Jeg vil gerne have indflydelse. 12 FORMAND I KOM TIL ET BRAG AF EN FAGDAG VIL VÆRE FREMME I SKOENE KITLEN IGEN

Transkript

1 Nr Jeg vil gerne have indflydelse. Annette Flarup, arbejdsmiljørepræsentant, Regionshospitalet Randers 5 KOM TIL ET BRAG AF EN FAGDAG 12 FORMAND I KITLEN IGEN 18 VIL VÆRE FREMME I SKOENE

2 INDHOLD MidtNyt 8 Baggrund Sygeplejerskers arbejdsmiljø 10 Vores midt Opbakning er guld værd Portræt af arbejdsmiljørepræsentant Annette Flarup, Regionshospitalet Randers HVILKEN HOLDNING HAR sygeplejerske Mette Juel Kjærgaard til organdonation? 12 Øjeblikke I kitlen igen Kredsformand Else Kayser på besøg på hendes tidligere arbejdsplads, afdeling E-op, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Taleboblen Hvad er din holdning til organdonation? 18 Stafetten Vi vil være fremme i skoene Interview med Erik Mouritsen, direktør for Ældre og Sundhed, Randers Kommune 5 20 FagNyt 22 MidtNyt 23 Kalender Kom til Fagdag DSR midt magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 3. årgang. Nr. 3, oktober 2010 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej Silkeborg Fredericiagade Holstebro Mindegade Århus C midtjylland@dsr.dk Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Mia Fuglsang Holm (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk Design og tryk Datagraf Oplag DSR midt udkommer 4 gange årligt Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter. 2 DSR midt

3 LEDER Stå sammen om faget I forsommeren var jeg på studiebesøg på en arbejdsplads, hvor sygeplejersker gik og gjorde skabe rene og lagde vasketøj på plads. Efterfølgende er jeg blevet oplyst om, sygeplejersker i selvsamme afdeling her i sommer har været travlt beskæftiget med at gøre rent. Det er helt indlysende ganske uholdbart. Sygeplejersker er ikke ansat til at gøre rent, men til at sikre pleje og omsorg til patienterne. Hvis rengøringen ikke er optimal, har vi en opgave i at påpege det af hensyn til patienternes sikkerhed. Ansvaret for at løse en sådan situation ligger hos såvel serviceledelse som de ansvarlige sygeplejeledere, gerne med inddragelse af hygiejnesygeplejerskerne. En nylig undersøgelse på Rigshospitalet offentliggjort på dsr.dk den viser, hvad der sker, hvis man ikke understøtter rengøringen som kerneområde, ja så dumper man, hvad angår hygiejne. Rengøring kræver opmærksomhed, tid og ressourcer, og det er vigtigt, at man gør rengøring til et højstatusområde med værdi, så det ikke bliver et område, som ingen vil varetage, og sygeplejersker så i sidste ende ser det nødvendigt at gribe opgaven og hermed bruge tid på bekostning af tiden til pleje og omsorg. Eksemplet viser, at det er vigtigt, at sygeplejersker fastholder og udvikler en stærk fagidentitet. Den er afgørende for at være sig sit kerneområde bevidst og værne om det til gavn for patienten. Og så skal vi med afsæt i vores faglighed understøtte betydningen af de faggrupper, som fx har service og rengøring som deres kerneopgave. I foråret 2010 traf DSRs kongres en række beslutninger, som betyder, at den samlede organisation nu sætter særligt fokus på fagidentitet, fagets udvikling og de opgaver, der indgår i faget. Det er fx besluttet, at skal være Fagets år. Hos os i kredsen er det glædeligt, at Region Midtjylland i samme ånd har valgt at sætte fokus på kerneområdet inden for de forskellige fagområder, samt at flere og flere kommuner i regionen tilsvarende har valgt at sætte fokus på udviklingen af sygeplejeprofiler. Hermed er fag og profession i den grad sat på dagsordenen. I Kreds Midtjylland har vi valgt at igangsætte et toårigt udviklingsprojekt med fokus på fag og profession. Vi har ansat en projektleder, der i samarbejde med tillidsrepræsentanter og ledere på arbejdspladserne skal søge at rette fokus på betydningen af en stærk fagidentitet med henblik på at kunne udvikle kerneområdet. Projektet sættes i gang 5. november, hvor kredsen inviterer alle sygeplejersker til en Fagdag med fokus på faget og fagidentiteten. Vi håber, at mange sygeplejersker og ledere vil deltage (læs mere s. 5). Kun sammen kan vi udvikle fag og profession. Det er vigtigt, at sygeplejersker fastholder og udvikler en stærk fagidentitet. Else Kayser Kredsformand DSR midt 3

4 MIDTNYT Tekst Ditte Scharnberg Engageret i ledernes fremtid Afdelingssygeplejerske Lone Nørgaard Møller deltager aktivt i Lederforeningens arbejde. Jeg er optaget af at forbedre de sygeplejefaglige lederes vilkår, og jeg vil især gerne ville slå et slag for et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, siger Lone Nørgaard Møller. Engagementet brænder igennem, når Lone taler de sygeplejefaglige lederes sag. Til daglig arbejder hun i psykiatrien som afdelingssygeplejerske, Regionshospitalet Risskov, og siden november 2009 har hun sammen med Helle H. Christensen, leder af plejen, Bøgeskovhus, Århus Kommune repræsenteret midtjyske ledere i DSRs Lederforening. Anni Hansen, assisterende områdeleder, Sundhedscenter Ceres, Horsens Kommune er valgt som suppleant. Ny lederuddannelse nødvendig På spørgsmålet om Lederforeningens særlige opgave fremover, er der ingen tøven i svaret: Vi skal have udviklet kvalificeret lederuddannelse inden for sundhedsvæsenet. Skal sygeplejen kunne udvikle sig, skal ledere i dag også vide noget om sundhedsvæsenet i et samfundsmæssigt perspektiv. Det er en forudsætning for, at vi kan trænge igennem med sygeplejefaglige argumenter i forhold til beslutningstagerne. Det er for mig at se en af de vigtigste opgaver, som Lederforeningen kan blive ramme om. Det er vigtigt, vi udvikler et fælles trav om ledernes placering i DSR. Lone Nørgaard Møller, afdelingssygeplejerske, Regionshospitalet Risskov Dannelsen af Lederforeningen har været emnet for den Master of Public Management(MPM), Lone netop har afsluttet. Titlen er: Stolthed og fordom - En analyse af hvordan uenighed påvirker den interne og eksterne kommunikation i en stor organisation. Masser af ideer I Lederforeningen arbejdes der i øjeblikket især med at organisere det nye Ledelsescenter, der med centralt ansatte, men lokalt placerede faglige konsulenter skal stå for vejledning og rådgivning af ledere. Derudover er der masser af ideer til, hvad Lederforeningen kan udvikle af særlige tilbud: Vi har ideer om et projekt Ledelse på lyd, hvor vi håber på at kunne tilbyde medlemmerne praksisnær viden om ledelse, som man via internettet kan downloade, fortæller Lone. Vi sætter også et forsøg igang med leder-tillidsrepræsentanter for at gøre nogle erfaringer med, hvordan ledere, der jo ofte arbejder ensomt, kan støtte og coache hinanden. Samarbejde med kredsen Kreds Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale med Lederforeningen, som bl.a. indebærer kvartalsvise møder med kredsen herunder en gang om året med kredsbestyrelsen. Jeg er rigtig glad for det tætte samarbejde, kredsen har lagt op til, siger Lone. Det er vigtigt, vi udvikler et fælles trav om ledernes placering i DSR, og at vi koordinerer aktiviteterne. Lederforeningen vil fremover informere om lokale aktiviteter i kredsens elektroniske nyhedsbrev MidtNyt. Få løbende informationer om aktivi teter for ledere i kredsen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet MidtNyt på dsr.dk/midtjylland Lederforeningen afholder general forsamling 27. oktober 2010 i København. Læs mere om Lederforeningen på dsr.dk

5 Oplæg til debat om formiddagen: Fagidentitet v. Tove Lindhardt, cand.cur. og Ph.D. studerende Professionalisme og professionsudvikling v. Stefan Bille Hermann, rektor, Metropol Copenhagen Teknologiens udfordringer til fremtidens sygepleje v. Raymond Kolbæk, Ph.D. studerende og lektor, VIA Viborg Eftermiddagens workshops: SYGEPLEJE er det vi har fælles, hvor som helst faget udøves i hverdagen. Derfor er det med stor forventning at DSR, Kreds Midtjylland præsenterer et mangfoldigt og farverigt program for Fagdagen, der forhåbentlig vil give anledning til inspiration, eftertanke og gode diskussioner om sygeplejen i fremtiden. Fagdagen er bygget op med oplæg til debat om formiddagen og workshops, hvor du selv skal arbejde med, om eftermiddagen. Dagen afrundes med festmiddag. Fagdagen foregår 5. november 2010 kl Silkeborg Sportscenter, Århusvej 45, 8600 Silkeborg Det medicinske område, v/ Randi Bligaard, Medicinsk Afdeling, udviklings- og kvalitetskoordinator, cand.cur. Det akutte område, v/ Inge Henriksen, oversygeplejerske, Regionshospitalet Horsens/Brædstrup Det ledelsesmæssige område, v/ Vibeke Krøll, chefsygeplejerske, Århus Universitetshospital, Skejby Det psykiatriske område, v/valborg Iversen, ledende oversygeplejerske, Marianne Mahler, distriktssygeplejerske og Heidi Kløve, afdelingssygeplejerske, Psykiatrien Randers Det kommunale område, v/ Inge Bang, ledende sygeplejerske, Silkeborg Kommune Under middagen festtale v/niels Villemoes, cand.merc. Se udførligt program på dsr.dk/midtjylland Pris: 300 kr. for Fagdag og middag inkl. 2 glas vin/2øl/2vand Tilmeld dig via dsr.dk/midtjylland senest 26. oktober 2010 DSR midt 5

6 MIDTNYT Tekst Ditte Scharnberg Sygeplejersker udstiller i medlemshuset Fra 15. november 2010 vil du i medlemshuset i Silkeborg på vægge og i montre kunne se malerier, smykker mm skabt af sygeplejersker. I efteråret sidste år opstod ideen om, at medlemmer kan vise deres kunsthåndværk i vores medlemshus, fortæller Annie Thomsen fra kredsbestyrelsen, der står for at koordinere de kommende udstillinger. Der har være stor interesse for ideen, og vi er rigtig glade for nu at kunne byde velkommen til de første to udstillere og håber, mange vil få glæde af at kigge på og eventuelt melde sig som købere, siger Annie Thomsen. De to første udstillere På billedsiden udstiller Rita Thomassen, uddannet sygeplejerske og med dagligt arbejde i Norddjurs Kommune. Rita beskriver sig selv som et kreativt menneske, der altid har syslet med mange forskellige ting, indtil hun startede med at male i Acrylfarverne er hendes foretrukne maling. Inspirationen kommer fra alt hvad, som hun siger, hun oplever med øjne, ører og øvrige sanser. Den anden udstiller er sygeplejerske Katrine Grunnet, som laver smykker. Katrine er uddannet fra Herlev Sygeplejeskole i januar 2009, har arbejdet på Gerontopsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Center i Ballerup, men er nu flyttet hjem til Århus. Katrine læser pt. cand.cur. Katrine har lavet lav-selv-smykker siden sygeplejestudiet og har nu smykkefremstilling som sin helt store hobby. Katrine bruger bla. perler, fimoler og læder og fremstiller perleøreringe, armbånd i diverse materialer og kæder. Du kan nå det endnu På billedsiden har de første fem udstillere meldt sig, og der er planlagt udstillinger frem til februar Men der er stadig mulighed for at melde sig med andre former for kunsthåndværk til perioden februar Og med ideer iøvrigt. Man henvender sig til Annie Thomsen via anniethomsen@ hotmail.com eller på tlf Katrine Grunnet, cand. cur.-studerende, udstiller smykker. Rita Thomassen, sygeplejerske i Norddjurs Kommune, udstiller malerier. 6 DSR midt

7 26. OKT Kom med til kredsens Generalforsamling Vær til at diskutere kredsens arbejde det kommende år Generalforsamlingens tema er Sæt fokus på kerneydelsen Generalforsamlingen foregår i Silkeborg Sportscenter, Århusvej 45, 8600 Silkeborg Indskrivning fra kl Buffet Generalforsamling kl Tilmelding til spisning og bustransport på senest 18. oktober kl. 12 På kredsens hjemmeside finder du også kredsbestyrelsens beretning og forslag til satsningsområder. 1. NOV NY HJEMMESIDE PÅ VEJ Dansk Sygeplejeråd får fra 1. november en helt ny hjemmeside,som giver dig nye muligheder. Du får din helt egen side, som er tilpasset dig og dine behov, hvor indholdet finder dig ligesom du måske kender det fra fx Amazon eller ITunes. Du kan uploade dit billede, vælge farve på Min side, se din TR og finde andre sygeplejersker. Og samtidigt er dsr.dk stadig det sted, hvor du finder nyt om faget, løn, arbejdsmiljø m.m Min side på dsr.dk Når du logger ind på det nye dsr.dk, og du har udfyldt din profil, vil du helt automatisk få vist det indhold, der interesserer dig. Og så er det nemt. Første gang du logger på med den nye pinkode, som du får tilsendt omkring 1. november på din kontingentopkrævning, kan du ændre dit password, så det er nemt for dig at huske. Hvis du ellers er i tvivl om noget, vil der fra sidste halvdel af oktober ligger en video på dsr.dk, der viser, hvordan du som medlem får mest ud af den nye hjemmeside. Du kan læse mere om den nye hjemmeside på dsr.dk/ny Nyt dsr.dk og hva så? Hvorfor skal jeg logge ind på dsr.dk? Fordi det nye dsr.dk giver dig helt nye muligheder for at finde lige netop det, du har brug for og for at få del i et unikt fagligt fællesskab med andre sygeplejersker. Hvad får jeg ud af at udfylde min profil? Jo mere vi ved om dig, jo bedre kan vi målrette indholdet til dig. Hvordan finder jeg det stof, der interesserer mig? Hvis du er logget på og har udfyldt din profil, sker det helt af sig selv. Hver gang du logger på, vil du få vist de nyeste artikler inden for dit arbejdsområde og interessefelt. DSR midt 7

8 ARBEJDSMILJØ Tekst Ditte Scharnberg Stress I kredsen er der fokus på at forbedre sygeplejerskers arbejdsmiljø. og nedslidning HVORDAN PRIORITERER JEG I EN TRAVL HVERDAG? Du kan finde inspiration og værktøjer til at håndtere den travle hverdag: i kredsens Arbejdsmiljønyt, juni 2010: Ideer til konsekvensbeskrivelser af personalereduktion (se dsr.dk/midtjylland under Arbejdsmiljø) i pjecerne Fra stress til trivsel og Fakta og myter om stress, Videncenter for Arbejdsmiljø (se SiR-kompasset på dsr.dk) på om virksomhedens sociale kapital Stress og fysisk nedslidning det er de områder, midtjyske sygeplejesker peger på, når de skal prioritere krav til det gode arbejdsliv. Det viser en undersøgelse, kredsen har gennemført om medlemmernes forslag til den kommende overenskomst. Plads til forbedringer Sygeplejerskers ønske om at kunne håndtere stress og forebygge fysisk nedslidning er områder, kredsens arbejdsmiljøkonsulent Kirsten Holmboe dagligt arbejder med. De mange henvendelser, kredsen får fra arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter og medlemmer, viser for det første, at især det psykiske arbejdsmiljø er under voldsomt pres på grund af nedskæringer, lukninger og fyringer, siger hun. For det andet er det tydeligt, at øget fokus på effektivisering giver øgede krav i arbejdet som arbejdspres og manglende forudsigelighed og støtte fra kolleger og ledelse. Desuden er der ingen tvivl om, at der på mange arbejdspladser er plads til forbedringer, hvad angår tillid, retfærdighed og samarbejde, som alt sammen er elementer i virksomhedens sociale kapital. Arbejdsmiljø i fokus Kirsten Holmboe fremhæver også, at trods massiv indsats for at forebygge bevægeapparatskader sker der stadig forholdsvis mange rygskader i forbindelse med forflytninger. Hvad årsagen er, kan man gisne om, siger hun. Er det travlhed med uopmærksomhed til følge? Manglende tid til instruktion og brug af hjælpemidler? Manglende forebyggende indsats? Kredsens indsats på arbejdsmiljøområdet består dels i møder med arbejdsmiljørepræsentanter med henblik på at øge faglig viden om nødvendige arbejdsmiljøindsatser samt måder at forebygge og løse problemstillingerne på og dels i hjælp til sygeplejersker, som er kommet til skade såvel fysisk som mentalt, fortæller Kirsten Holmboe. 8 DSR midt

9 Besparelser og arbejdsmiljø På stort set alle sygeplejerskers arbejdspladser i kredsen såvel i kommuner som i regionen er besparelser et vilkår, der i høj grad påvirker hverdagen. Omplaceringer som følge af fusioner og andre strukturændringer - og også fyringer - er blevet et vilkår for sygeplejersker i et langt større omfang, end vi tidligere har kendt til, siger kredsnæstformand Birgitte Krusell fra kredsbestyrelsens arbejdsmiljøudvalg. Det betyder, sygeplejerskene har brug for redskaber, der kan hjælpe dem til at bevare det faglige fokus og dermed få arbejdsglæden tilbage. Hvad vil kredsen? Kredsbestyrelsen fremlægger på generalforsamlingen 26. oktober forslag om, at de særlige indsatsområder på arbejdsmiljøområdet i den kommende periode ikke mindst skal være et tættere samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne og forbedrede vilkår for deres arbejde herunder at danne netværk og at tilbyde møder på arbejdspladserne om besparelsernes virkninger i dagligdagen og værktøjer til at håndtere dem. Vi håber meget, at mange sygeplejersker vil deltage i debatten på generalforsamlingen. Vi har brug for sygeplejerskernes forslag til, hvordan vi sammen yder en målrettet og forstærket indsats for at forbedre både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, slutter Birgitte Krusell. Du kan finde kredsbestyrelsens forslag til den kommende indsats på arbejdsmiljøområdet og forslagene til indsats på områderne Løn, Sundhedspolitik, Medlemsinvolvering og demokrati på under linket Generalforsamling. På hjemmesiden finder du også kredsens arbejdsmiljøstrategi. Vælg linket Arbejdsmiljø. ARBEJDSMILJØ I REGION MIDTJYLLAND Region Midtjyllands arbejdsmiljøredegørelse fra 2009 peger på følgende strategiske indsatsområder i : Ergonomi og forflytninger Ulykkesforebyggelse Sundhed og trivsel Se redegørelsen på rm.dk DSR midt 9

10 VORES MIDT Tekst Mia Fuglsang Holm Opbakning er GULD VÆRD Støtten fra kolleger, ledelse og DSR er helt afgørende, siger Anette Flarup om sit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant på Regionshospitalet Randers. ej Kurt, hilser sygeplejerske HAnette Flarup og sender den ældre mand et varmt smil, da hun går igennem venteværelset. Sygeplejerskerne på Dialyseafdelingen på Regionshospitalet Randers er på fornavn med de fleste af patienterne. Anette Flarup har været på afdelingen siden 2002, og hun har været arbejdsmiljørepræsentant siden Tidligere har hun også været tillidsrepræsentant, men Anette Flarup valgte at stille op som arbejdsmiljørepræsentant, da muligheden bød sig. Jeg har selv engang været på en arbejdsplads med et rigtig dårligt arbejdsmiljø, så jeg ved, hvad det gør ved en, siger Anette Flarup, der ikke er i tvivl om, hvorfor hun har valgt at være aktiv i Dansk Sygeplejeråd som arbejdsmiljørepræsentant. At være talerør for mine kolleger og indgå i dialog med ledelsen det synes jeg er spændende. Jeg kan godt lide at have indflydelse og at være med til at ændre på ting, også selvom det kun er små ting i hverdagen. Ændret holdning Igennem de seks år Anette Flarup har været arbejdsmiljørepræsentant, kan hun tydeligt mærke, at der er sket en holdningsændring til hendes arbejde både fra kollegernes og ledelsens side. Da jeg startede, var der ikke noget fokus på arbejdsmiljøet; der var simpelthen ingen kultur for at sætte emnet på dagsordenen. Det har taget tid for ledelsen at finde ud af, hvordan vi arbejdsmiljørepræsentanter skal bruges, og det har været rigtig vigtigt at snakke forventninger med både ledelse og kolleger. Nu er mine kolleger blevet gode til at komme til mig, og her i huset har vi heldigvis en ledelse, der gerne vil det her, og det er helt afgørende. Hvis man løber panden mod en mur hver gang, så ville man hurtigt brænde ud. Vi sidder jo ikke her for vores egen skyld. Anette Flarup, arbejdsmiljørepræsentant, Regionshospitalet Randers Anette Flarup understreger, at man skal huske på, at man som arbejdsmiljørepræsentant ikke kan, eller skal, løse alle problemer. Man kan godt falde i nogle huller engang imellem, hvor man føler sig meget forpligtet, og så kan man hurtigt blive begravet i arbejde. Nogen gange kan det være svært at prioritere, fordi ens engagement gør, at man gerne vil det hele, men jeg synes, at jeg er blevet god til at prioritere mine opgaver, og min daglige leder er god til at give mig plads til arbejdet. En af de ting som Anette Flarup har arbejdet meget med er forebyggelse af stikskader i forbindelse med håndtering af kanyler, og også belastningsskader er et tilbagevendende tema i hendes arbejde. Desuden sørger hun for information til nyansatte og studerende om arbejdsmiljøet samt løbende udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV ere). En af de opgaver, der som arbejdsmiljørepræsentant er svære er APVarbejdet. Vi kan sætte de fineste handleplaner op, men det er ikke altid, at der er økonomi til at løse opgaverne. Det kan til tider være frustrerende, siger Anette Flarup. Besparelser påvirker alle Udover de daglige kolleger på Dialyseafdelingen er Anette Flarup også arbejdsmiljørepræsentant for kollegerne på medicinsk ambulatorium. Det betyder en ekstra udfordring for hende i forhold til også at gøre sig synlig over for de kolleger, der fysisk sidder et andet sted. Det er vigtigt hele tiden at huske på de små grupper, som sidder andre steder, men de ved godt, at de kan komme til mig. Især én ting optager alle de ansatte på regionshospitalet i denne tid, og det er de kommende besparelser og den omstrukturering, der følger i kølvandet. Besparelserne fylder meget; nogen føler sig meget usikre i jobbet, og mange skal omplaceres. Det giver ekstra arbejde til både tillidsrepræsentanterne og os arbejdsmiljørepræsentanter, 10 DSR midt

11 Vil du vide mere om arbejdsmiljø, så gå ind på midtjylland. Vælg arbejdsvilkår og herefter klikker du på arbejdsmiljø. Her kan du blandt andet læse om psykisk og fysisk vold på arbejdspladsen, om økonomisk støtte til projekter for et bedre psykisk arbejdsmiljø, og om hvordan man klager til Arbejdstilsynet. også på sigt for, hvad med arbejdsmiljøet efter sådan en omstrukturering? God støtte Til trods for de vanskeligheder, der venter, er Anette Flarup glad for arbejdet som arbejdsmiljørepræsentant, og det skyldes ikke mindst den anerkendelse hun oplever fra både kolleger og ledelse. Det, der betyder meget for mig, er de tilkendegivelser, jeg får fra mine kolleger. De varmer meget. Men også den ros jeg får fra min leder. Vi havde et møde på et tidspunkt, hvor hun sagde til mig: Du har fundet din rolle nu. Det blev jeg utrolig glad for. Også støtten fra Dansk Sygeplejeråd betyder meget for Anette Flarup. Jeg synes, at kredsen gør meget for både tillidsrepræsentanterne og os arbejdsmiljørepræsentanter. DSR laver nogle gode tiltag, og hvis jeg ikke kunne deltage i kredsens fællesmøder og temadage, så tror jeg, at jeg ville komme til kort. Det er en rigtig god støtte og inspiration, som kredsen tilbyder os. Deres engagement smitter af helt ud på de enkelte afdelinger. Der er mange opgaver i det daglige, som Anette Flarup selv skal tage stilling til og håndtere, men hun er ikke i tvivl om, hvilket råd hun vil give videre til kollegerne rundt om i kredsen. God opbakning fra kolleger er guld værd for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, for vi sidder her jo ikke for vores egen skyld. DSR midt 11

12 ØJEBLIKKE Tekst Ditte Scharnberg Foto Jonna Fuglsang Keldsen I kitlen igen Kredsformand Else Kayser (tv) besøgte i september 2010 sin tidligere arbejdsplads, afdeling E-op, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Besøget var tilrettelagt af tillidsrepræsentant Marianne Vigh-Larsen (th). Mine og næstformændenes besøg på arbejdspladserne er vigtige for den dialog mellem medlemmer og kreds, der er en forudsætning for at udvikle og forbedre sygeplejerskernes arbejdsvilkår, siger Else Kayser. 12 DSR midt

13 DSR midt 13

14 ØJEBLIKKE Det var lytten og spørgen, alvor og grin, der prægede Else Kaysers besøg på E-op, hvor hun bl.a. overværede operationssygeplejersker i gang med dagens arbejde. Hun kunne efterføglende orientere om kredsens samarbejde med regionen og VIA om at tilrettelægge en diplomuddannelse for operationssygeplejersker. 14 DSR midt Der ilfernaturiam, te volor solupit qui dem quis as auta volore delique nihil modigen tecerferes molorendent as et explaborunt quibusa nit, si con rerumen dipsam etur? Mos des volenime velibustrum a comnis verum que volore etur sitem fugit idebist, amus idendus Arbejdmiljø- og tillidsrepræsentanter, maxim afdelingsygeplejerskerne, id? cuptati vendior atiumen dellum et indblik fuga. i Fugitia hverdagens ti- opgaver og udfor- speciale- og koordinerende sygeplejersker gav kredsformanden busandis que ra consed milibus dringer ikke mindst den omfattende ombygning på afdelingen, der skal gennemføres rehendu cimaio in num aut. med såkaldt samme produktion. Og der blev med engagement fortalt om afdelingens samarbejdsaftale mellem organisationsvalgte og afdelingssygeplejerskerne.

15 Se flere fotos på DSR midt 15

16 TALEBOBLEN Tekst Mia Fuglsang Holm og Ditte Scharnberg HVAD ER DIN MENING? På kan du under linket Debat give din mening til kende. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig kredsens nyhedsbrev. Hvad er din holdning til organdonation? I mit arbejde møder jeg dagligt patienter, som går og venter på en organdonor. Rigtig mange af vores patienter ville have gavn af at få en ny nyre, og jeg kunne godt tænke mig, at der var flere, der var organdonorer. Især vores unge patienter kunne man godt unde et liv uden dialyse. For nogle år siden arbejdede jeg på intensivafdelingen, og der var jeg ude for en episode med døende, som ikke havde taget stilling til organdonation, og det endte så med, at familien valgte det fra. Jeg kan sagtens forstå, at det er en meget svær beslutning, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på det menneske, som kunne være blevet reddet, og hvor stor en forskel det kunne have gjort. Både min mand og jeg er organdonorer. Jeg tog min beslutning, allerede mens jeg var studerende. I starten af 2001 valgte min mand også at blive det, og det tror jeg afhang af en episode, hvor jeg kørte galt i bilen. Der skete mig ikke noget, men det gav en aha-oplevelse. For mig er det vigtigste, at man tager stilling, så er det op til den enkelte om det er ja eller nej. Mette Juel Kjærgaard, sygeplejerske, dialyseafdelingen, Regionshospitalet Randers 16 DSR midt

17 Jeg har snakket om organdonation med min familie og min mand, og jeg har snakket meget om det. Vores søn på 11 kan slet ikke forholde sig til det, og det skal han heller ikke. Personligt har jeg besluttet at melde mig som organdonor, men jeg mangler stadig at tage stilling til, om mit hjerte må bruges. Det er jo reelt bare en pumpe, men jeg forbinder hjertet med sjælen, og jeg synes, at der er mange følelser involveret i den beslutning. Havde jeg et familiemedlem, der havde behov for et nyt hjerte, så ville jeg nok se anderledes på det, men sådan er det måske. Vi vil gerne modtage, men er man også parat til at give? Jeg går ind for organdonation. Det er en rigtig ting, fordi jeg ved, at det giver en meget bedre livskvalitet for modtagerne, og de får formentlig også et længere liv. Men det er et emne, der er forbundet med mange etiske overvejelser. Britt Ebert Løvendahl, sygeplejerske, Sundhedscenter Ceres, Horsens Jeg har spørgsmålet om organdonation helt tæt på i det daglige, for jeg er tilknyttet den nye vævsbank, der på vores hospital er oprettet som Nordens første. Her er det sener, menisk og knogler, vi udtager til transplantation. Jeg er donor, for jeg vil selv sige ja tak til at modtage især på mine pårørendes vegne og derfor finder jeg det naturligt selv at være registreret. Jeg synes, det er en god tanke at være til nytte, hvis det skulle komme dertil. Jeg finder det vigtigt at tage konsekvensen af mit faglige engagement fuldt ud. Det er talt igennem med min familie, og de bakker min beslutning op. Anne Marie Faunø, koordinerende sygeplejerske, Afdeling E-op, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade DSR midt 17

18 STAFETTEN Tekst Ditte Scharnberg Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter. Vi skal være fremme i skoene 18 DSR midt

19 Ambitionerne for sygeplejen er trods aktuelle besparelser i top hos Erik Mouritsen, direktør for Ældre og Sundhed, Randers Kommune. anmarks bedste hjemmesyge- Det er målet i Randers Dpleje. Kommune, hvis man spørger direktør for Ældre og Sundhed, Erik Mouritsen. Når politikerne ikke mindst i forbindelse med strukturreformen i 2007 har besluttet, at hjemmesygeplejen fremover skal spille en helt anden rolle i vores sundhedsvæsen end tidligere, så er det en udfordring vi i kommunerne må tage på os, siger han. Erik Mouritsen peger desuden på de accellerede patientforløb med hurtigere udskrivelser fra stadig mere specialiserede hospitaler som en helt konkret faktor, der stiller større krav til sygeplejerskers arbejde i kommunerne. Og endelig fremhæver han de omfattende besparelser i regionen, der bl.a. har betydet færre senge til de medicinske patienter. Alt i alt betyder det et kraftigt øget pres i kommunerne. Der er tale om, at vi i hjemmesygeplejen skal løse både flere og mere komplekse opgaver, siger han. Flere nye initiativer Erik Mouritsen synes, der er god sammenhæng mellem ambitioner og handlinger i kommunen. Han fremhæver, at Randers har landets første kommunale hospice, og nu er bygning af et tryghedshotel sat i gang. Politikerne har bevilget midler både til anlæg og drift af det nye hotel, fortæller Erik Mouritsen. Det skal rumme 15 pladser i alt: fem aflastningspladser, fem præhospitale og fem pladser med mulighed for, at borgerne selv indskriver sig. Hotellet ventes færdigt januar Det nye hotel vil ligge i tråd med vores ønske om at undgå unødige og gentagne indlæggelser, siger han. Og jeg tror da bestemt også, det vil være et aktiv i forhold til at tiltrække nye sygeplejersker til Randers Kommune. Der arbejdes også med planer om at gennemføre forebyggende helbredssamtaler med de årige i kommunen. Uddannelse til sygeplejerskerne Ambitionen om at Randers skal være en kommune fremme i skoene på det sygeplejefaglige felt kræver også uddannelsesmæssige initiativer. Vi skal have sygeplejen op i et højere gear, og det kræver selvfølgelig, at sygeplejerskerne får den nødvendige efter- og videreuddannelse, fremhæver Erik Mouritsen. Vi er glade for samarbejdet herom med DSR og med VIA University College, for kun sammen kan vi hjælpe hinanden frem i førerfeltet. I øjeblikket diskuteres fx muligheden af at tilbyde alle sygeplejersker et modul i en diplomuddannelse. Vi skal være ambitiøse, og jeg synes, det forslag er meget interessant, siger Erik Mouritsen. Han tøver heller ikke med at pege på ordinationsretten som en mulighed for, at sygeplejersker skal kunne komme til at udføre mere, end de må i dag. Besparelser på vej igen Malurt i bægeret er der dog også. Randers Kommune går heller ikke i de kommende år ram forbi, hvad angår besparelser oveni de allerede gennem- førte. Der lægges op til nedskæringer på mio kr. over de næste to år. Sygeplejen bliver måske også ramt: Direktionen har foreslået at skære, hvad der svarer til knap syv fuldtidsstillinger ud af i alt 101 årsværk fortrinsvis ved at sammenlægge nattevagtområder. Nedskæringerne skal realiseres ud af det tredje laveste antal sygeplejersketimer i alle regionens kommuner i forhold til antal borgere over 65 år. Vi kan vælge at lægge os ned på ryggen og lade besparelserne rulle henover os. Eller vi kan beslutte sammen at gøre noget ved den vanskelige situation, siger Erik Mouritsen. Han lægger op til det sidste og håber på fortsat samarbejde med tillidsrepræsentanter og personale og om at holde den sygeplejefaglige fane højt. Jo større bevågenhed vi hos politikerne kan skabe omkring nødvendigheden af sygepleje af høj faglig kvalitet; desto færre besparelser kan vi håbe på i fremtiden, slutter han. Sygeplejen skal op i et højere gear, og det kræver, at sygeplejerskerne får den nødvendige efter- og videreuddannelse. Erik Mouritsen, direktør Ældre og Sundhed, Randers Kommune Se sygeplejeprofil for Randers og andre kommuner på dsr.dk/midtjylland DSR midt 19

20 FAGNYT Tekster Ditte Scharnberg Når patienter klager Ny pjece med gode råd fra DSR Hvis du bliver involveret i en patientklagesag eller i en tilsynssag iværksat af embedslægen, kan du som medlem af DSR få hjælp undervejs i sagsforløbet. I kredsen vil vi gerne tilbyde medlemmer, der bliver part i en klagesag, at kunne henvende sig til os hurtigst muligt, siger kredschef Ann Dahy. Vi vil være parate med hjælp og støtte. Derudover har vi i DSR mulighed for at kunne give juridisk bistand og/eller juridisk sparring, hvis det skulle blive nødvendigt. Som indledende hjælp har DSR netop udgivet en pjece, der informerer om Patientklagenævnet og selve sagsforløbet. Den giver også en lang række råd om, hvordan man skal forholde sig undervejs i et sagsforløb. Du kan finde pjecen på dsr.dk/midtjylland under linket Arbejdsvilkår, arbejdsmiljø Se bogen på Hvad er sundhed for mig? Borgere dokumenter sundhed i fotografier og ord For at sætte fokus på ulighed i sundhed har Århus Kommune opfordret en social- og sundhedhjælper, en lagerarbejder, en tidligere misbruger, en ufaglært butiksassistent, en elev på en produktionsskole, en hjemløs, en studerende og en pensionist til i halvanden måned at tage billeder af, hvad sundhed er for dem. Det er resulteret i bogen Hvad er sundhed for mig? fotoberetninger og livshistorier om ulighed i sundhed. Ærlige billeder Det er tankevækkende, at der i et rigt og oplyst samfund som det danske stadig er mennesker, der lever med en opsigtsvækkende dårlig sundhed, siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Dorthe Laustsen, om baggrunden for projektet. Og rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Hans Halvorsen, uddyber: Billederne tager os med tættere på de medvirkendes virkelighed, og deres fotografier giver et ærligt indtryk af, hvordan udsatte borgere opfatter deres egen sundhed. Bogen er tilrettelagt og redigeret af kommunikationsmedarbejder Janne Als Johnsen. 20 DSR midt

21 Læs mere og tilmeld dig på kredsens hjemmeside. Vælg Aktiviteter i kredsen Vil du udfordres fagligt? Deltag i arrangementer, som kredsen udbyder i samarbejde med VIA og Folkeuniversitet Vi ved, at ønsket om tilbud, der giver stof til at udvikle sygeplejerskers faglighed, er højt prioriteret blandt kredsens medlemmer, siger chefkonsulent Mette Bille. Derfor har vi også i arbejdet med at udvikle medlemsservice lagt vægt på samarbejde med forskellige institutioner om at kunne udbyde nogle relevante arrangementer som supplement til kredsens egne medlemsaktiviteter. Kredsen udbyder således også i efteråret 2010 i samarbejde med VIA, Videreuddannelse og Kompetenceudvikling og Folkeuniversitet en række aktiviteter. Fokus på kronisk syge Kredsen har i samarbejde med VIA medvirket til at at udarbejde temadage for sygeplejersker om patienten/borgeren med kroniske lidelser. Der er planlagt i alt fire temadage i efteråret 2010 med emnerne Den kronisk syge og sammenhængende forløb, Diabetes, egenomsorg og sammenhængende forløb, Pallitativ indsats og sammenhængende forløb og Psykisk sygdom, recovery og sammenhængende rehabilitering. Alle temaer har både et patient/borger og et organisatorisk perspektiv. VIA arrangerer også en tværfaglig konference 4. november 2010 i Århus om Den kronisk syge på sygehuset og i hjemmet. Mellem liv og livsstil sårbarhed og handlekraft. Konferencen sætter fokus på teori og metoder, der kan øge forståelsen af den kronisk syges livsomstændigheder og mestring af hverdagslivet samt den professionelle indsats, der sigter mod at fastholde og udvikle den kronisk syges egenomsorg og livskvalitet. Folkeuniversitetets tilbud Samarbejdet med Folkeuniversitet betyder, at der også i efteråret 2010 udbydes en lang række kurser og foredrag både i Herning og Århus med relevans for sygeplejersker. Folekuniversitets tilbud har meget at give i forhold til bredden i sygeplejerskers arbejde, siger Mette Bille, der opfordrer alle til at kigge tilbuddene efter i sømmene på kredsens hjemmeside. Har man lyst til at blive klogere på verden, sig selv og sit arbejde, er der gods at hente, siger hun. Kredsen betaler halvdelen af kursusprisen; man betaler selv den anden halvdel. Læs mere om medlemstilbud hos VIA og på Folkeuniversitetet på kredsens hjemmeside under linket Medlemmer, Medlemsaktiviteter Møderække om psykiatriske patienter 17. NOV Kredsen har i efteråret 2010 arrangeret tre tema aftner for alle med interesse for arbejdet med psykiatriske patienter. Det tredje og sidste arrangement foregår: Onsdag d. 17. november kl Oplæg ved Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND: Samspillet og samarbejdet mellem patienten, familien og samfundets øvrige instanser Hvilken betydning har det? Hvilke konsekvenser får det, når det hhv. lykkes eller ikke lykkes? DSR midt 21

22 MIDTNYT Tekster Ditte Scharnberg Øget fokus på medlemsservice Faglige konsulenter og formandsgruppen i kredsen er pr. 1. september ember 2010 organiseret i nye teams. Vi har valgt at organisere medlemsservice- og vejledning i to nye teams, der med fokus på henholdsvis kredsens østlige og vestlige del dækker alle regionale og komunale arbejdspladser, siger kredschef Ann Dahy. Begge teams har to fast tilknyttede kredsnæstformænd. Ann Dahy understreger, at denne organisering er valgt, så hvert team har et indgående kendskab til alle arbejdsstederne i samme geografiske område. Vi vil gerne kunne drage fordel af de gode relationer, vi har til vore samarbejdspartnere, således at de sygeplejersker, vi skal servicere, får den bedste hjælp, siger Ann Dahy. Du finder oversigt over de nye teams og alle kredsens medarbejdere på dsr.dk/midtjylland under linket Medarbejdere. LOKALER KAN LÅNES I MEDLEMSHUSET Planlægger du et træf med gamle studiekammerater eller et arrangement for sygeplejersker om et fagligt emne, er der mulighed for at låne et lokale i medlemshuset i Silkeborg. Et summende medlemshus For os er kredsens hus i Silkeborg et medlemshus, siger kredschef Ann Dahy. Og det er rigtig dejligt at mærke, hvordan huset det første år siden åbningen dagligt summer af møder, hvor sygeplejersker,vores egne organisationsvalgte og repræsentanter fra de to øvrige organisationer i Sundhedskartellet, der bor til leje hos os, fylder huset. Ann Dahy gør opmærksom på, at kredsens medlemmer er meget velkomne til at låne lokaler, hvis de planlægger faglige arrangementer. Vi er meget indstillet på, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, at imødekomme e ønsker om lån af lokaler, hvis medlemmer planlægger aktiviteter af faglig art. Her i efteråret har vi fx udlånt til to arrangementer, hvor gamle studiehold mødes. Ønsker man at låne et lokale, skal man henvende nd sig til sekretær Helle Koch Mathiasen: HelleKochMathiasen@ dsr.dk Jubilarer inviteret til fest Medlemshuset i Silkeborg vil tre gange i løbet af efteråret summe af glade jubilarer. Kredsen indbyder for tredje gang til sammenkomster for medlemmer med jubilæer som autorisererde sygeplejersker i 40, 50 og 60 år. De tidligere arrangementer har været så store successer, at der nu ikke er tvivl om, at vi har fået skabt en tradition, siger kredschef Ann Dahy. Vi ser frem til at byde jubilarerne velkommen til festlige dage i medlemshuset. Jubilarerne bliver budt på en let buffet med vine, ligesom der vil være tale og underholdning. Alle jubilarer inviteres med en personlig invitation. 22 DSR midt

23 KALENDER Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Møder og temadage TR Fællesmøder for TR i kommunerne Viborg/Skive/Silkeborg: 9. november 2010 Lemvig/Struer/Ikast-Brande/Herning/ Ringkøbing-Skjern/Holstebro: 16. november 2010 Horsens/Odder/Samsø/Skanderborg/ Hedensted: 16. november 2010 Randers/Favrskov/Norddjurs/Syddjurs: 23. november 2010 Kl Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg AMiR Introduktion til kredsen for nye AMiR ere og TR ere 2. december 2010 AMiR sekundær og psykiatri, Øst: 30. november 2010 Mindegade 10, Århus AMiR primær og sundhedsplejen, Øst: 29. november 2010 Mindegade 10, Århus AMiR primær og sekundær, Vest: 6. december 2010 Fredericiagade 27-29, Holstebro Informationer om tidspunkt og dagorden ses på hjemmesiden FTR Primær: 2. november og 6. december 2010 kl Sekundær: 25. oktober, 18. november og 16. december 2010 kl Seniorer Informationer om arrangementer følger i Sygeplejersken og på Holstebro og omegn 2. december Julearrangement i kantinen på VIA University College, Gl. Struervej 1 Tilmelding senest 26. november eller Kontaktperson, Ringkøbing: Birthe Larsen, Viborg /Skive 6. december 2010 Julefrokost på Dalsgaards Antik, Dommerby, Skive Kontaktpersoner, Viborg: Edna Mølgaard, og Annelise Møller, Århus 2. november 2010 Fjendebilleder v/ cand. mag. Esben Hartvig Sørensen Kl , Mindegade 10, kælderen, Århus C 7. december 2010 Julefrokost på Restaurant Martino, Marselisborg Havn Tilmelding eller Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl Oplysninger om tid og sted, dagsorden og referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 11. oktober november november-1. december 2010 HUSK Generalforsamling 2010 tirsdag 26. oktober 2010 i Silkeborg DSR midt 23

24 Åbningtider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl Fredag kl Telefonerne ( ) er åbne alle hverdage mellem og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerne er lukket. Bemærk: Kontorerne i Århus og Holstebro har ikke faste åbningstider, men vi er stort set altid til rådighed. Du skal blot ringe i forvejen og aftale tid. GÆT OG VIND! Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud på kredsens hjemmeside. Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af en CD. Du kan deltage i konkurrencen gennem en svarblanket på Se genvejslink på forsiden under Lige nu. Konkurrencen kører til og med mandag d. 1. november Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 44.