.Fs* {} eurofins Sa9snummer B torhnr. Rapport Stena Jern & Metal A/S Nordhavnen Kobenhavn. Stojko tlegning

Transkript

1 torhnr {} eurofins Sa9snummer B Rapport Stena Jern & Metal A/S Nordhavnen Kobenhavn Stojko tlegning MiUrm8ltng - ekstern stoi September'11 Rekvir ntl Dato: Stena lillur A/S Nordhavnsvej Koge 21. september'11 udfsft afi Eurofins MlljoIy'S Strandesplanaden Vallensbek Strand Q-OJ Per Andersen Clvlllngenirr.Fs* John Michael Jorgensen Ingeni0r

2 # toru.rnx {$ eurofins Sags nummer B Indholdsfortegnelse l. Resum 2. Indledning. Stena Jern & Metal A/S 4. Stojkilder o9 drift 4.! Strjkilder 4.2 Drift 5, Omgivelserne ved Stena Jern & Metal A/S 6. Stojvilkar 7, Melinger og beregninger 7.1 MSlinger og kildestyrker 7.2 Beregninger A. Maleusikkerhed 9. Resultater samt vurdering af stojimmissionen 9.1 Beregningsresultater 9,2 Vurdering af toner 9, Vurdering af impulser 9.4 Vurdering af LpA.", 9.5 Vurdering af vibrationer, lavfrekvent lyd samt infralyd 10. Instrumenter 11. Metoder og andre referencer 11.1 lvletoder 11.2 Andre referencer end metoder L2, Konklusion 1. Bilag. Stgjbidrag L^ qsamt kildestyrker Lw^ I5 t5 16 IO Rapoorte. re lk.e geng ves, undtagel r s'n he rd, Jden o@vnrgstabogroleg st.fltee qodrelaese. side 2 af 27

3 Somnx i!p$ eurofins Saqsnummer S Resum6 Denne rapport erstatter rapporten "Rapport. Stena Jern & MetalA/S. StOjkordagning. Miljomdling - ekstern stoj. lvarts'11" dateret 10, marts,11. Rapporten mlngleoe oprysnrnger orn drift i overensstemmelse med drift der kan forekomme I weekender. Eurofins [1iljo A/S har udfort en kortlegning af stojen fra Stena Jern & tvetal A/S i Nordhavnen i K0benhavn. Der er udfort beregninger af stgjbelastningen ved den nuvarende drift inklusiv lastbiltrafik der dog ikke forekommer i Ojeblikket. Beregningerner udfort med forskellige driftssituationer: Normal maksimal drift og normal drift med lastning/losning af skib i alle ugens dage samt lastning/losning alene af skib i weekender. L,ndersggelserne af driften med eller uden lastning/losning af skib giver den samme samlede belastning. Stojkortlegningen af Stena Jern & 14etal A/S med de eksisterende kilder viser at stoiqrenserne generelt er overholdt, undtagen i et punkt - hos nabovirksomheden - i et omrede;-hvor der normalt ikke er ophold. Stdlbelastning stolbldrde 5t0Jbldm9 sktb: Sttibidr?9 sktb: 2 lasse- Mandag tll lor- 56nda d8(^) m - is@ db(a) Punkt 1 50 dba) db(a) 28 db(^) Punkt 2 50 db(a) 4 45 dga) 0 7 Punkt 45 dba) 9 40 db(a) 2 5 Punkt 4 - dba' 45 - dba) 8 47 Punkt 5 5 db(a) db(a) Punkt 6 55 dbra) 46 ss db(a) 40 4 Punkt 7 70 db(a) 7a 70 db(a) 45 50

4 .i$ eurofins Saosnummer B ' Indledning Eurofins Miljo A/S har udfort en kortlagning af stojen fia Stena Jern & l.4etal A,/S i Nordhavnen i Kobenhavn. Euroflns!'liljo A/S er akkrediteret af DANAK under registredngsnummer 168. Kortlagningen er rekvireret af Steen Hansen, STENA MIUO A,/S og den er en opdatering af en tidligere kortlegning. Klldestyrker - der er uandrede frem til i dag - anvendes i denne nye kortlagning. Denne sidste kortlegning er udfort med nye m8linger p et storre antal af karakteristiske stdjkilder p; vlrksomhedens ovrige adresser, Eurofins N4iljp A"/S har ogse udfort en forudg8ende stdjkortlagning. Rapporten,'Rapport. run.l Genbrug, Nordhavnen. ltliljom;ling - ekstern stoj. September 2005" er dateret 29. september'05. En stojkilder blevet dampet pa grund af en tone i stojen (tonen forekommer ikke mere), En anden kilde deempesnarest, da den medforer for meget stoj p arbejdspladsen, ssledea vil clen vere uden stojmassig betydning iforhold til stoj til omgivelserne.. Stena Jern & Metal A/S Stena Jem & Metal A,/S er beliggende p adressen Nordsovej 21, 21OO Kobenhavn O, Stena Jern & l4etal A,/S kaldes ogsi herefter blot Stena. t:s eu ro rns Figur 1. Stena Jern & Metal A/S (blet omr de) med omgivelser. &p!?ten mg ikke gengrves, undtagen isr. helhed, uden pnvnngstaboratonets skrtftiqe qodkendetse. Side 4 af 27

5 SonHax i! eurofins Sagsn!mmer B Stena Jern & l.4etal A/S modtager skrot der efter behandling sendes til 9enbrug, Skrot der modtages er blandt andet jern- og andre metaller og skrottede bile!. Ved genvandingen og behandlingen af materialerne salges for eksempel metallerne til stel- elle; metalvarker. Terranet ved Stena og i de naere omgivelser er fladt, Kort over Stena og omgiverserne oer er beregnet stgj for, ses i Figur Stojkilder og drift Stena Jern & lt4etal I'/S's eksisterende og stojmessigt betydende kitder ses ved navn oq kildestyrke bagerst i kapitel "Bilag. Stojbidrag LAeq samt kitdestyrker LwA'. Listen omfatter oas; en stojmessigt ubetydende kilde. I de folgende afsnit beskrjves de stationare og de mobile kilder samt ddften. placeringen af stojkilderne ses pa Figur 2 i afsnittet om de mobile kilder. Lessemaskiner betragtes som stationere og mobile afhengigt af aktiviteten. Der er ingen stojmassig forsket veo oenne betragtning. I kapitlet "Bilag. Stojbidrag LAeq samt kildestyrker LwA,, er der en kort beskrivelse af kilderne i tabellen med de respektive kildestvrker. 4,1 Stgjkilder 4,1,1 Stdikilder - stationlere Der findes et antal stationere og stgjmessigt betydende kilder findes hos Stena. Disse er et shredder-anlag, en "saks" med laessemaskine,^et afkast fra et rgntgen-anleg samt 4 al<tiviteter i forbindelse med hendtering af skrottede harde hvidevarer. Shredder-anleegget (kilde 101) har f8et dampet en ventilator for at fjerne en tone j stojen fra anlagget. Tonen kunne hores ved boligerne ved Tuborg Havn. Den samlede aktivitet sjmt selve anlagget (aktiviteten med shredderen inklusiv en "fastmonteret', laessemaskine (kilde 102)) vurderes til at vare stojmessigt uendret i forhold til kildestyrken efter tonen er fjernet, I denne kortl egning anvendes dedor fortsat en tidligere mslt kildestyrke, selvom denne ssledes kan vere overestimeret i store eller mindre grad. Det skal bemarkes at mslingen af stojen fra shredder-anl.egget inkluderer stojen fra den pemonterede leessemaskine (kilde 102 mod nord). Dette skyldes at shiedder-anlagget ikke kan vere i drift uden lassemdsktnen samtidigt er i drift. Den anvendte kiidestyrke fra de tidligere m8linger er den der er mslt i storst afstand (mest nojagtigt udfort). En sakaldt saks samt den lessemaskine der anvendes ved saksen er kilderne 1O4a henholdsvis 104b pe Figur 2. Kilderne udgsr tilsammen kitden 104 i tabe erne i kapitet,,b ag. Stojbidrag Laeq samt kildestyrker LwA". HAndteringen af herde hvidevarer er kilderne 01 til 04, Disse kilder udgor aktiviteter der omfatter modtagelse af harde hvidevarer der lasses at sorteres og laste: for bortkorsel. Aftastet fra rontgen-anlegget er ikke mslt (kilde 199) selvom kilden er kraftig. Dette skyldes at baggrundsstojen fra virksomhedens Ovrige kilder alle skal afbrydes for at udfore en msting. Det er valgt ikke at mtle denne kilde da den vurderes til, ikke mindst efter dampning - veie uden stojmessig betydende i omgivelserne. Dette skyldes blandt andet at kilden er optimalt skarmet i forhold til omgivelserne. Kilden skal dampes af hensyn til arbejdsmiljoet og denne dampning mangler klln at blive monteret.

6 Soruux tl eurofins Sagsnummer B Porten er uden stojmessjg betydning bade Sbne elter lukkede (stojen indendors er mindre end stojen udendors), De stationaere kilder er presenteret som sskaldte punktkilder Stdikilder - mobile De mobile kilder hos Stena er lessemaskiner, gummigeder samt lastbiler. Lessemaskinerne flytter skrot mens de som oftest sdr fikseret pe deres stotteoen. Lessemaskinerne alene er kalderne 10, 105a, 105b samt 105c (samt 106, se senere), Som navnt tidligere er kilderne 102 og 104b lassemaskiner der udgor en del af kildestyrkerne for.101 henholdsvis 104a+b (kildestyrken LwA) der ses i kapitel,,bjlag. Stojbidrag Laeq samt kildestyrker LwA". Kilde 106 er en lassemaskine der kun arbejder ved lastning/losning af skib, Lastning af skib foregsr "forsigtigt", det vil sige skrottet las6s ikke fra noge; noide] men t.egges ned i lastrummet. Dette sker af hensyn til skibet (lastrummet). Dette er selvfglgelig hensigtsmessigt med hensyn til stoj. Der er ingen stoj fra skibets hjalpemaskineri. da dette er slukket ved lastningen/losningen. Kilderne 901 og 902 er lastbiler der ankommer til Stena. Stojen fra lastbilerner en del af den eksterne stoj se snart lastbilerne ankommer til matriklen. Intern kgrsel er al korsel hos Stena i mellem til- og frakorsel, Lastbilers eventuelle korsel uden for matriklen i mellem deres ankomst o9 frakgrsel betragtes som intern korsel. I dette tilfelde med Stena - n8r det forekommer - er disse lastbiler dog helt uden stojmessigt betydning i det omfang det foregir nu, ogss i weekenderne. Kilderne 901 og 902 er de stojmassigt mest betydende kilder i forbindelse med den mest stojbelastende drift, SSledes er lastbiler der ankommer ektraordinert i weekender uden eller med anden drift helt uden stojmessig betydning, nar den mest stojbelastende ddft beregnes. Kilden 90 udgsr to gummigeder der arbejder pa hele matriklen. Tomgangsdrift p; lassemaskinerne samt ganske fa personbiler pe matriklen er jkke med i stojkortlegningen da disse aktiviteter er helt uden stojm:essi9 betydning. De mobile kilder er presenteret som arealkilder (for eksempel arbejdskorsel i et omrsde) samt hnlekilder (transport-strakninger;. Stojbidrag iforbindelse med til'og frakorsel pe offentlig omr8de horer ikke til Stena Jern & lyetal A/S's eksterne stoj og skal derfor ikke medtages i beregningerne af den samlede eksteme stoi. %ppo4er-:.resencir'"..jrdragen'srrerhed.uoplo.o!rlss.aooato'ers-"r'oegoorenae"e. stde 6 af 27

7 ir eurofins sgsnuhmer B it eurofi ns 4+tqN \l"llll1,] I -4._J il tolil./ / tl t!t lab A lskro Punktkilde - Liniekilde I I AreatK oe - Skrotbunke o..lp.+_e_ g_.l-os Figur 2. Oversigt over stojkilder hos Stena Jern & I4etal A/S. Slena Jem & Metal A,/S Nordhavnen - K6benhavn September'11 Kilder vist ved kild navn. Kitderner ogs8 vist pe Figur 2. Det r den gu e maskine der er kitde 102. Kilden 199 ses kke pa bi ledet men den findes en facade i den retning den bl5 arm peger. Rapportcni kk lenoives, u.dtag n sn hehed, uden prov.nqstaboratofetskftlle sodkenderse

8 9omnx it eurofins Saqsnummer B Lessemaskine (10). Placer ngen er delvistvilksrlig idet viste omrede. Seog$ F gur 2. P de folgende2 sider vises de fleste af destauonare kider pa Stena Jern& I\4eta I A/S. Ki der v st ved kildenavn. Lassemask nen ved 106 mangler. Kildern er ogs5 vtst pe Figur 2. *-" 11 9!l I.! ' o as-a -nof soo. d a- - SdeBaf2T

9 Somlx {S eurofins Saqsnummer B Lastbil, her 902. Kilderne 901 og 902 er ogs8 vist pe Figur 2. Den ene gummiged af kilde 90, OgsA vist p: Figur 2.

10 *onr.rnx *l! eurofins Sagsnummer B Drift 4.2,r Generdt Detaljerede oplysninger om driftsforholdene er kontrolleret og oplyst af l\4orten Olsen, Stena lern & Metal A/S samt Steen Hansen. STENA 4IUO A/S. Oplysningern er anvendt direkte i den opbyggede stojmodel, der ses beskrevet senere. Generelle oplysninger om driften er naevnt i det folgende. Yderligere oplysninger om driften af de enkelte kilder kan indhentes hos STENA i.4iuo A/S eller hos Eurofins lyiljo A/S. n r der er indhentet aftale om dette hos STENA MIrl@ NS. Der er drift hos Stena Jern & I!4etal A/S a dagpelioden alle dage. Den mest stojbelastende drift i weekender forekommer dog ikke altid, se ogs6 kapjtel,,stojkilder og drift". Driften er givet ved forekomst i fastlagte tidsrum ved intensitet samt antal og hastighed. Der kan forekomme lastning/losnrng afskib iweekender. Der er drift mandag til lordag fra 600 til 1800 og sondage fra 8'" til 16". Driften er presente^ret i beregningerne pracis som den forekommer i tid og intensitet. Draften er relateret til de sdkaldte referencetrdsrum for dag-, aften- og natperioderne. Disse er henholdsvis 8, 1 og 0,5 timer lange. Om lordagen er dagperioden dog delt i 7 og 4 timer. Intensiteten af driften for de enkelte stojkilder i de samme referenceperioder er konstant time for time, dog halve time om natten. Som n-vnt er der kun drift i dagperioden. Driften per time er konstant (100o/o) for de mest betydende kilder, dog er kilderne 104(a+b) og 105(a+b+c) i drift omkring 90o/o af hver time ved den mest stojbelastende drift. Der er tidlrgere udfort mslinger af samtlig-e stoim-ssigt betydende kilder der er med i denne slojkortlegning (se ogsd underkaprtel "l'.4;linger og kildestyrker"). Der beregnes normalt for den mest stojbelastende drift der kan forekomme. Anden drift med mindre aktivitet kan vare at shredderanlagget ikke er i drift eller at det kun er lastning og losning af skib samt korsel med lastbiler. Korsel med lastbiler er stojm&ssigt uden betydning Drift i daooerioden It4ed henblik p; den mest stojbelastende drift er kilderne hos Stena Jern & I4etal A/S stort set i drift i hele Sbnjngstiden (i dagperioden, generelt mandag til lordag). Kildernes drift er som navnt presenteret iden time eller halve time den foreqdr. Det folgende er drift i dagperioden.. 101, 102 os 10 - Konstant maksimal draft, 100o/o. 104a.fb og 105a+b+c er i drift 90o/o per time. I beregningerne ved skibsdrift er kilde 105a+b+c er lig kilde 105, ogss om sondagen Lassemaskine p kajen ved skib, ogss om sondagen. Ved drift er ddt i 90yo per time. 105 erstatter en given ledig lessemaskine. 199 ' Kilden har varierende drift (kilden er som nevnt uden betydning) Lessemaskine med to gange 5 minutters drift Aflesning af hvidevarer. Foregdr omkring 16 gange og det varer omkring 5 minutter per gang %ooorer -;.ege19ver.l da9f1r.r rrd, uoe. o? /r hg{abo,droners sr'ftt'ge godrqde)e SiOe loaf27

11 rbonr.rex t! eurofins saosnummer A Sortering af hvidevarer samt lasning pa lastbil, Foreg r 4 timer i alt Container tommes for rester ved at skrabe. Foreger omkring 4 minutter per time Pg nuverende tidspunkt er antallet omkring 10 per 8 timer, men der er udtort beregninger med en driftsintensitet svarende til 20 lastbiler per 8 timer. SOZ - p nuvarende tidspunkt er antallet omkring 25 per 8 timer, men der er rldfort beregninger med en driftsintensitet svarende til 50 lastbiler per 8 timer De to gummigeder hver med drift i omkring 6 timer per B timer. Lasnang med gummigederne vltrderes at vare uden stojmessig betydning I\4indre_variationer i driften - for eksempel plus eller minus 1 time i forhold til 8 timer eller plus minus 5 til 10 korsler i dagperioden - giver generelt kun mindre betydning for stojbidraget fra en given kilde iet givet immissionspunkt (ogs8 forbindetse med betragtiinq ud fra usikkerheden). Variationerne kan dog veere betydende i de tilfatde, at kilden i forvejen er en af de mest betydende kilder for det totale niveau i de respektive tmmissionsdunkter. 5. Omgivelserne ved Stena Jern & Metal A/S Teffenet ved Stena Jern & Metal A/S o9 i de nere omgivelser er som navnt tidligere helt fladt. Dog er vandspejlet ved Stena prasenteret i beregningerne 2 meter lavere end terren. Stena Jern & lyetal A/S og omgivelserne der er beregnet stoj for ses i Figur 1. I omgivelserne ved Stena Jern & Metal A"/S er beboelserne generelt Sbent lavt byggeri (villaer) og etageboliger. Der er erhverv i kontorer samt andet industrierhverv. ii6rligere findes der rekreatrve omr5der. Stojbelastningen er beregnet ved de mest stojbelastede plrnkter i de mest stojbelastede lokalplanomrdder. 14edpunkter 1,5 eller 10,O meter over terr en (villa henholdsvis etagebolig) i lystb5dehavnen 1,5 meter over vandspejlet. Beregninger af stojniveauer i et netverk af tetliggende punkter viser at folqende immissionspunkter er de mest stojbelastede punkter i de respektive detomreder (tokatptaner). Punkterne vises ogs; i Figur 4. Om beregningerne ses i kapitel "MSlinger og beregninger,'. Miljogodkendelsen indeholder kun grenseverdier for punkterne 5, 6 og 7 i det folgende.

12 Ooulr.!$ eurofins Sagsn0mmer B Punkt 1. Tuborg Havnepark 2, 5, klager, Etageboliger. Punkt 2. Tuborg Havnepark. Etageboliger. Punkt. OmrSde med villaer, Abent lavt boligbebyggelse. Punkt 4. Rekreativt omrede, LokalDlan 45. Punkt 5. Svanemollehavnen. Lystbedehavn. Punkt 6, Sundkrogsgade. Kontorbyggeri, I rapporten fra '05 var dette punkt forkert placeret i et havneomr;de. Punkt 7, Nabovlrksomhed mod Ost, Omr;det med Dunktet er et sieldent anvendt oplagrings-omr8de bag nabovirksomhedens bygninger (ssledes ind mod Stena) Figur. De mest stojbelastede immlsslonspunkter^ved Stena Jern & Metal A,/S. Plac ringen af Stena Jern & Metal A/S samt af omr6det for lokalplan 45 er vist, Rappo4enmS'klege.glves,undtaqen'slnl'elF o,rdenpovningslabodroretsslntu'qeqodkerdese, Side 12 at 27

13 Oonruex il eurofins sagsnumner B StojvilkAr Af Stena Jern & l.4etal A/S's nuv erende miljogodkendelse fremger de geldende stojviikar og de er vist i Tabel 1 (naste side). Punkterne 5, 6 og 7 er omfattet af vilksrene i miljogodkendelsen (galdende grenseverdier). Vilk;rene er inddelt efter de sdkaldte dag, aften og natperioder. Punkteme ses i Figur 4. 14iljogodkendelsen indeholder ikke grenseverdier for de ovrige immissionspunkter o9 derfor er de anforte vardier for punkterne l til 4lig vejledende gt enser. Resultatmessigt er dette uden betydning. Disse vejledende grenser fremg5r for eksempel i kapitel "Resultater samt vurdering af stoj imm iss io n e n ". vilker Periode Fiskerihavnen Svanemollehavnen. Erhvew. samt erhvervsomr6derne. Lystb8dehavnen Sundkrogsgade db(a) d8(a) db(a) 600_ _ Mand6g til lordag 1a00_ Sondage og helligda9e 6oa_ oo_ Tabel 1. G eldende stojvilker. Der er i miljogodkendelsen for virksomheden ikke fastsat stojgrenseverdier (geldende modsat vejledende) for punkteme 1, 2, 094. Sammenligningerne for disse punktersamlede stojnivealrer med grensevardier, er ssledes uden for den akkrediterede provning 7, MAlinger og beregninger I4Slinger og beregninger udfort i overensstemmelse med Mljgstyrelsen's vejleonrnger om ekstern stoj fra virksomheder (se Ref 1 og Ref 2 i kapitel "lletoder og andre referencer"). I disse ses blandt andet en beskrivelse af "Den Falles Nordiske Beregningsmetode" (se Ref ). Det anvendte udstyr og program er navnt i kapitel "Instrumenter". Rapporten m; ikke cenqves, Lndtasen sin helhedi uden pbvfinqslaboratohets skriftrge qodkendese. Side 1 af,

14 Sonlax tr$ eurofins Sagsnummer B Milinger og kildestyrker Ved melinger samt observation kunne det konstateres at stoj-emissionen fra alte stationere kilder var forholdsvis konstant, Stojniveauet for de enkelte kilder (ved for eksempel passage med mobile kilder) overstiger ikke - ved immissionspunkterne - de samlede midlede niveauer med mere end 15 db. SSledes var der ingen maksimale niveauer storre end 15 db over de samlede midlede niveauer. Der er ved mslingerne taget hensyn til baggrundsstojen ved den aktuelt mslte kilde. Denne baggrundsstoj skyldtes stort set kun den stgj der var fra Stena Jern & t4etal A/S i Nordhavnen samt to andre virksomheder under Stena Jern & lt4etal Ay'S i henholdsvis Horsens o9 Randers. MBlingerne er udfort som nerfeltsm linger, der muliggor at m le pa stojen atene fr: en given kilde uden stojmassigt betydende bidrag fra kilder iden umiddelbare narhed 09 eventuelt kraftige kilder langt fra den udforte m;ling. I underkapitel "Andre referencer end metoder" navnes de rapporter om kortlegninger der indeholder de kildestyrker der er anvendtil denne kortlegning. I rapport 1, "Rapport. RJIY Genbrug, Nordhavnen. tyiljgmsling - ekstern stoj. SepremDer 2005", dateret 29. september'05 09 udfort af Eurofins t4iljo A/S ses shredder-anleegget. Shredderen er nu blevet andret ved en stojdampning af en tone. Rapport 2 er med alle lessemaskinerne inklusiv den med lastning/losning af skib. Stena anvender prim@rt den samme stgrrelse maskine af market Fuchs. Bruqen af maskinerne samt materialernes art er de samme for Stena Jern & Metal A/S' aktiviteteir i Kobenhavn oq norsens (se rapport under 2 i underkapitel "Andre referencer end metoder"). SSledes kan kitdlstyrkerne anvendes ved denne kortlegning. Ra^pport beskriver aktiviteterne ved kilde.ne 01 til 04. Nojagtig de samme aktiviteter er m;lt hos Stena lern & lletal ly's i Roskilde. Der er her tale om kilder der stoier som resultat af en fysisk aktivitet. Og denne aktivitet er identisk for virksomheden i henholdsvis Roskilde 09 Kobenhavn. Derfor kan kildestyrkerne anvendes ved denne kortlegning af Stena i Kobenhavn, Driften pe alle stojm essigt betydende kilder blev iforbindelse med mslingerne kontrolleret og oplyst som normal drift. Kildestyrken for de interne transporter med lastbiler er hentet i ',Stoj fra lastbiler - MSlinger DELTA Rapport nr 21 RL 9-09" (se Ref 4 i kapitel "Metoder og andre referencer,'). Kildestyrken for gummigederne er hentet i "Stojdatabogen. Del - Korsel og intern transport', (se Ref 6 i kapitel "l4etoder og andre referencer"). Baggrundsstgjen omkring immisjionspunkterne skyldes almindelig stoj byen samt trafikstgj. Denne baggrundsstoj er ikke mdlt. PA baggrund af observationer i forbindelse med mslingerne vurderes det, at der ikke er lavfrekvent lyd eller infralyd af betydning, Rapponen m: ikke gengives, undtaqen isrn helhed, uden provnincsaboetorets skrjfttige godkendetse. Side 14 af 27

15 &onlex t$ eurofins Sagsnumrer B Beregninger Som n vnt er beregningerne udfort i overensstemmelse med!liljgstyrelsen,s vejledninger om ekstern stgj fra virksomheder. Oplysninger om de topografiske forhold ved Stena tern & t4etal A,/S (skarmning i forbindelse med transmassionsvejene for udbredelse for stojen, forhold omkring absorption og andet), de n.evnte kildestyrker samt driften af disse kilder anvendes i beregningerne af stoj. En -dimensionel model opbygges i det "Instrumenter"), anvendte beregninqsprogram SoundPLAN (se a kapitel hvorefter stgjen kan beregnes i alle relevante punkter (immissionspunkter). I modellen presentercs stojkilder, bygninger, skarme og egenskaber som absorption udfgres som flader. Oplysninger om det nevnte samt topografiske oplysninger indhentes for eksempel pe digital form og ved opm;ling. Immissionspunkterner placeret i de positioner, der viser den storste stojbelastning for et givet omrdde (med henblik pe en geldende eller vejledende gransevardi): placeringen af immissionspunkterne bestemmes ved en vurdering af de mest stojbelastede fritfeltsveerdier bestemt ved hjalp af beregning i netvark. Der er regnet med to store og hoje skrotbunker. Dette skyldes at der generelt er mindst to bunker med skrot hos Stena, De to der er regnet med er de oftest forekommende. Omr:det ved Stena lern & l.4etal A/S samt i omgivetserne er som nevnt med fladt terran. Til- og frakorsel pa offentlig vej er ikke omfattet af en stojkoruagning. Kun korsel i forbindelse med den interne transport hos Stena Jern & Metal A,/S er omfattet af virksomneoens stojbidrag til omgivelserne, Intern korsel er korsel med eget materiel samt korsel med eksternt ankommende transport fra ankomst til frakzrsel (normalt med lastbiler og personbiler), 8. MAleusikkerhed Usikkerheden pa beregningerne bestemmes i henhold til de anvendte beregningsmetoder. Den samlede usikkerhed bercgnesom en vagtet ophobnrng af usikkerheder pa de enkelte bidrag. Der er i den samlede usikkerhed indregnet en systematisk usrkkerhed pe metoden Da 1dB, Beregningerne af usikkerheden er seledes udfort som det "Metoder er beskrevet i Ref 5 i kapitel o9 andre referencer". Rapporten md ikke gengives, undtagen sn hethedi Lten provningsaboctorets skriftige godk ndese, Side 15 af 27

16 rbonlm ir$ eurofins Sagsnommer B , Resultater samt vurdering af stojimmissionen 9.1 Beregningsresultater Resultaterne af de udforte beregninger - de samlede stojbidrag LAeq for de eksisterende kilder er vist i Tabel 2. Stojbidrag fra de enkelte kilder ses j kapitel "Bilag. Stgjbidrag LAeq samt kildestyrker LwA" sammen med kildestyrkerne LwA. De kilder der akke nodvendigvis er i_drift i weekender er stort set uden stojmessig betydning for den mest stgjbelastende drift. S;ledes er de viste beregninger galdende for alle dage med drift. Stojbidrag Da9_ peflooen Galdende granser 14andag fll lprdag 6@ - 18@ StoJbldrag db(a) Usikkerhed da Geldende grenser Sondag 8@ - 16@ Stgjbidraq skib: db(a) Stolbldraq aoo _ 160tr skib: db(a) Usikkerhed Ddft m d skib 1 / 2 maskldb Punkt 1 s0 db(a) 40,,0 4s db(a) 24, 4,1 5,2 4, Punkt 2 s0 dg(a),1 4s db(a) 0,2 1,4 5,2 / 4,4 Punkt 4s db(a) 8,5 2,8 40 db(a) s,2,9 Punkt 4 - db(a) 44,7 2,7 -- db(a) 40,8 s,2 /,9 Punkt 5 s db(a) 47 db(a' 4419 s,2,9 ss d8(a) 2,7 ss db(a) 9,6 s'2 /,9 Punkt 7 70 db(a) 1,1 2,71 70 db(a) 5,2 / 4,0 Tabel 2. Samlet stojbidrag ved immissionspunkterne ved drjft med de eksisterende kilder, [db(a) re 20 ppa]. Granser i kursiv er vejledende vardier, gransen for punkt 4 er ikke vuderet i denne rapport. Ved punkt 7 er LA"q beregnet til 69 db(a) pa normale opholdsarealer. Overskridelsen i PLrnkt 7 sker pe et area! ind mod Stena, hvor der sjaldent er ophold. Der er ikke overskridelser pd nabovirksomheden p; normale opholdsarealer. Rdpporter - *. e 9e EFe.,!rlage 41 rell ed, LdFn p o.. i1g(dba'drone..r' l qe qoo.e.oe.e Slde 16 af 27

17 *orruex i$ eurofins Sagsnumme r B I kapitel "Bilag. Stojbidrag LAeq samt kildestyrker LWA" ses den mest stojbelastende situation for det respektive immissionspunkt. I tabellerne i parentes fremgir stojbidragene fra kildeme 105 og 106 ved skibsdrift alene. Almindelig daglig drift Inklusiv skibsdrift giver ikke storre be- /asfnlrg. Det skyldes at d6n driftssituation med lastning/losning af skib ikke giver et stlrre bidrag end den p6geldende driftssituation der fremg;r af tabellerne (uden skib). 9.2 Vurdering af toner En vurdering af rene toner er ikke udfort ved immissionspunkteme. Hvilket ogs8 ville vare yderst vanskeligt at vurdere, da perioder med laveste baggrundsstoj ved immissionspunkterne sj eldent f-orekommer. Det vurderes at der ikke langere er toner i emissionsstojen (ved kilden) og siledes er stdjbelastningen i forhold til toner li9 de beregnede niveauer uden tilleg. 9. Vurdering af impulser Der forekommer imdulser i emissionsstoien ved de fleste kilder. Ivlen ved store afstande "ruller" impulslyde af pb samme mde som iorden i det oerne. Derfor vurderes det at der ikke er tydelige impulser ved jmmissionspunkterne. Derfor er stojbelastningen i forhold til impulser lig de beregnede niveauer uden till-g ved alle punkter, dog undtagen ved punkt 7 hvor der er till eg, 9,4 Vurdering af LeA-., PA baggrund af m8lingerne ved kilderne vurderes det, at der ikke er maksimale ntveauer s!prre end 15 db over den samlede midlede stoj fra Stena Jern & Metal A,/S ved enhver given drift ved immissionspunkerne. 9,5 vurdering af vibrationer, lavfrekvent lyd samt anfralyd Det vurderes at der ikke findes kilder p Stena Jern & Metal A,/S der kan give anledning til hverken vibrationer, lavfrekvent lyd eller infralyd hos naboeme i alle retninger, Rapporten m,lkke geng ves, undtagen Ish helhed, lden provninqslaboetodets skrft qe qodkendelse. Side 17 af 27

18 #*** ril eurofins Saos nummer B O. Instrumenter De anvendte instrumenter og beregnrngsprogram. D-er henvises til de rapporter for detaljer omkring msleinstrumenterne, der er anvendt ved m;lingerne af de kilder, der er med i denne stojkortlagning. Itutrumcnt Idcntltlkrtlon Kontnoldato l{eate kontrol Lydtry&mler Mlkrofron KallbEtor Stsrberegnln9sprogram SoundPLAN Metoder og andre referencer 11.1 Metoder IRef 1]: Miljostyrelsen's Vejledning nr. 5/1984, "Ektern st6j fra virksomheder" [Ref 2] i lyiljsstyrelsen's Vejledning nr, 6/!984, "M6ling af ekstern stoj fra virksomheder". IRef l: Nliljostyrelsen's Vejledning nr. 5/199, "Beregning af ekstem stoj fra virksomheder. F-lles nordisk beregningsmetode". IRef 7]: 14iljostyrelsen's Vejledning t. /2OO, "Ekstern stoj i bydannelsesomr:der" Andre referencer end metoder IRef 4]: Miljostyrelsens Referencelaboratorium (stoj), rapport "Stoj fra lastbiler - M6linger DELTA RaDoort nr 21 RL 9-09", IRef 5] r Miljostyrelsen's Referencelaboratorium (stoj), Orientering nr, 6 "Usikkerheder pd beregnede niveauer af ekstern stoj fra virksomheder", [Ref 6]: Lydteknisk Institut, 1I460/89 "Stojdatabogen. Del - Kgrsel og intern transport,'. Akkrediterede rapporter! Rapport 1 - "Rapport. RtM Genbrug, Nordhavnen, Miliomeling - ekstern stgj, September 2005", dateret 29. september'05 og udfort af Eurofins lviljo A/S. Rapport 2 - "Rapport. Stena Jern & Metal A/S, Horsens. lyiljom8hng - '07", ekstern stoj. Oktober dateret 5. november'07 og udfort af Eurofins Milj/ A/S. Rapport - "Stena Jern & lvetal A/S - Rosklde, I4IUOMALING EKSTERN STOJ", udfort af Ingemansson Technology AB, dateret 19, december'06. Rapporten me ikke genglves, undtaqen isn he hed, lden prsvningslaboratoretsskriftliqe qodkendelse. Side LA at 27

19 &onruex.!i eurofins sagsnummer B Konklusion Folgender gelderlde for den nuvarende drift pa de eksisterende kilder, med henvisning til kapitlerne "Stojvilk;r" samt "Resultater samt vurdering af stojimmission". Tabellen viser vurderingen af stojbelastningen L. - det energiakvivalente A-v.egtede korrigerede lydtrykniveau (stojn veau) - af den samlede stoj fra Stena Jern & I\4etal A/S for de i Figur 4 viste immissionspunkter. Stojbelastning Dagperioden Granser Manclag t{l toroag 600 _ 1800 Stojbidrag d8(a) Grenser Sondag Stolbldraq skib: db(a) Stoibidrao aod _ t6ooskib: db(a) Punkt 1 s0 db(a) 40 4s db(a) 28 5 Punkt 2 so db(a) 4 4s db(a) 0 7 Punkt 45 db(a) 9 40 db(a) 5 Punkt 4 db(a) 45 - db(a) 8 4l Punkt 5 s db(a) db(a) 47 Punkt 6 55 db(a) 46 ss db(a) 40 4 Punkt 7 70 db(a) 7A 70 db(a) Stojbelastningen L. fra Stena lern & lvletal A/S ved immissionspunkterne ved den nuveerende drift. Grenserne i kursiv er vejledende vardier. Sammeniigningerne med de vejledende gr&nseverdier for stoj, er uden for den akkrediterede provning. For den nuverende drift - med undtagelse af punkterne 5 og 7 - vurderes stojbelastningen L. for alle immissionspunkter at overholde grenseverdien signifikant alle dage. Ved punkt 5 - om sondagen - er graensen overholdt dog ikke signifikant, n8r der er drift med to l&ssemaskiner. Ellers som n evnt overholdes grenserne signifikant. Ved punkt 7 er gransen signifikant ov^erskredet mandag til lordag, Dette punkt er placeret i et omrede med sleldent ophold, se ogss til sidst i "Beregningsresultater" i kapitel "Resultater samt vurdering af stojimmissionen". Ovenst8ende vurdering er foretaget p baggrund af miljogodkendelsens vilkar samt de vejledende grenser for de ovrige punkter. Se kapitlerne "Omgivelserne ved Stena lern & Ivetal A/S" og "Stojvilkdr". lqglolgn n: rkke eenoves, undtagen isin heh d, uden pr6vnnsslaboratorets skrft 9e godkend ls. Side 19 af 27

20 Somnx.!pr eurofins Sagsnummer B Bilag. Stojbidrag Lagqsamt kildestyrker Leya Punkt 1. Stojbidrag LAeq db(a), [db re 20!Pa] fra kilderne ved Punkt 1, galdende for den mest stojbelastende referenceperiode, Resultaterne er sorteret efter bidragene. Kildestyrkerne LwA ses senere idette kapitel. I parentes vises bidraggne fra drift med lastning/losning af skib, dette isar vedrorende drift i weekender med drift pd enten dn eller to lessemaskiner. Punkt I Da9 Usikkerhed 101. Shredder-anlEg sarnt 2 lasseneskiner 6 1M. Saks og bssernaskine (104a og 104b) 5 105e. L@ssernaskine. Arbejder over aft 29 '105c. LassenEskine. Arbejder over alt 29 (4) 90. Gumfiiged, 2 stk b. LassenEskine. Abejder over alt Lassemaskine Flvidevarer-afl asning Ffu idevarer-sortering Hvidevarer-skrabning ' lfvidevarer-lassemaskine t Lastbiler - syd Lastbiler - nord Lassemaskine NORD, delaf Lesse-rmskin. Laslning rned bil-skrot tilskib. (28) 199. Danpet alkasl fra ronlgeftanlag, Xray Rapporten md ikke genqves, undtagen is. helhed,!de. provninesaborato.iets skrift qe qodkendelse, Side 20 af 27

21 t! eurofins Saqsrummer B -r Punkt 2. Stoibidrag LAeq db(a), [db re 20 ppa] fra kilderne ved punktet, geldende for den mest stojbelastende referenceperiode. Resultaterne er sorteret efter bidragene, Kildestyrkerne Lwa ses senere adette kapitel. I parentes vises bidraggne fra drift med lastning/losning af skib, dette iser vedrorende drift i weekender med drift De enten 6n eller to lassemaskiner. Punkt 2 Dag Usikkerhed '101. Shrodd r-anlag sarl 2 lessedeskiner Saks og lasseneskine ('104a og 104b) 8 105c. LessenEskine. Arbeider over alt 2 (7) 105b. L ssenraskine. Arbelder over aft 0 't 05a. LasseEEskine. Abeider over aft L@ssenEskine Gunniged, 2 stk l-fu idsvarer-aflasning l-tvidevarer-sortering Flvidevarer-skrabning 20 0,. ltuidevarer-l@ssoneskine Laslbller - syd Lastbibr - nord 102. L@ssemaskine NORD, del af Lasse-flEskine. LaslnirE rned til-skrotilskib - (0) I 99. Dampet afkast tra rrntgen-anbg, Xray Rapporten me kke gengives/ lndtagen i5n helhed, udenprovnlnqslaboratortets skrft qe qodkendetse, Side 21 af 27

22 Sonr.rex.! eurofins sagsn0mmer a Punkt. Stojbidrag LAeq db(a), [db re 20 ppa] fra kilderne ved punktet, galdende for den mest stojbelastende referenceperiode. Resultaterne er sorteret efter bidragene. Kildestyrkerne Lwa ses senere idette kapitel. I parentes vises bidragene fra drift med lastning/losning af skib, dette iser vedrorende drift i weekender med drift p; enten 6n eller to lassemasktner. Punkt Da9 Uslkkerhed 101. Shredder-anl@g samt 2 lessefi skiner Saks og bsseneskirte (104a o9 104b) Lessemaskine 105a. Lessonaskine. Arbejder over alt 0 I05c. LessenEgkine. Arbejder over alt 26 (1) t 05b. LasgenEskine. Abeider over alt Gumniged, 2 stk 02. l-tuid varer-atlasning l-tuidev rer-sodering 04. ftuidevarer-skrabning Lastbiler - syd l-lvidevarer]assereskine Lastbiler - nord '1 06. L esse-fieskine. Lastning rned bil-skrotll skib - \2) '102. Lassemaskine NORD, delaf Denpel afkasl f a ronigen-anleg, Xray Rapponen me kke g ngives, undtacen isin helhed, uden provn ngstaboratoriets skrift ge godkendese.

23 Soer.rex i!1$ eurofins sagsnummer B Punkt 4. Stojbidrag LA q db(a), [db re 20 ppa] fra kilderne ved punktet, geldende for den rnest stojbelastende referenceperiode. Resultaterne er sorteret efter bidragene. Kildestyrkern LwA ses senere i dette kapitel. I parentes vises bidrag_ene fra drift med lastning/losning af skib, dette is r vedrorende ddft i weekender med drift p; enten 6n eller to lessemaskiner. Punkt 4 Da9 Usikkerhed 101. Shredder nleg s n{ 2 lessermskiner Saks og lassema6kine ('104a og 104b) Lessenuskine 7 105a. Lassemaskine. Arbejder over lt 6 105c. Lesgemaskine. Arbejdor over alt 217) 90. Gumniged, 2 stk b. LassefiEskine. ftbejder over alt Ftuidevarer-aflasning l_tvidevarer-sortering 21 04, FVidevarer-skrabning Lastbiler - syd 19 0'1. Ftuidevarer-lassefiEskine Lastbiler - nord Lesse-naskine. Laslning rned bil-skrot til skjb - (8) 102. Lessernaskine NORD, delaf ' Danpet afkast fra rontgen-anl.eg, Xray naooone ms.tege!'ves,.rtager slhflhed,laelpovr!saoortonetscl n qe qoo-eloelse,

24 # t! eurofins Sonr.nx $qsnummer B Punkt 5. Stojbidrag LA"q db(a), [db re 20 ppa] fra kilderne ved punktet, geeldende for den mest stojbelastende referenceperiode. Resultaterne er sorteret efter bidragene. Kildestyrkerne LwA ses senere adette kapitel. I parentes vises bidragqne fra drift med lastning/losning af skib, dette iser vedrorende drift i weekender med drift p5 enten dn eller to l ssemaskiner. Punkt 5 Da9 Usikkerhed 101. Shredder-anleg saml 2 l sseneskinor 45 '10. L6ssenEskine 44, 04. Saks og lassenegkine (104a og 104b) I 05c. L $ernaskine. Arb jd r over alt 8 t42\ 105b. Lassern skine. Arb jder over alt 6 105a. L@ssenEskino. Arbejder over aft Gufiniged, 2 stk 02. Fvid varer-af lasning 2 0. ltuidevarer-sortedng l-lvid varer-skrabning 0'1. lividevaror-bsseneskine Lastbiler - syd Lastbilor - nord 16 '102. Lessemaskine NORD, delaf Lesse-nEskirle. Laslnlng ned bil-skrot til skjb -(41) D6np t afkast fra rontgerranlag, Xray Rapponen m kke genoives, Lndtag n ls. helhed, uden provn ngslaborabne6 skrin se codkendetse, Side 24 at 27

25 t! e urofins S6gsnummer B Punkt 6. Stsjbidrag LAeq db(a), [db re 20 IrPa] fra kilderne ved punktet, gatdende for den mest stojbelastende referenceperiode. Resultaterne er sorteret efter bidragene. Kildestyrkerne LwA ses senere idette kapitel. I parentes vises bidraggne fra drift med tastning/losning af skib, dette isar vedrorende drift i weekender med drift od enten dn eller to lessemaskiner. Punkt 6 Da9 Usikkerhed 101. Shredder-anlag 6alrl 2 lassemaskiner 40 'l 04. Saks og lessenraskine (104a og 'l 04b) Lassentaskine 8 105a. Lasserneskine. Arbejd r over alt 6 105c. Las6emaskine. Arbejder over alt 5 (40) '1 05b. La6sefiaskine. Arbejder over alt 02. ftuidevar r-afl asning Gumftiged, 2 slk l-tuid varer-skrabning Lastbiler- syd Lastbiler - nord l'tuidevarer-sortedng ItidevareFlesgenEskine Lasse-fiEskine. Lastning med bifskrot tilskib - (40) 102. L ssernaskine NORD. delaf Dempet afkast fra rsntgen-anleg, Xray Rapporten md kke gengives/ lndtagen sin h rh d, Lden provnnqstaboratodetsskrrftrce qodkendelse,

26 r!! eurofins Sagsn!frmer S Punkt 7. Stojbidrag LAeq db(a), [db re 20 ppa] fra kilderne ved punktet, gaeldende for den mest stojbelastende referenceperiode. Resultaterne er sorteret efter bidragene. Kildestyrkerne LwA ses senere idette kapitel. I parentes vises bidragene fra drift med lastning/losning af skib, dette isar vedrorende drift i weekender med drift pd enten 6n eller to lassemaskiner. Punkt 7 Dag Usikkerhed 104. Seks og bsserraskine ( 104a og 104b) Shredder-anlag sar{ 2 bssemaskiner 10. LEssenEskine 6 105a. Lessemaskine. Arbojder over all Gumr*ged, 2 stk 5 105b. L-ssenEskine. Arbeider over alt Lastbil r - syd c. Lessernaskine. &bejder over alt 4 {48) 901. Lastbiler - nord l-lvidevarer-af lasning Hvidevarer-skrabning ltuidevarer-sortering lfvldevarer-lesgeneskine 20 f02. LassefiEskine NORD, delaf L sse-reskine. Lastning nfd bil-skrot tllskib - {45) 199. D@rnpet afkast lra rontgefanl.eg, Xray rapporten h6 ikke gengives, undtage. rsn herhed, uden provrngsrabo toriets skrifttiqe sodkendetse Side 26 af 27

27 Sonux isla e urofins Saqsnummer A Kild sty*er Lw [db re 2OIWI o9 drtft 101. Shredder-anlag samt 2 lasseneskiner 102. Lessernaskine NORD, delaf Lasserhaskine 104. Saks og lassernaskine (104a og 104b) 105a. Lessermskine. Arbejder over ah 105b. Lassen skine. Arbejder over all 105c. Lessernaskine. p,rb jder over alt f06- L6sse-rEskine. Laslning rned bil-skrot titskib oemp t all(ast fra rontgerfanlag, Xray 01. Ffu idevare.-lassed skine 02. Hvidevaror-afl esning 0. Flvidevarer-sortoring 04. ftuidevarer-skrabning 901. L stbilef - nord 902. Lastbibr - syd 90. Gumniged, 2 stk db(a) 115 ' ' '1 10 s9 111 Usikkerhed Kildestyrker Lwa IdB re 2qrw]. I beregningerne ved skibsdrift er kilde 1osa+b+c er lig kilde 105 og kilde 106 er kilde Side 27 af 27