selvmord. Umiddelbart kan disse resultater ikke overføres til Danmark, idet der er en historisk baggrund for asiaternes ophold i England og dermed også en lang række socialpsykologiske faktorer, som ikke på samme vis er gældende for asiaternes ophold her i landet. Bertolote, J. M. og Fleischmann, A. (2002) har undersøgt selvmordsraten i forskellige lande, og data er belyst ud fra køn og religion i det enkelte land. Resultaterne viser store forskelle afhængig af det enkelte lands religion. I de muslimske lande (fx Kuwait), hvor selvmord er forbudt, er raten meget lav (0,1 pr ). I lande, hvor kristendommen og hinduismen er fremherskende, er raten pr omkring 10 (hindu 9,6 og kristne 11,2), hvorimod det er kendetegnende for buddhistiske lande (fx Japan), at raten er noget højere (17,9 pr ). Den højeste rate findes i lande, hvor ateismen præger befolkninger (fx i Kina) (25,6 pr ). På verdensplan begår flere mænd end kvinder selvmord, og ateistiske og kristne lande tegner sig for de største forskelle i raterne fordelt på køn. Vijayakumar, L. (2002) peger på, at religion kan bidrage til at reducere selvmordsrisiko på individniveau. Hun henviser til, at alle verdens religioner understreger betydningen af håb, og følelsen af håbløshed er netop centralt i forhold til selvmordsrisiko. Den enkelte kan gennem bøn, sang og meditation reducere angst i de situationer, hvor de befinder sig i kriser, er oprørte eller hvor de er udsat for lidelser. Troen på Guds eller guders eksistens, troen på et liv efter døden eller troen på karma kan bidrage til en følelse af at acceptere forhold, som er uundgåelige, og kan styrke den enkeltes forsøg på at blive i stand til at mestre egen livssituation. Et senere studie (Vijayakumar, L. 2005) viser, at der er forskelle i risikofaktorer afhængig af, om der er tale om udviklede eller ikke-udviklede lande. Singla (2004) viser i sin kvalitative undersøgelse af unge pakistaneres liv i Danmark, at religion kan danne ramme om de unges liv og derved blive en støtte i identitetsudviklingen. En registerbaseret undersøgelse (Sundaram, V., Qin, P. og Zøllner, L., 2005.) viser, at selvmordsraten er lav blandt asiatisk fødte bosiddende i Danmark i forhold til nordisk fødte bosiddende i Danmark. Undersøgelsen, som bygger på cprnummerbaserede data fra fire registre 1), blev sammenkørt. Analysen omfatter 8137 personer (5837 mænd og 2300 kvinder) under 45 år, som begik selvmord i perioden i Danmark. Disse repræsenterer 38% af alle selvmord i nævnte periode. Undersøgelsen viser, at personer, der er født i Asien, har en betydelig lavere selvmordsrisiko end personer født i Danmark eller i et af de nordiske lande. Endvidere viser resultaterne, at specielt blandt de asiatisk fødte mænd bosiddende Danmark, er der en signifikant lav selvmordsrisiko. Undersøgelsen giver ingen mulighed for at fremkomme med forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. En spørgeskemaundersøgelse 2) af selvskade blandt danske og pakistanske undervisningspligtige unge bosiddende i Danmark (Møller et al., u.å) omfatter 60 pakistanske unge samt en kontrolgruppe på 600 danske unge i aldersgruppen år. Den viser, at de danske unge i forhold til de pakistanske unge i signifikant større udstrækning har gjort sig alvorlige overvejelser om selvskade, og at de i signifikant større udstrækning end de pakistanske unge har skadet sig selv. De to sidstnævnte undersøgelser vedrørende asiatere belyser ikke hvilke forhold, der bidrager til beskyttelse og mestring i forhold til selvmordsadfærd. Khokher and Khan (2005) påpeger, at det er yderst vanskeligt at gennemføre undersøgelser vedrørende selvmordsadfærd i Pakistan, idet islam anser selvmord som en utilgivelig synd og den person, som har forsøgt at tage sit eget liv, eller som har begået selvmord, er afskåret fra at komme i himlen. Udover en religiøs fordømmelse anses selvmordsadfærd også som en kriminel handling, som straffes med fængsel eller