Når de luftige lifte afløser de rundede rygge!

Transkript

1 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Når de luftige lifte afløser de rundede rygge! Slutrapport for ABT Fondsprojekt 300 Stand up ny organisering af opgaven op fra gulvet efter fald Februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Datagrundlag Side 7 Resultater Side 11 Det arbejdskraftbesparende potentiale Side 11 Flere fald kan håndteres uden brug af brandvæsnet Side 14 Medarbejderperspektivet Side 16 Borgerperspektivet Side 20 Organiseringen Side 21 Uddannelsen Side 22 Teknologien Side 24 Resumé Side 26 Side 2 af 2

3 Indledning Dette projekt tager sit afsæt i det faktum, at der hvert år sker ca gange, at en ældre borger i Københavns Kommune falder i sit hjem og ikke kan komme op igen uden hjælp. Medarbejdere i hjemmeplejen kaldes ud til disse fald og står ofte med valget mellem at udføre en forflytning eller tilkalde assistance fra brandvæsnet, velvidende, at der kan være en ventetid på over en time, hvor den ældre borger skulle ligge på gulvet. I et pilotprojekt blev der set på muligheder for nye teknologiske løsninger af opgaven og afdækket muligheder for at nytænke opgaven. Det resulterede i, at to former for mobile lifte blev afprøvet i to hjemmeplejeenheder i Pilotprojektet viste, at de ændrede arbejdsgange, som fulgte med indførelsen af det nye hjælpemiddel, ikke kun gav en bedre men også mere effektiv løsning af opgaven og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Derfor blev det muligt at få støtte fra Fonden til Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden). ABT-fonden giver økonomisk støtte til projekter, der skal frigøre ressourcer til borgernær service via brug af arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer. Kernen i ABT-fondens arbejde er, at investeringerne skal bruges som en løftestang for udvikling og effektivisering i den offentlige sektor til gavn for borgere og medarbejdere. Tanken er, at offentligt ansatte med samme indsats kan levere mere service til borgerne, hvis vi bruger ny teknologi og organiserer os smartere. Formålet er at øge produktiviteten i den offentlige sektor, uden at kvalitetsniveauet forringes. Da pilotprojektet viste lovende resultater, blev der til projektet i ABT-fonden søgt om midler til at implementere mobile lifte i samtlige hjemmeplejeenheder i Københavns Kommune. Projektet har således implementeret en ny løsning, som berører rigtig mange medarbejdere. Projektet har haft direkte kontakt med 250 medarbejdere, der har været på kursus i brugen af den mobile lift. Derudover arbejdes der lokalt med, at alle nye medarbejdere introduceres til brugen af liften. Projektet er gennemført i perioden august 2009 til oktober Side 3 af 3

4 At hjælpe ældre op efter fald Mange ældre har problemer med at komme op når de er faldet. Især er det vanskeligt at komme fra liggende til siddende position. Samtidig udgør det en stor arbejdsmiljømæssig belastning for hjælperen, at hjælpe en borger op fra gulvet idet der er tale om død vægt, når borgeren ikke selv har gode muligheder for at hjælpe til. Derfor er der behov for nye løsninger. Det skal indledningsvis understreges, at selvom omstændighederne omkring hvert enkelt fald altid er unikke, kan de imidlertid samles i to karakteristiske arbejdsgange: 1. En borger ringer på sit nødkald, når vedkommende er faldet og ikke kan komme op. Hjemmeplejen sender to medarbejdere ud, hvoraf den ene er fra sygeplejegruppen. 2. En hjælper kommer på et planlagt besøg hos en borger og opdager, at vedkommende er faldet. Hvis hjælperen ikke selv kan guide borgeren, ringer vedkommende til hjemmeplejen og tilkalder assistance. Hvis vedkommende er det mindste i tvivl om, hvor vidt borgeren er kommet til skade skal assistancen være fra en sygeplejerske. Af hensyn til den potentielle arbejdsmiljøbelastning ved at forflytte en borger op fra gulvet er den arbejdsmiljømæssige instruks, at medarbejderne i første omgang skal forsøge at guide borgeren op, så borgeren ved egen kraft kan komme op fra gulvet og op i en stol eller seng. I nogle tilfælde sker dette ved at medarbejderne kontakter hjemmeplejen og vejledes telefonisk. I de situationer hvor medarbejderne ikke kan guide borgeren op, er der i Københavns Kommune indgået aftale med brandvæsenet om, at de tilkaldes til assistance. Pilotprojektet viste, at der i hjemmeplejen årligt er fald, som udløser behov for assistance. Potentialet for anvendelsen af tekniske hjælpemidler som assistance er dermed stort, og kan samtidig reducere omkostninger til brug af brandvæsenet. Side 4 af 4

5 Succeskriterier Projektet er i den oprindelige ansøgning bygget op omkring opfyldelsen af syv succeskriterier: 1. Det arbejdskraftbesparende potentiale Indførelsen af teknologien mobile lifte medfører et årligt direkte besparelsespotentiale i hjemmeplejen, Københavns Kommune, på 5.1 effektivt årsværk eller 2.3 mio. kr. Effektivt årsværk svarer i denne sammenhæng til årsværk uden ferie (1.702 timer). 2. Flere fald kan håndteres uden brug af brandvæsenet Antallet af fald-situationer, som hjemmeplejen selv kan håndtere uden brug af brandvæsenet, stiger. 3. Medarbejderperspektivet Medarbejderen oplever en mere skånsom håndtering af opgaven "Op fra gulvet efter fald" ved brug af teknologien mobile lifte. Medarbejderen oplever det arbejdskraftbesparende potentiale som positivt. 4. Borgerperspektivet Borgeren oplever en mere skånsom håndtering af opgaven "Op fra gulvet efter fald" ved brug af teknologien mobile lifte. 5. Organiseringen Der sker en succesfuld organisering ift. opbevaring, transport og vedligeholdelse af teknologien mobile lifte. 6. Uddannelsen De relevante medarbejdere i hjemmeplejen gennemfører et uddannelsesforløb i anvendelse af teknologien mobile lifte i form af introduktionsforløb og træning på job samt en generel introduktion i forflytningsteknikker. 7. Teknologien Projektet sikrer gennem udbud den optimale private samarbejdspartner ift. økonomi, kvalitet, teknologi, udviklingsmuligheder, service osv. Side 5 af 5

6 Målgruppe og omfang Målgruppen er alle medarbejdere i hjemmeplejen. Det vil sige social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter (jf. hjælpergruppe) samt sygeplejersker (jf. sygeplejefaglig gruppe). Mere end 250 medarbejdere har været involveret i projektet. Hjemmeplejen i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning er inddelt i fem enheder, der hver dækker et geografisk område. Derudover, er der en døgnbase, som dækker hele Københavns Kommune i nattetimerne samt videreformidler nødkald døgnet rundt. Budget og ressourcer Projektet kostede 1.62 mio. kr. i alt og havde et budget på kr. Projektet har således kostet ca. 0.6 mio. mindre end forventet. Det skyldes, at flere af de planlagte møde- og informationsaktiviteter viste sig overflødige. Projektet er blevet tildelt i alt kr. i støtte fra ABTfonden fordelt på kr. i 2009 og kr. i Hertil kommer en kommunal medfinansiering på 25 pct. af den ydede støtte: i alt kr. Teknologi Pilotprojektet viste, at medarbejderne er åbne over for at bruge en mobil lift og for selv at løse opgaven. Dertil viste det sig imidlertid også, at det er meget vigtigt, at den mobile lift er driftsikker. Hvis medarbejderne oplever, at de ikke kan stole på liften, vælger de den fra på forhånd. Med afsæt i en række kvalitative og kvantitative krav blev det besluttet at indkøbe mobile lifte af typen Mangar ELK. ELK en er en oppustelig løftepude, der gør det muligt for to medarbejdere at rejse en borger på op til 450 kg op fra gulvet uden at belaste medarbejdernes rygge. Sædehøjden på 56,5 cm gør, at borgeren, når puden er pustet op, selv (eller med støtte fra medarbejderne) kan rejse sig og stå ved sin rollator, sidde i en stol eller på en seng. ELK en vejer i alt 9,7 kg og består af en fire-kamret løftepude en kompressor og en håndbetjening. De fire puder fyldes med luft fra en lille transportabel kompressor. Efterhånden som kamrene fyldes med luft, løftes borgeren op, indtil vedkommende er i en højde, hvor medarbejderen kan forflytte borgeren uden at belaste sin ryg. Side 6 af 6

7 Pilotprojektet viste, at det er mest hensigtsmæssigt at placere de mobile lifte i hjemmeplejens sygeplejebiler. Det skyldes, at der alligevel skal laves en sygeplejefaglig vurdering ved fald, og derved sikres det, at liftene hurtigt kommer ud til borgeren. Yderligere blev det vurderet, at hver hjemmeplejeenhed skal have 3-4 mobile lifte hver, og der blev således uddelt i alt 29 mobile lifte til enhederne. Derudover blev der brugt 4 mobile lifte til undervisning ligesom en blev reserveret til formidlings- og demonstrationsbrug. Datagrundlag Evalueringen er gennemført af Arbejdsmiljø København og tegner et samlet billede af, hvilken betydning indførelsen af den mobile lift har haft i hjemmeplejen. Projektets datagrundlag baserer sig på en før- og eftermåling. Førmåling Førmålingen består af en kortlægning, en registreringsøvelse i en udvalgt hjemmeplejeenhed og en nulpunktsworkshop: Kortlægning Gennem interviews med udvalgte nøglepersoner blev de mange forskellige situationer hvor borgeren er faldet og ikke selv kan komme op, kortlagt. Kortlægningen identificerede 14 forskellige faldsituationer, hvor der er behov for hjælp fra en medarbejder i hjemmeplejen. Side 7 af 7

8 Registrering af fald Der blev gennemført en begrænset registreringsøvelse i en 14. dagsperiode i en udvalgt hjemmeplejeenhed, som dog viste sig ikke at være blevet gennemført systematisk nok. Det betød, at det ikke var muligt at få et tilstrækkeligt pålideligt resultat som kunne fungere som validt nulpunktsmåling. Nulpunktsworkshop På grund af manglerne i registreringsøvelsen blev det besluttet at afholde en nulpunktsworkshop. Her deltog i alt 21 personer fra alle enheder undtagen én. Der var repræsentanter fra de forskellige ledergrupper (hjemmeplejeledere, gruppeledere, teamledere) og de forskellige faggrupper (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter). Nulpunktsworkshoppen resulterede for det første i tegning af det komplekse billede af konkrete arbejdsgange med specifikke tidsangivelser. For det andet resulterede workshoppen i en verificering af det konkrete tidsforbrug ved tilkaldelse af assistance fra brandvæsenet (Se bilag 1). Når der undervejs i denne rapport refereres til nulpunktsmålingen baserer resultaterne sig således på en kombination af resultater fra dataindsamling og nulpunktsmålingsworkshoppen. Eftermåling Evalueringen bygger på en eftermåling bestående af 6 kvalitative og kvantitative elementer: En evalueringsworkshop Deltagerobservation En afgrænset registrering af brug af mobile lifte Indsamlet data på brug af Københavns Brandvæsen Analyse af udvalgte dele af Københavns Kommunes trivselsmåling Interview med de 2 undervisere fra Arbejdsmiljø København Evalueringsworkshop I oktober 2010 blev der gennemført en 1-dags evalueringsworkshop med deltagelse af ledere og medarbejdere fra hjemmeplejen. Formålet med evalueringsworkshoppen var at samle alle relevante parter og gennem dialog og øvelser at evaluere projektets forløb og resultater. Der blev arbejdet med fire overordnede spørgsmål: 1. Hvad har I fået ud af projektet? 2. Hvordan har I organiseret brugen af de mobile lifte? 3. Hvordan har det været at bruge de mobile lifte? Side 8 af 8

9 4. Hvad kunne blive det næste, nye hjælpemiddel? Der var repræsentanter for de forskellige ledergrupper (hjemmeplejeledere, gruppeledere, teamledere) og de forskellige faggrupper herunder ressourcepersoner (sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter). Se bilag 1. Deltagerobservation Der blev gennemført deltagerobservationen i september og oktober 2010 på hhv. døgnbasen og en hjemmeplejeenhed (Valby). Deltagerobservationen bestod af fire elementer: 1. Observation af arbejdsgange. Herunder opgavedeling mellem social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker samt brug af sygeplejebilerne. 2. Den konkrete håndtering af mobile lifte ved fald, herunder samarbejdet mellem de to medarbejdere. 3. Observation af borgernes oplevelser af at blive løftet ved hjælp af mobile lifte. Herunder betydningen af hvorvidt borgeren var konfus eller beruset. 4. Samtaler med medarbejderne om deres oplevelser af de mobile lifte i forhold til såvel nedbringelse af arbejdsmiljøbelastning, borgertilfredshed og relationer til Københavns Brandvæsen. Registrering af brug af mobile lifte Det var ikke som planlagt muligt at gennemføre en løbende registrering af fald og brug af mobile lifte i KOS (Københavns Kommunes Omsorgssystem). Der blev derfor gennemført en registrering af brug af mobile lifte i en månedsperiode i hhv. døgnbasen og 2 hjemmeplejeenheder fra 15. september til 15. oktober Der blev udviklet et simpelt afkrydsningsskema, som lå tilgængeligt sammen med de mobile lifte. Den enkelte medarbejder var ansvarlig for at udfylde skemaet, hver gang den mobile lift var blevet benyttet. Skemaerne blev indsamlet af de lokale medlemmer af projektets koordinationsgruppe. (Se bilag 2.) Særligt i de to i de to hjemmeplejeenheder var antallet af fald meget svingende, hvilket også afspejles i antallet af registreringer. I nogle uger var der fald og brug af de mobile lifte hver dag, imens de mobile lifte i andre uger næsten ikke kom i Side 9 af 9

10 brug. De enkelte medarbejderes opfattelser af, hvornår det var hensigtsmæssigt at benytte mobile lifte varierede ligeledes. Indsamling af oplysninger om brug af brandvæsenet Københavns Brandvæsen leverede data over deres assistancer for hhv. efteråret 2007, 2009 og Tallene for 2009 giver med stor sandsynlighed imidlertid ikke et retvisende billede af det konkrete oplevede behov blandt medarbejderne. Dette skyldes, at der forud for indgåelse af en ny aftale var en udbredt forvirring om, hvorvidt og hvornår det var tilladt at tilkalde assistance fra Københavns Brandvæsen. Nogle medarbejdere må derfor forventes at have forflyttet borgere, som de ud fra arbejdsmiljøinstrukserne ikke skulle have forflyttet. Analyse af trivselsmåling Københavns Kommune gennemførte i efteråret 2008 og 2010 en trivselsmåling i hele kommunen. De to spørgsmål, der specifikt beskriver problemstillinger omkring hhv. brug af hjælpemidler og belastende arbejdsstillinger er blevet analyseret. Interview med de to undervisere i Arbejdsmiljø København. Der blev gennemført individuelle interviews med de to undervisere i Arbejdsmiljø København. Interviewene omhandlede dels de pædagogiske overvejelser omkring planlægningen af undervisningsforløbende, dels refleksioner over deltagernes opfattelse af de mobile lifte og fortællinger om borgernes oplevelse af de mobile lifte. Side 10 af 10

11 Resultater Succeskriterium 1: Det arbejdskraftbesparende potentiale Indførelsen af teknologien mobile lifte medfører et årligt direkte besparelsespotentiale i hjemmeplejen, Københavns Kommune, på 5.1 effektivt årsværk eller 2.3 mio. kr. Nulpunktsmålingen verificerede, at der var fald, hvor medarbejderen ikke umiddelbart selv kan få borgeren op uden andres hjælp. I disse tilfælde burde anvendelsen af et teknologisk hjælpemiddel i realiteten erstatte brugen af brandvæsenet eller den etablerede praksis. Nulpunktsmålingen viste også at håndteringen af disse fald i praksis løses på tre måder: Kategori 1: Brandvæsenet tilkaldes I 30 % af faldene (510) tilkaldte medarbejderne brandvæsenet. Her var tidsforbruget i gennemsnit 150 minutter pr. fald. Dette gav et samlet tidsforbrug i kategori 1 på minutter/ timer, svarende til 0.75 effektivt årsværk (1.702 timer). Det tilsvarer en samlet lønudgift på kr (timepris 170 kr.). Kategori 2: Medarbejderne guider borgeren op via telefonisk kontakt I ca.35 % af faldene (595) ringede medarbejderen til basen og fik med hjælp herfra selv forflyttet borgeren. Her var tidsforbruget i gennemsnit 10 minutter for medarbejderen der befinder sig hos borgeren samt 5 minutter for medarbejderen der kontaktes på basen. Altså 15 minutter i alt. Det giver et samlet tidsforbrug i kategori 2 på minutter/148 timer svarende til effektivt årsværk (1.702 timer). Det tilsvarer en samlet lønudgift på kr. (timepris 170 kr.). Kategori 3: En kollega tilkaldes I ca. 35 % af faldene (595) kom en kollega til assistance. Her var det samlede tidsforbrug i gennemsnit 30 minutter. Dette gav et samlet tidsforbrug i kategori 3 på minutter/297 timer, svarende til 0.17 effektivt årsværk (1.702 timer). Det tilsvarer en samlet lønudgift på kr. (timepris 170 kr.). På baggrund af nulpunktsmålingen viser det sig således, at opgaverne relateret til fald alene løses hensigtsmæssigt i 30 % af tilfældene. I 70 % af tilfældene anvendes imidlertid metoder, Side 11 af 11

12 der ikke vurderes forsvarlige i et arbejdsmiljømæssigt perspektiv. I disse tilfælde vil Arbejdstilsynet formentlig vurdere, at de arbejdsmiljømæssige instrukser ikke overholdes. Ved sammenligning med eftermålingen er resultatet følgende: Kategori 1: Eftermålingen viser, at brugen af brandvæsenet blev reduceret til 5 % af faldene (85). Med et tidsforbrug pr. fald på 150 minutter giver dette et samlet tidsforbrug i kategori 1 på minutter / 212 timer, svarende til 0.12 effektivt årsværk (1.702 timer) og en lønudgift på kr. Sammenligner vi disse tal med nulpunktsmålingen er der dermed sparet timer svarende til 0.62 effektivt årsværk (1.702 timer), og en sparet lønudgift på kr. Kategori 2: Eftermålingen viser, at antallet af gange medarbejderen kontakter basen for telefonisk hjælp i forhold til at guide borgeren op blev reduceret til 19 % (322). Med et tidsforbrug på 15 minutter pr. opkald giver dette et samlet tidsforbrug i kategori 2 på 4830 minutter/80 timer, svarende til effektivt årsværk (1.702 timer) og en lønudgift på kr. Der er dermed sparet 68 timer svarende til 0.04 effektivt årsværk (1.702 timer), og en besparelse i lønudgifter på kr. Kategori 3: Eftermålingen viser, at antallet af fald hvor der tilkaldes en kollega stiger fra 595 til fald. Det er i disse fald-situationer at den mobile lift inddrages i arbejdet. Hjemmeplejen anvender nu den mobile lift til 76 % af de fald, hvor der er behov for assistance. Det gennemsnitlige tidsforbrug stiger i disse fald-situationer til 44 minutter for to medarbejdere. Det giver et samlet tidsforbrug i kategori 3 på minutter/948 timer, svarende til 0.55 effektivt årsværk (1.702 timer) og en lønudgift på kr. Der er dermed et merforbrug på 651 timer tilsvarende 0.38 effektivt årsværk, (1.702 timer) og en øget lønudgift på kr. Side 12 af 12

13 Den samlede besparelse er på 480 timer svarende til 0.3 effektivt årsværk og en lønudgift på kr. Dertil kommer de reducerede indirekte omkostninger til betaling af brandvæsenet for at rykke ud, som svarer til 1200,- kr. pr tur, dvs kr. før projektstart, og kr. efter. Samlet set giver det en besparelse på kr. til brandvæsenet. Inklusiv lønudgift giver dette en samlet besparelse på kr kr. = kr. Der er i beregningen således alene set på, hvordan der er sket en ændring i forhold til de eksisterende arbejdsgange og ikke på, i hvilke situationer, medarbejderne burde havde løst opgaven på anden vis. Projektet har vist at medarbejderne i deres praktiske håndtering af opgaven i 70 % af faldene har brugt en metode, som var mere belastende for kroppen end ved brug af den mobile lift. Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger der er som følge af nedslidning og arbejdsulykker, som det ikke har været muligt at afdække i dette projekt. Perspektivering til landsplan Omregnes tallene for København til landsplan under den forudsætning at København repræsenterer 10 % af landsplantallene, svarer det til at der på landsplan forekommer Side 13 af 13

14 fald, der kræver hjælp til at få borgeren op. Fordelt på de tre kategorier af fald ser det således ud: Kategori 1: En samlet besparelse på 6.2 effektivt årsværk (1.702 timer). Kategori 2: En samlet besparelse på 0.4 effektivt årsværk (1.702 timer). Kategori 3: Et merforbrug på 3.8 effektivt årsværk (1.702 timer). Det betyder, at det landsdækkende potentiale må forventes at være på 3 effektivt årsværk. Dertil kommer omkostninger til brug af brandvæsenet/falck på ca. 5 mio. kr. pr år. I 2003 blev der på landsplan registreret fald hos ældre over 65 år. Af disse fald skete 80 % enten i den ældres eget hjem eller i dennes plejebolig. I nogle tilfælde kommer den ældre selv på benene igen, men ofte behøves hjælp til at komme op enten fra hjemmeplejen, Falck eller det kommunale Brandvæsen (Nyhedsinformation for social og sundhedssektor nr. 46 november 2008). Beregnes landspotentialet i forhold til disse tal, hvor der således er fald (80% af ) i borgerens private hjem eller i dennes plejebolig, svarer det således til 6.3 effektivt årsværk. Det må forventes, at det reelle tal for fald er højere, idet der sker en underregistrering. Det er dermed vurderingen at der er et større potentiale end det der er angivet i denne rapport. Det konkrete potentiale vil dog variere alt efter den enkelte kommune, fx vil det have betydning, hvorvidt der er tale om en by- eller en landkommune. Se bilag 3. Succeskriterium 2: Flere fald kan håndteres uden brug af brandvæsenet Der sker en stigning i antallet af fald-situationer, som hjemmeplejen selv kan håndtere. Formålet med aftalen mellem Københavns Brandvæsen og hjemmeplejen er, at hjemmeplejen får den fornødne assistance i forbindelse med borgere, der er faldet i eget hjem. Ydelsen begrænser sig således til de tilfælde, hvor borgeren er faldet i eget hjem, og hvor hjemmeplejen ikke kan hjælpe vedkommende på benene igen. Selv når brandvæsenet når Side 14 af 14

15 frem, har hjemmeplejen ansvaret for borgeren og kan ikke forlade borgeren. I 2007 blev Københavns Brandvæsen tilkaldt til 520 assistancer ved fald i eget hjem. Dette antal faldt til 96 ture i 2009 og 85 ture i Eftermålingen viser, at kun i 4 % af de fald, hvor den mobile lift blev anvendt, måtte medarbejderne opgive og tilkalde assistance fra brandvæsenet. Den væsentligste grund til, at brandvæsenet blev tilkaldt var, at borgeren ikke var i stand til at samarbejde i tilstrækkelig grad Dette skyldtes, at borgeren var konfus eller beruset. Antal assistancer fra Brandvæsnet Begrundelsen for, at der skete et markant fald allerede i 2009, skal findes i den forvirring, der opstod omkring indgåelsen af en ny aftale i september Her troede flere medarbejdere fejlagtigt, at de ikke måtte tilkalde brandvæsenet, men skulle håndtere alle faldene selv. Tallene for 2011 og frem må forventes at blive endnu lavere i takt med, at de mobile lifte integreres i hverdagen. Under forudsætning af, at antallet af fald, hvor der er behov for assistance, er konstant, kan man med en nedgang fra 520 ture i 2007 til 85 ture i 2010 konkludere, at der kun har været brug for assistance fra brandvæsenet til 16 % af faldene. Da målet for det indirekte potentiale knyttet til brug af brandvæsenet var et fald til 15 % må det kunne konkluderes, at projektet har nået dette mål. Den indirekte besparelse for brug af brandvæsenet er således kr. Side 15 af 15

16 Mindre psykisk belastende samarbejde Evalueringen viser, at hjemmeplejens øgede muligheder for selv at kunne hjælpe en borger op efter fald, opleves som en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Tidligere undersøgelser har vist, at der har været mange tilfælde, hvor medarbejderne følte, at de brandmænd, der blev tilkaldt, satte spørgsmålstegn ved, om behovet for assistance var reelt. Dette blev oplevet som en psykisk belastning, der forstærkede den følelse af hjælpeløshed, som mange medarbejdere oplevede, når de var nødsaget til at lade en borger ligge på gulvet i længere tid, fordi de ikke selv kunne guide vedkommende op. Noget af det bedste har været, at man har sluppet for de sure brandmænd (Medarbejder i hjemmeplejen) Nu er det sådan, at når vi bliver nødt til at kalde på Brandvæsenet, er der ikke de samme konflikter, fordi vi kan sige, at vi har prøvet selv (Medarbejder i hjemmeplejen) Succeskriterium 3: Medarbejderperspektivet Medarbejderen oplever en mere skånsom håndtering af opgaven "Op fra gulvet efter fald" ved brug af teknologien mobile lifte. Medarbejderne oplever et arbejdskraftbesparende potentiale som positivt. For medarbejderne har det arbejdskraftbesparende potentiale kun ringe betydning for deres positive opfattelse af de mobile lifte. Det tidsmæssige aspekt har derimod en konkret og praktisk betydning for medarbejderne. For det første spiller det tidsmæssige en rolle i forhold til den nævnte irritationen over den lange ventetid på assistance fra brandvæsenet. For det andet har det betydning, fordi det i sagens natur ikke er muligt at forudse, hvornår der vil ske fald, og fordi det er en akut opgave. Derfor er der stor risiko for, at jo længere tid opgaven tager, i jo højere grad kommer den på tværs af de andre opgaver i en travl hverdag og kan derved øge stressniveauet. ELK en giver færre ændringer i kørelisterne. (Gruppeleder) For medarbejderne er det endvidere meget vigtigt, at de mobile lifte er et hjælpemiddel, der letter deres arbejde i forhold til en helt konkret og vanskelig opgave. De oplever de mobile lifte som et nyttigt hjælpemiddel der nemt kan integreres i arbejdet. Side 16 af 16

17 Det er helt svært at forstå, at vi ikke altid har haft den. Den er en naturlig del af arbejdet. (Medarbejder) Hvis man i Københavns Kommunes trivselsmåling fra hhv og 2010 ser konkret på spørgsmålet: Jeg har de arbejdsredskaber og hjælpemidler, jeg skal bruge viser den en klar, positiv udvikling i alle hjemmeplejeenheder. I 2008 scorede spørgsmålet 4,5 og i ,8 (på en skala fra 1 til 5). Det opleves som meget positivt, at medarbejderne har nye handlemuligheder i forhold til at hjælpe en borger, der er faldet. Vi er så glade for ELK en og det er borgerne også, de kommer op uden smerter og rejser sig spontant fra ELK en (Medarbejder) Medarbejderne fortæller, at det har stor betydning for dem, at de selv kan klare opgaven: At de kan hjælpe borgeren helt op, sørge for at borgeren har det godt og derefter komme videre til andre opgaver i stedet for at skulle vente i op til en time på assistance. Det styrker oplevelsen af myndighed og kompetence i opgavevaretagelsen. Det kræver en vis rutine og et godt samarbejde mellem de to pågældende medarbejdere at løfte en borger op med en mobil lift succesfuldt. Den ene medarbejder sørger for at gøre pude og kompressor klar, mens den anden taler med borgeren, fortæller hvad der skal ske og sørger for, at der fx står en stol eller en rollator klar, som borgeren kan komme over til. Sammen får de to medarbejdere borgeren over på puden, evt. ved hjælp af et glidelagen. Den ene medarbejder betjener den mobile lift, mens den anden står bag borgeren og støtter. Når borgeren er oppe og placeret i en stol eller seng, rengøres den mobile lift med sprit og pakkes ned i tasken. En god brug af de mobile lifte kræver således, at medarbejderne kan kommunikere meningsfuldt dels med hinanden såvel som med borgeren. Det er svært, hvis borgeren er meget konfus, beruset eller af andre grunde ude af stand til at samarbejde. Det kan i visse tilfælde medføre, at opgaven må opgives og brandvæsenet tilkaldes. Det eneste gennemgående kritikpunkt i relation til brugen af de mobile lifte er, at de opleves som tunge og upraktiske. Det gør sig særligt gældende når de skal transporteres op til lejligheder på 5. sal. For nogle medarbejdere bliver besværet med at transportere den mobile lift en undskyldning for ikke at tage det nye hjælpemiddel til sig. Side 17 af 17

18 Jeg er ikke så stor, og jeg synes, den er svær at bære. Så jeg må indrømme, at jeg ikke tit nok får den med op, hvis det fx er en 5. sals lejlighed og jeg ved at trappegangen er smal (Medarbejder) Til løsning af dette transportproblem er producenten ved at udvikle en prototype på en rygsæk. Dette er sket via input fra bl.a. hjemmeplejen. Evalueringen viser med al tydelighed, at medarbejderne har oplevet, at implementeringen af mobile lifte som arbejdsredskab har nedbragt de fysiske såvel som psykiske arbejdsmiljøbelastninger, knyttet til at hjælpe en borger op fra gulvet efter fald. Man har ikke så ondt i ryggen som før. Dér kunne man godt være rigtig træt efter en lang nat. (Medarbejder) De fysiske belastninger opstår, når medarbejderne forsøger at forflytte borgeren op fra gulvet. Netop forflytning fra gulv udgør en særlig belastning af kroppen fordi det ikke er muligt at holde ryggen i dens naturlige, neutrale stilling, og ej heller at undgå at vride og bøje ryggen under forflytningen. De psykiske belastninger opstår, dels som følge af den stress og magtesløshed medarbejderne oplever, når de ikke kan hjælpe en borger ud af en ubehagelig og uværdig situation, Side 18 af 18

19 men må vente lang tid på assistance fra brandvæsenet. Derudover er den psykiske belastning relateret til den stress, der opstår, når man akut må tilsidesætte andre planlagte opgaver for at tage et nødkald. Udover at de mobile lifte reducerer den konkrete arbejdsmiljøbelastning, påvirker den også indirekte arbejdsmiljøet ved at sætte fokus på de potentielle belastninger, der ligger i forflytningsopgaver. Det sker, fordi implementeringen af et hjælpemiddel som en mobil lift er med til at øge medarbejdernes opmærksomhed på, at det er en forflytningsopgave, som belaster kroppen. Der er kommet en større forståelse blandt medarbejderne for vigtigheden af rigtig forflytning og forebyggelse (Arbejdsmiljøleder) Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at brugen af mobile lifte i sig selv kan indebære en belastning af kroppen, idet medarbejderen skal forflytte borgeren fra gulvet over på den mobile lifts pude. Det kan være lidt hårdt, for man skal jo ned på knæ og have fat under borgeren, der ligger der på gulvet (Medarbejder) Herudover oplever nogle medarbejdere det som en belastning at skulle transportere den mobile lift op ad trapper: Sygeplejerske har efterfølgende ondt i lænden efter at have båret ELK en fra bil, hen ad gade og op på 3. sal samt ved at stå i en uhensigtsmæssig stilling, når apparater betjenes. (Arbejdsmiljørepræsentant) Det er den generelle opfattelse, at implementeringen af mobile lifte har haft en positiv effekt på antallet af arbejdsskader. Det har dog ikke været muligt at se, hvorvidt dette afspejler sig i de indrapporterede og registrerede skader. Det er den generelle opfattelse, at implementeringen af mobile lifte har haft en positiv effekt på udviklingen i det samlede sygefravær. Det har dog ikke været muligt at se, hvorvidt dette afspejler sig i statistikken, når man sammenligner de to første kvartaler i hhv og Der ses i kommunes trivselsmåling en stigning i medarbejdernes angivelse af hvorvidt de kan udføre deres arbejde uden belastende arbejdsstillinger (fra 3,8 i 2008 til 4,2 i 2010 vurderet ud fra en skala fra 1-5) Side 19 af 19

20 Succeskriterium 4: Borgerperspektivet Borgeren oplever en mere skånsom håndtering af opgaven "Op fra gulvet efter fald" ved brug af teknologien mobile lifte. Det faktum, at medarbejderne kan berolige borgeren, fortælle hvad der skal ske samt støtte borgeren under oprejsningen gør, at borgerne føler sig tryg. Samtidig har det stor betydning, at borgeren kan komme hurtigt ud af en situation, som er ubehagelig og ikke-værdig. Borgerne følte en behagelig op fra gulvet oplevelse der er ro på (Medarbejder) Nogle borgere oplever i situationen, at brugen af en mobil lift er omstændigt og langsomt, da det trods alt tager tid at lægge den mobile lift til rette og pumpe de fire kamre op. De har svært ved at forstå, at medarbejderne ikke bare løfter dem op. Dette er dog en problemstilling, som var endnu tydeligere, da man skulle vente på brandvæsenet. Nogen siger: kan I ikke bare tage fat her og hjælpe mig op? (Medarbejder) Brugen af den mobile lidt kræver en vis grad af samarbejdsevne fra borgerens side for. Borgeren skal kunne kommunikere med medarbejderen og skal have en hvis balance for, at vedkommende kan sidde på puden under oprejsningen. Det betyder, at hvis borgeren er meget konfus eller beruset, må medarbejderen opgive og brandvæsenet tilkaldes. Dette problem kunne løses ved at man i hjemmeplejen supplerede den model, som er brugt i dette projekt med en noget større, der har ryg - og armlæn. Hertil skal det dog tilføjes, at denne må forventes af være noget tungere end dette projekts mobile lifte. Hun var meget fuld, og det var svært at afgøre, hvor meget hun forstod. Det ville nok ikke have gået, hvis vi to ikke havde kendt hinanden godt (Medarbejder) Det har ikke vist sig relevant at udarbejde det planlagte informationsmateriale til borgerne om teknologien og om borgerens rolle ved anvendelse af mobile lifte. Faldsituationerne opleves ofte som enkeltstående, hvor det er den direkte kommunikation mellem borger og medarbejder, der er afgørende. Side 20 af 20

21 Borger var meget glad for ELK en, selvom det var en ny oplevelse for dem (Medarbejder) Nogle gange er der tale om borgere, som ville have meget ringe udbytte af et skriftligt informationsmateriale. Behovet for mere formel informationsmateriale bliver imidlertid relevant hvis tankerne om at placere en mobil lift fast i et hjem, hvor borgeren falder rigtig meget, gennemføres. Succeskriterium 5: Organiseringen Der sker en succesfuld organisering ift. opbevaring, transport og vedligeholdelse af teknologien mobile lifte. Organiseringen og administrationen af de mobile lifte er hurtigt blevet en integreret del af de enkelte hjemmeplejeenheders daglige drift, hvilket afspejler de forskelle, der er mellem enhedernes organisering. I nogle enheder er alle tre mobile lifte placeret i sygeplejebilerne, mens det i andre alene er de to, der er i bilerne, mens den tredje er hos den sygeplejefaglige leder. Placeringen i bilerne skyldes, at det i Københavns Kommune er praksis, at en sygeplejerske tilkaldes ved fald, og at sygeplejersken anvender bil som transportmiddel, da der kan være længere afstande mellem de borgere, der modtager sygeplejeydelser. De mobile lifte skal derfor være en integreret del af bilerne. Da hjemmeplejeenhederne har flere end tre biler hver, kræver det en vis koordination. Evalueringen viser dog, at dette ikke giver problemer. De andre ved, at det er mig der har ELK en i bilen. Så når jeg skal tage et fald i deres område, dækker de for mig (Medarbejder) En generaliseret skitse over arbejdsgangen kan se således ud: Side 21 af 21

22 I projektansøgningen blev det estimeret, at der samlet skulle bruges et årsværk i hele Hjemmeplejen på administration af de mobile lifte. Det har ikke været muligt at registrere det konkrete tidsforbrug ved administrationen af de mobile lifte, da det i takt med implementeringen er blevet en uadskillelig del af de almindelige administrative arbejdsgange omkring brug og vedligeholdelse af hjælpemidler. Men en evt. irritation over, at implementeringen af de mobile lifte pålagde hjemmeplejeenhederne en ekstra administrativ arbejdsbyrde, er ikke kommet frem under evalueringen. Det faktum, at ELK en (i modsætning til den mobile lift, som primært blev benyttet i pilotprojektet) har været meget driftssikker, har ikke alene medført få henvendelser til producenten, men har også bidraget til et lavt tidsforbrug i administration. Der er meget sjældent noget i vejen. Men ellers er det bare sådan, at dem der har brugt ELK en også har ansvar for at melde tilbage, hvis der er noget (Teamleder) Succeskriterium 6: Uddannelsen De relevante medarbejdere i hjemmeplejen har gennemført et uddannelsesforløb i anvendelse af teknologien mobile lifte i form af introduktionsforløb og træning på job samt en generel introduktion i forflytningsteknikker. Med en god instruktion i brug af et nyt hjælpemiddel minimerede man risikoen for, at medarbejderne veg tilbage fra Side 22 af 22

23 at bruge en mobil lift, enten fordi de ikke følte sig kompetente eller fordi de ikke kendte dens muligheder. Den konkrete målgruppe for kurserne var i høj grad de ressourcepersoner i forflytning i hjemmeplejen og døgnbasen, der varetager opgaven i forhold til fald og er i direkte kontakt med borgerne ved fald. Den viden de fik om brug af de mobile lifte, kunne de anvende såvel i deres eget arbejde og i de instruktionsopgaver, de har i den enkelte hjemmepleje. I alt 178 medarbejdere deltog i en af de 9 undervisningsgange der blev afholdt. Alle hjemmeplejeenheder deltog, men med meget forskelligt antal medarbejdere. Årsagen hertil kan findes i de forskellige måder den lokale oplæring organiseres på. Medarbejderne fordeler sig mellem alle de forskellige faggrupper: Undervisningsforløbet havde en varighed på tre timer og blev gennemført i Arbejdsmiljø Københavns sengerum. Undervisningen var opdelt mellem konkret oplæring i brug af mobile lifte og en mere generel oplæring i forflytningsteknik. Den konkrete oplæring havde til formål at instruere i brugen af hjælpemidlet. Kursusdeltagerne skulle lære den mobile lift at kende, og øge trygheden ved at bruge den. Samtidig har de haft mulighed for at komme med deres umiddelbare reaktion på de mobile lifte og forbedringsforslag. Samtidig har de medarbejdere der havde prøvet at bruge en mobil lift i praksis, kunnet fortælle om deres erfaringer. Side 23 af 23

24 Det er meget effektfuldt, når der er nogen af kursisterne der kan fortælle de andre, at det er et godt hjælpemiddel (Underviser) Når medarbejderne er trygge ved brugen af liften, er der mindre risiko for, at de forfalder til enten at løfte borgeren eller at tilkalde brandvæsenet unødigt. Endelig vil medarbejderens tryghed forplante sig til borgeren, så de ikke bliver bange for de nye, uvante metoder. Den generelle oplæring i forflytningsteknik har givet kursisterne en viden om forflytninger i gulvhøjde. De har lært om arbejdsstillinger og metoder til at undgå de mest belastende arbejdsstillinger og bevægelser. Det er meget vigtigt, at medarbejderne får en struktureret instruktion i at bruge en mobil lift og får lov at prøve den ellers er der risiko for, at den ender i et hjørne. (Underviser) Medarbejderne oplevede undervisningen som meget meningsfuld og udbytterig. De har efterfølgende kunnet oplære deres kolleger på lokale, fælles ugentlige gruppemøder, således at alle blev kvalificeret til at betjene de mobile lifte. Undervisernes vurdering er, at undervisningen kunne have været skåret ned til to timer uden at det var gået ud over kvaliteten. Se bilag 4. Succeskriterium 7: Teknologien Projektet har gennem udbud sikret den optimale private samarbejdspartner ift. økonomi, kvalitet, teknologi, udviklingsmuligheder, service osv. Udbudsforretningen forløb uproblematisk. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet var det muligt at opstille klare tekniske og kvalitative krav til liftene og at vælge det mest kvalificerede produkt kaldet ELK en. I udbudsmaterialet blev der lagt vægt på, at den mobile lift skulle løse opgaven op fra gulvet efter fald ved at lifte fra gulvniveau til minimum 55 cm s højde. Derudover blev følgende krav stillet med udgangspunkt i medarbejdernes behov: Lav lift af total vægt (maksimalt 5 kg/10 kg.) Lav totalvægt (maksimum 10 kg.) Side 24 af 24

25 Kan bruges med såvel strøm som batteri Det er let at rengøre liften Er let at transportere liften (også op ad trapper) Er let at instruere nye brugere i brug af liften. Endelig er der to krav, der tog udgangspunkt i borgeren: Høj brugervægt (minimum 250 kg.) Det skal føles trygt for borgeren at blive løftet Der var to leverandører, der bød på opgaven, men kun en der opfyldte kravene. Der blev indgået kontrakt med vedkommende. Kontrakten har ikke nogen bestemt løbetid, men kører indledningsvist et år og liftene forventes derefter at kunne indgå i den almindelige kommunale drift. Se bilag 5 Side 25 af 25

26 Resumé Dette projekt viser, at det arbejdskraftsbesparende potentiale knyttet til indførslen af mobile lifte i hjemmeplejen, er 0.3 effektivt årsværk i Københavns Kommune med et landsdækkende potentiale på 3 effektivt årsværk. Dertil kommer udgifter til brandvæsnet svarende til ca. 5 mio. kr. Projektet viser dog også at der i mange af arbejdsgangene (70%) ikke anvendes korrekte arbejdsmetoder og at potentialet således er langt større. Derudover er der ikke medregnet omkostninger til nedslidning og sygemeldinger som følge af uhensigtsmæssige arbejdsgange. Der er med projektet sket en klar forbedring af arbejdsmiljøet, da medarbejderne ikke i samme omfang som tidligere forflytter i de situationer, hvor der er risiko for belastning af kroppen. Derudover skal det nævnes, at for medarbejderne er det meget vigtigt, at de mobile lifte er et hjælpemiddel, der letter deres arbejde i forhold til en helt konkret og vanskelig opgave. De oplever de mobile lifte som et nyttigt hjælpemiddel. Ud over udgifterne til indkøb af mobile lifte vil der alene skulle påregnes udgifter til undervisning i forflytning for ressourcepersoner på 2-3 timer. Side 26 af 26