Partnerskab om Folkeskolen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskab om Folkeskolen"

Transkript

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen Det faglige niveau 3.2 Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og 5 samarbejde Ledelse Definition og afgrænsning af indsatsområdet Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet 4.3 Forslag til ønskede tilstande og indikatorer Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Definition og afgrænsning af indsatsområdet Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Forslag til ønskede tilstande og indikatorer 13 6 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Definition og afgrænsning af indsatsområdet Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Forslag til ønskede tilstande og indikatorer 17

3 Partnerskab om Folkeskolen Indledning Partnerskabets mål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Partnerskaberne er enige om tre indsatsområder, der direkte eller indirekte understøtter målet om at øge elevernes udbytte af undervisningen. Disse indsatsområder, som udgør en fælles kerne i partnerskabsprojektet, er Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Den enkelte kommune vælger at arbejde med mindst to og gerne alle tre af disse indsatsområder som led i partnerskabsprojektet. Som led i projektets dokumentation har partnerskabet udviklet et koncept for gennemførelse af en statusanalyse. Statusanalysen foretages med udgangspunkt i et it-baseret redskab. Den enkelte kommune gennemfører statusanalysen på de valgte indsatsområder som minimum ved begyndelsen og ved slutningen af den treårige partnerskabsperiode. Statusanalysens formål: Statusanalysen skal opfylde to formål. Den skal give: 1) En dokumenteret viden om status i udgangspunktet og ved projektets afslutning 2) Et dokumenteret og operationelt grundlag for at sætte politiske og ledelsesmæssige mål for rammerne og udbyttet af undervisningen undervejs i partnerskabsperioden. Partnerskab om Folkeskolens statusanalyse tager så vidt muligt udgangspunkt i forskning samt nationale og internationale undersøgelser, der peger på, hvilke faktorer der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Statusanalysen bygger endvidere på Faghæfte 24 om Elevernes alsidige personlige udvikling. Indhold Afsnit 2 beskriver målinger ved brug af Rambøll Results. Afsnit 3 adresserer Partnerskabets hovedmål: at øge elevernes udbytte af undervisningen, både fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Der beskrives forslag til målemetoder, definitioner og spørgsmål. Afsnittene 4, 5 og 6 forholder sig til Partnerskabets tre indsatsområder. Hvert afsnit indledes med en definition og afgrænsning af indsatsområdet. Derefter følger kendetegn ved den ønskede tilstand samt forslag til ønskede tilstande og indikatorer. Det er vigtigt at understrege følgende: De ønskede tilstande i indsatsområderne ønskes opnået, fordi Partnerskabet vurderer, at netop disse ønskede tilstande har afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen 1

4 Den tilrettelagte proces for at opnå de ønskede tilstande vurderes ligeledes som vigtig, for at eleverne opnår et øget udbytte af undervisningen Overkommelig og anvendelig Det har fra begyndelsen været Partnerskabets klare mål at gøre statusanalysen overskuelig, overkommelig og anvendelig. Derfor har Partnerskabet valgt de ønskede tilstande og indikatorerne efter en nøje prioritering: Hvad er det, vi absolut ønsker at vide, så vi efterfølgende kan agere på den viden, som de konkrete data giver os? Antallet af ønskede tilstande og indikatorer er derfor holdt på et så lavt antal som muligt. Målet har været, at der til hvert indsatsområde er tre ønskede tilstande og tre til fire indikatorer til hver ønsket tilstand. Det har dog ikke været muligt at overholde dette helt i alle tilfælde. Fx er der i indsatsområdet Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapport seks ønskede tilstande, idet dette indsatsområde er struktureret på en særlig måde (arenaer). Første generation Partnerskabet tilkendegiver i enighed, at det ikke har været nogen let opgave at beskrive og prioritere de ønskede tilstande og indikatorer. Partnerskabet er derfor enig i, at den første statusanalyse skal betragtes som første generation, som kan forbedres undervejs i perioden. I den forbindelse er Partnerskabet dog helt opmærksom på, at der undervejs ikke må ændres radikalt i formuleringen af statusanalysens ønskede tilstande og indikatorer. Hvis dette sker, vil statusanalysen miste sin analysekraft, idet status i udgangspunktet i så fald bliver målt på et andet grundlag end ved periodens afslutning. KL, den 23. august

5 2. Målinger ved brug af Rambøll Results Rent praktisk vil målingerne til brug for statusanalyserne blive gennemført via Rambøll Results, som er et internetbaseret system, skræddersyet til monitorerings- og evalueringsopgaver. Systemet er en videreudvikling af Rambøll Managements system til spørgeskemaundersøgelser SurveyXact, som har været anvendt til et meget stort antal spørgeskemaundersøgelser de seneste år. Rambøll Results vil blive tilpasset Partnerskabets særlige behov for dataindsamling. Statusanalyserne vil omfatte spørgeskemaer til udvalgte elevgrupper, lærere og andre fra det pædagogiske personale, skoleledere, forældre (frivilligt spørgeskema) og den kommunale forvaltning. Alle disse respondentgruppers svar kan med Rambøll Results sammenfattes i en samlet statusanalyseafrapportering for hele kommunen, hvor man kan se svarene på alle niveauer. Statusanalyserne er baseret på at sikre kommunerne den størst mulige fleksibilitet. Statusanalyserne bliver bygget op om nogle tematiske moduler, og kommunen vil indledningsvist blive bedt om at krydse af, hvilke indsatsområder kommunen ønsker skal indgå i statusanalysen 1. Jf. den politiske aftale om Partnerskab om Folkeskolen vælger den enkelte kommune at arbejde med mindst to og gerne alle tre af indsatsområderne som led i partnerskabsprojektet. Kommunen vælger, i hvilket omfang statusanalysen skal foregå dvs. kommunen beslutter, hvor mange og hvilke skoler samt hvor mange og hvilke klasser mv., der indgår i analysen. Der vil blive udsendt et vejledningsmateriale, der beskriver hvor mange skoler og hvor mange klasser, det vil være fornuftigt at gennemføre analysen i. Jo flere skoler/klasser jo mere solidt bliver analysematerialet. På den anden side skal det være overkommeligt. Af vejledningsmaterialet vil det derfor fremgå, hvordan kommunen kan sikre et repræsentativt udsnit uden for mange administrative byrder. Det er den enkelte kommune, der er ansvarlig for dataindsamlingen i egen kommune. Rent praktisk foregår det ved, at kommunen leverer kontaktoplysninger i en egnet databaselisteform på de skoler i kommunen, der skal deltage i statusanalysen til Rambøll Management. Herefter vil skolelederne modtage en mail, der instruerer dem i deres opgaver i relation til undersøgelsen. Skolelederne skal for det første selv svare på et spørgeskema, og for det andet skal de bede et nærmere defineret antal lærere om at udfylde et spørgeskema. Lærerne skal udover selv at svare på et spørgeskema instruere eleverne i en nærmere defineret klasse i at medvirke i undersøgelsen. Brevet til lærerne indeholder naturligvis præcise informationer herom. Alle spørgeskemaer er elektroniske. Kommunen kan som ansvarlig for dataindsamlingen i egen kommune følge med i, hvordan dataindsamlingen forløber i kommunen. Dvs. at den ansvarlige i kommunen kan se for den enkelte skole, om skolelederen har besvaret 1 Det skal dog understreges, at hvis det senere besluttes, at der skal laves analyser i Partnerskabet på tværs af kommuner, afhænger kvaliteten i disse analyser af, at kommunerne deltager i så store dele af undersøgelserne som muligt. 3

6 spørgsmålene, samt hvor mange lærere og elever der på et givet tidspunkt har svaret. Herefter er det kommunens egen opgave at følge op over for skoler, hvor kommunen finder svarprocenterne utilfredsstillende. Kommunen er således også selv med til at afgøre kommunens ambitionsniveau i forhold til ønskede svarprocenter. Mht. dataindsamlingen i forhold til statusanalysen skal man være opmærksom på, at elever og pædagogiske personale ikke har nogen historik og derfor ikke kan følges over flere år. 4

7 3. Elevernes udbytte af undervisningen Det overordnede mål for Partnerskabets arbejde er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres både på elevernes øgede faglige læringsudbytte og elevernes øgede kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. 3.1 Det faglige niveau Måling af det faglige niveau foretages i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Hertil kommer karakterer for projektopgaven, der anvendes til at vurdere et bredere faglighedsbegreb, dvs. hvordan elevernes faglige niveau spiller sammen med kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Derudover er der særligt fokus på læsning ved, at statusanalysen omfatter måling af elevernes læseniveau gennem lokale eller standardiserede læsetest. Det anbefales, at alle kommuner anvender enten en lokal læsetest eller en standardiseret læsetest, og at resultater fra ultimo 1. /primo 2. klasse medtages i statusanalysen. Forskning peger på, at en tidlig læseindsats er afgørende, fordi elever, der har svært ved at lære at læse, får sværere ved at lære det, jo ældre de bliver, og at dette viser sig allerede i 2. klasse. Endvidere er det erfaringsmæssigt allerede i begyndelsen af 3. klasse, at det kritiske punkt indfinder sig i forhold til, om eleven har opnået tilstrækkelige læsefærdigheder til at opnå udbytte af undervisningen i skolens øvrige fag, jf. også 6.2 side 16. Data for det faglige niveau Lokale/standardiseredver Afgangsprøver og obligatoriske opga- læsetest Læsetest (ultimo1./primo 2. kl.) Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik, matematiske færdigheder Matematik, problemløsning Fysik/kemi, praktisk/mundtligt Engelsk, mundtligt Projektopgaven Data for det faglige niveau anvendes til at måle, om der er sket en udvikling over tid i den enkelte kommune i Partnerskabet. Den enkelte kommune vælger selv, om resultaterne skal sammenholdes med den generelle udvikling i landet og på tværs af kommunerne i Partnerskabet. Det vil være relevant at opgøre data for det faglige niveau på både skole- og kommuneniveau. Ved at lave opgørelser på skoleniveau kan man for den enkelte kommune afgøre, hvordan den generelle kommunale udvikling fordeler sig på skoler. Et stabilt præstationsniveau i en kommune kan godt 5

8 dække over, at nogle skoler har præsteret et stigende niveau, mens niveauet andre steder er faldet. Det er ikke tanken at sammenligne enkelte skoler eller kommuner med hinanden på baggrund af det absolutte niveau. Tanken er at fokusere på udviklingen i disse resultater. Hvis det absolutte niveau i resultaterne skal give en selvstændig værdi i analysen, vil dette kræve, at der via statistiske analyser korrigeres for betydningen af skolernes socio-økonomiske sammensætning, herunder betydningen af andelen af tosprogede elever. 3.2 Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Det er Partnerskabets målsætning også at øge elevernes udbytte af undervisningen i forhold til at udvikle elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Det er vanskeligt at måle disse kompetencer direkte. Ofte er det ikke selve elevernes kompetencer, der måles, men snarere forudsætningerne for at tilegne sig kompetencerne, fx elevernes selvforståelse, selvtillid i forhold til forskellige situationer, holdninger til og erfaringer med læring, holdninger til og erfaringer med samarbejde mv. I statusanalysen måles kompetencerne ved elevernes selvevaluering og det pædagogiske personales vurdering af eleverne med udgangspunkt i definitioner af de fire begreber. Begreberne er defineret i skemaet herunder. Kompetence Kreativitet Innovation Problemløsning Samarbejde Definitioner Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. (Se også Undervisningsministeriets Faghæfte 24, Fælles Mål: Elevernes alsidige personlige udvikling) Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. (Rambøll Management (2007) Skab den innovative uddannelsesinstitution, for Undervisningsministeriet) Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. (PISA 2003 side 103ff) En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organi- 6

9 sering og dens regler. (Egelund, N.: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, 1999:6) Data for de fire begreber I det følgende beskrives det, hvordan de fire kompetencer måles ved elevernes selvevaluering 2 og det pædagogisk personales vurdering af eleverne i form af vurdering af en række udsagn til de to respondentgrupper. Kompetence Respondent Udsagn Kreativitet Elever Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært Pædagogisk personale Eleverne er i deres opgaveløsning i stand til at finde og prøve nye måder at gøre tingene på Eleverne værdsætter, når de og kammeraterne finder og prøver nye måder at gøre tingene på Eleverne kan kombinere ny viden med den, de har i forvejen Innovation Elever Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden vi vælger den endelige idé Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget? Pædagogisk personale Eleverne er gode til at få mange ideer sammen med andre Eleverne kan vurdere, om andres ideer er bedre end deres egne Eleverne er gode til at prøve, hvad der virker, inden de vælger den endelige idé Eleverne er gode til at få den bedste idé til at blive til noget Problemløsning Elever Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår 2 Spørgsmålene til eleverne er anbefalet til Partnerskabet af Niels Egelund. Nogle af spørgsmålene er hentet fra PISA Andre spørgsmål er udarbejdet af Niels Egelund til brug for Partnerskabet på baggrund af især Faghæfte 24 om elevers alsidige personlige udvikling. 7

10 Samarbejde Pædagogisk personale Eleverne kan lide at løse problemer, de ikke har mødt før Eleverne prøver på egen hånd at finde ud af løsningen, når der er noget, de ikke forstår Eleverne prøver at finde ud af, hvilke begreber de ikke helt har forstået, når de skal lære noget svært Eleverne er i stand til at løse tværfaglige problemer, hvor løsningen ikke findes inden for et enkelt fagområde Elever Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen Pædagogisk personale Eleverne kan lide at arbejde sammen med andre elever Eleverne er i stand til at vurdere den indflydelse, deres adfærd og fremtoning har på andre Eleverne er villige til at lede arbejdet i en gruppe Eleverne er villige til at påtage sig ansvaret for en opgave eller delopgave Eleverne vurderer udsagnene på en skala med følgende seks kategorier: Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Det pædagogisk personale vurderer udsagnene ved at angive, hvor mange elever, der placerer sig i hver kategori på en skala med tre kategorier: I ringe grad I nogen grad I høj grad Eksempel på lærerspørgsmål (kreativitet): Eleverne er i deres opgaveløsning i stand til at finde og prøve nye måder at gøre tingene på I ringe grad I nogen grad I høj grad = 22 elever i klassen 23% 50% 27% (Systemet omregner automatisk til procenter) Projektopgaven En anden tilgang til måling af kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde kan være at tage udgangspunkt i den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. Det fremgår af bekendtgørelsen om 8

11 projektopgaven 3, at arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. Der bliver ifølge bekendtgørelsen givet en skriftlig udtalelse og karakter for projektopgaven ud fra en samlet vurdering af følgende fire forhold: 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet 3) fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform 4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform. Da vurderingerne af projektopgaverne er så sammensatte som afspejlet ovenfor, er det vanskeligt entydigt at afgøre, hvad projektopgaven måler. Når dette er sagt kan det dog samtidig konstateres, at elevens samarbejde med andre indgår i vurderingerne, ligesom der kan argumenteres for, at projektopgaven måler elementer af elevernes problemløsningskompetence. Dertil kommer, at opgavens faglige indhold også indgår i vurderingen. Projektopgaven kan derfor bedst siges at være et udtryk for en vurdering af elevernes faglighed i bred forstand, hvilket netop er kernen i Partnerskabet. På den baggrund er karaktererne i projektopgaven medtaget i statusanalysen for at analysere, om resultatet udvikler sig over tid. I det videre arbejde i Partnerskabet kan det overvejes, om målingen bør suppleres af spørgsmål vedrørende processen omkring elevernes arbejde med projektopgaven, herunder om de skriftlige udtalelser i en bearbejdet form kan indgå i statusanalysen. 3 Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse BEK nr 558 af 07/06/

12 4. Ledelse 4.1 Definition og afgrænsning af indsatsområdet. At lede en folkeskole omfatter mange opgaver. Indsatsområdet i Partnerskabet fokuserer strategisk ledelse, pædagogisk ledelse og personaleledelse, fordi disse dele af ledelsesopgaven vurderes at have den mest direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. 4.2 Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Undersøgelser 4 peger på, at der er en række fællestræk for professionelt lederskab på de skoler, hvor eleverne præsterer højt: Ledelsen er tydelig og sætter rammer. Det betyder, at det er tydeligt for alle, hvad ledelsen har besluttet, og at ledelsen konsekvent følger op på beslutningerne. Ledelsen er fysisk synlig i skolens hverdag Ledelsen er rådgivende og vejledende og taler regelmæssigt med det pædagogiske personale om resultaterne af undervisningen. Ledelsen skaber rammer for dialog og involvering med det pædagogiske personale og med skolens forældre Ledelsen skaber accept og forståelse for skolens visioner om et læringsmiljø, der fremmer elevernes udbytte, herunder sikrer en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Ledelsen sætter tydelige mål for rammerne og udbyttet af undervisningen og har i den forbindelse høje forventninger til eleverne og det pædagogiske personale på skolen. Ledelsen følger op på, om målene efterleves. 4.3 Ønskede tilstande og indikatorer Nedenfor præsenteres ønskede tilstande og indikatorer til måling af succesfuld opnåelse heraf. Ønskede tilstande 1) Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Indikatorer a) Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation b) Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis c) Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen d) Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø 2) Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der una) Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen 4 Fx Mehlbye & Ringmose (2004): Elementer i god skolepraksis. De gode eksempler. AKF Forlaget. Hermansen (red., 2007): Læringsledelse. Løft til læring i skolen. Samfundslitteratur. Hermansen henviser bl.a. til forskning af Mortimore 1988 og Reynolds

13 derstøtter kvalitetsudvikling af undervisningen b) Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen c) Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis 3) Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen a) Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen b) Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen c) Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater d) Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen 11

14 5. Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten 5.1 Definition og afgrænsning af indsatsområdet Evaluering defineres i partnerskabet som en systematisk og videnbaseret opfølgning på og refleksion om indsats, metoder og resultater med henblik på at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. På udvalgte områder tager evalueringen afsæt i nærmere definerede vurderingskriterier. Den forpligtende forbedring af praksis kommer til udtryk ved, at der sker justeringer af mål, indsatser og metoder på baggrund af evalueringsresultater. Evalueringerne veksler i form fra situation til situation. Indsatsområdet vedrører brugen af evaluering i folkeskolen i følgende arenaer: Lærer 5 -elev Lærer-forældre Lærer-lærer (fx i lærerteam) Leder-lærer/lærerteam Kommune-skole (fx gennem kvalitetsrapporten) Indsatsen i leder-lærer/lærerteam arenaen belyses dog ikke her, men under partnerskabets indsatsområde 1 om ledelse. En række evalueringer i hverdagen har karakter af en åben og ærlig feedback og dialog om, hvordan en praksis kan forbedres. Med mellemrum er det dog vigtigt at evalueringerne bliver mere systematiske og formaliserede, hvilket indebærer krav om dokumentation, nærmere fastlagte vurderingskriterier og forpligtende handlingsplaner. Sådanne mere formaliserede evalueringer og deraf følgende handlingsplaner kan komme til udtryk i eksempelvis elevplaner, årsplaner og kvalitetsrapporter. En evalueringskultur forudsætter endvidere, at evaluering er blevet til en rutine/vane/tradition, der omfatter alle aktører, og hvor det bredt opfattes som illegitimt ikke at tage seriøst del i skolens evalueringspraksis. Man kan finde mere viden og inspiration om evalueringskultur i KL s pjece fra 2005: Evalueringskultur - En ny dansk skoletradition. 5.2 Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Dokumenteret viden er det bedste grundlag for dialog om kvalitetsudvikling. Hvis man ikke evaluerer undervisningen på skolerne, ved man ikke, hvor der er behov for forbedring, hvad der skal forbedres, og hvordan det skal gøres. Skolens parter mødes allerede i dag i mange sammenhænge, fx lærerteammøder, leder-lærersamtaler, elev-lærersamtaler og skole-hjemsamarbejde. Det er et afgørende element i en evalueringskultur, der har som mål at fremme elevernes udbytte af undervisningen, at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen i disse arenaer. Forskningen giver eksempler på, hvilke konkrete elementer i skolens evalueringskultur, der understøtter, at eleverne får et højt udbytte af undervisningen: Målrettet undervisning og tydelige forventninger til elevernes præstationer 5 Pædagogisk personale 12

15 Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne Aktiv forældre- og elevinvolvering Derudover peger fx Reynolds (1996) ifølge Hermansen 6 på, at reflekterende læringsprocesser fremmer elevernes præstationer, og PISA Etnisk 2005 peger på, at det er vigtigt at involvere forældrene. Evaluering sikrer at dette sker på et kvalificeret grundlag. I kommune-skole arenaen er kvalitetsrapporten et nyt redskab til politisk ledelse af skolerne og opfølgning på indsatserne. Netop fordi udarbejdelsen af kvalitetsrapporten er en ny opgave, som skal løses, og som lovgiver har sat en tidsfrist for, er der stort fokus på den i partnerskabets første år. Målet er, at arbejdet med kvalitetsrapporten bliver meningsfyldt for både politikere, forvaltning og skoler, og at rapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for den kommunale dialog på og mellem alle niveauer om udvikling af folkeskolen. Partnerskabet fokuserer særligt på de temaer i kvalitetsrapporten, som har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Det drejer sig især om de pædagogiske processer, fx den løbende evaluering og samarbejdet mellem skole og hjem (elevplaner). 5.3 Ønskede tilstande og indikatorer Nedenfor præsenteres ønskede tilstande og indikatorer til måling af succesfuld opnåelse heraf. Ønskede tilstande Lærer-elev arenaen: 1) Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. Indikatorer a) Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. b) Eleverne bliver udfordret i undervisningen. c) Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. 2) Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læa) Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. 6 Hermansen (red., 2007): Læringsledelse. Løft til læring i skolen. Samfundslitteratur. 13

16 ringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. c) b) Eleverne reflekterer over deres egen læring. Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back 3) Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. a) Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen b) Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen c) Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte d) Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev Lærer-forældre arenaen: 4) Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Lærer-lærer arenaen: 5) Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. Leder-lærer arenaen: a) Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen b) Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring c) Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner a) Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. b) Lærerteam tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den aktuelle elevgruppes behov. Se indsatsområde 1 om ledelse Kommune-skole arenaen: 14

17 6) Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. a) Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen b) Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. c) Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Note) Kommunen må overveje, om det giver mening at gennemføre statusanalysen i september 2007 forhold til indikator 6c, da arbejdet med den første kvalitetsrapport sandsynligvis ikke er færdigt på dette tidspunkt? Hvis det ikke gør, kan det overvejes at gennemføre denne del af statusanalysen senere i 2007 eller i

18 6 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand 6.1 Definition og afgrænsning af indsatsområdet Indsatsområdet fokuserer på elever med særlige behov, og formålet er, at eleverne opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. Det betyder, at så mange elever som muligt får deres undervisning som almen undervisning, hvor undervisningsdifferentiering sikrer, at der tages hensyn til den enkelte elevs særlige behov at den specialpædagogiske bistand tilrettelægges i tæt samspil med den almene undervisning. Opfyldelse af formålet kan betragtes som succesfuld, såfremt det sker under forudsætning af, at elevernes udbytte fremmes fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Inklusion er altså succesfuld, når der både kan sikres progression for eleverne i målgruppen og for de øvrige elever. Inklusion er således ikke et mål i sig selv for den del af målgruppen, hvor progression forhindres på grund af manglende hensigtsmæssighed af inklusionen. 6.2 Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Forskning peger på, at mangelfulde læsefærdigheder er den faktor, der ekskluderer flest elever fra fællesskabet. Hvis en elev ikke kan læse i 3. klasse, tyder forskning på stor risiko for, at eleven bliver udelukket fra det faglige og sociale fællesskab. Dette kan medføre et lavt selvværd, der hæmmer indlæringen. Forskning peger på, at der er mulighed for at opnå en høj grad af inklusion, når følgende forhold er til stede: Mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen og det pædagogiske personales samarbejde herom Tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af behov En værdsættende og anerkendende tilgang til det enkelte barn, herunder en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Forældreinvolvering Niels Egelund og Mads Hermansen er enige om, at indsatsen i forhold til elever med særlige behov skal fokusere dels deres faglige resultater, dels deres selvværdsfølelse, selvtillid og tilhørsforhold til skolen. Der er dog uenighed om, hvordan årsagssammenhængen er mellem disse forhold. Dette har implikationer for den indsats, der iværksættes over for elever med særlige behov: Skal indsatsen lægge særlig vægt på at hjælpe eleverne med særlige behov til at lære at læse, hvorefter det kan antages, at de øvrige forhold vil følge af sig selv? 16

19 Eller skal indsatsen snarere lægge vægt på at udvikle elevernes selvværdsfølelse, selvtillid og tilhørsforhold til skolen mhp. at opnå bedre faglige resultater? Der kan ikke ud af forskningen peges entydigt på, hvilken årsagssammenhæng der er mellem de to forhold, og dermed hvilket forhold der bør fokuseres først. Vi ser ikke dette som et enten det ene først eller det andet først. Vi ser det som et sideløbende og integreret forhold, altså et både og. Det er således relevant at inddrage begge forhold i relation til elever med særlige behov. I forhold til de faglige resultater af indsatsen foreslår vi, at der måles på resultater af standardiserede og lokale prøver og test. Et andet forhold, det er væsentligt at måle på, er naturligvis andelene af elever med begrænset selvværd, selvtillid og/eller tilhørsfølelse til skolen. 6.3 Ønskede tilstande og indikatorer Nedenfor præsenteres ønskede tilstande og indikatorer til måling af succesfuld opnåelse heraf. Det skal understreges, at ønskede tilstande og indikatorer skal ses på tværs af alle partnerskabets tre indsatsområder. Fx er tilstande og indikatorer om fagligt udbytte og forældresamarbejde for eleverne i målgruppen for specialpædagogisk bistand således helt overvejende de samme som for indsatsområdet evalueringskultur, og disse skal hentes under dette afsnit. Ønskede tilstande 1) Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen 2) Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 3) Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til Indikatorer a) Andel af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende b) Skolens organisering og praksis er fleksibel c) Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning d) Ressourcetildelingen understøtter inklusion e) Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen a) Ultimo 1. klasse læser eleverne alderssvarende b) Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov c) Undervisningsforløbene er strukturerede a) Skolen og SFO s/fritidshjemmets stimulerende miljø giver eleverne positiv forstærkning 17

20 den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt b) Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer c) Gode relationer understøtter elevernes selvværd d) Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt 18

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december

Læs mere

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.

- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14. KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere