Partnerskab om Folkeskolen

Transkript

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen Det faglige niveau 3.2 Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og 5 samarbejde Ledelse Definition og afgrænsning af indsatsområdet Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet 4.3 Forslag til ønskede tilstande og indikatorer Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Definition og afgrænsning af indsatsområdet Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Forslag til ønskede tilstande og indikatorer 13 6 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Definition og afgrænsning af indsatsområdet Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Forslag til ønskede tilstande og indikatorer 17

3 Partnerskab om Folkeskolen Indledning Partnerskabets mål er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Partnerskaberne er enige om tre indsatsområder, der direkte eller indirekte understøtter målet om at øge elevernes udbytte af undervisningen. Disse indsatsområder, som udgør en fælles kerne i partnerskabsprojektet, er Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Den enkelte kommune vælger at arbejde med mindst to og gerne alle tre af disse indsatsområder som led i partnerskabsprojektet. Som led i projektets dokumentation har partnerskabet udviklet et koncept for gennemførelse af en statusanalyse. Statusanalysen foretages med udgangspunkt i et it-baseret redskab. Den enkelte kommune gennemfører statusanalysen på de valgte indsatsområder som minimum ved begyndelsen og ved slutningen af den treårige partnerskabsperiode. Statusanalysens formål: Statusanalysen skal opfylde to formål. Den skal give: 1) En dokumenteret viden om status i udgangspunktet og ved projektets afslutning 2) Et dokumenteret og operationelt grundlag for at sætte politiske og ledelsesmæssige mål for rammerne og udbyttet af undervisningen undervejs i partnerskabsperioden. Partnerskab om Folkeskolens statusanalyse tager så vidt muligt udgangspunkt i forskning samt nationale og internationale undersøgelser, der peger på, hvilke faktorer der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Statusanalysen bygger endvidere på Faghæfte 24 om Elevernes alsidige personlige udvikling. Indhold Afsnit 2 beskriver målinger ved brug af Rambøll Results. Afsnit 3 adresserer Partnerskabets hovedmål: at øge elevernes udbytte af undervisningen, både fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Der beskrives forslag til målemetoder, definitioner og spørgsmål. Afsnittene 4, 5 og 6 forholder sig til Partnerskabets tre indsatsområder. Hvert afsnit indledes med en definition og afgrænsning af indsatsområdet. Derefter følger kendetegn ved den ønskede tilstand samt forslag til ønskede tilstande og indikatorer. Det er vigtigt at understrege følgende: De ønskede tilstande i indsatsområderne ønskes opnået, fordi Partnerskabet vurderer, at netop disse ønskede tilstande har afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen 1

4 Den tilrettelagte proces for at opnå de ønskede tilstande vurderes ligeledes som vigtig, for at eleverne opnår et øget udbytte af undervisningen Overkommelig og anvendelig Det har fra begyndelsen været Partnerskabets klare mål at gøre statusanalysen overskuelig, overkommelig og anvendelig. Derfor har Partnerskabet valgt de ønskede tilstande og indikatorerne efter en nøje prioritering: Hvad er det, vi absolut ønsker at vide, så vi efterfølgende kan agere på den viden, som de konkrete data giver os? Antallet af ønskede tilstande og indikatorer er derfor holdt på et så lavt antal som muligt. Målet har været, at der til hvert indsatsområde er tre ønskede tilstande og tre til fire indikatorer til hver ønsket tilstand. Det har dog ikke været muligt at overholde dette helt i alle tilfælde. Fx er der i indsatsområdet Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapport seks ønskede tilstande, idet dette indsatsområde er struktureret på en særlig måde (arenaer). Første generation Partnerskabet tilkendegiver i enighed, at det ikke har været nogen let opgave at beskrive og prioritere de ønskede tilstande og indikatorer. Partnerskabet er derfor enig i, at den første statusanalyse skal betragtes som første generation, som kan forbedres undervejs i perioden. I den forbindelse er Partnerskabet dog helt opmærksom på, at der undervejs ikke må ændres radikalt i formuleringen af statusanalysens ønskede tilstande og indikatorer. Hvis dette sker, vil statusanalysen miste sin analysekraft, idet status i udgangspunktet i så fald bliver målt på et andet grundlag end ved periodens afslutning. KL, den 23. august

5 2. Målinger ved brug af Rambøll Results Rent praktisk vil målingerne til brug for statusanalyserne blive gennemført via Rambøll Results, som er et internetbaseret system, skræddersyet til monitorerings- og evalueringsopgaver. Systemet er en videreudvikling af Rambøll Managements system til spørgeskemaundersøgelser SurveyXact, som har været anvendt til et meget stort antal spørgeskemaundersøgelser de seneste år. Rambøll Results vil blive tilpasset Partnerskabets særlige behov for dataindsamling. Statusanalyserne vil omfatte spørgeskemaer til udvalgte elevgrupper, lærere og andre fra det pædagogiske personale, skoleledere, forældre (frivilligt spørgeskema) og den kommunale forvaltning. Alle disse respondentgruppers svar kan med Rambøll Results sammenfattes i en samlet statusanalyseafrapportering for hele kommunen, hvor man kan se svarene på alle niveauer. Statusanalyserne er baseret på at sikre kommunerne den størst mulige fleksibilitet. Statusanalyserne bliver bygget op om nogle tematiske moduler, og kommunen vil indledningsvist blive bedt om at krydse af, hvilke indsatsområder kommunen ønsker skal indgå i statusanalysen 1. Jf. den politiske aftale om Partnerskab om Folkeskolen vælger den enkelte kommune at arbejde med mindst to og gerne alle tre af indsatsområderne som led i partnerskabsprojektet. Kommunen vælger, i hvilket omfang statusanalysen skal foregå dvs. kommunen beslutter, hvor mange og hvilke skoler samt hvor mange og hvilke klasser mv., der indgår i analysen. Der vil blive udsendt et vejledningsmateriale, der beskriver hvor mange skoler og hvor mange klasser, det vil være fornuftigt at gennemføre analysen i. Jo flere skoler/klasser jo mere solidt bliver analysematerialet. På den anden side skal det være overkommeligt. Af vejledningsmaterialet vil det derfor fremgå, hvordan kommunen kan sikre et repræsentativt udsnit uden for mange administrative byrder. Det er den enkelte kommune, der er ansvarlig for dataindsamlingen i egen kommune. Rent praktisk foregår det ved, at kommunen leverer kontaktoplysninger i en egnet databaselisteform på de skoler i kommunen, der skal deltage i statusanalysen til Rambøll Management. Herefter vil skolelederne modtage en mail, der instruerer dem i deres opgaver i relation til undersøgelsen. Skolelederne skal for det første selv svare på et spørgeskema, og for det andet skal de bede et nærmere defineret antal lærere om at udfylde et spørgeskema. Lærerne skal udover selv at svare på et spørgeskema instruere eleverne i en nærmere defineret klasse i at medvirke i undersøgelsen. Brevet til lærerne indeholder naturligvis præcise informationer herom. Alle spørgeskemaer er elektroniske. Kommunen kan som ansvarlig for dataindsamlingen i egen kommune følge med i, hvordan dataindsamlingen forløber i kommunen. Dvs. at den ansvarlige i kommunen kan se for den enkelte skole, om skolelederen har besvaret 1 Det skal dog understreges, at hvis det senere besluttes, at der skal laves analyser i Partnerskabet på tværs af kommuner, afhænger kvaliteten i disse analyser af, at kommunerne deltager i så store dele af undersøgelserne som muligt. 3

6 spørgsmålene, samt hvor mange lærere og elever der på et givet tidspunkt har svaret. Herefter er det kommunens egen opgave at følge op over for skoler, hvor kommunen finder svarprocenterne utilfredsstillende. Kommunen er således også selv med til at afgøre kommunens ambitionsniveau i forhold til ønskede svarprocenter. Mht. dataindsamlingen i forhold til statusanalysen skal man være opmærksom på, at elever og pædagogiske personale ikke har nogen historik og derfor ikke kan følges over flere år. 4

7 3. Elevernes udbytte af undervisningen Det overordnede mål for Partnerskabets arbejde er at øge elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres både på elevernes øgede faglige læringsudbytte og elevernes øgede kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. 3.1 Det faglige niveau Måling af det faglige niveau foretages i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Hertil kommer karakterer for projektopgaven, der anvendes til at vurdere et bredere faglighedsbegreb, dvs. hvordan elevernes faglige niveau spiller sammen med kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Derudover er der særligt fokus på læsning ved, at statusanalysen omfatter måling af elevernes læseniveau gennem lokale eller standardiserede læsetest. Det anbefales, at alle kommuner anvender enten en lokal læsetest eller en standardiseret læsetest, og at resultater fra ultimo 1. /primo 2. klasse medtages i statusanalysen. Forskning peger på, at en tidlig læseindsats er afgørende, fordi elever, der har svært ved at lære at læse, får sværere ved at lære det, jo ældre de bliver, og at dette viser sig allerede i 2. klasse. Endvidere er det erfaringsmæssigt allerede i begyndelsen af 3. klasse, at det kritiske punkt indfinder sig i forhold til, om eleven har opnået tilstrækkelige læsefærdigheder til at opnå udbytte af undervisningen i skolens øvrige fag, jf. også 6.2 side 16. Data for det faglige niveau Lokale/standardiseredver Afgangsprøver og obligatoriske opga- læsetest Læsetest (ultimo1./primo 2. kl.) Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, skriftlig fremstilling Dansk, mundtligt Matematik, matematiske færdigheder Matematik, problemløsning Fysik/kemi, praktisk/mundtligt Engelsk, mundtligt Projektopgaven Data for det faglige niveau anvendes til at måle, om der er sket en udvikling over tid i den enkelte kommune i Partnerskabet. Den enkelte kommune vælger selv, om resultaterne skal sammenholdes med den generelle udvikling i landet og på tværs af kommunerne i Partnerskabet. Det vil være relevant at opgøre data for det faglige niveau på både skole- og kommuneniveau. Ved at lave opgørelser på skoleniveau kan man for den enkelte kommune afgøre, hvordan den generelle kommunale udvikling fordeler sig på skoler. Et stabilt præstationsniveau i en kommune kan godt 5

8 dække over, at nogle skoler har præsteret et stigende niveau, mens niveauet andre steder er faldet. Det er ikke tanken at sammenligne enkelte skoler eller kommuner med hinanden på baggrund af det absolutte niveau. Tanken er at fokusere på udviklingen i disse resultater. Hvis det absolutte niveau i resultaterne skal give en selvstændig værdi i analysen, vil dette kræve, at der via statistiske analyser korrigeres for betydningen af skolernes socio-økonomiske sammensætning, herunder betydningen af andelen af tosprogede elever. 3.2 Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Det er Partnerskabets målsætning også at øge elevernes udbytte af undervisningen i forhold til at udvikle elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Det er vanskeligt at måle disse kompetencer direkte. Ofte er det ikke selve elevernes kompetencer, der måles, men snarere forudsætningerne for at tilegne sig kompetencerne, fx elevernes selvforståelse, selvtillid i forhold til forskellige situationer, holdninger til og erfaringer med læring, holdninger til og erfaringer med samarbejde mv. I statusanalysen måles kompetencerne ved elevernes selvevaluering og det pædagogiske personales vurdering af eleverne med udgangspunkt i definitioner af de fire begreber. Begreberne er defineret i skemaet herunder. Kompetence Kreativitet Innovation Problemløsning Samarbejde Definitioner Kreativitet er at kunne få nye ideer, se nye muligheder og kombinere gammel og ny viden. Det kreative kræver kognitive og emotionelle kompetencer og forudsætter både sikker faglig viden og faglige færdigheder. (Se også Undervisningsministeriets Faghæfte 24, Fælles Mål: Elevernes alsidige personlige udvikling) Innovation er at bringe kreativiteten i spil, så den kreative idé omsættes til praktisk værdi for andre. Den innovative proces kræver, at man kan bringe sine ideer og projekter i spil, at man kan ændre og udvikle dem i samspil med andre mennesker og omverden. Det innovative kræver ift. det kreative yderligere sociale og samarbejdsmæssige kompetencer. (Rambøll Management (2007) Skab den innovative uddannelsesinstitution, for Undervisningsministeriet) Problemløsning er et individs færdighed i at benytte kognitive processer til at opfatte og løse virkelige, tværfaglige problemstillinger, hvor vejen til løsningen ikke er umiddelbart tilgængelig, og hvor de færdigheds- eller kundskabsområder, som kan inddrages i løsningen af problemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområde inden for matematik, naturfag eller læsning. (PISA 2003 side 103ff) En basal forudsætning for samarbejde er evnen til at skabe og vedligeholde et kontaktforhold, selv i vanskelige situationer, fx med mennesker med anderledes meninger og anderledes kulturel og social baggrund. I dette ligger blandt andet evnen til empati - til at sætte sig ind i en andens situation, at forstå den og håndtere den på en taktfuld måde - og fleksibilitet. Man skal endvidere være i stand til at vurdere den indflydelse, ens egen adfærd og fremtoning har på andre. Videre skal man være indstillet på og villig til at påtage sig et ansvar for en opgave eller delopgave, ligesom man skal udvise loyalitet over for en organi- 6

9 sering og dens regler. (Egelund, N.: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, 1999:6) Data for de fire begreber I det følgende beskrives det, hvordan de fire kompetencer måles ved elevernes selvevaluering 2 og det pædagogisk personales vurdering af eleverne i form af vurdering af en række udsagn til de to respondentgrupper. Kompetence Respondent Udsagn Kreativitet Elever Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært Pædagogisk personale Eleverne er i deres opgaveløsning i stand til at finde og prøve nye måder at gøre tingene på Eleverne værdsætter, når de og kammeraterne finder og prøver nye måder at gøre tingene på Eleverne kan kombinere ny viden med den, de har i forvejen Innovation Elever Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden vi vælger den endelige idé Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget? Pædagogisk personale Eleverne er gode til at få mange ideer sammen med andre Eleverne kan vurdere, om andres ideer er bedre end deres egne Eleverne er gode til at prøve, hvad der virker, inden de vælger den endelige idé Eleverne er gode til at få den bedste idé til at blive til noget Problemløsning Elever Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår 2 Spørgsmålene til eleverne er anbefalet til Partnerskabet af Niels Egelund. Nogle af spørgsmålene er hentet fra PISA Andre spørgsmål er udarbejdet af Niels Egelund til brug for Partnerskabet på baggrund af især Faghæfte 24 om elevers alsidige personlige udvikling. 7

10 Samarbejde Pædagogisk personale Eleverne kan lide at løse problemer, de ikke har mødt før Eleverne prøver på egen hånd at finde ud af løsningen, når der er noget, de ikke forstår Eleverne prøver at finde ud af, hvilke begreber de ikke helt har forstået, når de skal lære noget svært Eleverne er i stand til at løse tværfaglige problemer, hvor løsningen ikke findes inden for et enkelt fagområde Elever Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen Pædagogisk personale Eleverne kan lide at arbejde sammen med andre elever Eleverne er i stand til at vurdere den indflydelse, deres adfærd og fremtoning har på andre Eleverne er villige til at lede arbejdet i en gruppe Eleverne er villige til at påtage sig ansvaret for en opgave eller delopgave Eleverne vurderer udsagnene på en skala med følgende seks kategorier: Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Det pædagogisk personale vurderer udsagnene ved at angive, hvor mange elever, der placerer sig i hver kategori på en skala med tre kategorier: I ringe grad I nogen grad I høj grad Eksempel på lærerspørgsmål (kreativitet): Eleverne er i deres opgaveløsning i stand til at finde og prøve nye måder at gøre tingene på I ringe grad I nogen grad I høj grad = 22 elever i klassen 23% 50% 27% (Systemet omregner automatisk til procenter) Projektopgaven En anden tilgang til måling af kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde kan være at tage udgangspunkt i den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin. Det fremgår af bekendtgørelsen om 8

11 projektopgaven 3, at arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. Der bliver ifølge bekendtgørelsen givet en skriftlig udtalelse og karakter for projektopgaven ud fra en samlet vurdering af følgende fire forhold: 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet 3) fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform 4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform. Da vurderingerne af projektopgaverne er så sammensatte som afspejlet ovenfor, er det vanskeligt entydigt at afgøre, hvad projektopgaven måler. Når dette er sagt kan det dog samtidig konstateres, at elevens samarbejde med andre indgår i vurderingerne, ligesom der kan argumenteres for, at projektopgaven måler elementer af elevernes problemløsningskompetence. Dertil kommer, at opgavens faglige indhold også indgår i vurderingen. Projektopgaven kan derfor bedst siges at være et udtryk for en vurdering af elevernes faglighed i bred forstand, hvilket netop er kernen i Partnerskabet. På den baggrund er karaktererne i projektopgaven medtaget i statusanalysen for at analysere, om resultatet udvikler sig over tid. I det videre arbejde i Partnerskabet kan det overvejes, om målingen bør suppleres af spørgsmål vedrørende processen omkring elevernes arbejde med projektopgaven, herunder om de skriftlige udtalelser i en bearbejdet form kan indgå i statusanalysen. 3 Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse BEK nr 558 af 07/06/

12 4. Ledelse 4.1 Definition og afgrænsning af indsatsområdet. At lede en folkeskole omfatter mange opgaver. Indsatsområdet i Partnerskabet fokuserer strategisk ledelse, pædagogisk ledelse og personaleledelse, fordi disse dele af ledelsesopgaven vurderes at have den mest direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. 4.2 Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Undersøgelser 4 peger på, at der er en række fællestræk for professionelt lederskab på de skoler, hvor eleverne præsterer højt: Ledelsen er tydelig og sætter rammer. Det betyder, at det er tydeligt for alle, hvad ledelsen har besluttet, og at ledelsen konsekvent følger op på beslutningerne. Ledelsen er fysisk synlig i skolens hverdag Ledelsen er rådgivende og vejledende og taler regelmæssigt med det pædagogiske personale om resultaterne af undervisningen. Ledelsen skaber rammer for dialog og involvering med det pædagogiske personale og med skolens forældre Ledelsen skaber accept og forståelse for skolens visioner om et læringsmiljø, der fremmer elevernes udbytte, herunder sikrer en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Ledelsen sætter tydelige mål for rammerne og udbyttet af undervisningen og har i den forbindelse høje forventninger til eleverne og det pædagogiske personale på skolen. Ledelsen følger op på, om målene efterleves. 4.3 Ønskede tilstande og indikatorer Nedenfor præsenteres ønskede tilstande og indikatorer til måling af succesfuld opnåelse heraf. Ønskede tilstande 1) Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås. Indikatorer a) Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation b) Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis c) Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen d) Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø 2) Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der una) Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen 4 Fx Mehlbye & Ringmose (2004): Elementer i god skolepraksis. De gode eksempler. AKF Forlaget. Hermansen (red., 2007): Læringsledelse. Løft til læring i skolen. Samfundslitteratur. Hermansen henviser bl.a. til forskning af Mortimore 1988 og Reynolds

13 derstøtter kvalitetsudvikling af undervisningen b) Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen c) Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis 3) Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen a) Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen b) Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen c) Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater d) Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen 11

14 5. Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten 5.1 Definition og afgrænsning af indsatsområdet Evaluering defineres i partnerskabet som en systematisk og videnbaseret opfølgning på og refleksion om indsats, metoder og resultater med henblik på at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. På udvalgte områder tager evalueringen afsæt i nærmere definerede vurderingskriterier. Den forpligtende forbedring af praksis kommer til udtryk ved, at der sker justeringer af mål, indsatser og metoder på baggrund af evalueringsresultater. Evalueringerne veksler i form fra situation til situation. Indsatsområdet vedrører brugen af evaluering i folkeskolen i følgende arenaer: Lærer 5 -elev Lærer-forældre Lærer-lærer (fx i lærerteam) Leder-lærer/lærerteam Kommune-skole (fx gennem kvalitetsrapporten) Indsatsen i leder-lærer/lærerteam arenaen belyses dog ikke her, men under partnerskabets indsatsområde 1 om ledelse. En række evalueringer i hverdagen har karakter af en åben og ærlig feedback og dialog om, hvordan en praksis kan forbedres. Med mellemrum er det dog vigtigt at evalueringerne bliver mere systematiske og formaliserede, hvilket indebærer krav om dokumentation, nærmere fastlagte vurderingskriterier og forpligtende handlingsplaner. Sådanne mere formaliserede evalueringer og deraf følgende handlingsplaner kan komme til udtryk i eksempelvis elevplaner, årsplaner og kvalitetsrapporter. En evalueringskultur forudsætter endvidere, at evaluering er blevet til en rutine/vane/tradition, der omfatter alle aktører, og hvor det bredt opfattes som illegitimt ikke at tage seriøst del i skolens evalueringspraksis. Man kan finde mere viden og inspiration om evalueringskultur i KL s pjece fra 2005: Evalueringskultur - En ny dansk skoletradition. 5.2 Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Dokumenteret viden er det bedste grundlag for dialog om kvalitetsudvikling. Hvis man ikke evaluerer undervisningen på skolerne, ved man ikke, hvor der er behov for forbedring, hvad der skal forbedres, og hvordan det skal gøres. Skolens parter mødes allerede i dag i mange sammenhænge, fx lærerteammøder, leder-lærersamtaler, elev-lærersamtaler og skole-hjemsamarbejde. Det er et afgørende element i en evalueringskultur, der har som mål at fremme elevernes udbytte af undervisningen, at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen i disse arenaer. Forskningen giver eksempler på, hvilke konkrete elementer i skolens evalueringskultur, der understøtter, at eleverne får et højt udbytte af undervisningen: Målrettet undervisning og tydelige forventninger til elevernes præstationer 5 Pædagogisk personale 12

15 Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne Aktiv forældre- og elevinvolvering Derudover peger fx Reynolds (1996) ifølge Hermansen 6 på, at reflekterende læringsprocesser fremmer elevernes præstationer, og PISA Etnisk 2005 peger på, at det er vigtigt at involvere forældrene. Evaluering sikrer at dette sker på et kvalificeret grundlag. I kommune-skole arenaen er kvalitetsrapporten et nyt redskab til politisk ledelse af skolerne og opfølgning på indsatserne. Netop fordi udarbejdelsen af kvalitetsrapporten er en ny opgave, som skal løses, og som lovgiver har sat en tidsfrist for, er der stort fokus på den i partnerskabets første år. Målet er, at arbejdet med kvalitetsrapporten bliver meningsfyldt for både politikere, forvaltning og skoler, og at rapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for den kommunale dialog på og mellem alle niveauer om udvikling af folkeskolen. Partnerskabet fokuserer særligt på de temaer i kvalitetsrapporten, som har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Det drejer sig især om de pædagogiske processer, fx den løbende evaluering og samarbejdet mellem skole og hjem (elevplaner). 5.3 Ønskede tilstande og indikatorer Nedenfor præsenteres ønskede tilstande og indikatorer til måling af succesfuld opnåelse heraf. Ønskede tilstande Lærer-elev arenaen: 1) Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse. Indikatorer a) Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. b) Eleverne bliver udfordret i undervisningen. c) Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. 2) Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læa) Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. 6 Hermansen (red., 2007): Læringsledelse. Løft til læring i skolen. Samfundslitteratur. 13

16 ringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. c) b) Eleverne reflekterer over deres egen læring. Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back 3) Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. a) Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen b) Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen c) Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte d) Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for hver enkelt elev Lærer-forældre arenaen: 4) Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Lærer-lærer arenaen: 5) Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil. Leder-lærer arenaen: a) Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen b) Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring c) Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner a) Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. b) Lærerteam tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den aktuelle elevgruppes behov. Se indsatsområde 1 om ledelse Kommune-skole arenaen: 14

17 6) Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. a) Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen b) Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. c) Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Note) Kommunen må overveje, om det giver mening at gennemføre statusanalysen i september 2007 forhold til indikator 6c, da arbejdet med den første kvalitetsrapport sandsynligvis ikke er færdigt på dette tidspunkt? Hvis det ikke gør, kan det overvejes at gennemføre denne del af statusanalysen senere i 2007 eller i

18 6 Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand 6.1 Definition og afgrænsning af indsatsområdet Indsatsområdet fokuserer på elever med særlige behov, og formålet er, at eleverne opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. Det betyder, at så mange elever som muligt får deres undervisning som almen undervisning, hvor undervisningsdifferentiering sikrer, at der tages hensyn til den enkelte elevs særlige behov at den specialpædagogiske bistand tilrettelægges i tæt samspil med den almene undervisning. Opfyldelse af formålet kan betragtes som succesfuld, såfremt det sker under forudsætning af, at elevernes udbytte fremmes fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Inklusion er altså succesfuld, når der både kan sikres progression for eleverne i målgruppen og for de øvrige elever. Inklusion er således ikke et mål i sig selv for den del af målgruppen, hvor progression forhindres på grund af manglende hensigtsmæssighed af inklusionen. 6.2 Kendetegn ved den ønskede tilstand i forhold til indsatsområdet Forskning peger på, at mangelfulde læsefærdigheder er den faktor, der ekskluderer flest elever fra fællesskabet. Hvis en elev ikke kan læse i 3. klasse, tyder forskning på stor risiko for, at eleven bliver udelukket fra det faglige og sociale fællesskab. Dette kan medføre et lavt selvværd, der hæmmer indlæringen. Forskning peger på, at der er mulighed for at opnå en høj grad af inklusion, når følgende forhold er til stede: Mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen og det pædagogiske personales samarbejde herom Tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af behov En værdsættende og anerkendende tilgang til det enkelte barn, herunder en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Forældreinvolvering Niels Egelund og Mads Hermansen er enige om, at indsatsen i forhold til elever med særlige behov skal fokusere dels deres faglige resultater, dels deres selvværdsfølelse, selvtillid og tilhørsforhold til skolen. Der er dog uenighed om, hvordan årsagssammenhængen er mellem disse forhold. Dette har implikationer for den indsats, der iværksættes over for elever med særlige behov: Skal indsatsen lægge særlig vægt på at hjælpe eleverne med særlige behov til at lære at læse, hvorefter det kan antages, at de øvrige forhold vil følge af sig selv? 16

19 Eller skal indsatsen snarere lægge vægt på at udvikle elevernes selvværdsfølelse, selvtillid og tilhørsforhold til skolen mhp. at opnå bedre faglige resultater? Der kan ikke ud af forskningen peges entydigt på, hvilken årsagssammenhæng der er mellem de to forhold, og dermed hvilket forhold der bør fokuseres først. Vi ser ikke dette som et enten det ene først eller det andet først. Vi ser det som et sideløbende og integreret forhold, altså et både og. Det er således relevant at inddrage begge forhold i relation til elever med særlige behov. I forhold til de faglige resultater af indsatsen foreslår vi, at der måles på resultater af standardiserede og lokale prøver og test. Et andet forhold, det er væsentligt at måle på, er naturligvis andelene af elever med begrænset selvværd, selvtillid og/eller tilhørsfølelse til skolen. 6.3 Ønskede tilstande og indikatorer Nedenfor præsenteres ønskede tilstande og indikatorer til måling af succesfuld opnåelse heraf. Det skal understreges, at ønskede tilstande og indikatorer skal ses på tværs af alle partnerskabets tre indsatsområder. Fx er tilstande og indikatorer om fagligt udbytte og forældresamarbejde for eleverne i målgruppen for specialpædagogisk bistand således helt overvejende de samme som for indsatsområdet evalueringskultur, og disse skal hentes under dette afsnit. Ønskede tilstande 1) Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen 2) Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 3) Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til Indikatorer a) Andel af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende b) Skolens organisering og praksis er fleksibel c) Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning d) Ressourcetildelingen understøtter inklusion e) Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen a) Ultimo 1. klasse læser eleverne alderssvarende b) Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov c) Undervisningsforløbene er strukturerede a) Skolen og SFO s/fritidshjemmets stimulerende miljø giver eleverne positiv forstærkning 17

20 den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt b) Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer c) Gode relationer understøtter elevernes selvværd d) Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt 18