Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Transkript

1 Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år. Antagelsen bag fremskrivningen er, at uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som de år, hvor de unge går i ottende og niende klasse 2. Profilmodellen kan dermed bruges til at vurdere, hvad uddannelsesniveauet for de unge, som afslutter niende klasse et givent år, forventes at blive. Dermed kan uddannelsessystemerne sammenlignes over tid, blandt andet på størrelsen af andele, der forventes at opnå henholdsvis mindst en ungdomsuddannelse 3, en videregående eller en lang videregående uddannelse. Dette notat viser en fremskrivning af uddannelsesniveauet for de unge, som gik i niende klasse i 2011, for alle kommuner. Profilmodellen på kommuneniveau er beregnet på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af niende klasse, uanset om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Det bemærkes, at modellens resultater for mindre kommuner vil være behæftet med større usikkerhed inden for modellens antagelser end for store kommuner, se evt. det særskilte notat Beskrivelse af metoden bag profilmodellen for en uddybning heraf. 1 En ungdomsårgang er her defineret som de unge, som afslutter niende klasse det samme år. 2 Profilmodellen baserer sig på to års studieadfærd, se uddybning af dette i notatet Metode bag profilmodellen. Modellen er således konservativ, da stigninger/fald i fx optag det år de unge går i niende klasse ikke slår fuldt igennem i modellering af ungdomsårgangens forventede studieadfærd. 3 Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, idet nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en ungdomsuddannelse. Andre kan optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen via hf enkeltfag (fx på pædagogeller sygeplejerskeuddannelsen) eller får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse.

2 Af regeringsgrundlaget oktober 2011 fremgår det, at det er regeringens mål på landsplan, at 95 procent af 2015 ungdomsårgangen skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 procent af 2020 ungdomsårgangen skal gennemføre en videregående uddannelse, at 25 procent af 2020 ungdomsårgangen skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Det betyder, at målsætningerne på landsplan forventes at blive opfyldt, hvis profilresultaterne for 2015 på landsplan viser, at uddannelsesadfærden i 2014 og 2015 tilsiger dette. Resultaterne på landsplan fra Profilmodel 2011 viser, at 92 procent forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, 59 procent forventes at opnå en videregående uddannelse og 27 procent forventes at opnå en lang videregående uddannelse, i løbet af 25 år efter afslutningen af niende klasse. Se evt. mere om landstallene i landsresultatnotatet 4. Profilmodellens hovedresultater på det kommunale niveau For ungdomsårgang 2011 viser Kommuneprofilmodellen følgende hovedresultater: Mindst en ungdomsuddannelse Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse baseret på profilmodellens resultater, spænder fra 87 procent til 96 procent mellem kommunerne. Dvs. et spænd på 9 procentpoint. For ungdomsårgang 2010 var spændet mellem kommunerne på 11 procentpoint. For 71 kommuner er andelen af 9. klasseårgangen fra 2011, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, højere end andelen af 9. klasseårgangen fra 2010, der forventes at opnå det samme. For 21 kommuner er andelene stort set ens. For 6 kommuner er andelen af 9. klasseårgangen fra 2011, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, lavere end andelen af 9. klasseårgangen fra 2010, der forventes at opnå det samme. Nogle af disse kommuner er meget små og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Ti kommuner har en andel på 95 procent eller derover, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Mange kommuner nord for København samt adskillige kommuner i Region Midtjylland og Syddanmark, er blandt de kommuner, der har en høj andel af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse. Der er også et par kommuner fra Region Sjælland, som er tæt på de 95 procent. 4 Link hertil findes på Maj 2013 Side 2 af 5

3 Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er især lav for Københavns Kommune og blandt forstadskommuner til København og yderkommuner på Sjælland. Videregående uddannelse Der er et stort spænd, fra 41 procent til 76 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. Andelen, som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter niende klasse, er over 60 procent for 37 kommuner. Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg ligger over de 60 procent. Dette gælder også for visse af disse kommuners nabokommuner Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har en høj andel af unge, der forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse. Andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne. Lang videregående uddannelse Der er et stort spænd, fra 15 procent til 50 procent, mellem kommunerne i andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse baseret på profilmodellens resultater for ungdomsårgang Halvdelen af landets kommuner har en andel på 25 procent eller derover, som forventes at opnå en lang videregående uddannelse. En relativ høj andel af unge, som gik i niende klasse i København, Roskilde, Odense, Aarhus, Aalborg, Kolding eller i visse af disse kommuners nabokommuner, forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Kommunerne nord for København, er blandt de kommuner, som har de højeste andele af unge, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse. Andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse, er især lav for nogle af yderkommunerne. Resultaterne fremgår af figur 1 3 i dette notat samt tabel 1 i bilagsnotatet. Figur 1, figur 2 og figur 3 viser Danmarkskort over andelen af 2011 ungdomsårgangen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse fordelt på bopælskommune i niende klasse. Tallene bag Danmarkskortene ses i tabel 1 i det tilhørende bilagsnotat. Det bemærkes, at Kommuneprofilmodellen er mere følsom over for manglende registreringer og ændringer i registeret end Profilmodellen for land og regioner. Mere detaljerede resultater for hver kommune for hver årgang kan ses i profilfiguren på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside 5. Alternativt kan resulta 5 Link hertil: Maj 2013 Side 3 af 5

4 ter for de enkelte kommuner ses via Databanken også på Ministeriets hjemmeside. Figur 1 Andel af ungdomsårgang 2011 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopælskommune Maj 2013 Side 4 af 5

5 Figur 2 Andel af ungdomsårgang 2011 som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopælskommune Figur 3 Andel af ungdomsårgang 2011 som forventes at opnå en lang videregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet niende klasse, opdelt på bopælskommune Maj 2013 Side 5 af 5