Fremtidens Vollsmose. Spor 1 Udredningsrapport og faktakatalog om Vollsmose. November 2012 BMF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Vollsmose. Spor 1 Udredningsrapport og faktakatalog om Vollsmose. November 2012 BMF"

Transkript

1 Fremtidens Vollsmose Spor 1 Udredningsrapport og faktakatalog om Vollsmose November 2012 BMF 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode 5 Ny tilgang til indsatser i Vollsmose 7 De fysiske rammer 15 Normskred 20 Forebyggelse af kriminalitet 24 Koncentration af socioøkonomiske problemer 28 Opfølgning og effektmåling 32 Implementering 33 Profilbillede af Vollsmose Et faktakatalog med nøgletal

3 INDLEDNING Der lægges med denne rapport op til en kursændring for fremtidens Vollsmose. Der skal skabes en ny kommunal normalitet i en ny virkelighed. Vi skal arbejde for at skabe et højere uddannelsesniveau, mindre kriminalitet, højere indtægtsniveau samt øget tryghed. Forandringerne skabes i et forpligtende samspil mellem borgere, kommunen og eksterne samarbejdsparter. Vi udvikler ny kommunal praksis med start i Vollsmose og fortsætter i resten af kommunen, hvor der er lignende udfordringer. Startskuddet til kursændringen lød, da byrådet i august 2012 besluttede, at sætte et udredningsarbejde for de samlede indsatser i Vollsmose i gang. Rapporten beskriver udredningsarbejdet og hvordan vi kan danne grundlag for en ny retning for fremtidens Vollsmose med afsæt i tankerne bag Ny virkelighed Ny velfærd. Udredningsarbejdet har bevæget sig omkring to spor: Samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklings spor (Spor 1) Styrket indsats mod den hårde kerne (Spor 2) Denne rapport omfatter en samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklingsspor. Målet med udredningsarbejdet er at skabe et billede af: Hvad er myter og hvad er fakta? Analyse af relevante indsatser siden 2000 Hovedudfordringerne hvilke problemer vil vi tage fat i? Anbefalinger for en fremtidig udvikling og en implementeringsplan 3

4 Overordnet tilgang Mange af de rapporter der er lavet om Vollsmose gennem de seneste 12 år, beskriver nogle af de samme udfordringer, som vi står med i dag. Det efterlader et billede af en bydel med mange komplekse udfordringer, hvor rigtigt mange ting er prøvet af for at bedre udviklingen. Denne gang skal det lykkes at skabe en mere positiv udvikling i Vollsmose. Vi har i denne rapport forsøgt at basere vore analyser og anbefalinger på fakta men også her er vi udfordret. Der findes ikke meget evidens på området, og det er sparsomt med effektevalueringer og målopfølgning, vi kan trække erfaringer ud af både hos os selv, nationalt og internationalt. Vi skal derfor undgå, at vi endnu engang griber ned i værktøjskassen og hiver en palet af velmente, men ukoordinerede og udokumenterede projekter frem. Vi skal skabe en ny tilgang til indsatserne i Vollsmose. Denne rapport handler derfor mest af alt om at gentænke måden, vi griber udviklingen i Vollsmose an på. Værdisæt Rapportens anbefalinger hviler på værdisættet i kommunens innovationsstrategi: Ny virkelighed Ny velfærd. Vi skal have fokus på forebyggelse, vi skal arbejde med borgerens situation og udgangspunkt på en langt mere ressourcebaseret måde, vi skal tænke i nye og udviklingsorienterede samarbejder og partnerskaber. Og endelig skal vi være langt mere fokuserede på, hvad der virker. Med dette afsæt tror vi på muligheden for at lave markante ændringer i den bydel, Vollsmose er. Vi vil netop anskue Vollsmose som en bydel og ikke som et unikt område med egen vision, politikker og særlige regler. Vollsmose er en del af Odense. Kommunens indsatser skal ikke målrettes efter, at det er Vollsmose, men efter de behov der nu engang hersker i netop denne bydel. Akkurat som indsatsen afstemmes efter forholdene i eksempelvis Dalum, Bolbro og Korup. Tidshorisonter Der findes ingen tryllestav, der med et sving kan ændre tingenes tilstand nu og her vi kan ikke udrydde fattigdom og kriminalitet og det tager tid at forandre og udvikle, når vi taler om et stort område, komplekse udfordringer, mange parter, mange beslutningstagere og mange kulturer. Noget vil kunne ændres på den korte bane, andet på længere sigt. Derfor kræver det langsigtet og helhedsorienteret lederskab. Vi er ikke alene Heldigvis står Odense Kommune ikke alene om udviklingsarbejdet. En bred skare af parter er involveret og udviser vilje til at stå sammen om en positiv udvikling. Det betyder, at udviklingsarbejdet understøttes af gensidige partnerskaber på tværs af kommunale forvaltninger, boligorganisationer, Landsbyggefonden, private samt frivillige foreninger og borgere. Det strategiske samarbejde med disse parter skal styrkes. Vollsmose i dag Vi har gerne ville tegne en profil af Vollsmose, baseret på faktuelle oplysninger og ikke myter og avisoverskrifter. Dette billede kan læses i faktakataloget, men ganske kort kan følgende profil trækkes frem: Antallet af beboere i Vollsmose er faldende over de sidste 12 år Der er mange børn og unge i Vollsmose i forhold til resten af Odense - 35,3 % af beboerne er under 18 år Der er mange voksne uden for arbejdsmarkedet og heraf meget få der er egentlig arbejdsparate Mange unge er uden for arbejdsmarkedet Udgifter til sociale indsatser har pr borger været faldende fra Vollsmose ses ikke længere som en integrationssluse Flere og flere unge kommer i uddannelse Overordnet set er trækket på sundhedsydelser lavere end i resten af Odense Indkomstniveauet i Vollsmose er lavere end i resten af byen - næsten halvdelen af de voksne beboere tjener under kr. årligt 4

5 METODE Metodebeskrivelse Rapporten omfatter et faktabaseret udredningsarbejde, hvor der er taget afsæt i et faktakatalog samt en kronetil-krone analyse. Materialet er udarbejdet af en embedsmandsgruppe fra forskellige forvaltninger i Odense Kommune. Vi har i de sidste to måneder været fuldt beskæftiget med at afdække og undersøge, for at munde ud i et materiale der kan skabe grundlag for en nøgtern og nuanceret diskussion om udviklingsretningen for Vollsmose. Alle forvaltninger har bidraget til udredningsarbejdet, ligesom der er blevet indhentet viden fra analyser og erfaringer udefra. På grund af undersøgelsesarbejdets begrænsede tidsramme og omfattende genstandsområde har det ikke været muligt at involvere samtlige interessenter og aktivitetsområder i Vollsmose. Der ligger derfor en arbejdsopgave efterfølgende. Rapportens anbefalinger har rod i faktaoplysningerne og er ikke tilbundsgående - dette vil kræve et yderligere stykke undersøgelsesarbejde og øget faglig indsigt. Potentiale omkring os Derudover er det vigtigt at slå fast, at vi ikke alene som kommune kan komme med svarene. De gode ideer findes også ved at involvere det omkringliggende samfund først her får vi skabt grobund for en innovativ tilgang til udvikling af Vollsmose. Der er et stort potentiale hos de mange mennesker, foreninger og erhvervsdrivende der bor og lever i Vollsmose, et potentiale vi skal arbejde med at kunne give en plads i udviklingen af fremtidens Vollsmose. Vi har i vores arbejde gennemgået en lang række rapporter fra 2000 og frem, gennemført 31 interviews med en række nøglepersoner, gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos 1100 medarbejdere i Odense Kommune med jobfunktion i Vollsmose (med en svarprocent på 47 %), haft kontakt til den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution VISO, Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og set nærmere på øvrige evalueringer og rapporter fra ind- og udland. Disse forskellige elementer udgør grundlaget for de udfordringer og anbefalinger, vi fremlægger i rapporten. 5

6 Faktakatalog I faktadelen er det forsøgt at foretage sammenligninger af Vollsmose med områder med lignende karakteristika (Ghettolisten): Dianavænget/Heliosvænget, Solbakken (Rising), Gellerupparken/Toveshøj i Aarhus og Odense Kommune samlet set. Data er indsamlet via en lang række forskellige kilder. En stor del af de demografiske og socioøkonomiske data er indsamlet ved hjælp af Odense Kommunes monitoreringssystem til overvågning af de udsatte boligområder. Desuden er der trukket tal fra Boligorganisatorisk Fællessekretariat, DREAM, KÅS/Danmarks Statistik, BoSocData fra Aarhus, Tryghedsbarometer 2012, Ghettolisten, KØS-databasen/Statens Serum Institut, P-data samt specialudtræk fra forskellige fagsystemer i Odense Kommune, f.eks. pladsanvisningssystemet, elevregistreringssystemet og forskellige ydelses- og afregningssystemer. Hertil kommer data fra Byråds-, økonomiudvalgs- og fagudvalgsdagsordener i perioden , Helhedsplaner, Vollsmose Avisen, evalueringsrapporter og meget andet. I analysen er det tilstræbt at sammenligne oplysningerne fra de udvalgte områder med hinanden, så vidt det har været muligt. Om disse udfordringer kan ses mere i faktakataloget. Krone-til-krone analyse I krone-til-krone analysen har det især været en udfordring at undersøge om Vollsmose er mere udgiftskrævende end andre områder. Analysen er foretaget som en input-analyse, hvor de mekanismer der fordeler ressourcer til enheder og beboere i Vollsmose, er blevet undersøgt. Denne metode er valgt, da en direkte opgørelse af udgifter med stor sandsynlighed blot vil efterlade et mudret billede af statistiske sammenhænge uden logisk forklaring, gensidigt påvirkende og kontekstfølsomme sammenhænge. Analysen viser, at de kommunale driftsudgifter der fordeles via budgetmodeller, som udgangspunkt, ikke er højere eller lavere i Vollsmose end andre steder i byen. Der er kun er få mindre projekter samt gadeplansprojektet der er medfinansieret af eksterne midler. Med metodebeskrivelsen på plads bevæger vi os over i, hvordan en ny tilgang kan se ud. Som ofte i beskrivende statistik har der også her været udfordringer med afgrænsning af områder, afgrænsninger af målgrupper, opgørelsestidspunkter og metoder. Myter og forestillinger om Vollsmose spærrer for nye handlemuligheder citat fra spørgeskemaundersøgelsen. 6

7 NY TILGANG TIL INDSATSER I VOLLSMOSE Gennem de sidste år, har organiseringen omkring Vollsmose-indsatserne været evalueret og justeret flere gange (2000, 2003, 2007, 2009 og 2012). Til særlig politisk forankring har der gennem årene været en kvarterløftsstyregruppe og et 17 stk. 4-udvalg. På det administrative område har der været en kommunal strategigruppe, en kommunal styregruppe, et Vollsmosesekretariat og et Boligstrategisk Sekretariat. I forhold til samarbejdet med de tre boligorganisationer i Vollsmose har de organisatoriske rammer ændret sig fra samarbejdsaftale og kvartalsmøder til strategigruppe, tovholdergruppe - nu afløst af en fælles bestyrelse for det nyetablerede 2020-sekretariat. I forhold til samarbejde med politiet har dette udspillet sig omkring mandagsmøder, Hotspot funktion og et nu styrket SSP-samarbejde. Nogle af disse organer har alene dækket indsatser i Vollsmose, andre har rettet sig generelt mod byens udsatte boligområder. I den netop gennemførte netværksanalyse blandt kommunens administrative medarbejdere, angiver 24 % (svarende til ca. 350 medarbejdere spredt på flere forvaltninger), at de har opgaver relateret til Vollsmose. Derudover er ca medarbejdere ansat på en arbejdsplads/institution i området. Vollsmose er således en bydel, der involverer rigtigt mange parter og interessenter, hvilket betyder, at en enkel og tydelig organisering af opgaveløsningen er vanskelig men også nødvendig, når der skal trækkes i samme retning. Hvor står vi lige nu I løbet af de sidste par måneder har vi igen taget temperaturen på Vollsmose som bydel og organiseringen omkring den. Vi må erkende, at det billede der tegner sig, ikke adskiller sig væsentligt fra de mange tidligere tilbageblik. Mange udfordringer ligner til forveksling de problemstillinger, der gennem de sidste 12 år har været søgt forskellige organisatoriske løsninger på. 7

8 Det er ikke muligt, præcist og dokumenteret, at give et svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Et af svarene er utvivlsomt, at området er yderst komplekst at arbejde med. I regi af Social- og Integrationsministeriet er der netop lavet en evaluering af 12 mellemstore danske kommuners svar på udfordringerne med tværfaglige integrationsindsatser. Også her peges der på mange af de forhold, vi observerer - og her er udfordringerne endda i en hel anden skala. Flere af problemstillingerne er også at finde i KLbestyrelsens netop vedtagne anbefalinger til en styrket boligsocial indsats i de udsatte boligområder. Og når vi søger erfaringer i udlandet, lappes der også på nogle af de samme problemstillinger. Kompleksiteten omkring Vollsmose er derfor ikke unik, som det også fremgår af faktakataloget. Hovedelementerne i diagnose 2012 omkring den nuværende opgaveløsning på Vollsmoseområdet er: Uklar strategi for Vollsmoses udvikling og uklare mål Uigennemskueligt hvem der har hvilke roller og kompetencer Svag koordinering mellem forvaltninger indsatser understøtter ikke hinanden Vores kommunale organisering, der indebærer et skift i sagsbehandling ved overgang fra barn til ung ved det attende år, giver tab af viden og sammenhæng Forskellige værditilgange i forvaltningerne (ex: Det er synd versus arbejde adler ) Særindsatser og projekter er ofte isoleret fra normal systemet Hvor skal vi hen? Som det fremgår, er udfordringerne ikke Odenses alene, og de har været kendt over lang tid. Så det store spørgsmål er, hvad der skal gøres anderledes denne gang, så vi ikke stiller samme problemdiagnose igen om 4-5 år. Nøglen til dette er ikke kun at tegne nye streger i et organisationsdiagram. Der skal andet og mere til. Vi skal have fat i grundelementerne i hele fundamentet for vores kerneydelser og dermed tilgangen til vores måde at løse opgaverne på. Og så skal vi have fat i den strategiske forankring. Sagt lidt simpelt: Det skal være langt mere tydeligt, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan. Vi foreslår derfor en genstart af den kommunale indsats i Vollsmose. Vi skal skabe en ny kommunal normalitet i en ny virkelighed. Denne normalitet skal være båret af følgende værdier og principper: Helhedsorienteret indsats overfor borgeren, familien, fællesskabet og bydelen fagligt og strategisk En fokuseret og målrettet strategi for, hvad Vollsmose skal udvikle sig hen mod Langsigtet styring og udvikling med fokus på forebyggelse Brug af dokumenteret viden (egen, kommunal, regional, statslig og international) Særlige udfordringer, der kræver særlige indsatser, er drevet af en fælles retning og fælles mål Projekter igangsættes først, når det er defineret, hvordan det understøtter kerneydelsen Den enkelte borger/grupper af borgere deltager i at skabe løsningerne og drive den positive udvikling Partnerskaber med omverdenen skal dyrkes strategisk med sigte på områdets positive udvikling Entydighed og styrke i ledelse og ansvar, så der kan handles og prioriteres Koordinering af ressourcer, så der sikres kvalitet og effektivitet i indsatser Fælles forståelses- og værdiramme for medarbejdere og ledere på området Udsyn og mod til at træffe langsigtede beslutninger, der gør en forskel 8

9 Hvorfor kan vi lykkes denne gang? Ovenstående målerklæringer skal bane vejen for de positive forandringer. For at de lykkes, skal forskellige tiltag sættes i gang. Nogle er allerede sat i gang andre skal iværksættes. Vi lykkes, når den Den nye virkelighed i forhold til udviklingen i Vollsmose hviler på tre organisatoriske grundpiller: a) En koordineret og helhedsorienteret kerneydelses indsats b) En stærk strategisk overlægger forankret i Økonomiudvalget c) Et forpligtende samspil med borgeren og samarbejdsparterne omkring Vollsmose Ad a. En koordineret og helhedsorienteret kerneydelsesindsats Normaldriften skal være drivkraften i kommunens indsats i Vollsmose. Når vi taler udsatte boligområder Vollsmose såvel som andre, er det i kerneydelserne de store ressourcer ligger både økonomisk og kompetencemæssigt. Det er således også i kerneydelserne, der skal ske forandringer, når en ny kurs skal lægges. I spørgeskemaundersøgelsen svarer ca. 1/3 af medarbejderne, at der kun i ringe grad eller slet ikke sker en koordinering af indsatserne for den enkelte borger. 1/3 svarer i nogen grad og knap 1/3 bruger svarmuligheden ved ikke. Det er ikke tilfredsstillende. Medarbejderne peger da også selv på, at der her er forbedringspotentiale. 3/4 af respondenterne mener, at bedre koordinering af indsatser og mere videndeling mellem de forskellige myndigheder vil styrke kommunens indsatser. Halvdelen af medarbejderne i Vollsmose oplever, at de kommunale opgaver gribes mere utraditionelt an i Vollsmose i forhold til andre bydele. Dette kan dække over kreativitet og nytænkning og det skal vi holde fast i. Men det kan også dække over tilfældighed i opgaveløsningen. I 2/3 af de besvarede skemaer peges der på, at der er anderledes grænser for normaladfærd i Vollsmose end i andre dele af byen. Det kunne tyde på, at der er sket et normskred. 9

10 Fremtidig kurs Kerneydelsesindsatsen og normaldriften i forhold til Vollsmose skal sættes ind i et nyt paradigme, der giver medarbejdere og ledere en fornyet tilgang til arbejdet i området. Der skal defineres en ny normalitet. Her kommer vi tilbage til den fremtidige kurs. Alle skal vide, hvem der laver hvad, hvorfor og hvordan, så vi optimerer vores brug af ressourcer og skaber kvalitet. Vi anbefaler, at der laves en genstart af alle indsatser i Vollsmose. Fremadrettet igangsættes der kun indsatser og projekter, hvor der ligger et tydeligt svar på: Hvad, hvorfor og hvordan. I forhold til hvordan skal tankegangen i Ny virkelighed Ny velfærd være bærende for tilgangen til opgaveløsningen. Vi skal fremtidssikre opgaveløsningen i Vollsmose og dette skal gøres sammen med beboerne i nye samarbejdsrelationer. Endelig skal vi have fokus på forebyggelse og ikke bruge kræfterne på brandslukning. Medarbejderne peger på noget af dette i spørgeskemaundersøgelsen. Til spørgsmålet om hvorvidt noget kan styrke medarbejderens løsning af arbejdsopgaver, svarer 46 %: mere samarbejde og netværk med parter uden for min egen afdeling og 53 % svarer: mere fokus på det, der virker. Denne kursændring skal drives af stærk ledelse. Det anbefales, at der gennemføres et udviklingsforløb, hvor de ledere, der arbejder i og med Vollsmose drøfter og udfolder paradigmeskiftet. Samtidig skal der fokuseres seriøst på kompetenceudvikling af medarbejderne. Medarbejderne skal styrkes i at møde borgeren ud fra en helhedsorienteret tilgang, der ikke kun tager afsæt i egen faglighed, og i et vedvarende fokus på borgernes ressourcer. Samtidig er det vigtigt at ruste medarbejdere og ledere i at arbejde med tænkningen i Ny virkelighed Ny velfærd. Hvad betyder samarbejde, fællesskab og forebyggelse relateret til konkrete fagområder og ydelser? Håndtering af komplekse problemer En del af kerneydelserne i Vollsmose er rettet mod familier eller borgere med meget komplekse problemer. Disse familier lever langt fra, hvad man normalt vil forstå ved et godt liv, og de er samtidig dyre for samfundet. Vi skal som kommune være langt bedre til at håndtere disse problemfyldte familier også i et forebyggende perspektiv. Vi anbefaler, at der oprettes en ny organisering omkring håndtering af multi-problemfamilier eller borgere. Enheden skal yde en tværfaglig og koordineret indsats, så vi ikke længere kan finde eksempler på, at en enkelt familie har været i kontakt med forskellige kommunalt ansatte, og bliver genstand for ydelser og indsatser, der i bedste fald ikke hænger sammen og i værste fald modarbejder hinanden. Organiseringen skal bestå af sagsbehandlere fra de relevante forvaltninger, herunder både Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen og skal arbejde med afsæt i case-manager metoden, som bl.a. anvendes i Holland. 10

11 Til hver enkelt familie- eller borgersag af kompleks karakter, nedsættes et tværfagligt team af medarbejdere, der sammen med borgeren/familien kommer hele vejen rundt om problemerne og skaber koordinerede og skræddersyede løsninger. Det er således et team, der efter behov tilsammen kan dække fagligheder indenfor jobindsatser, socialindsatser, misbrug, sundhed, fritid med mere. Enheden foreslås organisatorisk forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for at være tæt på normaldriften. Det er tanken, at sagsbehandlerne i enheden skal fungere som brohoved til deres moderafdeling i normaldriften, så der er en klar forankring i normalsystemet. Enheden skal have en chef på niveau to, der refererer til direktøren for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i det daglige, men har en afrapporteringspligt ind i Økonomiudvalget. Der skal hos denne chef ligge kompetence til at træffe beslutninger i de pågældende sager på tværs af lovgivningsområder og forvaltninger. Enheden vil sikre en enstrenget ledelse og skal samtidigt fungere som én indgang for politi og boligorganisationer. Udover sagsbehandling skal indsatser af mere forebyggende karakter også ligge i enhedens ansvarsområde. Det er eksempelvis gadeplansindsatser og fritidstilbud. Enheden vil således opsluge Hotspot-funktionen. SSP-samarbejdet anbefales videreført med forankring i Børn- og Ungeforvaltningen, som besluttet i byrådet den Det foreslås, at enheden startes forsøgsvis med sager relateret til Vollsmose, men bør på sigt dække sagsbehandling overfor alle multiproblemfamilier i Odense ud fra samme koordinerede og helhedsorienterede tilgang. Ud over en mere effektiv og virkningsfuld indsats forventes også besparelsesmuligheder med en sådan opgavetilgang. Dette har bl.a. være tilfældet i Assens Kommune, der har gjort noget tilsvarende om end i en noget mindre skala. Her har borgerne oplevet større kvalitet og sammenhæng i indsatsen. Familierne er blevet mere selvforsørgende med mindre behov for støtte både økonomisk og personligt. Samspil med ungeenhed Enheden skal spille sammen med den ungeenhed der er aftalt via budgetforliget De to enheder skal kunne supplere hinanden og på sigt smeltes sammen. Ungeenheden skal placeres i Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen og skal stå for en samlet indsats for at sikre alle unge årige uddannelse og job Den nye ungeindsats skal sikre, at alle unge, straks de går ud af folkeskolen, kommer i uddannelse. Ungeenheden sammensættes af fagligheder på tværs af forvaltninger og ligger godt i tråd med den multiproblemenhed der foreslås etableret. Aktuelt og fremad Det anbefales, at der igangsættes en organisationsændringsproces, der konkretiserer tankerne i ovenstående, kvalificerer det fagligt, sikrer medarbejderinddragelse samt afklarer de styringsmæssige konsekvenser og mulige behov for lovgivningsmæssig dispensation. Det anbefales endvidere, at der laves et servicetjek på alle kommunale tilbud, således at hver forvaltning gennemgår egne institutioner og tilbud efter den ramme, hensigter og anbefalinger denne rapport udstikker. Sigtet er at geare tilbud og institutioner til at arbejde ud fra intentionerne i Ny virkelighed - Ny velfærd med fokus på samarbejde, forebyggelse og fællesskab. Ad b. Stærk strategisk overligger internt i Odense Kommune Uklar strategi og uklare mål nævnes igen og igen i de mange rapporter og tilbageblik, vi har gennemlæst. En medarbejder formulerer meget præcist et bud på, hvordan en positiv udvikling i Vollsmose kan styrkes: Opstil klare mål for den kommunale indsats, byggende på viden om, hvad der virker med klar ledelsesmæssig opfølgning og opbakning. 11

12 En tydelighed i vores kommunale retning kan fokusere vore indsatser. Det vil samtidigt også gøre os langt mere slagkraftig som kommune i de tværkommunale og nationale sammenhænge, vi indgår i, så vi også på landsplan kan præge debat og beslutninger. Mange af vore handlemuligheder i de udsatte boligområder er jo hægtet op på andre beslutningstagere end byrådet. En stærk strategisk overligger vil samtidigt være retningsgivende for, hvilke statslige og øvrige puljemidler vi som kommune, skal sige ja tak til eller forsøge at få fat i. Vi er i analysearbejdet blevet mødt med ord som projekt-mekka, projektitis og projekt-mageri. Fremover skal vi sige nej til eksterne midler, hvis ikke det understøtter de prioriteringer, vi som kommune har i kernedriften, så vi kan bruge kræfterne på det rigtige. Aktuelt og fremad Vi vil ikke have en særlig politik for Vollsmose, men vi anbefaler at indsatserne målrettes efter at skabe et højere uddannelsesniveau, højere indtægtsniveau, flere i arbejde, mindre kriminalitet og større tryghed i Vollsmose. Det anbefales, at indsatsen i de udsatte boligområder politisk forankres i Økonomiudvalget for at give området tyngde og understrege det stærkt tværgående element i arbejdet. Dette vil flugte med Økonomiudvalgets generelle øgede fokus på udvalgte tværgående indsatser med innovationspotentiale. 17 stk. 4-udvalget for Boligområder og Tryg By evalueres efter planen ved byrådsperiodens udgang, set i lyset af den nye organisering. Ad c. Et forpligtende samspil med borgere og samarbejdsparter Kommunen er ikke ene part, når det gælder en positiv udvikling i Vollsmose. Derfor er et godt og målrettet samarbejde med andre parter afgørende, hvis indsatserne skal lykkes. Boligorganisationerne og beboerne er to overordentligt stærke ressourcekilder i den sammenhæng. Naboskabsundersøgelsen fra 2012 indikerer, at der er et stort ikke-udnyttet potentiale blandt beboerne i forhold til at engagere sig mere i fællesskabet og aktiviteter i området - 45 % af respondenter mener, at beboerne i området i høj grad er hjælpsomme. 50 % af respondenterne vil deltage hver gang/de fleste gange, der er en aktivitet og når man spørger hvorvidt man vil deltage i at arrangere en fælles aktivitet, er svaret også generelt positivt både for så vidt angår børn, unge og voksne. Sammenholdt med det faktum, at over halvdelen af beboerne i området er udenfor arbejdsmarkedet, er tid alt andet lige en stor ressource i Vollsmose. Kommunens generelle opprioritering af civilsamfundets rolle og betydning skal også gennemsyre indsatser i Vollsmose. Vollsmose skal, som andre bydele i Odense, anskues som et nærmiljø, med en lang række ressourcer der i højere grad kan aktiveres med de udfordringer og muligheder, der ligger i det uanset geografi. 12

13 Samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationerne i Vollsmose er fra sommeren 2012 sat ind i en ny ramme. Det fungerer nu som et offentligt-privat partnerskab med en professionel bestyrelse med repræsentanter fra både Odense Kommune, de tre boligorganisationer i Vollsmose, beboerrepræsentanter og eksterne repræsentanter fra erhvervs- og uddannelsesområdet. Med denne nyskabelse er der skabt et afsæt for en stærkere fælles udviklingsretning og strategisk koordinering af indsatser. Det anbefales, at kommunen prioriterer dette partnerskab højt dels gennem en stærk ledelsesrepræsentation, dels gennem en fælles sekretariatsunderstøttelse af deltagelsen i dette forum. Aktuelt og fremad Med tre boligorganisationer og ni afdelingsbestyrelser med forskellige interesser, økonomi og prioriteringer vil det dog fortsat være udfordrende at udøve et stærkt fælles offentligt-privat lederskab for områdets langsigtede udvikling. Det anbefales derfor, at kommunen arbejder for, at de tre boligorganisationer indgår i et mere forpligtende samarbejde med fælles administration og sekretariat. Udover det tætte partnerskab med boligorganisationerne skal vi til stadighed være åbne og opsøgende overfor andre partnerskaber. Der er igangsat initiativer i forhold til uddannelsessektoren i kraft af Camp U, og der er initiativer, der skal fremme mere erhvervsliv og detailhandel i Vollsmose. Det anbefales, at erhvervs- og turismepotentialet bygger på den mangfoldighed, der er et særkende for Vollsmose og at dette tænkes ind i kommunens brede arbejde med tiltrækning af investorer og virksomheder. En fælles præmis for de projekter, der igangsættes i samarbejde med parterne, er, at de skal have et synligt tilbageløb til Odense Kommunes normaldrift. Dette skal defineres ved opstart og fremgå af de opstillede mål for indsatsen. Beskrivelse af udvalgte udfordringer og anbefalinger En central ambition for kommunen er, at udvikle vore kerneydelser så de passer til de behov og udfordringer, velfærdssamfundet står overfor nu. Med den høje kompleksitet i Vollsmose skal der tages fat, hvor problemerne og dermed hvor effekten af indsatserne er størst. Der skal ikke skydes med spredehagl. Vores ressourcer skal fokuseres. Med afsæt i den tilgang, har vi indkredset fire udfordringer hvis potentiale for netop at gøre noget bedre og mere hensigtsmæssigt, vurderes som størst. Udfordringerne handler om de fysiske rammer, normskred, forebyggelse af kriminalitet samt socioøkonomiske problemer. Hvert område kræver et særligt fokus og en langsigtet radikal anderledes tilgang end det vi tidligere har sat i værk og vil samlet set være med til at skabe potentiale for en anderledes og mere blandet ressourcestærk beboersammensætning. Helhedsplan og Initiativaftale Konkrete indsatser tager afsæt i det brede samarbejde omkring ønsket om en positiv udvikling i Vollsmose. Det betyder, at indsatser initieret af Odense Kommune går hånd i hånd med de indsatser der sættes i gang i regi af den boligsociale helhedsplan. Helhedsplanen arbejder med syv indsatsområder, hvor særligt tre indsatsområder støtter op om de udfordringer, vi skitserer her. Det handler om, via en familieorienteret indsats, at reducere kriminaliteten blandt unge, at unge fra Vollsmose der gennemfører ungdomsuddannelse følger den nationale målsætning på 95 % samt at beboerne oplever større tryghed, trivsel og gensidig hensynsfuld adfærd. Indsatserne er i tråd med de målsætninger, der er beskrevet i initiativaftalen som Odense Kommune i indgik i 2011 med Socialministeriet. Her fokuseres på parametre der kan bidrage til en positiv udvikling i Vollsmose og som på sigt skal betyde, at området ikke defineres som et ghettoområde. Det handler om monofunktionalitet, børn og unge samt ansvar for eget liv, områder der også er centrale i nærværende udredningsarbejde. 13

14 Gentænke det vi gør nu En del af de indsatser vi berører i det følgende, er ikke nye. De er trukket frem, fordi erfaringer viser, at det er den rigtige vej at gå. Det nye ligger i, at indsatsen skal gentænkes ud fra tankesættet i Ny virkelig Ny velfærd. Vi anbefaler således, at alle tilbud og indsatser gennemgås ud fra tjeklisten på side 8. Indsatsen i forhold til de fire udfordringer skal i øvrigt suppleres med indsatsen overfor de hårde kriminelle, som behandles i afrapporteringen på Spor 2. Gennemgående er opmærksomheden vendt mod, at gøre det vi gør bedre og billigere. Vi anbefaler derfor ikke, at iværksætte initiativer der på sigt betyder øgede omkostninger for kommunen - der kan dog i nogle tilfælde være en merudgift i opstartsfasen, men med en besparelse i slutproduktet. 14

15 DE FYSISKE RAMMER Udfordringer Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag som en ø i Odense omgivet af firesporede veje og med randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene og med mere erhverv, uddannelse og service. Citatet er fra den seneste publikation i en lang række af publikationer om og analyser af Vollsmose. Bryd Kanten Åbn Vollsmose er udgivet af Multifunktionel Bydel, som var et projekt i den boligsociale helhedsplan , altså et samarbejde mellem Odense Kommune og boligforeningerne Højstrup, OAB og FAB, beboerne i Vollsmose samt Landsbyggefonden. De seneste 12 års forskellige undersøgelser og analyser af Vollsmose specifikt, og mere generelt af udfordringerne i udsatte boligområder, har belyst nogle af problemstillingerne/udfordringerne omkring Vollsmoses fysiske rammer. Grundlæggende peger alt analysearbejde på samme problemer og på samme mulige løsninger. Bogen Arkitektur der forandrer fra ghetto til velfungerende byområde opstiller ni statements om fysiske udfordringer ved udsatte boligområder. De opsummerer ret præcist de problematikker, som også er kendetegnende for Vollsmose. Her gives et uvidenskabeligt men dog baseret på et omfattende materiale, bud på, hvor aktuelle de ni statements er for boligområdet Vollsmose. Score 0-10, hvor 10 er max aktualitet. 9 STATEMENTS 1. Området lukker sig om sig selv 10 Vollsmose ligger som en ø i Odense, omkranset af 4-sporede veje, massiv randbeplantning, og bebyggelserne vender ryggen til byen og alle veje ind i området ender blindt 2. Boligområdet har intet centrum og intet hierarki 10 Som det eneste bydelscentrum i Odense ligger Vollsmose Torv på en blind vej/parkeringsplads og er ikke forbundet med den omkringliggende by via eksempelvis en bygade. Vollsmose er opbygget af 3X3 identiske strukturer, som ikke er forbundet af et tydeligt hierarki af stier, veje, pladser etc. 3. Arkitekturen er uden entydig identitet 6 Vollsmoses arkitektur har en klar identitet og skil ler sig eksempelvis markant ud fra den flade have by Odense. Men Vollsmose er også kendetegnet ved at være meget entydig i materialer og proportionering og kan opfattes som monoton og identitetsløs gentagelsesarkitektur 4. Boligområdet har et dårligt image 10 Det er helt eksplicit gældende for Vollsmose - et simpelt tjek på Infomedia understøtter det faktum 5. Der er dårlig sammenhæng mellem ude og inde 7 Ikke entydigt. Flere steder er der grundæggende, og ved senere forbedringer, skabt bedre overgange mel lem det private (boligerne) og det offentlige rum. Mange steder er der dog stadig uforløste zoner 6. Boligerne ligner hinanden og kan ikke tilpasses den enkelte beboer 8 Den variation der er i udbuddet af boliger i Vollsmose, er kendetegnet ved at være gentaget i et enormt antal. Derfor fremstår boligerne som ret identiske, meget lidt varieret og med få eller ingen unikke kendetegn/løsninger 7. Bygningerne mangler arkitektonisk bearbejdning 7 Arkitektonisk bearbejdning kan være = smag. Vollsmose er stramt og rationelt udført efter datidens og senere tiders æstetik. Flere facaderenoveringer har i mindre omfang varieret bebyggelserne 8 Der mangler funktioner og destinationer 7 Vollsmoses størrelse og oplandets omfang kan retfærdiggøre en prioritering af flere funktioner, erhverv, uddannelsesinstitutioner etc. Helt signifikant er det dog, at de funktioner der findes, ikke er indbyrdes forbundet indadtil i boligområdet og slet ikke udadtil i Odense, hverken fysisk eller mentalt 9. Dyre renoveringer sker på forkert grundlag 9 Vollsmose har igennem de seneste 12 år undergået flere renoveringer, forbedringer og forskønnelser. De er dog desværre kendetegnet ved ikke grundlæg gende at have ændret på områdets oprindelige idé, arkitektur, struktur eller plantænkning. Og ved ikke at have en fælles målsætning 15

16 Som det ses, slår Vollsmose relativt højt ud på flere af de ni statements og selvom omfattende renoveringer og forbedringer til op mod 1,5 mia. kr. gennem de seneste 12 år har forskønnet Vollsmose, er der imidlertid ikke grundlæggende ændret på boligområdets idé, plan, struktur og disponering. Det til trods for, at adskillige rapporter og undersøgelser gennem de sidste 12 år er kommet med en række anbefalinger til løsninger på det fysiske område. Vi må erkende, at anbefalingerne ikke er blevet prioriteret og efterlevet - Vollsmose er stadig det mest segregerede og isolerede boligområde i Danmark. Det har ikke været muligt at skabe viljen eller iværksætte de store radikale forandringer som en grundlæggende udvikling og transformation af Vollsmose fordrer. Og såfremt der fortsat postes penge i den eksisterende struktur, er der en risiko for, at man konserverer netop den struktur/arkitektur, som al viden anbefaler, at man grundlæggende bør bryde med. Det vurderes ydermere, at der er reel risiko for, at der på sigt, om år, kan opstå massive problemer med udlejningen af boligerne, såfremt boligområdet ikke fornyes/omdannes radikalt og hvis man ikke formår at ændre Vollsmoses image. Hvilke muligheder ser vi erfaringer fra ind- og udland Vollsmoses problematikker er ikke unikke. I hele den vestlige verden er der i efterkrigstiden bygget store monofunktionelle boligområder efter de samme principper. I specielt Frankrig (Paris, Lyon) og Holland (Amsterdam, Rotterdam) har man via fokuserede, modige og radikalt innovative tiltag ændret flere udsatte boligområder til attraktive bydele. Andre steder, hvor man ingenting har gjort, har man oplevet massive sociale problemer og kriminalitetsproblematikker og stået tilbage med forladte boligområder. Virkemidlerne til at skabe attraktive bydele har bl.a. været: Infrastrukturændringer, nedrivninger, radikale omdannelser af bebyggelserne, nye ejer og boformer, men måske især politisk fokus og prioritering i forhold til at placere arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, større sportsfaciliteter m.m., som dynamoer for udviklingen af de nu attraktive bydele. Dette har også været med til at ændre den socioøkonomiske status for bydelene, skabt en mere afbalanceret beboersammensætning og styrket civilsamfundet. 16

17 Hvad skal der til for at skabe forandring? En forandring kræver en konsekvent, langsigtet og radikal tilgang som rækker ud over de indsatser, der hidtil har været anvendt. I forskningen inden for feltet er der ikke noget, der entydigt peger på, at man kan løse sociale, økonomiske og integrationsproblemer alene via ny arkitektur. Ingen indsats kan stå alene. Det er dog plausibelt, at jo mere attraktivt og differentieret en by og dens bydele fremstår, jo flere ressourcestærke borgere kan en bydel tiltrække og jo stærkere og mere velafbalanceret et civilsamfund vil der være grobund for. Hvis man, som indledningsvis citeret, vil bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel, samt efterleve Byrådets beslutninger fra Planstrategien og Vollsmose Vision 2020, hvor Vollsmose er udpeget som det ene af Odenses seks strategiske udviklingsprojekter anbefales det, at man arbejder prioriteret og fokuseret med følgende fire temaer: bolig og bebyggelse, infrastruktur, centrum og park og landskab. Bolig og bebyggelse Vollsmoses boliger skal afspejle nuværende og kommende beboeres behov. Der skal skabes variation i boligudbuddet. Vollsmose har potentiale til at blive en unik bosætningsbydel vha. bl.a. nybyggeri, ombygninger, nedrivninger og differentierede boliger. En gradvis transformation af beboelserne, nye storbykvaliteter og adgang til park og ådal kan øge ejerskabet og stoltheden ved at bo i området. Aktuelt og fremad Parkerne på Åsumvej er på vej til renoveringer for op mod 500 mio. kr. Det bør sikres, at man bruger midlerne fokuseret på den fælles målsætning om at bryde Vollsmoses struktur, fremtidssikre Vollsmoses boliger og herunder afsøge mulighederne for alternative ejer og boformer. Eksempelvis ved nytænkende forsøgs- og demonstrationsbyggeri, der peger frem imod fremtidens boligmarked. Case: Udfordringsretten Udfordringsretten i ghettoområderne bør udfordres også ved køb, salg, nedrivninger, nybyggeri, renoveringer m.m. Boligorganisationer og Odense Kommune bør repræsentere nytænkning inden for den almene sektor ved fokuseret at udvikle modeller for køb, salg, nedrivninger, nybyggeri, renoveringer m.m. af almene boliger. Eksempelvis ved modeller for miljø- og energirenoveringer, nedrivningspligt=nybygningsret, frasalg af ejendomsretten til etager og tagarealer, frasalg med renoverings/omdannelsesklausuler m.fl. Infrastruktur Vollsmose er en ø omgivet af firesporede veje uden indbyrdes forbindelse. Der mangler forbindelsesveje og stier til og fra Vollsmose. Det er ikke muligt at køre gennem Vollsmose og der mangler et hierarki af interne veje og forbindelser, der forbinder fx centrum og bebyggelser. De manglende veje og forbindelser forhindrer synergi og udvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane, der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og nemt at komme til og fra. 17

18 Aktuelt og fremad Den 30. november 2012 fremsendes en prækvalifikation til Landsbyggefonden, hvor der søges om 300 mio. kr. til (infra) strukturændringer i Vollsmose. I ansøgningen opfordres der til, at Odense Kommune og boligorganisationerne afsøger mulighederne for at komme i betragtning til yderligere midler til f.eks. strategisk nedrivning. og at der udfærdiges en samlet investeringsstrategi med det fælles formål at bryde kanten og åbne Vollsmose. Case: Nedrivninger (et mål eller et middel!) Nedrivninger skal/kan argumenteres i ønsket om at bryde kanten og åbne Vollsmoses struktur. Eksempelvis ved et parkgennembrud til ådalen, infrastrukturændringer ved Letbane, veje, stier etc. eller som et led i den nødvendige fremtidssikring af boligerne og områdets tiltræknings- og konkurrenceevne på boligmarkedet her kan nedrivninger være et middel. Centrum Vollsmose mangler et synligt og markant centrum, der byder gæst og beboer velkommen. Bydelscentret skal understøttes. Vollsmose skal være et naturligt mødested og handelssted for hele Odense NØ. Det skal være nemt at komme til og finde vej i Vollsmose. Flere og nye funktioner kan i fremtiden forbinde Vollsmose centrum med handelscentret ved Ejbygade/Risingvej. Aktuelt og fremad Odense Kommune bør via sin detailhandelsadministration understøtte og prioritere Vollsmose Torv som et bydelscenter for hele Odense NØ. Understøt proaktivt, via partnerskaber, etableringen af dynamoer/klynger i Vollsmose Centrum. Case: Sundhedscenter Odense Kommune, UCL, Dan Mark Ejendomme A/S og Region Syddanmark arbejder med etableringen af et sundhedshus som dynamo for udviklingen af Vollsmose Centrum. Det vil være en klar opgradering af sundhedstilbud og sundhedserhverv i Odense NØ. Park og landskab Vollsmose Park har i dag en høj rekreativ kvalitet og en stor betydning for beboerne. Øget tilgængelighed både indefra og udefra kan styrke parken og i fremtiden få flere til at bruge den. Nye boliger i det grønne og direkte adgang fra boligerne til parken og ådalen kan skabe en mere aktiv og åben park for både beboere og resten af byen. Aktuelt og fremad Drift og udvikling af Vollsmose Park kan straks sammentænkes med det omgivende å-landskab. En sammenlægning af park og naturområderne i og udenfor Vollsmose er en effektiv, hurtig og relativt omkostningslet metode til at åbne Vollsmose. Ovenstående vil betyde, at Odense Kommune skal lave en ny planlægning for hele Odense NØ, herunder især for Vollsmose, eventuelt via en ny kvarterplan for området. Forudsætninger Vilje, prioritering, fælles mål og midler - det er de vigtigste forudsætninger for at ændre radikalt på Vollsmoses fysik. Vilje Hvis en del af løsningen er, at ændre afgørende på Vollsmoses fysik, er den vigtigste forudsætning, at der skabes en reel politisk og administrativ vilje til at prioritere Vollsmose. At Vollsmose reelt er et af Odenses seks prioriterede byudviklingsprojekter, en del af Odense Kommunes investorstrategi og at udviklingen af bydelen markedsføres som prioriteret byudviklingsprojekt. At boligorganisationerne og beboerne går ind for en radikal, langsigtet og konsekvent tilgang i forhold til bebyggelserne i Vollsmose. 18

19 Prioritering Vollsmose skal både prioriteres lokalt, regionalt og statsligt. Men først og fremmest skal Vollsmose være en lokal prioritering i Odense Kommune, i boligorganisationerne Højstrup, OAB og FAB og blandt beboerne. Fælles mål En forudsætning for fælles prioritering, er enighed om fælles forpligtigende mål. Mål, der er langsigtede, modige og radikalt innovative og som især er prioriteret af alle parter. Alle parter skal turde tænke nyt, gå nye veje og stå fast ved de fælles besluttede mål. Midler En forudsætning for forandringer er også midler. Midler som bør prioriteres fra kommune, boligorganisationer, Landsbyggefonden, regionen og staten. Midler som bør bruges fokuseret på de fælles målsætninger. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger (Fra udsat boligområde til hel bydel, 2008) 19

20 NORMSKRED Udfordringer Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. (Fra udsat boligområde til hel bydel, sammenfatning, 2008). Et emne som går igen i interviews, rapporter og spørgeskemaundersøgelsen er, hvorvidt et normskred er gældende i Vollsmose og i hvilket omfang Vollsmose er et parallelsamfund. Normskred og parallelsamfund kan defineres på forskellig vis, men tager sit udgangspunkt i værdier centreret omkring et moderne rets- og velfærdssamfund. Normskred kan også være i forhold til arbejdsgange. At grænser rykker sig og man som medarbejder gør ting anderledes, end man i samme situation ville have gjort i f.eks. en anden bydel. Det er væsentligt, at der arbejdes ud fra et fælles fundament og en fælles tilgang til tingene. Et moderne velfærdssamfund har svært ved at fungere med afvigende normer i det offentlige rum. Det skaber spændinger og konflikter og svækker sammenhængskraften. Hvis der eksisterer parallelsamfund, som løser problemer med egne normer og regler, skaber det konflikter. Herudover bidrager normskred og parallelsamfund til at stigmatisere et område og giver hele området et dårligt image til skade for alle beboere i området. Normskred og parallelsamfund skal imødegås præcist, så det undgås, at hele befolkningsgrupper skæres over én kam. Det er afgørende, at fokus er på beboerne som en del af velfærdsfællesskabet og at beboerne dermed også ser sig selv som bidragsydere til det. Derfor er det vigtigt, at normskred og parallelsamfund imødegås med kontrol, uddannelse og oplysning, så folk selv ser og forstår, at den manglende solidaritet medfører problemer i samfundet og i sidste ende rammer dem selv. Hvilke muligheder ser vi erfaringer fra ind- og udland I forhold til normskred og parallelsamfund, er der tale om et felt, som kun er delvist afdækket, og hvor der i høj grad er tale om formodninger. Det er ligeledes et område, som kan være omgærdet af mange meninger og følelser, og det er derfor yderst vigtigt, at omdrejningspunktet er fakta. Det er også vigtigt, at pointere, at langt de fleste af Vollsmoses beboere lever og agerer inden for rammerne af vores samfund. 20

21 Parallelle normer og værdier I parallelsamfund kan det blive legitimt at opføre sig dårligt eller lade være at følge de gængse normer og regler i det offentlige rum. Det er måske begrundet i, at man har det svært, er lukket ude, at andre ikke forstår og ikke skal blande sig, eller man påtager sig en offerrolle, fordi man ikke føler sig forstået. Det kan også bunde i, at man rent faktisk mangler en reel forståelse af det samfund, som omgiver en. Det kan også være en radikaliseret livsstil, hvor familier fx undgår at opdrage og give deres drengebørn vejledning i normalsamfundets adfærd. Der kan endvidere ske en glidning til parallelle normer, som kan resultere i et alternativt retssystem, hvor der ikke vidnes, og hvor twister og retslige spørgsmål ordnes uden om det etablerede retssystem og ved at opsætte særlige regler for det fælles offentlige rum. Hvis dette er tilfældet, vil der være behov for at få fokus på, at problemer løses i en moderne kontekst og med de redskaber, som det danske samfund er baseret på, samt det ansvar man har som medborger. Aktuelt og fremad Der kan derfor være behov for at se nærmere på, hvad omfanget af parallelle normer og værdier er og det anbefales derfor: At der sættes fokus på forældres inddragelse i forhold til børnenes fremtid. Dette kan fx foregå ved dialogmøder med forældre om læringsmiljøer, og ved i højere grad at inddrage forældrene som frivillige At der sættes fokus på pædagogisk udvikling og opgaver og skabes resultatbaseret styring i forhold til, hvilke metoder der har effekt i forhold til forældrenes og børnenes læring At der sættes fokus på borgersamtaler med forældre med radikaliseret livsstil og at udfordringen tages op i personalegrupperne på daginstitutioner og i skoler At der sættes fokus på empowerment og habilitering i forhold til unge og hvordan unge kan gives viden om at mestre eget liv med uddannelse, lejlighed og job. Helhedsplanen arbejder med et projekt for unge med fokus på beboerdemokrati, rollemodeller og ejerskab til lokalområdet Multikulturalisme er rigdom hvis den parres med respekt for de spilleregler som giver alle adgang til at ytre sig og tage del Ole Thyssen, CBS til Information. 21

22 Praksis i arbejdsgange Det er vigtigt, at de medarbejdere som agerer indenfor feltet ikke vænner sig til et normskred. En del ansatte beskriver arbejdsmiljøet i Vollsmose som anderledes, hårdt og ekskluderende, hvis man kommer udefra og beskriver også, at det ofte er andre normer der gælder i det daglige arbejde. Flere ansatte bemærker, at det er nødvendigt at arbejde på at normalisere arbejdsgange, indsatser mv., så det afspejler karakteren af de øvrige kommunale indsatser. Fra en del af de interviews der har været foretaget i Vollsmose forlyder det, at når man kommer ind udefra til Vollsmose på kommunale arbejdspladser, så er der en oplevelse af, at det er et samfund parallelt med normalsamfundet. Dette gælder på forskelligartede områder og institutioner. Både i forhold til at det kræver noget særligt af medarbejderne og at borgerne i Vollsmose er noget særligt. En ansat på børneområdet beskriver at: Der er en høj grad af usagte politikker, vi er noget særligt og har nogle særlige forældre, så vi ikke kan gøre det og det. En ansat på ældre- og handicapområdet beskriver, at de har gjort et stort stykke arbejde for at arbejdsområderne i Vollsmose ses som normale arbejdsområder. I spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere i Vollsmose er der bl.a. spurgt til medarbejdernes oplevelse af fællesskab, tolerance og kompetencekrav mv. 67 % af undersøgelsens deltagere har en oplevelse af, at der i Vollsmose er anderledes grænser for normaladfærd end i andre dele af byen. I sammenhæng hermed angiver 46 %, at der er en øget tolerance i forhold til grænseoverskridende adfærd. Blandt halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen er der en oplevelse af, at kommunale opgaver gribes mere utraditionelt an i Vollsmose. I undersøgelsen har medarbejderne også haft mulighed for at komme med kommentarer, og der er kommet mange udsagn. Bl.a. at Vollsmose er et område, hvor gældende retspraksis og normer i en vis grad er sat ud af funktion. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 58 %, at der er anderledes krav til, hvad man som medarbejder skal kunne, når man er ansat i Vollsmose. Blandt kommentarerne til medarbejdernes oplevelser af arbejdet i Vollsmose versus arbejdet i andre bydele er bl.a. følgende udsagn: der er brug for fremover at kigge indgående på de værdier og holdninger som ansatte i Vollsmoseområdet har og myter og forestillinger om Vollsmose spærrer for nye handlemuligheder. Medarbejderne er også blevet spurgt om, hvad der er brug for i Vollsmose og her peger svarene især på, at der er behov for øget vidensdeling samt koordinering af indsatser. Ligeledes er der behov for at styrke samarbejdet, både med familierne og med andre aktører i området. I forhold til medarbejdernes egne bud på, hvordan den positive udvikling i Vollsmose kan styrkes, er der mange forskellige bud, bl.a.: opstil klare mål for den kommunale indsats, byggende på viden om, hvad der virker med klar ledelsesmæssig opfølgning og opbakning ; etablering af en fælles tværkommunal myndighed bestående af myndighedspersoner fra Børn- og Ungeforvaltningen (UUO, Børn/Fam og Fritid), Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og SSP og luk det ned som ikke virker, det være sig bygninger som personale og brug ressourcerne til at understøtte det, som virker. Der er kompetente og engagerede medarbejdere i Vollsmose, medarbejdere som ser og oplever udfordringer og problemstillinger i deres daglige arbejde, det være sig i forhold til adfærd, praksis og organisering. Det er medarbejdere som efterspørger viden og redskaber for at kunne løse arbejdsopgaverne bedre. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at 36 % savner mere viden om de erfaringer, som er gjort andre steder i kommunen eller andre steder i landet. Mere ned 30 % angiver, at de savner kendskab til konflikthåndtering og 30 % af undersøgelsens deltagere efterspørger større kendskab til etniske og kulturelle forudsætninger hos borgerne i Vollsmose efterspørgselen er både blandt de medarbejdere som har været mellem 1 og 5 år i Vollsmose og hos de, som har været der mere end 5 år. 22

23 Aktuelt og fremad På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser anbefales det, at der igangsættes kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i Vollsmose i forhold til at imødekomme de ting, som medarbejdere efterspørger i undersøgelsen eksempelvis øget kulturforståelse. Der tages heri også udgangspunkt i Ny virkelighed - Ny velfærd med kodeordene samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Kompetenceudviklingen tilrettelægges på tværs af arbejdsområder og med skarpt fokus på ledelse. Kompetenceforløbet skal være med til at understøtte og igangsætte den måde der fremover handles på i Vollsmose. Der skal handling til, og det skal være: Helhedsorienteret Koordineret Målrettet Kortsigtet og langsigtet I fællesskaber På et oplyst grundlag Socialt bedrageri og skatteunddragelse I finansloven for 2011 fik Skat til opgave at undersøge omfanget af skattesnyd og muligt socialt bedrageri i 26 udsatte boligområder. Skats ligningsindsats viste, at i 908 tilfælde snød privatpersoner eller virksomheder med skat eller moms. Derudover indberettede Skat 152 sager for kommunerne, fordi der var mistanke om socialt bedrageri, hvor f.eks. kvinder har modtaget tillæg som enlige forsørgere, selvom de faktisk boede sammen med fædrene til deres børn. Hvis der snydes bevidst, eller der er tale om grov uagtsomhed, kan der være tale om mange forskellige former for socialt bedrageri eksempelvis med kontanthjælp, boligstøtte, børneydelse, friplads i daginstitution, sygedagpenge, pensioner mv. I nogle tilfælde kan der være tale om dobbeltforsørgelse, hvor en borger arbejder sort samtidig med, at der modtages forsørgelsesydelser fra det offentlige. Én af de metoder, der ses anvendt med henblik på at opnå uberettigede sociale ydelser er, at opgive falsk adresse. Der kan også være tale om afgivelse af urigtige oplysninger om familierelationer og bofæller eller at undlade at oplyse om ejendom, værdier og ophold uden for landets grænser, der ellers vil få betydning for en ansøgning om offentlige ydelser. I dette arbejde har vi ikke fundet belæg for at kunne sige at niveauet for bedrageri er hverken højere eller lavere i Vollsmose end i andre bydele. I indsatsen for at komme socialt bedrageri til livs er det vigtigt at signalere, at langt, langt de fleste borgere er ærlige og almindelige mennesker med rent mel i posen. Det gælder også de borgere, der modtager ydelser fra det offentlige. Borgerne skal naturligvis kunne modtage ydelser, hvis de har behov og er berettiget efter lovgivningen. Derfor er det også vigtigt, at hindre et lille fåtal i at misbruge sociale ydelser, da det tager penge fra andre, der har større behov. For at komme bedrageri til livs er vejledning væsentlig. Der sættes fokus på oplysningskampagner og information samt direkte rådgivning, som bygger på den eksisterende viden på området. Tilgangen i dette er med vægt på borgerperspektivet. Samtidig skal kommunens kontrolgruppe fortsat arbejde for at afdække bedrageri med offentlige ydelser. 23

24 FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET Udfordringer Årsagerne til kriminalitet er mange og komplekse. Derfor forudsætter effektiv forebyggelse et tæt samarbejde mellem mange aktører i samfundet skoler, socialforvaltninger, teknik- og miljøforvaltninger, det psykiatriske system, kriminalforsorgen, politi, forældre, bolig-, grundejer- og idrætsforeninger, klubber mv. Alle skal tage et medansvar og handle kriminalpræventivt. (Lokal forebyggelse af kriminalitet, DKR 2008) Springbrættet for en effektiv forebyggende indsats handler om en helhedsorientering, der både arbejder med metoder, der direkte er rettet mod at reducere kriminelle hændelser og metoder der har et bredere perspektiv, nemlig at kunne påvirke menneskers livskvalitet og levevilkår. Den forebyggende indsats tager fat i de årsager, der giver incitament til ikke at begå kriminelle handlinger. Via forskning ved vi, at der er en række beskyttende faktorer som rar og tryg skolegang, højt selvværd og at være god til noget, gode opvækstvilkår samt følelsen af at høre til og være en del af fællesskabet. Vi skal altså optimere de beskyttende faktorer og styrke der hvor vi i kommunen arbejder med disse. Faktakataloget viser tydeligt at der i Vollsmose er en stor udfordring med kriminalitet. Samtidig ved vi at Vollsmose består af en meget ung beboergruppe, hvor de 7-30 årige udgør næsten 43 % af den samlede beboergruppe. Når vi samtidig ved at kriminalitet i udpræget grad er et ungdomsfænomen, omkring 1/3 af den registrerede kriminalitet i verden begås af unge, er der nogle alarmklokker der ringer. Der skal fokus på den forebyggende indsats allerede i de helt tidlige år hos børn. En tidlig langsigtet indsats hvor der skabes gode opvækstvilkår for børn og unge i forhold til skole, fritidsliv og familieforhold er altså afgørende. Hvilke muligheder ser vi erfaringer fra ind- og udland Den forebyggende kriminalitetsindsats tager sit afsæt i SSP samarbejdet. SSP udgør det professionelle omdrejningspunkt i forebyggelse af og indsats mod ungdomskriminalitet i Odense Kommune. Det er derfor vigtigt at det øvrige forebyggende arbejde vi beskriver her understøtter den indsats der ydes i SSP regi. Ungdomskommissionens betænkning (2009) beskriver en række anbefalinger til hvordan kommunernes indsat bør være: Det handler om at sætte ind tidligt, at arbejde helhedsorienteret, at gå på tværs af skel mellem myndigheder og aktører samt at arbejde sammenhængende. Endelig anbefales også at arbejde evidensbaseret frem for at arbejde forsøgsbaseret. Det anbefales derfor at den fremadrettede forebyggende indsats i Odense Kommune tager afsæt i disse fem anbefalinger. Fokuserer vi indledningsvist på den tidlige indsats kan VISO konstatere, at der er stærkt belæg for at en tidlig langsigtet kriminalpræventiv indsats møntet på udsatte familier har god effekt. AKF s (1) forskere har sammen med en række kommuner udviklet en ny model til tidlig opsporing af socialt udsatte børn. Man har positive erfaringer med modellen idet man ved at opdage problemer tidligt bedre kan hjælpe børnene. Modellen går ud på at fagfolk som pædagoger, lærere, dagplejere og sundhedsplejersker vurderer alle børns trivsel et par gange om året. Fagfolkene støttes i at lære at opfange og reagere på de udsatte børns signaler. Endelig oprettes der et småbørnsteam med eksperter i kommunen for at sikre fokus og en tidlig indsats. Hvad skal der til for at skabe forandring? Børn og unges liv udspiller sig i en bevægelse mellem skole, fritid og familie. Mange undersøgelser viser at det er skole/uddannelse der er den primære arena for den unge/barnet. Er dette netværk stærkt kan det hjælpe den unge/barnet til at kompensere for et svagere netværk i hjemmet eller fritiden. Skolen ses derfor som et centralt indsatsområde og et omdrejningspunkt for en positiv udvikling fremadrettet. (1) Nu KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning er en fusionering af AKF, DSI og KREVI. 24

25 Generelt handler det om at give alle mulighed for at tage del i fællesskabet. Den store ungdomsundersøgelse, gennemført af professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet, viser at det er afgørende for skolebørn at de føler sig som en del af fællesskabet. En følelse af at være en del af fællesskabet og accepteret af fællesskabet er noget af det mest effektive forbyggende middel mod kriminalitet. Skoleforløb Vi ved fra flere undersøgelser at unge, der ikke klarer sig fagligt og socialt godt i skolen, har risiko for at havne i kriminalitet. En stor del af de unge, der begår kriminalitet eller er i risikozonen, har således problemer i skolen. Mistrivsel i skolen kan betyde, at børn og unge pjækker og søger andre steder hen. Dertil kommer, at elever, der har det svært i skolen, i særlig grad kan skabe uro til gene for klassekammeraterne. I værste fald kan problemerne med skolen medføre, at den unge ikke får gennemført sit skoleforløb. Det er derfor vigtigt med indsatser, så den unge kan holde fast i og fortsætte et normalt skoleforløb. Der skal øget fokus på, hvordan vi kan styrke skolernes arbejde med de børn/unge der bevæger sig på kanten, herunder hvordan det arbejde SSP udfører i skoleregi kan understøttes. Skolen er endvidere en vigtig part i forhold til at kunne skabe relation til forældrene og dermed involvere forældrene omkring skolens arbejde. Skolens rolle er hermed central idet man her har mulighed for at fastholde flere børn i uddannelse. Det anbefales at der arbejdes med følgende fokusområder: Fastholde barnet/den unge i et samlet skoleforløb det er vigtigt at undgå mange skoleskift koble socialpædagogisk bistand på såfremt det er påkrævet. Herunder stærk samarbejdsrelation mellem skole og socialområdet for at fastholde den unge/barnet i ud dannelsesforløbet. Tæt samarbejde med forældre. Dialog med forældrene om skolens forudsætninger for forældreengagementet, herunder forældrenes medansvar Opmærksomhed på høj fraværsprocent. Sikre en stabil skolegang der giver barnet en robust hed i forhold til at holde fast i uddannelsen. Opgørel ser viser at sygefraværet blandt folkeskoleelever er faldet siden 2009/10, hvor elever via projekt Vækkeuret blev ringet op og vækket hver morgen af en lærer. Der skabes en monitoreringsmodel der kan vise en negativ udvikling og dermed give mulighed for at sætte en indsats ind og der arbejdes for at standardisere mål for ulovligt fravær på tværs af skolerne Mentorer der hjælper og støtter unge under skole forløbet. En forsøgsordning blev sat i gang af Under visningsministeriet i 2005 og omfattede unge i alderen år, der har vanskeligt ved at gennemføre deres ungdomsuddannelse I 2007 blev ordningen evalueret. Evalueringen viste, at 81 pct. af de unge, som har haft en mentor, blev fastholdt i et uddannelsesforløb. En effektfuld mentorordning kræver en væsentlig ressourceindsats. En model kan være at mentorkorpset består af medarbejdere fra forskellige forvaltninger, der får tid til at yde en mentorindsats i 8-10 timer pr. uge Sikre fortsat tæt kontakt når den unge begynder på en ungdomsuddannelse for at fastholde den unge i uddannelsen eks. via en støtte/kontaktordning eller en mentorordning, hvor den unge følges tæt og sikres at aftaler overholdes eksempelvis uddannelses/ jobplaner. Håndfast indsats hvis den unge er ved at falde ud af uddannelsessystemet Fritidslivet Fritidslivet har også betydning for hvorvidt unge vælger en kriminel løbebane. Via klublivet kan de få positive relationer til andre unge og voksne, relationer som kan få en effekt på deres viden om og holdning til samfundets værdier og normsæt. Fritidslivet ses endvidere som en symptomarena - har den unge/barnet problemer med skolen og/eller hjemmet, vil det give sig udtryk i fritidslivet. 25

26 Det Kriminalpræventive Råd (DKR) 2 har skabt et overblik over, hvad der skal til, for at indsatserne i fritidslivet virker herunder mentorordninger og klubtilbud. Man opstiller en række råd til indsatserne: Indsatser skal vare mindst et år, give barnet/den unge mulighed for kontakt ugentligt og i flere timer, der skal skabes en personlig, tillidsfuld relation til en støttende voksen, personlige og sociale færdigheder skal styrkes målrettet og endelig skal personalet være veluddannet og stabilt. Gadeplansprojekter er, via interviews og rapporter, nævnt som effektfuldt. Her arbejdes opsøgende og med et relationsskabende sigte. Medarbejderne opbygger en tæt kontakt til de unge, som via denne relation oplever en accept og forståelse. I vores afdækningsarbejde er vi stødt på tegn, der tyder på, at fritidstilbuddene ikke matcher, de behov der er hos børn/de unge. En grundig gennemgang af klubber og andre tilbud vil derfor være et godt skridt mod en tilbudspalet, der matcher de behov der eksisterer. Det anbefales at der arbejdes med følgende fokusområder: Gadeplansarbejdet fortsættes ud fra en samlet strategi og i tæt samarbejde med SSP. Der gennemføres den nødvendige kompetenceudvikling hos gadeplansmed arbejderne, så de sikres et fortsat stærkt fagligt funda ment Klubtilbud skal være fleksible, rummelige og matche det behov der eksisterer blandt de unge/børnene det gælder såvel rammer, åbningstider som indholdet. Der skabes rum for brugerindflydelse samt at trække forældre tættere på for at styrke forældrene i deres rolle Det anbefales, at der laves en gennemgående analyse af de samlede klub- og fritidstilbud i Vollsmose. Herunder sikre solid kompetenceudvikling af medarbejdere Frivilligt arbejde gøres attraktivt, således flere ønsker at medvirke. Herunder opnå anerkendelse for det arbejde der udføres. Som det netop nu sker i forhold til resten af kommunen, skal der arbejdes med, at definere hvornår frivilligt arbejde er attraktivt og hvordan vilkår for deltagelse kan beskrives Familien Erfaringer viser, at der er god effekt ved tidligt at inddrage hele familien og via denne relation arbejde med at støtte familien i at drage omsorg for den unge/barnet. VISO har i sit arbejde fokuseret på familietræningsprogrammer målrettet det tidlige forældreskab. Programmerne har vist sig at have en tydelig kriminalpræventiv effekt, en effekt der giver udslag på tværs af indsatstyper, målgrupper og kontekster. SBI har i 2009 evalueret effekten af en række forebyggende indsatser overfor børn og unge i socialt belastede boligområder. Her viser hjemmebesøg en god effekt. Man opnår en tæt kontakt til forældrene og kan styrke forældreengagementet samt børn/de unges deltagelse i fritidsaktiviteter. Det anbefales at der arbejdes med følgende fokusområder: Fast sundhedspleje i hjemmet giver tryghed og støtte til familien. Dermed bliver familien mere robust og kan modstå udfordringer i højere grad. Amerikanske undersøgelser har vist, at fast sundhedspleje i hjem met virker kriminalpræventivt Familietræningsprogrammer hvor forældre tidligt og løbende støttes og styrkes i forældrerollen 2 Mentor- og fritidsindsatser, en guide til den gode indsats, DKR

27 Hjemmebesøg allerede ved barnets skolestart, hvor barnet følges tæt. Erfaringer viser, at hyppige hjemmebesøg kan være med til at hindre en kriminel løbebane på længere sigt Styrke familiens muligheder for at fremstå som gode rollemodeller for deres børn. Helhedsplanen arbejder med et forebyggende projekt, hvor der via familiekurser fokuseres på kriminalitetsforebyggelse og rollemodeller 27

28 KONCENTRATION AF SOCIOØKONOMISKE PROBLEMER Udfordringen En helt central og velkendt udfordring i Vollsmose er koncentrationen af socioøkonomiske problemer. Mange beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, har en lav indkomst, ringe sundhedsprofil og et lavt uddannelsesniveau. Koncentrationen kommer til at virke selvforstærkende og overskygger de ressourcer, der rent faktisk er til stede i området og er med til at skabe en normalitet som kan gøre det svært for nye generationer. Gennem forskning er det påvist, at socioøkonomiske koncentrationer i et nærmiljø har en negativ og selvforstærkende effekt. Et fokus på de socioøkonomiske problemer er dermed centralt i bevægelse mod fremtidens Vollsmose. Det socioøkonomiske landkort Faktakataloget viser, at næsten halvdelen af de voksne beboere i Vollsmose tjener under kr. årligt. 56,4 % af de voksne beboere er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og heraf er meget få reelt i stand til at tage et arbejde. Denne viden har betydning for valg af hvilke indsatser, vi skal prioritere. Med de mange beboere der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan det være relevant at fokusere på alternative beskæftigelsesindsatser. Herunder for eksempel fokus på, hvorledes forældre kan få et kompetenceløft til bedre at kunne støtte deres børn i skole/uddannelsesforløb, istedet for at fokusere på deres beskæftigelse. Eller ved at kigge på mulighederne for de mange førtidspensionister. Faktakataloget viser også, at der i Vollsmose bor mange unge på kontanthjælp. En af årsagerne til de mange kontanthjælpsmodtagere ligger i de unges problemer med at finde en praktikplads og kan relatere sig til finanskrisen. Unge og kontanthjælp er en dårlig cocktail, det kan medføre usund livsstil og i værste fald invalidere den unge. Derfor skal der fokus på, hvorledes vi kan undgå de mange kontanthjælpsmodtagere og arbejde med, hvordan de unges relation til arbejde og uddannelse kan styrkes. Et andet parameter, der bidrager til koncentrationen af socioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det lave uddannelsesniveau. Andelen af årige beboere, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Vollsmose, er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % i Odense som helhed. Andelen af beboere, som udelukkende har en alment kompetencegivende uddannelse, er 74,9 % i Vollsmose mod 44,5 % i Odense Kommune. Sundhedsniveauet et også et væsentligt parameter i det socioøkonomiske landkort. Der er solid forskningsmæssig opbakning til en forestilling om, at der er en tæt sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer og sundhed. Derfor kan man forvente, at sundhedsniveauet i Vollsmose vil være lavere end andre steder. Denne formodning afkræftes til dels for så vidt angår børn i hvert fald når man spørger børnene selv. Via deres skoler har skoleelever udfyldt en skolesundhedsprofil, og resultaterne fra disse viser, at børn i Vollsmose ikke har det hverken bedre eller dårligere end børn andre steder i Odense. Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmose som et område, hvor sundhedsvæsenet bruges i mindre grad ikke alene mindre end i andre særligt udsatte boligområder men også i forhold til resten af Odense Graden af udsathed er også med til at definere et område som belastet. Vi kan især vurdere børn og unges udsathed i et område ved at kigge på, hvor stor en andel af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag. I Vollsmose er det hele 16,9 % af børnene. Det betyder, at næsten hvert femte barn har en børn- og ungesag. Sammenligner vi det med Odense som helhed, er tallet 7,4 % af børn/unge. De senere år har man haft en forståelse af Vollsmose som en integrationssluse: det vil sige at beboerne flyttede ressourcesvage ind, men at man fraflyttede området når man fik et arbejde. Derfor, var argumentet, kunne indsatser godt være effektfulde, selvom man ikke kunne se resultatet på Vollsmoses beboersammensætning. Imidlertid viser tallene i faktakataloget at dette ikke længere er tilfældet - der er således ikke længere den store forskel på til- og fraflyttere. 28

29 Som det fremgår, er der væsentlige faktorer der tynger vægtskålen og giver ubalance i Vollsmose. Udfordringen handler generelt om at skabe en mere balanceret beboersammensætning altså at ophæve koncentrationen, fjerne de negativer udviklingsfaktorer og finde metoder til at trække ressourcer frem. Hvilke muligheder ser vi erfaringer fra ind- og udland Der kan arbejdes med flere forskellige strategier for at skabe en mere balanceret beboersammensætning. En er at påvirke fraflytning og samtidig forsøge at tiltrække nye ressourcestærke beboere, en anden strategi er, at arbejde med at skabe rum for udfoldelse af ressourcer hos dem der allerede nu bor i området. Strategierne udelukker ikke hinanden, men skal man vurdere det samlede udviklingsperspektiv, vil en målrettet indsats omkring at styrke ressourcerne i Vollsmose være mest bæredygtig. Spot på børn og unge Med tanke på Vollsmoses aldersprofil, er det vigtigt at have fokus på børn og unge og en familieorienteret indsats rettet mod de svageste familier. Efterhånden ved vi, med udgangspunkt i såvel samfundsvidenskaben som kriminologien, at den bedste måde at forandre ulighed i indkomst, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, sociale problemer og kriminalitet, er en forebyggende indsats allerede i barnets første år. Her handler det særligt om at fokusere indsatsen mod de mest socialt udsatte familier, fordi det her giver den største effekt. Med mange børn og unge samt mange familier med socioøkonomiske problemer i Vollsmose er det oplagt, at det netop er her, vi bør fokusere indsatserne. Som nævnt tidligere har forskningen udviklet modeller, der viser i hvor høj grad børn og unge påvirkes af deres omgivelser. Socioøkonomiske problemer er altså smitsomme og kan smitte gennem påvirkning fra jævnaldrende og fra voksne. Som et modtræk til dette har man god erfaring med rollemodeller altså et forbillede, det gode eksempel eller idealet, som man kan lære noget af og ønsker at efterligne. Flere projekter i Vollsmose har fokuseret på rollemodeller eksempelvis bydelsmødre, miljøambassadører, Visit Vollsmose og ungeteam projekter der med god evaluering, alle har involveret beboere med fokus på at opbygge ressourcer. Vælger man at arbejde i et mere forebyggende spor, vil det være hensigtsmæssigt, at fokusere på hvordan man kan lave alternativ aktivering og sætte kræfterne ind på at øge forældreevnen og derved styrke forældrene til i højere grad at støtte deres børn i skole og videre i uddannelsessystemet. I Holstebro har man igangsat et stort forebyggelsesprojekt Familie med hjerte, der netop arbejder med at klæde førstegangsfødende og deres partnere bedre på til at blive gode forældre, så deres børn får den bedst mulige start på livet. Formålet er at sænke risikoen for, at børnene som voksne, ender på samfundets kant. Fastholde i uddannelse Der er allerede gode takter i retningen af flere unge, der uddanner sig. Opgørelser viser nemlig en positiv udvikling, idet både antallet af SU-modtagere og det generelle uddannelsesniveau er stigende. Der ses dermed gode udviklingstakter, men også et udviklingspotentiale, der skal forløses. Vi fokuserer derfor vores anbefalinger omkring muligheder for at fastholde børn og unge i uddannelsessystemet, muligheder for at skabe rum for at ressourcer kan aktiveres samt muligheder for en tidlig forebyggende indsats. Skolerne spiller en væsentlig rolle i forhold til unges mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Skoleforløbet er med til at give den unge en robusthed til at kunne håndtere et uddannelsesforløb efterfølgende og dermed kunne leve et aktivt værdigt liv og tage del i det samfund der binder os sammen. 29

30 Skolerne skal derfor fortsætte arbejdet med at styrke den faglighed, der er med til at holde børn/unge fast i skoleforløbet og frem til en adgangsgivende eksamen. Opgørelser viser, at flere unge forlader folkeskolen med en eksamen og dermed ses et væsentligt potentiale i forhold til et videre forløb i uddannelsesregi. Hvad skal der til for at skabe en forandring? Vi kan, med afsæt i de beskrevne udfordringer, opstille en række fokusområder, der anbefales at arbejde videre med nemlig beskæftigelse og aktivering samt uddannelse. Aktuelt og fremad - Beskæftigelse og aktivering Tidligere rapporter viser, at områdets beboere har et stort iværksætterpotentiale, som endnu er uopdyrket. I Aarhus Kommune har man gode erfaringer med projektet Mikrolån, der yder erhvervsrådgivning og økonomisk støtte til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere eller revalidender, der ønsker at etablere sig som selvstændige. Opbygningen af social kapital og sociale kompetencer prioriteres højt i projektet udover almindelig iværksættervejledning Hvis ikke en voksen kan arbejde i traditionel forstand, skal hun/han på en anden måde bidrage til det sociale fællesskab Derfor er det oplagt, at undersøge de muligheder der er for aktivering i form af frivilligt arbejde, socialøkonomisk virksomhed, virksomhedspraktik eller deltidsjobs. Måske er der brug for en central aktiveringsfunktion i området, hvor vi kan fokusere på voksne uden for arbejdsmarkedet (der ikke er arbejdsparate). Den nye førtidspensionslov pr lukker op for mulighed for at skabe skånejobs og andre ressourcefremmende forløb for førtidspensionister. Er der mulighed for at vi på tværs af forvaltninger kan skabe job/ aktiveringsfunktioner, der kan løse nogle af de udfordringer, de enkelte forvaltninger arbejder med? Eksempelvis affaldsproblemer i parker og på gader eller energibesparelse i kommunale bygninger. Personer med kompetencer indenfor områderne bliver klædt på til at varetage et job, der ligger på tværs af forvaltninger og løser opgaver på tværs af forvaltninger Der arbejdes videre med at danne partnerskaber, der kan fremme mere erhvervsliv og detailhandel i Vollsmose. Det anbefales, at erhvervs- og turismepo tentialet i Vollsmose tænkes ind i kommunens brede arbejde med tiltrækning af investorer og virksomhe der. I kølvandet på denne tiltrækning skal chancer for at udnytte jobskabelse fanges bedre der skal ar bejdes med en langsigtet plan i forhold til uddan nelse/efteruddannelse. Behov for at øge kommunens evne til at fange udviklingstegn i kommunens område større projekter der er på vej (herunder byggepro jekter og lignende) Helhedsplanen arbejder med et projekt, hvor fokus er på, at unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Pointen er, at forældrene indgår i aktiviteter med fokus på unges uddannelse og jobmuligheder Aktuelt og fremad - Uddannelse Fokus på de unges mulighed for uddannelse, herunder praktikpladser og jobs. Unge på kontanthjælp skal skubbes i gang enten i uddannelse eller jobs. De unge skal fastholdes i uddannelsesforløb via rådgivning og vejledningen. De mange uddannelsesmuligheder kan være vanskelige at orientere sig i og derfor er særlig vejledning om ungdomsuddannelsessystemet og de videre forløb væsentlig Der arbejdes videre med at styrke uddannelses miljøet omkring Camp U, for fortsat at have et tydeligt uddannelsessegment i området. Samtidig skal vi fortsætte og styrke det samarbejder der er skabt med Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Syddansk Erhvervsskole 30

31 Fokus på, at styrke forældres evne til at støtte deres børn i at holde fast i uddannelse og beskæftigelse. Forældrene styrkes i deres medansvar for, hvorvidt børnenes skolegang bliver en succes. Forældreprogrammer arbejder med at hjælpe forældrene med at tage ansvaret for at sikre omsorg og trivsel for deres børn. Socialstyrelsen har med afsæt i tilgæn gelighed og dokumenteret effekt, udvalgt en række programmer, hvor det afgørende træk er, at forældre kommer til at varetage en central rolle for løsningen af børnenes problemer. Programmernes fokus rettet mod at styrke forældrenes kompetencer og give dem selvtilliden til at tage ansvar for familiens velfærd. I den forbindelse kan man arbejde med at udvide aktiveringsbegrebet (kræver dispensation i lovgivningen), så det bliver muligt at træne forældreevne via opdragelseskurser, demokratiforståelse og lignende Organisationen geares til at arbejde koordinerende og tværfagligt. Det er vigtigt, at der skabes en glidende overgang, når den unge fylder 18 år og at der sikres fortsat fokus på de unge. Erfaringer fra indland viser, at god effekt kan måles, hvor der indtænkes brobyggende foranstaltninger i form af udslusning eller lignende dette giver den unge mulighed for gradvis at vænne sig til en selvstændig livsførelse. Borgeren er medskaber af forandring/udvikling i eget liv og skal bruge kommunens tilbud som et værksted, hvor elementer kan sæt tes sammen Fokus på aktivering, beskæftigelse og uddannelse er retningen mod at skabe en mere balanceret beboersammensætning og dermed mindske de socioøkonomiske faktorers negative effekt på Vollsmose. Vi nævnte tidligere at også områdets ry og rygte er en vigtig parameter her. Det er derfor væsentligt at fokusere på at opnå en god dialog med pressen således det bliver muligt at opnå en mere nuanceret beskrivelse af Vollsmose. Det handler om ikke at skære alle i bydelen over en kam og give området en kollektiv straf. Eksempelvis kunne man i den lokale avis læse at en ung mand var blevet overfaldet i bymidten og at overfaldsmanden var en ung man fra Vollsmose. Ville det fremgå af artiklen hvis overfalds manden var fra Hunderupkvarteret eller Skt. Klemens?

32 OPFØLGNING OG EFFEKTMÅLING Ordet effektmåling vækker forskellige associationer og mange tænker nok på dokumentationstyranni og New Public Management. I virkeligheden handler moderne effektmåling og effektstyring mere om at sætte borgeren i centrum og sikre, at hver eneste krone anvendes bevidst og med størst mulig nyttevirkning. Det handler om, hvordan vi indsamler og bearbejder viden, således at vores erfaringer kan komme borgere og brugere til gode. Det handler om, hvordan vi udvikler kvaliteten af vores kerneydelser på et dokumenteret grundlag. Det handler om, hvordan vi sikrer et bedre grundlag for politisk prioritering og strategiske beslutninger. Det er et af grundstofferne i Ny virkelighed Ny velfærd. Vi anbefaler, at fremtidige indsatser der skal forandre Vollsmose, i højere grad bindes op på målsætninger og succeskriterier, der kan evalueres. Det skal være lettere at kvalificere en beslutning om at fortsætte, omlægge eller afvikle igangsatte indsatser, hvis de viser sig ikke at have den ønskede effekt. Alle indsatser skal dermed baseres på en integreret problemanalyse og på systemer til vidensindsamling og benchmarking. Vi anbefaler derfor, at mulighederne for at etablere samarbejder eller partnerskaber med eksterne interessenter, der kan være med til at udvikle monitorering og den praktiske anvendelse af effektstyring i et område som Vollsmose, afsøges hurtigst muligt. Det kan fx være Syddansk Universitet, Center for Boligsocial Udvikling, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og lignende institutioner eller virksomheder. Ud over at bidrage med viden og udvikling af værktøjer til en positiv udvikling af området kan sådanne partnerskaber i bedste fald skabe grobund for innovation på det boligsociale område og ud fra en lokalsamfundstankegang, der kan nyttiggøres andre steder med lignende udfordringer. Indtil det sker anbefaler vi, at den effektstyringstænkning, der i dag omfatter kommunens kerneområder og er en del af Ny virkelighed - Ny velfærd, også bruges på indsatser i Vollsmose. Her er det dog samtidig nødvendigt at forholde sig realistisk til de særlige vilkår, der gælder i samarbejdet omkring helhedsplanen for Det vil formentlig ikke altid være produktivt, hvis beboerdemokratiske processer og lokalsamfundsinitiativer konsekvent forsøges indlemmet i en stringent kommunal effektstyringstænkning. Som følge af arbejdet med faktakataloget, er vi blevet opmærksomme på behovet for at styrke monitorerings- og effektmålingsområdet gennem bedre og mere præcise måleværktøjer og indikatorer. På tværs af forvaltninger er der vidt forskellige målemetoder og måleværktøjer, som gør det svært at snakke sammen. En del af disse forskelle er naturlige og skyldes forskellige målgrupper og arbejdsområder. Der ligger dog endnu et stort uudnyttet potentiale omkring erfarings- og vidensudveksling i kommunen, som ansatte der arbejder indenfor monitorerings- og effektmålingsfeltet vil kunne drage fordel af. Et øget samarbejde på tværs af forvaltningerne er et nødvendigt grundlag for at kunne effektuere de værdier der ligger i Ny virkelighed ny velfærd, med en mere helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. Samtidig vil en øget erfaringsudveksling og et øget fokus hos den enkelte ansatte på at tænke helhedsorienteret, kunne danne bro mellem den spænding der er mellem behovet for bedre effektmåling på den ene side og behovet for mere innovation og nytænkning på den anden. Læring Interviews og spørgeskemaundersøgelsen viser behov for fokus på, hvordan vi kan optimere vilkår for læring. Der er brug for at der skabes en vekselvirkning mellem refleksion, dialog og handling og at den vekselvirkning sker internt i forvaltningen, på tværs af forvaltninger samt mellem kommuner og stat. Vi skal i øget grad udnytte den forskning og vidensopsamling, der foregår hos SDU og OUH. Samtidig skal læring tage afsæt i det der virker, hvorfor Odense Kommunes monitoreringssystem er væsentlig for såvel at kunne følge udviklingen, men også for at skabe læring. 32

33 IMPLEMENTERINGSPLAN Undersøgelsesarbejdet har slået nye toner an og har peget på en fremadrettet fokuseret og markant anderledes indsats på hele paletten. Arbejdet stopper ikke her det er først nu, der for alvor skal trækkes i arbejdstøjet. Undersøgelsesarbejdet har løftet nogle sten og konstateret behov for en ny måde at arbejde på, der er peget på en række fremadrettede indsatser der skal derfor tages fat om en række udviklingstiltag. Anbefalingerne skal konkretiseres i en inddragende proces med relevante parter. Da det allermest handler om kulturændringer og nye måder at arbejde på, er det afgørende, at der er ejerskab til forandringerne. Det er også afgørende, at der i konkretiseringerne inddrages viden og personer, der kan sikre den rette nytænkning i implementeringen. Implementeringen tager afsæt i to enheder: Program Vollsmose et midlertidigt implementeringsprogram og Bystrategisk Stab. Program Vollsmose tager fat om følgende handlinger, der relaterer sig til en ny tilgang i kernedriften: Proces for og implementering af ny tværgående enhed Udarbejde kompetenceforløb for medarbejdere og ledere Udarbejde skabelon for servicetjek af tilbud og institutioner Konkretisere anbefalingerne i rapporten og lave plan for hvorledes elementerne kan udrulles Skabe grundlag for udvalgsbehandling af elementer i rapporten Beskrivelse af en vidensplatform hvor medarbejdere i kommunen kan dele og indhente viden fra andre kommuner, Staten samt Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. På den måde sikrer vi en fastholdelse og et flow af viden Der sættes en proces i gang, der i højere grad bringer kommunens forvaltninger i spil. Der skal skabes et mere klart overblik over forvaltningernes interesser og behov og mulighed for at spille ind. Vi ønsker en ny tilgang til den kommunale opgave og dermed også en ny tværgående tilgang Bystrategisk stab tager fat om følgende strategiske handlinger: Proces for effektuering af de fysiske anbefalinger Understøtte rapportens anbefalinger på strategisk niveau bl.a. via sekretariatsbetjening af det politiske arbejde i kommunen og af kommunens deltagelse i 2020-bestyrelsen Endelig anbefales det at sætte en involverende proces i gang, hvor vi forsøger at skabe en proaktiv relation med parter omkring Vollsmose. Via en open source tilgang lægger vi en udfordring ud og byder ind til et offentligprivat samarbejde. Ressourcepersoner kan dermed være med til at udvikle på problemfelter og bliver medproducenter af en ny vej. 33

34 Profilbillede af Vollsmose 2020 Bilag Et faktakatalog med relevante nøgletal om Vollsmose 9933 Dette er et profilbillede på Vollsmose. Et faktakatalog, der udgør det faktuelle grundlag for de anbefalinger, der følger i rapporten. Vi præsenterer relevante nøgletal for Vollsmose, samt en krone til krone analyse af de midler der er anvendt i Vollsmose i perioden

35 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 36 Demografi 38 Beskæftigelse 44 Indkomst 53 Uddannelse 56 Sundhed 58 Social udsathed 63 Kriminalitet og tryghed 74 Integration 81 Områdeattraktion/tilfredshed 83 Det dynamiske billede Hvem flytter ind og hvem flytter ud? 92 Vollsmoses 9 boligafdelinger 94 Krone til krone-analyse 98 35

36 INDLEDNING Vollsmose i tal I dette faktakatalog vil vi dykke ned i en række nøgletal, der kan beskrive, hvad Vollsmose er for en størrelse. Men for at kunne forstå, hvad Vollsmose er, bliver man nødt til at holde Vollsmose op mod noget andet. Er Vollsmose noget for sig, når man ser på fakta, eller er Vollsmose alene i fokus på grund af områdets størrelse og nogle meget iøjnefaldende kriminalitetsepisoder? Det vil dette faktakatalog kunne medvirke til at afdække, og derfor vil vi, i det omfang det er muligt, sammenligne Vollsmose, ikke alene med Odense, men også med byens andre særligt udsatte boligområder (Solbakken (Rising optræder herefter som Solbakken)) og Dianavænget/Heliosvænget), samt med Gellerup/Toveshøj i Århus som er det boligområde i Danmark, der minder mest om Vollsmose på en lang række parametre, herunder størrelsen. For læsevenlighedens skyld optræder de forskellige områder med samme farver i de grafer hvor de indgår. Vollsmose er rød, Solbakken lyseblå, Dianavænget/Heliosvænget mørkeblå, Odense orange og Gellerup/Toveshøj er lysegrøn. Alle tal er, med mindre andet angives, helt nye. For tallene fra Odense vil det sige, at de er opgjort i slutoktober og frem til november, mens tallene fra Århus stammer fra 2. kvartal Vi har i analysen inddraget alle de tal, der giver mening i forhold til at tegne et billede af Vollsmose, samtidig har analysen dog været udfordret af, at man i kommunen opgør data på forskellig vis, hvorfor det har været svært på den tilgængelige tid, at få genereret alle de væsentlige tal. Det har dog været vigtigt for analysegruppen, at vi kom bredt omkring alle de emner, som er vigtige for kommunens indsatser i Vollsmose. Vi indleder analysen nedenfor med at give en meget kort overordnet introduktion til Vollsmoses fysiske præg og Vollsmose som særligt udsat boligområde. Derefter ser vi, i rækkefølge, på demografi, beskæftigelse, indkomst, uddannelse, sundhed, udsathed, kriminalitet/tryghed, integration, områdeattraktion, samt det dynamiske billede altså hvem flytter ind, og hvem flytter ud. Så præsenterer vi en lille karakteristik af hver enkelt afdeling i Vollsmose, for at pege på de store interne forskelle der trods alt, er i området, inden vi afslutningsvis giver et billede af kommunens økonomiske forbrug på Vollsmose i den såkaldte krone til krone-analyse. Læg mærke til, at kun de beboere der bor i almene boliger i Vollsmose regnes med i opgørelserne, hvilket f.eks. betyder, at de asylansøgere der midlertidigt blev placeret i Østerhøj, ikke er inkluderet i tallene. 36

37 Vollsmose som fysisk område Vollsmose dækker et areal på 2,5 km2. Der er i alt ca lejeboliger i området, som ejes af de tre boligorganisationer: Højstrup Bolig, OAB og Fyns Almennyttige Boligselskab, der tilsammen har 9 afdelinger, som varierer i størrelse: Såkaldt tæt lav bebyggelse mod Kertemindevej og Ejbygade: Tjørnehaven, Hybenhaven og Slåenhaven. Blandet byggeri med de karakteristiske høje huse i op til 13 etager ud mod Vollsmose Allé: Egeparken, Birkeparken og Bøgeparken og treetagers karrebyggeri mod Åsumvej: Lærkeparken, Fyrreparken og Granparken. - Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 % (gennem snit for de seneste 4 år). Her opgør ministeriet tallet for Vollsmose til 53,7 % - Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover overstiger 270 (gennemsnit for de seneste 4 år). Her er tallet for Vollsmose 375. Vollsmose opfylder således alle tre kriterier. Vollsmose som særligt udsat boligområde Den tidligere regerings ghettodefinition anvendes foreløbig også af S-R-SF-regeringen til at karakterisere landets særligt udsatte boligområder. 1. oktober udkom en ny ghettoliste, hvorpå Vollsmose stadig figurerer. Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst to af de følgende kriterier: - Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 %. Her opgør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter tallet for Vollsmose til per 1. januar 2012 at være 67,5 %. 37

38 DEMOGRAFI Befolkningsudvikling Per 31/ bor der i Vollsmose beboere, fordelt på ca. 90 forskellige nationaliteter, hvilket gør området til Danmarks største almene boligområde. De sidste 12 år har befolkningstallet været faldende, som man kan se i grafen nedenfor, hvor befolkningstallet er opgjort d. 1. januar de seneste 12 år. Overordnet set sker der således løbende et fald i antallet af beboere i Vollsmose en udvikling der understreger en af Vollsmoses udfordringer: At befolkningstallet uden kommunale anvisninger falder. Figur 1, kilde: KÅS-data 1. januar , Monitoreringssystemet ( ) 38

39 Når man går i dybden med tallene for de seneste fire år og opgør dem på månedsbasis, kan man se en del udsving undervejs. Herunder er der en stigning i befolkningstallet i 2012, der kan ses i grafen nedenfor. Denne udvikling skyldes især aftalen om at huse udenlandske studerende i Birkeparken og Bøgeparken, og derfor kan der ikke peges på, at udviklingen med et faldende beboertal er stoppet eller vendt. Figur 2, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 39

40 Aldersfordeling Som man kan se i grafen nedenfor, afviger aldersfordelingen i Vollsmose fra resten af Odense ved, at der er flere børn og unge og færre ældre. Det er især én aldersgruppe, der er stærkt overrepræsenteret: Andelen af beboere i alderen 7-17 år er næsten dobbelt så høj som i Odense Kommune, om end dog faldende. Mens 12,1 % af borgerne i Odense således den 31/ var i alderen 7-17 år, var det samme tal for Vollsmose 23 %. Derudover, er der også en overrepræsentation af børn i alderen 0-6 år på 12,3 % mod 8 % i Odense. Også i den aldersgruppe går udviklingen dog langsomt mod en normalisering. Som det også fremgår af grafen nedenfor, er billedet det samme i Solbakken og i Dianavænget/Heliosvænget, om end en anelse mere udtalt i Vollsmose. 35,3 % af befolkningen i Vollsmose er under 18 år, i Solbakken er tallet 28,1 % og i Dianavænget/Heliosvænget 33,8 %. Det tilsvarende tal for Gellerup/Toveshøj i Århus er 38,3 % og således også højere end i Vollsmose. Til sidst er der en klar underpræsentation af borgere i alderen fra 50 år og opefter, om end også disse tal meget langsomt går mod en normalisering. Samlet set bevæger Vollsmose sig således langsomt mod den aldersfordeling, der kendetegner resten af byen. Der er dog store interne forskelle, som man vil kunne se i afsnittet, der tegner en profil af de forskellige afdelinger. At aldersfordelingen er skæv i forhold til resten af samfundet, er ikke noget særsyn i de særligt udsatte boligområder. Figur 3, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 40

41 Husstandsstørrelser Aldersfordelingen afspejles også i andelen af husstande med mange børn. Mens der i Odense som helhed er 0,2 % husstande, hvor der bor mindst fem børn, er det samme tal for Vollsmose 3,4 %, og mens andelen af husstande med tre-fire børn i Odense er 3,2 %, er tallet for Vollsmose 11,4 %. I Odense er andelen af husstande med et-to børn 20,4 % og i Vollsmose 24,1 %. Til sidst er andelen af husstande med nul børn 76,1 % i Odense, men kun 61,1 % i Vollsmose. Tallene peger således på, at familierne er større i Vollsmose, men sammenligner man med byens andre særligt udsatte boligområder, er forskellen ikke så udtalt om end der dog i Vollsmose er flere husstande med 5 eller flere børn. Interessant er det, at hvis man kigger på udviklingen over tid i Vollsmose, kan man dog også her ligesom med aldersfordelingen - se en langsom, men sikker, bevægelse mod en normalisering i forhold til resten af Odense. Tabel 1, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 41

42 Herkomst I Vollsmose er 71 % af beboerne indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Af disse 71 %, stammer 66,6 procentpoint fra ikke-vestlige lande. Begge tal er relativt stabile, og kan ikke entydigt siges at bevæge sig i den ene eller anden retning. Som man kan se i figuren, er en andel ikke-vestlige indvandrere på 66,6 % højt, når man holder det op mod tallet for Odense, og det er også højt set i forhold til i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget. Det er dog også klart, at det ikke er noget særsyn, som tallet for Gellerup/Toveshøj beviser. Mens tallet for Vollsmose ikke har ændret sig siden 2008, er det i samme periode faldet i Gellerup fra 86,6 %. Figur 4, kilde: Monitoreringssystemet ( ) og BoSocData, Århus ( ) 42

43 Som nævnt ovenfor er der omtrent 90 forskellige nationaliteter i Vollsmose. Det er dog svært at opgøre præcist, da mange beboere har status af statsløse eller er født i lande, der ikke længere eksisterer. Uden forsøg på at gruppere de forskellige problematiske herkomstangivelser, er de største grupper danskere, libanesere, somaliere, irakere, tyrkere og vietnamesere. Figur 5, kilde: P-data ( ) 43

44 BESKÆFTIGELSE Et af de store problemer i Vollsmose er den høje andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I grafen kan man se, hvor stor en del af beboerne i alderen år der er udenfor arbejdsmarkedet. Man indgår i gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet, hvis man modtager offentlig forsørgelse, bortset fra hvis man har modtaget sygedagpenge i under 8 sammenhængende uger, eller man modtager SU, efterløn eller er reelt hjemmegående og nedsparer eller bliver forsørget af f.eks. familien. Læg mærke til at data i beskæftigelsestallene er opgjort som helmånedspersoner. Figuren viser tydeligt, at der er en stor udfordring i Vollsmose med den lave arbejdsmarkedstilknytning. 56,4 % er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, mod 21 % i Odense som helhed. Tallet er ikke radikalt anderledes end byens andre særligt udsatte boligområder, men dog alligevel højere. Det er også højere end det tilsvarende tal for Gellerup/Toveshøj. Det betyder eksempelvis, at en borger der har været på kontanthjælp i halvdelen af en given måned kun tæller som en halv person. Denne opgørelse er valgt for, at man kan få et mere retvisende billede, end man ville få med et tilfældigt nedslag, hvor man ikke kan se, om borgeren har været på en given ydelse i 1 uge eller 7 måneder. Samtidig giver det også mulighed for at sammenligne tallene med Gellerup/Toveshøj, hvor man opgør tallene på næsten samme måde. Figur 6, kilde: Monitoreringssystemet ( ) og BoSocData, Århus ( ) 44

45 En ofte gentaget hypotese er, at negative konjunkturudsving på arbejdsmarkedet slår stærkere igennem i de særligt udsatte boligområder, fordi borgerne herfra er i udkanten af arbejdsmarkedet, og er dem der mister deres arbejde først. Grafen viser, at hypotesen delvist kan bekræftes for Vollsmoses vedkommende over de sidste fire år. Fra det mest positive udgangspunkt i september 2008 er andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet steget med 4,2 procentpoint i Odense og med 5,2 procentpoint i Vollsmose. Udviklingen har således været mere kritisk i Vollsmose, end i Odense som helhed, om end forskellen dog ikke er så markant. Holder man Vollsmose op mod Odenses andre særligt udsatte boligområder, er det interessant, at andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet for begge områder er steget mere end i Vollsmose. Stigningen for Dianavænget/Heliosvænget er således på 5,4 procentpoint, mens tallet for Solbakken er på hele 13,5 procentpoint. Udviklingen i Vollsmose er dog negativ, når man holder den op mod Gellerup/Toveshøj her er andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet kun steget med 1 procentpoint fra oktober 2008 til april Figur 7, kilde: Monitoreringssystemet ( ) og BoSocData, Århus ( ) 45

46 Unges arbejdsmarkedstilknytning En anden udfordring er den store andel af unge uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I figuren, kan man således se, at hele 22,9 % af de unge i alderen år i Vollsmose er udenfor arbejdsmarkedet (og heller ikke er i uddannelse) i forhold til 10,8 % i Odense Kommune. Tallet for Vollsmose er alarmerende højt, men svarer nogenlunde til udfordringerne i både Solbakken med 24,8 % og Dianavænget/Heliosvænget med 20,5 Figur 8, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 46

47 Et tema i den offentlige debat er den negative udviklingen i antallet af unge, der hverken får en uddannelse eller er i arbejde, og derfor giver det også mening at kigge på udviklingen i andelen af unge udenfor arbejdsmarkedet i Vollsmose over tid. Mens der siden januar 2008 i Odense har været en forøgelse af unge uden for arbejdsmarkedet på 1,3 procentpoint, og en stigning i Solbakken på ikke færre end 12,9 procentpoint, så har der i samme periode kun været en stigning i Vollsmose på 0,2 procentpoint, hvilket i den givne økonomiske situation må betragtes som positivt. Selvom der tilsvarende har været et fald i andelen af unge udenfor arbejdsmarkedet i Dianavænget/Heliosvænget, er udviklingen i Vollsmose ikke så negativ, som man havde kunnet forvente. Figur 9, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 47

48 Forsørgelsesgrundlag og afstand til arbejdsmarkedet En høj andel af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er dog ikke det samme som mange arbejdsløse. I Vollsmose er der nemlig mange borgere som ikke står tilgængelige for arbejdsmarkedet, herunder f.eks. førtidspensionister. På samme måde er der også sket en stigning i antallet af førtidspensionister på 4,2 procentpoint, om end det ser ud til førtidspensionskurven er knækket fra december 2010 hvorfra tallet er faldet med 1 procentpoint. Andelen på kontanthjælp er i perioden overraskende faldet med 3,4 procentpoint til 22,9 %, selvom der er sket en stigning fra 2010 og frem til Som grafen illustrerer, er der igennem de seneste 4 år sket et fald i antallet af beboere i alderen år, der er selvforsørgende (dvs. beboere der ikke modtager en offentlig ydelse). Fra 31,4 % før finanskrisens udbrud i 2008 til 24,9 % i slutningen af juni Det kan delvist forklares af en tilsvarende positiv udvikling, nemlig at en stadig stigende del af beboerne er under uddannelse. Andelen af beboere på SU er således steget fra 10,3 % 14,3 %. Læg i øvrigt mærke til at disse tal kun udgør de studerende, der er på SU, og altså ikke medregner dem, der af forskellige årsager ikke modtager SU under deres uddannelse. Ikke alene er der kommet flere på SU, der er også kommet 2 procentpoint flere på dagpenge, således at der i juni 2012 er 9,4 %. Figur 10, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 48

49 Tallene er således meget mudrede og peger ikke på, at udviklingen er entydigt positiv eller negativ. Mens der er sket et faretruende fald i andelen af borgere, der er selvforsørgende og en ligeså problematisk stigning i antallet af førtidspensionister og dagpengemodtagere, er det positivt, at stadigt flere er under uddannelse, og at der er sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Når vi kigger på udviklingen i Vollsmose, må vi også tage forbehold for eksterne faktorer, som f.eks. finanskrisens påvirkning. Den gruppe af ydelsesmodtagere der er tættest på arbejdsmarkedet nemlig dagpengemodtagere er relativt mindre i Vollsmose end i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget, mens de to grupper der er længst væk konstanthjælpsmodtagere, og som nævnt også førtidspensionister, er relativt større. Sammenligner vi Vollsmosebeboernes forsørgelsesgrundlag med borgerne i hele Odense, kan vi se, at fordelingen af ydelser er markant anderledes. Der er således især en bemærkelsesværdig høj andel af førtidspensionister, der slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, et forhold der også gør sig gældende for byens andre særligt udsatte boligområder, om end dog i mindre omfang. Billedet viser, at beboerne i Vollsmose samlet set er længere væk fra arbejdsmarkedet, end tilfældet er i de andre særligt udsatte boligområder og i Odense som helhed. Figur 11, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 49

50 Ved at dykke yderligere ned i tallene kan vi vise, at relativt få af dem der er uden for arbejdsmarkedet, rent faktisk er arbejdsmarkedsparate altså i stand til at tage et arbejde i morgen hvis de bliver tilbudt et. I beskæftigelseshenseende arbejder man med den såkaldte matchmodel. Resultatet er faretruende, men peger også på at en traditionel beskæftigelsesindsats i Vollsmose formentlig vil have begrænset effekt på beboernes forsørgelsesprofil. Matchmodellen dækker bl.a. over alle kontanthjælpsmodtagere, som defineres på følgende måde: Matchgruppe 1 er de jobklare det vil sige de borgere, der vurderes at kunne tage et ordinært arbejde og være ude af kontanthjælpssystemet indenfor tre måneder. Matchgruppe 2 er de indsatsklare de borgere der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde indenfor de næste tre måneder, men som i stedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Til sidst er der matchgruppe 3, som er de midlertidigt passive de borgere der på nuværende tidspunkt hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Kigger man på alle de 1619 borgere i Vollsmose, der i juni måned 2012 var en del af matchsystemet som enten kontanthjælpsmodtagere eller sygedagpengemodtagere (og læg mærke til, at vi nu ikke længere taler om helmånedspersoner, men derimod ydelsesmodtagere i juni måned), kan man se, at hele 70,4 % eller 1140 af disse borgere ikke er arbejdsmarkedsparate, og derfor ikke er i stand til at tage et arbejde i morgen. 50

51 Unges forsørgelsesgrundlag En tilsvarende analyse er nødvendig at lave for de åriges forsørgelsesgrundlag. Grafen viser, at billedet der blev tegnet for voksne er nogenlunde det samme for de unge i alderen år. Der er således fra januar 2008 til juni 2012 sket en lille stigning i antallet af såvel førtidspensionister og dagpengemodtagere på 0,5 procentpoint, mens der er blevet 1,5 procentpoint flere kontanthjælpsmodtagere. På samme måde er der sket et fald i andelen af selvforsørgende på 10,3 procentpoint. Positivt er det dog, at der tilsvarende er sket en forøgelse af andelen af SUmodtagere på 8,6 procentpoint. 51

52 Når man holder de unges tilknytning til arbejdsmarkedet i Vollsmose op mod de andre områder, afslører tallene igen både positive og negative forhold. Selvom vi kan se, at andelen af konstanthjælpsmodtagere er alarmerende højt højere end både i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget - er der også i Vollsmose flere på SU end i disse områder. Andelen af selvforsørgende er også højere end i Solbakken, men noget lavere end i Dianavænget/Heliosvænget Laver man samme matchgruppeopgørelse, som for de årige, kan man se, at der ud af de 311 kontanthjælpsmodtagere på år, er 50,2 % eller 156 der ikke er arbejdsmarkedsparate. Der er således også kun ganske få arbejdsmarkedsparate blandt de unge. Figur 13, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 52

53 INDKOMST I Vollsmose er en af de store udfordringer et fravær af økonomiske ressourcer, hvilket tydeligt afspejler sig i grafen. Her ses andelen af beboere, der placerer sig i fire forskellige indkomstkategorier for hhv. Odense og Vollsmose. Det mest bemærkelsesværdige er, at andelen af beboere i Vollsmose der har en personindkomst på eller derover (hvad der svarer til en månedsløn på og derover), kun er på 8 %, mod tilsvarende 33 % i Odense Kommune. Således er der altså en enorm koncentration af borgere med lave indkomster i Vollsmose og et fravær af borgere med mellem- eller højindkomster, som kan fungere som positive rollemodeller på indkomstområdet. Figur 14, kilde: KÅS-data (indkomstår 2010) 53

54 Læg dog mærke til, at de nyeste data på dette område er fra januar 2011, og at der derfor med regeringens ophævelse af de såkaldte fattigdomsydelser må forventes at være sket en forøgelse af mange beboeres indkomster, når man holder det op mod antallet af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet. Det er desværre ikke muligt at sammenligne indkomstoplysninger for Vollsmose med byens andre særligt udsatte boligområder, da data ikke kan nedbrydes på disse områder. Sammenligner man indkomsten for hhv. etniske danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere, viser der sig nogle interessante forskelle. Først og fremmest, og ikke overraskende, er der langt færre etniske danskere der i indkomståret 2010 havde en indkomst på under kr., hvilket giver sig udslag i de andre kategorier, hvor de er overrepræsenterede. Interessant er det også, at der blandt de vestlige indvandrere er en større andel der tjener under kr., end tilfældet er for de ikke-vestlige indvandrere. Figur 15, kilde: KÅS-data, indkomstår 2010 ( ) 54

55 Udviklingen i indkomst i landets udsatte boligområder, er for nylig blevet genstand for undersøgelse af AE-rådet, der har analyseret tallene fra hhv og 2010 og når frem til, at andelen af beboere der er under OECD s fattigdomsgrænse (personer med en indkomst under 50 % af medianindkomsten), er vokset fra 12,2 % til 24,6 % i Vollsmose i perioden, en forøgelse på 101,2 %. Her er det især den tidligere regerings indførsel af starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft samt timeregel, der har ført til et fald i gennemsnitsindkomsten i Vollsmose, som følge af den ringe arbejdsmarkedstilknytning og de mange flygtninge og indvandrere i området. Derfor vil nyere tal formentlig også vise en stigning i gennemsnitsindkomsten, som følge af ophævelsen af disse ydelser i forbindelse med forrige finanslov. Kigger man på indkomstudviklingen over de senere år i Vollsmose (i perioden ), er billedet noget mere nuanceret. Andelen af beboere med en indkomst på under kr. er godt nok steget i perioden fra 23,3 til 24,1 %, men i samme periode er andelen af beboere med en indkomst på mellem og faldet med ikke mindre end 4,1 procentpoint. Samtidig er andelen af beboere med en indkomst mellem 200 og steget med 1,7 procentpoint, ligesom andelen med en indkomst over er steget med 1,5 procentpoint. Figur 16, kilde: KÅS-data, indkomstår 2010 ( ) 55

56 UDDANNELSE Et andet parameter der bidrager til koncentrationen af socioøkonomiske udfordringer i Vollsmose, er det lave uddannelsesniveau. Således kan man i grafen se, at andelen af beboere i alderen år som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Vollsmose kun er på 7 %, mod tilsvarende 23,7 % i Odense som helhed. Andelen af beboere med en alment kompetencegivende uddannelse (det der svarer til grundskole, almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser), eller hvis uddannelse ikke er oplyst, er 74,9 % i Vollsmose mod 44,5 % i Odense Kommune. Desværre findes data heller ikke her for byens andre særligt udsatte boligområder. Læg i øvrigt mærke til, at ud af data på hele Odense Kommune er det under 9 procent, hvis uddannelsesniveau er uoplyst. Figur 17, kilde: KÅS-data ( ) 56

57 Som man kunne se i opgørelsen over forsørgelsesgrundlag, har der de seneste fire år været en ganske markant stigning i andelen af beboere på SU i Vollsmose. Den udvikling afspejler sig også, når man kigger på udviklingen i uddannelsesniveauet over de seneste tre år. Her er der således et fald i andelen af beboere, der har en almen kompetencegivende uddannelse på 2,8 procentpoint, mens der er en stigning i andelen af beboere med kort videregående eller erhvervsfaglig uddannelse på 1,3 procentpoint og på samme måde en stigning i andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse på 1,6 procentpoint. Holder man det op mod udviklingen i resten af Odense (fremgår ikke af grafen), er udviklingen ikke helt ligeså imponerende. Her er der sket en stigning i andelen med mellemlang og lang videregående uddannelse på 2,9 %, mens andelen i de to andre kategorier er faldet. Overordnet set går det dog i den rigtige retning med uddannelsesniveauet i Vollsmose. Figur 18, kilde: KÅS-data ( ) 57

58 SUNDHED Et andet væsentligt parameter at afdække i profilbilledet af Vollsmose er beboernes sundhedsniveau. Der er således solid forskningsmæssig opbakning til forestillingen om, at der er en tæt sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer og sundhed, hvorfor kan man forvente, at sundhedsniveauet i Vollsmose vil være lavere end andre steder. I Odense Kommunes sundhedspolitik arbejdes der således med et mål om øget lighed i sundhed, hvilket gør fokus på sundhed ekstra interessant. I afsnittet fokuserer vi både på børnesundhed specifikt og på alle beboeres generelle sundhed. Data er indsamlet igennem en spørgeskemaundersøgelse i sensommeren 2012 blandt 5. samt klasser. Derfor kan tallene betragtes som den oplevede sundhed hos de adspurgte børn. Læg mærke til at datagrundlaget er personer i Vollsmose og i Odense som helhed. I den følgende opgørelse er de mest interessante opgørelser, og kun de resultater der er statistisk signifikante, opsummeret. Datagrundlaget er hhv. de såkaldte skolesundhedsprofiler, der afdækker børnenes oplevede sundhed og Statens Serums Instituts KØS-database (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag), der giver data på borgernes træk på det regionale sundhedsvæsen herunder antal kontakter til almen praktiserende læge og speciallæge, samt mere detaljeret viden om ambulante besøg og indlæggelser på sygehuset. Børnesundhed For at kunne vurdere børnesundheden i Vollsmose, har vi taget udgangspunkt i skolesundhedsprofilerne, som afdækker sundhed og trivsel blandt Odenses skolebørn. I dette tilfælde holdes de to Vollsmoseskoler op mod Odense som helhed. 58

59 På baggrund af tallene er det svært at pege på at børnene i Vollsmose skulle føle sig mere eller mindre sunde end i resten af Odense. På nogle parametre hvordan børnene har det for tiden, og hvordan man har det hos dem, man bor hos, har børnene i Vollsmose det bedre, mens de i højere grad synes, de har for meget at se til og ikke er ligeså glade ved deres krop. For de resterende spørgsmål er det svært at pege på, at den ene gruppe skulle have det bedre end den anden. Generel sundhed Her forsøger vi, med udgangspunkt i det kommunaløkonomiske sundhedsinformationsgrundlag, at tegne et generelt øjebliksbillede af beboernes sundhedsniveau. Tallene tager udgangspunkt i, hvor meget beboerne i de enkelte områder har trukket på forskellige sundhedsydelser. I opgørelsen er kun medregnet de beboere, der har boet hele perioden (2011) i det givne område. Figur 19, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut 59

60 Grafen på den forrige side beskriver antallet af ambulante somatiske sygehusbesøg. Her ses det tydeligt, at der er en ekstra udfordring for de særligt udsatte boligområder, som bekræfter hypotesen om sammenhængen mellem socioøkonomiske ressourcer og sundhed. Interessant er det dog, at beboerne i Vollsmose har færre ambulante sygehusbesøg end beboerne i Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget. Opgør man antal indlæggelser i heldøgn, kan man se, at beboerne i Vollsmose sjældnere bliver indlagt (det vil sige bliver tildelt en sengeplads), end tilfældet er, ikke alene for de andre særligt udsatte boligområder, men også for Odense som helhed. Figur 20, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut 60

61 I modsatte opgørelse kan man se, at antallet af ambulante psykiatriske sygehusbesøg i Vollsmose ligger under niveauet for Odense som helhed, samt for Solbakken, men er højere end i Dianavænget/Heliosvænget. Figur 21, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut 61

62 Også i opgørelsen for antal ydelser/kontakter på baggrund af sygesikringsydelser (f.eks. praktiserende læger) er der et mindreforbrug (og denne gang et markant mindreforbrug) i Vollsmose i forhold til især Solbakken og Odense som helhed, men også mindre end i Dianavænget/Heliosvænget. Overordnet set tegner der sig et billede af Vollsmose som et område, hvor man bruger sundhedsvæsenet i mindre grad ikke alene mindre end i andre særligt udsatte boligområder men også for mange opgørelser mindre end i Odense Kommune. Det kan der være forskellige forklaringer på. Den mest åbenlyse hypotese må være, at sundhedstilstanden i Vollsmose er højere end andre steder. De to andre forklaringer, som måske må betragtes som mere sandsynlige peger på, dels at fraværet af praktiserende læger og andre sundhedstilbud i Vollsmose får folk til at benytte sundhedsvæsenet mindre, dels at der kan være nogle kulturelle udfordringer, som har samme effekt. Figur 22, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut 62

63 SOCIAL UDSATHED Relateret til både sundhed og fraværet af socioøkonomiske ressourcer er social udsathed, som vil forsøges belyst i dette afsnit. Der skelnes igen mellem udsatte børn og unge og voksne udsatte. Herunder vil vi kigge på børn af enlige forsørgere, aktive børn- og ungesager, skolefravær, samt træk på sociale indsatser. Udsatte børn og unge Her præsenteres og analyseres tal for indikatorer relateret til børn og unges udsathed. Indikatorerne vil ikke hver for sig give et retvisende billede af udsatheden for det enkelte barn eller den enkelte unge, men til sammen giver de et billede af, hvilken udfordring der er. Børn af enlige forsørgere En af flere indikatorer for udsatte børn i et boligområde er den andel af børn, der vokser op med en enlig forælder. Ikke fordi det at vokse op med en enlig forælder nødvendigvis fører til udsathed, men fordi det statistisk set oftere gør det. I figuren afspejles forskellen på samfundet i almindelighed og de særligt udsatte boligområder, da man kan se, at der er næsten dobbelt så mange børn af enlige forsørgere i disse områder i forhold til i Odense Kommune som helhed. Andelen er dog noget lavere i Vollsmose end i både Dianavænget/Heliosvænget og Solbakken. En mulig forklaring på denne forskel kan være den større andel af ikke-vestlige indvandrere i Vollsmose, hvis familiemønstre ofte er anderledes end de etnisk danske familier. Figur 23, kilde: Monitoreringssystemet ( ) 63

64 Ser man udviklingen over de sidste fire års tid, er der en svag stigning i andelen af børn, der vokser op med en enlig forsørger i Vollsmose på 1,6 procentpoint, mens tallet for Odense er stabilt. Figur 24, kilde: KØS-databasen, Statens Serum Institut 64

65 Aktive børn og ungesager En anden og bedre indikator til at vurdere børn og unges udsathed i et område er, at kigge på hvor stor en andel af de 0-17-årige der har en aktiv børn- og ungesag. En aktiv børn- og ungesag er, når en socialrådgiver har modtaget en underretning, er i gang med at lave en undersøgelse (det der hedder en 50-undersøgelse), eller der sker løbende opfølgning i forhold til igangværende foranstaltning/indsatser (både forebyggende foranstaltning og anbringelse). Når en sag afsluttes tæller den ikke længere med i opgørelsen. Som man kan se i grafen nedenfor, er det hele 16,9 % af børnene i alderen 0-17 år i Vollsmose der har en aktiv børn- og ungesag. Det betyder, at næsten hvert femte barn har en børn- og ungesag. Selvom tallet er højt, er det 1 procentpoint lavere end i Dianavænget/ Heliosvænget og kun 0,3 procentpoint højere end i Solbakken. Som man kan se, er det mere end dobbelt så højt som i Odense, hvor ca. hver trettende har en aktiv børn- og ungesag. Figur 25, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen ( ) 65

66 Skolefravær Et sidste tilgængeligt parameter til at vurdere børnenes udsathed er, at kigge på fravær i skolerne. Desværre er det heller ikke her muligt at opgøre data på områdeniveau, med de problemer det medfører om, at skoledistrikterne ikke helt svarer til Vollsmose som område. Da skolerne tilmed har forskellige opgørelsesmetoder for ulovligt fravær det der kan kaldes pjæk giver det kun mening at sammenligne sygefraværstallene fra de forskellige skoler. Kigger man på tallene i grafen er der ikke noget entydigt positivt eller negativt billede af Vollsmose. I både 08/09 og 09/10 er sygefraværstallet per skoleår på H.C. Andersenskolen og på Abildgårdskolen højere end gennemsnittet for hele Odense. For 10/11 er sygefraværet på H.C. Andersenskolen stadig højere end i Odense, men dog faldende, mens tallet på Abildgårdskolen er faldet til at være hele 1,1 fraværsdag under gennemsnittet for Odense. Figur 26, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen 66

67 Udsatte voksne Her præsenteres og analyseres tal for indikatorer relateret til voksenudsathed, som det kommer til udtryk i træk på sociale indsatser i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Sociale indsatser Én måde at belyse udsatheden for voksne i Vollsmose, er ved at analysere omfanget af sociale indsatser i området. Det er således en hypotese, at der er flere og dyrere indsatser i Vollsmose end andre steder, og det forsøger vi at efterprøve her. I dette tilfælde dækker opgørelsen over stofmisbrug, beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud, midlertidige og længerevarende botilbud, kvindekrisecentre, forsorgstilbud, alkoholmisbrug, personlig og praktisk hjælp, familierådgivning og psykologsamtaler. Læg mærke til at 79 og 85 i Serviceloven ikke er medregnet, da disse opgørelser ikke giver et retvisende billede i afregningssystemet. Læg også mærke til at tallene kan være lidt upræcise, da udregningerne er lavet på baggrund af de beboere, der har haft adresse i det givne område i det samme år, som de har modtaget den sociale indsats. Der er således risiko for, at nogle af modtagerne har boet et andet sted end det opgjorte, en del af den tid de har modtaget en social indsats. Til sidst skal man også tage forbehold for, at tallene for 2012 er fremskrevet for de sidste tre måneder af året for at kunne sammenligne over tid der er således kun tilgængelig data indtil september Samlet set giver opgørelsen dog et godt billede på den sociale udsathed, der er i Vollsmose i forhold til de andre særligt udsatte boligområder og Odense som helhed. I diagramet kan man se en opgørelse over udviklingen i udgifter til de ovenfor nævnte sociale indsatser i forhold til antallet af beboere i alderen 18 år og opefter i hvert område. Figur 27, kilde: Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 67

68 Grafen afkræfter hypotesen om, at der bruges flere midler på sociale indsatser i Vollsmose. Udgifterne er således meget højere i såvel Solbakken, som Dianavænget/Heliosvænget. Samtidig er der, bortset fra i 2011, større forskel på Vollsmose og Solbakken end der er på Vollsmose og Odense Kommune. Igen tegner der sig, ligesom med sundhed, et billede af, at trækket på offentlige tilbud er mindre i Vollsmose, end vores resterende tal peger på, at der formentlig er behov for. Indsatser - Ældre- og Handicapforvaltningen Analyserer man på tilsvarende måde oplysninger fra Ældre- og Handicapforvaltningens levering af ydelser i 1. halvår 2012, får man et tilsvarende interessant resultat. Læg mærke til at oplysningerne her tager udgangspunkt i borgernes bopæl per januar 2012, hvorfor der er risiko for, at enkelte borgere i perioden er flyttet til et andet område, det burde dog over en så kort periode ikke gøre en nævneværdig forskel. Husk også, at der er en underrepræsentation af ældre i Vollsmose, som muligvis kan afspejle sig i tallene nedenfor, da flere af ydelserne især bruges af den ældre del af befolkningen. I opgørelsen er Vollsmose delt op i hhv. de tre haver, samt de seks parker. Tabel 2, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen 68

69 Aflastningsophold er Odense Kommunes tilbud til borgere, som af forskellige årsager har brug for et midlertidigt ophold. Formålet med et ophold er dels afklarende i forhold til borgerens nuværende og fremtidige situation, dels er det et konkret rehabiliteringsforløb. Som man kan se, er der stor intern forskel i Vollsmose, men ingen af tallene er hverken markant høje eller lave i en generel Odense-kontekst. Parkerne i Vollsmose har større andel borgere i aflastningsophold og flere opholdsdage pr. indbygger end øvrige Odense, og haverne i Vollsmose har også flere opholdsdage pr. indbygger end øvrige Odense. Tabel 3, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen 69

70 Døgnrehabilitering dækker behov for målrettet, intensiv, tidsafgrænset og koordineret indsats, for at borgeren kan genvinde funktionsevnen fysisk, psykisk og socialt. Derudover er det en tværfaglig udredning til vurdering af borgerens behov for fremtidig indsats og/eller boligform. Her har parkerne i Vollsmose flere opholdsdage pr. indbygger end det øvrige Odense, og haverne i Vollsmose har både større andel borgere i døgnrehabilitering og også flere opholdsdage pr. indbygger end det øvrige Odense. Tabel 4, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen 70

71 Genoptræning efter serviceloven ydes til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse; og der ydes også hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Der er tale om en målrettet og tidsafgrænset genoptræning, der er begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Andel indbyggere i Vollsmoses parker og haver, der får genoptræning efter serviceloven er lavere end i det øvrige Odense, og der er færre fremmøder pr. indbygger. Sygehuset er via sundhedslovens bestemmelser forpligtet til at udarbejde en genoptræningsplan til patienter, der har behov for genoptræning. Genoptræningsplanen omfatter en lægelig vurdering af borgerens behov for genoptræning ved udskrivelsestidspunktet. Hvis borgeren har behov for såkaldt specialiseret genoptræning efter udskrivning fra sygehus, varetages denne af regionerne, mens al anden genoptræning varetages af den kommunale myndighed. Tabel 3, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen 71

72 For Vollsmoses parker er andelen af indbyggere på genoptræning efter sundhedsloven og antal fremmøder på niveau med det øvrige Odense. Niveauet for indbyggere i Vollsmoses haver er lavere end det øvrige Odense. Vedligeholdende træning og aktivitet omfatter tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Andel indbyggere i Vollsmoses haver og parker, som modtager disse tilbud er lavere end i det øvrige Odense, og der er færre fremmøder pr. indbygger. Alt i alt danner der sig et billede af et område der ikke overforbruger ydelserne fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Selvom der er færre ældre i Vollsmose end i Odense generelt, skal man huske på, at disse ydelser ikke er rettet alene mod den ældre del af befolkningen. Tabel 6, kilde: Ældre- og Handicapforvaltningen 72

73 Udsættelser Udsættelser er en god indikator på social udsathed, og også her har Vollsmose en stor udfordring. I 2010 blev 54 familier sat ud af deres lejlighed, hvilket svarer til 1,5 % af de samlede boliger. I 2011 var tallet 65, hvilket svarer til 1,81 %. I oktober 2012 var tallet 48 med lidt under 3 måneder tilbage af året. Fremskriver man det tal for resten af 2012, betyder det, at vi kan forvente 62 udsættelser i 2012, eller det der svarer til 1,73 % af de samlede boliger. Det er et højt tal, når man sammenligner med Solbakken, hvor tallene har været væsentligt mindre, nemlig 2 udsættelser eller 0,35 % for 2010, 4 udsættelser og 0,69 % for 2011 og igen 2 udsættelser og 0,35 % for Med til regnestykket hører, at der i den mindste afdeling i Solbakken Smedeløkken ikke registreres udsættelser, det er dog kun 68 af Solbakkens 644 boliger der ligger her. Data opgøres heller ikke i Dianavænget/Heliosvænget der derfor ikke indgår i sammenligningen. Til sidst skal det siges, at disse tal kun omfatter fogedudsættelser, men ikke situationer hvor folk flytter frivilligt inden selve udsættelsen foretages. Derfor kan man forvente, at tallene reelt er højere. Det er samtidig svært at påpege nogen entydig tendens over tid, især fordi at kun få boligorganisationer har opgjort tallene længere tilbage i tiden. Figur 28, kilde: Boligorganisatorisk Fællessekretariat og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ( ) 73

74 KRIMINALITET OG TRYGHED Et af de helt centrale temaer, når snakken falder på Vollsmose, er kriminalitetsomfanget. Som det også fremgår af den ovenfor refererede ghettoliste, er dette også en af de centrale udfordringer i Vollsmose. I tabellen nedenfor præsenteres domstallene for Vollsmose, som de optræder i Ghettolisten, der er udkommet 1-2 gange om året siden oktober 2010, holdt op mod Gellerup/Toveshøj. Tabellen redegør for antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, pr beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 4 år). Selvom det er tydeligt, når man sammenligner kriminalitetstallene for Vollsmose med Odenses andre særligt udsatte boligområder, at der i Vollsmose er en stor udfordring med kriminalitet, så er antallet af dømte faktisk væsentligt højere i Gellerup/ Toveshøj i Århus, der som bekendt også optræder på Ghettolisten. Tabel 7, kilde: Ghettolisten 74

75 Sigtede og sigtelser Figuren viser udviklingen i andelen af borgere der inden for det seneste år er blevet sigtet for en forseelse efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Grunden til at netop disse gerningskategorier er valgt ud skyldes, at det er de kategorier der optræder i ghettolisten, om end denne opgøres med antal dømte. Desværre er det ikke muligt at få adgang til data på domsfældelser, udover de præsenterede. Her kan man se, at Vollsmose sammen med Solbakken ligger væsentligt højere end Dianavænget/Heliosvænget og at der er mere end 2,5 gange så mange sigtede i disse to områder som i Odense Kommune. Andelen af sigtede i et område siger ikke nødvendigvis noget om mængden af udøvet kriminalitet i det område vi undersøger, men er derimod en indikation af hvor mange kriminelle der bor i området. Desværre har det kun været muligt at anvende data fra , og det er derfor svært at se en egentlig udvikling i tallene. Læg også mærke til, at en ekstra politiindsats kan have betydning for andelen af sigtede, da det kan få antallet af anmeldelser til at stige. Andelen af sigtede er i perioden steget i Vollsmose fra 2,6 % til 2,8 %, en ganske begrænset stigning. Mere interessant er det at sammenligne de forskellige områder med hinanden. Figur 29, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi ( ) 75

76 En anden opgørelse der er interessant i denne sammenhæng er det gennemsnitlige antal sigtelser, for en forseelse indenfor de tre ovenfor nævnte kategorier, som hver beboer har modtaget indenfor det seneste år. Tallene vil således være højere end andelen af sigtede, da hver enkelt sigtede kan have modtaget flere sigtelser indenfor det seneste år. Som man kan se nedenfor er værdien også her højere for Vollsmose end tilfældet er for både Dianavænget/Heliosvænget og Solbakken, om end dog ikke højere end i Solbakken i hele perioden, mens niveauet for Vollsmose er næsten tre gange så højt som for Odense Kommune. I perioden er det gennemsnitlige antal i Vollsmose steget fra 5,3 % til 5,7 %. Figur 30, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi ( ) 76

77 Ofte snakkes der om ungdomskriminaliteten i Vollsmose, og derfor følger der her en oversigt over andelen af beboere i alderen år, der inden for det seneste år er blevet sigtet for en forseelse i straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Da vi har at gøre med en mindre gruppe, vil tallene så svinge mere. Også her ligger de tre særligt udsatte boligområder meget højere end Odense (tallet for Vollsmose er i december 2011 tre gange så højt), men for Vollsmoses vedkommende er der over denne to-årige periode sket et markant fald i andelen fra 4,6 % til 2,9 %, således at tallet i december 2011 faktisk er lavere end i både Solbakken og Dianavænget/Heliosvænget. Figur 31, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi ( ) 77

78 Figuren viser det gennemsnitlige antal sigtelser i henhold til straffeloven, våbenloven, eller lov om euforiserende stoffer, hver beboer i aldersgruppen år har modtaget inden for det seneste år. Også her er der markante udsving, og også i denne graf kan man se et fald for Vollsmose fra 6,8 % til 5,6 %. For december 2011 er tallet højere i Vollsmose end for Dianavænget/Heliosvænget, mens Solbakken ligger væsentligt lavere. Igen er niveauet næsten tre gange højere i Vollsmose end i Odense Kommune som helhed. Figur 32, kilde: Monitoreringssystemet/Fyns Politi ( ) 78

79 Tryghed Et andet emne, der er nært beslægtet med kriminalitet, er tryghed. Ikke fordi forskningen på området peger på en kausal sammenhæng mellem de to, men fordi tryghed ofte defineres som tryghed i forbindelse med kriminalitet eller angst for kriminalitet. Her kan det ses at hele 90 % af Vollsmoses beboere føler sig trygge når de færdes i deres nabolag i dagtimerne, mens kun 6 % føler sig utrygge. I Odense som helhed føler 97 % sig trygge i dagtimerne, mens kun 1 % føler sig utrygge. Man kan således konkludere, at beboerne i Vollsmose er mere utrygge end gennemsnittet for Odense, men stadig føler sig meget trygge. Figur 33, kilde: Tryghedsbarometer

80 Der er dog en større forskel når man sammenligner Vollsmose med Odense i forhold til oplevet tryghed i aften- og nattetimerne. Mens 71 % af borgerne i Odense er trygge i dette tidsrum, er tallet for Vollsmose 60 %, mere alvorligt er det, at 24 % føler sig utrygge i Vollsmose, mens det tilsvarende tal for Odense er 13 %. Figur 34, kilde: Tryghedsbarometer

81 INTEGRATION I dette korte afsnit vil vi præsentere de få tal, der relaterer sig til spørgsmålet om integration og som ikke allerede er blevet præsenteret, som forskelle ift. danskere og ikke-vestlige indvandrere. Pasningsgrad En af indikatorerne for integration i et boligområde med mange flygtninge og indvandrere, er pasningsgraden. Det vil sige, i hvilken grad børn bliver passet i de kommunale og private institutionstilbud. Ræsonnementet bag denne indikator, er således, at der ligger en vigtig integrationsopgave i barnet første år, som er sværere at opnå hvis barnet ikke passes i et kommunalt eller privat pasningstilbud. Ser man på pasning af 0-2 årige, er pasningsniveauet i Vollsmose væsentligt lavere end i Odense som helhed, og også lavere end i byens to andre særligt udsatte boligområder. Der er dog en klar stigning i andelen af børn der passes i pasningstilbud. Figur 35, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen ( ) 81

82 Pasningsgraden for de 3-5-årige ligger på et helt andet niveau, for såvel Vollsmose som de andre opgjorte områder. Også her ligger Vollsmose dog lavere end de andre områder, men med en svag stigning. Figur 36, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen ( ) 82

83 OMRÅDEATTRAKTION/TILFREDSHED For at skabe et billede af hvor attraktivt et alment boligområde er at bo i, kan man se på en række forskellige indikatorer. Tanken bag dette afsnit er at finde ud af om Vollsmose i høj grad er et område som man bor i af nød hvilket det faldene befolkningstal kunne synes at påpege eller om man kan påvise en vis attraktionsværdi i området for områdets beboere. I afsnittet kigger vi på antallet af ledige almene boliger over tid, vi kigger på hvor lang tid områdets beboere bor i Vollsmose, hvor borgerne flytter hen fra Vollsmose og fra til Vollsmose. Til sidst kigger vi på skolernes attraktionsværdi, ved at undersøge omfanget af det man kan kalde skolependling altså hvor stor en del af områdets børn der går på områdets skoler og hvor de i givet fald går henne i stedet. Et andet parameter man kunne måle på, er at kigge på ventelisterne altså hvor stor efterspørgslen er i de forskellige områder. Desværre er de interne forskelle fra afdeling til afdeling så store at det ikke giver den store mening at sammenligne på tværs af hele områder. I stedet er der indføjet en sammenligning for hver enkelt afdeling i de forskellige områder i forhold til de tal boligorganisationerne har indberettet til Landsbyggefonden. Figur 37, kilde: By- og Kulturforvaltningen ( ) 83

84 Ledige almene boliger i Vollsmose Som det kan ses i nedenstående figur findes størstedelen af de ledige almene boliger i Odense i Vollsmose. Heraf viser yderligere analyser af tallene, at % af de ledige boliger i Vollsmose i hele perioden fra 2003 og frem til i dag ligger på Vollsmose Allé altså i enten Egeparken, Bøgeparken eller Birkeparken. Tallene viser også, at de ledige boliger i dag især ligger i Bøgeparken, og tidligere også har ligget i Birkeparken. Figur 38, kilde: By- og Kulturforvaltningen ( ) 84

85 Ventelister Som beskrevet er det svært at sammenligne ventelister på områdeniveau, på grund af de store interne forskelle i hvert område. Derfor er hver enkelt afdeling opgjort for sig. Tallene afslører, at der er meget lang ventetid i de tre haver i Vollsmose, mens ventetiden er meget kort i parkerne på Vollsmose Allé og til dels i parkerne på Åsumvej også. Hvilket siger meget om tilfredsheden med at bo i de forskellige afdelinger. Læg dog mærke til, at de tre haver er væsentlig mindre end parkerne, hvorfor der her er større sandsynlighed for udskiftning. Afdelinger i Solbakken og Dianavænget /Heliosvænget udviser samme udsving som i Vollsmose. Tabel 8, kilde: By- og Kulturforvaltningen ( ) 85

86 Hvor lang tid bor man i Vollsmose? Endnu en indikator der kan fortælle noget om hvor attraktivt et boligområde Vollsmose er, er en analyse af hvor lang tid beboerne i Vollsmose bor der. I opgørelsen nedenfor kan man se hvor lang tid de beboere, der i dag bor i enten Vollsmose, Solbakken eller Dianavænget og Heliosvænget, har boet på samme adresse. Som man kan se, er der ikke den store forskel på de tre områder. Kun Solbakken skiller sig minimalt ud ved at beboerne her bor en anelse kortere tid, end i de to andre områder. Figur 39, kilde: P-data ( ) 86

87 Kigger man på de samme tal for afdelingerne i Vollsmose får man lidt mere information. Her er det nemlig kendetegnene, at der er stor intern forskel fra afdeling til afdeling. Mens det i de tre haver er 32,3-47,8 % af beboerne som har boet på samme adresse siden 2004, så ligger de samme tal for Birkeparken, Bøgeparken, Fyrreparken, Egeparken og Lærkeparken mellem 19,7-25,7 %, mens Granparken ligger midt i mellem med 32,3 %. De to afdelinger med absolut størst fraflytning er Birkeparken og Bøgeparken. Her har hhv. 19,7 % og 20,7 % af beboerne boet der i den 8-årige periode. Også på kort sigt, er der relativt stor forskel på de forskellige afdelinger. Kigger man ca. et år tilbage, var det således kun 71 % der også boede i Birkeparken , mens det for Bøgeparkens vedkommende handler om 77 %. Figur 40, kilde: P-data,

88 Flyttemønstre Disse oplysninger kan kvalificeres yderligere ved at kigge på, hvor mange af de beboere der så flytter fra deres adresse som rent faktisk flytter internt i området altså i bund og grund må være glade for at bo i Vollsmose, og hvor mange der flytter eksternt altså for at komme væk fra Vollsmose. På grund af opbygningen af data, er det ikke muligt at registrere hvor folk flytter hen når de fraflytter Vollsmose. Det vi kan se giver dog en god pejling på det samme: grafen viser hvor de der er flyttet fra Vollsmose i perioden 01/01/2012 og frem til i dag, bor i dag ( ). De folk der er flyttet mere end én gang i løbet af de sidste godt 10,5 måned, er der risiko for ikke at optræde korrekt. Og der er selvsagt kun tale om de borgere der er flyttet i Det er dog alligevel en god vejledende indikation på hvor man flytter hen fra Vollsmose. Figur 41, kilde: P-data ( ) 88

89 Grafen viser, at selvom mange beboere, især i områdets seks parker, bor kort tid på samme adresse, flytter mange af dem internt i Vollsmose. Af dem der er flyttet fra Vollsmose i 2012, bor hele 35 % således på en anden adresse i Vollsmose i dag. Det peger på at Vollsmose er attraktivt for de beboere der allerede bor der. Interessant er det derudover også at 34 % bliver boende i Odense, hvoraf 19 procentpoint flytter til det private boligmarked, mens 15 procentpoint flytter til en almennyttig bolig. Kigger vi i stedet på hvor folk flytter fra når de flytter til Vollsmose, får vi også et interessant billede. Opgørelsen viser hvad dem der på nuværende tidspunkt bor i Vollsmoses sidste adresse var. Langt størstedelen har enten boet i Vollsmose i hele opgørelsesperioden, eller også findes der ikke oplysninger på deres seneste adresse. 22 % er flyttet fra en anden adresse i Vollsmose, mens de resterende stort set fordeles mellem tilflyttere fra en anden almen bolig i Odense og det øvrige Odense. Figur 42, kilde: P-data ( ) 89

90 Skolependling En anden måde hvorpå man kan vurdere hvor attraktivt et område er eller områdets skoler er - er ved at kigge på andelen af distriktselever i 0. klasse altså hvor mange elever der starter på den skole der ligger i det distrikt hvor de bor. Børn- og Ungeforvaltningens mål for skoleåret 2010/11 var at 85 % af eleverne i et distrikt går på distriktets skole. Det mål er, som man kan se nedenfor, langt fra indfriet i Vollsmose og tallet af distriktslever i områdets 0.-klasser er endda faldende, om end der dog kan konstateres store udsving i procenttallet på H.C. Andersenskolen. Figur 43, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen 90

91 Går man yderligere i dybden med data fra Børn- og Ungeforvaltningen er det muligt at se, hvor de børn der ikke går på områdets skoler i stedet går i skole. I opgørelsen nedenfor kan man se, at kun ca. 44 % af de børn og unge i alderen 6-16 år går på enten Abildgårdskolen eller H.C. Andersenskolen og at der er stor spredning på mange forskellige skoler. I alt går børnene i området på 69 forskellige skoler, om end der på flere skoler går ganske få. I opgørelsen er alle skoler med mindre end 15 elever således sorteret fra. Figur 44, kilde: Børn- og Ungeforvaltningen 91

92 DET DYNAMISKE BILLEDE - HVEM FLYTTER IND OG HVEM FLYTTER UD? Én ting er hvordan Vollsmose ser ud når man følger udviklingen for området over tid. Men spørgsmålet er om billedet er et andet når man ser på hvad Vollsmose gør ved de mennesker der bor der. Kort sagt: Selvom udviklingen i Vollsmose på en lang række parametre ikke har levet op til de opstillede mål, betyder det ikke nødvendigvis at indsatserne ikke har haft den ønskede effekt. Spørgsmålet er nemlig om beboerne flytter fra Vollsmose når de får ressourcerne til at gøre det? Derfor undersøges det i dette afsnit om der er forskel på dem der flytter ind i området og dem der flytter ud. Vollsmose som integrationssluse? På baggrund af Cowi-rapporten fra 2000 blev der lavet en helhedsplan for Vollsmose som arbejdede ud fra en normaliseringstilgang: at en normalisering af beboersammensætningen i Vollsmose kunne være en stor del af løsningen på Vollsmoses problemer. På baggrund af arbejdet med den helhedsplan, blev der i 2005 udarbejdet en sammenhængende plan for hele den kommunale indsats, som samtidig revurderede den hidtidige målsætning. Denne rapport bygger på en erkendelse af, at en del af Vollsmose har en såkaldt indslusningsfunktion. Her introduceres forestillingen om, at Vollsmose ikke normaliseres fordi beboerne når de kommer i beskæftigelse vælger at fraflytte Vollsmose. Derfor, var analysen, at Vollsmose har karakter af at være en integrationssluse: såvel etnisk danske som udenlandske beboere med problemer bruger Vollsmose som en vej til at blive reintegreret i normalsamfundet. Forestillingen byggede især på en stor beskæftigelsesindsats, der til trods for dens positive resultater ikke medførte en stigning i antallet af beskæftigede i Vollsmose. Forestillingen om Vollsmose som integrationssluse har siden været en del af den kommunale forståelse af Vollsmose. I det følgende kan vi imidlertid se, at forestillingen om en indslusningsfunktion ikke længere er gældende på beskæftigelsesområdet, da der ikke kan påvises en markant bedre beskæftigelsessituation for de borgere der fraflytter området. Opgørelsen viser de borgere der i hele perioden mellem januar 2010 og maj 2012 har været i alderen år og som hhv. er flyttet ind i eller ud af Vollsmose. Det første diagram viser således den gennemsnitlige forsørgelsesprofil på dem der tilflytter Vollsmose i førnævnte periode, mens det næste diagram viser en tilsvarende profil for dem der fraflytter. Figur 45, kilde: P-data og DREAM-data ( ) 92

93 Tallene viser, at der blandt fraflytterne er en større andel af selvforsørgende på fire procentpoint, men viser samtidig en større andel af førtidspensionister i samme størrelsesorden. Samtidig er der otte procentpoint færre i kategorien andet. Denne forskel dækker dog primært over borgere der flytter til Vollsmose fra udlandet, mens kun få borgere flytter til udlandet fra Vollsmose. Overordnet set punkterer tallene således den præsenterede hypotese om at man flytter ressourcesvag til Vollsmose, men fraflytter området når man kommer i beskæftigelse. I hvert fald som billedet har været de seneste godt 2 år. Man kan dog spekulere i hvorvidt der kan være forskel på perioder med høj- og lavkonjunktur, således at Vollsmose i perioder hvor der skabes mange jobs, i højere grad fungerer som integrationssluse. Figur 46, kilde: P-data og DREAM-data ( ) 93

94 VOLLSMOSES 9 BOLIGAFDELINGER Ofte beskrives Vollsmose som et samlet område, men som dette afsnit viser, er der stor forskel på de 9 forskellige afdelinger. Som nævnt i indledningen udgøres parkerne ud mod Åsum Allé af ensformigt karrebyggeri, parkerne mod Vollsmose Allé af blandet byggeri med de karakteristiske høje huse, mens byggeriet i haverne mod Kertemindevej udgøres af tæt/lavt byggeri. Demografien er også forskellig og der er en vis forskel på hvilke og hvor store udfordringer beboerne i de forskellige afdelinger har. Vi indleder med at tegne et billede af de tre parker der vender ud mod Åsumvej, derefter de tre parker ud mod Vollsmose Allé og til sidst beskrives de tre haver. Der vil i det følgende ikke blive afrapporteret i grafer, men de kan fås per forlangende. Granparken Granparken er ejet af Højstrup og ligger ud mod Åsumvej. Der er et beboerantal på lidt over 1200 et tal der kun er faldet med 2 % siden 1. januar I afdelingen er der en mindre overvægt af børn og især unge i forhold til Odense som helhed og på samme måde markant færre ældre. Kigger man på udviklingen over tid, peger det overordnet set på en langsom normalisering i aldersfordelingen. Hvad angår indkomst er Granparken nogenlunde repræsentativ for Vollsmose som helhed. I forhold til Odense Kommune er der markant færre personer i den højeste indkomstgruppe, mens der er væsentlig flere i de to laveste grupper. Det generelle uddannelsesniveau i Granparken ligger under det tilsvarende for Odense Kommune. Ligesom det var tilfældet med indkomst, er Granparkens uddannelsesniveau på linje med det gennemsnitlige for hele Vollsmose-området. I forhold til Vollsmose generelt har Granparken en lidt højere andel af beboere, der indenfor det sidste år har været sigtet for en forseelse i Straffeloven, Våbenloven eller Lov om Euforiserende Stoffer. Niveauet for både Granparken og Vollsmose ligger dog over det tilsvarende for Odense Kommune. Beboerne i Granparken står lidt bedre i forhold til arbejdsmarkedet end beboerne i Vollsmose generelt. Flere er selvforsørgende eller i gang med en uddannelse, mens færre er afhængige af offentlig forsørgelse. Niveauet for borgere på offentlig forsørgelse befinder sig dog stadig markant over niveauet for kommunen som helhed. Lærkeparken Lærkeparken er ejet af OAB og ligger ligesom Granparken ud mod Åsumvej. Her er beboertallet på 1233, et tal der er faldet ganske drastisk med 9 % i de seneste fire år. Aldersfordelingen peger ligesom i Granparken på en mindre overvægt af børn og unge, mens der er tilsvarende færre ældre. Også her peger udviklingen på en langsom normalisering. Indkomstniveauet i Lærkeparken er i store træk sammenligneligt med Vollsmose som helhed. Dog er der lidt flere beboere, der tjener mellem og kr., mens der er lidt færre, der tilhører den højeste indkomstgruppe. Uddannelsesmæssigt matcher Lærkeparken gennemsnittet for hele Vollsmose-området, om end beboerne er en smule bedre uddannet. Niveauet for antallet af sigtede i Lærkeparken ligger under gennemsnittet for Vollsmose-området. Vollsmoseniveauet er dog stadig over niveauet for Odense Kommune som helhed. Lærkeparken udmærker sig ved at være den af Vollsmose-afdelingerne, hvor den største procentdel af beboerne modtager SU, og dermed er under uddannnelse. Samtidig er der færre beboere, der modtager førtidspension end gennemsnitligt i Vollsmose. 94

95 Fyrreparken Fyrreparken er ejet af FAB og ligger også ud mod Åsumvej. Afdelingen med sine 1341 beboere skiller sig lidt ud fra resten af Vollsmose, ved at være en af kun to afdelinger der har haft en stigning i beboertallet over de sidste fire år, om end dette kun har været på 7 personer. Også i Fyrreparken er der en ganske markant overvægt af børn og unge beboere og få ældre. Således er der ikke færre end 20,6 % i alderen 7-17 år, og mens der hurtigt bliver færre børn fra 0-6 år, er antallet af de 7-17-årige faktisk ligeså hurtigt stigende. Der kan således ikke peges på en entydig udvikling mod normalen. Indkomstniveauet i Fyrreparken adskiller sig ikke væsentligt fra Vollsmose-gennemsnittet, om end der er flere beboere end i Vollsmose generelt, der tjener mellem og kr. Samtidig er der lidt færre beboere i den laveste indkomstgruppe. Uddannelsesniveauet for Fyrreparken adskiller sig fra det generelle billede af Vollsmose ved at have færre beboere med korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser, og samtidig have flere beboere i den laveste uddannelseskategori. Niveauet for antallet af sigtede i Fyrreparken er det laveste af de afdelinger, der vender ud mod Åsumvej, og er samtidig under gennemsnittet for hele området. Odense Kommune som helhed har dog et lavere niveau for antal sigtede. Med hensyn til beboernes forhold til arbejdsmarkedet adskiller Fyrreparken sig ikke væsentligt fra Vollsmose som helhed. Der er dog lidt færre beboere på kontanthjælp og førtidspension, ligesom lidt flere beboere er henholdsvis selvforsørgende eller i gang med en uddannelse. Egeparken Egeparken er ejet af Højstrup og er en af tre parker der vender ud mod Vollsmose Allé. Der er 1209 beboere og udviklingen de seneste fire år viser at der er sket et fald i befolkningstallet på 7 %. Kigger man på aldersfordelingen tegner der sig et billede af en meget ung afdeling. F.eks. er der ikke færre end 28,1 % beboere i alderen 7-17 år, mod normalen for Odense på 12,1 % og samtidig er der et tilsvarende lavt niveau af ældre som dog er i kraftig stigning. Overordnet set finder der en delvis normalisering sted, som dog ikke gælder for den førnævnte unge-gruppe. I forhold til gennemsnitsindkomsten for Vollsmose er der lidt flere beboere i Egeparken, der bliver placeret i henholdsvis den laveste og højeste indkomstgruppe. Dermed er der også flere beboere, der tjener mellem og end tilfældet er for Vollsmose som helhed. Uddannelsesniveauet i Egeparken er lidt lavere end i Vollsmose som helhed, illustreret ved en lavere procent af beboere med mellemlange og lange uddannelser. Niveauet for antal sigtede i Egeparken ligger over niveauet for Vollsmose-området, og dermed Odense Kommune som helhed. Det er dog den af de tre afdelinger, der vender ud mod Vollsmose Allé, der har det laveste niveau. Egeparken er den afdeling i Vollsmose, der har den laveste andel selvforsørgende. Tilsvarende er antallet af modtagere af dagpenge, kontanthjælp og førtidspension over gennemsnittet for Vollsmose. 95

96 Bøgeparken Bøgeparken er ejet af OAB og er den midterste park på Vollsmose Allé. Der bor 1359 beboere, men har i perioden over de sidste fire år (og frem til at de tidligere nævnte udenlandske studerende flyttede ind) oplevet et ganske voldsomt fald i indbyggertallet på ikke mindre end 13,5 % eller 220 personer, et tal der dog er steget med 37 personer sidenhen. Det der især kendetegner Bøgeparken er den store mængde 7-17 årige på ikke mindre end 31,5 %. Derudover er der også stor andel af 0-6-årige, om end dog ikke lige så stor som i parkerne mod Åsumvej. Samtidig er der også en ekstra lille andel ældre beboere. Bortset fra beboerne i alderen 65 + finder der dog en relativt kraftig normalisering sted. Antallet af beboere, der tjener under kr. om året er væsentligt højere i Bøgeparken end gennemsnittet for Vollsmose, ligesom det er markant over Odense Kommune som helhed. Antallet af beboere i den højeste indkomstgrupper er dog på linje med gennemsnittet for Vollsmose. Uddannelsesniveauet for Bøgeparken svarer nogenlunde til Vollsmose-området, om end der er lidt færre med korte og/eller erhvervsfaglige uddannelser. Niveauet i Bøgeparken for antallet af sigtede indenfor det sidste år ligger væsentligt over gennemsnittet for hele området, og dermed markant over Odense Kommunes gennemsnit. Bøgeparkens beboeres forhold til arbejdsmarkedet minder meget om billedet fra Egeparken. Dette illustreres ved det lave antal selvforsørgende og det, målt i forhold til Vollsmose-gennemsnittet, højere antal modtagere af offentlig forsørgelse. Birkeparken Birkeparken er en del af FAB og ligger også på Vollsmose Allé. Der bor 1283 personer i dag efter de mange udenlandske studerende flyttede ind de seneste måneder er der således sket en stigning i beboertallet på 115 personer. Før det oplevede Birkeparken et fald på 100 personer eller 8,5 % over de sidste fire år. Også Birkeparken har en meget ung aldersfordeling. Der er således 28,9 % mellem 7-17 år. Med de udenlandske studerende er der også sket en kraftig stigning i andelen af årige. Til sidst er der ekstremt få ældre på over 65 år. Overordnet set finder der en langsom normalisering sted. I Birkeparken er antallet af beboere, der placeres i den laveste indkomstgruppe, 32,7 %, hvilket gør det til den afdeling i Vollsmose, der procentuelt har det højeste antal i denne indkomstgruppe. Antallet af beboere i den øverste indkomstgruppe hører ligeledes til blandt de mindste blandt Vollsmose-afdelingerne. Uddannelsesniveauet i Birkeparken er en smule under gennemsnittet for Vollsmose som helhed, og matcher nogenlunde niveauet blandt de afdelinger, der vender ud mod Vollsmose Allé. Blandt alle Vollsmose-områderne er Birkeparken den afdeling, der har den største andel sigtede, 3,5 %. Dette niveau ligger væsentlig over gennemsnittet for Vollsmose, og markant over niveauet for Odense Kommune. Birkeparken har den største andel kontanthjælpsmodtagere blandt afdelingerne i Vollsmose. Tilsvarende ligger niveauet af selvforsørgende under gennemsnittet for området. Til gengæld er andelen af beboere under uddannelse højere end gennemsnittet. Slåenhaven Slåenhaven er ejet af OAB og er en af de tre haver som vender ud mod Kertemindevej. Her bor der kun 470 personer og har ligesom Fyrreparken oplevet en stigning i beboertallet på 7 personer over de sidste fire år. I modsætning til de førnævnte parker, er aldersfordelingen stort set normalfordelt som i resten af Odense, om end der dog er en mindre andel af beboere i aldersgrupperne år og år. Kigger man på udviklingen over tid, kan der ikke peges på en entydig udvikling, men mest af alt tyder tallene på en normaliserende tendens. Med hensyn til beboernes gennemsnitlige indkomst ligger Slåenhaven over gennemsnittet for Vollsmose. Der er flere beboere i både højeste og næsthøjeste indkomstgruppe. Slåenhaven er dog den af have-afdelingerne, der gennemsnitligt har det laveste indkomstniveau. Uddannelsesmæssigt ligger Slåenhaven en smule over gennemsnittet for Vollsmose, da der er flere beboere 96

97 Hybenhaven I Hybenhaven, der er ejet af Højstrup og ligger ud mod Kertemindevej, bor der 488 beboere. Over de sidste fire år er antallet af beboere faldet med 4,9 %. Også i Hybenhaven er aldersfordelingen mere almindelig end i parkerne, om end der også her er en større andel af 7-17 årige, og ligesom i Slåenhave, en mindre andel af beboere i alderen år. Samtidig er der også en større andel af beboere i aldersgrupperne og 65 + (på ikke mindre end 20,7 %). Der kan ikke peges på nogen entydig udvikling i aldersfordelingen, men der er dog en kraftig stigning i andelen af ældre. I forhold til Odense Kommune som helhed er Hybenhaven et mellemindkomst-kvarter, idet der både er færre beboere i den laveste og den højeste indkomstgruppe. Sammenlignet med Vollsmose er indkomstforholdene i Hybenhaven dog bedre. Hybenhaven er med afstand den Vollsmose-afdeling, hvor den højeste andel af beboerne har en mellemlang eller lang uddannelse bag sig. Tilsvarende er der væsentligt færre i den første uddannelsesgruppe. Hybenhaven har en lavere andel af beboere, der indenfor det seneste år er blevet sigtet, end Vollsmose som gennemsnit. Til gengæld er niveauet for antal sigtede det højeste blandt haveafdelingerne. Blandt alle Vollsmoseafdelingerne har Hybenhaven den højeste andel af beboere, der modtager førtidspension. Samtidig er Hybenhaven den afdeling med den laveste andel af beboere, der er i gang med en uddannelse. Andelen af selvforsørgede er væsentligt over Vollsmosegennemsnittet. Tjørnehaven Den sidste afdeling er Tjørnehaven, som er ejet af FAB og som også er den sidste have ud mod Kertemindevej. Der bor 469 beboere et tal der er faldet med 4,7 % over de sidste fire år. I modsætning til de andre afdelinger i Vollsmose er der i Tjørnehaven en klar overrepræsentation af begge de to ældste aldersgrupperinger. Der er således ikke færre end 29,9 % årige og 20 % over 65 år. Samtidig er der også 0-6 årige og færre beboere i alderen år. Der er en kraftig stigning af beboere i alderen 65 +, men også en stigning i aldersgrupperne og og der kan således ikke peges på nogen entydig udvikling her heller. Målt på indkomst ligger Tjørnehaven markant over det generelle niveau for Vollsmose. Over dobbelt så mange beboere er placeret i den højeste indkomstgruppe i forhold til gennemsnittet, hvilket er den højeste andel i Vollsmose-området. Andelen er dog stadig kun ca. halvt så stor som den tilsvarende for Odense Kommune. I forhold til gennemsnittet for Vollsmose har Tjørnehaven en tilsvarende andel beboere i den højeste uddannelsesgruppe. Der er dog væsentlig flere i den midterste gruppe, hvortil den laveste bliver formindsket tilsvarende. Andelen af beboere i Tjørnehaven, der indenfor det seneste år er blevet sigtet, ligger nogenlunde på niveau med Odense Kommune som helhed. Tjørnehaven er dermed den eneste af afdelingerne, der målt på denne parameter kommer tæt på det kommunale gennemsnit. Tjørnehaven er den afdeling i Vollsmose området, der har den højeste andel af selvforsørgende beboere. Andelen af beboere på kontanthjælp ligger tilsvarende markant under gennemsnittet for Vollsmose, men afdelingen har også en relativt høj andel af beboere, der modtager førtidspension. 97

98 KRONE TIL KRONE ANALYSE Det er et udbredt indtryk, at der gennem tiden er brugt rigtig mange penge på forskellige projekter og indsatser i Vollsmose og at de almindelige kommunale driftsudgifter er langt højere i Vollsmose, end andre steder i Odense Kommune. Dette afsnit søger at teste disse udsagns gyldighed. Indsatser og projekter i Vollsmose i perioden 2000 til 2012 Over de sidste 12 år er der iværksat en lang række indsatser og projekter i Vollsmose. Indsatserne har hovedsageligt været knyttet op på 4 store programmer; Den kommunale helhedsplan i , boligorganisationernes fysiske helhedsplan, kvarterløftindsatsen samt den boligsocial helhedsplan i (se figur 1). Disse programmer er blevet finansieret med bidrag fra både Odense Kommune og eksterne interessenter. Boligorganisationernes fysiske helhedsplan og kvarterløftindsatsen anslås tilsammen at have kostet i alt ca. 1 mia. kr. Landsbyggefonden har vurderet, at der er investeret ca. 680 mio. kr. til fysiske forbedringer langs Vollsmose Allé i årene Den oprindelige kvarterløftaftale fra 2002 var på 125 mio. kr. hvoraf Odense Kommunes andel udgjorde 55 mio. kr. Det kan ikke opgøres præcist, men en meget stor andel af investeringen i de store bydelsprogrammer har været anlægsmidler. Efter byfornyelsesplanerne og kvarterløftindsatsen sluttede i 2007/08, har den boligsociale indsats i Vollsmose været knyttet op på helhedsplan Der foreligger desuden en helhedsplan for kaldet Vollsmose Som det fremgår af figur 2 er helhedsplanen for perioden finansieret af Landsbyggefonden med 75 %, Højstrup, OAB og Fyns Almennyttige Boligforening med tilsammen 12,5 % og Odense Kommune med 12,5 %. I helhedsplanen for er de tilsvarende fordelinger 59,1 %, 9,8 % og 9,8 %. Staten finansierer de sidste 21,3 %. Figur 1. Centrale bydels-programmer vedrørende Vollsmose, Løbende priser. 98

99 Helhedsplanerne har en medfinansieringsgrad, der betyder, at Odense Kommune får 8-10 gange mere indsats for pengene end kommunens egen finansieringsandel. I et fremadrettet perspektiv er det derfor væsentligt, at Odense Kommune aktivt samarbejder med boligforeningerne, Landsbyggefonden og staten om at skabe helhed og fokus i helhedsplanernes indsatser. Den eksterne finansiering er hovedsageligt tildelt som byfornyelses- og kvarterløftmidler og via landsbyggefonden, men gennem tiden har Arbejdsmarkedsstyrelsen, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, SATS-puljen, Servicestyrelsen, statens pulje til støtte for særlige problemramte byområder i større byer i Danmark og en lang række andre eksterne parter tilført finansiering. De almindelige kommunale driftsudgifter Tildelingen af kommunale midler til den almindelige kommunale drift i Vollsmose sker via 3 fordelingsmekanismer: Budgetfordelingsmodeller, skævdelingspuljer/ særlige tildelinger samt paragrafydelser. Her ud over findes der en række samarbejder og projekter med hel eller delvis ekstern finansiering, der på forskellig vis fletter sig ind i den almindelige drift. Budgetfordelingsmodellerne bruger typisk fordelingskriterier, der er ens for et givet driftsområde uanset geografi. I forhold til matrikelfaste kommunale enheder som børnehuse, skoler, plejecentre m.v. sker der typisk en mere eller mindre fast tildeling pr. enhed til ledelse, administration, forbrugsafgifter og aktiviteter/øvrig drift samt en variabel tildeling pr. bruger ; barn, elev eller beboer. Det betyder, at eksempelvis et børnehus i Vollsmose som udgangspunkt tildeles samme grundbudget som et tilsvarende børnehus med samme antal børn i Korup. De kommunale driftsudgifter, der fordeles via budgetmodeller er som udgangspunkt ikke højere eller lavere i Vollsmose, end andre steder i byen. En variant af budgetmodellerne er skævdelingspuljer og særlige tildelinger. Odense Kommune afholder en række udgifter i Vollsmose, som ikke er direkte personhenførbare, men som knytter sig til summen af personhenførbare karakteristika eller direkte behovsvurderinger i sammenligning med andre områder det man kalder skævdelingspuljer eller særlige tildelinger. På grund af koncentrationen og mængden af beboere med særlige sociodemografiske karakteristika tildeles der typisk flere midler til Vollsmose, end andre lignende områder i byen. Den anden store fordelingsmekanisme er de såkaldte paragrafydelser. Hovedparten af de personhenførbare kommunale ydelser, indsatser og foranstaltninger gives på baggrund af fastlagte kriterier -eksempelvis i serviceloven. Hvis en borger tilkendes kontanthjælp, førtidspension, økonomisk friplads, boligsikring, m.v., sker det ud fra en konkret vurdering af borgerens behov, og de gældende kriterier for tildeling af ydelser. Figur 2. Finansieringsandele helhedsplaner; og , Pct. 99

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Sundheds og Kulturforvaltningen

Sundheds og Kulturforvaltningen Sundheds og Kulturvaltningen Implementering af Ny organisation i Vesthimmerlands Kommune pr. 2015 Vesthimmerlands Kommunes Byråd har på seminar i marts 2014 besluttet sig strategisk at holde sig til kommunens

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere