Beskyttelse af overfladevand og natur INDBERETNING OM JORDFORURENING Fra 2014 blev jordforurenings

Transkript

1 Beskyttelse af overfladevand og natur INDBERETNING OM JORDFORURENING 2015 Fra 2014 blev jordforurenings

2 Indhold Forord... 3 Regionens opgave med jordforurening... 4 Grundvand - overblik og prioritering... 8 Bag om en handleplan for grundvandsindsats Pesticider og grundvand Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation Tværgående projekter Ressourceanvendelsen i Budget for og opgaver i Bilag 1: Servicemål og målopfyldelse Bilag 2: Oversigt over videregående undersøgelser i Bilag 3: Oversigt over oprensninger i Bilag 4: Oversigt over driftssager i Bilag 5: Oversigt over overvågningssager i Bilag 6: Oversigt over aktive værditabssager i Bilag 7: Oversigt over værditabssager på venteliste i Bilag 8: Store sager

3 Forord Indberetningen redegør for Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet i 2015 og den overordnede plan for indsatsen i Indsatsplanen for 2016 har været i offentlig høring. Indberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata. Der sker også en elektronisk indberetning af oplysninger om jordforurening til Miljøstyrelsen via DK-jord. Revideret strategi 2015 Med arbejdet efter den reviderede strategi, som blev vedtaget i starten af 2015, ønsker Region Sjælland at være med til at bane nye veje for systematisk at skabe de fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger, som gør den største forskel. Særligt for regionens borgere og virksomheder og for de forskellige partnere og specialister, som vi gerne i det daglige vil inspirere og lade os inspirere af. Rent grundvand Rent grundvand er en afgørende forudsætning for, at borgerne har et sundt liv og for regionens og virksomhedernes udvikling. Derfor prioriterer vi særlig højt, at vores indsats bidrager til en bæredygtig fremtidig vandforsyning, baseret på rent grundvand. Tæt samarbejde Et tæt samarbejde med kommuner, vandværker, staten og andre samarbejdspartnere er afgørende i hele arbejdet, så vi sammen kan sikre grundvandet, overfladevandet og menneskers sundhed mod virkningerne af jordforurening. I 2015 indgik vi den første partnerskabsaftale med et vandsamarbejde og en kommune og vi forventer at indgå flere aftaler i de kommende år. Gode livsvilkår Vi har fokus på at sikre gode livsvilkår for borgere, der bor på en forurenet grund og vi prioriterer at hjælpe dem bedst muligt. Afklaring af mistanke om forurening, eller oplysning om tilmelding til den statsligt finansierede værditabsordning, kan hjælpe nogle af dem og samtidig er der mange borgere der må vente mange år på, at vi kan prioritere en eventuel oprensning. Vi er gået i tæt dialog med en række kommuner om planer for byudvikling af gamle industriområder og bidrager, via smidig sagsbehandling, til at skabe gode rammer for bygherrer og virksomheder, når der skal skabes nyt liv på forurenede grunde. Innovation et middel til god opgaveløsning Opgaven med oprensning af jordforureninger er meget stor, mange forureninger afventer regionens indsats, og samtidig er midlerne under stort pres. For at imødegå alle disse udfordringer indgår vi i et tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere om at udvikle og implementere innovative løsninger, der effektiviserer opgaveløsningen, og så vidt muligt fremmer udvikling af løsninger og metoder, som har et markedspotentiale i ind- og udland. Jan Huus Vestergaard Miljødirektør 3

4 Regionens opgave med jordforurening Det er regionerne, der har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, sikre menneskers sundhed og beskytte overfladevand og natur mod jordforurening. Ny strategi fra 2015 I 2015 vedtog Regionsrådet en ny strategi for jordforureningsområdet. Strategien danner den overordnede ramme for regionens indsats over for både grundvand og menneskers sundhed. Den nye strategi fastholder beskyttelse af grundvand til drikkevand som højeste prioritet. Vi har fortsat fokus på at hjælpe grundejere, der bor på en forurenet grund og skal vente mange år på en eventuel oprensning. Vi fortsætter også med at skabe gode rammer for bygherrer og virksomheder, så de kan byudvikle og skabe nyt liv på forurenede grunde. Det gør vi via rådgivning og smidig administration i samarbejde med kommunerne. Beskyttelse af overfladevand og natur mod jordforurening er som noget nyt en integreret del af den nye strategi, idet en lovændring har fastlagt, at regionerne også skal inddrage forureningens betydning for overfladevand og natur i opgaveløsningen. De næste år skal vi via et screeningsværktøj skaffe overblik over den kommende indsats for overfladevand og natur. menneskers sundhed mod virkningerne af jordforurening. Prioritering af indsatsen for de enkelte grunde Hvert år prioriterer vi indsatsen på de forurenede grunde. Grundlaget for prioriteringen er de data, vi har i databasen over forurenede lokaliteter i kombination med et prioriteringsværktøj kaldet ESP. Prioriteringen sker ud fra data om de forurenende stoffer, oplysninger om vigtigt grundvand, den geologiske beskyttelse og den aktuelle anvendelse af grunden. Region Sjællands opgaver med jordforurening kan overordnet inddeles i to hovedopgaver: Den offentlige indsats Borgerrettede opgaver Den offentlige indsats Den offentlige indsats består i, for offentlige midler, at opspore forurenede grunde og håndtere den risiko, der er forbundet med forureningen. Offentlig indsats omfatter håndtering af jordforureninger der: truer det grundvand der, nu og i fremtiden, skal bruges til drikkevand udgør en risiko for menneskers sundhed enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i f.eks. en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord Et tæt samarbejde med kommuner, vandværker, staten og andre samarbejdspartnere er afgørende i hele arbejdet, så vi sammen kan sikre grundvandet, overfladevandet, natur og udgør en risiko over for natur og overfladevand 4

5 Vores arbejde inddeles i følgende faser: 1. Indsamle historiske oplysninger om aktiviteter, der kan have ført til forurening. Vurderer vi, at grunden kan være forurenet af aktiviteterne, kortlægges ejendommen på vidensniveau Gennemføre indledende undersøgelser for at påvise, om der er forurenet på grunden. Er det tilfældet kortlægges ejendommen på vidensniveau Hvis forureningen er omfattet af offentlig indsats gennemføres videregående undersøgelser, der afgrænser forureningen. 4. Hvis forureningen er omfattet af offentlig indsats renses den op i nødvendigt omfang. Kortlægning af forurening er grundstenen i vores arbejde med jordforurening. Kortlægningsindsatsen sikrer, at vi har det nødvendige overblik over forureningerne, og den sætter os i stand til at prioritere, så vi renser de mest kritiske forureninger op først. På hvert trin i kortlægningsprocessen vurderer vi risikoen af forureningen og tager stilling til, om en eventuel forurening er omfattet af videre offentlig indsats. Lokaliserede grunde Ejendomme, hvor oplysninger om tidligere erhverv giver mistanke om, at der kan være en kilde til jordforurening. V1 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor regionen har indhentet historiske oplysninger og vurderet, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forårsaget en forurening. V2 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor en undersøgelse har påvist, at der er en forurening på ejendommen. Efter kortlægning på vidensniveau 2 vurderer vi, om der skal foretages en videregående indsats i form af flere undersøgelser og en eventuel oprensning. For at optimere midlerne til håndtering af jordforurening gennemføres kun den indsats, der er tilstrækkelig for at mindske risikoen til et acceptabelt niveau. Det betyder, at vi som regel ikke fjerner al forurening. Vi kortlægger alle jordforureninger, også selvom de ikke udgør en risiko for grundvand eller sundhed. Derfor vil mange grunde fortsat være kortlagte efter endt offentlig indsats. Kortlægningen sikrer, at vi kan give den rette rådgivning til borgere og kommuner og forhindre fremtidige problemer. Borgerrettede opgaver Regionen løser ud over den offentlige indsats en række andre myndighedsopgaver, der har fokus på borgerne i regionen. Det drejer sig f.eks. om: Forespørgsler fra ejendomsmæglere, borgere og advokater i forbindelse med køb og salg af ejendomme Aktindsigt på konkrete sager Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening Høringssvar i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af privatfinansierede forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med byggeri Myndighedsbehandling af sager med forurening fra villaolietanke (forsikringsordningen for villaolietanke) og sager med påbud om undersøgelse og oprensning fra andre myndigheder 5

6 Status for kortlægning af forurenede grunde Ved udgangen af 2015 er der kortlagt ejendomme i Region Sjælland. De er kortlagt på enten vidensniveau 1 (begrundet mistanke om forurening) eller 2 (konstateret forurening) eller på begge niveauer. I 2015 har Region Sjælland kortlagt/udtaget: 260 lokaliteter på vidensniveau 1 80 lokaliteter på vidensniveau 2 29 lokaliteter på både vidensniveau 1 og lokaliteter er udtaget af kortlægning Arbejdet omkring kortlægning fører ikke kun til, at nye ejendomme registreres som kortlagte. En stor del af vores arbejde fører til, at ejendomme udgår af kortlægning. At en ejendom udgår af kortlægningen er et resultat, som har stor betydning for grundejeren. Der ligger stadig en stor kortlægningsopgave foran os. Via vores prioriteringssystem kan vi trække informationer om, hvor mange lokaliteter, der venter på vores kortlægning, og der kommer løbende nye lokaliteter til. Så mange lokaliteter venter lige nu på afklaring om kortlægning: 780 lokaliteter er vurderet i kortlægningsprocessen i Det er en stigning på næsten 15 % i forhold til antallet i lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau lokaliteter venter på at blive afklaret på vidensniveau 2 Antal / Årstal Vidensniveau 1 kortlagte i alt Vidensniveau 2 kortlagte i alt Vidensniveau 1 og 2 kortlagte i alt I alt Oversigt over udviklingen i antallet af kortlagte lokaliteter 6

7 Med udgangen af 2015 er der registreret mere end ejendomme i vores database. Ejendommene er fordelt på lokaliteter, hvor vi stadig mangler at gennemføre en indsats, og på lokaliteter, hvor regionens indsats er afsluttet. Herunder ses status for de registrerede ejendomme pr. december Status Antal Procent fordeling Lokaliseret ud fra historiske oplysninger, men endnu ikke vurderet Udgået på historisk grundlag Kortlagt på begrundet mistanke (V1 kortlagt, incl. V1/V2 kortlagt) Udgået efter fysisk undersøgelse Kortlagt som følge af forurening (V2 kortlagt) Udgået efter oprensning I alt Oversigt over antallet af sager og den procentvise fordeling Ejerunderretning Regionen er i besiddelse af oplysninger om flere tusinde ejendomme, hvor der gennem tiden kan være foregået forurenende aktiviteter. Vi har i de sidste 4 år arbejdet målrettet på at orientere de ejere, der endnu ikke var bekendt med disse oplysninger om vores viden. Vi har siden projektets start for 4 år siden underrettet ejerne af ejendomme. Fælleshave ved Opdagelsen, Køge Kyst 7

8 Grundvand overblik og prioritering Siden 2012 har Region Sjælland arbejdet efter Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen. Det betyder, at indsatsen gennemføres i geografiske områder, så der sikres mest muligt godt grundvand for pengene, og at sårbart grundvand samtidig beskyttes. Planen sikrer plads til, at der tages lokale hensyn, og at der er plads til akutte sager, hvor en hurtig indsats er nødvendig. Strategien for jordforureningsområdet bygger videre på grundvandshandlingsplanen, hvor hovedprincippet er områdevise kortlægninger, undersøgelser og oprensninger med udgangspunkt i 5 prioriteringsgrupper hvor prioriteringsgruppe 1 er den højst prioriterede. Status for kortlægning af hensyn til sikring af grundvandet Målet er, at den indledende indsats er afsluttet inden udgangen af 2017 for prioriteringsgruppe 1 og hurtigst muligt efter 2020 for de øvrige prioriterede områder. I 2015 har indsatsen været fokuseret i prioriteringsgrupperne 1 og 2. Den nordøstlige del af regionen har høj prioritet, fordi der indvindes store mængder grundvand, og fordi den geologiske beskyttelse i området er lav. Lolland og Møn er også højt prioriteret, da der her er begrænsede vandressourcer. I den grundvandsbeskyttende indsats prioriterer vi at vurdere de mest grundvandstruende brancher før andre brancher. De mest grundvandstruende brancher/aktiviteter Renserier Overfladebehandling af metal Kemisk industri Garverier Farve- og lakfabrikker Maskinindustri Lakereri/træimprægnering Gasværker Glasfiberindustri Transformerstationer Renset grundvand ledes til vandløb. Oprensning ved Ølsemagle,

9 Kortlægning af mulig forurening, der kan true grundvandet (V1) Første trin i indsatsen for at forebygge grundvandsforurening er prioritering af de mange lokaliteter. Vores prioriteringssystem sætter os i stand til hele tiden at følge med i hvor mange lokaliteter, der afventer vurdering. Vi indsamler løbende nyt materiale om muligt forurenede lokaliteter, så listen er under konstant forandring. I øjeblikket omfatter grundvandsindsatsen cirka 633 lokaliteter, der skal vurderes i forhold til indledende kortlægning. I 2015 har vi i alt vurderet 280 lokaliserede ejendomme i forhold til om de skulle udgå eller kortlægges på vidensniveau 1. Af disse er 52 % kortlagt med begrundet mistanke om forurening og resten er udgået af kortlægningen. På figuren her ses de igangværende og afsluttede indledende kortlægninger overfor grundvand. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper 9

10 Indledende undersøgelser af forureninger der kan true grundvandet (V2) Den grundvandsbeskyttende indsats omfatter lige nu 544 lokaliteter, der afventer en indledende undersøgelse. Dertil kommer et antal lokaliteter med losseplads, der også skal vurderes i forhold til, om de udgør en trussel for grundvandet. Lokaliteterne er prioriteret i forhold til den risiko, de udgør for grundvandet. Der kommer løbende flere til som følge af V1-kortlægningen. De indledende undersøgelser skal afgøre om lokaliteterne er forurenede, eller om de kan udgå af kortlægningen. I 2015 har vi arbejdet med 93 indledende undersøgelser på lokaliteter, der alle er udvalgt, fordi de udgør en trussel for grundvandet. Grundvandsindsatsen omfatter også 38 lokaliteter, der er undersøgt af hensyn til, at de kan true både grundvand og arealanvendelse. Af de 131 grundvandsundersøgelser er 55 afsluttet i 2015 og 20% af disse er tilføjet ventelisten for videregående undersøgelser. Resten er enten kortlagt uden offentlig indsats, afventer endelig afgørelse eller er helt udgået af kortlægningen. På figuren her ses de igangværende og afsluttede kortlægninger på vidensniveau 2 overfor grundvand. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper 10

11 Den videregående grundvandsindsats For at effektivisere indsatsen vurderer vi lokaliteter i afgrænsede geografier, som kan være et indvindingsopland, et industrikvarter eller f.eks. et kortlægningsområde. Udgangspunktet er, at vi ved at vurdere flere tætliggende lokaliteter på én gang kan sikre en sammenhæng i indsatsen over for grundvand. Herefter udarbejdes en handleplan for det udvalgte område. Handleplaner for de enkelte områder udarbejdes i takt med, at der opnås overblik over områderne via kortlægningsindsatsen på V1 og V2. I 2015 er der udarbejdet handleplan for grundvandsindsatsen i kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge. Herunder giver vi et indblik i det arbejde, der ligger bag udarbejdelsen af en handleplan. Afværge ved Ølsemagle, Køge Bag om en handleplan for grundvandsindsats Planen for indsats over for grundvandstruende forureninger i områderne Slimminge og Almsgård i Køge Kommune omfatter videregående undersøgelser og eventuel oprensning af 3 forurenede lokaliteter hhv. en olieforurening, en pesticidforurening samt en forurening med klorerede opløsningsmidler. Herudover er der påvist pesticider i indvindingen til Slimminge Vandværk, og kilden til denne forurening skal opspores og håndteres. 11

12 Planen sætter fokus på de få forureninger, der udgør den største trussel mod grundvandet i området og skal sammen med Køge Kommunes og vandforsyningernes indsats bidrage til, at der også i fremtiden kan indvindes godt grundvand i området. Videregående undersøgelser og oprensning er dyrt sammenlignet med regionens øvrige indsatser over for jordforurening, og derfor skal der foretages en skarp prioritering ud fra et samlet overblik for området. For at opnå dette overblik har vi trukket på vigtig viden fra de mange aktører på området. Viden om det gode grundvand Er grundvandskvaliteten god? Er grundvandet velbeskyttet mod nedsivning af forurening? Hvor henter vandforsyningerne deres drikkevand? Det er de tidligere amter og Naturstyrelsen, som har undersøgt og kortlagt grundvandet i Danmark. I perioden har Roskilde Amt og efterfølgende Naturstyrelsen gennemført geofysiske kortlægninger, kemiske analyser, boringer og hydrologiske modeller, så vi i dag har et samlet overblik over geologien og grundvandet i Slimminge og Almsgård. Denne viden er meget nyttig i forbindelse med prioritering af indsatsen. Viden om de forurenede grunde Hvor findes de jordforureninger, som kan true grundvandet? Og hvor stor er risikoen for grundvandet? Region Sjælland har i dag kendskab til knap 60 forurenede eller muligt forurenede grunde i Slimminge og Almsgård. En indledende vurdering viser, at mange kan frasorteres, alene fordi der ikke er foregået aktiviteter, som kan medføre forurening af grundvandet. Det tidligere Roskilde Amt og nu Region Sjælland har undersøgt 15 grunde for forurening, og heraf er det kun 3 grunde, som vurderes at kunne udgøre en reel risiko mod vandforsyningerne i området. Viden om vandindvindingen Det er Køge Kommune, som giver tilladelse til indvinding af grundvand og udarbejder vandforsyningsplaner og lokale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunen har derfor en stor lokal viden om vandindvindingen både som den ser ud i dag, og som den forventes at se ud fremover. Ved at samarbejde med kommunen sikrer vi, at vores indsats er til gavn for både nutidens og fremtidens vandforsyning. Vandforsyningerne har også et stort lokalkendskab, dels over deres egen indvinding, men ofte har de også kendskab til forurenede grunde, som vi ikke har haft kendskab til. Vandværkerne i Slimmingeområdet har dannet det lokale Skovbo Vandsamarbejde, som aktivt er med til opspore kilden til den pesticidforurening, som er fundet ved Slimminge Vandværk. Læs mere om pesticidforureningen ved Slimminge Vandværk på side

13 Videregående undersøgelser og oprensning af hensyn til grundvandet For at klarlægge omfanget af en konstateret forurening og den trussel, den udgør for grundvandet, gennemfører vi en videregående undersøgelse. Den videregående undersøgelse danner herefter baggrund for en beslutning om videre offentlig indsats. Er der tale om en alvorlig forurening, vil sagen blive prioriteret til videre offentlig indsats enten med det samme eller på et senere tidspunkt. Offentlig indsats kan også være en overvågning af forureningen ved at udtage prøver af grundvandet. På den måde kan vi følge, hvordan udbredelsen af forureningen udvikler sig. Overvågning af en forurening vælger vi, hvis vi vurderer, at forureningen udgør en lille risiko for grundvandet. Der er ved udgangen af 2015 lidt over 800 grundvandslokaliteter, der afventer en videregående undersøgelse. 17 lokaliteter afventer en oprensning. Hvis det er besluttet, at forureningen skal oprenses, er der flere måder, denne oprensning kan foretages på. Hvilken løsning der vælges i det enkelte tilfælde, beror på en vurdering af den enkelte sag. Videregående Undersøgelser Oprensning Drift af tekniske anlæg Overvågning Indsats overfor GV GV/AA GV GV/AA GV GV/AA GV GV/AA Nye lokaliteter startet Lokaliteter startet før Aktive lokaliteter i Indsats afsluttet i AA: Arealanvendelse GV: Grundvand 13

14 Ud over den områdebaserede indsats arbejder vi fortsat med lokaliteter, der er opstartet før den nye strategi blev vedtaget og samtidig er placeret i højt prioriterede grundvandsområder. Herunder er status for den videregående indsats på tre grundvandslokaliteter i 2015 beskrevet. Videregående undersøgelse ved Platanvej i Østre Toreby På Platanvej 19 i Øster Toreby på Lolland renser vi op efter en forurening med klorerede opløsningsmidler. Stofferne er anvendt langt tilbage i tiden af en virksomhed, der har brugt opløsningsmidlerne til affedtning i forbindelse med produktion af værktøj. Det tidligere Storstrøms Amt påbegyndte undersøgelserne i I 2009 blev der etableret en midlertidig AA: Arealanvendelse pumpeløsning for at beskytte vandværkets vandboring, der ligger 500 m nordvest for virksomheden. Siden 2010 er der lavet flere undersøgelser i området. Det skal undersøges via dybe boringer til 70 meters dybde, hvordan grundvandet strømmer, og en datamodel skal hjælpe til med at finde ud af, om der skal etableres en permanent pumpeløsning, eller om det er muligt at fjerne dele af forureningen ved oprensning på stedet. Videregående undersøgelse ved Kragemosevej i Nakskov Kragemosevej 14 har i 1970 erne huset en galvaniseringsvirksomhed. Galvaniseringsvirksomheder har tidligere anvendt klorerede opløsningsmidler til affedtning af de emner, der skulle galvaniseres. I 2009 blev der fundet klorerede opløsningsmidler i jord, grundvand og indeklima på adressen. Forureningen er fundet helt ned til 76 meter under terræn og er dermed det dybeste forureningsfund i regionen. Den største forurening finder vi i 10 meters dybde med indhold, som er gange højere end grænseværdien for drikkevand. Forklaringen på den dybde spredning af forurening er, at der på matriklen findes mindst to gamle ikke afproppede mejeriboringer med direkte forbindelse til grundvandsmagasinet. Vi forventer at afslutte undersøgelsesfasen i begyndelsen af Oprensning ved Roskildevej 17 ved Kirke Hvalsø En tidligere losseplads har medført forurening med pesticider, der truer grundvandet. Et ældre anlæg, der renser grundvandet, har i 2015 været under en gennemgribende renovering. Ændringer i vandindvindingsmønstre og grundvandsstrømning omkring den tidligere losseplads har krævet en ny oprensningsstrategi. Der er etableret to nye boringer, som pumper vandet til et nyt vandbehandlingsanlæg. Anlægget er ombygget, så det kan behandle en større mængde vand med moderne teknologi, og så det kører fuldautomatisk. Der anvendes ozon i behandlingen af det forurenede vand, der renses helt, inden det ledes tilbage til grundvandet. Bygningerne er ved samme lejlighed renoveret med ny lærketræsbeklædning, der falder naturligt ind i den nye nationalpark, Skjoldungelandet. 14

15 Driftsanlæg og overvågning Hvis en forurening truer grundvandet kan det være nødvendigt at bygge et permanent anlæg til oprensning. Det kalder vi driftsanlæg. Anlæggene er i de fleste tilfælde et vandrensningsanlæg, hvor forurenet grundvand pumpes op og renses i et anlæg over jorden. Ofte har disse anlæg en meget lang driftsperiode. Når den løsning vælges, er det ofte i situationer, hvor forureningen ikke kan graves væk, fordi den er dybtliggende. Disse anlæg fjerner typisk ikke forureningen, men sikrer, at den ikke spredes yderligere. Vi har i dag 30 driftsanlæg, hvor vi har indsats over for grundvand. På 20 anlæg pumper vi forurenet grundvand op for at sikre vandforsyningen i området. I alt oppumper vi på vores anlæg næsten m 3 grundvand om året. Det svarer til det gennemsnitlige årsforbrug af vand for danske familier. Det kræver mange ressourcer at vedligeholde vores vandanlæg. Udgifterne til denne opgave udgør mere end 20 % af det samlede budget til den videregående grundvandsindsats. Vi arbejder løbende på at finde nye måder at rense forurenet grundvand på for at minimere de udgifter, vi bruger på drift. Læs mere om det i afsnittet om innovation på side 26. For at udnytte de mange m 3 grundvand, vi oppumper, har vi enkelte steder samarbejde med det lokale erhvervsliv. Det kolde grundvand har vist sig at være en værdifuld ressource som køling i virksomheder, der er placeret i samme område, som vi renser op. På den måde udnyttes den nødvendige oppumpning til at spare energi. En del af vores videregående indsats består også i overvågning af en forurening. Denne overvågning kan enten foretages for at se om oprensning overhovedet er nødvendig eller for at følge en eventuel restforurening efter endt oprensning. Her vil vi i en årrække overvåge lokaliteten for at sikre, at oprensningen har haft den nødvendige effekt. Fra problem til produkt Tilbage i 2013 udviklede og byggede vi et anlæg på en gammel losseplads. Anlægget kan omsætte metan til elektricitet. Udgangspunktet for etableringen af anlægget var at hindre udsivning af metan til en bolig ved lossepladsen. Anlægget sikrer nu indeklimaet i boligen samtidig med at en potent drivhusgas opsamles og fungerer som bæredygtig energikilde. Anlægget har nu været i drift i 2 år og har i den periode produceret kwh om året. Det svarer til årsforbruget i 30 parcelhuse. Etableringen af anlægget har kostet ca. 1,35 mio. kr., hvoraf størstedelen er gået til at sikre selve boligen. Det årlige overskud ved elproduktionen er ca kr. Det betyder, at tilbagebetalingstiden for hele anlægget er omkring år afhængig af afregningsprisen for el i de kommende år. 15

16 Pesticider og grundvand Pesticider i grundvandet er den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i Danmark. I Region Sjælland er der fund af pesticider i ca. 30% af de undersøgte drikkevandsboringer. Regionen arbejder med at finde metoder til en effektiv opsporing af pesticidpunktkilder. Målet er at fastlægge, hvordan opgaven med kortlægning, undersøgelser og eventuel oprensning af pesticidpunktkilder skal gribes an på længere sigt. Her gives et indblik i arbejdet i 2015 med to konkrete områder. Pesticidopsporing ved Slimminge i Køge Kommune I samarbejde med Skovbo Vandsamarbejde og Køge Kommune blev der i 2015 sat gang i et arbejde med at opspore den/de pesticidpunktkilde(r), der aktuelt forurener grundvandet i oplandet til Slimminge Vandværks boringer. Først blev alle pesticidpunktkilder i vandværkets opland identificeret. Skovbo Vandsamarbejde identificerede ejendomme, hvor der er drevet maskinstationer, vaskepladser og pesticidoplagsrum. Køge Kommune identificerede tidligere og nuværende mergelgrave, der kan have været anvendt til rensning af sprøjter og til deponering af pesticidrester og emballage. Region Sjælland gennemførte besigtigelser af relevante ejendomme og interviews af lokale landmænd for at kunne udvælge, hvor de indledende undersøgelser skulle foregå. Prøver af jord og grundvand blev analyseret og målet er dermed vha. grundvandshydrologiske modeller at identificere geografisk, hvor den videre indsats skal foregå for at afhjælpe forureningsproblemet. Herefter foregår evt. oprensning efter Region Sjællands almindelige principper for prioritering af grundvandstruende forureninger. Partnerskabsaftale med Skovbo Vandsamarbejde I starten af 1990 erne blev der konstateret pesticider i Slimminge Vandværks vandforsyningsboringer. Vandværket indgår i Skovbo Vandsamarbejde og i tilfælde som dette, er det Samarbejdet, der kan rådgive og finansiere løsning af forureningsproblemer. I forbindelse med Region Sjællands arbejde med en pesticidstrategi blev der etableret kontakt med Skovbo Vandsamarbejde. I november 2015 underskrev begge parter en partnerskabsaftale, der handler om at Regionen sætter midler af til opsporing af pesticidpunktkilder i Slimminge Vandværks opland. Køge Kommune bidrog med historiske og grundvandshydrologiske data og Skovbo Vandsamarbejde afsatte kr. til opsporingsarbejdet. Målet er således at opspore den specifikke kilde til forureningen af vandværkets grundvand, således at der kan lægges en plan for eventuel oprensning og/eller forebyggelse af forurening i de øvrige boringer. Partnerskabsaftalen sker som følge af en overordnet aftale mellem DANVA og Danske Regioner, der blev indgået i sommeren

17 Pesticidundersøgelser ved Trommeslagervej ved Store Heddinge Region Sjælland har i 2014 og 2015 udført en videregående forureningsundersøgelse på ejendommen med henblik på at afgrænse den tidligere påviste forurening med pesticider; undersøgelsen havde herudover som formål at kortlægge spredningsvejene for at kunne vurdere risikoen for grundvandet og drikkevandsindvindingen i området. Den videregående undersøgelse har omfattet udførelse af en række boringer. Undersøgelsen har desuden omfattet bl.a. pumpeforsøg, fingrusanalyse og bestemmelse af den hydrauliske ledningsevne (hvor hurtigt vandet bevæger sig i den aktuelle geologi på lokaliteten). Undersøgelsen tog udgangspunkt i en tidligere fundet pesticidforurening ved en vaskeplads og påvisninger af pesticider i en af to indvindingsboringer beliggende sydvest for ejendommen. Da der imidlertid ikke længere i særlig stor grad indvindes fra de sydvestlige boringer, men derimod fra de nordvestlige boringer, har forureningsfanen fra vaskepladsen ændret retning og bevæger sig nu i en nordvestlig retning, styret af indvindingsmønstret i området. Dette underbygges af resultaterne fra boringerne, hvor der ikke er påvist indhold af pesticider i de sydlige boringer på ejendommen. Forureningsfanen er ikke endeligt afgrænset i nordlig retning, ligesom det ikke præcist med undersøgelsen er blevet kortlagt, hvor forureningsgennembruddet forekommer. Den påviste pesticidforurening vurderes at kunne udgøre en risiko for grundvandsressourcen i området, herunder de to indvindingsboringer mod nordvest. Derfor planlægger vi at fortsætte undersøgelserne på ejendommen i Ved undersøgelsen blev der påvist en kraftig forurening med pesticider primært dichlorprop og 4-CPP - i vandprøver under og omkring vaskepladsen. Der har tidligere primært været indvundet vand ved den ene af de boringer, der har ligget sydvest for ejendommen. I dag indvindes der hovedsageligt fra de to andre indvindingsboringer, der er beliggende nordvest for ejendommen. Sammenholdes denne viden med undersøgelsens resultater, vurderes det, at strømningsretningen tidligere i højere grad har været mod sydvest, hvilket har medført en spredning af forureningen til den ene af de mod sydvest beliggende boringer. Undersøgelser ved Trommeslagervej 17

18 Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Indsats på boliggrunde Menneskers sundhed er ofte ikke alvorligt påvirket af jordforurening. Det er en medvirkende årsag til, at vi fortsat prioriterer indsatsen over for grundvand højere end indsatsen over for arealanvendelse. Det betyder, at vi ikke målrettet opsøger nye lokaliteter med indeklima- eller kontaktrisiko. Den forureningsopsporende indsats er fokuseret omkring boliger, der er i særlig risiko for at blive påvirket af metangas fra lossepladser. Ved den videregående indsats prioriteres desuden forureninger med alvorlige indeklimaproblemer og forureninger med arsen. Region Sjællands prioritering af indsatsen Region Sjælland skal udføre offentlig indsats på arealer, hvor jordforurening udgør en trussel mod arealanvendelse. De arealer, der skal prioriteres ifølge lovgivningen, er arealer med følsom anvendelse. De forureninger, der udgør den største trussel mod arealanvendelsen, bliver prioriteret højest. Forureningerne kan grupperes således: Akut risiko Miljøfremmede stoffer, der har en akut giftig effekt, f.eks. unaturligt høje koncentrationer af arsen eller nikkel. Dette er relevant i forhold til indtagelse eller kontaktrisiko. Kronisk effekt Høje koncentrationer af sundhedsskadelige dampe kan f.eks. stamme fra jordforurening med klorerede opløsningsmidler. Ved længere tids påvirkning kan koncentrationerne medføre kroniske sygdomme. Dette er relevant i forhold til indeklima. Gas fra nedlagte lossepladser og deponier Mange lossepladser er igennem tiderne tilført organisk affald, der ved bakteriel nedbrydning kan danne metan. Metan kan under særlige omstændigheder udgøre en eksplosionsrisiko. Vi er også opmærksomme på virksomheder med deponier af organiske restprodukter, som f.eks. sukkerfabrikker, der også kan give anledning til udvikling af metan. Dette er relevant i forhold til indeklima. Offentlige legepladser og daginstitutioner Børn er særligt følsomme over for forurening. Derfor prioriteres det højt at håndtere jordforureninger, der hvor børn kan bliver udsat for en risiko. Dette er relevant i forhold til både indeklima og kontaktrisiko. Status for de fire hovedindsatser Regionen har håndteret alle kendte sager med arsen. Hvis der opstår viden om denne type forurening på arealer med følsom anvendelse, vil sagen blive prioriteret med det samme. Regionen har mange deponier med organisk fyld. Lokaliteter med kort afstand (0-25 meter) til boliger prioriteres højest. I 2015 har vi færdiggjort en undersøgelsen af Stokkemarke Saftstation og igangsat undersøgelse på Damme Saftstation. Regionen har håndteret alle kendte sager med mistanke om og kendskab til forureninger på offentlige legepladser og daginstitutioner. Opstår der viden om forurening på denne type arealer, vil sagen blive prioriteret med det samme. 18

19 Kortlægning af mulig forurening på arealer, der kan true boliganvendelse (V1) Boligejere, der skal sælge eller belåne deres ejendom, kan have behov for at få afklaret, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 1 eller udgå af kortlægningen. Region Sjælland har besluttet at hjælpe disse boligejere og behandler sager ved henvendelse inden for få måneder. Der er i 2015 afsluttet 129 boligsager på vidensniveau 1 35 blev kortlagt på vidensniveau 1 94 udgik af kortlægningen Værditabsordningen Regionen administrerer de midler, som hvert år afsættes på finansloven og via Statens Administration uddeles til henholdsvis undersøgelse og oprensning under værditabs ordningen. Værditabsordningens formål er at hjælpe de boligejere, der i god tro har købt en forurenet grund. En af betingelserne for at være omfattet af ordningen er, at boligejeren på det tidspunkt hvor købet foregik ikke vidste eller burde have vidst, at ejendommen var forurenet. Ordningen kan således bruges til at reducere ventetiden på at afgrænse en forurening og/eller fjerne risikoen for anvendelsen til bolig i forhold til regionens indsats. Indledende undersøgelser boliggrunde (V2) Boligejere med en grund, der er kortlagt på vidensniveau 1, har ret til at få undersøgt deres boliggrund, hvis ejeren anmoder om det. Herefter skal regionen inden for et år udføre en undersøgelse, der kan afklare, om grunden er forurenet. Vi har i 2015 modtaget 39 anmodninger om undersøgelse af en boliggrund for at afklare om den er forurenet. 46 lokaliteter står lige nu på venteliste til undersøgelse og eller oprensning efter værditabsordningen. Der er i øjeblikket en kort ventetid på undersøgelser, mens der er 8-10 års ventetid på oprensning under ordningen. Ventetiden afhænger af den årlige bevilling på finansloven. I 2015 er der i alt arbejdet med 18 værditabssager fordelt på 6 undersøgelser, 10 oprensninger og 2 driftsanlæg. Der er i 2015 arbejdet med 82 indledende undersøgelser af hensyn til boliganvendelsen alene, eller som en del af en samtidig grundvandsindsats. 58 af disser undersøgelser er afsluttet. 19

20 Den videregående indsats over for arealanvendelse i 2015 Regionens videregående indsats af hensyn til arealanvendelsen sker som udgangspunkt på lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). Nye sager indplaceres i listen efter den risiko, de udgør, nye sager kan derfor komme før ældre sager på listen. I 2015 har der været arbejdet på 1 videregående undersøgelse og 4 oprensninger alene med baggrund i arealanvendelsen. Vi driver i øjeblikket 34 tekniske anlæg, der løbende forhindrer en forurening af indeklimaet. Oprensning ved Tujavej 11 i Køge På Tujavej i Køge har vi fundet forurening med klorerede opløsningsmidler i jorden og i det terrænnære grundvand. Forureningen udgjorde en risiko for indeklimaet i Tujavej 11, og lokaliteten var derfor i 2015 prioriteret til en indsats, der skulle sikre indeklimaet. Ejerne af Tujavej 11 havde samtidig med baggrund i sagens tidligere forløb, anlagt retssag mod Region Sjælland. På opfordring fra ejerens advokat endte sagen med forlig. Region Sjælland deltog ikke i forliget på erstatningsretligt grundlag, men fordi regionen med forliget løser sin opgave med at sikre indeklimaet i ejendommen. Region Sjælland har overtaget ejendommen som en del af forliget. Ejendommen skal i 2016 bruges til test af mulige teknikker for oprensning af forureningen i området. Der er fortsat 3 ejendomme i samme område, der har indeklimaproblemer og der er risiko for, at forureningen kan sprede sig til ikke forurenede arealer. Som en del af overvågningen på lokaliteten er en ny prøvetagningsmetode (en fluxsampler) taget i brug. Metoden er udviklet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og firmaet Sorbisence. Overvågningen viser, at spredningen af forureningen fra området går meget langsomt, og muligvis er stoppet. Der bliver arbejdet videre med sagen i Disse anlæg er etableret, fordi det ikke er muligt at fjerne forurening under en bolig. Anlæggene kan være aktive eller passive. Aktive anlæg er typisk et anlæg, hvor en pumpe driver et udluftningssystem, der sikrer, at der ikke trænger forurening fra jorden op i huset. Anlægget fjerner ikke forureningen i jorden, og det skal typisk blive ved med at køre i mange år. Passive anlæg er anlæg, hvor udluftningen sker ved naturlig ventilation. Her er status for 2015 for den videregående indsats på to arealanvendelseslokaliteter beskrevet. Undersøgelse ved Stokkemarke Saftstation Stokkemarke Saftstation udgjorde tidligere en del af sukkerproduktionen på Lolland. På en saftstation bliver sukkersaften kogt ud af roerne. Vask og håndtering af roer har efterladt store mængder jord og organisk affald. Naturlig nedbrydning af det organiske affald kan danne den eksplosive gasart metan. Undersøgelsen skulle primært afdække om der er metandannelse, og om det udgør en risiko for de nærtliggende boliger. Samtidig skulle det undersøges, om aktiviteterne på saftstationen og de efterfølgende vognfabrikker har medført andre forureningsproblemer for grundvand og arealanvendelse i området. Der er ved undersøgelsen fundet metan i området med de tidligere jordbassiner. De steder, hvor der er fundet størst mængde metan, er dog ikke i umiddelbar nærhed af boligerne i området. De undersøgelser, der er udført, viser, at metanindholdet i området ikke udgør en risiko for de omkringliggende boliger. Der er ved undersøgelsen ikke påvist grundvandstruende forurening. 20

21 Gode livs- og vækstvilkår Gode vilkår for ejere af forurenede grunde Det kan være en stor omvæltning for den enkelte borger, når man pludselig får beskeden om, at ens boliggrund måske er forurenet. Er der overhovedet forurenet? Er det farligt at bo på grunden? Mister grunden værdi? Det er nogle af de spørgsmål, der typisk melder sig. Derfor er det af stor betydning, at vi står klar til at vurdere disse boliggrunde, så snart borgeren har et særligt behov for afklaring. I praksis har vi opstillet 3 servicemål som hjælp til afklaring for boligejeren: 1. Skal boligejendommen registreres med mistanke om forurening? Regionen er i besiddelse af oplysninger om flere tusinde ejendomme, hvor der gennem tiden kan være foregået forurenende aktiviteter. På mange af disse lokaliteter har vi endnu ikke vurderet, om oplysningerne er tilstrækkelige til en egentlig kortlægning af den enkelte ejendom med mistanke om forurening. I langt de fleste tilfælde har vi orienteret ejerne om, at vi har disse oplysninger. Hvis en af disse boligejere overvejer at sælge sin ejendom eller optage lån, så tilbyder vi indenfor 4 måneder at varsle boligejeren, om ejendommen skal kortlægges med mistanke om forurening eller ej. I 2015 har 33 boligejere bedt os om at vurdere dette og i 87% af tilfældene har vi vurderet sagen inden for fristen. Servicemålet, der er på 80%, er derfor overholdt. 2. Er der reelt forurenet på boligejendommen? Hvis ejendommen er kortlagt med mistanke om forurening, afklarer vi på ejerens anmodning og indenfor 1 år, om ejendommen reelt er forurenet. I 2015 har 39 boligejere anmodet om dette. 35 lokaliteter er blevet undersøgt og heraf har vi i 33 af tilfældene svaret inden for fristen. Vi har et servicemål om at 100% af henvendelserne skal besvares inden for 1 år, og målet er derfor ikke overholdt. I de to tilfælde, hvor vi ikke overholder målet, skyldes overskridelsen for den ene sag, at der skulle laves supplerende undersøgelser. I den anden sag overskrides med 14 dage af administrative årsager. Der er i disse sager altid tæt kontakt til grundejerne, så de er oplyst om sagens forløb. 3. Er der en sundhedsmæssig risiko ved at bo på en boligejendom, hvor der er påvist forurening? På boligejerens anmodning nuancerer vi indenfor 2 måneder, om forureningen udgør en risiko for anvendelsen til bolig. I 2015 har 7 boligejere bedt om denne vurdering, og i 6 af tilfældene har vi svaret inden for fristen svarende til en målopfyldelse på 86%. Servicemålet på 80% er derfor opfyldt. Hvert år opstiller vi mål for den service, vi giver i forbindelse med vores sagsbehandling. Målene er politisk godkendte og omfatter både mål, der retter sig mod den service vi yder til borgerne, og mål for den service, vi giver i forhold til opgaver i tilknytning til kommunerne. Vi har i alt opstillet 13 mål. De 13 mål og vores samlede målopfyldelse for 2015 kan ses i bilag 1. 21

22 Gode vækstvilkår Det er Region Sjællands rolle at hjælpe til med at sætte gang i væksthjulene. Vores opgave er sammen med kommunerne - at være de uvildige garanter for, at nye byggeprojekter på grunde der tidligere har været anvendt og derfor muligt forurenede, tager hensyn til menneskers sundhed og sikkerhed. Grunde, der tidligere har været anvendt til erhverv, ligger i mange tilfælde i attraktive områder. Det gælder f.eks. havneområderne, der oftest er forurenede. Frem for, at disse grunde henligger som døde områder uden anvendelse, er det positivt, at disse forurenede grunde i attraktive områder igen kan danne rammen om nye bymiljøer eller boliger. Vi har opstillet 3 servicemål, som bidrager til en smidig sagsbehandling ved byggeprojekter på forurenede og muligt forurenede grunde: 1. Så kommunen kan behandle sagen - hastekortlægninger Det er en forudsætning for kommunens sagsbehandling i områder med konkrete byggeprojekter, at alle oplysninger om forurenende aktiviteter er vurderet og om nødvendigt kortlagt. Vi tilbyder derfor kommunerne at påbegynde vores vurdering af de forurenende aktiviteter, inden 2 uger fra kommunen har anmodet om det. På den måde bidrager vi til en smidig sagsbehandling ved byggeprojekter. I 2015 har vi fået 49 anmodninger om hastekortlægninger fra kommunerne og har svaret inden for fristen i 92% af tilfældene. Servicemålet på 80% er derfor opfyldt. 2. Så bygherre kommer videre, hvis der findes forurening - 71 sager Det er ikke altid, at myndighederne har kendskab til eller mistanke om jordforurening. En bygherre kan derfor risikere at finde forurening, når gravearbejde sættes i gang. Forureningen skal derfor kortlægges, så kommunen kan behandle sagen, og byggeriet kan fortsætte. Her er der altså tale om ventetid, hvis ikke sagsbehandlingen går meget hurtigt. Vi tilbyder i 80% af disse sager en hurtig (under 1 uge) afklaring af, om forureningen skal kortlægges. De resterende 20% af sagerne skal afklares indenfor 4 uger. I 2015 har vi modtaget 19 henvendelser om fund af forurening ved bygge- og anlægsarbejde, og afklaret alle sager inden for servicemålets rammer. 3. Så bygherre kommer videre - 8 sager Hvis man ønsker at bygge på en forurenet grund, skal man søge tilladelse hos kommunen. Kommunen behandler sagen og vil i den forbindelse bede regionen om at tage stilling til den tilladelse, de vil give. Dette sikrer, at projektet tager hensyn til menneskers sundhed, og at det ikke fordyrer en eventuel senere oprensningsindsats finansieret af regionen. I praksis arbejder kommuner og region sammen om at formulere tilladelsen. På den måde sikres det, at begge myndigheders viden om forureningen inddrages i tilladelsen. Det er i alles interesse, at disse tilladelser bliver behandlet hurtigt, så byggeprocessen ikke bliver fordyret. Det er målet, at denne type sager alle behandles indenfor 4 uger. I 2015 modtog vi 102 høringsanmodninger, og alle fik svar inden for de ønskede 4 uger. 22

23 Regionen understøtter gode vækstvilkår på forurenede arealer i havneområder Undersøgelse og oprensning udført af private I 2014 fik regionerne ansvar for jordforureningers påvirkninger af bl.a. havet. Region Sjælland har lange kyststrækninger med tilhørende store havnearealer. Der er i de seneste år kommet flere aktiviteter på havnearealerne, og dette har betydet en stigning i henvendelser fra kommunerne om bygge- og anlægsprojekter. Vi har derfor iværksat et kortlægningsprojekt på 5 større havne i Nakskov, Vordingborg, Køge, Odsherred og Holbæk. Havnene er udvalgt efter antallet af henvendelser gennem de sidste 3 år. I projektet skal de eksisterende kortlægninger revurderes af hensyn til regionens videre indsats. Dette vil betyde et forventet fald i antal henvendelser, et mere oplyst grundlag til kommende bygherrer og en forventet hurtigere sagsbehandlingstid. Der gennemføres også undersøgelser eller oprensninger, som finansieres af private. Årsagen kan f.eks. være, at køber betinger sig det i forbindelse med en handel af ejendommen, eller fordi grundejer ønsker at ændre brugen af arealet. Det sker også, at grundejer ønsker, at ejendommen ikke længere skal være omfattet af en kortlægning. Private projekter Regionen har i løbet af 2015 behandlet 240 oplæg og afrapporteringer af historiske undersøgelser, undersøgelser og oprensning indsendt af private. Oliebranchens Miljøpulje Ordningen med Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev etableret i 1992 med det formål at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger på lokaliteter, hvor der tidligere har været solgt benzin. Aktiviteterne er finansieret af nogle få øre af hver liter benzin eller diesel, der er solgt. Nakskov havn Puljen er nu nedlagt, og i 2015 er der arbejdet på at opnå en aftale med OM om en plan for den sidste sag, hvorefter Region Sjællands indsats omkring de gamle benzinsalgsanlæg kan afsluttes. 23

24 Webkort og extranet Vi modtager mange forespørgsler om, hvorvidt der er jordforurening på ejendomme. For at tilfredsstille behovet for at få et hurtigt svar vedligeholder vi et online webkort, hvor man via regionens hjemmeside selv kan søge i vores oplysninger og få svar med det samme - alle døgnets 24 timer. På webkortet kan ejendomsmæglere og andre interesserede få indsigt i vores oplysninger. Ved at søge på en matrikel eller adresse kan man finde frem til, om regionen har oplysninger om en mulig jordforurening, eller om der er en konstateret jordforurening på ejendommen. Kommunerne har også brug for at kunne søge oplysninger omkring en ejendoms jordforureningsstatus, når de skal løse deres opgaver. Derfor har de en særlig mulighed for at søge oplysninger ved at benytte vores ekstranet. Værktøjerne i vores elektroniske services har været brugt mere end 100 gange om dagen til at hente information om jordforurening. Kommunerne har foretaget opslag på ekstranettet. Ejendomsmæglere m.fl. har brugt webkortet gange. Servicetelefon Ud over oplysninger på hjemmesiden, så har regionen også en servicetelefon til brug for spørgsmål om jordforurening. Her sidder en medarbejder parat til at hjælpe mandag - torsdag, i tidsrummet kl på nummeret I 2014 har vi besvaret 837 telefoniske henvendelser via servicetelefonen og henvendelser til den elektroniske postkasse. jordforurening@regionsjaelland.dk 24

25 Beskyttelse af overfladevand og natur Regionerne skal inden udgangen af 2018 have skabt et overblik over de kendte jordforureninger, der kan have skadelig virkning på overfladevand (vandløb, søer, kyster og fjorde) og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøstyrelsen har antaget, at beskyttelsen af naturbeskyttelsesområderne varetages via en beskyttelse af overfladevandet. Den indledende risikovurdering sker ud fra et ITbaseret screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udviklet i samarbejde med regionerne. I screeningsværktøjet indgår en række prædefinerede standardkriterier og -parametre, herunder data om de enkelte vandområder som, sammen med de indberettede lokalitetsdata, indgår i en automatisk screening omfattende alle kortlagte lokaliteter, der ligger indenfor 500 m fra målsat overfladevand. Herved udpeges de V1 og V2 kortlagte lokaliteter, der potentielt kan have skadelig virkning på søer, vandløb og kyststrækninger. Region Sjælland har pr. 1/ lokaliteter, der ligger inden for de 500 meter. Af de lokaliteter er antallet af lokaliteter efter den automatiske screening indsnævret til 454 lokaliteter, der udgør en potentiel risiko og dermed skal vurderes nærmere i en manuel bearbejdning af data. Frem til og med 2018 skal disse lokaliteter gennemgås med henblik på at finde og vurdere de lokalitetsspecifikke data både fra historiske redegørelser og evt. forureningsundersøgelser samt ved indhentelse af mere specifikke data for det konkrete overfladevand. De 454 lokaliteter fordeles således, at 166 er kortlagt på V1, 196 kortlagt på V2 og 92 kortlagt både på V1 og V2. Hertil kommer de lokaliteter, som løbende kommer til i takt med det almindelige kortlægningsarbejde. I 2015 har regionen deltaget i to projekter på overfladevandsområdet under Miljøstyrelsens teknologiudviklingspulje, som har bidraget med væsentlig viden i forhold til, hvordan den bearbejdede screening kan foretages. Regionen har i 2015 foretaget en manuel bearbejdning i screeningsværktøjet på 68 lokaliteter. Af disse vurderes det, at 24 lokaliteter fortsat udgør en risiko for overfladevandet. Lokaliteterne er derfor omfattet af den offentlige indsats for overfladevand. Regionen har således i alt pr. 1/ lokaliteter, som er omfattet af den offentlige indsats over for overfladevand, siden lovændringen trådte i kraft Disse resultater skal indgå i vandplanerne for 2021, hvorefter den videre offentlige indsats prioriteres. Såfremt der konstateres lokaliteter, der udgør en akut risiko, vil regionen dog prioritere en akut indsats. Regionen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til jordforureninger, der udgør en akut fare for søer, vandløb, kyststrækninger eller natur. 25

26 Innovation Vi skønner, at løsning af de samlede jordforureningsopgaver vil koste ca. 2 mia. kr., og at det vil tage ca. 50 år at løse opgaverne med de nuværende ressourcer. Det er derfor afgørende, at vi hele tiden arbejder på at optimere indsatsen med brug af mere effektive metoder. Og hvordan kan vi så gøre det? Vores amerikanske samarbejdspartner er efterfølgende ved at etablere sig i Danmark sammen med et dansk smedefirma inden for vandsektoren, og vi har med vores satsning derfor været med til at bane vejen for øget beskæftigelse. Sammen med de to samarbejdspartnere har vi tilegnet os stor viden på området og er dermed helt i front i Danmark på denne type oprensning. Vi har i 2015 arbejdet med udvikling af aktive og passive oprensningsteknikker. Fokus har især været på at nedbringe den tid, hvor drift af anlæg kræver bemanding og ressourcer. Det kan ske ved at overgå til oprensningsteknikker med en kortere behandlingstid eller teknikker, hvor der sker en periodevis behandling. Ozonanlæg Vi har i 2015 etableret et mobilt anlæg til oprensning af jord og vand med ozon. Anlægget kan både bruges til oprensning af jorden, hvor forureningen er og til behandling af vand oven på jorden. Anlægget er bygget i USA i samarbejde med regionens medarbejdere og Piper Evrironmental Group. Herefter er det installeret på en lokalitet, hvor vi i forvejen har en oprensningsindsats. Her er teknologien afprøvet og videreudviklet således, at vi i dag kan injicere ozon under højt tryk direkte i grundvandsmagasinet, men også rense oppumpet, forurenet vand i samme anlæg. Det mobile anlæg byder fortsat på store muligheder for videre innovation i samarbejde med private aktører, der også strækker sig ud over de aktører, der typisk arbejder med jordforureningsområdet. Fokus for det fremtidige arbejde med teknologien vil især være rettet mod oprensning af forureninger, der i dag er svært tilgængelige, men som udgør store miljømæssige problemer. Ozonanlæg ved Stengården 26

27 Nedbrydning af pesticider Et andet indsatsområde i 2015 har været at teste mulighederne for at oprense pesticidforureninger med bakterier og ilt. Metoden der kaldes bioaugmentering er udviklet i et samarbejde med Miljøstyrelsen, det rådgivende firma Orbicon og Aarhus Universitet, og er blevet testet på en lokalitet forurenet med pesticider. Metoden tager udgangspunkt i den teori, at de bakterier, der findes i jorden ved en forurening, er bakterier, der er i stand til at nedbryde de forurenende stoffer. Derfor udtager man prøver fra jorden ved en forureningskilde, isolerer bakterier fra prøven, opformerer dem og sprøjter dem tilbage i jorden igen i store mængder. Yderligere tilsættes der ilt for at gøre forholdene optimale for bakterierne. Herefter vil bakterierne nedbryde pesticiderne på stedet. Det er målet, at en oprensning i en pesticidpunktkilde kan foretages ved med passende intervaller at injicere bakterier sammen med ilt og derved få nedbrudt forureningen, så den ikke længere udgør et miljøproblem. Metoden har vist et stort potentiale til brug for oprensning af pesticider. Det er planen af arbejde videre med udvikling af egentlige løsninger til semipassive afværgeanlæg, hvor driftsomkostningerne forventes at være lavere og med en mindre CO2 belastning af miljøet. Alternativer til brug af aktivt kul til vandrensning 2015 bød også på et spirende samarbejde med de øvrige danske regioner inden for innovative løsninger på jordforureningsområdet. Her er et projekt, der skal søge en løsning på alternativer til brugen af aktivt kul blevet igangsat. Initiativet skal ses i lyset af, at der er et stigende behov for alternativer til den traditionelle brug af aktivt kul. Mange af vore forureninger har nået en alder, hvor naturlig kemisk nedbrydning danner stoffer, der er endnu farligere end det oprindelige. Samtidig er de nye stoffer endnu sværere at fange på traditionelle behandlingsmetoder som eksempelvis brugen af aktivt kul. Projektet fokuserer på anvendelsen af membranfiltrering til fjernelse af pesticider og andre stoffer ved brug af omvendt osmose eller mikrofiltrering. Sammen med Region Hovedstaden skal vi afprøve denne metode på Region Sjællands kommende test-site på Stengårdens Losseplads. Udviklingen sker i samarbejde med et privat firma med stor erfaring inden for membranfiltrering og Ålborg Universitet. Membran til membranfiltrering 27