I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?"

Transkript

1 Teknisk note nr årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 2005

2 I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres? Berlingske Tidende bragte onsdag den 23. november 2005 en artikel med titlen Uddannelse giver indvandrerkvinder job. De beregninger, der ligger til grund for avisartiklen, kan ses i dette notat. De er foretaget på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik, som har udgjort en del af datagrundlaget for Rockwool Fondens Forskningsenheds projekt Indvandrerne og deres levevilkår, der blev igangsat i En oversigt over udgivelser i forbindelse med projektet kan ses på hjemmesiden Afsnit 1 er en omtale og sammenfatning af oversigtstabellerne i afsnit 2, der er notatets centrale del. Afsnit 3 indeholder definitioner, mens afsnit 4 henviser til udvalgte publikationer fra Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet, der beskæftiger sig med, beskæftigelse og herkomst. De anvendte kilder fremgår af afsnit 5. Indhold 1. Resultatomtale 2. Tabelafsnit 3. Definitioner 4. Perspektivering af resultatomtalen gennem offentliggjorte resultater fra Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet 5. Referencer 1. Resultatomtale Kvinder med ikke-vestlig baggrund uddanner sig mindre end kvinder med dansk baggrund. Til gengæld er der ikke så stor forskel på, hvor mange der er i arbejde (beskæftigelsesfrekvensen), hvis de først har afsluttet en dansk erhvervskompetencegivende. Af de årige kvinder i Danmark pr. 1. januar 2003 havde 4,9 % af de ikke-vestlige afsluttet en dansk erhvervsfaglig mod 17,6 % af de ikke-vestlige og 25,2 % af danskerne (se tabel 2, antal personer er vist i tabel 1). 2,7 % af indvandrerne havde afsluttet en videregående dansk mod 8,9 % af efterkommerne og 17,8 % af danskerne. (Højeste fuldførte er opgjort 1. oktober 2002.) Denne oversigt inddrager kun dansk. Der findes oplysninger om udenlandsk, men udenlandsk kan ikke altid uden videre anvendes på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesfrekvensen for de årige kvinder med en afsluttet erhvervsfaglig var 74,1 % for ikke-vestlige, 76,4 % for ikke-vestlige og 87,6 % for danskere (se tabel 3). Beskæftigelsesfrekvensen for dem med en kort, mellemlang eller lang videregående var 69,1 % for indvandrerne, 75,4 % for efterkommerne og 84,9 % for danskerne. (Beskæftigelsesfrekvensen er andelen, der var i betalt arbejde mindst 1 time i en referenceuge ultimo november 2002.) Tallene her i tabel 3 siger ikke noget om, hvilke type af arbejde indholds- og niveaumæssigt en person er beskæftiget med. I gruppen af årige kvinder er andelen med en afsluttet erhvervskompetencegivende markant højere end blandt de årige, og det samme er beskæftigelsesfrekvensen. Helt uændret er kun beskæftigelsesfrekvensen for danske kvinder med en erhvervsfaglig. Der er tilstrækkeligt mange årige ikke-vestlige og med en erhvervsfaglig eller videregående dansk til, at man kan se på deltagelse på arbejdsmarkedet særskilt for og i hver sgruppe. For så vidt angår de årige, er antallet af dog kun en tiendedel (452) af antallet af årige (4.718), så her er mulighederne for yderligere opdeling begrænsede. Det er interessant at se på efterkommerne særskilt, fordi de er født i Danmark. Indvandrere, der har taget en dansk, må også antages at være godt integrerede i det danske samfund, men der kan alligevel være andre og flere barrierer for dem på arbejdsmarkedet end for efterkommerne. Personer med dansk op- 2

3 rindelse fungerer som kontrolgruppe. Der er desuden til sammenligning, men ukommenteret, medtaget frekvenser for vestlige og i tabellerne. Det er en interessant iagttagelse, at specielt efterkommerne nærmer sig danskerne, når man i tabel 3 går fra de årige til de årige. Her skal dog nævnes to forbehold. Det ene et relativt lille antal i alderen år er allerede nævnt ovenfor, mens det andet går på, om der er tale om en alders- eller en generationseffekt. En alderseffekt er noget generelt, mens en generationseffekt er udtryk for, at forskellige generationer har forskellige karakteristika på relevante områder. Dette kan godt tænkes at være tilfældet her, når man tænker på de ændringer, der er sket i indvandrerbefolkningens udvikling og sammensætning i Danmark i løbet af de seneste 40 år, jf. fx Larsen (2002a). Tabel 4 viser andelene af personer uden for arbejdsstyrken, der i statistikken defineres som værende under. Forskelle i andele under kan ikke forklare de forskelle i beskæftigelsesfrekvens, der trods alt er i tabel 3. Det skal her igen nævnes, at personer, der har haft blot én times arbejde i den referenceuge ultimo november 2002, der ligger til grund for opgørelsen, bliver defineret som beskæftigede. Det gælder også studerende, så andelene under ifølge tabel 4 er mindre end antallet ifølge sstatistikken. Tabel 5 viser, at social- og sundhedshjælpern er den mest almindelige blandt både. Hhv. 17,5 % og 9,3 % af alle med en erhvervskompetencegivende er uddannet som social- og sundhedshjælper, mens det er 4,9 % blandt danskere. Som det også nævnes nedenfor i afsnit 4 med perspektiverende citater, vil nogle r måske give lettere adgang til beskæftigelse eller beskæftigelse på højere niveau end andre, hvilket så også vil kunne afspejle sig i beskæftigelsesfrekvensen. Blandt ikke-vestlige er de mest almindelige r derudover småbørnspædagog, allround-kontor, social- og sundhedsassistent, audiologiassistent og laborant. Blandt efterkommerne er det allround-kontor, audiologiassistent, kontor inden for kommuner og amter, faglig inden for administration samt butiks inden for tekstil. Blandt de danske kvinder er en allround-kontor den mest almindelige. 10,8 % af alle årige med en erhvervskompetencegivende har en allround-kontor. Derefter følger småbørnspædagog, sygeplejerske, social- og sundhedshjælper, folkeskolelærer og en butiks inden for kolonial. 3

4 2. Tabelafsnit Tabel 1 (antal) og tabel 2 (procent) viser hhv årige og årige kvinder i Danmark pr. 1. januar 2003 fordelt på herkomst og højeste fuldførte danske. Tabel 3 viser beskæftigelsesfrekvensen i de enkelte grupper, mens tabel 4 for hver gruppe viser, hvor mange procent af dem, som er uden for arbejdsstyrken, der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er under. Endelig viser tabel 5 de mest hyppige sretninger blandt, og danskere. (Definitioner og afgrænsninger fremgår af afsnit 3.) Tabel årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst og højeste fuldførte danske 1). 1. januar Antal personer. Erhvervsfaglig Højest grundskole Gymnasial Videregående år år I alt Anm.: Totaltælling af ikke-vestlige og, 25 % stikprøve af vestlige og, 2 % stikprøve af personer med dansk. 1) Opgjort oktober Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik. Tabel årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst og højeste fuldførte danske 1). 1. januar Procent. Erhvervsfaglig Højest grundskole Gymnasial Videregående år år 85,6 41,8 86,2 36,7 24,2 88,5 33,0 74,7 27,3 18,8 6,8 31,7 3,5 29,1 32,9 1,0 15,7 2,0 11,6 7,9 4,9 17,6 2,0 15,8 25,2 5,7 27,2 6,9 25,0 39,5 2,7 8,9 8,5 18,4 17,8 4,8 24,1 16,4 36,1 33,8 I alt Antal personer Anm., note og kilde: Se tabel 1. 4

5 Tabel 3. Beskæftigelsesfrekvens 1) for årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst og højeste fuldførte danske 2). 1. januar Procent Erhvervsfaglig Højest grundskole Gymnasial Videregående år år 31,4 52,5 41,3 43,1 57,3 37,9 49,7 60,8 55,9 61,2 59,5 67,3 60,0 73,9 73,9 57,8 74,6 71,4 64,0 79,3 74,1 76,4 82,5 84,0 87,6 80,0 82,1 89,5 83,3 87,9 69,1 75,4 77,9 86,2 84,9 79,4 86,2 81,2 82,1 91,0 36,4 63,4 45,9 66,5 75,3 42,5 71,2 66,4 73,1 83,3 I alt Anm.: Totaltælling af ikke-vestlige og, 25 % stikprøve af vestlige og, 2 % stikprøve af personer med dansk. Det antal personer, de enkelte procenter er baseret på, kan ses i tabel 1. 1) Opgjort november Afgrænsninger følger RAS (se afsnit 3 nedenfor). 2) Opgjort oktober Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af registerdata i Danmarks Statistik. Tabel 4. Personer uden for arbejdsstyrken, der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er under 1) årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst og højeste fuldførte danske 2). 1. januar Procent. Erhvervsfaglig Højest grundskole Gymnasial Videregående år år 4,1 2,7 11,4 3,8 1,9 1,2 0,4 2,8 0,5 0,2 1,8 6,5 0,9 5,1 5,9 0,1 0,2 0,3 0,5 0,3 0,1 0,4 0,1 1,3 0,4 0,1 0,4 0,1 0,0 0,4 0,3 0,8 0,8 1,3 1,1 0,1 0,0 0,5 0,9 0,4 I alt 6,3 10,4 13,3 11,4 9,3 1,5 1,1 3,7 1,9 1,3 Antal personer Anm., noter og kilde: Se tabel 3. 5

6 Tabel 5. De mest hyppige sretninger blandt årige kvinder i Danmark med en erhvervskompetencegivende dansk, fordelt efter herkomst. 1. januar Procent. Ikke-vestlig indvandrer Pct. Ikke-vestlig efterkommer Social- og sundhedshjælper Børneforsorgspædagog, småbørnslinien 17,5 Social- og sundhedshjælper Pct. er Pct. 9,3 Kontor, allround 10,8 6,1 Kontor, allround 7,9 Børneforsorgspædagog, småbørnslinien Kontor, allround 4,6 Audiologiassistent 5,5 Sygeplejerske 5,7 Social- og sundhedsassistent 4,1 Kontor, kommuner/amtskommuner 5,0 Social- og sundhedshjælper Audiologiassistent 3,6 Administration 4,4 Folkeskolelærer 3,7 Laborant 3,4 Butik, tekstil 3,8 Butik, kolonial 2,7 I alt af alle med en erhvervskompetencegivende Alle med en erhvervskompetencegivende Anm., noter og kilde: Se tabel 3. 39,3 35,9 35, ,4 4,9 6

7 3. Definitioner Beskæftigelsesfrekvens Personer i arbejde i procent af alle i en given alders- og befolkningsgruppe. Den beskæftigelsesmæssige status følger afgrænsninger i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Beskæftigede er som udgangspunkt personer, som har arbejdet (mod en form for betaling) mindst 1 time i løbet af en referenceuge, som er ultimo november. Det vil fx sige, at studerende, der opfylder kriterierne for at være i beskæftigelse, klassificeres som beskæftigede. Personer på barsel og syge, som har en fast tilknytning til en arbejdsgiver, klassificeres ligeledes som beskæftigede. Erhvervsfrekvens Personer i arbejdsstyrken i procent af alle i en given alders- og befolkningsgruppe. Arbejdsstyrken består af personer i arbejde og arbejdsløse. Højeste fuldførte (1) Grundskole, ingen eller uoplyst, (2) gymnasial, (3) erhvervsfaglig, (4) videregående. (3) og (4) er erhvervskompetencegivende r. Danmarks Statistik opgør befolkningens højeste fuldførte hvert år pr. 1. oktober. Herkomst Indvandrer Efterkommer lande Ikke-vestlige lande (1) Ikke-vestlige, (2) ikke-vestlige, (3) vestlige, (4) vestlige og (5) dansk. Begreberne følger Danmarks Statistiks definitioner. Født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet (eller den ene, hvis den anden er ukendt). Født i Danmark af forældre, hvoraf ingen både er dansk statsborger og født i Danmark Født i Danmark eller i udlandet af forældre, hvoraf mindst én både er dansk statsborger og født i Danmark. De 15 EU-lande før udvidelsen 1. maj 2004 samt Island, Norge, Schweiz, USA, Canada, Australien og New Zealand. Desuden Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Vatikanstaten. Alle andre lande end dem, der er nævnt under vestlige. Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande bygger oprindelig på definitioner, som Statistisk sentralbyrå i Norge brugte i 1990 erne. Danmarks Statistik sondrer nu også mellem vestlige og ikke-vestlige lande, men lader naturligt nok de ti nye EUlande pr. 1. maj 2004 indgå under vestlige lande. Kilder Larsen (2002a og 2002b), Schultz-Nielsen (2002a) og Danmarks Statistik (2005a og 2005b). 7

8 4. Perspektivering af resultatomtalen gennem offentliggjorte resultater fra Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet Danmarks Statistik har også beskæftiget sig med sammenhængen mellem s og arbejdsmarkedsdeltagelse, jf. fx Danmarks Statistik (2004a), der er sammenfattet i Danmarks Statistik (2004b). Blandt resultaterne er, at dansk erhvervsfaglig giver høj erhvervsfrekvens og dansk giver højere erhvervsdeltagelse end medbragt (Danmarks Statistik 2004b). Forskellen mellem mænd og kvinders erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser er større for end for personer med dansk. e kvinder har en erhvervsfrekvens, der ligger 6 procentpoint under mændenes, mens de tilsvarende tal for vestlige er på 9 procentpoint og ikke-vestlige 15 procentpoint. For er der en mindre forskel mellem mænd og kvinders erhvervsdeltagelse end blandt personer med dansk, idet der kun er 3-4 procentpoints forskel mellem de to køn. En del af forklaringen på dette er at forskellen på kønnenes erhvervsfrekvenser er mindre blandt unge end blandt ældre. Og fra specielt ikke-vestlige lande er meget unge (Danmarks Statistik 2004a, side 25). (Bemærk at Danmarks Statistiks afgrænsning af vestlige lande adskiller sig fra den, der tidligere har været brugt i Rockwool Fondens Forskningsenheds projekter om indvandrernes levevilkår, på den måde, at Danmarks Statistik efter udvidelsen af EU med ti nye lande i 2004 naturligt nok også lader dem indgå i gruppen af vestlige lande, jf. også afsnit 3.) Har man som ikke-vestlig indvandrer taget en lang videregående dansk opnår man også beskæftigelse på samme niveau som personer med dansk med samme sniveau. En lang videregående dansk giver altså bedre muligheder på det danske arbejdsmarked for beskæftigede end en erhvervsfaglig. Der kan dog være forskel på, hvilke typer af erhvervsfaglige og lange videregående r indvandrerne vælger at tage. Nogle r vil måske give lettere adgang til beskæftigelse på højere niveau end andre (Danmarks Statistik 2004a, side 58). De resterende citater er hentet fra Køn, etnicitet og barrierer for integration. Fokus på, arbejde og foreningsliv udgivet af Socialforskningsinstituttet (Dahl og Jakobsen 2005). Kønsforskellene i beskæftigelsesfrekvenserne er størst for indvandrerne og mindst for danskerne. Kønsforskellene for indvandrerne er især meget store for de årige. Beskæftigelsesfrekvenserne er meget lave for de årige og til dels også de årige indvandrerkvinder sammenlignet med jævnaldrene indvandrermænd. Det ser altså umiddelbart ud til, at alderen har større betydning for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinderne end i de øvrige grupper (hvis vi ser bort fra de årige). Det kan måske forklares med, at kvinderne midlertidigt trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, mens de har små børn. Kønsforskellene er markant mindre for efterkommerne end for indvandrerne og kun lidt større end for jævnaldrende danskere. Både mandlige og kvindelige har dog et lavere beskæftigelsesniveau end danskerne (Dahl og Jakobsen 2005, side 47-48). Andelen i beskæftigelse varierer også med sniveauet. Tabel 10 viser fordelingen på beskæftigelsesstatus for fra Tyrkiet, Pakistan og Eksjugoslavien, som er kommet til Danmark i førskoleeller skolealderen (dvs. for, som har gennemført deres i Danmark) og for jævnaldrende danskere. For alle de viste gruppe gælder, at kønsforskellene er større i gruppen uden en erhvervskompetencegivende end i gruppen med en erhvervskompetencegivende. Kønsforskellene varierer dog meget for slandene (Dahl og Jakobsen 2005, side 50). En dansk undersøgelse viser, at selvom de kvindelige klarer sig bedre i ssystemet end de mandlige, er perioden efter endt til det første job længere for kvinderne end mændene. Endvidere er varigheden af det første job kortere for kvinderne end for mændene. Kønsforskellene med hensyn til varighed indtil første job og varigheden af første job er større for efterkommerne end danske unge Succes på arbejdsmarkedet for kvindelige afhænger tilsyneladende af forældrenes og beskæftigelsessituation, mens disse forhold har meget mindre betydning for mandlige og unge danskere. Dette kan indikere, at forældrenes holdninger til kvinders rolle er 8

9 med til at forklare forskelle i efterkommerkvinders og danske kvinders beskæftigelsessituation. Det sidste er lidt paradoksalt i betragtning af, at undersøgelser tyder på, at kvindelige er mere socialt mobile end mandlige... Modsat efterkommerne står kvinderne noget svagere med hensyn til end mændene blandt de, der er kommet til Danmark som voksne. Det varierer for indvandrergrupperne, hvor store kønsforskellene er inden for. Fx har kvinderne væsentligt mindre medbragt end mændene blandt indvandrerne med i Tyrkiet, Somalia, Libanon og Pakistan, mens kønsforskellen blandt fra Iran er begrænset... Tværsnitsdataene indikerer, at i højere grad øger sandsynligheden for at være i beskæftigelse for indvandrerkvinderne end indvandrermændene En mulig forklaring herpå er, at indvandrerkvinderne med medbragt kommer fra sociale lag og miljøer med et mindre traditionelt syn på kvinders beskæftigelse end de øvrige indvandrerkvinder... Tilsyneladende får vi et forskelligt billede for og med hensyn til betydningen af for kvinder og mænd. Hvor har en mere positiv effekt for kvinder end mænd blandt indvandrerne, kan noget tyde på, at det omvendte er tilfældet for efterkommerne. Det vil være interessant med mere systematiske analyser af disse sammenhænge samt analyser, som kan give forklaringer på den forskellige betydning af for mænd og kvinder. Fx hvordan betydningen af hænger sammen med kønsrollemønstre og holdningerne til familie- og arbejdsliv, som bliver beskrevet i et kommende afsnit (Dahl og Jakobsen 2005, side 58-59). Indvandrerkvinderne har generelt en mere positiv holdning til, at kvinder arbejder uden for hjemmet end indvandrermændene (Dahl og Jakobsen 2005, side 63). 9

10 5. Referencer Dahl, Karen Margrethe og Vibeke Jakobsen (2005) Køn, etnicitet og barrierer for integration. Fokus på, arbejde og foreningsliv. Rapport nr. 05:01. Socialforskningsinstituttet, København. Danmarks Statistik (2004a) Indvandrerne og arbejdsmarkedet. København. Danmarks Statistik (2004b) Nyt fra Danmarks Statistik 2004:529. København. (http://www.dst.dk/statistik/nyt/emneopdelt.aspx?si=21&msi=2) Danmarks Statistik (2005a) Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005:14. København. Danmarks Statistik (2005b) Nyt fra Danmarks Statistik 2005:339. København. (http://www.dst.dk/statistik/nyt/emneopdelt.aspx?si=6&msi=2) Larsen (2002a) Indvandrerbefolkningens sammensætning og udvikling i Danmark, kap. 1 i Viby Mogensen og Matthiessen (red.) (2002). Larsen (2002b) Uddannelse og danskkundskaber, kap. 4 i Viby Mogensen og Matthiessen (red.) (2002). Schultz-Nielsen, Marie Louise (2002a) Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet , kap. 2 i Viby Mogensen og Matthiessen (red.) (2002). Schultz-Nielsen, Marie Louise (2002b) Hvorfor er så mange uden beskæftigelse?, kap. 3 i Viby Mogensen og Matthiessen (red.) (2002). Viby Mogensen, Gunnar og Poul Chr. Matthiessen (red.) (2002) Indvandrerne og arbejdsmarkedet. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Spektrum, København. 10

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007 Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk Redegørelsen kan findes på: www.kk.dk Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, oktober Ansatte i Københavns Kommune

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Statistik Opgjort på herkomst

Statistik Opgjort på herkomst 1. oktober Statistik Opgjort på herkomst 2012 UU København Uddannelsesstatistikken den oktober 2012 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 75.604 unge mellem 15 og 24 år. Statistikken er opgjort på herkomst

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer august 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er reelt

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Jobcenter Furesø Overblik

Jobcenter Furesø Overblik Offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner Jobcenter Overblik Udarbejdet december 2014 aug-13 aug-14 Ændring i pct. Andel af befolkningen i alderen 16-66 år aug-14 Klynge (gnsnit) Ydelsesgrupper i alt 3.118

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2011 Statsborgerskab og herkomst 1. juli 2011, fordelt på lokalsamfund Pr. 1. juli 2011 boede der 45.761 borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere