Trivsel på arbejdspladsen. Hvad betyder det? En begrebslig og etisk afklaring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel på arbejdspladsen. Hvad betyder det? En begrebslig og etisk afklaring"

Transkript

1 Trivsel på arbejdspladsen. Hvad betyder det? En begrebslig og etisk afklaring Christian T. Lystbæk, udviklingsafdelingen, VIA UC Trivsel på dagsordenen Trivsel på arbejdspladsen er kommet på dagsordenen. Forskere, udviklere og praktikere formulerer modeller, måleredskaber og mange forskellige meninger om trivsel i almindelighed og trivsel på arbejdspladsen i særdeleshed. Senest er der blevet indført obligatorisk måling af trivsel på de kommunale arbejdspladser. Med overenskomstaftalen fra 2008 stilles der krav til arbejdspladserne om, at der mindst hvert 3. år gennemføres måling af medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Det store spørgsmål er, hvordan man bedst gør en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. Som nævnt findes der i dag mange forskellige meninger, modeller og måleredskaber om trivsel på arbejdspladsen. Senest, i forlængelse af overenskomstaftalen fra 2008, har en række store og væsentlige interessenter som KL, Danske Regioner, Personalestyrelsen, KTO, CFU og Sundhedskartellet indgået et samarbejde om at udvikle et såkaldt Trivselmeter, der via spørgeskemaundersøgelser undersøger trivslen på arbejdspladsen. Trivselmeter indeholder et katalog med mere end 100 spørgsmål, som der kan vælges blandt. Herudover kan der lokalt oprettes supplerende spørgsmål. Svarene samles i en trivselsmåling. Sådanne måleredskaber udsættes imidlertid i stigende grad for kritik. Kritikken af vedrører for det første, at redskaberne er selektive og abstrakte, idet de fokuserer på enkelte, kvantificerbare aspekter ved trivsel, der er løsrevet fra den konkrete kontekst. Som følge heraf giver redskaberne målinger af trivsel, der ofte fremstår diffuse, til tider nærmest meningsløse (eksempelvis når trivselsmålingerne resulterer i talværdier, der sammenfatter og giver gennemsnitsbetragtninger på mange forskellige forhold og derfor kan være svære at gennemskue, så som en trivselsmåling på 3,7). For det andet vedrører kritikken, at mange redskaber er etisk problematiske, idet de berører meget personlige forhold, der traditionelt ikke er blevet tematiseret i arbejdsmæssige sammenhænge, så som kost, motion, arbejdsglæde, og lignende. Som følge heraf giver redskaberne målinger af trivsel, der kan opleves etisk krænkende (eksempelvis ved at krænke oplevelsen af, hvad arbejdspladsen skal og ikke skal tage sig af, dvs. hvad der hører arbejdslivet hhv. privatlivet til). Ifølge denne kritik kan kvantitative trivselsmålinger ikke stå alene, men må suppleres med vurderinger af såvel den konkrete betydning som de etiske aspekter af en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. På denne baggrund vil nærværende tekst levere en begrebslig og etisk afklaring af trivsel på arbejdspladsen. 1

2 Hvad betyder trivsel på arbejdspladsen? En begrebsafklaring Som nævnt handler én væsentlig diskussion i forhold til trivsel på arbejdspladsen om, hvad trivsel egentlig betyder. Hvad vil det sige at trives på arbejdspladsen? Hvori består trivsel på arbejdspladsen? Når dette er et diskussionspunkt skyldes det, at der ikke er enighed om, hvad trivsel på arbejdspladsen betyder. Tværtimod rummer litteraturen og de praktiske redskaber mange forskellige bestemmelser og beskrivelser af trivsel. 1 Trivsel har stor men også en meget åben betydning Trivsel er et prædikat, dvs. et egenskabsord. Når vi taler om trivsel føres vi derfor til at udpege en eller anden kvalitet, en tilstand eller egenskab, som dette prædikat står for. Den aktuelle tematisering af trivsel på arbejdspladsen er da også rig på forslag til, hvad det er, som prædikatet trivsel udpeger. Forskningslitteraturen og de mange redskaber i forhold til trivsel på arbejdspladsen betoner i særlig grad følgende fire aspekter: Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Forskningslitteraturen betoner, at trivsel har med et godt arbejdsmiljø at gøre (se eks. Agervold, 1999; Andersen, 2003; Nørgaard-Pedersen, 2004; Dalsgaard (red), 2006; Milsted, 2008; Zachariae, 2008; Center for arbejdsliv, 2008). En væsentlig grund til, at trivsel sættes på dagsordenen er da også, at en målrettet indsats i forhold til trivsel på arbejdspladsen forventes at kunne reducere sygefravær som følge af stress og dårligt arbejdsmiljø og i det hele taget bidrage til at fremme det psykiske arbejdsmiljø for medarbejdere og ledere (se eks. Kolding Kommune, 2002; Vejle Kommune, 2006; Københavns Kommune, 2008; Det personalepolitiske forum, 2008, KTO, 2009). Ud fra denne forestilling knyttes indsatsen for trivsel på arbejdspladsen til tiltag i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder tiltag i forhold til blandt andet stress, samarbejdsvanskeligheder, mm.. Forebyggelse og sundhedsfremme. Forskningslitteraturen betoner endvidere, at trivsel også har med sundhed og livsstil at gøre (se eks. Nørgaard-Pedersen, 2004, Nielsen, 2006). En væsentlig grund til, at der sættes fokus på trivsel er da også, at en målrettet indsats i forhold til trivsel på arbejdspladsen forventes at kunne reducere sygefravær relateret til livsstilssygdomme og bidrage til at fremme sundheden i almindelighed blandt medarbejdere og ledere (se eks. Vejle Kommune, 2006; Banedanmark, 2007; Københavns Kommune, 2008). Ud fra denne forestilling knyttes indsatsen for trivsel på arbejdspladsen til tiltag i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen, herunder tiltag i forhold til bl.a. KRAMfaktorerne (kost, rygning, alkohol, motion), der er relateret til en række livsstilssygdomme. 1 Den uklare betydning understreges også af, at ordet hovedsageligt bruges på de nordiske sprog og er meget vanskeligt at oversætte til andre sprog. Ordet trivsel kommer af at trives, der er af oldnordisk oprindelse. I daglig tale henviser ordet til sundhed, livskraft, vækst og velvære. Det indføres i nordisk forskning af psykologien Eggert Petersen (Petersen, 1968; Petersen, 1970). Begrebet har vundet stor udbredelse i Norden, særligt i det seneste årti hvor brugen af begrebet er eksploderet. 2

3 Kvalitet og effektivitet. Herudover betoner forskningslitteraturen, at trivsel ikke kun har med arbejdsmiljø- og sundhed at gøre, men også har med kvalitet og effektivitet på arbejdspladsen at gøre (se eks. Agersnap, 1963; Agervold, 1999; Milsted, 2008; Zachariae, 2008). En væsentlig grund til, at der sættes fokus på trivsel er da også, at en målrettet indsats i forhold til trivsel på arbejdspladsen forventes at kunne fremme kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. (se eks. LO, 1994; Københavns Kommune, 2008; Finansforbundet, 2008, KTO, 2009). Ud fra denne forestilling knyttes indsatsen for trivsel på arbejdspladsen til tiltag i forhold til kvalitet og effektivitet, herunder at medarbejdere engagerer sig i og føler ansvar for samarbejdet omkring opgaveløsningen Et udviklende og godt arbejde. Endelig betoner dele af forskningslitteraturen, at trivsel også har med udvikling på arbejdspladsen at gøre (se eks. Bottrup, 1991; Schmidt, 1997; Clematide & Lassen, 1999; Milsted, 2008). En væsentlig grund til, at der sættes fokus på trivsel er da også, at en målrettet indsats i forhold til trivsel på arbejdspladsen forventes at kunne fremme Det Udviklende Arbejde (DUA) og Det Gode Arbejde (DGA). I forlængelse heraf forventes det, at trivsel på arbejdspladsen kan være et vigtigt parameter i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og ledere (se eks. LO, 1994; Københavns Kommune, 2008). Ud fra denne forestilling knyttes indsatsen for trivsel på arbejdspladsen til tiltag i forhold til skabe rammerne for et udviklende og godt arbejde. 2 Der er således mange gode grunde til, at trivsel på arbejdspladsen gøres til indsatsområde. Forskningslitteraturen peger på, at trivsel har stor betydning for en række centrale temaer i arbejdslivet, så som arbejdsmiljø, sygefravær, kvalitet og udvikling på arbejdspladsen. Men samtidig (eller snarere: derfor) har trivsel også en uklar betydning. Forsøger man at få overblik over forskningslitteratur og redskaber i forhold til trivsel på arbejdspladsen, rammes man af en modsætningsfyldt, nærmest paradoksal tendens: Samtidig med at en lang række af eksperter (så som eksperter på sundhed, arbejdsmiljø, kvalitet, effektivitet, udvikling, osv.) udvikler en lind strøm af værktøjer og redskaber for at få greb om trivslen på arbejdspladsen, smutter begrebet ud mellem fingrene. Samtidig med at trivsel på arbejdspladsen tillægges stadig større betydning, bliver det stadig tydeligere, at trivsel på arbejdspladsen ikke er éntydigt. 3 Som nævnt betoner både teori 2 Fra dette perspektiv betones det, at KRAM ikke så meget bør betegne livsstilsfaktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) som de mere eksistentielle sundhedsfaktorer: kompetence, ressource, anerkendelse og mestring (Hvas, 2009). 3 Samfundsforskere har peget på, at denne form for uklarhed, der følger af en mangfoldighed af betydninger, er blevet et grundvilkår i mange sammenhænge, og altså også med hensyn til trivsel. Blandt andre har filosoffen Hans Fink beskrevet, hvorledes hvor tids højt specialiserede samfund ofte tilbyder en række forskellige perspektiver på en given tematik som eksempelvis trivsel. Som sådan er det et grundvilkår, at vi ofte møder mangfoldige, skiftende og til dels konkurrerende perspektiver på en given tematik, som de alle kan indfange træk ved, men som intet perspektiv udtømmer. Til enhver tid vil der være perspektiver og tilgange, der for bestemte formåls skyld er de bedste og mest velegnede, men de er aldrig de bedste for alle formåls skyld, og der er altid brug for en nysgerrig, kritisk undersøgelse af dem. 3

4 og praksis i forhold til trivsel på arbejdspladsen, at trivsel vedrører en lang række forskellige forhold eller faktorer, eksempelvis livsstilsfaktorer (som KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion), fysiologiske faktorer (som arbejdsstilling, røg, støj og møg), psykologiske faktorer (som indflydelse, variation og personlig udvikling i arbejdet), sociale faktorer (som mobning, samarbejde og fællesskab), eksistentielle faktorer (som værdsættelse, anerkendelse og meningsfuldhed) og faglige faktorer (som muligheden for at gøre et godt stykke arbejde og præstere faglig kvalitet, effektivitet og udvikling). Som sådan kan trivsel på arbejdspladsen tillægges mange forskellige betydninger, der ofte eksisterer samtidig, side om side, i den samme organisation. 4 Denne mangfoldighed af betydninger eller perspektiver på trivsel kan illustreres med nedenstående figur (figur 1): Figur 1. Mangfoldigheden af perspektiver på trivsel Fysisk miljø Psykisk miljø Livsstil Trivsel Socialt miljø Eksistens Fagligt miljø Mangfoldigheden af koncepter og redskaber peger altså på, at trivsel på arbejdspladsen ikke kan afgrænses til en enkel, isoleret tilstand eller egenskab. Tværtimod er trivsel på arbejdspladsen et kompleks og sammensat fænomen, der involverer en række forskellige forhold. Trivsel kan ikke afgrænses til enkelte, isolerede forhold men er afhængig af en grænseløs mængde af indre og ydre forhold, der potentielt set omfatter hele tilværelsen. Og betydningen af de forskellige forhold varierer i forskellige sammenhænge. Nogle forhold kan have stor betydning for trivslen i nogle sammenhænge og have mindre betydning for trivslen i andre sammenhænge. Det betyder, at der ikke kan gives endegyldige standarder eller målestokke for trivsel, En sådan undersøgelse skal udgøre et værn imod at de mange personlige og videnskabelige (og uvidenskabelige) forestillinger om trivsel ikke stivner i selvfølgelige praksisser og selvopfyldende profetier, men retter sig imod hvordan forskellige (nogle gange modsatrettede) indsigter ofte kan give en mere nuanceret og fyldestgørende forståelse end éntydige og absolutte svar (Fink, 2003; Lystbæk, 2011). 4 Et eksempel på en meget sammensat tilgang til trivsel er Københavns Kommune, der opstiller følgende række af parametre for trivsel: helbred, sundhed, fysisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø, effektivitet, mangfoldighed, værdsættelse, udvikling. (Københavns Kommune, 2008) 4

5 som der eksempelvis gør for sygdomme. I sin yderste konsekvens vil alt kunne betragtes som mulig årsag til mis-trivsel og dermed som indsatsområde for en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. Som sådan er trivsel en kastebold for praktisk talt alt mellem himmel og jord eller rettere: Trivsel er en kvalitet ved hele livet, dvs. et spørgsmål om livskvalitet. At trivsel potentielt set involverer en lang række forskellige forhold, i princippet hele tilværelsen, komplicerer selv sagt indsatsen for trivsel på arbejdspladsen. Men den kompliceres tilmed yderligere af, at de samme forhold kan vurderes forskelligt af forskellige personer. Eksempelvis kan nogle medarbejdere opleve en ny opgave som en spændende udfordring, der stimulerer trivslen på arbejdspladsen, mens andre oplever den som en uoverkommelig belastning, der hæmmer trivslen på arbejdspladsen. Ligeledes kan nogle medarbejdere opleve et bestemt arbejdstempo som motiverende og stimulerende for trivslen på arbejdspladsen, mens andre oplever det samme arbejdstempo som stressende og hæmmende for trivslen på arbejdspladsen (Lystbæk, 2009). Som sådan er der et uomgængeligt personligt aspekt ved trivsel. Trivsel kan ikke alene vurderes objektiv ( udefra, fra et 3.-persons synspunkt), eksempelvis af eksperter på sundhed, arbejdsmiljø, kvalitet, udvikling, osv.. Som en kvalitet ved hele livet handler trivsel om livskvalitet. Som sådan må personens eget synspunkt altid medinddrages i vurderingen af en persons trivsel. Dette viser sig også i mange redskaber og værktøjer i forhold til trivsel på arbejdspladsen, hvor tilfredshed gøres til omdrejningspunkt for måling af trivslen. Hermed gøres den personlige vurdering til omdrejningspunkt for trivslen på arbejdspladsen. En fler-dimensionel forståelsesramme for trivsel på arbejdspladsen Ovenstående analyse af forskningslitteratur og redskaber i forhold til trivsel på arbejdspladsen viser for det første, at trivsel ikke kan opfattes som en afgrænset og isoleret tilstand eller egenskab, som vi kan bestemme og udtale os om på grundlag af en entydig målestok. Trivsel involverer en lang række forskellige forhold. For det andet kan trivsel aldrig alene belyses eller måles objektivt (fra et 3.persons synspunkt). Personens eget synspunkt må altid medinddrages. Dette kan give indtryk af, at trivsel på arbejdspladsen er et usammenhængende og fragmenteret begreb, der ikke betyder noget bestemt, men praktisk talt kan gives en hvilken som helst betydning afhængig af de enkelte medarbejderes præferencer og dermed opløse spørgsmålet om trivsel på arbejdspladsen i de enkelte medarbejderes personlige oplevelse af tilfredshed i arbejdslivet. Men det faktum, at de berørte parters egen vurdering er central i forhold til trivsel, betyder ikke, at trivsel på arbejdspladsen kan gives en hvilken som helst betydning afhængig af de enkelte medarbejderes og lederes personlige præferencer. Trivsel er ikke et rent objektivt forhold, der alene kan afgøres af eksperter på arbejdsmiljø, sundhed, kvalitet, udvikling, osv.. Men trivsel er heller ikke et rent subjektivt forhold, der alene afgøres af den enkelte selv på baggrund af personlige præferencer. Trivsel er både et spørgsmål om, hvordan man (professionelt, objektivt set) har det, og et spørgsmål om, hvordan man (personligt, subjektivt set) ta r det. 5

6 Som sådan er trivsel på arbejdspladsen et sammensat begreb, men det er ikke nødvendigvis et fragmenteret begreb. Mangfoldigheden af betydninger af trivsel er ikke ensbetydende med, at trivselsbegrebet blot er at forstå som en række bogstaver (T-R-I- V-S-E-L), som det er op til hver enkelt af os at give betydning i forhold til personlige, subjektive præferencer. Man kan give en systematisk og sammenhængende forståelsesramme for den store mangfoldighed af betydninger af trivsel på arbejdspladsen, som kan identificeres i forskningslitteraturen og i de praktiske værktøjer i forhold til trivsel på arbejdspladsen, med tre dynamiske dimensioner i trivselsbegrebet. Metaforisk kan disse dimensioner beskrives som en bredde-dimension, en dybde-dimension og en længde-dimension i trivselsbegrebet: Trivsel i bredden. Trivsel kan tillægges en mere eller mindre snæver betydning, der afgrænser trivsel til få faktorer, hhv. en mere eller mindre bred, der omfatter mange forskellige og i princippet alle de forhold, der potentielt er trivselskomponenter og det er i princippet alle livets forhold. I sin mest snævre form har trivsel en snæver helbredsmæssig betydning, hvor der er fokus på forebyggelse af sygdom. I denne betydning betones først og fremmest usund livsstil og kropslig fitness (KRAM-faktorer). I sin mest brede form har trivsel en bred betydning, hvor der er fokus på livskvalitet, eksempelvis samarbejde, udvikling, og lignende. Som sådan gives trivsel betydning i et spændingsfelt mellem på den ene side at have et robust helbred og på den anden side at have et godt liv. Trivsel i dybden. Endvidere kan trivsel tillægges en mere eller mindre overfladisk betydning, der afgrænser trivsel til forholdsvis upersonlige (personuafhængige) forhold på arbejdspladsen, hhv. en mere eller mindre dyb betydning, der omfatter personlige (personafhængige) forhold. I sin mest overfladiske form har trivsel en afgrænset arbejdsmæssig betydning, hvor der er fokus på formelle forhold på arbejdspladsen. I denne betydning betones først og fremmest forhold i relation til den formelle arbejdsfunktion. I sin mest dybe form har trivsel en bred eksistentiel betydning, hvor der er fokus på personlige forhold, dvs. arbejdsglæde, anerkendelse, og lignende. Som sådan gives trivsel betydning i et spændingsfelt mellem på den ene side rent formelle og upersonlige forhold og på den anden side eksistentielle og meget personlige forhold. Trivsel i længden. Endelig kan trivsel kan tillægges en mere eller mindre kortsigtet betydning, der afgrænser trivsel til rent arbejdsmæssige forhold, hhv. en mere eller mindre langsigtet betydning, der også omfatter forhold uden for arbejdstiden, i privatlivet. I sin mest kortsigtede form har trivsel et tidsmæssigt afgrænset 6

7 fokus på de rent arbejdsmæssige forhold. I denne betydning betones først og fremmest forhold i relation til den konkrete arbejdstid. I sin mest langsigtede form har trivsel et livslangt fokus, der omfatter hele livet. Som sådan gives trivsel betydning i et spændingsfelt mellem et arbejdsliv og et privatliv, der kan anskues som mere eller mindre forbundne. Denne metaforik om trivslens tre dimensioner ( bredde, dybde, længde ) kan illustrere, at trivsel på arbejdspladsen er et sammensat, men dog sammenhængende begreb. Trivsel på arbejdspladsen kan ikke betyde hvad som helst (eller ingenting), men kan tillægges en mere eller mindre afgrænset hhv. omfattende betydning i forhold til de tre omtalte dimensioner. Samtidig kan metaforikken illustrere, at trivsel på arbejdspladsen ikke er fast og statisk, men tværtimod er dynamisk. Trivsel på arbejdspladsen har en iboende dynamik eller udvikling imellem en afgrænset og en omfattende betydning i forhold til de tre omtalte dimensioner (bredde, dybde, længde). En bestemt, afgrænset betydning af trivsel på arbejdspladsen vil have en iboende dynamik og udvikling i retning mod en mere omfattende, i princippet alt-omfattende, betydning mens en sådan (alt-) omfattende betydning vil have en iboende dynamik og udvikling i retning mod en mere afgrænset betydning. En bestemt tilgang til trivsel på arbejdspladsen vil nemlig altid udpege bestemte faktorer og handlemuligheder som de afgørende for trivslen på arbejdspladsen. Men i kontekstualiseringen af disse trivselsfaktorer og handlemuligheder vil der altid kunne identificeres flere, relevante trivselsfaktorer og handlemuligheder. Hermed kan der opstå behov for at inkludere andre forhold (i bredden, dybden og længden), der også har betydning for trivslen på arbejdspladsen. I sin yderste konsekvens vil alt kunne betragtes som relevant for trivslen på arbejdspladsen. Den ultimative kontekst for trivsel er således hele livet og den ultimative trivsel er livsbred, livsdyb og livslang trivsel. Men en sådan altomfattende betydning af trivsel, hvor alle livets forhold anses for at være trivselskomponenter, vil være ufokuseret og have behov for at blive operationaliseret, dvs. afgrænset til et overskueligt antal faktorer og handlemuligheder. Det er ikke praktisk muligt at gøre hele livet til indsatsområdet. Tværtimod er det i operationaliseringen af en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen nødvendigt at afgrænse og udpege de mest centrale trivselsfaktorer og handlemuligheder. Som sådan er der en iboende dynamik mellem en afgrænset og en omfattende tilgang til trivsel. Eller rettere: Mellem kontekstualisering hhv. operationalisering af en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. En målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen udfolder sig i dette spændingsfelt mellem et behov for kontekstualisering hhv. operationalisering af trivsel på arbejdspladsen. En afgrænset tilgang anklages for at være for selektiv og mekanisk og for ikke at have alle relevante aspekter med, idet der sættes skarpe grænser for hvilke forhold, der har betydning. En omfattende tilgang anklages for at være for omfattende og ufokuseret og for ikke at være handlingsanvisende, fordi der ikke sættes grænser for hvilke forhold, der har betydning. Denne dynamiske sammenhæng kan illustreres med nedenstående figur (figur 2): 7

8 Figur 2. Dynamik mellem en afgrænset og omfattende betydning af trivsel KONTEKSTUALISERINGSPROCES 1. Særlige faktorer for trivsel udpeges 5. Centrale faktorer ved trivsel identificeres 2. Stadig flere faktorer identificeres 4. Trivsel søges afgrænset 3. Hele livet har betydning for trivsel OPERATIONALISERINGSPROCES Denne dynamik mellem løbende kontekstualisering og operationalisering peger på, at trivsel på arbejdspladsen er et historisk og udviklingsmæssigt fænomen: Trivsel på arbejdspladsen er ikke en fast og statisk størrelse, men er tværtimod i en løbende afklaringsproces mellem behovene for hhv. kontekstualisering og operationalisering. Som sådan afklares trivsel på arbejdspladsen ikke en gang for alle men i en fortsat dynamisk udvikling imellem en afgrænset og en omfattende betydning i forhold til de tre omtalte dimensioner (bredde, dybde, længde). Samtidig med at fænomenet trivsel på arbejdspladsen udvikler sig, udvikler også begrebet trivsel på arbejdspladsen. Derfor kan man ikke én gang for alle og endegyldigt give en fast og uforanderlig definition på trivsel. En målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen må tage højde herfor ved at have en dynamisk tilgang til trivsel på arbejdspladsen (som en spiralformet dynamik eller bevægelse mellem fortløbende kontekstualisering og operationalisering af relevante faktorer og handlemuligheder i forhold til trivsel på arbejdspladsen). Denne dynamik mellem en afgrænset hhv. omfattende betydning og tilgang, mellem et behov for kontekstualisering hhv. operationalisering af trivsel på arbejdspladsen, kan opleves som et principielt dilemma: Kontekstualiseringen af trivsel på arbejdspladsen kan blive så omfattende, at den opleves som ufokuseret og ude af stand til at give konkrete handlingsanvisninger. Omvendt kan operationaliseringen af trivsel på arbejdspladsen blive så afgrænset, at den opleves som selektiv og ude af stand til at give en fyldestgørende forståelse af relevante aspekter ved trivsel på arbejdspladsen. Dette dilemma, der fremkommer af dynamikken mellem kan illustreres med nedenstående figur (figur 3): 8

9 Figur 3. Dilemma mellem en afgrænset og omfattende betydning af trivsel DILEMMA Afgrænset betydning Selektiv Abstrakt Omfattende betydning Ufokuseret Upraktisk KONTEKSTUALISERING OPERATIONALISERING Figuren illustrerer det grundlæggende dilemma mellem en omfattende hhv. afgrænset betydning af trivsel på arbejdspladsen. På den ene side er hele udgangspunktet for en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen, at trivsel gøres relevant i den konkrete kontekst, dvs. i den givne arbejdsplads. Men denne kontekstualisering af trivsel på arbejdspladsen risikerer at blive oplevet som for omfattende af enkelte medarbejdere eller ledere, der kan opleve at indsatsen for trivsel på arbejdspladsen som værende for ufokuseret og ude af stand til at være handlingsanvisende, fordi der ikke sættes grænser for de forhold, der har betydning for trivsel på arbejdspladsen. Omvendt risikerer operationaliseringen af trivsel på arbejdspladsen at blive oplevet som for afgrænset af enkelte medarbejdere eller ledere, der kan opleve at indsatsen for trivsel på arbejdspladsen som værende for selektiv og ude af stand til at have alle relevante aspekter med, idet der sættes skarpe grænser for hvilke forhold, der har betydning. Dette dilemma kan i sagens natur ikke løses. Men det kan håndteres i den løbende afklaringsproces mellem behovene for hhv. kontekstualisering og operationalisering. Det kommer jeg tilbage til afslutningsvist, nedenfor. 9

10 Hvad betyder trivsel på arbejdspladsen? En etisk afklaring Tæt forbundet med den begrebslige diskussion om, hvad trivsel betyder, er anden væsentlig diskussion, nemlig en diskussion om, hvad det etisk set betyder at gøre en målrettet indsats for trivslen på arbejdspladsen. Hvad er det etisk betragtet rimeligt hhv. urimeligt at tematisere i forhold til trivsel? Hvor meget (eller lidt) er det etisk betragtet rimeligt hhv. urimeligt, at arbejdspladsen blander sig i forhold som livsstil (herunder de traditionelle KRAM-faktorer, kost, rygning, alkohol og motion), livskvalitet, osv., når dette også vedrører private forhold? Det fælles og det personlige anliggende og ansvar Etik og værdier er i det hele taget er kommet på dagsordenen i forhold til arbejdslivet. Men det gælder særligt i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Det skyldes, at trivsel grundlæggende set er et etisk begreb: Trivsel sætter som nævnt ovenfor fokus på, hvad der er godt for et menneske. Hermed tematiserer den aktuelle interesse for trivsel på arbejdspladsen et etisk grundspørgsmål: Hvad (og hvem) bestemmer, hvad der er godt for medarbejderes og lederes trivsel på arbejdspladsen? Hvad skal arbejdspladsen interessere sig for (og dermed blande sig i) endsige tage ansvar for? Og hvad skal arbejdspladsen ikke interessere sig for (og dermed blande sig i) eller tage ansvar for? Disse etiske grundspørgsmål er fundamentale i en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. Trivsel på arbejdspladsen er som nævnt et sammensat fænomen og begreb. Men det er også et socialt fænomen og begreb. Som sådan er trivsel på arbejdspladsen et fælles anliggende og ansvar, dvs. et anliggende og ansvar, der skal løftes af arbejdspladsen i fællesskab. Men samtidig (eller rettere: derfor) er trivsel på arbejdspladsen også et personligt anliggende og ansvar. Arbejdspladsens sociale fællesskab udgøres af enkeltpersoner, der har et ansvar for trivslen på arbejdspladsen både som del af arbejdspladsens fællesskab og som enkeltpersoner. Det komplicerer selv sagt indsatsen for trivsel på arbejdspladsen, at trivsel er både et fælles og et personligt anliggende og ansvar. Men indsatsen for trivsel på arbejdspladsen kompliceres yderligere af, at forskellige personer kan have forskellige vurderinger af, hvad der er et fælles hhv. et personligt anliggende og ansvar. Eksempelvis kan nogle (medarbejdere eller ledere) opleve det som etisk krænkende, hvis arbejdspladsen gør en målrettet indsats i forhold til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) eller mere specifikt overvægt, der berører meget personlige forhold, som arbejdspladser traditionelt ikke har interesseret sig for eller blandet sig i. Hermed kan en sådan indsats virke stik imod hensigten, idet nogle (medarbejdere eller ledere) finder at dette stigmatiserer enkeltpersoner og dermed snarere hæmmer end fremmer trivslen på arbejdspladsen. Omvendt kan andre ønske et sådant tiltag velkommen og nogle endda kan opleve det som krænkende, hvis arbejdspladsen ikke tager ansvar for og gør en målrettet indsats i forhold til KRAM-faktorerne eller overvægt, idet forhold på arbejdspladsen (også) har betydning herfor. 10

11 De etiske grundspørgsmål omkring forholdet mellem det fælles og det personlige anliggende og ansvar i forhold til en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen kan anskueliggøres med metaforikken omkring de tre dynamiske dimensioner i trivsel, nemlig trivslens bredde -, dybde -dimension og længde -dimensioner: Trivsel i bredden. Bredde-dimensionen handler som nævnt om, hvor snæver hhv. hvor bred betydning, der gives til trivsel, dvs. hvor få hhv. mange forhold, der inkluderes i trivselsbegrebet. Dette spændingsfelt rejser et grundlæggende etisk spørgsmål om, hvorvidt man kan se rimelighed i de (få eller mange) forhold, der udpeges som de relevante trivselskomponenter i en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. Og dermed hvorvidt man oplever at blive reduceret, hvis man finder, at der er for få (eller forkerte) forhold, der inkluderes i indsatsen for trivsel på arbejdspladsen, eller omvendt, at man oplever at blive endevendt og udstillet, hvis man finder, at der er for mange forhold, der inkluderes i indsatsen for trivsel på arbejdspladsen, som ikke er arbejdspladsens anliggende. Trivsel i dybden. Dybde-dimensionen handler som nævnt om, hvor overfladisk hhv. hvor dyb betydning, der gives til trivsel, dvs. hvor formelle og upersonlige hhv. eksistentielle og personlige forhold, der inkluderes i trivselsbegrebet. Dette spændingsfelt rejser et grundlæggende etisk spørgsmål om, hvorvidt man kan se rimelighed i de (formelle eller eksistentielle) forhold, der udpeges som de relevante trivselskomponenter i en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen.. Og dermed hvorvidt man oplever at blive behandlet for overfladisk, hvis man finder, at der er for stor afstand til det, der inkluderes i indsatsen for trivsel på arbejdspladsen, eller omvendt, at man oplever at blive omklamret, hvis man finder, at de forhold, der inkluderes i indsatsen for trivsel på arbejdspladsen, går for tæt på og ikke er arbejdspladsens anliggende. Trivsel i længden. Længde-dimensionen handler som nævnt om, hvor kortsigtet hhv. hvor langsigtet betydning, der gives til trivsel, dvs. i hvor høj grad forhold af betydning afgrænses til arbejdstiden hhv. også omfattende fritiden. Dette spændingsfelt rejser et grundlæggende etisk spørgsmål om, hvorvidt man kan se rimelighed i de ( kortsigtede eller langsigtede ) forhold, der udpeges som de relevante trivselskomponenter i en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen.. Og dermed hvorvidt man oplever at blive behandlet for kortsigtet, hvis man finder, at man udelukkende bliver opfattet som medarbejder og ikke som et helt menneske eller omvendt, at man oplever at blive diskrimineret, hvis man finder, at de forhold, der inkluderes i indsatsen for trivsel på arbejdspladsen, tilhører privatlivet. 11

12 Som det fremgår, kan metaforikken om trivselsbegrebets bredde, længde og dybde illustrere, at trivsel på arbejdspladsen er et sammensat etisk begreb. En målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen kan opleves som mere eller minde etisk rimeligt i forhold til de tre dimensioner. Som sådan rejser en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen en række etiske spørgsmål til, hvad arbejdspladsen kan og skal interessere sig for og tage ansvar for, og hvad der tilhører privatlivet. Samtidig kan metaforikken illustrere, at forholdet mellem arbejdslivet og privatlivet ikke er fast og statisk men tværtimod er dynamisk. Knyttet til dynamikken mellem en afgrænset hhv. en omfattende betydning, som er beskrevet ovenfor, er der en iboende dynamik i trivsel på arbejdspladsen mellem det fælles og det personlige anliggende og ansvar. Eller rettere: Mellem fælles ansvarliggørelse hhv. personlig ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen. En målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen udfolder sig i dette spændingsfelt mellem et fælles ansvarliggørelse hhv. personlig ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Således vil en bestemt betydning af trivsel på arbejdspladsen udpege en række forhold ved trivsel på arbejdspladsen som et fælles anliggende og ansvar. Men i præciseringen heraf vil der altid kunne identificeres flere forhold (i bredden, dybden og længden), som berører arbejdspladsen, og som dermed kan gøres til arbejdspladsens anliggende og ansvar. I sin yderste konsekvens vil alt kunne betragtes som relevant for trivslen på arbejdspladsen og dermed som arbejdspladsens anliggende og ansvar. Men en sådan altomfattende fælles ansvarliggørelse, hvor alle forhold anses for arbejdspladsens anliggende og ansvar, vil være urimelig og have behov for at blive placeret, dvs. uddelegeret til bestemte personers situation og handlemuligheder. Det er ikke etisk rimeligt at gøre alle livets forhold til arbejdspladsens fælles anliggende og ansvar. Tværtimod er det i nødvendigt at uddelegere de mest centrale forhold som bestemte personers anliggende og ansvar. Denne dynamiske sammenhæng kan illustreres med nedenstående figur (figur 4): Figur 4. Dynamik mellem fælles og personligt ansvar ift. trivsel på arbejdspladsen FÆLLES ANSVARLIGGØRELSE 1. Særlige forhold gøres til fælles ansvar 5. Det personlige ansvar identificeres 2. Stadig flere forhold gøres til fælles ansvar 3. Alle forhold gøres til fælles ansvar og anliggende 4. Det fælles ansvar afgrænses og det personlige ansvar og anliggende betones PERSONLIG ANSVARLIGGØRELSE 12

13 Denne dynamik mellem løbende fælles ansvarliggørelse og personlig ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen peger på, at en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen ikke nødvendigvis (pr. definition) er et etisk gode eller etisk onde, men kan opleves som mere eller minde etisk rimeligt i forhold til de tre dimensioner. Som sådan afklares de etiske spørgsmål, som en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen rejser, ikke én gang for alle, men afklares i en løbende afklaringsproces mellem fælles ansvarliggørelse og personlig ansvarliggørelse i forhold til de trivslens tre dimensioner (bredde, dybde, længde). Denne dynamik mellem fælles ansvarliggørelse og personlig ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen kan opleves som et principielt dilemma: Den fælles ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen kan opleves som en form for paternalisme, hvor betoningen af det fælles ansvar for trivslen tager frihed og ansvar fra enkeltindividerne. 5 Omvendt kan den personlige ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen opleves som en form for anti-paternalistisk, hvor betoningen af personlig frihed og ansvar fritager fællesskabet fra ansvar. 6 Dette dilemma, der fremkommer af dynamikken mellem kan illustreres med nedenstående figur (figur 5): Figur 5. Dilemma mellem fælles og personligt ansvar ift. trivsel på arbejdspladsen Betoning af personligt ansvar Anti-paternalisme (fællesskabet tager fri fra ansvar) DILEMMA Betoning af fælles ansvar Paternalisme (fællesskabet tager ansvaret fra individet) FÆLLES ANSVARLIG PERSONLIGT ANSVAR Figuren illustrerer det grundlæggende dilemma mellem en stærk betoning af det fælles ansvar hhv. personligt ansvar i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Dette dilemma 5 Ordet paternalisme kommer af pater, der er latin for fader eller en anden autoritet (eksempelvis kongen, præsten, lægen, eller lignende), der legitimt påtager sig myndighed og ansvar for enkeltindividers liv og trivsel. 6 Anti-paternalisme er en modreaktion til paternalisme, der insisterer på at ingen autoritet legitimt kan tage frihed (og ansvar) fra enkeltindivider end ikke i myndighedens eller ansvarets navn. 13

14 gennemsyrer hele civilisationens historie en historie der i disse år sætter etik og værdier på dagsordenen i forhold til arbejdslivet. Særligt markant i disse diskussioner er en omsorgs-etisk hovedtradition, der betoner, at fællesskabet har et udstrakt ansvar for at drage omsorg for hinandens trivsel, hhv. en autonomi-etisk tradition, der betoner, at enkeltindivider har et udstrakt ansvar for sin egen trivsel og sit eget liv. Den omsorgsetiske hovedtradition betoner, at vore liv som mennesker er intimt forbundet og spundet ind i hinanden. Som sådan har mennesker i fællesskab et udstrakt ansvar for at drage omsorg for at alle har reel mulighed for at trives i tilværelsen. Denne betoning af det fælles ansvar risikerer dog at udmønte sig i (og har historisk udmøntet sig i) paternalisme, hvor fællesskabet tager så meget ansvar for individernes trivsel, at fællesskabet tager frihed og ansvar fra individerne. Herover for betoner den autonomietiske hovedtradition, at vi som mennesker lever hvert vores liv. Som sådan har vi hver især et udstrakt ansvar for egen trivsel i tilværelsen, mens fællesskabet skal respektere individernes autonomi eller selvbestemmelse (personlige frihed) i tilværelsen. Denne betoning af det personlige ansvar risikerer dog at udmønte sig i (og har historisk udmøntet sig i) anti-paternalisme, hvor respekten for individernes frihed og frygten for at tage ansvar fra individerne fører til, at fællesskabet fralægger eller tager fri fra ansvaret. Værdier fra disse hovedtraditioner gennemsyrer vores moderne tilværelse fra samfundets grundlæggende idéer og institutioner (de nationale og internationale politiske og juridiske systemer) til hverdagens arbejdsliv- og privatliv (de moderne arbejdspladser og kernefamilier). Som sådan er dilemmaet mellem fælles hhv. personligt ansvar for trivslen på arbejdspladsen et moderne og aktuelt udspring af denne diskussion. På den ene side er hele udgangspunktet for en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen, at arbejdspladsen tager et fælles ansvar for at alle medarbejdere og ledere trives på arbejdspladsen. Men denne betoning af fællesskabets anliggende og ansvar risikerer at blive oplevet som krænkende af enkelte medarbejdere eller ledere, der kan opleve den fælles ansvarliggørelse som en form for paternalisme, hvor fællesskabet tager så meget ansvar for individernes trivsel, at fællesskabet tager frihed og ansvar fra individerne. Omvendt risikerer en betoning af det personlige ansvar også at blive oplevet som krænkende af enkelte medarbejdere eller ledere, der kan opleve den personlige ansvarliggørelse som en form for anti-paternalisme, hvor respekten for individernes frihed og frygten for at tage ansvar fra individerne fører til, at fællesskabet fralægger sig eller så at sige tager fri fra ansvaret. Dette dilemma kan i sagens (dvs. dilemmaets) natur ikke løses. Men det kan håndteres i den løbende afklaringsproces mellem behovene for hhv. fælles og personlig ansvarliggørelse. Det kommer jeg tilbage til afslutningsvist, nedenfor. 14

15 Hvad betyder så trivsel? Og hvad betyder det for en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen? En praktisk afklaring Nærværende tekst har leveret en begrebslig og etisk afklaring af trivsel på arbejdspladsen. Baggrunden herfor er det aktuelle krav om en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen og den tiltagende kritik af udbredte redskaber hertil. Filosofi og praksis Denne udforskning af betydningen af trivsel kan måske forekomme overraskende og måske endda irrelevant i forhold til en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. Udforskningen af begreber og etiske spørgsmål anses ofte for at være en filosofisk syssel. Og for andre end fagfilosoffer kan sådanne diskussioner tage sig ud som en ørkesløs strid om ord uden praktisk interesse eller relevans. Men begrebslige og etiske afklaringer er ikke bare strid om ord. Tværtimod. Begreber er hverken filosoffers opfindelse eller ejendom. Enhver form for menneskelig praksis (dagligdags, arbejdsmæssig, politisk eller videnskabelig) er udtryk for og reguleres af begreber (Lystbæk, in press). Denne tætte forbindelse mellem vores dagligliv og praksis og så vores begreber ligger allerede i ordet: Begreb. Vores begreber gør os i stand til at begribe (forstå) og gribe (handle) i hverdagen. Vore begreber udgør den forståelsesramme, hvorudfra vi forstår og handler i vores dagligdag. Det gælder i høj grad betydningen af trivsel. I indledningen identificerede jeg fire aspekter eller begreber om trivsel på arbejdspladsen, som er markante i forskningslitteraturen: Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Forebyggelse og sundhedsfremme Kvalitet og effektivitet Et udviklende og godt arbejde Disse forskellige begreber om trivsel på arbejdspladsen er udtryk for forskellige praktiske bud på, hvilke forhold og handlemuligheder, som en målrettet indsats for trivsel kan og skal udpege. Som nævnt kan der i en organisation være forskellige begreber om trivsel, dvs. man kan give trivsel forskellige betydninger. Det kan være de fire ovenfor nævnte, eller variationer heraf, eller helt andre aspekter eller begreber om trivsel. Som nævnt kan trivsel i princippet handle om alt. Hvis der er flere forskellige betydninger af trivsel i en organisation, kan dette komme til udtryk som en kamp om, hvad trivsel skal betyde og hvad en målrettet indsats i forhold til trivsel på arbejdspladsen skal rette sig imod. Eksempelvis kan nogle i en organisation lægge vægt på livsstilstiltag, som frugtordning, motionsrum og lignende som afgørende for trivslen på arbejdspladsen, mens andre lægger vægt på psykologiske, sociale eller eksistentielle faktorer i forhold til trivsel. 15

16 Som sådan har en analyse af betydningen af trivsel i en given sammenhæng stor praktisk betydning for en kvalificeret og etisk indsats for trivsel på arbejdspladsen. En sådan analyse kan give forståelse for, hvilke betydninger at trivsel, der er i organisationen samt hvilke dilemmaer eller opmærksomhedspunkter dette rejser, begrebsligt og etisk. Fra måling til målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen Den begrebslige afklaring viser, at trivsel er et sammensat, men dog sammenhængende begreb, der kan udspændes i forhold til tre dynamiske dimensioner (som jeg metaforisk har betegnet som trivselsbegrebets bredde, dybde, længde ). Disse dimensioner illustrerer, at der er en iboende dynamik eller udvikling i begrebet trivsel imellem en afgrænset og en omfattende betydning eller rettere: Mellem de dobbelte behov for hhv. kontekstualisering og operationalisering i forhold til de tre dimensioner (bredde, dybde, længde). Denne dynamik mellem en afgrænset hhv. omfattende betydning og tilgang, mellem et behov for kontekstualisering hhv. operationalisering af trivsel på arbejdspladsen, kan opleves som et principielt dilemma: På den ene side skal forståelsen ikke være for bred omfattende, så den bliver ufokuseret og ude af stand til at give konkrete handlingsanvisninger. Men på den anden side skal forståelsen heller ikke være for snæver, så den bliver selektiv og ude af stand til at give en fyldestgørende forståelse af relevante aspekter ved trivsel på arbejdspladsen. Den etiske afklaring viser, at en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen rejser en række etiske spørgsmål til forholdet mellem det fælles og det personlige anliggende og ansvar for trivslen på arbejdspladsen. Metaforikken omkring trivslens tre dimensioner (bredde, dybde, længde), kan illustrere, at der en iboende dynamik i trivsel på arbejdspladsen mellem det fælles og det personlige anliggende og ansvar. Eller rettere: Mellem at gøre fællesskabet henholdsvis den enkelte ansvarlig, dvs. mellem fælles ansvarliggørelse hhv. personlig ansvarliggørelse i forhold til trivsel på arbejdspladsen. En målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen udfolder sig i dette spændingsfelt mellem fælles og personlig ansvarliggørelse. Dette spændingsfelt kan opleves som et principielt dilemma: På den ene side er hele udgangspunktet for at gøre en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen, at arbejdspladsen ikke fritager sig fra ansvar men tværtimod tager et fælles ansvar for at alle medarbejdere og ledere trives på arbejdspladsen. Men på den anden side skal betoningen af fællesskabets ansvar for individernes trivsel, at fællesskabet tager frihed og ansvar fra individerne. En målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen udfolder sig således i disse spændingsfelter mellem dels behovene for kontekstualisering hhv. operationalisering og dels behovene for fælles hhv. personlig ansvarliggørelse. Begge disse spændingsfelter kan opleves som principielle dilemmaer i en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen. Derfor må en målrettet indsats for trivsel på arbejdspladsen tage udgangspunkt i, at trivsel på arbejdspladsen er et sammensat og etisk begreb der tilmed ikke er fast og 16

17 statisk men tværtimod er et dynamisk og udviklingsmæssigt begreb. Som sådan siger det ikke i sig selv hvad og hvem den konkrete indsats for trivsel på arbejdspladsen skal rette sig imod i en given organisatorisk kontekst. For at den konkrete, målrettede indsats for trivsel på arbejdspladsen kan iværksættes (i forhold til konkrete personer i konkrete fællesskaber på konkrete arbejdspladser) skal trivsel på arbejdspladsen gives konkret indhold. Det gøres bedst ved at inkludere en dialogisk proces med de involverede parter, der løbende giver lokal og konkret betydning til trivsel og løbende formulerer lokale og konkrete indsatser i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Hermed kan trivsel på arbejdspladsen konkretiseres via lokale og konkrete afklaringer af de lokale og konkrete mål blandt de lokale og konkrete personer på den lokale og konkrete arbejdsplads. Måling af trivsel kræver at man på forhånd udpeger hvilke tilstande eller egenskaber, man vil måle på, dvs. hvilke aspekter man forbinder med trivsel. Denne fokusering på bestemte tilstande og egenskaber indebærer, at man ser man bort fra de konkrete men komplicerende sammenhænge, som disse tilstande eller egenskaber indgår i. Som sådan er målinger af tilstande altid abstraktioner fra de konkrete forhold. Den kan der være gode grunde til. Man skal blot være klar over, at det er den pris man betaler. Og det er grunden til, at mange måleresultater ofte fremstår abstrakte. For måleværdien har mistet kontakten til den konkrete sammenhæng. Vil man derimod have forståelse for et komplekst og sammensat fænomen som trivslen på en arbejdsplads kan man naturligvis ikke negligere forskellige tilstande og egenskaber (eksempelvis ved det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø eller lignende), men man må til gengæld tænke ud over de(n) standard(er) og målestok(ke), der er anvendes til bestemmelse og måling af afgrænsede tilstande og egenskaber. Herunder tage højde for at trivsel både er et fælles (socialt) og et personligt (individuelt) anliggende og ansvar. Den dialogiske afklaringsprocesproces, hvor de involverede parter løbende giver lokal og konkret betydning til trivsel og løbende formulerer lokale og konkrete indsatser i forhold til trivsel på arbejdspladsen, udfolder sig i disse spændingsfelter mellem dels behovene for kontekstualisering hhv. operationalisering og dels behovene for fælles hhv. personlig ansvarliggørelse. Gennem denne dialogiske proces kan de principielle dilemmaer, der knytter sig til disse spændingsfelter, identificeres og formuleres. 7 Dilemmaerne kan i sagens natur ikke løses eller opløses. Og dilemmaerne kan slet ikke snakkes væk. Dialogen er således ikke et quick fix, der kan tilsidesætte dilemmaerne, men den kan tjene til at tematisere og tydeliggøre dilemmaerne, så man kan forholde sig målrettet til dem. 7 At sådanne forståelses- og handlingsorienterede dialoger ikke er simple, men kræver mere end simple samtaleteknikker, har jeg beskrevet i relation til den store interesse for coaching (Lystbæk, 2008). 17

18 Litteratur Agersnap, T. Arbejdslivets sociologi, Munkgaard, 1963 Agervold, M. Arbejde og stress. Systime, 1999 Andersen. P. Stress, trivsel & livsglæder din guide til transformation af stress og meningsløshed. Think Heart, 2003 Banedanmark. Sundhed, balance og trivsel undgå stress. Banedanmark, 2007 Bottrup, P. Det gode arbejde fremtidens arbejde? Institut for Kultursociologi, 1991 Center for Alternativ Samfundsanalyse. Fremtidens arbejde - det gode arbejde? Center for Alternativ Samfundsanalyse, 1993 Center for arbejdsliv. Trivsel i arbejdslivets. Teknologisk Institut, 2008 Clematide & Lassen (red). Virksomheden og Det Udviklende Arbejde et kritisk blik. Samfundslitteratur, 1999 Dalsgaard, T. (red). Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv? Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006 Det personalepolitiske forum. Stop stress skab trivsel i fællesskab. Stresshåndbogen Finansforbundet. Vejledning om trivsel og forebyggelse af stress. Finansforbundet, 2008 Fink, H. Universitetsfagenes etik. In: Fink et al. (red) Universitet og Vidneskab. Kbh.: Hans Reitzel, Hvas, L. Forebyggelsens etiske dilemma. Kronik i Information, 16. Maj 2009 Kolding Kommune. Trives du på din arbejdsplads? Kolding Kommune, 2002 KTO. Trivsel i arbejdet. KTO, 2009 (www.personaleweb.dk) Københavns Kommune. Trivselsrapport Københavns Kommune, 2008 Landsorganisationen i Danmark. Det udviklende arbejde en vision inden for rækkevidde LO, 1994 Lystbæk, C.T. (in press) På jagt efter sandheden om sundheden. Om omtankens organisering i sundhedspraksis (foreløbig titel). In Knox et al. (red) Sundhed og filosofi. Frydenlund, Lystbæk, C.T. (2009) Stress og stresshåndtering i et filosofisk perspektiv. In Christensen et al. (red) Erhvervsfilosofi, Frydenlund, 2009 Lystbæk, C.T. (2008) Hen imod en afmystificering af coaching. In Gørtz et al. (red) Coaching i perspektiv. Hans Reitzels Forlag, Milsted, T. Trivsel en guide til motivation og arbejdsglæde. Jyllandsposten, 2008 Nielsen, G.A. Trivsel, sundhed og sundhedsvaner. Sundhedsstyrelsen, 2006 Nørgaard-Pedersen, K. Stress den moderne udfordring. Aschehough, 2004 Petersen, E. Hvordan skabe trivsel på arbejdspladsen? København: Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfond, 1970 Petersen, E. Trivsel på arbejdspladsen København: Mentalhygiejnisk Forlag, 1968 Schmidt, D. Ideen om det udviklende arbejde. LO, 1997 Vejle Kommune. Sund trivsel inspiration fra Vejle Kommune. Vejle Kommune, 2006 Zachariae, B. Trivsel og håndtering af stress for medarbejdere og ledere. Rosinante,

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D. PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik Med personalepolitikken ønsker vi at bidrage til at indfri byrådets vision for Ringsted Kommune. Visionen udpeger en række ambitiøse målsætninger for en

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø,

Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Side 1 af 7 Indledning Dette notat handler om, hvordan vi i Sundhed og Omsorg ser på og arbejder med arbejdsmiljø,

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune FORORD Dette er den første overordnede personalepolitik i Varde Kommune efter kommunalreformen den 1. januar

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Kommunikation Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 27. februar 2008 Sagsnummer 2007021344A Arbejdsmiljø- og stresspolitik i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Forebyggelses- og trivselspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning

Læs mere

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune FORORD Dette er den første overordnede personalepolitik i Varde Kommune efter kommunalreformen den 1. januar

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere