Supersygehuse. på vej. 8 Sygeplejen i. Hun har eget ambulatorium. Mødet med misbrugere. fremtiden?

Transkript

1 Nr Supersygehuse på vej Ole Thomsen, sundhedsdirektør, ser nye faglige muligheder for sygeplejersker. 8 Sygeplejen i fremtiden? 12 Hun har eget ambulatorium 16 Mødet med misbrugere

2 indhold MidtNyt 8 Baggrund Sygeplejen i fremtiden? Nyt fra kredsens Fagdag HVILKEN HOLDNING HAR psykiatrisk sygeplejerske Magnus Bie til udvikling af faget? Taleboblen hvad er vigtigt for dig i udvikling af faget? 12 Vores midt Sygeplejerske med eget ambulatorium Portræt af accessygeplejerske Nete Hauge, Århus Universitetshospital, Skejby 16 Øjeblikke Mødet med misbrugere På job med Tove Holm Sørensen, mobilsygeplejerske, Rusmiddelcenter, Silkeborg 18 Stafetten Ser nye muligheder i supersygehuse Interview med Ole Thomsen, sundhedsdirektør, Region Midtjylland 20 FagNyt 22 MidtNyt 23 Kalender 4 DSR midt magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 3. årgang. Nr. 4, oktober 2010 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej Silkeborg Fredericiagade Holstebro Mindegade Århus C midtjylland@dsr.dk Tlf Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Mia Fuglsang Holm (DJ) Forside Bag Ole Thomsen, sundhedsdirektør, model af DNU, Det Nye Unviersitetshospital, Skejby Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk Design og tryk Datagraf Oplag DSR midt udkommer 4 gange årligt Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter. 2 DSR midt

3 leder OK 11 og ligeløn hvor står vi? Årets sidste leder vil jeg gerne åbne med en tak til jer medlemmer og organisationsvalgte for det gode samspil, som mange af os i det forløbne år har haft om at varetage sygeplejerskers interesser, om sygeplejefaget og om den sundhedspolitiske dagsorden. År 2010 vil ikke mindst blive husket for de mange nedskæringer inden for kommuner og regioner med fyringer og omplaceringer til følge, og vi ved, det vil fortsætte i det nye år. År 2011 bliver også året for de kommende overenskomstforhandlinger. Som det er fremgået af den senere tids presseomtale, bliver de ganske vanskelige sammenholdt med forhandlingerne i måske de vanskeligste i de mange år, jeg har deltaget i organisationsarbejde. Landet er siden 2008 ført ud i en økonomisk krise, og der er givet store skattelettelser, som begrænser den offentlige sektor økonomisk, og det er jo herudaf vores løn skal finansieres. Lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været begrænset. Med afsæt i reguleringsordningen står vi derfor overfor en forlods modregning på henholdsvis 1.23 % i kommunerne og 1.20 % i regionerne, idet ordningen netop regulerer lønudviklingen mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Den store udfordring bliver derfor som minimum inden for de dikterede meget smalle økonomiske rammer at sikre reallønnen - og samtidig få lagt nogle fornuftige spor, som vi kan bygge videre på ved kommende overenskomstforhandlinger. Desuden bliver det vigtigt at have fokus på arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og kompetenceudvikling. Helt afgørende bliver, hvordan vi holder fast i ligelønsperspektivet på såvel kort som langt sigt. Lønkommissionens rapport viser, at vi har ret i, at der hersker uligeløn i Danmark. Rapporten viser tydeligt, at omsorgsfagene - og det er jo typisk kvindefag - halter lønmæssigt bagefter. Overenskomsten i 2008 kostede blod sved og tårer, og vi mærker stadig følgerne - for nogen har det betydet en afmagtsfølelse. Men hvis ikke vi kvinder fra et fagområde, som nok har stor anerkendelse i samfundet, men ikke stor anerkendelse i værdisætning skulle have rejst en fornyet ligelønskamp, hvem skulle så? Vi må dog samtidig erkende, at kampen om ligeløn og værdisætning af de bløde omsorgsfag ikke kan udkæmpes af Sundhedskartellet alene. Den kræver, at vi finder nogle alliancepartnere såvel i fagbevægelsen som blandt politikere. Ligeledes kan der bliver brug for at samle alle kræfter, såfremt arbejdsgiverne vejrer morgenluft og vælger at opstille ublu krav til OK 11, som vil presse ansattes løn og arbejdsvilkår årtier tilbage. Derfor bliver udfordringen i alles interesse at forhandle med henblik på acceptable løsninger. God jul og fredsbringende nytår. Forhandlingerne om OK 11 bliver måske de vanskeligste i mange år. Else Kayser Kredsformand DSR midt 3

4 generalforsamling år i Kreds Midt 3Årets generalforsamling samlede mange af kredsens sygeplejersker. Der stemmes om kredsbestyrelsens forslag. Esther Holmkær, 94, var lykkens gudinde og udtrak fire heldige vindere af et weekendophold på Hotel Koldingfjord. På min arbejdsplads har vi en meget meget aktiv TR, så det er altid hyggeligt at tage af sted sammen til generalforsamling. Den er en god anledning til at være sammen med kolleger, specielt når man ikke er helt ajour med, hvad der foregår. Generalforsamlingen var en meget positiv oplevelse, men jeg synes, at det var svært at få gang i en ordentlig debat. Måske fordi det var svært at finde noget, som vi kunne være rigtig uenige om. Der var ligesom mindre kant, end jeg har oplevet på tidligere generalforsamlinger, der har været mere dynamiske. Tidsmæssigt var programmet meget presset. Jeg synes, at det var rart at se en kredsbestyrelse, der er så aktiv, og jeg føler mig bestemt taget meget godt vare på af min organisation, som jeg har stor tillid til, og som jeg ønsker at bakke op om. Efter generalforsamlingen er jeg ikke i tvivl om, at der i kredsen er en stor lydhørhed og et godt klima. Mette Harboe, sygeplejerske, Hospice Søholm, Århus Stemningen var munter og varm, mens 235 sygeplejersker den 26. oktober 2010 sidst på eftermiddagen tjekkede ind i Sportscenter Silkeborg, nød en herlig buffet og gjorde klar til åbningen af årets generalforsamling. Emner som fagets vilkår og sygeplejerskers faglighed og fagidentitet var i fokus under diskussionen af kredsbestyrelsens skriftlige og kredsformand Else Kaysers mundtlige beretning. Der blev bl.a. peget på nødvendigheden af særlig opmærksomhed på vilkårene for visitatorer, udskrivningskoordinatorer og hele rehabiliteringsområdet. Endelig var opgaveflytning og hvordan nye kompetencer skal aflønnes til diskussion. Generalforsamlingen vedtog kredsbestyrelsens forslag om, at der arbejdes videre med satsningsområderne Medlemsinvolvering, Sundhedspolitik, Arbejdsmiljø og Løn og forslaget om særlige temaer det kommende år. 4 DSR midt

5 Fællessang skabte stemning. Hvad mener du? Fokus på fagidentitet Som noget nyt på årets generalforsamling var der fagligt oplæg ved chefsygeplejerske Kirsten Bruun, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus med afsæt i generalforsamlingens tema: Sæt fokus på kerneydelsen. Derefter fulgte en præsentation af kredsens nye udviklingsprojekt Fagidentitet og professionsudvikling Sæt kursen for fremtidens sygepleje og af projektleder Mette Bille. (Læs mere på side 21) Og inden aftenen sluttede blev der ved lodtrækning med hjælp fra et af kredsens ældste medlemmer, Esther Holmkær, 94 år, fundet fire heldige vindere af et weekendophold på Hotel Kolingfjord. Du finder beretninger og materiale om generalforsamlingen på Generalforsamlingerne giver mig mulighed for indflydelse, og jeg bliver orienteret om, hvad der rører sig i organisationen. Det måske var lidt sjovere at gå til generalforsamlinger i 70 erne, da man var mere politisk, og fronterne trukket skarpere op. Dengang var der de røde og så hattedamerne; i dag er der mere ensartethed. Det sociale er også et vigtigt element, og det er især det sociale samvær med kolleger, som jeg tager med mig fra en generalforsamling. I år kørte vi sammen i bus fra Horsens, og der diskuterede vi forskelle og faget, og det var utrolig givende. Generalforsamlingen var lidt tam i år, måske lidt for tilrettelagt. Det faglige indlæg var rigtig godt, men bare for langt, og desværre kvalte det debatlysten. Selv jeg var for træt på det tidspunkt. Sidste år var der stor uenighed og diskussion på generalforsamlingen på grund af forårets strejke, så det er måske meget godt med en stille generalforsamling. Else Kayser er en god formand med mange år på bagen, og det giver ro blandt medlemmerne, så stemningen var stille og fredelig. Gitte Krogh, sygeplejerske, Center for socialt udsatte, Trin Horsens, Horsens Kommune DSR midt 5

6 MIDTNYT Tekst Ditte Scharnberg og Mia Fuglsang Holm Kredsnæstformand i gang igen Anja Toftbjerglund Laursen er efter endt barselsorlov tilbage i kredsens arbejde pr. 1. november Anja blev valgt som 1. kredsnæstformand ved kredsbestyrelsesvalget november Det indebærer, at hun udover det politiske arbejde i det midtjyske sammen med kredsformand Else Kayser også repræsenterer kredsen i DSRs hovedbestyrelse. Jeg ser meget frem til sammen med den øvrige formandsgruppe at arbejde med alle de politiske opgaver, der påvirker sygeplejerskers arbejdsliv. Med besparelserne, der ruller heftigt, og OK 11 lige om hjørnet er der nok at tage fat på. Og så glæder jeg mig ikke mindst til at være med til at udvikle samarbejdet med alle kredsens tillidsvalgte, siger Anja. Nye faglige konsulenter Ronnie S. Andersen er ikke helt ukendt for medlemmerne og de organisationsvalgte i kredsen, da han har fungeret som konstitueret kredsnæstformand fra november 2009 september 2010 som barselsvikar for kredsnæstformand Anja Laursen. Ronnie er uddannet fra Sygeplejeskolen i Århus i 2003, og før da har han blandt andet arbejdet som frivillig på Alyn Pediatric Hospital i Israel i flere omgange. Efter endt uddannelse har han været ansat på Hjertemedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital Skejby fra og her været TR fra og suppleant for FTR i Kirsten Linde er uddannet sygeplejerske fra Holstebro Sygeplejeskole i Hun har tidligere arbejdet på blandt andet Hjertemedicinsk og Neurologisk afdeling i Holstebro og var gennem et par år medarbejder på et pædagogisk skibsprojekt, der blandt andet indebar halvandet års togt fra Danmark til Grækenland. Kirsten har gennemgået DSRs TR-grunduddannelse og været TR på anæstesi og OP i Holstebro i tre år, hvor hun har været ansat som anæstesisygeplejerske fra 1994 og frem til nu. Desuden har Kirsten været byrådsmedlem for Socialdemokraterne gennem otte år i Holstebro Kommune. Hanne Jakobsen er uddannet sygeplejerske i 1985 fra Randers Sygeplejeskole, har en diplomuddannelse i pædagogik og undervisning og en cand. cur. Hanne kommer til Kreds Midtjylland fra en stilling som lektor på sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, hvor hun har været ansat siden 1999, og hvor hun også har fungeret som TR gennem otte år. Før det har Hanne gennem mange år arbejdet i psykiatrien i Herning og fire år på Ortopædkirurgisk afdeling i Viborg. Desuden har hun fungeret som vejleder på specialuddannelsen til psykiatrisk sygepleje og været medlem af redaktionsgruppen for Fagligt Selskab for psykiatrisk sygepleje. Kredsens nye faglige konsulenter: Kirsten Linde (th), Hanne Jakobsen og Ronnie S. Andersen. Du finder en oversigt over alle kredsens medarbejdere og deres arbejdsområder på 6 DSR midt

7 Flere udstillinger i medlemshuset Fra 7. februar 2011 udstiller sygeplejerskerne Mette Schmucker og Mie Poulsen malerier og tekstiler. Tilmeldingerne til udstillinger af sygeplejerskers væker og kunsthåndværk bare vokser og vokser, fortæller kredsbestyrelsesmedlem Annie Thomsen, der organiserer udstillingerne i medlemshuset. De nuværende udstillinger af Rita Thomassen og Katrine Grunnet afløses 7. februar 2011 af en udstilling med sygeplejerskerne Mette Schmucker, der maler, og Mie Poulsen, der fremstiller tøj og tekstiler. To nye udstillere Mette Schmucker, 54, er uddannet anæstesisygeplejerske og arbejder på Regionshospital Holstebro. Mette siger om sig selv, at hun altid har været kreativ på mange fronter samtidig med sit arbejde. Hun tog et malerkursus i 2009 og bruger en del tid på sine billeder. En anden passion er løb og gymnastik. Jeg synes, det at male er sjovt, og jeg slapper rigtig godt af med det, fortæller Mette. Mie Poulsen er 47 år og bosat i Ry. Mie har været væk fra faget en del år for at dygtiggøre sig inden for det kreative område. Mie har bl.a. linjefag i håndarbejde m.m. samt deltaget i et hav af kurser, og en voksenunderviseruddannelse er det også blevet til. Mie har arbejdet med filt i otte år og fremstiller håndfiltede tekstiler balanceret mellem det florlette, feminine og mere rå. Der er planlagt maleriudstillinger et godt stykke ind i 2012, men der er fortsat mulighed for at deltage, især hvis du arbejder med former, der egner sig til at udstille i montre fx keramik, raku eller smykker. Alle medlemmer er velkomne til at besøge udstillingerne. Mette Schmucker Vil du gerne udstille i medles mhuset i Silkeborg, så kontakt Annie Thomsen: anniethomsen@hotmail.com, tlf.: Mie Poulsen DSR midt 7

8 Fagidentitet Tekst Ditte Scharnberg Fagdagen blev indledt med et inspirerende oplæg af Tove Lindhardt om fagidentitet. Der blev lyttet og tænkt På kredsens Fagdag blev sygeplejerskers faglighed ivrigt diskuteret. Hvilke udfordringer står sygeplejen overfor nu og i fremtiden? Det spørgsmål var i centrum, da kredsen 5. november 2010 afholdt fagdag. 130 sygeplejersker tog engageret del i diskussionerne i fem workshops, der havde fagidentitet og professionsudvikling som emne set i forhold til det akutte, medicinske, kommunale, psykiatriske og ledelsesmæssige område. Hver workshop blev indledt med faglige oplæg af sygeplejersker fra kredsen med særlig viden på de enkelte områder. Sygeplejerskers udfordringer Deltagerne lyttede også til tre inspirerende oplæg, der belyste fremtidens sygepleje fra hver sin vinkel. Tove Lindhardt, cand.cur. og dr.med. talte om fagidentitet om selve begrebet og om på hvilken måde sygeplejersker kan have fordel af at arbejde med og beskrive egen fagidentitet. Stefan Herman, rektor, Professionshøjskolen Metropol, København tegnede et rids af det landskab samfundsmæssigt og fagligt sygeplejen skal forholde sig i, og han slog til lyd for, at det afgørende i fremtiden vil være, at forskning og undervisning i sygeplejen er nøje forbundet med praksis. Raymond Kolbæk, lektor og ph.d.- studerende, Sygeplejerskeuddannelsen, Campus Viborg, VIA University College satte fokus på den teknologiske udvikling. Han fremhævede, at fremtidens udfordring for sygeplejersker vil blive at matche e-patienten; dvs. den patient, der har viden om sin sygdom via elektronisk tilgængelige viden. Skal vi ikke i gang med at diskutere, hvad der skal til for at kunne agere som e-sygeplejersker? spurgte han. Diskussioner på arbejdspladserne Vi har fået utrolig mange positive reaktioner på Fagdagen, siger kredschef Ann Dahy. Deltagerne giver udtryk for, at den har givet inspiration til fortsatte diskussioner på arbejdspladserne. Det er vi meget glade for, da Fagdagen er tænkt som en begyndelse på det to-årige udviklingsprojekt om Fagidentitet og professionsudvikling, som kredsen netop har søsat. Du finder præsentation af oplæg på Fagdagen på Hvis sygeplejersker skal kunne udvikle deres identitet og profession, skal der satses på en stærk sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis. Det er vigtigt at have en handlingsstrategi koblet til den patientorienterede viden, som er sygeplejerskers særkende. Stefan Herman, rektor, Professionshøjskolen Metropol, København 8 DSR midt

9 Indslag fra Silkeborg Musikskole. Raymond Kolbæk udfordrede deltagerne i forhold til sygepleje og teknologi. Som sygeplejersker skal vi skal blive mere bevidste om og turde tale om - de forskelle, der er mellem faggrupperne i sygeplejen. Vi skal blive skarpere på, hvilke dele af sygeplejen det lige præcist er, sygeplejersker skal tage sig af. Tove Lindhardt, cand.cur. og dr.med. Den teknologiske udvikling spiller en afgørende rolle for sygeplejens fremtid. E-patienter er den kommende udfordring, så hvad skal der til, for at vi kan blive kompetente e-sygeplejersker? Raymond Kolbæk, lektor og ph.d.-studerende, Sygeplejerskeuddannelsen, Campus Viborg, VIA University College Fag og profession nyt toårigt udviklingsprojekt i kredsen Kreds Midtjylland har pr igangsat et toårigt udviklingsprojekt: Fagidentitet og professionsudvikling sæt kursen for fremtidens sygepleje. Målet er at skabe nye rammer om fællesskaber på arbejdspladserne med fokus på sygeplejerskers fagidentitet. Mette Bille er ansat som projektleder og kan kontaktes for nærmere information: MetteBille@dsr.dk, Læs mere om projektet side 21 og på DSR midt 9

10 taleboblen Tekst Mia Fuglsang Holm Hvad er din mening? På kan du under linket Debat give din mening til kende. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig kredsens nyhedsbrev. Hvad er vigtigt for dig i udvikling af faget? Set fra hvor jeg arbejder i psykiatrien, handler det om at skabe rum til udvikling og sikre tilstedeværelsen af den professionelle tone - hele tiden! Det gøres blandt andet ved at sikre, at der er sygeplejersker nok på alle afdelinger, så der kan skabes et fagligt miljø. Det er også meget afgørende at have en ledelse, der er villig til at gå forrest, og som vil tale fag og sygepleje. Samtidig er efteruddannelse meget afgørende for udviklingen af vores fag, og det gælder efteruddannelse på alle niveauer. Alle behøver ikke have en kandidatgrad for at arbejde som sygeplejerske, men der skal være efteruddannelse til alle. Det er med til at løfte det faglige miljø, så man ikke altid snakker ferie og børnefødselsdage, når man er på arbejde, men også taler fag og udvikling. Det bør være en helt naturlig ting at tale fag på jobbet. Magnus P. Bie, sygeplejerske og TR, Psykiatrisk Skadestue, Århus Universitetshospital, Risskov 10 DSR midt

11 Det vigtigste er, at alle sygeplejersker bærer udviklingen, på alle niveauer og alle områder. Det er ikke noget, der kan gøres af enkeltpersoner. Det er en fælles opgave. Og så hjælper det ikke, at alle der arbejder med udvikling sidder ved skriveborde; patienterne skal kunne mærke det. Men det er klart, at vi er nødt til at have nogen, der kan og vil forske, så vi i stigende grad erstatter den erfaringsbaserede sygepleje med sygepleje ud fra et videnskabeligt og evidensbaseret grundlag. En anden del af udviklingen af vores fag er systematisk kompetenceudvikling. En veluddannet sygeplejerske udstråler stolthed ved sit arbejde, bærer sygeplejen meget bevidst og har en sikkerhed og ro i sit arbejde. Det er vigtigt i synliggørelsen af vores fag, at patienterne mærker, at det er kompetent sygepleje, de får. Videreuddannelse og løbende efteruddannelse hører med i en fortsat udvikling af faget, og det er vigtig,t at alle på alle niveauer er med. Alle vi sygeplejersker har et både individuelt og organisatorisk ansvar for, at det lykkedes. Gitte Kjær Nielsen, ledende oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest Det vigtigste er at have nogle dygtige og veluddannede sygeplejersker, der brænder for faget. Sygeplejerskernes kompetencer skal udvikles hele tiden. Videns-formidling er vigtigt, og jeg forventer da også på min afdeling, at de veluddannede er med til at udvikle de nye, der kommer ind i faget. Vi er mange, der i løbet af de kommende år trækker os tilbage, og vi skal sørge for at støtte de unge og nyuddannede. På vores afdeling er der rigtig mange, der har en specialuddannelse i psykiatri, og det kan jeg tydeligt mærke i det daglige arbejde. Jeg har også lagt mærke til, at når sygeplejersker er veluddannede, er de meget mere sporet ind på at udvikle faget. Det er også vigtigt, at vi i vores daglige arbejde har et veludviklet og velfungerende it-system. Som sygeplejersker skal vi hele tiden yde det ypperste og undgå fejl, og derfor er det vigtigt, at et arbejdsredskab som it-udstyret virker, også så der er tid til den praktiske pleje af patienterne. It-udstyret skal være med til at dokumentere vores arbejde og hjælpe os i forhold til at udvikle faget, så vi hele tiden kan blive bedre. Valborg Iversen, oversygeplejerske, Regionpsykiatrien Randers DSR midt 11

12 Vores midt Tekst Mia Fuglsang Holm 12 DSR midt

13 Acces-sygeplejerske: den internationale betegnelse for karadgangs-sygeplejerske eller fistel-sygeplejerske. Sygeplejerske med eget ambulatorium Fistel: en pulsåre (arterie) og en blodåre (vene) der er syet sammen ved en mindre operation. Herved øges blodgennemstrømningen i venen, og det medfører, at den vokser og bliver tyk, så den kan bruges til at anlægge kanyler til dialysebehandling. Fistler laves oftest i underarmen. Accessygeplejerske Nete Hauge har mere eller mindre skabt sin egen stilling på dialyseafdelingen på Skejby Sygehus. Nete Hauge sætter sig i kontorstolen på fistel-ambulatoriet med en kop kaffe. Hun undskylder forsinkelsen, men en kollega havde problemer med en dialysepatient, og Nete Hauge måtte træde til. Efter 28 års næsten uafbrudt ansættelse på dialyseafdelingen har Nete Hauge fået opbygget en stor rutine og specialviden på området. Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at hun er endt med at have sit eget ambulatorium, fistel-ambulabotoriet, eller knaphullet som en af hendes kolleger kalder det (speciel dialysteknisk stikketeknik, red.) Det lyder fint, men det er jo egentlig bare et lille kontor, så folk bliver lidt skuffede, når de kommer, for de tror, at det er noget stort og fint, griner Nete Hauge og tager et par store slurke af det hvide kaffekrus. Learning by doing Nete Hauge er Skejbys eneste accessygeplejerske, en stilling hun selv mere eller mindre har fået skabt rammerne omkring. Halvdelen af arbejdsugen er hun hæmodialysesygeplejerske på dialyseafdeling C5, resten af tiden er hun accessygeplejerske på fistel-ambulatoriet. Den viden, hun har omkring dialysepatienter og fistelkirurgi, har hun selv tilegnet sig. Mange mennesker går på arbejde, gør det de skal, og så tager de hjem igen, men det er ikke nok for mig. Jo mere man lærer, jo mere interessant bliver det, men der er ikke nogen uddannelse inden for det her område. Det er learning by doing, siger Nete Hauge. Selvskabt uddannelse Hendes specialviden om fistelteknik er ikke kommet af sig selv, men gennem mange års opsøgende arbejde. Kurser, nationale og internationale konferencer, netværk og deltagelse i arbejdsgrupper har gjort det ud for den selvskabte uddannelse, som Nete Hauge har gennemgået over årene. Som accessygeplejerske, og hidtil eneste sygeplejerske, på fistel-ambulatoriet skal Nete Hauge tage sig af alt fra modtagelse og vejledning af patienter til at bistå lægerne ved scanninger som forberedelse til fistel-operationer eller punkturvejledninger. Hun scanner også af og til patienter selv, hvis der er accesproblemer, og kollegerne trækker ofte på hendes specialviden i det daglige, hvis der opstår problemer ved en dialyse. For ganske nylig har hun fået en afløser i ambulatoriet. Det vigtigste er hele tiden at lære. Nete Hauge, acces-sygeplejerske. Stillingen blev oprettet for fem år siden ved hjælp af eksterne midler. Nu dækkes stilingen af afdelingens normering, og det er uvist, om dette kan fortsætte. Mere lydhørhed Nete Hauge vender hele tiden tilbage til ét område, som har været altafgørende for at kunne oparbejde et speciale som accessygeplejerske. Fistelkirurgerne her på stedet er utrolig gode til at lære fra sig, og ikke mindst har overlæge Steffen Ellebæk Petersen fra Urologisk afdeling været meget inspirerende. I gamle dage, da DSR midt 13

14 Man skal huske på, at det ikke bare er en arm, man taler med, når man arbejder som dialysesygeplejerske. Nete Hauge, acces-sygeplejerske. jeg var nyuddannet, var der rigtig meget kæft, trit og retning fra overlægernes side, men sådan er det slet ikke mere. Vi har et tæt godt samarbejde, og både nefrologer og kirurger er meget lydhøre. Ikke mindst lægernes indstilling til deres eget fag har været afgørende, tilføjer hun. Lægerne er utrolig inspirerende, fordi de er så fagligt bevidste og meget patientorienterde og fokuserede, og det smitter af på os sygeplejersker. Ikke bare en arm Det er engagementet i faget, der hele tiden har drevet Nete Hauge til at opsøge ny viden, og selv om hun brænder for det lille fistel-ambulatorium og meget gerne ville bruge hele sin arbejdstid der, så kan hun godt finde enkelte ulemper ved at blive så specialiseret. Min største udfordring er nok ikke at blive for hovski snovski. Jeg arbejder meget alene, og jeg skal passe på ikke at blive for nørdet. Hun smiler indforstået, som om hun godt ved, at hun for længst er blevet en fagnørd. Men så minder hun om, hvad det er, det hele handler om, og hvor fokus altid skal være. Man skal huske på, at det ikke bare er en arm, man taler med, når man arbejder som dialysesygeplejerske. Der er et menneske i den anden ende. Vores behandling er patientens livline, for uden behandling ville det ikke gå. Derfor er vores speciale så vigtigt, og det er afgørende, at vi passer godt på fistlerne, forklarer Nete Hauge. Som en blæksprutte Fistel-ambulatoriet er en selvstændig enhed under dialyseafdelingen, og det betyder, at Nete Hauge ofte fungerer som blæksprutte og tager sig af både sygepleje, patientvejledning, telefonpasning og diverse sekretæropgaver, og det er der både fordele og ulemper ved. Jeg har snor i alt, der foregår for på den måde at undgå, at patienter for eksempel bliver indkaldt unødigt. Samtidig er der kort vej fra problem til løsning. Omvendt har jeg ingen direkte kolleger at sparre med, og det koster da også lidt på kollegasiden, for jeg kan ikke følge lige så godt med i kollegernes sociale liv, som jeg tidligere kunne, så alt i alt er det da en udfordring, siger Nete Hauge, mere konstaterende end beklagende, og hun tilføjer da også hurtigt. Arbejdet skal være udfordrende; det vigtigste er hele tiden at lære. 14 DSR midt

15 DSR midt 15

16 øjeblikke Tekst Ditte Scharnberg Foto Jonna Fuglsang Keldsen 16 DSR midt

17 Mødet med misbrugere Fra dør til dør - og hele tiden fokuseret på at være nærværende over for mennesker med misbrug. Sådan er hverdagen for mobilsygeplejerske Tove Holm Sørensen, Rusmiddelcenter Silkeborg, der også har et nært samarbejde med Kirkens Korshærs Varmestue, Lokal Psykiatrisk Center Silkeborg og Regionshospital Silkeborg. I mødet med misbrugere er det helt afgørende at møde det andet menneske, som man gerne selv vil mødes; nemlig som menneske og ikke kun som misbruger de er meget mere end deres misbrug, siger Tove Holm Sørensen Og så er det vigtigt at tage højde for den kompleksitet, der er i deres livssituation såvel fysisk, psykisk som socialt. Jeg tror på, at alle mennesker vil det bedste for sig selv at ende i en nødstedt situation med misbrug giver skyld, skam og selvhad, og det skal vi håndtere. Det faglige engagement har netop givet Tove og hendes kolleger i Sundhedsplatformen et projekt under Sundhedsstyrelsen - 2. prisen i Sygekassernes Helsefonds prisopgave om helhedsorienteret indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser. (Se helsefonden.dk) Tove har desuden været med til at tage initiativ til Interessegruppen i kredsen for sygeplejersker, der arbejder med mennesker, der er stof- og/eller alkoholafhængige. (Læs mere på kredsens hjemmeside.) DSR midt 17

18 stafetten Tekst Ditte Scharnberg Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter. Ser nye muligheder i supersygehuse DNU- Det Nye Universitetshospital i Århus, Skejby Første spadestik blev taget oktober Nybyggeriet bliver på i alt m 2 og kommer sammen med det nuværende hospital i Skejby på m2 til at udgøre DNU. I 2019 vil området være forvandlet til en hel hospitalsby. Læs mere på DNV - Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup Første spadestik er planlagt til juni 2012, 1. etape med akutte funktioner tages i brug , øvrigt i Læs mere på 18 DSR midt

19 Sygeplejersker vil få nye faglige udfordringer på supersygehusene i Skejby og Gødstrup, siger Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland. Etableringen af regionens to nye supersygehuse i Gødstrup og Skejby er en af de store udfordringer, der ligger på Ole Thomsens bord. I august 2010 tiltrådte hans som ny direktør for sundhedsområdet i Region Midtjylland. For mig at se kommer de nye hospitaler til både at stille nye krav, men også rumme nye muligheder for sygeplejersker, siger Ole Thomsen. Han peger på udvikling i bredden af sygeplejerskers faglighed som et af områderne. Udvikling af sygeplejerskers faglighed De nye hospitaler vil komme til at rumme relativt færre senge, så sengeafsnittene vil blive tværfaglige og rumme flere specialer, siger Ole Thomsen. Det vil fremme udviklingen af sygeplejersker, der er dedikeret til at arbejde på tværs af flere specialer, sådan som der fx arbejdes i øjeblikket på flere af regionens hospitaler. I fremtiden kunne det være inden for områderne dermatologi/ reumatologi og lunge/hjerteområdet. Sygeplejersker vil også fremover skulle varetage nye former for selvstændige arbejds- og ansvarsområder. Megen behandling af mindre syge patienter og kronikere vil komme til at foregå i hjemmene. Fx har man på Frederiksberg erfaringer med, at KOLpatienter har fået halveret liggetiden, og at en sygeplejerske nu varetager behandling og pleje af 20 lungepatienter i hjemmene. De indlagte patienter vil fremover alene være de meget syge, så kravene til kompleks sygepleje vil øges. Kompetent sygepleje - også på distance Fremtidens patienter vil ifølge Ole Thomsen på helt nye måder støttet af sygeplejersker - skulle udvikle egne evner i forhold til at håndtere symptomer og helbred. Vi kommer til at omlægge den ambulante side af hospitalernes virksomhed. Der vil uden tvivl blive tale om færre ambulante besøg pr. patient end i dag, så sygeplejerskers nuværende kompetencer i forhold til at håndtere korttidskontakter skal kombineres med nye kompetencer i forhold til at kunne håndtere kompetent sygepleje på distance. Fx arbejder man på Århus Sygehus med, at kroniske leukæmipatienter bliver mødt med en såkaldt lang, lang indledende samtale, som så sætter dem i stand til at håndtere sygdommen efterfølgende. For sygeplejerskerne betyder det, at de så at sige skal levere mere sygepleje på en mere koncentreret måde. Ole Thomsen ser ny teknologi som et vigtigt redskab i forhold til løbende at afklare, hvordan patienter trives. Han fremhæver som eksempel ortopædkirurgernes projekt på Århus Sygehus, hvor man ved hjælp af simple elektroniske undersøgelser kan følge, hvordan patienterne har det efter endt kirurgisk behandling - og på længere sigt om de kan klare sig uden flere kontrolbesøg. Fremtidig ledelse og identitet Den fremtidige sygeplejefaglige ledelse vil efter Ole Thomsens opfattelse tage af- sæt i, at ledelsesområderne bliver større. Jeg tror, vi kan komme til at tale om fremtidige ledelsesområder på omkring 5o medarbejdere, og det vil medføre, at afdelingssygeplejerskerne fremover skal være organisatoriske, dvs. ledelsesfaglige ledere, som så i stab måske skal have 3-4 medarbejdere med uddelegeret sygeplejefagligt ansvar fordelt mellem sig. De enkelte afsnit bliver afgørende brikker i de nye mastodontsygehuse, mener Ole Thomsen. Det bliver rigtig vigtigt, at fremtidens midtjyske sygeplejersker på de nye supersygehuse ikke primært er ansatte i DNU eller DVU, men kan opbygge en identitet som ansatte i bestemte afsnit og afdelinger. Enhederne må ikke blive større, end man kender alle kolleger, er sikker på hurtige tilbagemeldinger fra sin leder, og at der er kort fra ide til handling. Og han understreger, at kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse af personale bliver et vigtigt omdrejningspunkt i de ændrede behandlingsog plejeformer på de nye supersygehuse. Supersygehusene vil fremme udviklingen af sygeplejersker, der er dedikeret til at arbejde på tværs af specialer. Ole Thomsen, sundhedsdirektør i Region Midtjylland DSR midt 19

20 FAGNYT Tekster Ditte Scharnberg nye studerende 30 i Horsens I februar 2011 begynder 30 studerende på den nye syge-pleje uddannelse i Horsens. Den får særligt fokus på innovation og teknologi. Vi tilrettelægger den nye uddannelse inden for gældende bestemmelser, men vi toner den med særlig vægt på innovation, it og sundheds- og velfærdsteknologi, fortæller Karen Paaske, der er ansat som projektleder. Hun fremhæver, at der bliver samarbejdet ivrigt på tværs af de eksisterende uddannelser i VIA i Region Midtjylland, for det gælder om at samle det bedste fra de nuværende uddannelser og trække på den viden, der findes. Tænke anderledes Fremtidens sygeplejersker skal ikke mindst være i stand til at tænke nyt og anderledes, mener Karen Paaske. Det er vigtigt at klæde de studerende på til at kunne agere i et sundhedsvæsen, der hele tiden forandrer sig, siger hun. Som sygeplejersker fungerer vi i en lang række forskellige systemer. Dem skal vi kunne håndtere, men vi skal også være dem, der kan påpege, når systemer er uhensigtsmæssige og gerne give løsninger til, hvordan de kan forandres. Håndtere teknologi Teknologien på sundheds- og velfærdsområdet udvikler sig eksplosivt i øjeblikket. De kommende sygeplejersker skal være i stand til at håndtere teknologien, men for mig at se også gerne være i stand til at påvirke den, dvs. bidrage til diskussioner om, hvilke teknologier, det giver mening at udvikle, siger Karen Paaske. IT vil også spille en stor rolle i selve den nye uddannelse, hvor forskellige former for e-learning vil blive afprøvet. Læs mere om den nye uddannelse i Horsens på DSR til kommunerne: Ansæt flere sygeplejersker Ledigheden blandt sygeplejersker er stigende. På landsplan drejer det sig om 1,1 %, hvor der tidligere har været tale om arbejdsløshedstal på 0,2 %. I Midtjylland var der i oktober 145 ledige sygeplejersker, heraf 77 nyuddannede. Vi er bekymrende ikke mindst på de nyuddannedes vegne, siger kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen. Kommer de unge ikke i job efter endt uddannelse, risikerer vi, at de forlader faget, og vi ved, at der om få år, når de ældre årgange går på pension, vil blive meget stor mangel på sygeplejersker. Opfordring til kommunerne DSR, Kreds Midtjylland har som et særligt initiativ i oktober 2010 henvendt sig til alle regionens 19 kommuner med opfordring til at ansætte flere sygeplejersker. I brevet til kommunerne hedder det bl.a.: Vi opfordrer jer til at ansætte de ledige nyuddannede sygeplejersker, så de kan fastholdes i faget og også i fremtiden indgå i den lokale arbejdsstyrke. Sygeplejerskerne i kommunerne har i de seneste år fået mange nye opgaver med heraf følgende behov for kompetenceudvikling, som det kan være vanskeligt at nå i en travl hverdag. Her kan ansættelse af flere sygeplejersker også give bedre muligheder. Kredsens formandsgruppe håber på baggrund af henvendelsen på dialog med kommunerne om nødvendigheden af at ansætte flere sygeplejersker. 20 DSR midt

21 Fremtidens sygeplejerske? Kredsen har igangsat et 2-årigt projekt om fag og profession. Mette Bille er ansat som projektleder. Sygeplejersker er i den grad optaget af, hvordan deres fag kan udvikle sig i fremtiden, og det vil vi som sygeplejerskernes faglige organisation i den kommende tid sætte ekstra fokus på. Sådan kommenterer kredsformand Else Kayser kredsbestyrelsens beslutning om at igangsætte et nyt toårigt udviklingsprojekt Fagidentitet og professionsudvikling Sæt kursen for fremtidens sygepleje. Sætte sig i spidsen Kredsens projekt blev sat i gang 1. oktober Ideen bag projektet er, at sygeplejersker og DSR skal sætte sig i spidsen for at definere fremtidens sygepleje, siger projektleder Mette Bille og fortsætter: Fremtidens sygeplejersker skal være dér, hvor vi gør den afgørende forskel. Projektet skal understøtte, at sygeplejersker kan beskrive og bøje i neon, hvor og hvordan vi gør en forskel. Så vi håber, sygeplejersker fra alle hjørner af sygeplejen vil byde ind med forslag til aktiviteter. Det er tanken, at forskellige aktiviteter skal sættes i gang og foregå på de enkelte arbejdspladser. Mette Bille understreger, at det er vigtigt tidligt i processen at inddrage de sygeplejefaglige ledelser for at sikre opbakning til og kvalificering af initiativerne. deltagerne ivrigt sygeplejens fremtid i forhold til det akutte, medicinske, kommunale, psykiatriske og ledelsesmæssige område, fortæller projektleder Mette Bille. Hun modtog i løbet af Fagdagen de første henvendelser med ideer til konkrete aktiviteter knyttet til det nye udviklingsprojekt. Hvordan komme i gang? Er man interesseret i at arbejde med fagidentitet, professionsudivkling og fremtidens sygepleje, lyder forslaget fra projektleder Mette Bille, at man på den enkelte arbejdsplads kan begynde med at drøfte de pejlepunkter, som er beskrevet i DSRs pjece Sæt kursen for fremtidens sygepleje. Pjecen er et rigtig godt værktøj til at komme i gang med at drøfte fagidentitet nu og i fremtiden, siger Mette Bille. Og når først diskussionerne kommer godt i gang, vil der helt sikkert opstå ideer til, hvordan man på den enkelte arbejdsplads bedst kan udvikle konkrete aktiviteter. Har du ideer til aktiviteter i kredsens udviklingsprojekt, så kontakt projektleder Mette Bille: MetteBille@dsr.dk, M Du kan læse mere om Fagdagen og projekt Fagidentitet og professionsudvikling Sæt kursen for fremtidens sygepleje på Pjecen Sæt kursen for fremtidens sygepleje finder du på dsr.dk Inspirerende Fagdag Første tilbud om aktivitet i det nye projekt fra kredsens side var en Fagdag 5. november, hvor 130 sygeplejersker fra hele kredsen deltog. Fagdagen indeholdt en række inspirerende indlæg, og i work-shops diskuterede DSR midt 21

22 MIDTNYT Tekster Ditte Scharnberg Ny hjemmeside fortsat på vej Du kan følge det nye dsr.dk på Der arbejdes i øjeblikket på højtryk mange steder i DSR for at gøre medlemmernes nye internetportal klar til at åbne i det nye år. Det er et meget stort projekt at omlægge hele dsr.dk til den nye portal, fortæller Ditte Scharnberg, kommunikationskonsulent i Kreds Midtjylland. Godt tilbud til medlemmerne Der er mange tekniske udfordringer, dels fordi portalen skal kobles på NemID som en mulighed for log-in; dels fordi den nye portal baseres på en search-teknologi, som DSR som den første faglige organisation i Danmark tager i brug, siger Ditte Scharnberg. Det er en meget brugervenlig teknologi, hvor systemet så at sige læser den enkelte bruger og selv finder og præsenterer artikler og nyheder, så vi tror på, det bliver et rigtig godt tilbud til medlemmerne. Den hidtidige lancering pr. 1. november 2010 er derfor udskudt til Kreds Midt Træf 2011 Kredsen indbyder i januar 2011 til fælles Kreds Midt Træf for TR, AMiR, SLS-repræsentanter og kredsbestyrelsesmedlemmer. Emnerne er den aktuelle forhandlingssituation OK 11, medlemsorganisering og sygeplejerskers og studerende læring i praksis. Der er mulighed for at deltage 6. januar 2011 i Herning, 25. januar 2011 i Århus og 27. januar 2011 i Silkeborg. Alle dage foregår arrangementet kl Program og tilmelding: se kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland Kredsen i medierne Kredsen har de seneste måneder især markeret sig i medierne vedr. Besparelser I november varslede Region Midtjylland yderligere besparelser på omkring ½ mia. kr. fra 2011 og frem. Borgere og patienter vil blive ramt, udtaler kredsformand Else Kayser. (TV2 Østjylland, ) Ledige sygeplejersker Oktober 2010 var der 145 ledige sygeplejersker i Kreds Midtjylland, heraf 77nyuddannede.»Det er afgørende, at regioner og kommuner tager ansvar og ansætter de nyuddannede, udtaler kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen. (Dagbladet Holstebro-Struer, ) Du finder en samlet oversigt over presseomtale på dsr.dk/midtjylland under Kredsen i medierne. Tilmelder du dig Nyheder via hjemmesiden, bliver du løbende orienteret om indlæg i pressen. 22 DSR midt

23 KALENDER Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Møder og temadage Kreds Midt Træf 2011 I januar 2011 inviteres kredsens TR, AMiR og SLS-repræsentanter til diskussion af OK 11, medlemsorganisering og sygeplejerskers og studerendes læring i klinikken. 6. januar 2011 Herning Kongrescenter, Herning 25. januar 2011 Århussalen, Århus 27. januar 2011 Medlemshuset, Silkeborg Alle dage kl Program og tilmelding se hjemmesiden TR Fællesmøder for TR i kommunerne Datoer for 2011 er endnu ikke aftalt. AMiR Introduktion til kredsen for nye AMiR ere og TR ere 21. februar 2011 AMiR hospitaler og psykiatri, Øst: 28. februar og 31. maj 2011 kl Kælderen, Mindegade 10, Århus AMiR kommuner og sundhedsplejen, Øst: 7. marts og 6. juni 2011 kl Kælderen, Mindegade 10, Århus AMiR (alle), Vest 3. marts og 30. maj 2011 kl Fredericiagade 27-29, Holstebro Informationer om dagorden ses på hjemmesiden FTR Primær og sekundær: 3. februar og 3. marts 2011 kl Seniorer Informationer om arrangementer følger i Sygeplejersken og på Højskole 2011 foregår på Ryslinge Højskole 30. juli-5. august Den faglige dag og generalforsamling foregår 3. august Tilmelding inden 1. januar 2011, Tlf.: Holstebro/Herning og omegn Kontaktperson: Birthe Larsen, Viborg /Skive og omegn Kontaktpersoner: Edna Mølgaard, og Annelise Møller, Århus og omegn 1. februar 2011 Da onkel Jens fik fjernsyn v/ lærer og spillemand Peter H. Thomsen 1. marts 2011 Den gyldne Limfjord v/fotograf Poul Marcus 5. april 2011 Sundhed og livskvalitet v/sygeplejerske Vibeke Frimodt Alle dage kl , Mindegade 10, kælderen, Århus C Evt. ændringer kan forekomme 31. maj 2011 Udflugt til Fur Tilmelding eller Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl Oplysninger om tid og sted, dagsorden og referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 13. december januar februar 7. marts Åbningstider i julen Kredskontoret og telefonerne er åbne til kl. 13. den 23. december. Telefonen er åben for akut hjælp 27., 28. og 30. december kl DSR midt 23

24 Åbningstider i julen Kredskontoret og telefonerne er åbne til kl. 13. den 23. december. Telefonen er åben for akut hjælp 27., 28. og kl Normale åbningtider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl Fredag kl Telefonerne ( ) er åbne alle hverdage mellem og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerneer lukket. Bemærk: Kontorerne i Århus og Holstebro har ikke faste åbningstider, men vi er stort set altid til rådighed. Du skal blot ringe i forvejen og aftale tid. gæt og vind! Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud på kredsens hjemmeside. Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder til to biografbilletter. Du kan deltage i konkurrencen gennem en svarblanket på Se genvejslink på forsiden under Lige nu. Konkurrencen kører til og med mandag d. 17. januar Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 4.