bøde. Khokher og Khan har gennemført en spørgeskemaundersøgelse rettet mod unge medicinstuderende ved et privat college i Karachi, Pakistan. De har stillet spørgsmålene Har du for nylig følt, at livet ikke er værd at leve? Har du for nylig ønsket, at du var død og væk fra det hele? Har du for nylig tænkt på den mulighed, at du kunne gøre det af med dig selv? (do away with yourself). Har du for nylig følt, ideen om at tage dit eget liv blev ved at komme? Af 217 besvarelser (44,2 % mænd og 55,8 % kvinder) er der 5 %, som svarer bekræftende på, at de har gentagne tanker om at tage deres eget liv, mens 11 % har tænkt på den mulighed at gøre det af med sig selv. Undersøgelsen efterlader en række spørgsmål om belastende og beskyttende faktorer samt om mestring. Noter 1) A) Dødsårsagsregisteret, B) The Longitudinal Labour Market Register (IDA database) C) The Central Psychiatric Register og D) The Danish Civil Registration System 2) Undersøgelsen bygger på data fra studie 1 (Caseundersøgelsen i Fyns Amt) og studie 2 (Case-undersøgelsen i Odense, Århus og København) 13

14 3. DEFINITIONER Det I daglig foreliggende tale anvendes arbejde har betegnelser rødder tilbage og til en begreber lang række som af mine fremmedarbejdere, tidligere forskningsopgaver. gæstearbejdere, I 1985 udlændinge, rejste jeg mennesker til Japan på med en studierejse, udenlandsk hvor herkomst, jeg ved tosprogede, hjemkomsten fremmedsprogede, blev stillet over for indvandrere, spørgsmål efterkommere, de mange unge migranter, japaneres selvmordsadfærd. etnisk mindretal, Nærmere flygtninge, studier asylsøgere, viste, at adopterede, selvmordsraten udenlandske for begge statsborgere, køn - også i den nydanskere unge alder osv. - var Imidlertid højere er i Danmark det nødvendigt i Japan. med en Denne præcisering, konstatering idet indvandrere gav jeg udtryk ikke for nødvendigvis i artikel om er udlændinge, barndom og og ungdom udlændinge i Japan ikke (Zøllner, nødvendigvis 1988): er Det indvandrere forfærdeligt, (Coleman, at børn 1999). og unge ikke føler, at livet er værd at leve, at de ikke kan se en mening med deres liv. ( ). De mange Vi må i forskellige første omgang betegnelser på selvmordsprocenten og begreber gør i det Danmark, meget inden vanskeligt vi drager at forhastede sammenligne konklusioner forskningsresultater, vedrørende idet andre der landes både selvmordsprocenter. på nationalt og internationalt Japanerne var niveau bevidste arbejdes om selvmordsraterne med forskellige definitioner. og søgte at Dertil forebygge, kommer, hvilket at der var i årsagen de forskellige til, at jeg lande efterfølgende kan være økonomiske, gennemførte politiske, en del rejser historiske tilbage til og Japan kulturelle og blev forhold, bevilget som studieophold umiddelbart på Tokai kan University, overses eller Tokyo overføres for at undersøge, til danske hvad forhold de gjorde ved sammenligning i skolerne for at af ikke mindske resultater. værdiforvirring og meningsløshed blandt unge. Som et eksempel kan nævnes indvandring fra tidligere kolonier til det land, som I havde 1989 herredømmet rejste jeg i forbindelse (fx England, med Belgien) en forskningsopgave eller indvandring til Grønland, til et hvor hvis jeg historie gennemførte er kort og en præget lang række af indvandring interviews, (fx som Australien drejede og sig Canada). om værdier i den grønlandske børneopdragelse set i relation til de mange ungdomsselvmord, der var i Grønland. Senere Sammenligninger vendte jeg kompliceres tilbage for at yderligere undersøge, af, hvilke at det visioner forskelligt voksne havde fra projekt for fremtidens projekt, unge. hvordan I den eller forbindelse af hvem stillede definitionen jeg spørgsmålet: er foretaget. Hvorfor lader man i mange til grønlandske lokalsamfund som om, der ikke forekommer ungdomsselvmord og derfor 3.1 aldrig Danmarks drøfter årsager Statistiks og løsningsmuligheder? definition af indvandrere, (Varming, O. efterkommere og Zøllner, L. 1992, og s., danskere 162). I årene der fulgte bragte forskningsopgaver mig ud i verden, hvor jeg interviewede Indvandrere mennesker, og efterkommere som havde været er to fængslet statistiske og begreber, tortureret, som var er dannet undertrykte, efter og bestemte hvor håbet regler for og en på bedre grundlag fremtid af den var information, forsvundet. Alle som interviewede tilgængelig. gav I på Statistiske trods af nød Undersøgelser og lidelse udtryk nr. 43, for, Danmarks at livet var Statistik, værd at 1991 leve. er definitionen af begreberne: Indvandrere Foranstående danner født i baggrunden udlandet. Ingen for min af forskningsinteresse forældrene både for danske etniske statsborgere unges sårbarhed, og født i selvskade Danmark. og Hvis selvmordsadfærd. ikke der findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen som indvandrer. En lang række personer har direkte og indirekte været involveret i de undersøgelser, som Efterkommere præsenteres er født her, i og Danmark. uden dem Ingen ville af arbejdet forældrene have er været både danske særdeles statsborgere vanskeligt. Der og født er især i Danmark. grund til Hvis at takke der ikke samtlige findes kolleger oplysninger på Center om nogen for Selvmordsforskning, af forældrene, og som personen har bidraget er udenlandsk med mange statsborger, vigtige synspunkter, opfattes personen forslag også til rettelser som efterkommer. og ændringer. Når én eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte I forældre særdeleshed imidlertid takkes begge cand. et scient. udenlandsk Børge Jensen, statsborgerskab, Center for vil Selvmordsforskning deres børn blive og klassificeret cand. scient. som oecon. efterkommere. Erik Christiansen for deres indsats i forbindelse med det statistiske arbejde samt for formuleringerne om de anvendte statistiske metoder. De Personer har med med stor dansk interesse oprindelse og med er faglig personer ekspertise uanset bidraget fødested med der særdeles har mindst væsentlige forælder, synspunkter der både og er argumenter dansk statsborger angående og hypoteser, født i Danmark. beregninger og de én statistiske 14

15 3.2 Kultur Begrebet kultur stammer fra det latinske begreb cultura, som oprindelig har været anvendt flertydigt fx om at dyrke jorden, at pleje, passe, forædle og bebo. Endvidere har begrebet kultur været anvendt om at udsmykke og dekorere, og endelig har cultura haft en religiøs betydning i form af dyrkelse af guder (kultus) (Fink, 1988). Kultur er et uhyre komplekst begreb, som i sig rummer et væld af definitioner afhængig af den kontekst, begrebet anvendes inden for. Fink (1988) ser kultur som et spændingsfelt (ibid., s. 21): - Kultur er det, som integrerer individet i kollektivet; men også det, der tillader individet at sætte sig ud over kollektivets begrænsninger. - Det er uløseligt forbundet med det sociale, men lader sig ikke reducere til det sociale. - Kultur er det fælles menneskelige, men er også kulturkløfter i hvis navn, man slår hinanden ihjel. - Kultur er de ypperste præstationer i forfinede traditioner for kunstnerisk kreativitet, men også måder at vente på bussen. Kulturbegrebet modsætter sig systematik og forsøg på entydig definition. Alligevel er det nødvendigt i ethvert forskningsprojekt at forsøge at definere og afgrænse vel vidende, at der ikke findes nogen uproblematisk afgrænsning. I samme øjeblik, man har lagt sig fast på en definition, erkender man, at definitionen både rummer mere og mindre end det, man vil anvende begrebet til. I denne foreliggende sammenhæng anvendes begrebet kultur, som noget der skabes, genskabes, udvikles og bæres af grupper af mennesker. Der er tale om et kollektivt betydningsfællesskab, som grupper af mennesker danner ud fra definerede tilhørsforhold, der udspringer af bevidstheden om gruppens fælles historie, værdier og normer (Pedersen og Selmer, 1991). 3.3 Kulturel identitet Ifølge Pedersen og Selmer (1991, s. 38) er kulturel identitet den fælles følelse af, at noget karakteriserer os som forskellige fra andre folk, grupper eller samfund. Grænserne om identiteten trækkes rundt om et særligt, men foranderligt og flydende indhold. Grænserne markerer en linie om et kendt system, og udenfor begynder et andet. Grænserne bestemmes derfor ved relationen til andre og kan fungere på forskellige niveauer. Indvandrere fra landdistrikter vil ifølge Ålund (1985) udvikle specielle indvandrerkulturer, som resultat af en binding til det oprindelige hjemland og en binding til indvandrerlandet. Denne specielle indvandrerkultur leves og udvikles side om side med begge landes kulturer, og indvandrerne fortsætter med at leve som tidligere med social overvågning og kontrol. De vil beskytte sig mod trusler og tilbud udefra, som ville kunne splitte gruppen, og de vil kulturelt fortsat leve adskilt fra majoritetssamfundet. I forhold til deres sociale liv i hjemlandet, hvor den religiøse praksis var en integreret del af det daglige liv, vil de være nødt til at tage stilling til deres religiøse praksis i Danmark. Forholdet mellem religion og kultur kan forklares som følgende: Uanset en tro på en guddommelig eller menneskelig oprindelse til en religion eksisterer, benyttes, udøves, overvejes, tænkes og behandles den af mennesker. Dette betyder, at religioner i deres liv blandt mennesker tager farve efter miljøet. Ellers har de ingen mulighed for at blive accepteret. Religion er underkastet de samme ydre påvirkninger som mennesket og dets mangesidige kultur. Den lever, bevares og bæres videre af mennesker (Haahr, E., 1995, s. 24). Muslimer vil være tvunget til at tage stilling til islam, idet selve religionen vil udgøre en forskel i det danske samfund med hensyn til madvaner, påklædning, religiøse fester, familieforhold, normer og værdier. Det religiøse fællesskab, indvandreren indgår i, vil være bundet sammen af en fælles tro, værdier, normer og ritualer og ikke nødvendigvis af sociale, uddannelsesmæssige, politiske eller økonomiske bånd, sådan som det kunne være i hjemlandet. 15

16 4. SELVSKADE BLANDT IKKE-VESTLIGE UNGE I TRE STORBYER Det Som foreliggende nævnt tidligere arbejde foreligger har rødder der tilbage ingen til danske en lang undersøgelser, række af mine som tidligere har belyst forskningsopgaver. etniske unges I tanker 1985 rejste om selvskade, jeg til Japan selvskade på en studierejse, eller selvmordsadfærd. hvor jeg ved hjemkomsten foreligger blev stillet der ingen over for undersøgelser, spørgsmål om som de mange inddrager unge de japaneres kulturelle selvmordsadfærd. eller religiøse Endvidere Nærmere aspekters studier betydning viste, for at etniske selvmordsraten minoriteters for mestringsstrategier begge køn - også i i den forbindelse unge alder med - var livskriser højere og i Danmark tanker om end selvskade i Japan. Denne eller selvmordsforsøg. konstatering gav jeg Det udtryk er muligt, for i en at artikel denne om gruppe barndom anvender og ungdom særlige overlevelsesstrategier, i Japan (Zøllner, 1988): og Det det er muligt, forfærdeligt, at der at i Danmark børn og unge er særlige ikke føler, problemer at livet som er værd følge at af leve, isolation, de marginalisering ikke kan en og mening fremmedgørelse med deres liv. af ( ). indvandrere Vi må i første og flygtninge. omgang Der se på er selvmordsprocenten derfor behov for viden i Danmark, om de psykologiske inden vi drager og forhastede sociale gener konklusioner og problemer, vedrørende som kan andre medføre landes en øget selvmordsprocenter. risiko for selvmordsadfærd Japanerne var blandt bevidste etniske om minoritetsgrupper selvmordsraterne i og Danmark søgte at samt forebygge, viden om hvilket veje var til forebyggelse. årsagen til, at jeg efterfølgende gennemførte en del rejser tilbage til Japan og blev bevilget studieophold Målpå Tokai University, Tokyo for at undersøge, hvad de gjorde i skolerne for at 4.1 mindske Den foreliggende værdiforvirring undersøgelses og meningsløshed mål er at afdække blandt unge. og belyse sårbarhed, selvskade samt faktorer, der knytter sig hertil blandt undervisningspligtige unge med I ikke-vestlig 1989 rejste baggrund jeg i forbindelse bosiddende med en i Danmark. forskningsopgave Målet er til Grønland, desuden at hvor undersøge jeg gennemførte mestringsstrategier en lang række samt interviews, nogle forudgående som drejede hændelsers sig om værdier sammenhæng i den grønlandske med ikkevestlige unges sårbarhed set i relation og selvskade. til mange ungdomsselvmord, der var i Grønland. børneopdragelse Senere vendte jeg tilbage for at undersøge, hvilke visioner voksne havde for fremtidens Teori unge. I den forbindelse stillede jeg spørgsmålet: Hvorfor lader man i mange 4.2 At grønlandske leve uden lokalsamfund nogen forudgiven som betryggende om, der ikke forekommer struktur eller ungdomsselvmord at leve i et samfund, og hvor der- en majoritetskultur bekræfter, at man tilhører en minoritetskultur, kan bidrage 16 for til uro, aldrig frygt drøfter og angst. årsager For og at løsningsmuligheder? mindske eller befri (Varming, mennesket O. for og angsten Zøllner, L. søger 1992, vi s., en 162). mening, I årene og denne der fulgte søgen bragte afføder forskningsopgaver værdier, som igen mig ud yderligere i verden, befæster hvor jeg vores interviewede følelse af mennesker, mening (Yalom, som havde 1998). været fængslet og tortureret, som var undertrykte, og hvor håbet for en bedre fremtid var forsvundet. Alle interviewede gav på trods af nød Den og amerikanske lidelse udtryk socialpsykolog for, at livet var og værd samfundsforsker at leve. Milton Rokeach definerer værdier som en stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for Foranstående tilværelse er danner personligt baggrunden at foretrække min forskningsinteresse frem en modsat for adfærdsform etniske unges eller sårbarhed, eksistensform selvskade (Rokeach, og selvmordsadfærd. 1973, s. 3). Værdier kan således opfattes som valg af standarder, der styrer adfærd. Værdier omhandler personlig tro, idealer, livsstil og En smag, lang og række stabiliteten personer i værdier har direkte hænger og indirekte sammen været med involveret det kulturelle i de grundlag. undersøgelser, som præsenteres her, og uden dem ville arbejdet have været særdeles vanskeligt. Der Værdierne især gør grund det til muligt at takke at vurdere samtlige og kolleger rangordne på Center vores for adfærd Selvmordsforskning, efter billigelse som eller har misbilligelse. bidraget med En ung mange med vigtige anden synspunkter, etnisk baggrund forslag bosiddende til rettelser i Danmark og ændringer. ud fra værdierne afgøre, om en bestemt påklædning eller adfærd er rigtig eller kan forkert i forhold til minoritetskulturen og majoritetskulturen, og gennem sit valg og I sin særdeleshed beslutning skaber takkes den cand. unge scient. sin egen Børge identitet. Jensen, Den Center etniske for Selvmordsforskning unge, som tilhører og en bestemt cand. scient. kultur, oecon. har en Erik vis Christiansen forestilling om for det deres givne indsats og opbygger i forbindelse på grundlag med det statistiske af denne et arbejde fælles samt trossystem for formuleringerne med hensyn til, om hvad de anvendte man skal statistiske gøre. De metoder. sociale De normer har med udspringer stor interesse af et meningsskema, og med faglig ekspertise som gruppen bidraget er enig med om særdeles og bibringer væsentlige grad synspunkter af forudsigelighed, og argumenter som er angående betingelse hypoteser, for social beregninger tillid og sammenhæng. og de statistiske Et den fælles trossystem fortæller ikke alene den enkelte, hvad han eller hun bør gøre,

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Resumé Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer

Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere