Fremskrivningsnotat November 2016
|
|
- Anna Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremskrivningsnotat November 2016 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2016) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november Bjarne Madsen, Irena Stefaniak & Mette Lange Side 1 af 22
2 Indhold 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM De regionale fremskrivninger Vækst og produktion Beskæftigelse Arbejdstyrke og befolkning Ledighed Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af den nationale fremskrivning Vækst og produktivitet Beskæftigelse Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed Bilag 2: Ledighed fordelt på uddannelsesniveau Bilag 3: Forudsætningen bag udvalgte variable Side 2 af 22
3 1 Landets økonomi fremskrevet med ADAM Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og som blandt andet benyttes af Finansministeriet. ADAMfremskrivningen er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering 1 fra august 2016, og regeringens Konvergensprogram for Fremskrivningen tager udgangspunkt i vedtaget politik, 2025-planen, samt forventninger til udlandet. I Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering forventes det, at Brexit-beslutningen vil medføre usikkerhed for eksporten, mens fundamentet for det private forbrug og investeringerne derimod ser stærkere ud. Der er dog, ligesom i sidste fremskrivning, udsigt til vækst på eksportmarkederne. De vigtigste reformer og politiske indgreb for denne ADAM-fremskrivning er: - JobReform fase II, der bl.a. indeholder en reduktion i topskattesatsen på 5 procentpoint for indkomster op til 1 mio. kr. Desuden afvikles PSO-afgiften på el. - Et større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling for at fremme vækstmulighederne - Der oprettes en kompetencepulje, som bl.a. skal anvendes til at styrke kvaliteten i uddannelsessystemet og styrke erhvervsrettet forskning mv., SU en omlægges, SU-lånet gøres rentefrit under studiet, der indføres et beskæftigelsesfradrag for nyuddannede, og SU en begrænses til normeret studietid. - Folkepensionsalderen hæves med seks måneder i Skattestoppet for boligskatten fastholdes efter 2020 En udførlig beskrivelse af konsekvenser for den nationale udvikling findes i bilag 1. Det bemærkes, at med den for nyligt dannede regering, er det muligt, at 2025-planen ikke længere gælder. 2 De regionale fremskrivninger I det følgende vil de regionale fremskrivninger, herunder også Bornholms Regionskommune, blive illustreret, beskrevet og så vidt muligt forklaret. 2.1 Vækst og produktion Et af de mest benyttede nøgletal til at belyse et samfunds værdiskabelse er produktionen. Fremskrivningen peger på, at regionerne vil opleve forskelligartet vækst i produktionen betinget af deres erhvervsstruktur. I regioner, hvor produktionen er stor inden for eksporterende og byggeanlægserhverv vil væksten være stærkest, og omvendt for regioner med en stor offentlig sektor. Produktionen måler den samlede produktion indenfor alle sektor, og den er her vist i foregående års priser. I figuren nedenfor er den indekserede udvikling for produktionen afbilledet. 1 Økonomisk Redegørelse 2016: 2 Danmarks Konvergensprogram 2016: Side 3 af 22
4 Figur 2.1 Produktionsværdi for regioner (foregående års priser), = ,00 140,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm 40,00 Det ses af Figur 2.1, at der har været vækst i produktionen i alle områder efter Væksten i produktionen er stærkest i Region Hovedstaden, tæt efterfulgt af Region Midtjylland, mens den er svagest på Bornholm og Region Sjælland. Udviklingen i produktionen i regionerne er bestemt af deres produktionsstruktur. Væksten i produktionen frem mod 2025 er højest i Region Hovedstaden og og Midtjylland, mens udviklingen i produktionsmængden er en smule mindre for Region Sjælland, Syddanmark, Nordjylland samt Bornholm. I tabel 2.1 er den procentvise udvikling mellem 2015 og 2025 vist. Side 4 af 22
5 Tabel 2.1 Produktionsværdi for regioner og vækst i produktionsværdien (faste priser) Vækst *mio.kr Procent Region Hovedstaden ,2% Region Sjælland ,4% Region Syddanmark ,4% Region Midtjylland ,9% Region Nordjylland ,9% Hele landet ,8% Bornholm ,9% Idet eksporten fra 2015 betegnes som en væsentligt drivkraft for væksten i den danske økonomi 3, illustrerer tabel 2.2 udviklingen indenfor eksport til udlandet, og hvordan en stigende eksportudvikling tilfalder nogle regioner mere end andre. Tabel 2.2 Regioners andel af eksport og vækst i eksport (faste priser) Vækst Andel Procent Region Hovedstaden 42,8% 43,6% 38,7% Region Sjælland 7,8% 7,3% 27,4% Region Syddanmark 18,6% 18,8% 37,3% Region Midtjylland 19,6% 20,0% 38,7% Region Nordjylland 7,9% 8,0% 37,4% Hele landet 100,0% 100,0% 36,3% Bornholm 0,5% 0,5% 33,2% Af tabel 2.2. fremgår det, at de forskellige regioner har nogenlunde konstant andel af eksporten i 2015 og Region Sjælland taber en mindre eksportandel, mens de øvrige enten øger deres andel en smule eller forbliver konstant. For Bornholm er andelen af eksporten konstant. Det ses desuden, at regionerne har meget forskellige eksportandele. Væksten i eksporten er mindst for Region Sjælland, hvilket til dels kan forklares med, at regionen ligeledes har en mindre eksportandel. Væksten i perioden er højest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvilket tilsvarende til dels kan forklares af relativt store eksportandele. 2.2 Beskæftigelse Tidligere er produktiviteten blevet vist i fremskrivningsnotatet, men nu præsenteres beskæftigelsen blot. 3 Jvf: side 9 Side 5 af 22
6 Figur 2.2 Beskæftigede efter arbejdssted, = ,00 120,00 Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Nordjylland Bornholm Region Sjælland Region Midtjylland Hele landet 110,00 100,00 90,00 80,00 Af figur 2.2 ses det, at udviklingen i beskæftigelsen har været negativ for de fleste regioner i perioden , på nær for Region Hovedstaden. Fra 2016 til 2035 er udviklingen i beskæftigelsen positiv for alle regioner, hvor det ligeledes er i Region Hovedstaden, væksten er højest frem mod Region Midtjylland og Region Nordjylland har ligeledes en relativt høj vækst i perioden efter 2010, mens væksten i beskæftigelsen på Bornholm er lavere. Beskæftigelsen er her illustreret i forhold til produktionssted, hvilket også kan fortolkes som antal arbejdspladser eller efterspørgsel efter arbejdskraft i en given region. Beskæftigelsesudviklingen er illustreret i nedenstående tabel: Side 6 af 22
7 Tabel 2.3 Beskæftigede efter arbejdssted og vækst i beskæftigelsen Vækst Antal Procent Region Hovedstaden ,9% Region Sjælland ,1% Region Syddanmark ,1% Region Midtjylland ,8% Region Nordjylland ,6% Hele landet ,0% Bornholm ,5% Af tabel 2.3 ses det, at der i alle områder i perioden er forventet positiv vækst i beskæftigelsen. Den forbedrede udvikling for beskæftigelsen skal blandt andet ses i lyset af en lang række reformer gennem de senere år, herunder af efterløn, dagpenge, førtidspension og kontanthjælp 4. Den fortsatte forventning om beskæftigelsesfremgang er baseret på endnu flere tiltag til at øge beskæftigelsen, herunder JobReformens kontanthjælpsloft, integrationsydelse og skattenedsættelser for de laveste arbejdsindkomster 5. Derudover fremlægger regeringen også forslag om justeringer af SU-systemet samt en tilpasning af pensionsalderen til øget levetid 6. Arbejdskraftsudbuddet afhænger også af den demografiske udvikling, der vil blive belyst i følgende afsnit. 2.3 Arbejdstyrke og befolkning Ligesom tidligere viser befolkningsfremskrivningen, at befolkningen i Region Hovedstaden vokser mere end på landsplan. Region Midtjyllands befolkning vokser nu med samme hastighed som på landsplan, hvor den tidligere voksede mere. Befolkningen i Region Syddanmark, Region Syddanmark og Region Nordjylland vokser mindre end på landsplan, mens befolkningen på Bornholm falder. Tidligere viste befolkningsfremskrivningen, at befolkningen i Region Sjælland faldt, men det er ikke længere tilfældet. 4 DK2025 Et stærkere Danmark: 5 DK2025 Et stærkere Danmark: 6 DK2025 Et stærkere Danmark: Side 7 af 22
8 Figur 2.3 Befolkning fordelt på regioner, = ,00 110,00 100,00 90,00 80,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Ligesom tidligere viser befolkningsfremskrivningen en stigning i den samlede befolkning. Fremsskrivningen peger på, at der vil være 6,0 mio. indbyggere i Danmark i 2025, mens der i 2035 vil være 6,2 mio mennesker. Befolkningsændringen dækker også over en ændret befolkningsstruktur. Derfor er udviklingen i arbejdsstyrken vist i figur 2.4. Figur 2.4 Arbejdsstyrke fordelt på regioner, = ,00 130,00 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Side 8 af 22
9 Det ses af figur 2.4, at udviklingen i arbejdsstyrke har samme tendenser som udviklingen i befolkningen i forhold til regionernes placering. Dog er der mere volatilitet i arbejdsstyrken. Ifølge fremskrivningen for Bornholm falder arbejdsstyrken mere end befolkningen fra 2016 til 2035, hvormed en større andel af befolkningen på Bornholm vil være uden for arbejdsstyrken. I Region Hovedstaden stiger arbejdsstyrken næsten ligeså meget som befolkningen. Det bemærkes, at studerende også indgår i arbejdsstyrken, selvom de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet til fuld tid. På landsplan stiger arbejdsstyrken en smule mere end befolkningen frem til 2035, hvormed en mindre andel af befolkningen samlet set vil være uden for arbejdsstyrken. Tabel 2.4 Arbejdsstyrken samt vækst i arbejdsstyrken Vækst Antal Procent Region Hovedstaden ,8% Region Sjælland ,8% Region Syddanmark ,0% Region Midtjylland ,2% Region Nordjylland ,9% Hele landet ,3% Bornholm ,1% Fremskrivningen viser, at arbejdsstyrken på landsplan vokser med 5,3 % fra 2015 til Årsagen til den stigende arbejdsstyrke begrundes i en række reformer, herunder tilbagetrækningsreformen fra Ledighed Da beskæftigelsesudviklingen og arbejdsstyrken nu er beskrevet, leder det frem til udviklingen i ledigheden. Ledigheden er illustreret i følgende tabel: Tabel 2.5 Antallet af ledige samt vækst i ledigheden Vækst Antal Procent Region Hovedstaden ,2% Region Sjælland ,1% Region Syddanmark ,7% Region Midtjylland ,0% Region Nordjylland ,4% Hele landet ,3% Bornholm ,4% På landsplan falder ledigheden 39,3 % frem mod Dette dækker over store regionale forskelle. Ledigheden falder i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og på Bornholm, hvilket skyldes, at arbejdsstyrken øges mindre end beskæftigelsen. Antallet af ledige stiger derimod i 7 Økonomisk Redegørelse 2016: Side 9 af 22
10 Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvilket skyldes, at arbejdsstyrken øges mere end beskæftigelsen i de pågældende regioner. Der er dermed en væsentlig regional ubalance mellem arbejdsstyrke og antal arbejdspladser. Den regionale arbejdsløshed kan imødekommes af en øget arbejdspendling, men det forudsætter, at der på nationalt plan er overensstemmelse mellem efterspørgsel og udbud på arbejdsmarkedet. Det er illustreret i nedenstående tabel, der viser de regionale arbejdsmarkeder opdelt på uddannelsesniveau. Tabel 2.6 Ledighedsprocent og antal ledige fordelt på uddannelsesniveauer 2025 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Grundskole -6,1% 6,6% 5,7% 5,9% 9,5% 3,3% 11,6% (9.245) (6.400) (7.769) (8053) (6030) (19008) (512) Gymnasiale uddannelser -17,4% -8,2% -7,1% -9,0% -8,2% -12,1% -3,9% ( ) (-2.175) (-2.698) (-4782) (-1680) (-29204) (-33) Erhvervsfaglige uddannelser -17,2% 0,4% -2,3% -3,3% -0,6% -5,1% -5,9% ( ) (652) (-4.923) (-7083) (-656) (-45406) (-425) Adgangsgivende uddannelsesforløb -11,7% -84,4% -9,3% 14,5% 7,6% 0,9% - (-51) (-54) (-39) (140) (26) (21) (-2) Korte videregående -2,2% -5,2% -9,1% -5,5% -8,7% -5,5% -20,3% uddannelser (-1.016) (-1.097) (-2.822) (-2.163) (-1.249) (-8.348) (-110) Mellemlange videregående -2,1% 5,3% 5,8% 7,7% 11,1% 4,3% -3,8% uddannelser (-2.971) (3.474) (5.864) (8.698) (5.145) (20.210) (-97) Bacheloruddannelser 21,4% 13,2% -49,2% 19,9% 22,3% 15,6% 26,1% (11.776) (813) (-3.311) (3.846) (1.409) (14.534) (66) Lange videregående 15,2% -0,2% 8,9% 11,9% 14,5% 12,6% -7,8% uddannelser (28.565) (-57) (3.672) (8.148) (3.590) (43.918) (-58) Ph.D. og forskeruddannelser 0,0% -16,2% -4,7% -1,0% 13,2% -1,0% -36,8% (0) (-250) (-98) (-45) (183) (-209) (-7) Uoplyst mv. 26,1% 22,0% 20,2% 20,1% 22,0% 23,2% 11,9% (23.785) (4.248) (7.133) (7.772) (3.347) (46.285) (58) Alle uddannelser 0,0% 2,9% 1,7% 3,3% 5,4% 2,0% -0,6% (-421) (11.954) (10.547) (22.584) (16.144) (60.808) (-95) Ufaglærte, studenter -10,6% 3,4% 2,9% 1,7% 5,2% -1,2% 9,1% mv. ( ) (4.225) (5.072) (3.271) (4.349) ( ) (479) Faglærte / EFU -17,2% 0,4% -2,3% -3,2% -0,6% -5,1% -5,9% ( ) (597) (-4.963) (-6.944) (-630) ( ) (-426) Kort videregående -2,2% -5,2% -9,1% -5,5% -8,7% -5,5% -20,3% uddannelse (-1.016) (-1.097) (-2.822) (-2.163) (-1.249) (-8.348) (-110) Mellemlang videregående -2,1% 5,3% 5,8% 7,7% 11,1% 4,3% -3,8% uddannelse (-2.971) (3.474) (5.864) (8.698) (5.145) (20.210) (-97) Lang videregående 15,8% 1,5% 0,5% 12,9% 16,0% 12,6% 0,1% uddannelse, bacheloruddannelse (40.341) (506) (263) (11.949) (5.182) (58.242) (1) og Ph.D Uoplyst mv. 26,1% 22,0% 20,2% 20,1% 22,0% 23,2% 11,9% (23.785) (4.248) (7.133) (7.772) (3.347) (46.285) (58) Alle uddannelser 0,0% 2,9% 1,7% 3,3% 5,4% 2,0% -0,6% (-421) (11.954) (10.547) (22.584) (16.144) (60.808) (-95) Tal i parentes er antal ledige. Ufaglærte, studenter mv. er en summering af grundskole og gymnasiale uddannelser. Faglærte/EFU er en summering af erhvervsfaglige uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb. Lang videregående Side 10 af 22
11 uddannelse, bacheloruddannelse og Ph.D er en summering af bacheloruddannelser, lange videregående uddannelser samt Ph.D. og forskeruddannelser. Mønsteret er stort set ens over alle regionerne: Der er overefterspørgsel efter de gymnasiale, adgangsgivende uddannelsesforløb, erhvervsfaglige uddannelser (på nær i Region Sjælland), korte videregående uddannelser samt PhD og forskeruddannelser (bortset fra sidstnævnte i Region Nordjylland). Derudover er der overefterspørgsel efter mellemlange videregående uddannelser i Hovedstaden og på Bornholm, ligesom der er overefterspørgsel af lange videregående uddannelser på Bornholm. Til gengæld er der overudbud af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse i alle regioner og på Bornholm på nær i Region Hovedstaden. Derudover er der overudbud af mellemlange videregående uddannelser i Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, ligesom der er overudbud af bacheloruddannelser i alle regioner og på Bornholm, når der ses bort bort fra Region Syddanmark. Ydermere er der overudbud af lange videregående uddannelser i Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland samt Ph.D. og forskeruddannelser i Region Nordjylland. I tabel 2.5 kunne det umiddelbart se ud som om, at de regionale ubalancer kan imødekommes af pendling, men tabel 2.6 viser, at der alligvel er nogle generelle strukturelle problemer med uddannelsesstrukturen. En del af dem går igen for alle regioner, og kan derfor ikke imødekommes af arbejdspendling. Der er specielt overudbud af personer med grundskole, mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser. Til gengæld er der overefterspørgsel efter personer med gymnasiale uddannelser, erhvervsfaglige uddannelser, adgangsgivende uddannelsesforløb, korte videregående uddannelser samt PhD og forskeruddannelser. Det bemærkes, at der er overudbud af mange uddannelsesniveauer i Region Nordjylland, mens der modsat er overefterspørgsel efter mange uddannelsesniveauer på Bornholm. En tilsvarende tabel for 2015 er vist i bilag 2. Side 11 af 22
12 3 Bilag 1: Detaljeret beskrivelse af den nationale fremskrivning 3.1 Vækst og produktivitet Produktion kan belyses fra udbudssiden, dvs. hvor meget forskellige sektorer producerer, eller fra efterspørgselssiden, dvs. hvordan det producerede bliver brugt, altså anvendelsen. En fundamental økonomisk ligning er, at efterspørgsel er lig udbud eller produktionen = anvendelsen af produktionen. Denne ligevægt sikrer, at der ikke kan anvendes/forbruges noget, der ikke er produceret. Produktionen kan opdeles på sine anvendelseskomponenter således: produktion + import fra udlandet = råvareforbrug + privat forbrug + offentligt forbrug + bruttoinvesteringer + eksport til udland For at belyse den økonomiske udvikling kan man se på udviklingen i disse efterspørgselskomponenter. Det er vist i nedenstående figur, hvor udviklingen ses i forhold til Figur 3.1 Anvendelse fordelt på komponenter, = ,0 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 Råvareforbrug (mio. kr.) Offentligt forbrug (mio. kr.) Eksport til udlandet (mio. kr.) Privat forbrug (mio. kr.) Bruttoinvesteringer (mio. kr.) Anvendelse i alt (mio. kr.) Det ses af figur 3.1, at råvareforbruget har den stærkeste vækst frem mod 2035, tæt efterfulgt af eksporten. Væksten i bruttoinvesteringerne i perioden frem til 2035 er opjusteret i forhold til tidligere. Produktionen belyst fra udbudssiden afspejler produktionsstrukturen, og kan ses i tabellen nedenfor: Tabel 3.1 Produktion fordelt på erhverv i kr. (2010-kædede priser) og vækst i produktionen Side 12 af 22
13 Vækst *mio.kr Procent Primær erhverv ,2% Industri ,2% Bygge- og anlægsvirksomhed ,6% Privat service ,1% Offentlig service ,5% Alle erhverv ,8% Der ses her det samme billede som for produktionens anvendelseskomponenter, nemlig at produktionen forventes at være i vækst. Særligt er der højere vækst i bygge- og anlægsvirksomheder samt industrien og privat service, og lavere vækst inden for primære erhverv og den offentlige service. 3.2 Beskæftigelse Nedenfor er vist en tabel for beskæftigelsen i udvalgte år. Tabel 3.2 Beskæftigelse efter erhverv og vækst i beskæftigelsen Vækst Antal Procent Landbrug mv ,8% Råstofudvinding ,0% Energi- og vandforsyning ,3% Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri ,2% Øvrig fremstillingsindustri ,9% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% Boliger ,9% Finansiel virksomhed ,9% Andre private tjenesteydelser ,7% Offentlige tjenester ,3% Alle erhverv ,0% Note: Mineralolieindustri og søtransport er udeladt Det ses af tabel 3.2, at antallet af beskæftigede samlet set stiger på tværs af erhverv fra Dette dækker dog over store forskelle mellem erhvervene. Antallet af beskæftigede falder fra 2015 til 2025 i landbrug mv., råstofudvinding, energi- og vandforsyning, fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, øvrig fremstillingsvirksomhed og boliger. Derimod stiger antallet af beskæftigede i bygge- og anlægsvirksomheder, finansielle virksomheder og andre private tjenesteydelser. Det største procentvise fald er i landbrug mv., tæt efterfulgt af fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, mens den største procentvise stigning er i bygge- og anlægsvirksomheder, efterfulgt af andre private tjenesteydelser. I figur 3.2 er beskæftigelsen grupperet efter erhverv vist. Side 13 af 22
14 Figur 3.2 Beskæftigelsen efter erhverv 2015 = ,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Privat service Offentlig service Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Primær erhverv Af figur 3.2 ses det, at privat service og offentlige service er de erhvervsgrupper, der vokser mest fra 2010 til 2035, dog er der i begge erhverv en stagnering fra 2025 til For industri, bygge- og anlægsvirksomheder og primære erhverv ses der et fald frem mod Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed Ifølge ADAM-fremskrivningen er der befolkningsvækst igennem hele perioden således, at befolkningen i 2030 er knap 6,1 mio. personer. Ligeledes er der vækst i arbejdsstyrken, men den er lavere end for befolkningen. Det betyder samlet set, at der er flere i befolkningen, der er uden for arbejdsstyrken i fremtiden. Nedenfor er vist tal for arbejdsstyrken, antal udenfor arbejdsstyrken og de deraf afledte forhold mellem arbejdsstyrken og befolkningen samt udenfor arbejdsstyrken. Tabel 3.3 Arbejdsstyrken, uden for arbejdsstyrken og mål for forørgerbyrden Antal i tusinde Arbejdsstyrke Uden for arbejdsstyrken Procent "Uden for arbejdsstyrken" i forhold til arbejdsstyrken 100,4% 102,0% 104,0% 102,1% Arbejdsstyrkens procentvise andel af befolkningen 49,9% 49,5% 49,0% 49,5% Antallet af personer uden for arbejdsstyrken er stigende. Forklaringen på denne tendens er, at antallet af personer over 64 år er stigende. Samtidig er arbejdsstyrken ligeledes stigende, hvorfor forsørgerbyrden i perioden er svagt aftagende, således at hver person i arbejdsstyrken skal forsørge Side 14 af 22
15 færre udenfor arbejdsstyrken. Men det er ikke hele arbejdsstyrken, der er i arbejde, eftersom en andel er ledige. I forbindelse med problematikken med forsørgerbyrden er ledigheden derfor også relevant. Sammenhængen og udviklingen i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og den deraf afledte ledighed (i procent) er vist i følgende figur: Figur 3.3 Arbejdsstyrke og beskæftigelse fra 1996 til personer Procent 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Arbejdsstyrke (antal*1000) Beskæftigelse (antal*1000) Arbejdsløshedsprocent (højre akse) Figur 3.3 viser, at både arbejdsstyrke og beskæftigelsen stiger frem mod 2020 og 2025, hvorefter de begge stagnerer. Det ses også, at beskæftigelsen øges mere end arbejdsstyrken, hvilket forklarer, hvorfor arbejdsløsheden er faldende indtil 2019 og herefter er stabil. Samlet set giver det en arbejdsløshedsprocent, der i perioden ligger mellem 2,5 % og 3,0 %. 4 Bilag 2: Ledighed fordelt på uddannelsesniveau I nedenstående tabel er ledighedsprocenten og antal ledige fordelt på uddannelsesniveau vist for Tabel 4.1 Ledighedsprocent og antal ledige fordelt på uddannelsesniveauer 2015 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hele landet Bornholm Grundskole 5,1% 4,6% 4,3% 3,3% 4,9% 4,4% 6,4% (4.457) (6.013) (4.692) (3.428) (26.878) (310) Gymnasiale uddannelser 2,9% 3,1% 3,4% 2,7% 3,7% 3,0% 5,1% (3195) (793) (1.325) (1.520) (759) (7.592) (40) Erhvervsfaglige uddannelser 3,9% 3,6% 3,5% 2,8% 4,0% 3,5% 5,2% (9004) (5.640) (7.779) (6.325) (4.370) (33.119) (397) 9,2% 6,2% 8,1% 6,9% 7,1% 7,6% - Side 15 af 22
16 Adgangsgivende uddannelsesforløb (33) (5) (25) (40) (14) (116) - Korte videregående 3,7% 2,9% 3,1% 3,0% 3,6% 3,3% 4,1% uddannelser (1546) (536) (879) (1.027) (447) (4.435) (23) Mellemlange videregående 2,5% 1,7% 2,0% 1,8% 2,1% 2,1% 2,9% uddannelser (3405) (1.012) (1.840) (1.840) (841) (8.936) (73) Bacheloruddannelser 6,6% 5,2% 6,3% 7,3% 11,5% 6,9% 12,0% (2519) (229) (504) (923) (486) (4.662) (19) Lange videregående 2,9% 1,8% 2,0% 2,2% 3,0% 2,6% 2,9% uddannelser (4005) (406) (640) (1.095) (529) (6.674) (21) Ph.D. og forskeruddannelser 1,1% 1,0% 0,9% 0,9% 0,6% 1,0% - (119) (14) (16) (31) (6) (186) - Uoplyst mv. 5,7% 6,6% 6,7% 5,2% 7,9% 6,1% 7,2% (3173) (818) (1.555) (1.325) (788) (7.660) (32) Alle uddannelser 3,8% 3,5% 3,5% 2,9% 4,1% 3,5% 5,2% (35287) (13.909) (20.577) (18.817) (11.667) ( ) (915) Ufaglærte, studenter 4,2% 4,3% 4,1% 3,1% 4,6% 4,0% 6,2% mv. (11484) (5.250) (7.338) (6.211) (4.187) (34.470) (350) Faglærte / EFU 3,9% 3,6% 3,5% 2,8% 4,0% 3,5% 5,2% (9038) (5.645) (7.804) (6.365) (4.384) (33.235) (397) Kort videregående 3,7% 2,9% 3,1% 3,0% 3,6% 3,3% 4,1% uddannelse (1546) (536) (879) (1.027) (447) (4.435) (23) Mellemlang videregående 2,5% 1,7% 2,0% 1,8% 2,1% 2,1% 2,9% uddannelse (3405) (1.012) (1.840) (1.840) (841) (8.936) (73) Lang videregående 3,5% 2,3% 2,8% 3,1% 4,5% 3,3% 4,4% uddannelse, bacheloruddannelse og Ph.D. (6643) (649) (1.160) (2.049) (1.021) (11.522) (40) Uoplyst mv. 5,7% 6,6% 6,7% 5,2% 7,9% 6,1% 7,2% (3173) (818) (1.555) (1.325) (788) (7.660) (32) Alle uddannelser 3,8% 3,5% 3,5% 2,9% 4,1% 3,5% 5,2% (35287) (13.909) (20.577) (18.817) (11.667) ( ) (915) Tal i parentes er antal ledige. Ufaglærte, studenter mv. er en summering af grundskole og gymnasiale uddannelser. Faglærte/EFU er en summering af erhvervsfaglige uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb. Lang videregående uddannelse, bacheloruddannelse og Ph.D er en summering af bacheloruddannelser, lange videregående uddannelser samt Ph.D. og forskeruddannelser. I tabel 4.1 ses det, at der på landsplan er overudbud af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse samt adgangsgivende uddannelsesforløb og bacheloruddannelser, Fordelt på regioner er der overudbud af grundskole (på nær i Region Midtjylland, hvor der blot er ledighed), gymnasiale uddannelser på Bornholm, erhvervsfaglige uddannelser i Region Nordjylland og på Bornholm samt korte videregående uddannelser på Bornholm. Til gengæld er ledigheden blandt Ph.D. og forskeruddannelser ikke særlig høj på tværs af regioner. Nedenfor er ledighedsprocenten og antallet af ledige fordelt på mere detaljerede uddannelsesniveauer vist for hele landet Tabel 4.2 Ledighedsprocent og antal ledige for hele landet fordelt på detaljerede uddannelsesniveauer i 2015 og Side 16 af 22
17 Grundskole til og med 6. klasse Grundskole klasse Grundskole 10. klasse Alment gymnasiale uddannelser Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser Internationale gymnasiale uddannelser Omsorg, sundhed og pædagogik (OSP) Kontor, handel og forretningsservice (KHF) Fødevarer mv. (FJO) Jordbrug og natur (FJO) Oplevelsesområde (FJO) Byggeriområdet (TBT) Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. (TBT) Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion (TBT) Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. (TBT) Teknologiområdet, maskinteknik og produktion (TBT) Teknik- og industriuddannelser i øvrigt (TBT) Transport og logistikområdet (TBT) Andre erhvervsfaglige uddannelser Adgangskurser - videregående uddannelser Adgangseksamen - ingeniøruddannelse Pædagogisk, KVU 4,7% 12,2% (928) (6.018) 3,8% 5,5% (12.811) (16.923) 5,0% -1,7% (13.140) (-3.934) 2,8% -11,4% (4.659) ( ) 2,6% -15,0% (1.904) ( ) 9,6% -6,5% (1.030) (-938) 4,2% 6,4% (4.583) (8.471) 3,5% -7,8% (11.918) ( ) 4,1% -17,2% (2.599) (-9.468) 3,0% -4,0% (1.434) (-2.064) 2,7% -6,3% (415) (-937) 3,8% -1,8% (4.092) (-2.115) 2,2% -6,3% (1.217) (-4.010) 5,8% -12,5% (870) (-1.568) 2,3% -7,9% (1.731) (-5.551) 3,7% -8,2% (3.537) (-6.243) 2,8% 1,2% (10) (6) 4,1% -2,5% (540) (-509) 4,7% -6,7% (172) (-232) 17,0% 20,5% (53) (114) 5,2% -5,6% (63) (-94) 5,5% -1,9% (39) (-21) Side 17 af 22
18 Medier og kommunikation, KVU Humanistisk og teologisk, KVU Kunstnerisk, KVU Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil, KVU Teknisk, KVU Fødevarer, bio- og laboratorieteknik, KVU Jordbrug, natur og miljø, KVU Maritimt, KVU Sundhedsfaglig, KVU Politi og forsvar, KVU Pædagogisk, MVU Medier og kommunikation, MVU Humanistisk og teologisk, MVU Kunstnerisk, MVU Samfundsfaglig, Økonomisk-Markentil, MVU Samfundsvidenskab, MVU Teknisk, MVU Teknisk videnskab, MVU Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, MVU Jordbrug, natur og miljø, MVU Maritimt, MVU Sundhedsfaglig, MVU 8,3% -0,6% (507) (-50) 3,6% 13,8% (149) (797) 11,6% 7,9% (67) (57) 3,5% -10,4% (1.581) (-5.798) 2,9% -10,1% (1.259) (-4.393) 2,5% 2,9% (429) (499) 4,0% 3,6% (169) (194) 1,8% -23,1% (29) (-288) 2,0% 11,0% (128) (794) 1,8% -2,8% (78) (-138) 2,4% 7,0% (4.472) (13.734) 5,3% 1,0% (506) (106) 3,4% 6,1% (206) (431) 9,8% 12,3% (276) (457) 2,2% 0,8% (1.055) (441) 6,5% 9,2% (9) (20) 2,6% 1,0% (972) (445) 1,3% -8,4% (334) (-2.169) 5,1% 8,7% (210) (457) 3,7% -1,8% (52) (-28) 1,9% 1,1% (40) (31) 0,8% 6,0% (761) (6.176) Side 18 af 22
19 Politi og forsvar, MVU Pædagogisk, BACH Humanistisk og teologisk, BACH Kunstnerisk, BACH Naturvidenskab, BACH Samfundsvidenskab, BACH Teknisk videnskab, BACH Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, BACH Jordbrug, natur og miljø, BACH Sundhedsvideskab, BACH Videregående uddannelser uden nærmere angivelse, BACH Pædagogisk, LVU Humanistisk og teologisk, LVU Kunstnerisk, LVU Naturvidenskab, LVU Samfundsvidenskab, LVU Teknisk videnskab, LVU Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik, LVU Jordbrug, natur og miljø, LVU Sundhedsvidenskab, LVU Politi og forsvar, LVU Videregående uddannelser uden nærmere angivelse, LVU 0,3% 0,8% (43) (108) 6,6% 22,6% (34) (207) 8,8% 22,5% (1.843) (6.933) 6,4% 14,3% (355) (982) 7,3% 17,7% (409) (1.571) 5,5% 8,7% (1.548) (3.010) 11,7% 19,5% (282) (831) 10,0% 20,5% (16) (53) 12,1% 21,0% (82) (201) 2,5% 12,5% (79) (695) 16,3% 29,7% (15) (52) 2,7% 16,8% (232) (2.294) 4,4% 17,7% (2.036) (11.739) 4,5% 17,0% (576) (2.707) 2,8% 11,4% (658) (3.555) 2,3% 10,8% (2.077) (13.472) 2,0% 7,5% (583) (2.760) 3,5% 14,9% (53) (321) 1,9% 7,7% (173) (810) 0,5% 14,4% (160) (6.049) 0,3% -4,5% (10) (-145) 13,5% 24,9% (117) (357) Side 19 af 22
20 Humanistisk og teologisk, Ph.d. Kunstnerisk, Ph.d. Naturvidenskab, Ph.d. Samfundsvideskab, Ph.d. Teknisk videnskab, Ph.d. Jordbrug, natur og miljø, Ph.d. Sundhedsvidenskab, Ph.d. Tal i parentes er antal ledige. 1,8% 10,1% (35) (268) 2,4% 7,9% (13) (50) 1,4% 0,5% (49) (20) 0,8% -3,5% (15) (-84) 0,7% -3,8% (30) (-169) 1,2% -1,8% (18) (-31) 0,5% -4,5% (24) (-264) Gymnasiale uddannelser I tabel 2.6 er der i 2025 på landsplan overefterspørgsel efter personer med gymnasiale uddannelser. I tabel 4.2 ses det, at dette både gælder alment gymnasiale uddannelser erhvervsrettede gymnasiale uddannelser og internationale gymnasiale uddannelser. Erhvervsfaglige uddannelser Det ses ligeledes af tabel 2.6, at der i 2025 på landsplan er overefterspørgsel efter personer med erhvervsfaglige uddannelser. Når der ses på de mere detaljerede uddannelsesniveauer i tabel 4.2, bemærkes det, at dette gælder alle retninger på nær erhvervsfaglige uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der er overudbud, samt teknik- og industriuddannelser i øvrigt, hvor der er ledighed. Korte videregående uddannelser I tabel 2.6 fremgår det, at der i 2025 på landsplan er overefterspørgsel efter personer med korte videregående uddannelser, hvilket, når der ses på tabel 4.2, primært gælder samfundsfaglige, økonomisk-merkantile, tekniske og martime korte videregående uddannelser. Derimod er der overudbud af personer med humanistisk og teologiske, kunstneriske og sundhedsfaglige korte videregående uddannelser. Mellemlange videregående uddannelser Det ses af tabel 2.6, at der på landsplan er overudbud af personer med mellemlange videregående uddannelser i I tabel 4.2 fremgår det, at der primært er overudbud af personer med pædagogiske, humanistiske og teologiske, kunstneriske, samfundsvidenskabelige, sundhedsfaglige mellemlange videregående uddannelser samt mellemlange uddannelser inden for fødevarer, bio- og laboratorieteknik. Der er overefterspørgsel efter personer med mellemlange videregående uddannelser inden for teknisk videnskab og jordbrug, natur og miljø. Side 20 af 22
21 Bacheloruddannelser Af tabel 2.6 ses det, at der i 2025 på landsplan er overudbud af personer med bacheloruddannelser, og af tabel 4.2 ses det, at det gælder alle bacheloruddannelser. Lange videregående uddannelser På landsplan er der i 2025 overudbud af personer med lange videregående uddannelser ifølge tabel 2.5. I tabel 4.2 fremgår det, at det gælder alle lange videregående uddannelser på nær politi og forsvar. Ph.D. og forskeruddannelser I tabel 2.5 ses det, at der er overefterspørgsel efter personer med Ph.D. og forskeruddannelser på landsplan i Det ses af tabel 4.2, at det primært gælder inden for samfundsvidenskab, teknisk videnskab, jordbrug, natur og miljø samt sundhedsvidenskab. Derimod er der overudbud inden for humaniora og teologi samt kunstneriske Ph.D. er Områder På tværs af uddannelsesniveauer er der primært overefterspørgsel efter tekniske uddannelser samt politi og forsvar, mens der typisk er overudbud af personer med humanistiske, teologiske, kunstneriske og sundhedsvidenskabelige (dog ikke blandt Ph.D.) uddannelser. Efterspørgslen/udbuddet af pædagogiske og samfundsvidenskabelige uddannelser varierer afhængigt af uddannelsens længde. 5 Bilag 3: Forudsætningen bag udvalgte variable Dette bilag giver en oversigt over, hvilke forudsætninger der ligger bag udvalgte variable i SAM-K og LINE. Forudsætningerne for den nationale ADAM-fremskrivningen er beskrevet i indledningen i dette notat. Produktionen og dens erhvervssammensætning Produktionen følger generelt ADAM-fremskrivningen, der antager en bestemt vækst i anvendelseskomponenterne - eksempelvis eksport til udlandet. Specielt for det offentlige forbrug antages det at udvikle sig som befolkningen i de enkelte kommuner. Det private forbrug udvikler sig tillige i forhold til befolkningstallet og de disponible indkomster. Eksport til udlandet Eksporten til udlandet er generelt bestemt i ADAM-fremskrivningen. I indeværende fremskrivning antages eksporten at være stigende på grund af forbedring af de internationale konjunkturer. Væksten fordeles på de forskellige sektorer og kommuner og giver en forskelligartet vækst i eksport til udlandet i regioner og kommuner afhængig af deres erhvervsstruktur. For eksporten indbygges herefter en regional trend for den enkelte kommune og varegruppe, som bevirker at udviklingen i eksporten i den enkelte kommune udvikler sig bedre eller dårligere afhængig af den historiske udvikling. Side 21 af 22
22 Beskæftigelse Beskæftigelsen findes som produktet af beskæftigelsesindholdet og produktionen. Beskæftigelsesindholdet følger ADAM-fremskrivningen, hvor den er opdelt på erhverv. Væksten i beskæftigelsesindholdet antages at være stigende i fremskrivningsperioden. Stigningen er begrundet i forbedret og forøget teknologi samt øget uddannelsesnivau. Derfor er ændringen i beskæftigelsesindholdet forskellig indenfor forskellige erhverv og for forskellige beskæftigelsesgrupper (efter køn, alder og uddannelse). Pendling En person er pendler, når der er forskel mellem bopæls- og arbejdsstedskommune. I fremskrivningen er pendlingen fremskrevet for to grupper: Beskæftigede og beskæftigede, der også er i uddannelse. For de to grupper udregnes en pendlingskvotient, der kan forklares med et eksempel: Hvis man forestiller sig, at der er i år 2000 var personer beskæftiget i Ballerup, og ud af disse boede 100 i Københavns kommune, så vil pendlingskoefficienten være 0,1 (fra Ballerup til København). Disse informationer haves på personers køn, alder og uddannelse. På baggrund af pendlingskoefficienten udregnes en absolut vækstrate. Det betyder, at hvis der i den historiske periode fra er registreret 15 yderligere pendlere, dvs. i 2015 havde 115, som pendler til København, så vil man i hvert fremskrivningsår øge pendlingen fra København til Ballerup med én person. Med taleksemplet: Hvis fremskrivningen startede i 2015, ville der i år 2025 være 125 pendlere. Uddannelsesfordeling i befolkningen Uddannelsesstrukturen for arbejdsstyrken fremskrives på to forskellige måder, afhængigt af hvilken aldersklasse, der er tale om. For de 0-39-årige udregnes der en trend i en trendperiode. Det vil sige, at der udregnes en procentvis vækst i trendperioden, og denne trend antages at fortsætte. Antagelsen her er med andre ord, at udviklingen i uddannelsesfordeling fra vil fortsætte i fremskrivningsperioden. Trenden udregnes på detaljeringsgrad: kommune, køn, aldersgruppe og højst fuldførte uddannelse. For de årige fremskrives uddannelsesfordelingen som en kohortefremskrivningen. Her udregnes et vægtet gennemsnit for andelen af hver uddannelsesfordeling indenfor aldersgrupperne, som overføres til næste aldersgruppes i næste periode. Konkret vil de årige i 2025 have samme fordeling på køn, alder og uddannelse som de årige havde i Side 22 af 22
Fremskrivningsnotat April 2017
Fremskrivningsnotat April 2017 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_apr2017) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra april 2017. Bjarne Madsen, Irena
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE - Maj
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE - Maj 2018 15-05-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med LINE december
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med LINE december 2017 15-12-2017 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Notat om fremskrivning
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE februar
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K & LINE februar 2018 26-02-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Notat om
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereFremskrivningsnotat December 2013
Fremskrivningsnotat December 2013 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_nov2013) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra november 2013. hw Side 1 af
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereDe nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen
De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi
Læs mereFremskrivningsnotat April 2015
Fremskrivningsnotat April 2015 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE (basisversionen_apr2015) på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi fra december 2014. Bjarne Madsen,
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereOpdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:
Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereRekrutteringsudfordringer i servicebranchen
Karen Hjortkær Petersen kahp@di.dk JUNI 2019 Rekrutteringsudfordringer i servicebranchen Inden for de kommende 10 til 15 år kan der være udsigt til, at branchen mister medarbejdere med en teknisk og praktisk
Læs mereFremskrivningsnotat, december 2012
Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereNotat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.
Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereDecember Revideret, februar 2012
Revideret, februar 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra maj 2011 (BASISversion_aug2011)
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereOvergang til videregående uddannelse blandt faglærte
Overgang til videregående uddannelse blandt faglærte AE har undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der går i gang med en videregående uddannelse inden for fem år efter, at de afsluttede deres erhvervsuddannelse.
Læs mereNyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version
Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereVÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1
VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave
Læs mereArbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM
Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereUdvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereKompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer
27. januar 2011 Kompetencebehov på Bornholm - arbejdskraftbalancer Metoder Kort om modellen Resultater arbejdskraftbalancer 28-01-2011 Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Metoder: Arbejdskraftbalancer på
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereAnalyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,
N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereHighlights for foder- og fødevareingredienssektoren:
Økonomisk analyse 1. juni 2018 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Den danske foder- og fødevareingredienssektor Den danske foder- og fødevareingredienssektor
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereTeknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere
Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere Hver tiende nyuddannet har i dag ikkevestlige baggrund. Ser vi på deres valg af uddannelse, er det især de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser,
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereDe Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer
De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts I 2021 forventes antallet af indbyggere i Vejle Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2019 I 2021 forventes antallet af indbyggere i Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2019 INDLEDNING Dette vækstbarometer
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2018 har et godt erhvervsklima og er vokset med 1.399 nye virksomheder det seneste år Læs side 29 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2018 INDLEDNING Så er det
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Stor interesse for at bo i Vejle og pendle til jobs i de omkringliggende kommuner Læs side 28
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2017 Stor interesse for at bo i og pendle til jobs i de omkringliggende kommuner Læs side 28 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2017 INDLEDNING År 2017
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE August Målsætningen om flere arbejdspladser i 2020 er inden for rækkevidde Læs side 9 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE August 2018 Målsætningen om 5.000 flere arbejdspladser i 2020 er inden for rækkevidde Læs side 9 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER AUGUST 2018 INDLEDNING Årets status
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereRegionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012
Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mere