Indberetning om jordforurening. ISBN-nummer Region Sjælland, Miljø & Ressourcer. Alléen Sorø

Transkript

1 INDBERETNING OM JORDFORURENING 2013

2 Titel: Indberetning om jordforurening ISBN-nummer Udgivet af: Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Udgivelsesår: 2014 Alléen Sorø Forsidefoto: Afgravning af forurenet jord ved Rødvig, Stevns i

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 5 Regionens opgave med jordforurening...6 Grundvandsindsatsen Menneskers sundhed Oliebranchens miljøpulje Værditabsordningen...23 Borgerrettede opgaver Tjek på sagsbehandlingen Rådgivning og kommunikation Udvikling Tværgående projekter og OPI Ressourceanvendelsen i Planlagt budget for Bilag 1: Oversigt over videregående undersøgelser i Bilag 2: Oversigt over oprensninger i Bilag 3: Oversigt over driftssager i Bilag 4: Oversigt over overvågningssager i Bilag 5: Oversigt over aktive værditabssager i Bilag 6: Oversigt over værditabssager på venteliste i Bilag 7: Store sager

4 4

5 FORORD Indberetningen redegør for Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet i 2013 og planen for indsatsen i Indsatsen i 2014 har været i høring og der er ikke kommet bemærkninger. Indberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøstyrelsens cirkulære og der sker også, på lokalitetsniveau, en elektronisk indberetning af oplysninger om jordforurening til Miljøstyrelsen via DK-jord. Regionens første strategi for arbejdet på jordforureningsområdet blev vedtaget i 2007 og den indeholder disse otte områder: Rent drikkevand grundlaget for et sundt liv Et liv med mindst mulig risiko Regionens viden skal offentliggøres Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Service og information i højsæde Løsninger gennem samarbejde Effektiv opgaveløsning Reduktion af udgifter ved innovation og udvikling Strategien og de supplerende politisk vedtagne delstrategier har resulteret i en række gode resultater, via en stadig fokusering af indsatsen og et tæt og frugtbart samarbejde med de øvrige interessenter på området, herunder ikke mindst kommunerne og staten. Strategien skal revideres i 2014, via en proces der inddrager interessenterne. Som et led i revisionen skal den strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen fra 2012 og de nye opgaver på overfladevandsområdet indarbejdes. Indsatsen overfor forurening der truer arealanvendelsen og udviklingsindsatsen skal fokuseres yderligere. Vi skal også begynde at tage bestik af konsekvenserne af de kommende klimaændringer, når der eksempelvis sker havvandsstigninger i områder med forurenede grunde og kommunerne laver lokal nedsivning af regnvand i byer med mange forureningskilder. Sikring af miljø og ressourcer for alle i en region, er ofte dyrt, dilemmafyldt og til gene for de få, der berøres direkte. Derfor kan ønsket for den nye strategi være, at Region Sjælland baner nye veje for systematisk at skabe de fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger, som gør den største forskel. Særligt for regionens borgere og virksomheder og for de forskellige partnere og specialister, som vi gerne i det daglige vil inspirere og lade os inspirere af, men også for vores medarbejdere. Jan Huus Vestergaard Miljødirektør 5

6 REGIONENS OPGAVE MED JORDFORURENING Det er regionerne, der har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed. Strategirevision i 2014 Strategien for jordforureningsområdet fra 2007 danner den overordnede ramme for regionens indsats overfor både grundvand og menneskers sundhed og for de borgerrettede opgaver. Vi har nu i et år arbejdet efter den Strategiske handlingsplan for Grundvandsindsatsen. Tiden er kommet til også at fastlægge en mere præcis plan for arbejdet med grunde med arealkonflikter, så vi har en samlet prioritering af hele den offentlige indsats overfor jordforurening. Vi begyndte derfor i 2013 på forarbejderne til at revidere strategien, som skal politisk vedtages i Ved revisionen skal den nye opgave på overfladevandsområdet indarbejdes, udviklingsindsatsen skal fokuseres yderligere og vi skal begynde at tage bestik af virkningerne af de kommende klimaændringer. Det handler blandt andet om hvad der sker, når der kommer havvandsstigninger i områder med forurenede grunde og når kommunerne laver lokal nedsivning af regnvand i byer med mange forureningskilder. Prioritering af indsatsen for de enkelte grunde Grundlaget for at kunne prioritere indsatsen overfor de enkelte grunde er alle de data, vi har i databasen over forurenede lokaliteter. Ud fra databasen kan vi trække informationer om grunde, der afventer indsats og prioritere dem ved hjælp af prioriteringsværktøjet ESP. Prioriteringen sker blandt andet ud fra data om de forurenende stoffer, om der er vigtigt grundvand, den geologiske beskyttelse og den aktuelle anvendelse af grunden. Region Sjællands opgaver med jordforurening kan overordnet inddeles i to hovedopgaver: Den offentlige indsats Borgerrettede opgaver Den offentlige indsats Regionens arbejde under den offentlige indsats består i at opspore forurenede grunde og håndtere den risiko, der er forbundet med forureningen. Offentlig indsats omfatter håndtering af forureninger der: truer det grundvand der, nu og i fremtiden, skal bruges til drikkevand udgør en risiko for menneskers sundhed enten fordi forureningen påvirker indeklimaet i fx en bolig eller udgør en risiko ved kontakt med den forurenede jord Vores arbejde inddeles i følgende faser: 1. Indsamling af historiske oplysninger om aktiviteter, der kan have ført til forurening. Vurderer vi, at grunden kan være forurenet af aktiviteterne, kortlægges ejendommen på Vidensniveau Gennemførsel af indledende undersøgelser for at påvise, om der er forurenet på grunden. Er det tilfældet kortlægges ejendommen på Vidensniveau For prioriterede ejendomme gennemføres videregående undersøgelser, der afgrænser forureningen. 4. Hvis forureningen er omfattet af offentlig indsats renses den op. ESP - Excel baseret System til Prioritering et vigtigt værktøj til prioriteringen af arbejdet ESP giver overblik og sætter os i stand til at prioritere de vigtigste sager først. Indholdet i ESP ændrer sig løbende i takt med at vi får ny viden. Nye sager kommer til og andre udgår, og det afspejles løbende i systemet. 6

7 REGIONENS OPGAVE MED JORDFORURENING Kortlægning af forurening er grundstenen i vores arbejde med jordforurening. Kortlægningsindsatsen sikrer, at vi har det nødvendige overblik over forureningerne, og den sætter os i stand til at prioritere oprensningsindsatsen. På den måde oprenses de mest kritiske forureninger først. På hvert kortlægningstrin vurderer vi risikoen af forureningen og tager stilling til om en eventuel forurening er omfattet af videre offentlig indsats. Lokaliserede grunde Ejendomme, hvor foreløbige oplysninger om erhverv, giver mistanke om at der kan være en kilde til jordforurening. V1 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor regionen har indhentet historiske oplysninger og vurderer, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forårsaget en forurening. V2 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor en undersøgelse har påvist, at der er en forurening på ejendommen. Vi kortlægger alle jordforureninger, også selvom de ikke udgør en risiko for grundvand eller sundhed. Derfor vil mange grunde også fortsat være kortlagte efter endt offentlig indsats. Kortlægningen sikrer, at vi kan give den rette rådgivning til borgere og kommuner og forhindre fremtidige problemer. Borgerrettede opgaver Regionen løser ud over den offentlige indsats en række andre myndighedsopgaver, der har fokus på borgerne i regionen. Det drejer sig f.eks. om: Forespørgsler fra ejendomsmæglerne, borgere og advokater i forbindelse med køb og salg af ejendomme Forespørgsler om aktindsigt på konkrete sager Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening Udtalelser i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af privat finansierede forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med byggeri Godkendelse af sager betalt af Oliebranchens Miljøpulje (OM) Efter kortlægning på vidensniveau 2 vurderer vi, om der skal foretages en videregående indsats i form af flere undersøgelser og en eventuel oprensning. For at optimere brugen af vores midler er det vigtigt, at vi kun gennemfører den indsats, der er tilstrækkelig for at mindske risikoen til et acceptabelt niveau. Det betyder, at en håndtering af forureningen ikke nødvendigvis medfører, at al forurening fjernes. 7

8 REGIONENS OPGAVE MED JORDFORURENING Status for kortlægning Ved udgangen af 2013 er der kortlagt mere end 4700 ejendomme i Region Sjælland på vidensniveau 1 eller 2. Opgør vi de ejendommes samlede kortlagte areal svarer det til 0,5 % af det samlede areal i hele Region Sjælland eller et areal svarende til arealet af hele Solrød Kommune. Disse ejendomme er altså kortlagt enten med begrundet mistanke om forurening eller med registreret fund af forurening. Arbejdet omkring kortlægning fører dog ikke kun til, at nye ejendomme registreres som kortlagte. En stor del af vores arbejde fører til, at ejendomme udgår af kortlægning. At en ejendom udgår af kortlægningen er også et værdifuldt resultat af regionens indsats, som har stor betydning for grundejeren. I 2013 udgik 308 lokaliteter af kortlægningen. Disse lokaliteter svarer til det samlede areal af øerne Agersø og Omø i Storebælt. I 2013 alene har vi kortlagt et areal svarer til arealet af hele Havdrup by i Solrød Kommune, se figuren på modsatte side. I 2013 har Region Sjælland kortlagt: Der ligger stadig en stor opgave foran os. Via vores prioriteringssystem kan vi trække informationer om, hvor mange lokaliteter vi ved, der venter på at vi tager fat i dem og indleder vores indsats, og der kommer løbende nye til. 209 lokaliteter på vidensniveau 1 54 lokaliteter på vidensniveau 2 44 lokaliteter på både vidensniveau 1 og lokaliteter er udtaget af kortlægning Så mange prioriterede lokaliteter venter lige nu på kortlægning: lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau lokaliteter venter på at blive afklaret på vidensniveau 2 Antal / Årstal Vidensniveau 1 kortlagte i alt Vidensniveau 2 kortlagte i alt Vidensniveau 1 og 2 kortlagte i alt I alt Opgørelse af kortlagte ejendomme i Region Sjælland 8

9 REGIONENS OPGAVE MED JORDFORURENING Figuren viser, at det samlede kortlagte areal ved udgangen af 2013 svarer til Solrød Kommunes areal. Det nykortlagte areal i 2013 svarer til arealet af Havdrup by. Det samlede areal der er udgået af kortlægningen i 2013 svarer til arealet af Agersø og Omø. Med udgangen af 2013 er der registreret næsten ejendomme i vores database. I vores arbejde opdeler vi sagerne efter matrikler, en ejendom består oftest af en enkelt matrikel, men kan også bestå af flere. I 2013 har vi kortlagt 390 matrikler. Til sammenligning er der i alt ca matrikler i Region Sjælland. Status Antal Procent fordeling Lokaliseret ud fra historiske oplysninger, men endnu ikke vurderet Udgået på historisk grundlag Kortlagt på begrundet mistanke (V1 kortlagt, incl. V1/V2 kortlagt) Udgået efter fysisk undersøgelse Kortlagt som følge af fund af forurening (V2 kortlagt) Udgået efter oprensning I alt Oversigt over antallet af sager og den procentvise fordeling 9

10 GRUNDVANDSINDSATSEN Region Sjælland har nu arbejdet efter Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet i ca. 1 år. Planen angiver at indsatsen gennemføres i geografiske områder, så der sikres mest muligt godt grundvand og at sårbart grundvand samtidig beskyttes. Planen sikrer også plads til, at der tages lokale hensyn, og at der er plads til akutte sager, hvor hurtig indsats er nødvendig. De geografiske inddelinger ses af kortet på modstående side. Vores grundvandsbeskyttende indsats betyder at vi prioriterer, at vurdere de mest grundvandstruende brancher før andre brancher. Indsatsen er fokuseret i områder med værdifuldt eller sårbart grundvand. 10 De mest grundvandstruende brancher/aktiviteter Renserier Overfladebehandling af metal Kemisk industri Garverier Farve- og lakfabrikker Maskinindustri Lakerer i/træimprægnering Gasværker Glasfiberindustri Transformerstationer

11 GRUNDVANDSINDSATSEN På figuren herover fremgår områder med værdifuldt eller sårbart grundvand. Farvekoderne viser i hvilken rækkefølge vi prioriterer områderne. Prioriteringsgruppe 1 er den højst prioriterede og der vi gik i gang med kortlægningen først, mens prioriteringsgruppe 4 er den lavest prioriterede. 11

12 GRUNDVANDSINDSATSEN Målet er at vidensniveau 1 kortlægning er afsluttet for alle de prioriterede områder i I 2013 har indsatsen været fokuseret i kommunerne Roskilde, Køge og Lolland, men vi er også startet op i andre kommuner med områder i prioriteringsgruppe Det forventede tidsforløb for færdiggørelse af vidensniveau 1 kortlægninger i forhold til grundvandet i de prioriterede områder. Prioriteringsgruppe 1 Prioriteringsgruppe 2 Prioriteringsgruppe 3 Prioriteringsgruppe 4 Total Indledende kortlægning af forureninger der kan true grundvandet (V1) Første trin i indsatsen for at forebygge grundvandsforurening er prioritering af lokaliteter i vores database. Vores prioriteringssystem sætter os i stand til hele tiden at følge med i hvor mange forureninger, der afventer vores indsats. Vi indsamler løbende nyt materiale til prioriteringssystemet, så listen vil være under konstant forandring. I øjeblikket omfatter grundvandsindsatsen 1200 sager, der skal vurderes i forhold til indledende kortlægning. I 2013 har vi i alt behandlet og kortlagt 207 sager på vidensniveau 1 af hensyn til grundvand. Af de behandlede sager kortlægges ca. 55 % og resten udgår af kortlægningen. Kommune Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Prioriteringsgruppe 1 V1 Kortlægning Prioriteringsgruppe 2 Prioriteringsgruppe 3 Prioriteringsgruppe 4 Afsluttet I gang Status for vidensniveau 1 kortlægningen i forhold til prioriteringsgrupper opdelt pr. kommune. Ikke begyndt Prioriteringsgruppe findes ikke 12

13 GRUNDVANDSINDSATSEN Indledende undersøgelser (V2) I 2013 har vi arbejdet med 67 indledende Den grundvandsbeskyttende indsats omfatter grundvandsundersøgelser. Dertil kommer også 429 prioriterede sager, der afventer en yderligere 30 sager, der både er undersøgt for om indledende undersøgelse. Dertil kommer et stort de truer grundvandet og arealanvendelsen. 56 af antal lossepladslokaliteter, der også skal vurderes disse sager er afsluttet i Af de 56 sager, der for om de udgør en trussel for grundvandet. er afsluttet, er 15 sager tilføjet ventelisten for Sagerne er prioriteret i forhold til den risiko de videregående undersøgelser. Resten er enten udgør overfor grundvandet. Der kommer løbende kortlagt uden offentlig indsats eller helt udgået af flere til som følge af V1-kortlægningen. De kortlægningen. indledende undersøgelser skal afgøre om lokaliteterne er forurenede, eller om de kan udgå af kortlægningen. 56 indledende grundvandsundersøgelser er afsluttet i Ca. 25 % af de sager er overført til listen, der venter på videregående offentlig indsats. 13

14 GRUNDVANDSINDSATSEN Videregående grundvandsindsats Regionens videregående indsats sker på lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 2. For at klarlægge omfanget af en konstateret forurening og den trussel den udgør for grundvandet, gennemfører vi en videregående undersøgelse. Den videregående undersøgelse danner herefter baggrund for en beslutning om eventuel oprensning og metoden for oprensningen. Som et led i denne beslutning er det regionens plan at gå i dialog med de aktuelle kommuner og vandindvindere. Afhængig af oprensningsmetode kan det være nødvendigt at rense op i lang tid ved hjælp af forskellige typer af oprensningsanlæg. I nogle tilfælde renser vi ikke op med det samme. I stedet kan forureningens udbredelse overvåges ved at udtage prøver af grundvandet. Det gør vi f.eks., hvis vi vurderer, at der er sandsynlighed for at en forurening ikke kommer til at udgøre en trussel, men vi vil gerne se tiden an i længere tid. Overvågning kan også etableres som en afslutning på en oprensning, hvis oprensningen ikke har fjernet al forureningen. I 2013 blev 3 nye videregående undersøgelser igangsat af hensyn til grundvandet og 5 blev afsluttet. I alt blev der arbejdet på 26 sager. Vi arbejdede med 8 oprensningssager. Af dem blev 3 opstartet i 2013 og 2 sager blev afsluttet. De oprensninger, der foregår over lang tid, er i mange tilfælde vandrensningsanlæg, hvor forurenet grundvand pumpes op og renses i et anlæg over jorden. Det skyldes, at forureningen ofte ikke kan graves væk, fordi den er dybtliggende. Disse anlæg fjerner typisk ikke forureningen, men sikrer at den ikke spredes yderligere. Vedligeholdelsen af disse anlæg udgør en væsentlig andel af det samlede budget til den videregående indsats. Nye sager startet Sager opstartet tidligere år Indsats afsluttet Aktive sager i 2013 Videregående Undersøgelser Oprensning Drift af tekniske anlæg Overvågning For 4 af de videregående undersøgelser er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse For 3 af oprensningssagerne er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse For 10 af driftssagerne er der indsats overfor både grundvand og area anvendelse For 2 af overvågningssagerne er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse

15 GRUNDVANDSINDSATSEN Grafisk visning af den samlede videregående grundvandsindsats i 2013 Der er lige nu lidt over 700 grundvandssager, der afventer en videregående undersøgelse. 13 sager afventer en oprensning. 15

16 GRUNDVANDSINDSATSEN Den videregående indsats vi gennemfører af hensyn til grundvandet, har mange variationer. Her fortæller vi om to forskellige typer indsats. Det ene eksempel er en af den type sager, vi ofte gennemfører. Her ender løsningen med etablering af at afværgeanlæg, der pumper forurenet grundvand op. Den anden sag er et eksempel på, hvordan vi kan indskrænke vores indsats, så vi sikrer den mest optimale udnyttelse af vores ressourcer. Nyt vandrensningsanlæg på Jernbanegade i Haslev I starten af 90 erne fandt vi, at et tøjrenseri, der havde ligget på ejendommen fra 1946 til 1970, havde forurenet grundvandet med klorerede opløsningsmidler. I 1995 blev den forurenede jord uden for bygningerne gravet op, og der blev lagt dræn i jorden til at opsamle den resterende forurening i det terrænnære grundvand. Drænvandet blev renset i et mindre kulfilteranlæg, før det blev ledt til kloak. Den fortsatte overvågning af forureningen på ejendommen tydede dog på, at der var mere forurening end først antaget. Nye undersøgelser viste, at der var dybereliggende forurening, der ikke blev opsamlet i drænet. Regionen etablerede derfor et nyt anlæg til at sikre, at forureningen ikke skulle sive ned til grundvandet. I dag oppumpes der ca. 2 m 3 vand i timen fra en boring i det primære grundvandsmagasin under forureningskilden. Det svarer ca. til den mængde vand der løber ud, hvis man lader en køkkenvandhane løbe for fuld tryk hele tiden. Vandet renses i et anlæg med sand- og kulfilter, før det ledes tilbage til grundvandsmagasinet via en injektionsboring. Anlægget er elektronisk overvåget med et styresystem, som automatisk sender besked til regionen, hvis det ikke kører optimalt. 16

17 GRUNDVANDSINDSATSEN Det sure med det søde Fortidens synder kan ofte hverken ses eller høres. Men de bliver heldigvis ofte opdaget, inden de skader vores grundvand. Det gælder også Slagelsevej 190 i Næstved, hvor der lå en sødemiddelfabrik. Hér lugter jorden stadig sødt, når man graver ned til resterne af de over 60 år gamle sødemidler. Geologi redder grundvandet I 2006 gravede Storstrøms Amt en stor del af forureningen væk og etablerede et dræn, som skulle forhindre resten af forureningen i at sive ned til grundvandet og i at kunne nå de nærliggende vandboringer til Lille Næstved Vandværk. Nu har Region Sjælland besluttet at stoppe driften af drænet og nøjes med at overvåge forureningen ved at tage vandprøver fra vandboringerne. Det er der en god grund til at gøre, viser det sig. Produktionsvirksomheder fra årtier tilbage, der har brugt kemiske stoffer i deres fremstilling, har af og til uden at vide bedre skilt sig af med affald og rester på en måde, som vi med vores viden i dag ikke kunne drømme om. I 1950 erne producerede man et sødemiddel, der hed Dulcin, på Slagelsevej 190 i Næstved. Undersøgelser har vist, at fabrikken formentlig har skilt sig af med sit spildevand til en utæt kloak. På den måde er forureningen trukket langt ned i jorden under en nærliggende grøft. På tre steder har vi fundet giftstofferne anilin og chlorbenzen. Det har førhen været meget almindeligt at bruge kloakken til at skaffe sig af med brugte kemikalier. Ved gamle tøjrenserier finder vi ofte forurening med rensevæske langs kloakkerne, forklarer Henrik Jannerup, Chefkonsulent i Region Sjælland. Netop på dette sted er der en helt bestemt geologi med et lag beskyttende moræneler, der gør, at grundvandet ikke er truet. De nyeste og meget detaljerede undersøgelser fra Region Sjælland viser, at grundvandet er beskyttet af et lag med meget fed ler, og at der tilmed er et overtryk fra grundvandsspejlet, der også er med til at beskytte grundvandet. Derfor kan Region Sjælland nu nøjes med at overvåge den resterende forurening og anvende de midler, drænet kostede, på at rense forureninger, der udgør en større trussel mod drikkevandet. Dulcin Dulcin var et populært sødemiddel, som var 250 gange sødere end sukker. Stoffet blev opdaget i 1884, ganske kort tid efter sødemidlet saccharin. Dulcin blev massefremstillet fra 1891 og frem til slutningen af 1950 erne i USA, hvor det blev taget af markedet allerede i 1954 på grund af mistanke om at være kræftfremkaldende. Anilin Giftig, farveløs og olieagtig væske, primært anvendt til fremstilling af skumplast. Også benyttet til fremstilling af farvestoffer, pesticider og lægemidler. Chlorbenzen Giftig og effektivt opløsningsmiddel, bruges også til fremstilling af pesticider. 17

18 MENNESKERS SUNDHED Region Sjællands indsats mod forurening på boliggrunde Den indsats vi udfører for at sikre menneskers sundhed sker i forhold til at mindske forurening inde i huse (indeklima) og at sikre, at borgere ikke kan komme i kontakt med forureningen (kontaktrisiko) på boliggrunde. Denne indsats kalder vi indsats overfor arealanvendelse. Region Sjælland og de tidligere amter har allerede gjort en stor indsats af hensyn til netop arealanvendelse. I de kommende år er det besluttet, at indsatsen overfor grundvand skal prioriteres højere end indsatsen overfor arealanvendelse. Det betyder, at vi ikke udfører en målrettet indsats for at opsøge nye lokaliteter med indeklima- eller kontaktrisiko. Indsatsen overfor arealanvendelse er fokuseret på dels henvendelser og anmodninger fra borgere og boligejere, dels de grundvandsprioriterede lokaliteter, hvor der også er bolig på. Det betyder at en boliggrund, der er udvalgt til undersøgelse for grundvandsrisiko også undersøges for risiko for boligen. Denne praksis følges ved både indledende og videregående undersøgelser. Indledende kortlægning af arealer der kan true boliganvendelse (V1) Region Sjælland har besluttet at hjælpe boligejere, der skal sælge eller belåne deres ejendom, men som mangler at få afklaret om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 1 eller udgå af kortlægningen. Indledende bolig-undersøgelser (V2) Boligejere, der har fået deres grund kortlagt på vidensniveau 1, har ret til at få en afklaring for den del af deres grund, som anvendes til boligformål. For at få afklaringen skal boligejeren fremsende en anmodning om undersøgelse til regionen. Herefter skal regionen indenfor 1 år udføre en undersøgelse, der kan afklare om grunden er forurenet. Vi har i 2013 modtaget 45 af disse anmodninger om undersøgelse på en boliggrund. Vi har i 2013 arbejdet med 33 indledende undersøgelser, hvor indsatsen kun har været overfor bolig. Dertil kommer yderligere 30 sager, som både er undersøgt for bolig og grundvand. Der er i 2013 afsluttet 41 indledende undersøgelser af hensyn til boliganvendelsen alene, eller som en del af en samtidig grundvandsindsats 11 blev kortlagt på vidensniveau 2 med videre offentlig indsats 12 blev kortlagt på vidensniveau 2 uden videre offentlig indsats 18 udgik af kortlægningen 29 % Kortlægges uden offentlig indsats 44 % Udgår af kortlægning 27 % Kortlægges med offentlig indsats Der er i 2013 afsluttet 83 boligsager på vidensniveau 1 37 blev kortlagt på vidensniveau 1 1 blev kortlagt på både vidensniveau 1 og 2 45 udgik af kortlægningen 54 % af de afsluttede sager kortlægges 46 % af de afsluttede sager udgår af kortlægning 18

19 MENNESKERS SUNDHED Nuancering af forurening Når der registreres forurening på boligejendomme, vurderer regionen i hvilket omfang forureningen udgør en risiko for boliganvendelsen. Vurderingen kaldes en nuancering af forureningen. Nuanceringen skal gøre det nemmere for bl.a. långivere at vurdere den risiko de løber ved at give lån i en ejendom. Erfaringen er, at ordningen har gjort det nemmere at optage lån i forurenede ejendomme, hvor forureningen ikke udgør en risiko for arealanvendelsen. Regionen har i 2013 nuanceret 53 grunde, fordelt med 30 grunde på Fo, 2 grunde på F1 og 21 grunde på F2 Boligerklæringer Når den offentlige indsats på en vidensniveau 2 kortlagt boliggrund afsluttes, uden at hele forureningen er fjernet, udsteder regionen en såkaldt boligerklæring. Boligerklæringen fortæller, at den efterladte forurening er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. I 2013 har vi udstedt 33 boligerklæringer. F0 anvendes typisk ved dybereliggende forureninger, som ikke udgør en risiko for arealanvendelse, samt forureninger under fast belægning. F1 gives typisk ved en kraftig forurening, der ligger dybt samt en lettere forurening i jordoverfladen. F2 gives typisk i sager med kraftigere overfladeforurening og sager med forurening i indeklimaet. 19

20 MENNESKERS SUNDHED Den videregående indsats for at sikre menneskers sundhed Regionens videregående indsats af hensyn til arealanvendelsen sker på lokaliteter, der er kortlagt på vidensniveau 2 (V2). For at klarlægge omfanget af en forurening, og den trussel den udgør for anvendelsen af arealet, gennemfører vi videregående undersøgelser. Den videregående undersøgelse danner herefter baggrund for en beslutning om eventuel oprensning og metoden for denne oprensning. Der igangsættes kun få videregående sager af hensyn til arealanvendelsen. Vi har i øjeblikket 34 sager hvor et teknisk anlæg løbende forhindrer en forurening af indeklimaet. Disse anlæg er typisk etableret, hvor det ikke har været muligt at fjerne forurening under en bolig. Her etablerer vi ofte et udluftningssystem, der sikrer, at der ikke trænger forurening fra jorden op i huset. Anlægget fjerner ikke forureningen, og det skal vedblive at køre i mange år for løbende at sikre, at indeklimaet i boligen er i orden. Videregående Undersøgelser Oprensning Drift af tekniske anlæg Overvågning Nye lokaliteter startet Lokaliteter opstartet tidligere år Indsats afsluttet Aktive lokaliteter i For 4 af de videregående undersøgelser er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse For 3 af oprensningssagerne er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse For 10 af driftssagerne er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse For 2 af overvågningssagerne er der indsats overfor både grundvand og arealanvendelse 20

21 MENNESKERS SUNDHED Digt blev sporet til arsen-forurening på Stevns Af og til er der store forureninger, der ikke umiddelbart lader sig forklare. Så må vi ty til lokalarkiver og andre mere alternative kilder. En alvorlig forurening med arsen og bly i Rødvig på Stevns viste sig at have en interessant historie om en entreprenant herre, der ville lave svovlsyre. Der var ligefrem skrevet et digt om hans bedrifter. og medførte mange mislykkede produktioner og uheld med udledning af syre. Det var altså svovlsyreproduktionen, der var synderen til arsenforureningen. Herunder ses den gamle cementfabrik i Rødvig, hvor svovlproduktionen fandt sted. Opmærksomheden omkring stedet opstod ved lidt af en tilfældighed, da vi ved en systematisk gennemgang af ejendomme med maskinproduktion fandt, at der havde været en frugtplantage på stedet. Det er kendt, at der tidligere blev brugt arsen i nogle frugtplantager til at bekæmpe insekter. Derfor blev der lavet analyser af jorden for indhold af arsen. Men undersøgelserne viste, at niveauerne af arsen var alt for høje til at komme fra de arsenholdige midler, der blev brugt i frugtavl. Kilden måtte altså være noget andet, og det var digtet her, fundet på Stevns Lokalhistoriske arkiv, der bragte os på sporet af den rette sammenhæng. I høje koncentrationer er stoffet akut giftigt. I 2013 ryddede Region Sjælland derfor op efter forureningen med arsen og bly på syv boliggrunde tons arsenholdig jord blev flyttet. Det svarer ca. til, hvad der kan være på 30 lastbiler. Der er gravet ned i en halv meters dybde for at være sikker på, at der er fjernet tilstrækkelig meget jord, så haven fremover kan bruges uden risiko. Den forurenede jord er kørt til deponering. Og bagefter er der fyldt op med ren jord. Haver og arealer er genetableret. Opmærksomheden omkring arsen er øget gennem de senere år. Hos Region Sjælland startede opmærksomheden omkring arsen i 2006, hvor vi fandt at en frugtplantage var kilde til arsenforurening. Omkring 1890 blev produktionen af cement i Rødvig opgivet. I perioden frem til 1912 blev de kæmpestore højovne ombygget, så de kunne anvendes til fremstilling af svovlsyre. Som det fremgår af digtet, var produktionen eksperimentel Arsen og mange af dets forbindelser er meget stærke giftstoffer og kan forårsage alvorlige sundhedseffekter hos mennesker. Den bedst kendte arsenforbindelse er arsenik (AS2O3), der har været kendt som giftmiddel siden middelalderen. 21

22 OLIEBRANCHENS MILJØPULJE Ordningen med Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev etableret i 1992, med det formål at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger på lokaliteter, hvor der tidligere har været solgt benzin. Aktiviteterne er finansieret af nogle få ører af hver liter benzin eller diesel, der er solgt. De sidste nye undersøgelser under ordningen blev igangsat i I puljens tid har de tidligere amter og regionen tilsammen behandlet ca sager. Regionen opgave i forbindelse med sagerne under oliebranchens miljøpulje har været at godkende undersøgelser og oprensninger, for at sikre, at der ikke efterlades forurening som er miljø- eller sundhedsskadelig. Det betyder ikke, at al forurening er fjernet. Hvis der er efterladt forurening er ejendommen kortlagt af hensyn til senere gravearbejde eller jordflytning. Oliebranchens Miljøpulje i sager er afsluttet Der mangler stadig 6 sager inden Region Sjællands indsats kan afsluttes 22

23 VÆRDITABSORDNINGEN Værditabsordningen særlig indsats for boligejerne Regionen administrerer de midler som hvert år afsættes på finansloven til henholdsvis undersøgelse og oprensning under værditabsordningen. Værditabsordningens formål er at hjælpe de boligejere, der i god tro har købt en forurenet grund. Betingelsen for at være omfattet af ordningen er, at boligejeren på tidspunktet for køb ikke vidste, eller burde have vidst, at ejendommen var forurenet. Ordningen kan således bruges til at reducere ventetiden på at afgrænse en forurening og/eller fjerne risikoen for anvendelsen til bolig i forhold til regionens indsats. Der står 56 sager på venteliste til undersøgelser og eller oprensning efter værditabsordningen. Der er i øjeblikket en kort ventetid på undersøgelser, mens der er 8-10 års ventetid på oprensning under ordningen. Ventetiden afhænger af den årlige bevilling på finansloven. Indsats i 2013 Undersøgelse: Der er arbejdet med 2 værditabsundersøgelser Oprensning: Der er arbejdet med 2 værditabsoprensninger Drift: Der er arbejdet med drift på 3 værditabssager 23

24 BORGERRETTEDE OPGAVER Byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Kommunerne udsteder tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt til ændring af arealanvendelsen på forurenede lokaliteter, en såkaldt 8 tilladelse. Tilladelserne skal sendes i høring i regionen for at sikre, at kommunens tilladelse ikke fordyrer en eventuel senere offentlig indsats over for forureningen. I praksis arbejder kommuner og region sammen om at formulere tilladelsen. På den måde sikres det, at begge myndigheders viden om forureningen inddrages i tilladelsen. Region Sjælland har i 2013 behandlet 87 høringer fra kommunerne 68 høringer var i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde 19 var i forbindelse med ændring af arealanvendelsen Antallet af 8 sager er efter en periode med ret konstant niveau steget i Det er især antallet af sager omkring bygge- og anlægsarbejder der er steget. Stigningen i antal sager er på 17 % i forhold til Udviklingen i antal 8 sager over tid Bygge- og anlægsarbejde Ændret arealanvendelse Total Undersøgelse og oprensning udført af private Der gennemføres også undersøgelser eller oprensninger, som finansieres af private. Årsagen kan f.eks. være at køber betinger sig det i forbindelse med en handel af ejendommen eller fordi grundejer ønsker at ændre brugen af arealet. Det sker også at grundejer ønsker, at ejendommen ikke længere skal være omfattet af en kortlægning. Private projekter Regionen har i løbet af 2013 behandlet 230 oplæg og afrapporteringer af historiske undersøgelser, undersøgelser og oprensning indsendt af private 24

25 BORGERRETTEDE OPGAVER Påbud efter jordforureningsloven Kommunerne har mulighed for at udstede påbud om undersøgelse eller oprensning til en forurener, hvis bestemte betingelser er til stede og forureningen enten er konstateret eller sket indenfor bestemte datoer. Kommunerne kan i givet fald udstede påbud om henholdsvis undersøgelse og/eller oprensning efter jordforureningslovens 40/41. Paragrafferne benyttes, hvis der er tale om spild eller uheld. Derudover har kommunerne mulighed for at udstede påbud efter 48, hvis en forurening stammer fra en villaolietank. Regionen har i 2013 modtaget underretning om 72 nye påbud. Heraf er 56 udstedt efter 40/41 og 16 efter 48. Regionen er høringspart i disse sager fordi regionens rolle er at sikre, at en forurening, som kan påbydes undersøgt eller oprenset, ikke overgår til den offentlige indsats. 12 nye lokaliteter blev oprettet i regionens register på baggrund af forureninger fra villaolietanke og 24 blev oprettet på grund af spild fra andre hændelser. De resterende 36 påbud er udstedt på lokaliteter, der allerede var oprettet i regionens register. Herunder ses en oversigt over det samlede antal sager vi modtager fra kommunerne, fordelt i forholdt til den enkelte kommune. Det er meget forskelligt, hvor mange sager vi modtager fra den enkelte kommune. To kommuner står for godt 34 % af det samlede antal sager vi behandlede i Det er Slagelse og Roskilde, der hver står for ca. 17 % af det samlede antal /41 Antal sager Frivillige oprensninger Frivillige undersøgelser 8 sager 0 25

26 TJEK PÅ SAGSBEHANDLINGEN I sager om jordforurening, for eksempel ved salg, byggeri eller ændret arealanvendelse, er det af stor værdi for borgeren at vide, hvor lang tid der går inden sagen bliver behandlet. Derfor har vi opstillet mål for, hvor lang tid vi må bruge på sagsbehandlingen på forskellige typer sager. Vores ressourceforbrug til den type opgaver afhænger af, hvor mange henvendelser vi modtager fra borgerne. Hvis der kommer flere henvendelser en forventet, kan det påvirke muligheden for at opfylde målet, selvom vi løbende forsøger at omprioritere indsatsen. I 2013 modtog vi 380 anmodninger om aktindsigt til sammenligning havde vi planlagt med 300. Målet for henvendelser omkring aktindsigt er, at der skal afsendes et kvitteringssvar inden 10 dage og at den endelige aktindsigt skal være afsendt indenfor 2 måneder, 99 % af sagerne opfylder vores mål svarende til 376 ud af 380 sager. 41 % af henvendelserne får svar samme dag som de søger. Der er opstillet mål for forskellige opgaver knyttet til vores arbejde. Herunder er angivet hvad vores mål har været for den enkelte opgave knyttet sammen med, hvor godt vi har løst opgaven. Opgave Opgaver i tilknytning til kortlægning Afklaring af kortlægning på V1 1 års undersøgelser Nuancering af forureningen Opgaver i tilknytning til kommuner Hastekortlægning efter anmodning fra kommunerne Servicemål 4 mdr. fra henvendelse til varsel 1 år fra grundejers anmodning 2 måneder fra grundejers anmodning Opstart på sagen senest 2 uger efter modtagelse Succeskriterie for målopfyldelse Målopfyldelse for % 94% 100% 88% 80% 40% 80% 84% Høringssvar til kommunen ( 8) 4 uger 100% 98% Vurdering af om fund af forurening ved byggeri og jordarbejde skal kortlægges ( 71) Vurdering af kommunale sager om påbud til forureneren ( 40/41) Vurdering af kommunale påbudssager om villa olietanke ( 48) Frivillige undersøgelser og oprensninger (grundejer/bygherre betaler) Nye forureninger indberettet af kommunerne og sager om jordflytninger Opgave knyttet til værditabsordningen Oprensning efter værditabsordningen Svar på om regionen vil kortlægge eller ej Svar indenfor den af kommunerne fastsatte frist Svar indenfor den af kommunerne fastsatte frist Opstart af sagen senest 6 uger efter modtagelse Opstart af sagen senest 6 måneder efter modtagelse 18 måneder efter at midlerne er disponeret fra Finansstyrelsen 80 % inden 1 uge og 100 % inden 4 uger 76% inden 1 uge og 100% indenfor 4 uger 90% 97% 90% 100% 80% 83% 80% 80% 100% 100% 26

27 RÅDGIVNING OG KOMMUNIKATION Webkort og ekstranet Vi modtager mange forespørgsler om jordforurening. For at tilfredsstille behovet for at få et hurtigt svar vedligeholder vi et online webkort, hvor man via regionens hjemmeside, selv kan søge i vores oplysninger og få svar med det samme - alle døgnets 24 timer. På webkortet kan ejendomsmæglere og andre interesserede få indsigt i vores oplysninger. Ved at søge på en matrikel eller adresse kan man finde frem til, om regionen har oplysninger om en mulig jordforurening, eller om der er en konstateret jordforurening på ejendommen og svaret kan printes ud. Kommunerne har også brug for at kunne søge oplysninger omkring en ejendoms jordforureningsstatus, når de skal løse deres opgaver. Derfor har de en særlig mulighed for at søge oplysninger ved at benytte vores ekstranet, hvor der er mere uddybende oplysninger. Servicetelefon Ud over services på hjemmesiden, så har regionen også en servicetelefon til brug for spørgsmål om jordforurening. Her sidder en medarbejder parat til at hjælpe på mandag - torsdag, i tidsrummet kl på nummeret Yderligere information Vi arbejder løbende med at forbedre vores information til dem, der har brug for at vide noget om jordforurening. Region Sjælland har derfor i samarbejde med de øvrige 4 regioner og Videncenter for Jordforurening lavet to informationsfilm. De handler om henholdsvis kortlægningsprocessen og gennemførsel af en indledende forureningsundersøgelse og giver svar på de mest almindelige spørgsmål om jordforurening. Filmene kan ses på vores hjemmeside. 27

28 UDVIKLING Opgaven med at kortlægge og oprense forureninger i Region Sjælland er stor og har en lang tidshorisont. Det er derfor vigtigt, at vi finder måder at optimere indsatsen på. Der er gennem de senere år gennemført en række udviklingsprojekter. Ideerne til de konkrete projekter er ofte opstået ud fra et aktuelt behov eller en konkret begivenhed, hvor der har været brug for en udvikling. Udbyttet af projekterne har været stor, men det står samtidig klart, at vi kan optimere effekten af udviklingsprojekterne ved at fokusere indsatsen. En af aktiviteterne i partnerskabet er, at etablere et netværk af testgrunde, hvor nye løsninger kan afprøves. Region Sjælland forventer at kunne bidrage med en eller flere grunde til netværket. Med vores udvikling skal vi være med til at tage ansvar for fremtiden, så vi bevarer jordens og vandets kvalitet for vores efterkommere. Vi skal have fokus på, at klimaet forandrer sig, så vi i fremtiden kan forvente stigende vandstand i verdenshavene og ekstrem nedbør med oversvømmelse til følge, hvilket inden for vores område f.eks. vil kunne forværre forureningssituationen fra jordforureningerne. Det stiller store krav til måden, vi løser vores opgave på og giver et øget behov for et tæt samarbejde med blandt andet kommunerne, når de skal føre klimatilpasningsplanerne ud i livet og eksempelvis etablere bassiner for nedsivning af regnvand, uden at det forværrer spredningen af forurening, fordi grundvandsstanden stiger i et område. Regionerne har en lang tradition med at samarbejde med Danske Regioners Videncenter for Jordforurening, Miljøstyrelsen og en lang række private aktører, rådgivere, teknologiudviklere og vidensinstitutioner, om at finde nye løsninger. Senest er Danish Soil Partnership etableret i 2013, med Videncenter for Jordforurening som sekretariat. Partnerskabet skal fremme udvikling af teknologiske løsninger, som har et markedspotentiale i ind- og især i udland, hvor der er det største potentiale. Fra losseplads til frigjort energi. 28

29 UDVIKLING Fra problem til produkt Rundt om i Danmark findes et stort antal nedlagte lossepladser. Alene i Region Sjælland findes der flere hundrede lossepladser. En stor del af det affald, der er deponeret på gamle lossepladser er organisk affald. Når organisk affald pakkes, og der ikke kommer ilt til, dannes der metangas. Den gas, der produceres nede i jorden, siver op og kan udgøre et problem for nærtliggende boliger, fordi der er risiko for eksplosion. Udgangspunktet for dette udviklingsprojekt har været, at vi skulle sikre indeklimaet i en helt konkret bolig ved en losseplads i regionen. Der er blevet udviklet og bygget et anlæg, der udvinder gassen fra jorden og omdanner den til elektricitet, og derved sikrer boligen mod eksplosion. Helt konkret viser erfaringerne fra anlægget, at udnyttes bare en mindre del af gassen på den nedlagte losseplads, kan der produceres elektricitet svarende til forbruget i en mindre landsby på omkring 40 husstande. Men den gas, der produceres i jorden på gamle lossepladser, kan også betragtes som en ressource og ikke kun som er problem. Hvis koncentrationen af metangas er høj nok, kan den opsamles og omsættes til elektricitet. Udvikling og etablering af denne type anlæg lægger op til et tæt samarbejde med kommuner og andre aktører nær lossepladserne. Desuden skal videncentre indenfor klima, energi og miljø inddrages i udviklingsarbejdet. Metangas En potent drivhusgas. Effekten på atmosfæren er ca. 20 gange værre end hvad en tilsvarende mængde CO 2 vil forårsage. Opsamling og destruktion af selv mindre mængder metangas fra lossepladser kan derfor være af betydning i forhold til det generelle CO 2 -regnskab. Region Sjælland har som opgave at sikre menneskers sundhed mod jordforureninger. Det gør vi bl.a. ved at etablere anlæg, der sikrer indeklimaet i boliger på, og tæt ved, gamle lossepladser, så risikoen for eksplosion fjernes. Traditionelt set har formålet med vores indsats blot været at sikre indeklimaet i boligerne ved at fjerne gassen. Men nu kan opsamling og udnyttelse af en potent drivhusgas vendes til i stedet at være en bæredygtig energikilde. Flersidige fordele ved projektet: Opsamling af metangas, der ellers undslipper til atmosfæren Nedbrydning af metangas til CO2 Omdannelse af metangas til elektricitet, hvis gaskoncentrationen er høj nok Beskyttelse af alle bygninger, der ligger på eller nær nedlagte lossepladser Reduktion af væksthæmning på planter og afgrøder 29

30 TVÆRGÅENDE PROJEKTER OG OPI Region Sjælland arbejder løbende med at optimere og effektivisere indsatsen omkring jordforureningsopgaver, både på det regionale og nationale plan. Det gør vi ved at gennemføre tværgående projekter der på forskellig måde udvikler vores arbejdsmetoder. Én særlig satsning har især været med til at opstarte flere tværgående projekter og dermed sat innovation og udvikling på dagsordenen hos os. Regionsrådet har gennem de seneste 3 år bevilget 1 mio. kr. årligt til at arbejde med Offentlig Privat Innovation, OPI, indenfor Jordforurening. Det er ønsket, at samarbejdet med eksterne aktører kan føre til, at de samlede udgifter til kortlægning, undersøgelse og oprensning reduceres. Ved at involvere eksterne samarbejdspartnere udvides mulighederne for at skabe brugbare idéer og rammerne for projekterne øges. I de tre år der nu er gået, er der arbejdet på 13 forskellige projekter. Gennem projekterne er der oparbejdet viden, der har været til stor nytte i arbejdet med at fokusere afdelingens udviklingsaktiviteter. Vi har med OPI-satsningen skabt interesse for Region Sjællands arbejde med Jordforurening og etableret samarbejder med virksomheder, hvoraf nogle er lokale. Et par eksempler fra 2013-projekterne kan ses på modsatte side. Projekter i 2013 Eventuelle eksterne samarbejdspartnere Forberedelse af fokuseret indsats overfor forurening der truer anvendelsen - Håndtering af pesticidpunktkilder - Implementering af strategiske handlingsplan for grundvandsindsatsen - Skitse til plan for overfladevandsopgaven - Klimaændringernes betydning - Benchlearning (Indledende undersøgelser, V2-kriterier og Prioritering) Region Nord, Region Midt og Region Hovedstaden Nedbrydning af pesticider Bakteriel aktivitet ved stimuleret nedbrydning OPI Udvikling af biologisk reaktor til rensning for pesticider OPI - Analyse af implementering af solenergi på afværgeanlæg OPI - Procesoptimering vedr. fjernelse af klorerede opløsningsmidler på afværgeanlæg OPI - Indeklimaforbedrende energirenovering som afværgestrategi OPI Droneprojekt for undersøgelse af lossepladsgas Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje Miljøstyrelsens Teknologiudviklingspulje Krüger, Geo og Videncenter for Jordforurening Orbicon og Dansk Solenergi Moe & Brødsgaard Dansk Miljørådgivning Niras 30

31 TVÆRGÅENDE PROJEKTER OG OPI Ny effektiv metode til at fjerne klorerede opløsningsmidler fra grundvand Vacuumstripning af klorerede opløsningsmidler Rensning af grundvand for klorede opløsningsmidler foregår traditionelt med brug af aktivt kul. Det forurenede vand ledes gennem en tank med aktivt kul og forureningen hæfter sig på kullene. Men brugen af kul er en dyr metode og tilmed ikke lige effektiv overfor alle de klorede opløsningsmidler vi støder på. I dette OPI-projekt er en ny metode udviklet som kan erstatte brugen af kul. Her renses vandet i en tank ved en kombination af undertryk og gennembobling med luft. Metoden er meget effektiv og giver en umiddelbar reduktion af indholdet af alle klorerede stoffer på 99,9 % i forhold til det oprindelige indhold. Metoden er testet med et pilotanlæg med en kapacitet på 1,5 m 3 vand i timen opstillet på forskellige eksisterende anlæg i regionen. Ny metode renser grundvand for pesticider ved brug af bakterier Biologisk reaktor til rensning af vand Nogle af de pesticider, der optræder som forureningskilde i grundvandet er phenoxysyrer, som anvendes til ukrudtsbekæmpelse. Traditionel rensning af forurenet grundvand foregår ved at lede det forurenede vand igennem et filter med aktivt kul, hvor forureningen så hæfter sig på. Men phenoxysyrer er svære at fjerne med aktivt kul, da de binder dårligt til kullene. I dette projekt er det undersøgt om phenoxysyrer kan nedbrydes af bakterier under de rette betingelser. I projektet er det undersøgt om idéen kan omsættes i praksis på et fuldskalaanlæg. Forsøgene er gennemført på en af regionens egne lokaliteter. I forsøget er forurenet vand ledt gennem reaktoren og resultatet viser, at de naturlige bakterier i grundvandet etablerer sig og nedbryder forureningen i væsentlig grad. I projektet indgik også bakteriestammer, der er specielt gode til at nedbryde netop phenoxysyrer. 31

32 RESSOURCEANVENDELSE OG BUDGET Ressourceanvendelsen i 2013 I 2013 har Region Sjælland brugt 32 mio. kr. ekskl. lønudgifter og 37,4 årsværk til jordforureningsområdet. Nedenfor ses fordelingen af de anvendte ressourcer opgjort på de overordnede områder. Det ses i lighed med tidligere, at den største ressourceanvendelse ligger i de videregående aktiviteter, hvor næsten halvdelen af udgifterne er anvendt. Omregnes antal årsværk til kroner, hvor et årsværk svarer til 0,58 mio. kr. fordeler den samlede ressourceanvendelse sig således for 2013: 22 % på kortlægning og indledende undersøgelser 47 % på videregående undersøgelser, oprensning, drift og udvikling 31 % på borgerrettede opgaver, ledelse, IT og tværgående projekter Regnskab 2013 Årsværk Økonomi mio. kr. a. Ledelse og Planlægning 5,3 1,4 b. IT og data 3,2 1,9 c. Borgerrettede opgaver 7,8 0,4 d. Vidensniveau 1 kortlægning 4,1 1,5 e. Indledende undersøgelser 5,0 4,8 f. Videregående undersøgelser* 2,0 9,0 g. Projektering og etablering af oprensning* 2,7 7,8 h. Drift og overvågning 4,4 3,4 i. Tværgående opgaver og udviklingsprojekter*,** 2,5 2,0 Sum total 37,0 32,2 * Værditabsordningen og teknologiudviklingsprojekter finansieres af Staten og indgår derfor ikke under udgifter, men kun med årsværk. ** Innovationsprojekt særbevilling på 1 mio. kr. 32

33 RESSOURCEANVENDELSE OG BUDGET Det har gennem de senere år været et mål at styrke grundvandsindsatsen, så størstedelen af indsatsen sker af hensyn til grundvandet. I 2013 er der sket en stigning i sager, der er gennemført af hensyn til arealanvendelsen. 26 % af den samlede videregående indsats i 2013 blev brugt på arealanvendelse. Det er især to sager, der står for denne udvikling, nemlig forureningssagerne på Tujavej i Køge og Havnevej i Rødvig. De to sager udgør 2/3 af de samlede udgifter til den videregående indsats overfor arealanvendelse. 18 % af det samlede budget for den videregående indsats er brugt på de to sager. Vi bruger fortsat hovedparten af budgettet på grundvandsindsatsen. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundvand Arealanvendelse Mio kr. brugt på videregående indsats Omkring 40 % af ressourcerne til jordforurening i Region Sjælland er brugt på den videregående indsats. Det beløber sig i regionens levetid til 135 mio. kr. Vi har haft indsats i samtlige kommuner, men da den videregående indsats fordeler sig på forholdsvis få og ofte meget omkostningstunge enkeltsager, er der stor variation på de forbrugte midler i de enkelte kommuner. Det ses meget tydeligt i Holbæk og Guldborgsund kommuner. I Holbæk Kommune er det sagen på Vestergade 3, Tølløse, der har kostet mange ressourcer. I Guldborgsund Kommune er det sagerne på Platanvej 19, Nykøbing F., æbleplantage-sagen i Guldborghave og sagen på sukkerfabrikken i Sakskøbing, der har stået for en stor andel af de samlede ressourcer. Både Vestergade 3, Tølløse og Platanvej 19, Nykøbing F. er sager, der hver i sær samlet har kostet over 10 mio. kr. og derved fremgår af listen over store forureninger i Region Sjælland (bilag 7). 33