Forord INDSATSPLAN 2018

Transkript

1 INDSATSPLAN FOR JORDFORURENING 2018

2 Forord Regionerne er ansvarlige for indsatsen over for jordforurening. Indsatsen består blandt andet af at kortlægge, undersøge og rense forurenet jord for at sikre grundvand, miljø, natur og menneskers sundhed. Hvert år sender Region Sjælland forslag til indsatsplan i offentlig høring. I det følgende kan du læse mere om de indsatser, vi planlægger gennemført i Da opgaven er stor og med en lang tidshorisont, er der behov for en løbende prioritering af opgaven. 2

3 Strategi for jordforureningsområdet I 2015 vedtog Regionsrådet en ny strategi for jordforureningsområdet. I strategien er det fastlagt, at grundvandstruende forureninger prioriteres højt, ligesom der er fastlagt en fokusering af indsatsen over for forureninger, der truer ejendomme med følsom anvendelse. Den relativt nye opgave i forhold til jordforureninger, der truer overfladevand og natur er også indarbejdet. Vi lægger stor vægt på at løse opgaverne i tæt samarbejde med kommuner, vandselskaber/vandværker og andre samarbejdspartnere. Fælles, fokuseret og fremtidssikret er tre vigtige pejlemærker for vores arbejde. Jordforurening En strategi for Region Sjællands indsats er bygget op om overskrifterne til højre. Miljøstyrelsen har udviklet et nyt prioriteringssystem, GrundRisk, som skal anvendes i forhold til den grundvandsrettede indsats. I 2018 vil der på den baggrund kunne indledes politiske drøftelser af temaer og prioriteringer, som kan indgå i den fremtidige strategi. Grundvand overblik og prioritering Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation et middel til god opgaveløsning Der er behov for at forberede en justering af strategien i 2019/2020, i lyset af de nye opgaver vedrørende overfladevand og pesticider koblet med erfaringerne fra samarbejdet med blandt andet vandselskaber. Hertil kommer, at 3

4 Grundvand - overblik og prioritering Kortlægning af forureninger Med indsatsen for at beskytte grundvandet håndterer vi lokaliteter, der udgør en risiko for grundvandsforurening og som samtidig ligger inden for områder med værdifuldt grundvand (OSD og indvindingsopland). Indsatsen planlægges og gennemføres i samlede geografiske områder. Det gør indsatsen mere effektiv, fordi vi tager stilling til risikoen fra de væsentlige forureninger i området på én gang, i forhold til den konkrete vandforsyning nu og i fremtiden. Når den samlede indledende indsats (V1- og V2- kortlægning) er afsluttet, udarbejder vi en målrettet handlingsplan for området. Arbejdet i geografiske områder er basis for et givende samarbejde med andre aktører om beskyttelsen af grundvandet. GrundRisk Miljøstyrelsen har udviklet et nyt screeningsværktøj til regionerne, som skal tages i brug i Værktøjet gør det muligt at frasortere flere lokaliteter tidligt i regionens undersøgelsesforløb, fordi de vurderes til ikke at udgøre en reel risiko. Det betyder, at vi kan fokusere indsatsen yderligere mod de brancher og aktiviteter, som udgør den største risiko. Samarbejde med andre I 2018 vil regionen forstærke samarbejdet med andre parter. Deling af data, vidensdeling om planlægning og samarbejde om f.eks. grundvandsmodeller giver udbytte for både regionen, kommuner, staten og vandforsyninger. Danske Regioner og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i 2015 indgået en paraplyaftale om samarbejdet mellem parterne. Aftalen er i 2016/2017 udmøntet i et konkret partnerskab med Skovbo Vandsamarbejde og Køge Kommune om opsporing af en pesticidpunktkilde i Slimminge-området. Nybølle Kildeplads er beliggende i Region Hovedstaden, men en del af indvindingsoplandet ligger i Region Sjælland. Her har vi i 2016 indgået en samarbejdstale med kommunerne, vandforsyningerne og Region Hovedstaden. Aftalen skal sikre opbygning af et forbedret, fælles vidensgrundlag til gavn for alle. I 2017 er der banet vej for flere nye partnerskaber, som vi forventer bliver til endelige aftaler i Drikkevandsinteresser I Region Sjælland indvindes der årligt ca. 107 mio. m 3 grundvand, hvoraf ca. 34 mio. m 3 eksporteres til hovedstadsområdet. Ca. 88 % af drikkevandet i Region Sjælland indvindes i områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det er områder, der er udpeget til at kunne forsyne borgerne med drikkevand nu og i fremtiden. OSD-områder udgør ca. 35 % af Danmarks areal. I Region Sjælland udgør OSD ca. 52 % af arealet. Der indvindes også vand i indvindingsoplande udenfor OSD, disse arealer udgør ca. 9 % af arealet i Region Sjælland. 4

5 Forurening af grundvandet med pesticider Forurening med pesticider fra punktkilder er en alvorlig trussel mod grundvandet i Region Sjælland. Forureningen skyldes blandt andet nedsivning fra punktkilder, som f.eks. tidligere vaskepladser på maskinstationer og gamle lossepladser. Fremgangsmåde for opsporing Indsatsen med at opspore pesticidpunktkilder er målrettet mod tidligere maskinstationer, større landbrug og lignende aktiviteter. Erfaringen viser, at her findes de mest alvorlige forureninger. Opsporingen af maskinstationer tilrettelægger vi sammen med den øvrige indsats overfor punktkilder, som sker i samlede geografiske områder. Denne indsats supplerer vi med en bredere opsporing af pesticidpunktkilder i de områder, hvor drikkevandsboringer i dag er forurenet med pesticider på grund af en punktkilde. I en radius på ca. 1,5 km fra de forurenede boringer opspores alle lokaliteter, der kan have anvendt pesticider. Det kan f.eks. være landbrug, gartnerier, planteskoler, lossepladser og engroshandler. Formålet er at fjerne risikoen fra punktkilden, sådan at drikkevandsboringen på sigt kan anvendes igen. Hurtig håndtering af risikoen Fund af pesticider i grundvandet kan skabe usikkerhed om drikkevandskvaliteten i lokalområdet. Når vi har opsporet en punktkilde med pesticider forsøger vi derfor hurtigst muligt afgrænse forureningen og gennemføre eventuel oprensning. Her forventer vi, at en ny udbudsform, der omfatter hele opgaven, gør det lettere at tage hurtige beslutninger om indsatsen. Pesticider Brugen af pesticider har været udbredt siden 1950 erne. Selvom anvendelsen har været kraftigt reguleret i de senere år, har de første mange års brug medført en omfattende grundvandsforurening. Når pesticiderne omsættes i jord og grundvand, dannes der nedbrydningsprodukter, som også udgør en risiko. Her kom særligt stoffet desphenylchloridazon i fokus i På baggrund af regionernes fund har vandforsyninger på landsplan efterfølgende analyseret og fundet stoffet i varierende omfang. Miljøstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på at hvilke stoffer, det er vigtigt at analysere for og hvordan vi fremover deler viden mere effektivt mellem myndigheder. Regionen deltager i arbejdsgruppen. Indsats i 2018 I 2018 vil vi opspore pesticidpunktkilder på det nordvestlige Lolland, Femø, Fejø og Askø. Vi vil desuden fortsætte indsatsen med afgrænsende undersøgelser/afværge/monitering overfor de pesticid-punktkilder, der allerede er fundet i Slimminge, på Agersø, Omø og Stevns. 5

6 Arbejdet med kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 1 i 2018 Kortlægningen af mulig forurening (vidensniveau 1) i prioriteringsgruppe 1 og 2 afsluttes i I 2018 arbejdes der videre i både prioriteringsgruppe 3 og 4. I disse to prioriteringsgrupper er halvdelen af kortlægningsområderne afsluttet (13 af 24 områder). Denne opgave forventes afsluttet med udgangen af 2018, hvis vi arbejder videre med opgaven, som den er defineret nu. Støder vi undervejs på mange nye sager i kommunerne, kan opgaven strække sig ind i Da vi arbejder inden for områder med vigtigt grundvand vil også ændringer i OSD og indvindingsoplande påvirke opgavens omfang På figuren er indtegnet de kortlægningsområde vi arbejder i. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende indsats. De lokaliteter, der vurderes og er vurderet, er dem, der udgør en mulig grundvandsrisiko. 6

7 Planen for kortlægning af grundvandsforureninger på vidensniveau 2 i 2018 I 2017 blev den indledende indsats færdiggjort i prioriteringsgruppe 1. I flere af områderne skal også de allerede V2-kortlagte lossepladser vurderes for, om de udgør en grundvandsrisiko. Dette arbejdes der videre med i Derudover fortsætter de indledende undersøgelser i prioriteringsgruppe 2, i første omgang i kortlægningsområdet Greve/Solhøj. På linje med V1-kortlægninen drejer denne opgørelse sig udelukkende om lokaliteter, der udgør en risiko for grundvandet. Lokaliteterne ligger i områder med værdifuldt grundvand og kan udgøre en risiko som følge af anvendelse af miljøfremmede stoffer, der kan transporteres til grundvandet. Det kan f.eks. være klorerede opløsningsmidler I de tre områder der er blevet først færdige (Slimminge/Almsgårde, Øerne og NV-Lolland) er der igangsat en indsats overfor pesticider, som beskrevet i handleplanerne for de pågældende områder. På figuren er både den igangværende og afsluttede indsats indtegnet. Figuren viser også de 4 prioriteringsgrupper, der angiver den overordnede rækkefølge af vores indledende kortlægningsog undersøgelsesindsats. 7

8 Den videregående indsats og områdetilgang over for grundvand i 2018 I forbindelse med prioritering af den videregående indsats og selve undersøgelserne ser vi gode muligheder for en effektiv indsats ved at vurdere lokaliteter i afgrænsede geografier. Med afgrænset geografi mener vi et indvindingsopland, et industrikvarter, et kortlægningsområde eller lignende. Udgangspunktet er, at vi ved at vurdere flere tætliggende lokaliteter på én gang kan sikre en sammenhæng i indsatsen over for grundvand. Den områdeprioriterede videregående indsats på grundvandsområdet fortsættes i 2018 i Videregående undersøgelse Høkerstrædet 6, Femø Lokaliteten har i perioden været anvendt som smedje og maskinværksted. Ejendommen ligger i OSD på Femø. Øsamfundenes grundvand er særligt sårbart, da det her kan være svært at finde nye indvindingsområder, hvis en indvindingsboring er blevet forurenet. I 2009 er der udført en 1-årsunderøgselse med henblik på at vurdere risikoen for boligen. Her blev der konstateret forhøjede indhold af benzen, totalkulbrinter og kloroform i jorden, samt et meget højt indhold af kulbrinter i en grundvandsprøve. Det vurderes, at den påviste forurening kan udgøre en risiko for grundvandet. Efterfølgende viste det sig via besigtigelse og gamle skråfotos, at en del af matriklen havde været brugt til oplag for det gamle maskinværksted og at en branddam er blevet delvist fyldt op. Undersøgelser af fyldmaterialet fra branddammen frikender den som en risiko for grundvandet. De sidste undersøgelser på ejendommen skal dokumentere om den påviste forurening kan udgøre en risiko for boligen. kortlægningsområderne Slimminge/Almsgård, hvor der nu også igangsættes afværgeforanstaltninger. I det område, der kaldes Øerne (Agersø, Omø, Bogø) og på NV-Lolland (inkl. Femø, Fejø, Askø) arbejdes der med opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder. I 2018 vil vi fortsætte det tætte samarbejde med vandforsyninger og kommuner med formidling af resultaterne af den områdevise V1- og V2-kortlægning. Resultaterne præsenteres i en handleplan med oversigtskort for de enkelte vandforsyningers oplande. Sammen med kortet præsenterer vi en vurdering af risikoen for grundvandet fra den enkelte punktkilde og en anslået tidsplan for regionens indsats, f.eks. oprensninger. De kortlægningsområder, der ligger klar til at blive lavet handlingsplaner for, er Faxe og Møn. Her er den indledende indsats afsluttet og et samlet overblik over grundvandstruslerne kan sammenstilles. Beslutning om håndtering af punktkilderne i området ønsker vi at tage i samarbejde med kommunen og vandforsyningen. Regionens indsats skal ses som et led i den samlede grundvandsbeskyttelse i området, så der sikres en bæredygtig vandforsyning på langt sigt. I boksen til venstre er baggrunden for en af de grundvandssager, vi har prioriteret i 2018 kort beskrevet. Listen over de videregående undersøgelser og oprensninger, vi arbejder med i 2018, kan ses i bilag 2. 8

9 Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads De forureninger, der udgør den største risiko for boliganvendelsen og for anvendelsen til børneinstitution, skal håndteres først. Vores strategiske indsats er derfor fokuseret på fire problemstillinger: 1) Akut risiko ved særligt farlige stoffer 2) Kronisk effekt ved længerevarende eksponering, som ikke kan undgås ved enkle forholdsregler 3) Eksplosionsfare i huse som følge af indtrængende metangas fra nedlagte lossepladser 4) Lokaliteter, hvor børn kan udsættes for kontakt med jordforurening på daginstitutioner og offentlige legepladser Akut risiko Ligesom tidligere år, planlægger vi ingen systematisk opsporing af denne type forureninger i Et eksempel på akut risiko er forurening med Arsen i jordoverfladen. Arsen kan f.eks. stamme fra tidligere tiders pesticidanvendelse eller fra træimprægnering. Kronisk effekt Jordforurening kan medføre problemer med indeklima i boliger. Særligt problematisk er forureninger med klorerede opløsningsmidler. Som udgangspunkt bliver indeklimasagerne først prioriteret, når vi får kendskab til dem som følge af grundvandsindsatsen. Gas fra nedlagte lossepladser I 2018 vil vi fortsætte undersøgelser på nedlagte deponier af organisk affald med sandsynlighed for gasproduktion. På Lolland undersøger vi Vesterborg Saftstation og denne fortsætter ind i I Vordingborg kommune går vi i gang med to tidligere saftstationer: Mern Saftstation og Holme Saftstation. Lokaliteterne er prioriteret til undersøgelse, fordi der ligger boliger i nærheden af de tidligere deponier. Indtrængende gas i boliger kan udgøre en risiko. Offentlige legepladser og daginstitutioner Regionen har tidligere gennemført en indsats over for børneinstitutioner og offentlige legepladser. Der er pt. ingen kendte forureninger i disse kategorier. Hvis regionen får ny viden om forurening eller mulig forurening på børneinstitutioner eller offentlige legepladser, vil disse sager blive højt prioriteret. Værditabsordningen Nogle boligejere har mulighed for at få en undersøgelse og evt. også afværge under den statsfinansierede ordning, der kaldes værditabsordningen (VTO). Denne ordning giver mulighed for, at grundejer kan få undersøgt sin grund hurtigere end under regionens prioritering. I 2018 forventes staten at afsætte midler til 4-5 undersøgelser, der forventes ikke afsat midler til nye oprensninger i 2018, idet Region Sjællands grunde står længere nede på ventelisten til denne ordning. Der er dog for tiden undersøgelser og oprensning i gang på en del grunde under værditabsordningen. 9

10 Den videregående indsats over for arealanvendelse i 2018 De sager, der udgør en risiko for arealanvendelsen, bliver identificeret i den indledende indsats via den systematiske grundvandsindsats, via 1-årsundersøgelser på boligejendomme og via indledende undersøgelser på lokaliteter med mistanke om gasrisiko. prioriteret til videregående undersøgelser og afværge. Nye sager bliver indplaceret i prioriteringslisten afhængig af den risiko, de udgør. På den måde bliver nye sager prioriteret blandt ældre sager. I 2018 vil vi fortsætte arbejdet med at gennemgå listen over lokaliteter med indeklimaproblemer med henblik på en yderligere afklaring af risikoen over for boligen. Inden lokaliteter når til den videregående indsats undergår de en skarp prioritering. Det er de lokaliteter, der udgør den største risiko, der bliver Nedenstående sager er eksempler, der er blevet prioriteret til videregående indsats. Videregående undersøgelse Axeltorv 7, Nakskov På Axeltorv 7 i Nakskov har tidligere ligget en renseriforretning. Renserier har anvendt klorerede opløsningsmidler i renseprocessen. Hvis disse kemikalier finder vej ud i jorden kan det udgøre en risiko for grundvand, overfladevand og/eller indeklima. I denne sag har man konstateret forurening i og under det tidligere renseri, og derfor prioriterer regionen nu at finde spredningsveje samt at afklare hvor langt ind under de øvrige bygninger, kemikalierne kan være strømmet, for således at kunne give vished for de berørte boligejere. Videregående undersøgelse Mern Saftstation Fra 1902 og 74 år frem har der været der været saftstation på denne lokalitet. På en saftstation bliver sukkersaften kogt ud af roerne og via rørledninger føres den til sukkerfabrikken. Vask og håndtering af roer har efterladt store mængder jord og organisk affald. Naturlig nedbrydning af det organiske affald kan danne den eksplosive gas metan. Undersøgelsen skal afdække om der er risiko for gasindtrængning til de nærtliggende boliger. Da saftstationen blev nedlagt rykkede andre erhverv ind på ejendommen. Således har der været tømrevirksomhed, kontor og jern- og skrothandel. Vi har oplysninger om at de gamle roerender er blevet anvendt til bortskaffelse af affald af forskellig karakter, herunder også miljøfarligt affald. Lokaliteten ligger indenfor OSD og risikoen for grundvandet vil derfor også blive vurderet. 10

11 Vedligeholdelse og optimering af oprensningsanlæg til sikring af grundvand og boliger Regionen driver og vedligeholder 58 anlæg, der sikrer og oprenser forureninger over for grundvand og indeklimaet i boliger. Disse anlæg er bygget gennem de sidste 25 år, og de kræver en løbende vurdering af deres tilstand. Denne vurdering gælder både anlæggenes fysiske tilstand, og en vurdering af om den aktuelle indsats er den helt rigtige i forhold til forureningens udbredelse. En del af vores samlede indsats er derfor også revurderinger af allerede eksisterende anlæg. Herunder ses placeringen af de nuværende oprensningsanlæg. 11

12 Gode livs- og vækstvilkår Ved salg af bolig, byggeri mv. er det af stor værdi for borgerne at vide, hvor lang tid der går, inden deres sag bliver behandlet. Vi har derfor opstillet servicemål for sagsbehandling på en række af opgaverne på jordforureningsområdet. Mange sager behandles hurtigere end servicemålet, og vi tilstræber altid at yde god service - også når sagerne haster. Opgave Aktindsigt Indledende kortlagte med bolig (vurdering af kortlægning i forbindelse med salg eller låneproblemer) Servicemål Færdigbehandlet indenfor 7 arbejdsdage. Ved store sager kvitteringssvar indenfor 7 arbejdsdage, og behandlet hurtigst muligt herefter. 4 mdr. fra henvendelse til varsel 1 års undersøgelser 1 år fra grundejers anmodning Nuancering af forureningsbeskrivelsen på V2 kortlagte arealer med bolig Hastekortlægning efter anmodning fra kommunerne Høringssvar til kommunernes udkast til tilladelse til ændret anvendelse på forurenede grunde eller muligt forurenede ejendomme ( 8) Vurdering af om fund af forurening ved byggeri og jordarbejde skal kortlægges ( 71) Vurdering af kommunale sager om påbud til forureneren ( 40/41) Vurdering af kommunale påbudssager om villa olietanke ( 48) Nye forureninger indberettet af kommunerne og sager om jordflytninger (bortset fra sager om fund ved byggeri og jordarbejde) Undersøgelse og oprensning efter værditabsordningen Dispensation til tilførsel af jord til råstofgrave ( 52) 2 mdr. fra grundejeres anmodning Opstart på sagsbehandling senest 2 uger efter at sagen er modtaget. 4 uger Svar på om regionen vil kortlægge eller ej. 80 % svares inden for én uge, 100 % indenfor 4 uger Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives inden for den af kommunerne fastsatte frist. Svar på kommunens varsel om at afslutte sagen skal gives inden for den af kommunerne fastsatte frist. Opstart af sagsbehandling senest 12 måneder efter at sagen er modtaget. Afsluttes 18 måneder efter disponering af midler fra Finansstyrelsen. Afgørelse truffet senest 6 mdr. fra sagen er modtaget og fuldt oplyst 12

13 Beskyttelse af overfladevand og natur Regionernes opgave er at screene udvalgte forurenede lokaliteter inden udgangen af 2018 for at vurdere, om jordforureningerne kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Det sker på baggrund af EU s vandrammedirektiv og habitatdirektiv. Der er på nuværende tidspunkt screenet ca. 300 af de samlede ca. 470 lokaliteter. Screeningen af de sidste lokaliteter har høj prioritet, idet der skal forhandles med staten om økonomien til opgaven med at undersøge og evt. rense op på disse lokaliteter i For at kvalificere regionens skøn over udgifter til brug for økonomiforhandlingerne vil regionen i 2018 gennemføre et mindre antal undersøgelser på lokaliteter, hvor forureningen kan udgøre en risiko for overfladevand og natur. Fra og fremefter skal regionen gennemføre oprensninger på de lokaliteter, der viser sig at udgøre en faktisk risiko Innovation og udvikling Vi har hidtil skønnet at løsning af de samlede jordforureningsopgaver vil koste ca. 2 mia. kr., og det vil tage op mod 50 år at løse opgaverne, med de nuværende ressourcer, prioriteringer, metoder og teknikker. Erfaringen er, at der jævnligt kommer nye forurenende stoffer til, som skal håndteres, der udvikles nye metoder og prioriteringer ændres. Derfor vil indsatsen overfor jordforureninger være en løbende opgave, hvor regionen vil sikre de mest optimale løsninger gennem den rette risikovurdering og prioritering De afsatte midler anvendes bredt til innovation, offentlig-private innovations-partnerskaber (OPI) og andre former for samarbejder. Region Sjælland har to testgrunde, som indgår i det landsdækkende netværk af testgrunde. I 2018 arbejder vi videre med innovative løsninger på testgrunden ved Stengården Losseplads i Lejre Kommune, hvor der afprøves metoder til rensning af grundvandet med pesticider. Testgrunden på Tujavej i Køge kommune anvendes til test af metoder til sikring af indeklima. Gennem tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere vil Region Sjælland udvikle og implementere innovative metoder, der effektiviserer opgaveløsningen, giver flersidede fordele og så vidt muligt løsninger, som har markeds-potentiale i ind- og udland. I den sammenhæng fokuserer vi også på løsninger, der tager hensyn til konsekvenserne af klimaændringer og forebyggelse af klimaforandringer. Der er meget stor interesse hos diverse firmaer for at få adgang til test af nye løsninger på testgrundene. I 2018 vil vi fortsat sætte fokus på at professionalisere innovations- og udviklingsindsatsen, både i hverdagen og i forhold til at arbejde for at udvikle den banebrydende innovation. ( radikal innovation ). 13

14 Budget 2018 Herunder ses en overordnet fordeling af budgettet på hovedopgaver. En mere detaljeret beskrivelse af, hvilke opgaver der ligger inden for hoved- opgaverne, ses i afsnittet oversigt over opgaver og aktiviteter. Driftsbudgettet for 2018 udgør 32,6 mio. kr. Hertil kommer 37,1 årsværk. Budget for 2018 Årsværk Økonomi mio. kr. a. Ledelse og Planlægning 4,8 1,4 b. IT og data 3,7 2,8 c. Borgerrettede opgaver 6,1 1,2 d. Vidensniveau 1 kortlægning 3,2 2,8 e. Indledende undersøgelser 7,4 11,0 f. Videregående undersøgelser* 2,2 3,5 g. Projektering og etablering af oprensning* 2,9 3,3 h. Drift og overvågning* 3,7 3,6 i. Tværgående opgaver og udviklingsprojekter** 3,3 3,0 Sum total 37,1 32,6 * Værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter finansieres af Staten og indgår derfor ikke under udgifter, men kun med årsværk. ** Til innovation og udvikling indenfor jordforurening og råstoffer er afsat et beløb på 1,5 mio. kr., hvoraf ca. 1,2 mio. kr. går til jordforureningsområdet. 14

15 Oversigt over opgaver og aktiviteter 2018 Ledelse og planlægning Ledelse Sekretariatsopgaver, juridisk sagsbehandling samt planlægning Bidrag til Videncenter for Miljø og Ressourcer IT og data Drift og vedligeholdelse af databaser og andre IT-systemer. Fortsat implementering af jordforureningsdatabase JAR Indtastning af analysedata i GeoGisdatabasen Indberetning af forurenede grunde til DKjord Borgerrettede opgaver Forespørgsler fra ejendomsmæglere, servicetelefon m.v. Aktindsigt ca. 400 Høringer - kommunalt påbud i olieforureningssager ( 48), ca. 10 sager Høringer - kommunalt påbud ( 40 og 41) ca. 30 sager 71-sager, ca. 20 sager Høringer vedr. 8 - tilladelse til byggeri på forurenede ejendomme, ca. 125 høringssager Frivillige undersøgelser og afværge, ca. 220 sager Vedligeholdelse af internet Netværk med kommunerne og staten Skriftlig indberetning til Miljøstyrelsen V1 kortlægning V1 kortlægning af ca. 50 boligejendomme Grundvandsprioriteret V1 kortlægning af ca. 300 sager Indledende undersøgelser V2 undersøgelser (1 års reglen) boligejendomme ca. 40 sager V2 undersøgelser grundvand ca. 135 sager (inkl pesticidsager på øerne og NV- Lolland) V2 undersøgelser grundvand og arealanvendelse ca. 25 sager Anmodning om nuancering 15 sager Kortlægning af indberettede forureninger, ca. 120 sager Videregående undersøgelser Videregående undersøgelser opstart af 2-4 nye grundvandsundersøgelser og 5 undersøgelser videreført fra 2017 Videregående undersøgelser opstart af 5 nye arealanvendelsesundersøgelse og 2 videreført fra undersøgelser under værditabsordningen for boligejere Projektering og etablering af afværge Grundvand opstart af 1 oprensningsprojekt og videreførelse af 4 oprensningsprojekter fra 2017 Arealanvendelse videreførelse af 1 oprensningsprojekt fra 2017 Afværgeprojekter under værditabsordningen for boligejere, der forventes ikke midler til nye sager Drift og overvågning Drift af 58 anlæg, hvor oprensning er i gang Overvågning af forurening m.v. på ca. 15 sager Tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter Manuel gennemgang af lokaliteter, der kan true overfladevand og natur ca. 170 sager Testgrund ved Stengårdens losseplads Testgrund på Tujavej Risikovurdering af indeklimasager Skellingsted losseplads samarbejde mellem region, kommune og privat aktør om bedst mulige klimaløsning, mens regionen håndterer gasrisikoen for boliger i nærheden TUP Udvikling af undersøgelseskoncepter til måling af flygtige forureningsstoffer, som spredes i kloaksystemer TUP Redegørelse for anvendelse af ORSArør versus ATD-rør til indeklimaundersøgelser 15

16 Bilag 1: Beskrivelse af Region Sjællands opgaver på jordforureningsområdet Telefoniske henvendelser fra borgere, ejendomsmæglere, advokater, m.fl. Borgere kan få råd og vejledning om forurenede grunde ved at ringe til regionen. Via et søgesystem på hjemmesiden har borgere, ejendomsmæglere mv. mulighed for selv at søge oplysninger om kortlægning på V1 og/eller V2 samt ejendomme, der ikke indgår i regionens jordforureningskortlægning. Ved muligt forurenede grunde, der endnu ikke er behandlet (V0), henvises til regionens servicetelefon/ mail via systemet. Indledende kortlægning (V0-kortlægning) Ejendomme, der indgår i den indledende kortlægning, kaldes ofte V0, selvom dette ikke er et officielt begreb. V0-sager er ejendomme, som endnu ikke er kortlagte, da oplysningerne i mange tilfælde ikke er tilstrækkelige til at afgøre, om ejendommen skal kortlægges. Indsamlingen af oplysninger stammer fra de tidligere amter, der har fundet materialet i telefonbøger og ved gennemgang af arkiver. Grundejer er ikke i alle tilfælde informeret om dette materiale Begrundet mistanke om forurening (V1- kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 1 (V1) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om aktiviteter, der kan være potentielt forurenende i forhold til jord og grundvand. Der må højst forløbe 2 år, inden kortlægningsspørgsmålet er afgjort; de 2 år gælder fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 1 (V1). Påvist forurening (V2-kortlægning) Ejendomme kortlægges på vidensniveau 2 (V2) efter Jordforureningsloven, når der er konkret viden om jordforurening. Dette sker efter gennemførelse af en indledende forureningsundersøgelse, hvor potentielle kilder til forurening afklares. Der må på samme måde som for V1- kortlægningen, højst forløbe 2 år fra regionen har tilstrækkelig viden til at påbegynde en vurdering af om en ejendom, der anvendes til bolig, skal kortlægges på vidensniveau 2 (V2), og indtil kortlægningsspørgsmålet er afgjort. For boligejere, der er V1 kortlagte, findes der en særlig ordning. Regionen skal, efter anmodning fra grundejere, igangsætte og betale for undersøgelse af, om potentielt forurenede grunde (kortlagt på vidensniveau 1) skal V2-kortlægges, eller tages helt ud af kortlægningen. For boligejere, der er V2 kortlagte, findes der også en særlig ordning. Boligejere kan efter anmodning få deres ejendom "nuanceret" i forhold til, hvilken betydning forureningen har for boliganvendelsen (F0, F1, F2). Dette sker typisk på V2-kortlagte ejendomme, der skal sælges. Værditabsordningen Boligejere kan under visse forudsætninger søge om at få deres ejendom undersøgt og oprenset efter værditabsordningen. Ordningen finansieres af staten via den årlige finanslov, men det er regionen, som står for gennemførelse af projekterne. Værditabsordningen er oprindeligt tænkt som en hjælp til boligejere til at "komme frem i køen" i forhold til ovennævnte offentlige indsats, men i dag er der mange års ventetid, idet de årlige bevillinger fra staten ikke er fulgt med stigningen i antallet af sager. Forsikringsordning for villaolietanke samt andre nyere forureninger Kommunerne kan udstede påbud om undersøgelse og oprensning ved forurening fra villaolietanke. En forsikringsordning dækker udgifterne hertil (dog ikke selvrisikoen). Kommunerne og staten kan endvidere udstede påbud til eksisterende virksomheder, hvis der konstateres forurening, som kan dateres efter 1. januar 1992 (undersøgelsespåbud) og 1. januar 2001 (oprensningspåbud). Regionen bistår kommunerne med at vurdere undersøgelses- og afværgeoplæg ved, at kommunerne har sendt påbuddet i høring i regionen. Når påbuddet er efterkommet, skal regionen tage stilling til, om der efterladt en restforurening, der skal kortlægges. Der konstateres løbende forureninger, som ikke kan oprenses ved udstedelse af påbud. Disse konstaterede forureninger skal Regionen ligeledes vurdere i forhold til, om de skal kortlægges efter lov om forurenet jord. 16

17 Tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt ændret anvendelse på forurenede grunde Ejendomme med forurening eller mulig forurening skal have tilladelse efter 8 i Lov om forurenet jord, inden byggeri eller gravearbejde kan igangsættes. Forud for tilladelsen er der ofte et forløb med undersøgelser og risikovurdering, inden det kan vurderes, om projektet er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kompetencen til at udstede disse tilladelser ligger hos kommunerne, der dog skal indhente en udtalelse fra Regionen, inden tilladelsen kan gives. Det er vigtigt, at Regionen hurtigt kan give disse udtalelser for ikke at forsinke byggeriet unødigt. Regionen har 4 uger til dette. Regionen skal ved fund af forurening ved byggeri eller gravearbejde, jf. 71 i Lov om forurenet jord vurdere, om forurening skal kortlægges. Regionen har 4 uger til at vurdere, om forureningen skal kortlægges. Frivillige undersøgelser og oprydninger I jordforureningsloven er der ikke direkte nævnt noget om, hvordan frivillige undersøgelser og oprydninger skal behandles i modsætning til eksempelvis 8-sager. Oplysninger fremkommet ved frivillige undersøgelser og oprydninger skal dog behandles efter principperne for V2- kortlægning. Dvs. at regionen inden for 2 år skal vurdere, om nyfundne forureninger eller efterladte restforureninger giver anledning til kortlægning eller ej. Videregående undersøgelser, afværge, drift og overvågning (regionens indsats) Det er regionens opgave at prioritere, bekoste og gennemføre den nødvendige indsats på forurenede grunde indenfor de indsatsområder, som er nævnt i jordforureningsloven, under de offentlige indsatsområder. Indsatsområderne omfatter: Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for grundvandet i et område med særlige drikkevandsinteresser eller i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg Jordforureninger, som kan have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads Jordforureninger, som kan have skadelig virkning for overfladevand og natur. Før man begynder at rense en forurenet grund, er det nødvendigt med et detaljeret kendskab til forureningen: Hvilken risiko udgør den? Hvor stort et område er forurenet? Hvordan spredes forureningen? Hvilke rensningsteknikker kan bruges? Hvad bliver prisen for en eventuel oprensning? Derfor laver man ofte grundige videregående undersøgelser som optakt til en oprensning. Oprensningerne kaldes også "afværgeprojekter", fordi de især har til formål at afværge en risiko for drikkevand og mennesker. Man oprenser derfor kun forureninger, som udgør en risiko, og kun til et niveau, hvor denne risiko er afværget. Dette betyder i praksis, at der ofte efterlades forurening efter endt oprensning. Hvor det er muligt, foretrækker man at grave den forurenede jord væk. I mange tilfælde ligger forureningen dog utilgængeligt, f.eks. under et hus eller dybt i jorden. I sådanne tilfælde etablerer man anlæg, som behandler forureningen på stedet, f.eks.: Dræning eller oppumpning af det forurenede grundvand Beluftning af jorden Stimuleret biologisk og kemisk nedbrydning Teknikker til at indkapsle eller afskærme forureningen, så den ikke breder sig. Oprensning med de nævnte anlæg tager ofte lang tid, og de skal derfor være i drift i mange år, ligesom forureningen skal overvåges i denne periode. 17

18 Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2018 INDSATSPLAN 2018 Bilag 2: Oversigt over videregående undersøgelser i 2018 Videregående undersøgelser forløber ofte over flere år. Oversigten nedenfor indeholder derfor såvel videreførte undersøgelser fra foregående år og forslag til nye videregående undersøgelser. Adresse Kommune Forurening Ejbyvej 37B Køge MTBE og benzin x x Spanagervej 32 Køge Pesticider x x Vesterborg Saftstation Lolland Gas x x x Høkerstræde 6 (Femø) Lolland Olie mm. x Kragemosevej 14, Nakskov Lolland Klorerede opløsningsmidler x x x Bjælkerupvej 160 Stevns Klorerede opløsningsmidler x x Stege Gl. Gasværk Vordingborg Arsen mm. x x Håndværkerbyen 4 Greve Klorerede opløsningsmidler x x Stenlille losseplads Sorø Klorerede mm. x x Mern Saftstation Vordingborg Gas x x Holme Saftstation Vordingborg Gas x x Pollerup Safstation Vordingborg Gas x x x Axeltorv Lolland Klorerede opløsningsmidler x x Skellingsted losseplads Holbæk Gas x x Mosedalen Ålborgvej 21 (Bogø) Vordingborg Pesticider x x Østkildevej 16 (Bogø) Vordingborg Pesticider x x 18

19 Grundvand Indeklima Kontakt Videreført Ny i 2018 INDSATSPLAN 2018 Bilag 2, fortsat: Oversigt over oprensninger i 2018 Oprensning af forurening forløber ofte over flere år. Oversigten indeholder derfor videreførte oprensninger fra foregående år og forslag til nye oprensninger. Adresse Kommune Forurening Håndværkerbyen (revurdering af driftsanlæg) Lunikvej 32 (revurdering af driftsanlæg) Greve Klorerede opløsningsmidler x x Greve Klorerede opløsningsmidler x x Platanvej 19, Øster Toreby Guldborgsund Klorerede opløsningsmidler x x Tujavej Køge Klorerede opløsningsmidler x x Slimmingevej 63/67 Køge Pesticider x x Poppel Alle 17 Lolland Klorerede opløsningsmidler x x Kragemosevej 14, Nakskov Lolland Klorerede opløsningsmidler x x 19

20 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Region Sjælland Miljø og Ressourcer Alléen Sorø Tlf E-post Udgivelsesår 2018 ISBN Forsidefoto: Tystrup Sø, syd for Sorø