Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion
|
|
- Marianne Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion, januar 2012 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. 0
2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Lovgivning 4 Nye energikrav 4 Energiramme 5 Krav til lufttæthed: 6 Tilbygninger og ændret anvendelse 6 Ombygninger 7 En ekstra foranstaltning ved ombygning regnes for rentabel når 8 Energimærkning 9 Dampspærre 10 Dampspærre, klæbemidler og fugemasser 10 Aluminiums-baserede dampspærre 10 Fugtadaptive dampspærre (dampbremse) 10 Bygningspap 11 Pladematerialer 11 Fugtspærre 11 Tape 13 Klæbemasser 13 Manchetter 13 Fugemasser 13 Hvordan virker en dampspærre 14 Hus med en utæt klimaskærm 14 Hus med en tæt klimaskærm 15 Tæthed kræver ventilation 15 Dampspærre ved renovering 16 Tætning samtidig med andre renoveringstiltag 17 Tætning af ydervægskonstruktioner 18 Hvorfor tætne et eksisterende hus? 18 Efterisolering og tætning indefra 20 Lette ydervægge 20 Tunge ydervægge 21 Kondensproblemer 21 Efterisolering og tætning udefra 22 Lette ydervægge 22 Tunge ydervægge 23 Vinduer / døre 23 Fugt i bygninger 25 Krav til bygningers fugtisolering 25 Fugts betydning for isoleringen 25 Fugtkilder 25 Fugt i indeluft 26 Fugt i byggematerialer 26 Fugttransport 26 Diffusion 27 Konvektion 27 Kapillarsugning 28 Kondens 28 1
3 Fugtskader 29 Rumklimaklasser 29 Tæthedsprøvning 30 Tæthedskrav 30 Blower Door 30 Tre metoder til at registrere utætheder 32 Danske erfaringer 33 Termografering 34 Hvordan bruges termografering 34 Hvad viser billederne? 34 Visuel besigtigelse 35 Hvad kræves for en vellykket termografering? 35 Hvad skal en rapport indeholde? 36 Kildehenvisninger: 38 Spørgeskema Lovgivning 39 Spørgeskema Dampspærre 41 Spørgeskema Tæthed 43 2
4 Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri /BAI) med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion og understøtter uddannelselsmål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne kan udvælge og montere specielle dampspærremembraner ved renovering af ydervægskonstruktion udefra og indefra under hensyn til udfaldskrav, membranproducentens anvisninger samt til gældende tætheds- og isoleringskrav. Deltagerne kan sikre, at membranen placeres korrekt, så opfugtning i konstruktionen undgås, ligesom deltagerne kan udføre tætte samlinger, gennembrydninger og tilslutninger i en dampspærremembran ved renovering af en ydervægskonstruktion. Arbejdet udføres under anvendelse af bygningsreglementets krav til energimærkning, energirammeforhold, isoleringsbestemmelser, hvor deltagerne har kendskab til bygningers termiske ydeevne samt tæthedskrav. Endelig kender deltagerne metoder til kontrol og dokumentation af tæthed og trykprøvning ved hjælp af godkendt udstyr med BlowerDoor-test samt metoder til lokalisering af utætheder med bygningstermografering. Arbejdet planlægges og udføres under hensyn til gældende lovgivning vedrørende miljø- og arbejdsmiljø. Målgruppe Uddannelsen henvender sig til faglærte tømrere, snedkere, teknikere i AMU-målgruppen, samt andre med tilsvarende viden og kvalifikationer. Varighed 1 dag Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker de faglærere, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 3
5 Lovgivning Nye energikrav Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i bygningsreglementet BR 10. De skærpede krav trådte i kraft 30. juni Nye energibestemmelser med yderligere skærpelse af isoleringskravene forventes at blive gennemført i år 2015 og Grunden hertil skyldes ønsket om at nedsætte energiforbruget i den samlede bygningsmasse. Målsætningen er her og nu at reducere energiforbruget i nye bygninger med %. Herudover er der i bygningsreglementet kommet en ny lavenergiklasse 2015, som er skærpet ift. den tidligere klasse 1. De nye krav har også betydning for den eksisterende Bygningsmasse, da Bygningsreglementet indeholder krav om, at alle eksisterende bygninger ved større renoveringer skal have udført de energimæssige forbedringer, der fremgår af energimærkningen. Der indføres bestemmelser om isolering i forbindelse med udskiftning af tagdækning, facadevis udskiftning af vinduer og krav ved udskiftning af olie- og gasfyrede kedler samt skift af varmeforsyning. 4
6 Energiramme Alt nybyggeri skal som hovedregel dimensioneres efter energirammen. Bygninger, der opvarmes til mindst 15 o C, skal udformes, så energibehovet ikke overstiger energirammen. For bygninger, som opvarmes til en temperatur mellem 5 C og 15 o C, gælder en lidt mildere energiramme. Energirammen er et udtryk for den samlede mængde energi, der skal tilføres en bygning, udregnet som summen af energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuelt belysning (for småhuse gælder, at belysningen ikke indregnes i energirammen). Summen af tilført energi udregnes efter fastlagte regler, og udregningen vægtes efter hvilken primær energi (fx fjernvarme, olie, gas, el mm.), der benyttes. Den samlede mængde energi der tilføres, hvilket som nævnt vil sige energirammen udtryk som k Wh/ m 2 opvarmet areal pr. år, må ikke overstige fastlagte grænser. Grænserne er forskellige afhængige af, om der er tale om fx boliger eller kontorer, andre grænser gælder for lavenergihusene. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. BR 08 5
7 Krav til lufttæthed: Tilbygninger og ændret anvendelse Hovedreglen ved tilbygning og ændret anvendelse (fx uudnyttet tagetage ombygges til beboelse) er, at de nye bygningsdele hver især skal overholde kravet til isoleringsniveau (BR10 7.3) U-værdikravet til f.eks. et loft kan omsættes til et minimumskrav til isoleringstykkelse. Ændret anvendelse og tilbygninger, gælder bygninger opvarmet over 5 C Ombygninger BYGNINGSDEL Temp 15 C Temp 5<15 C U-værdikrav W/m 2 K W/m 2 K W/m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,15 0,25 0,20 Etageadskillelser og skillevægge mod kolde rum 0,40 0,40 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelse over det fri eller ventileret kryberum 0,10 0,15 0,12 Loft og tag 0,10 0,15 0,15 Vinduer og yderdøre 1,40 1,50 1,65 Ovenlys og tagvinduer 1,70 1,80 Krav til linjetab W/mK W/mK W/mK Fundamenter 0,12 0,20 0,12 Samlinger omkring vinduer og døre 0,03 0,03 0,03 Samlinger omkring ovenlys 0,10 0,10 0,10 6
8 Ombygninger Hvis der i forbindelse med ombygning, vedligeholdelse og udskiftning sker ændringer i klimaskærmen, skal der gennemføres energioptimering af den berørte del. Altid ved: Udskiftning af gulv Udskiftning af ydervæg Udskiftning af døre / vinduer Udskiftning af tagkonstruktion Udskiftning af kedel / ventilation Ændring af varmeforsyning Hvis rentabelt: Udskiftning af tagdækning Udskiftning af indvendig eller udvendig beklædning, let væg Efterisolering eller udskiftning af formur eller bagmur Ændring af gulvopbygning Den berørte bygningsdel skal efter energioptimeringen have et isoleringsniveau, som ligger tæt op af det, der gælder for tilbygninger og ændret anvendelse (se ovenstående skema). Ved større ombygninger og energimæssige forandringer (fx udskiftning af installationer), der berører mere end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af bygningens værdi, skal hele klimaskærmen / installationen bringes op til det krævede energiniveau hvis de enkelte foranstaltninger hver for sig er rentable. Rentabel varmeisolering skal også foretages i forbindelse med vedligeholdelse af bygningsdele! 7
9 En ekstra foranstaltning ved ombygning regnes for rentabel når: Årlig besparelse på energiudgifter som følge af foranstaltningen. Besparelse x Levetid Investering > 1,33 De omkostninger som ombygningsprojektet øges med på grund af foranstaltningen Indbygget isolering: 40 år Tilgængelig isolering: 20 år Vinduer: 30 år Kedelanlæg: 20 år Automatik: 15 år Fugetætning: 10 år Hvis en påtænkt energiforanstaltning efter beregning IKKE viser sig at være rentabel, kan man ikke bare undlade at foretage energioptimering. Man skal udføre de foranstaltninger, som kan udregnes til at være rentable Ifølge Dansk Byggeri kan en entreprenør eller håndværksmestermester holdes ansvarlig, hvis der udføres ombygning / renovering, uden der foretages de energi-forbedringer, som er krævet i Bygningsreglementet! 8
10 Energimærkning Energimærkningen har til formål at bistå boligkøbere og lejere med at finde ud af, hvor meget ejendommen samlet set vil koste at opvarme, før der skrives under på købsaftalen eller lejeaftalen. Desuden er det formålet at give både sælger og køber eller ejer og lejer et værktøj til at få overblik over, hvilke energimæssige forbedringer der er rentable at gennemføre. Energimærkningen giver et overblik over bygningens samlede energiforbrug og mulighederne for at reducere varme-, el- og vandforbruget. Det samlede energiforbrug omfatter energiforbrug til opvarmning af bygningen og til drift af de faste bygningsinstallationer. Energimærkning skal foretages af en uvildig energikonsulent, og skal indberettes til Hver bygning får et mærke fra A1 til G2. Skalaen kendes fra mærkningen af hårde hvidevarer, men adskiller sig ved at have to kategorier inden for hvert bogstav, altså A1, A2, B1, B2 osv. Denne skala er udviklet for at kunne dække de mange variationer i den danske bygningsmasse. A1, A2 og B1 er reserveret til nybyggeri, mens de øvrige mærker gives til eksisterende byggeri og gør det muligt at vurdere en boligs energimæssige stand. En central del af energimærkningen er forslagene til energibesparende foranstaltninger. Det er her boligejeren eller lejeren kan se, hvilke muligheder der er for at forbedre bygningen rent energimæssigt. Hvad skal have en energimærkning? Alt nybyggeri ( sommerhuse under 60 m²). Alle ejendomme, ejer- og andelslejligheder ved salg, udlejning og større renovering. Større ejendomme over 1000m² skal energimærkes regelmæssigt min hvert 5. år. Alle offentlige bygninger skal energimærkes regelmæssigt min hvert 5. år. Hvad skal have en energimærkning? Der skal ikke udarbejdes energimærke ved salg eller udlejning af sommerhuse uanset størrelse. Inden indsendelse af ansøgning om byggetilladelse, skal der foretages en beregning af bygningens energibehov, der dokumenterer, at energirammen er opfyldt. Beregningerne og de nødvendige oplysninger til kontrol af beregningerne sendes ind til energimærkeordningen. Fra energimærkeordningen modtages herefter en kvittering for, at oplysningerne er indberettet. Denne kvittering samt en kopi af selve beregningen skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Når bygningen er opført, skal eventuelle ændringer i projektet indberettes til energimærkeordningen. Energikonsulenten skal kontrollere, at bestemmelserne i bygningsreglementet er opfyldt. Energikonsulenten udsteder et energimærke på bygningen. En kopi af energimærkebeviset skal sendes til kommunens forvaltning sammen med færdigmelding eller ansøgning om ibrugtagningstilladelse. 9
11 Dampspærre Dampspærre, klæbemidler og fugemasser En dampspærre er en form for folie eller membran med en høj diffusionsmodstand, der skal forhindre den varme fugtige rumluft i at trænge ind i konstruktionen. Bygningens rumklimaklasse og dermed indeklimaets fugtbelastning Rumklimaklasse Luftens fugtindhold 0-5 g/m3 luft 5-10 g/m3 luft Over 10 g/m3 har afgørende indflydelse på valg af dampspærre og konstruktionstype. I normale konstruktioner, rumklimaklasse 1 og 2, kan der anvendes dampspærre med en forholdsvis lav dampdiffusionsværdi, Z-værdien skal dog være mindst 50 GPa.s. m 2 /kg i beboelsesrum og 100 GPa.s. m 2 /kg i vådrum. Der benyttes på det danske marked især dampspærrer af PE-folie; men der findes også andre: Bygningskategori Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuer Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion Svømmehaller Fugtig industri Bade- og omklædningsrum Plastfolie (PE-folier) af polyethylen PE-folien er en plastfolie af polyethylen, hvor plasten fungerer som den dampdiffusionstætte del. For at sikre god lufttæthed bør der anvendes PE-folie med en vis robusthed. Erfaringer viser at robustheden opnås med en PE-folie med en tykkelse på min. 0,15 0,20 mm. Der er dog i dag udviklet PE-folier med mindre tykkelse, der har samme robusthed. PE-folierne skal være af nyt granulat, ikke genbrug og med en dokumenteret ældningsbestandighed. Ved samlinger og gennembrydninger kan PE-folier være vanskelig at få til at klæbe fast. Tape holder godt på PE-folier, men klæbemidler som f.eks. silikonefugemasse holder ikke. Aluminiums-baserede dampspærre Den aluminiums-baserede dampspærre er opbygget med et tyndt aluminiumslag, der fungerer som det diffusionsbremsende lag. Aluminiumsdampspærren har en meget stor Z-værdi. Aluminiumslaget er limet på et bærelag. Dette kan være kraftpapir(alukraft), eller det kan være et armeringslag lamineret med plast. Igen er den ikke armerede udgave mere sårbar overfor mekanisk påvirkning end den armerede. Fugtadaptive dampspærre (dampbremse) Der findes to typer dampbremser. Begge har samme funktion: de tillader konstruktionen at ånde og spærrer for damppassage ind i konstruktionen. Dog er teorien for de to typer forskellig. Den ene type dampbremse virker indvendigt fra som en alm. dampspærre. Den hindrer vanddamp i at trænge igennem. Fra ydersiden muliggør dampbremsen udtørring af evt. kondenseret fugt fra konstruktionen. Dette gør den ved at suge vandet fra ydersiden og lade den fordampe til 10
12 rummet (indersiden) via baner af et filtmateriale, som gør denne fordampning mulig. Fordampningen styres af temperaturen i konstruktionen. Er temperaturen i konstruktionen høj som om sommeren, kan fugten fordampe. Er temperaturen i konstruktionen, lav lukker materialet sig og fugten kan ikke bevæge sig ind i konstruktionen. Den anden type dampbremse kaldes den intelligente dampbremse. Denne virker ligeledes som en traditionel dampspærre indvendigt fra ved at hindre vanddamp i at trænge igennem og ind i konstruktionen. Fra ydersiden muliggør dampbremsen udtørring af evt. kondenseret fugt fra konstruktionen. Dette gør den ved at suge vandet fra ydersiden og lade den fordampe til rummet (indersiden), i modsætning til den ovenstående dampbremse, hvor baner i dampbremsen tillod fugttransport. Her er det hele dampbremsens overside, som lader fugten diffunderer ind i rummet. Desuden er diffusionen i denne type styret af den relative fugtighed i luften, hvor det i den ovenstående type var varmen som styrede diffusionen. For begge typer dampbremser gælder det, at de har en god robusthed overfor mekaniske påvirkninger. Der er desuden en række betingelser, der skal være opfyldt, for at en dampbremse virker. Det betyder også, at dampbremser ikke kan anvendes i alle konstruktionstyper. Benyttes en dampbremse ved de forkerte forudsætninger, kan det resultere i problemer med fugt i konstruktionen. De fleste dampbremser leveres med et tilbehør i for af tape, manchetter og klæbemidler. Det er vigtigt, at der til dampbremsen, benyttes det af producenten anbefalede tilbehør for at sikre en tilstrækkelig lufttæthed ved samlinger og gennemføringer. Bygningspap Bygningspap er ikke kendt eller anvendt i dansk byggeri. Bygningspap (Baupappe) er benyttet i Tyskland med mange års erfaring, og benyttes specielt i byggerier med fokus på miljøet. I Tyskland er disse produkter nemlig klassificeret som miljørigtige. Materialet er på papirbasis og anvendes med samme princip som en dampbremse. Det må forventes at der i fremtiden også vil komme et lignende materiale på det danske marked. Pladematerialer Ved pladematerialer forstås krydsfiner, gips eller lignende. Pladematerialer anvendes især i lavenergihuse, hvor en stor tæthed ønskes. Fordelen ved at anvende plademateriale er robustheden, som beskytter mod utilsigtet gennembrydninger af tæthedsplanet under og efter opsætning. Pladematerialet giver i øvrigt et godt underlag for tætning ved gennembrydninger, som ventilation og el-installationer. Alle samlinger fuges og tapes. Det kan være et problem at opnå tæthed i samlinger mellem plader og i overgangen til tilstødende materialer, og de skal derfor udføres med ekstra omhyggelighed. Fugtspærre En fugtspærre er normalt kraftigere og endnu tættere end dampspærren. Fugtspærre anvendes kun ned mod jorden og skal sikre, at fugt fra jorden under huset ikke strømmer ind i bygningsdelene, 11
13 f.eks. trægulvet og de nærliggende bygningsdele. Samtidig hindrer fugtspærren at gasser som radon ikke siver op fra undergrunden og ind i boligen. 12
14 , Tape Det er ikke alle typer tape, som er lige velegnede til de dampspærre/ dampbremser, som findes på markedet. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at tape og dampspærre/dampbremse kan bruges sammen, og at tapen også har en god klæbeevne på langt sigt. Klæbemasser Klæbemasser og butylbånd kan bl.a. anvendes til at klæbe dampspærre/dampbremse til andre konstruktionsdele. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at produktet har de rette egenskaber, så det kan klæbe på forskellige materialer. Manchetter Til gennembrydning af dampspærre/dampbremse findes der specielle klæbemanchetter og klæbebånd til elkabler og ventilationskanaler mm. Fugemasser Fugemasser bruges til at tætne fuger om blandt andet vinduer og døre samt i eventuelle elementsamlinger. Valg af fugemasse og udformning af fuger har stor betydning for bygningens tæthed. Bemærk, at det kun er plastiske fugemasser, der kan anvendes på PE-folier. Samlinger rundt om spærfod Tape Dampspærre/ membransamling Samling ved tagfod Løsning til gennembrydninger Klæbemasser og butylbånd Samling ved fundament og ydervæg Samlinger omkring døre Fugemasser Samlinger omkring vinduer 13
15 Hvordan virker en dampspærre Dampspærren skal sikrer, at den fugtige rumluft der findes inde i boligen ikke trænger ud i konstruktionen, hvor der er risiko for, at den vil kondensere så der opstår mug, råd og skimmelvækst. Det er særligt i de kolde perioder, at dampspærren skal gøre sit job. Her er forskellen på temperaturen ude og inde nemlig størst. Dampspærren skal være helt tæt for at have effekt. De fleste problemer i forbindelse med dampspærrer skyldes enten, at den er monteret forkert, eller at den ikke er udført tæt. Specielt er det samlinger, tilslutninger og gennemføringer der giver problemerne. Hus med en utæt klimaskærm Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp. 14
16 Hus med en tæt klimaskærm Ventilationen kan styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer igennem egnede ventilationskanaler. Tæthed kræver ventilation Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var utætte. Derfor mener de også, at det derfor er forkert, at vi nu skal til at bygge tætte huse. Det er muligvis sandt at de gamle huse var sunde, men de medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere. Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationen skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg. Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen. Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med %, hvilket vil give en besparelse i varmeregningen på %. Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu større. 15
17 Dampspærre ved renovering Generelt Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere forslag til at reducere energiforbruget. Mere isolering forudsætter en tæt dampspærre ellers kan der opstå fugtproblemer. Engang havde husene hverken isolering eller dampspærre. Fugten diffunderede ud gennem utætheder i vægge og lofter, døre og vinduer. De pudsede lofter optog fugt og afgav den igen. Under oliekrisen i 1970 erne begyndte man at efterisolere konstruktionerne. Langt hen ad vejen gik det godt med at isolere de eksisterende konstruktioner for husene var stadig utætte, og det hindrede i vidt omfang fugtskader. Der opstod først problemer, hvis den varme, fugtige luft fra boligen, der trængte ud i ydervægskonstruktionen eller op gennem etagedækket og ud i tagrummet, nåede at kondensere i stedet for at blive ventileret væk. Så kunne isolering og træværk blive opfugtet, og der var risiko for skimmel, råd og svamp. Derfor skal der ved renovering som regel etableres dampspærrer i konstruktioner efter samme retningslinjer som for nye tilsvarende konstruktioner. Erfaringerne med restaurering og energioptimering er omfattende, det fokus som hidtil har været på restaurering er ikke længere godt nok. Boligejerne sætter krav om boliger på højde med nybyggeri, hvilket resulterer i at f.eks. trækgener, kuldenedfald og lignende ikke accepteres. For de udførende og projekterende kan disse krav virke omfattende og måske urimelige, men erfaringer viser at med den rette fokus på løsninger og materialer kan målet nås. Nye materialer giver os gode muligheder for at opnå gode tætte konstruktioner, som eksempel kan nævnes en ombygning af en ældre staldbygning (1909) hvilket blev udført med stor fokus på tæthed og gav resultatet 0,33 l/s pr. m 2 (lovkravet er max 1,5 l/s pr. m 2 for nye bygninger). Resultatet er bemærkelsesværdigt på flere måder, ved at det konkret lykkes at ombygge de gamle bygninger til super- lavenergibyggeri med en tæthed langt under PassivHus-kravet. I moderne 16
18 restaureret bygninger kan det godt forventes, at disse er uden trækgener, hvilket opnås ved en god tæthed i konstruktionen. Tætning samtidig med andre renoveringstiltag Det er mest oplagt at udføre tætningen i forbindelse med efterisoleringsarbejder af klimaskærmen eller anden renovering, fx udskiftning af vinduer eller tag. I de følgende eksempler forudsættes derfor, at man alligevel er i gang med arbejde på den nævnte bygningsdel. Hovedreglen ved en tætning af et hus er at sørge for, at det opvarmede volumen af huset er omgivet af et lufttæt lag HELE vejen. Denne omkransning af det opvarmede volumen illustreres i nedenstående figur. Det er vigtigt, at der i forbindelse med en omfattende tætning etableres enten mekanisk ventilation med varmegenvinding eller luftes ud regelmæssigt. Tætningen foregår i princippet parallelt på to fronter: Fladernes tæthed sikres ved, at de er uden revner, huller, osv. Samlingernes tæthed sikres med tape Alternativt kan man fuge alle samlinger udførligt med egnede produkter. Det er IKKE nok med at klemme samlingerne sammen. I et tæt hus bør installationer så vidt muligt holdes og føres inden for det tætte lag. Det mest almindelige er at tætne indefra. Hvis der mangler en dampspærre, installeres en sådan, og samlingerne mellem banerne og op til tilstødende konstruktioner samt eventuelt gennemføringer med kabler og rør tætnes med specielle manchetter. 17
19 Hus omgivet af lufttæt lag hele vejen Tætning af ydervægskonstruktioner Hvorfor tætne et eksisterende hus? Når man vil spare på varmen i sit hus, er et af de mest oplagte steder at tage fat på at fjerne eksisterende utætheder. Det er bedst at tætne huset i forbindelse med, at man alligevel er i gang med at efterisolere huset og/eller skifte vinduer og døre, men en tætning af klimaskærmen kan også opnås, uden at man samtidig efterisolerer. Der er mange fordele ved at tætne et hus: Der forsvinder meget varme ud gennem utæthederne også selvom huset er relativt godt isoleret Komforten øges: Trækgenerne reduceres, og det bliver nemmere at holde varmen og at opvarme boligen Utætheder i klimaskærmen kan give risiko for høj fugtighed i konstruktionerne, hvilket kan medføre angreb af skimmelsvamp eller nedbrydning af træ af råd og svamp Man undgår at få radon ind i huset, hvilket er meget vigtigt for et sundt indeklima. Illustrationen nedenunder illustrerer princippet før og efter tætning, og hvordan man ved at tætne huset får styr på luftstrømme ind og ud af en bygning: Frisk luft tilføres kontrolleret, hvor der er brug for det, fx i soveværelset, børneværelserne og opholdsstuen, og brugt luft fjernes fra de rum, hvor den bruges mest, fx fra køkken og badeværelse. Grundlæggende handler tætning af et hus om, at man får kontrol over luft og luftbåren transport ind og ud af huset. Når de ukontrollable luftstrømme er fjernet, skal der etableres kontrolleret udluftning, så man ikke efter tætningen ender med et dårligt indeklima. Udluftningen fjerner lugt og fugt fra madlavning, tøjvask, planter, etc., og disse erstattes af frisk udeluft. Den energieffektive måde at lufte ud er ved hjælp af mekanisk ventilation med effektiv varmegenvinding. 18
20 Det afhænger af udgangspunktet, hvor stor varmebesparelsen bliver ved tætning, men i grove træk kan man halvere varmeforbruget i et utæt hus ved at halvere luftskiftet. Utæt hus med ukontrolleret luftskifte. Tæt hus med kontrolleret luftskifte. 19
21 Efterisolering og tætning indefra Lette ydervægge I forbindelse med indvendig efterisolering af lette ydervægge fjernes den eksisterende beklædning og dampspærre, og der opsættes en ny dampspærre på det nye skelet af træstolper eller stålskelet. Det er ekstremt vigtigt, at konstruktionen udføres damp- og lufttæt på den varme side af isoleringen Dampspærren kan placeres op til en tredjedel inde i den samlede isoleringstykkelse fra den varme side, fx mellem de 100 mm eksisterende isolering og 50 mm ny isolering. Det muliggør indbygning af stikdåser på den varme side af dampspærren. Dampspærren skal alle steder samles på fast underlag. Dampspærren fæstnes til underlaget med klammer med anlægsflader, der er så store, at de ikke bliver trukket gennem dampspærren. Opstår der ved uheld huller i dampspærren, skal de tapes. Dampspærren monteres med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, døre, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel inde i væggen. Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis de indbygges, skal stikdåserne være lufttætte og samles Kabelmanchet Rørmanchet lufttæt med dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, kan der også tætnes med en såkaldt kabelmanchet. Kanalen for udeluftventilen skal føres ind til den nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en rørmanchet. 20
22 Sikker montering af dampspærre Overgang mellem væg og terrændæk Tunge ydervægge I forbindelse med indvendig efterisolering af tunge ydervægge af muret væg eller hulmur, hvor en ny forsatsvæg opsættes er det ekstremt vigtigt, at konstruktionen udføres damp- og lufttæt på den varme side af isoleringen Hvis der er stikkontakter i den væg, der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på indersiden af væggen, for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis de indbygges, skal stikdåserne være lufttætte og samlet lufttæt med dampspærren. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, kan der også tætnes med en kabelmanchet. Eventuel kanal for udeluftventil skal føres ind til nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en rørmanchet. Dampspærren opsættes med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, døre, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm, fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel. Væggen beklædes fx med gipsplade. Eventuelle stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres. Såfremt der er hulmursisoleret med mineraluld eller et materiale med samme isoleringsevne (ikke leca), og der efterisoleres med 2 x 50 mm isolering på indersiden, kan dampspærren placeres mellem de to lag isolering, hvilket muliggør indbygning af stikdåser på den varme side af dampspærre. Kondensproblemer I situationer hvor bjælkelag eller andre Foto: SBI-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger. 21
23 konstruktioner af træ ligger i eller tæt op af murværket i facaden, vil indtrængende fugt gennem muren optages af træet. Derfor foretages ikke tætning omkring pågældende konstruktion, da det er nødvendigt, at varm luft indefra kan være med til at udtørre træet. I disse situationer er fugtindholdet i indeluften af mindre betydning. Efterisolering og tætning udefra Lette ydervægge Ved udvendig efterisolering af lette ydervægge fjernes den eksisterende beklædning. Eksisterende isolering op til maksimalt 1/3 af den samlede isoleringstykkelse kan bruges som sikkerhedsunderlag for den nye dampspærre, så denne ikke beskadiges af søm, skruer, pudsklumper eller lignende. Da der ikke må være to tætte lag, fjernes eller perforeres eventuelt gammel dampspærre / pudslag 22
24 Pga. trækonstruktionen i lette ydervægge, kan det være en fordel at anvende en klimamenbran, som gør det muligt at evt. fugt i konstruktionen kan bortledes både indad og udad. Dampspærren eller klimamembranen monteres på alle dele af konstruktionen (se illustration). Værktøj og metoder som beskrevet ovenfor. Samlinger tapes, gennemføringer tætnes med manchetter eller tape. Den ønskede efterisolering udføres, hvorefter vindspærre, afstandslister og beklædning afslutter arbejdet. Hvis det er nødvendigt at gøre konstruktionen dybere, må bl.a. døre og vinduer flyttes længere ud i konstruktionen. Fremgangsmåden, som er beskrevet nedenstående, kan følges ved både indvendig og udvendig efterisolering. Tunge ydervægge Der findes flere systemløsninger på markedet til udvendig efterisolering af tunge ydervægge. Det drejer sig om færdige pakkeløsninger med alt fra sokkelisolering til de beslag, som benyttes ved genmontering af døre, vinduer og andre løse bygningskomponenter. Systemerne er opbygget ud fra, at den eksisterende dampspærre i konstruktionen bibeholdes / genoprettes. Som oftest medfølger udførlig monteringsbeskrivelse eller -video. (Flere af systemerne kan også anvendes ved lette ydervægge. Her er det ekstra vigtigt, at man har styr på dugpunkt / dampspærrens placering i den færdige konstruktion). Udvendig efterisolering med Isover+ Vinduer / døre Selvom om vinduer og døre udgør et noget mindre areal end lofter, vægge og gulve er det også vigtigt at utætheden elimineres mest muligt ved disse elementer. Alt efter om de gamle vinduer og døre udskiftes eller bevares er der i dag gode og holdbare løsninger og ikke mindst produkter, som hjælper på tætheden omkrig disse elementer. Vælger man at udskifte de gamle elementer findes der i dag specielle kraver, man med fordel kan påmontere elementerne inden isætning. Kraven føres efter elementerne er monteret ud til den nye væg og samles med dampspærren i væggen. Kraverne kan fås i forskellige bredder alt efter lysningsdybde. Dampspærren i væggen kan alternativ løbe ud til elementerne og føres bagved karmen. Overgangen mellem dampspærren og karmen lukkes med en fugeløsning. 23
25 Ved denne løsning kan man med fordel anvende de færdigstøbte dampspærre-hjørner, som sikrer at det kritiske punkt i hjørnet er tæt. 24
26 Fugt i bygninger Krav til bygningers fugtisolering Myndighederne stiller gennem bygnings-reglementet krav til bygninger og konstruktioners fugtisolering, således at regnvand, sne, overfladevand, grund-vand, jordfugt, kondens og vandførende installationer ikke giver anledning til fugtskader eller fugtgener. Fugts betydning for isoleringsevnen Varmetransmissionen gennem isolering forøges, hvis der er fugt i isoleringen. Hvor meget afhænger af, om isoleringen er vandafvisende eller sugende og af materialets porøsitet. For mineraluld, som er vandafvisende og meget porøs gælder, at eventuelt tilstedeværende vand vil fordampe fra den varme side af isoleringen og derefter kondensere på den kolde side, hvor vandet vil samles uden at kunne suges tilbage. Kan fugten slippe videre ud, vil mineralulden tørre ud, som f.eks. i en hulmur. Er mineralulden derimod lukket inde mellem to tætte lag, f.eks. tagbeklædning og dampspærre i en tagkonstruktion, vil varmestrømmen og dermed fugttransport om sommeren skifte retning mellem dag og nat, således at vandet vil blive transporteret skiftevis op og ned. Da dette fænomen kun optræder om sommeren, vil varmetabet dog kun forøges med få procent. Fugtkilder Bygninger og konstruktioner kan tilføres fugt fra nedbør, fra kondensation af rumfugt, forårsaget af personers ophold og aktivitet i bygningen, fra grundfugt, fra utætheder i vandførende installationer og fra byggefugt. Mange bygningsskader har mere eller mindre direkte sammenhæng med fugt i og omkring byggeriet. Bygningens fugttilstand bestemmes af miljø- og klimaforhold, af den konstruktive udformning og af de materialer, der indgår. For at kunne dimensionere en bygningskonstruktion rigtigt er det vigtigt at kende til de mulige fugtkilder, der kan forekomme. Med dette kendskab kan de rigtige konstruktioner og materialer vælges. 25
27 Fugt i indeluft Fugtindholdet i rumluft er bestemt af udeluftens fugtindhold, indeluftens temperatur, den tilførte fugt fra ånding, madlavning, badning og tøjtørring mv. samt ventilationsmængden. Kold vinterluft har en høj relativ luftfugtighed, men eftersom kold luft ikke kan indeholde så stor en vanddampmængde, er luftens fugtindhold lav. Når der føres kold luft ind i opvarmede rum, opvarmes den, og den relative luftfugtighed falder kraftigt, imidlertid tilføres indeluften fugt fra personer, bad mv. Hvis den tilførte mængde vanddamp bliver for høj, vil den relative luftfugtighed blive så høj, at vanddampen kan kondensere på vinduer og uisolerede ydervægge. Derfor er udluftning vigtig. Fugt i byggematerialer I byggeprocessen kan konstruktionen være tilført store mængder vand fra mørtel og beton, levering af våde materialer eller nedbør. Denne vandmængde, også kaldet byggefugt, skal siden affugtes, inden materialet i konstruktionen er i ligevægt med den omgivende luft. Udtørres bygningen ikke inden brug, vil den indbyggede fugt kunne forårsage fugtskader på byggeriet. Udtørring af byggefugt kan ske ved en kombination af opvarmning og udluftning eller ved kondenstørring. Ved opvarmning og udluftning optager den varme luft vand fra de våde materialer og bliver derved fugtig. Når den fugtige luft fjernes ved ventilation og erstattes af ny luft, som opvarmes, fortsætter fugtafgivelsen. Ved kondenstørring sendes rumluften gennem et køleanlæg, der nedkøler luften til nogle få grader over frysepunktet. Herved udskilles vand fra luften. Luften varmes straks op igen ved at passere kondensatoren. I denne proces er det vigtigt, at bygningen holdes tæt lukket. Fugttransport Fugt kan transporteres i dampform og i væskeform. Af betydning for fugttransport er fugt- og temperaturforhold i materialets og bygningens omgivelser ligesom fugtens binding til materialet og materialets struktur. I dampform kan fugttransporten ske ved diffusion og konvektion, i væskeform gennem kapillarsugning. I visse tilfælde har ydre kræfter som vind og tyngdekraften betydning. 26
28 Diffusion Diffusion er vandtransport gennem konstruktionens overflader som følge af damptrykforskelle. Vanddampmolekyler bevæger sig frit i luften og har en tendens til at fordele sig jævnt. Inde i bygninger er der normalt større fugtindhold i luften end udendørs. Der vil derfor være et højere damptryk indendørs end udendørs. Damptrykforskellen vil få fugt til at diffundere ud gennem bygningen, så damptrykket bliver ens på begge sider at konstruktionsdelen. Dette foregår, selv om luften står stille, og det foregår også i den luft, som befinder sig inde i et materiale. Byggematerialer har forskellig evne til at hindre dampdiffusion, men mange almindeligt anvendte byggematerialer, f.eks. træ og gips, er ikke tætte mod dampdiffusion. Der vil derfor være risiko for kondensdannelse på indvendig side af en diffusionstæt yderbeklædning. Er der til gengæld placeret en tæt dampspærre på væggens inderside, forhindres fugten i at trænge ud i konstruktionen, og skader undgås. Konvektion Konvektion er fugttransport gennem utætheder i overfladerne som følge af lufttrykforskelle. Trykforskelle opstår pga. vind, termisk opdrift af rumluften (skorstenseffekten) og mekanisk ventilation. Et ventilationsanlæg, der skaber overtryk i huset, bør derfor undgås, da det øger risikoen for skader som følge af konvektion. Er der forskel i lufttrykket på hver side af en væg eller et tag, kan luft strømme gennem konstruktionen og føre fugt med sig. Passerer varm og fugtig luft en kold yderflade, vil der ske en kondensation med ophobning af store fugtmængder til følge. Kondensationen er skadelig, når fugttransporten går indefra og ud, som det er tilfældet, når der optræder overtryk i huset. Utætheder i samlinger, kuldebroer o.l. vil ofte medføre en langt større risiko for fugttransport gennem konstruktionen med mulighed for kondensdannelse, end brug af en dårlig dampspærre, hvor der vil forekomme diffusion. 27
29 Kapillarsugning Et porøst materiale, som står i kontakt med vand, vil suge vand. Dette skyldes, at materialet består af en mængde større og mindre porer, som bygger et kapillærsystem, hvor fugten omfordeles. For at kapillarsugning skal kunne finde sted, skal der være vand tilstede, og først når materialet er opfugtet til en vis grad, kan kapillar omfordeling af fugt ske. Den relative luftfugtighed i materialets porer er da 100 %. De bygningsdele, der ligger i forbindelse med jord, påvirkes af jordens fugtighed. For at beskytte bygningen mod denne fugt dræner man under og omkring huset med et kapillarbrydende materiale. Kondens Rumluften afkøles ved kolde ydervægge, vinduer mv., og der kan dannes kondens. Kondensen binder støv og snavs, og der opstår risiko for misfarvninger, f.eks. sorte striber, og grobund for mikroorganismer. Materialer vil blive opfugtet af kondensvandet, og væksten af råd og svamp vil herved fremmes kraftigt i træ og træbaserede materialer. I yderbeklædninger vil der ligeledes være risiko for frostsprængninger. Varmeisolerede konstruktioners indvendige overfladetemperatur er normalt højere end boligluftens dugpunktstemperatur. Der opstår derfor ikke kondens på isolerede vægflader mv. I konstruktioner med f.eks. gennemgående stålprofiler i isoleringslaget, ved samling af bygningsdele eller hvor det af statiske hensyn er nødvendigt at reducere isoleringstykkelsen, må der som minimum isoleres, så den indvendige overfladetemperatur holdes over luftens dugpunktstemperatur. Den indvendige overfladetemperatur i boliger o.l. skal som tommelfingerregel holdes over C i den kolde vinterperiode for at undgå kondens og skimmelvækst på tapet mv.. 28
30 Fugtskader De fleste bygningsskader har sammenhæng med fugt. Nogle gange kræves der meget fugt, for at skader skal opstå, andre gange sker der skader ved mindre fugtniveauer. Råd skader 100% Skimmelsvamp 90-95% Nedbrydning af gulvlim 75-85% Ammoniakafgang fra flydespartel 70-80% Tabellen angiver kritiske fugttilstande udtrykt i relativ luftfugtighed for nogle kendte skader For at skimmelsvamp skal kunne vokse, skal følgende forudsætninger være tilstede: skimmelspore ilt nedbrydeligt materiale temperatur > 0 C relativ luftfugtighed > 70 % Al dimensionering med hensyn til fugt i bygninger bør beregnes, så der opnås værdier lavere end de ovennævnte kritiske fugttilstande. Rumklimaklasser Bygninger inddeles i rumklimaklasser ud fra indeluftens fugtindhold ved normal anvendelse af bygningen i de kritiske vintermåneder, november til marts. Begrebet rumklimaklasser har hidtil hyppigst fundet anvendelse ved valg af tagløsning, men kan lige såvel anvendes om alle bygningsdele. Rum klimaklasse Luftens fugtindhold Bygningskategori g/m3 luft Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuere g/m3 luft Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion 3 over 10 g/m3 luft Svømmehaller Fugtig industri Bade- og omklædningsrum Bygningskategori opdelt i rumklimaklasser 29
31 Tæthedsprøvning Tæthedskrav Som tidligere nævnt stilles der i dag ifølge bygningsreglementet krav til tætheden i vores bygninger. En bygnings tæthed afhænger af at alle parter er opmærksomme på at bygningen bliver udført tæt. I projektering og den overordnede styring af byggeriet er det derfor meget vigtigt at vide, hvem der skal søge for, at tætheden hele tiden reetableres, så den projekterede tæthed også er til stede ved det færdige byggeri. Blower Door Ved måling af lufttætheden i en bygning monteres en ventilator (Blower) i en af husets udvendige døre. Blæseren/ventilatoren er styret af en pc som måler trykforskellen mellem ude og inde og dermed kan styre tryk i boligen og hastighed på ventilatoren. Inden man foretager målingen skal alle friskluftventiler og aftrækskanaler der indgår i huset ventilationssystem forsegles. Blower Door er et system, hvor styringen via pc en er sat op således at testen følger den europæiske standart for området DS/EN En tæthedsprøvning bør ikke udføres hvis: Temperaturforskellen mellem inde- og udetemperatur ganget med bygningens højde overstiger 500 x K. Eksempel: Indetemperatur: 21 C, udetemperatur 0 C og bygningshøjde 6 m. Det giver (21 0 ) x 6 = 126 m x K. Kravet er opfyldt. (m x K = m x kelvin = termisk opdrift). Vindhastigheden (eller vindstød) overstiger 6 m/s (vindstyrke 3 på Beaufort-skalaen). Ved målingen skal der foreligge følgende materiale: Stueplan, facadetegninger, fundamentplan samt snittegning 30
32 Når der køres med undertryk, vil der komme luft ind alle de steder som ikke er tætte, og dermed kan de utætte områder lokaliseres med røg, vindmåler eller termografering. På den viste illustration er der opsat en Blower Door i en yderdør og blæseren trækker luft ud af bygningen. 31
33 Tre metoder til at registrere utætheder Der findes tre forskellige metoder til at finde utætheder. Der kan bruges en røgampul eller et anomometer (vindhastighedsmåler), eller man kan bruge et termografikamera til at registrere de områder, der er særligt afkølede som følge af luftgennemgangen. Røgampul Termovisionskamera Anomometer 32
34 Danske erfaringer De tæthedsprøvninger der er foretaget herhjemme er udført på nyopførte bygninger, som værende udført i en god håndværksmæssig kvalitet, men med fokus på tæthed som før nuværende lovgivning. Nedenstående liste viser, hvor der indenfor småhuse er problemer Det danske krav er defineret efter bruttoetagearealet Det absolutte største problemområde er installationer der gennembryder dampspærren i loft. Halogenspot bliver ofte opsat uden de såkaldte safebox, hvis der bare bliver boret et hul op i isoleringen, er det selvfølgeligt ikke tæt.(er der anvendt safebox, er halogeninstallationen tæt) Stålskorstene giver anledning til betydelige luftstrømme pga. afstandskrav til brandbart materiale, som bevirker at det er svært at få effektiv tætning Særligt i det tunge byggeri giver samlingen mellem loft og væg store utætheder. I tungt byggeri ses det ofte at alle el-installationer trækkes igennem bagmur og videre i hulmur til el-tavlen, denne praksis giver mange huller i væggen. Installationer (emhætte mm.) udføres ofte uden nogen former for tætning omkring røret. Der er ofte ikke lavet en egentlig tætning ved lysning i dør- og vinduesåbninger i let byggeri. Det kan konstateres at den almindelig forekommende fundamentsløsning med fundablokke næsten altid giver anledning til luftstrømme. Friskluftventiler udføres ofte uden nogen form for tætning. Bjælkelag i etageadskillelser er i dag ofte udført uden nogen former for tætning i bjælkelaget. 33
35 Termografering Hvordan bruges termografering Termografering er en metode til at afsløre kuldebroer, utætheder og varmespild. Man opnår en varmeteknisk kortlægning af overfladetemperaturer af f. eks. bygningsflader/-konstruktioner og får hurtigt et overblik over, hvor der optræder svagheder i klimaskærmen. Nærmere undersøgelser kan herefter målrettes til disse steder. Termograferingen kan udføres indvendigt og udvendigt: Indvendigt til kontrol af eventuel tilstedeværelse af luftlækager og kuldebroer med kondensrisiko. Her scannes typisk: Ydervægge Lofter Vinduespartier Samlinger omkring loft/vægge og vægge/gulve Udvendigt typisk til kontrol af isoleringstilstanden i ydervægge. Her scannes typisk: Tagflader, kviste og gavltrekanter (såfremt loftetagen er udnyttet og opvarmet) Ydermure specielt partier omkring vinduer, etageadskillelse og fundamenter Endvidere vil en indvendig termografering ofte foretages i forbindelse med en tæthedstest, hvor der ved undertryk i bygningen ledes efter utætheder. Hvad viser billederne? Termografiudstyr måler infrarød stråling, som omsættes til overfladetemperaturer. Der dannes billeder (termogrammer), som vises på en monitor, og som kan gengives elektronisk eller på papir. Som støtte og supplement til termografibilleder bør der normalt også tages almindelige digitale fotos til brug for identifikation af, hvor termogrammerne er taget. Eksempler på forhold, der kan vises ved hjælp af termogrammer: Kuldebroer i konstruktionen Utætheder i konstruktionen Svagheder i konstruktionssamlinger Mangelfuld isolering Fejl eller dårligt udført isoleringsarbejde Kontrol af efterisoleringsarbejders kvalitet Ovenstående forhold er afsløringer, som alle i større eller mindre grad er årsag til varmetab/ varmespild/trækgener gennem klimaskærmen. Men det er ikke umiddelbart muligt kvantitativt at udtrykke eller omsætte de kortlagte temperaturniveauer på bygningsoverfladerne til f.eks. varmetab i kwh/m2. 34
36 Visuel besigtigelse Det er sjældent tilstrækkeligt kun at tage termografibilleder af klimaskærmen og udlede, at der optræder nogle kuldebroer eller utætheder. Det får bygningsejeren ikke megen nytte af. En termografisk undersøgelse bør normalt altid på stedet følges op af en visuel besigtigelse og nærmere undersøgelse i de dele af konstruktionen, hvor termograferingen har registreret fejl, mangler, utætheder o. lign. Igennem den visuelle undersøgelse, der eventuelt kan suppleres med en detailinspektion med et teknoskop eller direkte fysisk indgreb og med fotodokumentation, søges klarlagt og synliggjort, hvad der mere præcist er årsag til betydende temperaturforskelle og væsentligt varmetab. Den visuelle besigtigelse skal bidrage til, at bygningsejeren får en mere præcis information om og forslag til, hvilke mulige afhjælpende foranstaltninger og indgreb, der kan anbefales iværksat for at eliminere eller begrænse varmetabet gennem klimaskærmen. Hvad kræves for en vellykket termografering? Termografiundersøgelser af bygninger anbefales udført efter: DS/EN Bygningers termiske ydeevne kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm Infrarød metode Det kræver en del ekspertise og erfaring at arbejde med bygningstermografering - specifikt at tolke termografibillederne korrekt set i forhold til at analysere og vurdere fejl og mangler i såvel de synlige bygningsdele som i de bagvedliggende, skjulte bygningskonstruktioner. Der drages ofte usikre og fejlagtige konklusioner med det resultat, at bygningsejeren ikke får den professionelle, sagkyndige bistand og rapportering, han forventer og har krav på, og som beskriver forslag til afhjælpning af kuldebroer, utætheder og varmetab. For gennemførelse af en bygningstermografering kræves: Normalt en temperaturforskel mellem ude og inde på ca. 10 C. Den bedste periode af året at udføre bygningstermografering på er derfor ca. fra oktober til april/maj. En tilstrækkelig temperaturforskel kan i andre perioder opnås ved opvarmning af bygningen til en højere temperatur og ved termografering om natten eller tidlig 35
37 morgen. At termografiudstyret ved almindelig bygningstermografering ikke er indstillet på en skalering på et for lille temperaturinterval (range), idet det vil kunne afsløre selv meget små temperaturforskelle, som er kuldebros- og varmetabsmæssigt ganske betydningsløse. Ofte vil det være anvendeligt at indstille temperaturintervallet, så det dækker den højest og laveste temperatur på det objekt, man vil termografere En professionel termografioperatør bør have en god byggeteknisk viden og erfaring i at kunne besigtige, gennemgå og undersøge bygninger/bygningskonstruktioner og via disse metoder kunne uddrage og dokumentere fundne fejl, mangler, årsagssammenhænge og beskrive forslag til afhjælpning. En bygningstermografering kan aftales gennemført som en total undersøgelse. Det vil sige baseret på både en udvendig og indvendig termografering, nærmere besigtigelse og undersøgelse samt rapportering. Bygningstermograferingen kan naturligvis også aftales gennemført som en delundersøgelse af en mindre bygnings- eller konstruktionsdel og resultatet kan gives på stedet. Ved termografering er det vigtigt at kunne skelne mellem de såkaldte konstruktionsbetingede kuldebroer (bjælker/beslag, massiv udmuring, elementsamlinger o. lign.) og kuldebroer, der er en konsekvens af fejl og mangler i udførelsen eller påført senere. Hvad skal en rapport indeholde? I de fleste tilfælde vil det være en fordel for bygningsejeren/brugeren, at resultatet af en termografiundersøgelse og følges op af en nærmere visuel besigtigelse og undersøgelse og dokumenteres i en rapport, der beskriver: Baggrunden for termografiundersøgelsen Kort beskrivelse af bygningen (klimaskærmen/bygningskonstruktionen) Alder, areal og anvendelse (evt. energiforbrug og antal brugere) Vejrlig (ude- og indetemperatur og vindforhold) Termografidataindstilling Termografibilleder i farver tolkning, analyse, vurdering og konklusion Resultater af visuelle undersøgelser Forslag til afhjælpende foranstaltninger Samlet konklusion 36
38 37
39 Kildehenvisninger: WEB adresser:
40 Spørgeskema Lovgivning 1. Nybyggeri skal udformes, så energibehovet ikke overstiger energirammen. Hvad skal bygningen mindst opvarmes til, før dette krav gælder? 2. Hvornår kommer der yderligere skærpelse i energireglerne? 3. Skal tilbygninger overholde de samme skærpede energiregler som nybyggeri? 4. Hvilke energiregler gælder for ombygninger og renoveringer? 5. I det tilfælde, hvor hulmurisoleringen ikke er nok til at opfylde isoleringskravet og en yderligere indvendig isolering ikke er rentabel, skal ejeren da helt undlade at isolere? 39
41 6. Hvad er det højst tilladte varmetab gennem tagkonstruktionen, hvis pulterloftet ombygges til f.eks. teenage-værelse? 7. Til hvilken temperatur skal en bygning opvarmes, før U-værdi kravene for tilbygninger og ændret anvendelse gælder? 8. Hvilket formål har energimærkningen? 9. Skal offentlige bygninger energimærkes? 11. Hvordan skal håndværksmesteren forholde sig over for en kunde, som ikke vil have rentable energiforbedringer udført? 40
42 Spørgeskema Dampspærre 1. Hvilken diffusionsmodstand skal en dampspærre mindst have? 2. Hvilke krav stilles der til PE-folier? 3. Hvad er en fugtspærre? 4. Hvordan virker en dampspærre? 5. Hvor langt inde i konstruktionen må en dampspærre maksimalt anbringes? 6. Hvordan skal samlinger udføres ved montering af dampspærrerne? 41
43 7. Hvordan vil du tilslutte dampspærren til andre materialer? 8. Hvad skal man være opmærksom på ved gennemføringer? 9. Hvis dampspærren beskadiges, hvordan vil du så udbedre skaden? 10. Dampbremser er på vej ind i byggeriet, beskriv hvad der er specielt ved dem? 11. Ved hvilken ydervægskonstruktion er det en fordel at anvende en klimamembran ved renovering? Hvorfor? 42
44 Spørgeskema Tæthed 1. Ved nybyggeri må luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige? 2. Eksisterer der et krav om en bestemt lufttæthed ved renoveringer? 3. Hvilke tegninger skal foreligge ved tæthedsmålingen? 4. Anses pudsede lofter stadig for at kunne fungere som dampspærre? Hvorfor? 5. Omkring hvilke bygningsdele kan det være vanskeligt at opnå tæthed, når dampspærren monteres indefra? 43
Blowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs mereDampspærre Renovering af ydervægskonstruktion
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion Undervisningsministeriet, august 2010. Materialet er udviklet for Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg
Læs merePraktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger opført med regelsættet før 1. jan 2006
Illustration (1) viser et hus med en utæt klimaskærm. Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side), Dette vil
Læs mereDampspærre Renovering af tagkonstruktion
Dampspærre Renovering af tagkonstruktion Undervisningsministeriet. Januar 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde
Læs mereMontering af dampspærre
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Montering af dampspærre Undervisningsministeriet. Januar 2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde
Læs mereMontering af dampspærre
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Spørgsmål Undervisningsministeriet. 18-11-2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André
Læs mereDampspærre montering og trykprøvning i nybyg
Dampspærre montering og trykprøvning i nybyg Undervisningsministeriet. Januar 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde
Læs mereDampspærre Renovering af tagkonstruktion
Dampspærre Renovering af tagkonstruktion Undervisningsministeriet. Januar 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde
Læs mereVelkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende
Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren
Læs mereTætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering
Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et
Læs mereLufttæthed ved renovering af ydervægge
Lufttæthed ved renovering af ydervægge Undervisningsministeriet, oktober 2016. Materialet er udviklet til brug ved afvikling af Åben Værksted af Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri i
Læs mereMarts 2006 V1 1 af 13
Ovenstående illustration I bryggers er der opsat en Blower Door i bryggersdøren, ventilatoren trækker luft ud af bygningen hvorved der skabes et undertryk. Alle steder hvor bygningen er utæt trækkes kold
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Undervisningsministeriet, oktober 2016. Materialet er udviklet til brug ved afvikling af Åben Værksted af Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærer Kaj Hansen og Johnny
Læs mered a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E
d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereLufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland
Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereSkal du bygge nyt? NYBYGGERI
NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent
Læs mereTæthed september 2007
Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereUNDGÅ FUGT OG KONDENS
UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,
Læs mereIndvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 - REVIDERET JUNI 2018 Indvendig efterisolering af tung ydervæg Tunge ydervægge er vægge af enten mursten eller letbeton. Bagmuren er normalt bærende. Hvis væggen er massiv,
Læs mereLufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%
Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020
Lufttæthed 2020 Undervisningsministeriet. Januar 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Johnny Lundgreen, Roskilde Tekniske Skole. Materialet
Læs mereLufttæthed ved nye boliger
Lufttæthed ved nye boliger Undervisningsministeriet, juni 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærere Kaj Hansen og Johnny Lundgreen,
Læs mere1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!
Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,
Læs mereBlower Door-test og praktiske erfaringer
ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereSådan efterisoleres med kvalitet
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet
Læs mereLufttæthed ved renovering af tagkonstruktion
Lufttæthed ved renovering af tagkonstruktion Undervisningsministeriet, oktober 2016. Materialet er udviklet til brug ved afvikling af Åben Værksted af Efteruddannelses udvalget for bygge/anlæg og industri
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse
ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mereTERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse
TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings
Læs mereKan dit byggeri ånde..?
Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA
Læs mereDampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt
Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.
Læs mereFare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereFugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut
Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereRawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599
1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,
Læs mereNyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum
Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.
Læs mereLufttæthed ved renovering af ydervægge
Lufttæthed ved renovering af ydervægge Undervisningsministeriet, juni 2016. Materialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med faglærere Kaj Hansen og Johnny
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereInformation. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.
Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereBR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv
BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mereSnedker & Tømrer A/S Skodsbølvej 8-10 Ådum 6880 Tarm Tlf. 97 37 63 36 Fax. 97 37 63 30 Bil tlf. 40 19 63 36. Bygnings lækagetest
LASSE NIELSEN ÅPARKEN 1 6880 TARM Bygnings lækagetest PRØVNINGSMETODE MED UNDERTRYK SKABT AF VENTILATOR EFTER: DS/EN 13928 THERMOGRAFISK INSPEKTION UDFØRES EFTER :DS/EN 13187 Formålet med undersøgelsen
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereLejligheder, enkeltvis
Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereSAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Læs mereKan dit byggeri ånde..?
Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereProgram. Lovkrav, regler og anvisninger. Bygbarhed/løsninger. Produktkvalitet. Produkter. Spørgsmål
Program Lovkrav, regler og anvisninger Bygbarhed/løsninger Produktkvalitet Produkter Spørgsmål Lovkrav, regler og anvisninger Alment teknisk fælleseje Hvad siger Håndværkerne Bedre information til Håndværkerne
Læs mereBygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed
Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereMange problemer med utæthed kan undgås ved byggeteknisk omhu. Andre kan undgås ved, at man vælger de rette materialer.
Tema om tæthed Det er svært at rette op på utætheder i et byggeri, når først det står færdigbygget. Derfor er det vigtigt, at man tænker tætheden ind tidligt i byggeprocessen. Ofte opstår utætheder i selve
Læs mereMarts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle
Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.
Læs mereDet er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.
10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereThermografi rapport indefra
Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere
Læs mereVarme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne
4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereKan dit byggeri ånde..?
Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereFugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
Læs mereAssens Kommune. Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20
2013 Assens Kommune Team Byg OPTIMERING AF ANLÆGSPROJEKTER FRA BR10 - BR20 Indhold Allerede fra 2008...2 Energirammen...2 Energirammens kriterier...2 Energiberegninger... 3 Krav til bygningens transmissionstab
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereBBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.
SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereEnergimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:
SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereMONTAGEVEJLEDNING RAW PLUS FIXED MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED
MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS FIXED Vindspærre Dampspærre Placering i væg, tag og loft Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen i boliger så tæt som muligt på de opvarmede rum. Erfaringsmæssigt
Læs mereErfaringsopsamling om indeklimaproblematikker
Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker Dette appendiks præsenterer indeklimaudfordringer, som kan opstå, og som er observeret i nybyggeri og renoverede bygninger. Det er ikke formålet med appendikset
Læs mere