DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

Transkript

1 DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 15. januar 2016 i Sag nr. 23/2015 [A (spilleren)] v/forældrene [B og C] mod [Klub 1] Sagen er behandlet af Louise Saul, Eigil Lego Andersen og John Skovbjerg. APPELLEN OG SAGENS BEHANDLING [A (spilleren)] v/forældrene [B og C] (følgende [Familien] ) har ved appelskrivelse af 16. november 2015 indbragt Badminton Danmarks ( BD ) Disciplinærudvalgs kendelse af 9. november 2015 for DIFidrættens Højeste Appelinstans ( Appelinstansen ). Ved den appellerede kendelse afvises [Familien]s klage over [Klub 1]s beslutninger om ophør af [A (spilleren)]s fremadrettede mulighed for at deltage i klubbens trænings- og turneringsaktiviteter for ungdomselitespillerne. Kendelsen er begrundet således: Klagerne [B og C] anfører, at [Klub 1]s udelukkelse af deres datter fra træning og efter deres opfattelse dermed også fra medlemskab af klubben med den beskrevne begrundelse ikke ligger i tråd med dansk kultur, tradition og normale tilgang til medlemmer. Det er derfor klagernes opfattelse, at det etiske kodeks for dansk konkurrence idræt, som Badminton Danmark har tilslutte sig, tilsidesættes af [Klub 1]. Det fremgår af Team Danmarks og DIF s etiske kodeks for konkurrenceidræt, at det har været tanken, at specialforbund og klubber selv skal arbejde videre med fastsættelse af etiske normer inden for deres egne idrætter. Det etiske kodeks skal således danne en fælles, generel referenceramme samt være med til at inspirere forbund og klubber til at tage den etiske debat op. Det etiske kodeks for konkurrenceidræt er altså alene forudsat at være generel inspiration og referenceramme for specialforbundene. Det er herefter Badminton Danmarks Disciplinærudvalgs kompetence at fortolke kodeks i den form, det er inkorporeret og eventuelt videreudviklet i regler, der er fastsat af Badminton Danmarks kompetente organer. Badminton Danmarks Adfærdskodeks, som i pkt. 3 udtrykkeligt henviser til etisk kodeks for konkurrenceidræt, indeholder både bestemmelser, som er idrætspolitiske og etiske hensigtserklæringer, og bestemmelser, som har så præcist et indhold, at deres overtrædelse vil kunne fastslås og danne grundlag for sanktioner.

2 Side 2 af 8 Pkt. 4 og 5 i Adfærdskodeks omhandler bl.a. bestemmelser om ansvar og forpligtelser for foreninger og klubber under Badminton Danmark. De nævnte bestemmelser berører imidlertid ikke medlemsklubbernes dispositioner i forbindelse med tilrettelæggelse af medlemstræning og betingelserne for deltagelse heri eller klubbernes interne dispositioner med hensyn til deltagelse på deres turneringshold. Disse forhold ses heller ikke berørt andet steds i Badminton Danmarks Adfærdskodeks. De forhold, som klagen vedrører, er således ikke omfattet af de regler, som klagerne henviser til. De ses heller ikke at være omfattet af andre bindende regler, hvis overtrædelse kan sanktioneres i henhold til 11, stk. 1, i Love for Badminton Danmark. Sagen vil derfor være at afvise. [Familien] har foruden appelskrivelsen fremsendt en række af de sagsakter, der indgik ved sagens behandling i BD s Disciplinærudvalg. [Klub 1] har afgivet svar i sagen. BD s Disciplinærudvalgs sekretariat har fremsendt de øvrige sagsakter, der er indgået i udvalgets behandling af sagen. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag i Appelinstansen, idet ingen af parterne har fremsat ønske om mundtlig behandling, jf. DIF s Lovregulativ II s 5, stk. 1. PÅSTANDE [Familien]s appelskrivelse må forstås som en påstand om, at [Klub 1] ikke var berettiget til at stille vilkår om centertræningsdeltagelse som betingelse for [A (spilleren)]s deltagelse i klubbens trænings- og turneringsaktiviteter for ungdomsspillerne. Klubbens beslutninger i denne forbindelse om ophør af [A (spilleren)]s fremadrettede mulighed for deltagelse i disse trænings- og turneringsaktiviteter skal derfor kendes ugyldige. [Klub 1]s svar i sagen må forstås som en påstand om stadfæstelse af BD s Disciplinærudvalgs kendelse af 9. november OPLYSNINGER I SAGEN Sagens faktuelle omstændigheder er overordnet beskrevet i den appellerede kendelse af 9. november 2015 fra BD s Disciplinærudvalg. Følgende sagsfremstilling indeholder derfor alene en kortere gengivelse af omstændighederne i sagen. Appelinstansen er i denne forbindelse bekendt med det fulde indhold af de i sagen fremlagte oplysninger og er i denne forbindelse opmærksom på, at visse forhold i hændelsesforløbet er omtvistet mellem parterne. Den dengang 14-årige [A (spilleren)] blev i foråret 2013 indmeldt i [Klub 1]. Hendes indmeldelse i klubben skete samtidig med, at træneren [Træner D] blev tilknyttet klubbens trænerstab, i hvilken forbindelse en lang række andre spillere også indmeldte sig i [Klub 1]. [Træner D] fik ikke forlænget sin træneraftale med [Klub 1] forud for indeværende sæson 2015/2016. Dette afstedkom, at en række forældre til nogle af klubbens spillere etablerede en forening, der ved benyttelse af faciliteterne i [Idrætscentret], der ligger tæt på de af [Klub 1] benyttede faciliteter, kunne tilbyde supplerende træning varetaget af [Træner D] til en række af de spillere i [Klub 1], herunder [A

3 Side 3 af 8 (spilleren)], som [Træner D] tidligere havde trænet. Det er omtvistet i sagen, om det i forbindelse med etableringen af denne nye forening blev oplyst for [Idrætscentret], at træningen i den nye forening ville finde sted i samarbejde med [Klub 1]. Den nye forening, [Klub 2], er i dag medlem af Badminton Midtjylland under Badminton Danmark. Foreningen er herudover godkendt af Århus Kommune som en almennyttig forening. [A (spilleren)] blev i foråret 2015 tilbudt at indgå i den træningsgruppe, der i sæsonen 2015/2016 ville kunne modtage såkaldt centertræning mandage og onsdage i Århus på Elite- og Talentcenter Århus ( ETC Århus ) og det i tilknytning hertil etablerede samarbejde (pilotprojektet Århusvejen ) mellem klubberne [Klub 1], [Klub 3] og [Klub 4] og Badminton Danmark. For at kunne deltage i træningen varetaget af [Træner D] ønskede [A (spilleren)] alene at deltage i centertræningen om mandagen. Centeret ønskede ikke at give tilladelse til deltagelse i alene den ene af de to ugentlige træninger, hvorfor [A (spilleren)] helt måtte fravælge at indgå i centertræningsforløbet. Herefter ønskede hun alene at deltage i den almindelige klubtræning i [Klub 1] to dage om ugen samt at indgå på klubbens U17-hold i holdturneringen under Badminton Danmark. Konflikten i nærværende sag angår i denne forbindelse, om [Klub 1] herefter var berettiget til at lade [A (spilleren)] s mulighed for at deltage i ovennævnte trænings- og turneringsaktiviteter i klubregi ophøre som følge af hendes træning i den nyetablerede forening og manglende deltagelse i centertræningen. Det er i denne forbindelse uomtvistet i sagen, at [A (spilleren)] ikke blev formelt ekskluderet som medlem af [Klub 1], men fortsat kunne indgå som motionist eller banelejer i klubben. Undervejs i sagsforløbet har [Familien] ligeledes været i dialog med Badminton Danmark. [A (spilleren)] udmeldte sig herefter af [Klub 1] og er i dag alene medlem af [Klub 2]. [A (spilleren)] v/faderen [C] har på Appelinstansens forespørgsel oplyst, at [A (spilleren)] for nuværende ikke ønsker at være en del af [Klub 1]. REGELGRUNDLAGET 1. Love for [Klub 1] (vedtægterne) Af formålsbestemmelsen i lovens 3 følger, at Klubbens formål er, at hverve medlemmer i alle aldre for at fremme kammeratskabet og god sportsånd ved at dyrke badmintonspillet i Højbjerg. Nævnte formål søges opnået både for motionsspillere og turneringsspillere ved arrangering af opvisninger, tilrettelæggelse af træningsaftener, planlægning og gennemførelse af lokale turneringer og samarbejde med andre klubber om turneringskampe. 2. Badminton Danmarks Love Af forbundets loves 6 (Love og bestemmelser) følger: Stk. 1 Badminton Danmark s love, amatørregler og øvrige reglementer gælder umiddelbart for kredse, klubber og klubmedlemmer, ligesom disse skal følge de af Badminton Danmark til enhver tid fastsatte regler for badmintonturneringer, for oprettelse af love for nye klubber, for instruktører/trænere og for dommere m.v.

4 Side 4 af 8 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Ændringer i Badminton Danmark s love kan kun vedtages på et repræsentantskabsmøde. Vedr. afstemningsregler henvises til 16, stk. 7. Kredsenes love og ændringer af disse skal indsendes til hovedbestyrelsen til godkendelse. Klubbernes love og ændringer af disse skal indsendes til godkendelse i kredsene. Kredsene skal med ansvar overfor Badminton Danmark s hovedbestyrelse sikre, at disse love er i overensstemmelse med DIF s og Badminton Danmark s love. Kredsene videresender klubbernes love og ændringer af disse til DIF. Af de almindelige bestemmelsers 11 om overtrædelser af love mv. og sanktioner følger: Stk. 1 Hvis kredse, klubber eller enkeltpersoner under BD har gjort sig skyldig i: a b c d e f overtrædelse af love og reglementer, handlinger, der skader Badminton Danmarks anseelser, både i ind- og udland udeblivelse fra forpligtende aftaler/arrangementer, utilbørlig opførsel under turneringer, brud på indgåede kontrakter, spil på kampe i turneringer eller holdkampe, som den pågældende selv deltager i som spiller, træner, leder eller official, Kan BD s Disciplinærudvalg træffe følgende foranstaltninger: 1 tildele en irettesættelse eller advarsel, 2 idømme bøder, 3 udelukkelse fra deltagelse i nærmere definerede turneringer, 4 udelukkelse (karantæne) fra deltagelse i turneringsspil eller lederarbejde på bestemt eller ubestemt tid, 5 anmode om, at en kreds eller klub foretager eksklusion. (om eksklusion af kreds se stk. 6) Stk. 2 BD s disciplinærudvalg kan kræve at få forelagt sager om forseelser begået af klubber eller klubmedlemmer. Udvalget skal straks informere om enhver skriftlig henvendelse vedrørende disciplinære forseelser, som BD måtte få kendskab til. Stk. 3 BDs organer, kredse og klubber kan for BDs disciplinærudvalg eller hovedbestyrelse indbringe sager om forseelser begået af klubber og klubmedlemmer. Beslutninger i sager, som er startet i kredse eller klubber i relation til 11 stk. 1 a-f vedr. enkeltpersoner kan af de pågældende indbringes direkte for BDs disciplinærudvalg. Stk. 4 BD s disciplinærudvalg og hovedbestyrelse kan kræve, at kredsene skal skride ind mod begåede forseelser. Stk. 5 Eksklusion af en kreds kan kun vedtages på BDs repræsentantskabsmøde med dette punkt anført på dagsordenen, og når mindst to tredjedele af de fremmødte stemmer er for forslagets vedtagelse 3. Badminton Danmarks Adfærdskodeks Af de almene bestemmelser i 1-5 i forbundets adfærdskodeks følger: 1. Etisk grundlag

5 Side 5 af 8 Badminton Danmarks adfærdskodeks hviler på alment menneskelige normer og værdier, som markerer et tilhørsforhold til vort samfunds kultur og tradition. Badminton Danmark ønsker i sin grundholdning at hævde idrættens ånd og integritet, hvilket indebærer en overholdelse af idrættens grundlæggende værdier i henseende til etik, fair play, accept af evner, ærlighed og redelighed. Badminton Danmark påtager sig ansvaret for at give forbundets medlemmer mulighed for at dyrke idræt i rammer, der i enhver henseende respekterer basale menneskerettigheder i henseende til race, køn, alder og social status. Badminton Danmark anser det for at være en forpligtelse at sætte det hele menneske i centrum for badmintonsporten, således, at sporten i bredeste forstand fremhæver den enkeltes forståelse for fællesskabet samt fællesskabets respekt for den enkelte. Badminton Danmark bekender sig til såvel bredde- som elitebegrebet og anerkender og befordrer ethvert medlems ønske om at præstere på forskellige niveauer. 2. Legitimitet Badminton Danmarks adfærdskodeks tager udgangspunkt i det i afsnit 1 formulerede etiske grundlag. Intentionerne i, samt overholdelsen og efterlevelsen af begreberne i Etisk grundlag i relation til problemstillinger, konflikter og tvister vurderes, tolkes og sanktioneres af de i specialforbundet demokratisk valgte og udpegede kompetente organer. Ligeledes udgør nærværende dokument, samt relaterede lovsæt, nævnt i afsnit 3, en del af hjemmelsgrundlaget for afgørelse i sager, der adresseres og sanktioneres af relevante instanser i Badminton Danmark. 3. Anerkendelse love og organisationer Badminton Danmark og dets medlemmer anerkender og vedkender sig 1) DIF s samlede lovsæt, specifikt Lovregulativ VIII (matchfixingregulativet) 2) DIF s og Team Danmarks Etisk kodeks for dansk konkurrenceidræt 3) Badminton World Federation Code of Conduct, specifikt appendix 4, 5, 9 4) Badminton Europe Disciplinary Regulations 5) OC Code of Ethics 4. Ansvar og forpligtelser 1. Enhver forening eller klub forpligter sig til, over for medlemmerne, at promovere og håndhæve sportens grundbegreber vedrørende etik og moral, samt kendskabet til Badminton Danmarks adfærdskodeks. 2. Alle medlemmer har forpligtelse til, i ord og handling, at opføre sig således, at det ikke skader badmintonsportens omdømme. 3. Alle medlemmer har et etisk/moralsk ansvar i forhold til badmintonsporten. Det være sig primært i forhold til egne handlinger, eksempelvis ved at undgå dårlig og uhøvisk optræden på og uden for banen. 4. Senioraktive har i forhold til deres fremtræden et specielt ansvar over for børn, for hvem de står som forbilleder.

6 Side 6 af 8 5. Aktive, som repræsenterer landet og badmintonforbundet, har et særligt ansvar som rollemodeller, forbilleder og idoler for børn og unge. Her er tale om et etisk-/moralsk ansvar i ord og handling. 5. Følgende adfærd er uforenelig med Badminton Danmarks adfærdskodeks og kan sanktioneres. Det accepteres ikke: 1) - at forbundets navn tages til indtægt i nogen som helst sammenhæng, hvor der manipuleres med forbundets lovsæt med henblik på personlig eller klubmæssig vinding 2) - at der manipuleres med udfaldet af en badmintonkamp. (matchfixing) 3) - at der i badmintonsporten anvendes kunstigt præstationsfremmende midler. (doping) 4) - at en spiller optræder utilbørligt på banen, eksempelvis ved brug af obskøne udtryk eller tegn eller ved nedgørelse af modstander, eller ved gennemførelse af taktiske nederlag i strid med sportens intentioner. 5) - at forældre optræder utilbørligt, eksempelvis ved utidig indblanding i leders/ træners/dommers legitime kompetencer eller funktionsområder. 6) - at en leder eller official optræder utilbørligt, eksempelvis ved utidig pleje af særinteresser eller ved brug af ubehagelig kommunikationsform eller ved gennemførelse af handlinger eller opfordring dertil mod sportens intentioner. 7) - at en træner optræder utilbørligt, eksempelvis ved utilladelig coaching, nedgørelse af modstander, holdsætning i strid med lovens intentioner eller opfordring til taktiske nederlag. 8) - at såvel spillere, ledere, officials, trænere som forældre hos såvel ungdoms- som senioraktive underlægger sig en grad af kommercialisme, der er til skade for den enkelte udøver. 9) - at udøvere, ledere, trænere eller officials underlægger sig og er afhængige af bettingkulturen i en grad, der er til skade for den enkeltes ansvar over for sporten og over for medudøvere - her i særdeleshed børn PARTERNES ARGUMENTER Følgende er alene udtryk for en sammenfatning af de i sagen fremførte argumenter, og Appelinstansen er således bekendt med de samlede argumenter i sagen. [A (spilleren)] v/forældrene [B og C] har overordnet gjort gældende, at [Klub 1] ved at lade [A (spilleren)] s mulighed for fortsat at deltage i klubbens trænings- og holdturneringsaktiviteter reelt har ekskluderet hende fra klubben. Denne eksklusion er uberettiget og er udtryk for, at et medlem ekskluderes fra al anden undervisning, hvis blot der takkes nej til én træning, som tilmed ikke finder sted i klubben. Klubben tvinger således spillere til at modtage brugerbetalte tilbud om træning i centerregi, selvom tilbuddet om centertræning er frivilligt fra Badminton Danmarks side. Med afsæt i Badminton Danmarks adfærdskodeks overtræder [Klub 1] hel basal adfærd i forhold til spillere i klubben, når der anvendes tvang på denne måde. Der henvises i denne forbindelse bl.a. til, at [Klub 1] har overtrådt en række af punkter i kodeksets kapitel 2, herunder fordi klubben ikke har behandlet [A (spilleren)] som et individ, ikke har inddraget hende i klubbens beslutninger på hendes vegne og ikke anerkendt hendes ret til at modtage råd og vejledning fra andre trænere. Herudover har [Klub 1] overtrådt kodeksets kapitel 4, bl.a. ved ikke at have udvist åbenhed eller inddraget spillere i klubbens beslutninger og ved ikke at have behandlet alle spillere som ligeværdige og forsøgt at løse den pågældende tvist retfærdigt.

7 Side 7 af 8 Der har ikke tidligere været præcedens for, at medlemmer ekskluderes fra al anden holdundervisning, hvis blot der takkes nej til én træning. Klubben har heller ikke i forbindelse med Århusvejen-projektet meldt noget ud til spillerne om, at de ville blive tvunget ind i projektet og sanktioneret, hvis de ikke ville tage imod alle træningstilbuddene på centret. [A (spilleren)] har i denne forbindelse prioriteret begge sine ugentlige klubtræninger i [Klub 1] og har deltaget fuldt ud i disse siden sæsonstart. [Familien] har ikke udtrykt særlige ønsker i [Klub 1] eller ønsket særlig opmærksomhed, og [A (spilleren)] skulle deltage på lige fod med alle andre spillere i [Klub 1]. Hvad angår etableringen af foreningen [Klub 2], blev denne oprindelig alene stiftet som en ren træningsforening af en række forældre, der ville muliggøre, at deres børn fortsat kunne modtage træning af [Træner D]. Det har fra start af været forældregruppens ønske, at foreningen kunne eksistere i fred og fordragelighed og som træningsforening tilbyde spillere træning, der supplerede deres øvrige træning i andre (primære) klubber og på elitecentret. Det har ikke været muligt i regi af denne forening at udbyde eftermiddagstræning uden at ramme dage, hvor der samtidig er træninger i storklubberne i Århus, og onsdag var den eneste hverdag, hvor [Idrætscentret] var ledig for leje. Det har ikke været ønsket at undergrave træninger i [Klub 1] eller på centret. [Klub 1] har overordnet gjort gældende, at beslutningen om at lade [A (spilleren)] s mulighed for at deltage i trænings- og holdturneringsaktiviteterne er i overensstemmelse med klubbens retningslinjer og de mål og værdier, der arbejdes ud fra. Klubben har således levet op til egen principper, både som de er udtrykt i foreningens love (vedtægter), og som har været praksis i mange år. I [Klub 1] er der flere træningstilbud til spillerne, og med disse tilbud følger der også nogle pligter. [A (spilleren)] er i denne forbindelse tilbudt en række træninger, som klubben har vurderet, hun skal deltage i for at styrke foreningen og dens arbejder med bl.a. Badminton Danmark. [A (spilleren)] har valgt at takke nej til nogle af disse tilbud, og klubben har vurderet, at hun derfor heller ikke kan være med i de andre træningstilbud. En af de pligter, [Klub 1] arbejder efter, er det forpligtende fællesskab. [Klub 1] har besluttet, at de børn, der er så dygtige, at de kan komme med på BD s centertræning, skal være med for også at kunne modtage andre træningstilbud i klubregi. Denne indstilling deles af de to andre klubber i Århusvejen-samarbejdet, og dette har [Familien] været klar over. Med denne beslutning styrkes [Klub 1] s og Badminton Danmarks træninger og talentudvikling. Disse forpligtende fællesskabspræmisser ønskede [A (spilleren)] ikke at være en del af, hvorfor klubben er blevet nødt til at konkludere, at den ikke for nuværende har et træningstilbud, der matcher [A (spilleren)] s ønsker. [A (spilleren)] må fortsat gerne være medlem af [Klub 1], men er henvist til at træne på tidspunkter uden for det holdfællesskab, hun ikke selv ønsker at være en del af. APPELINSTANSENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION Appelinstansen har indledningsvis vurderet, om den omstændighed, at [A (spilleren)] er meldt ud af [Klub 1] og i dag er medlem af [Klub 2], samt at det i sagen for Appelinstansen er bekræftet, at hun for nuværende ikke ønsker at genindtræde som medlem i førstnævnte klub, indebærer, at hun ikke har fornøden retlig interesse og dermed appelkompetence i sagen.

8 Side 8 af 8 Efter omstændighederne og henset til tvistens karakter, hvor [Familien] overordnet gør gældende, at fratagelsen af [A (spilleren)]s mulighed for deltagelse i de omhandlede trænings- og turneringsaktiviteter for klubbens ungdomsspillere i realiteten udgør en eksklusion af hende, finder Appelinstansen det betænkeligt at afskære [A (spilleren)]s mulighed for at få prøvet sagen alene på baggrund af en vurdering af hendes retlige interesse heri. Appelinstansen har i denne forbindelse også lagt vægt på, at Badminton Danmarks Disciplinærudvalg ikke har anfægtet [A (spilleren)]s retlige interesse i sagen. For så vidt angår sagens materielle tvist lægger Appelinstansen til grund, at [Klub 1] ikke formelt fratog [A (spilleren)]s medlemskab i klubben, og at hun fortsat kunne gøre brug af klubbens øvrige træningstilbud til motionistgruppen. Appelinstansen bemærker generelt i denne forbindelse, at medlemskab af en almennyttig idrætsforening under Danmarks Idrætsforbund ikke uden videre giver ret til bestemte trænings- og turneringsaktiviteter, og at den med medlemsskabet forbundne kontingentbetaling således ikke er en betaling for en bestemt mængde idræt. Sagens angår herefter det mere idrætsspecifikke spørgsmål om, hvilke vilkår en klub kan stille som betingelse for udøvernes (medlemmernes) deltagelse i nærmere bestemte trænings- og turneringsaktiviteter. Problemstillingen er ikke nærmere reguleret i Badminton Danmarks regelsæt eller i DIF s og Team Danmarks etiske kodeks, som i nærværende sammenhæng alene udgør et mere indirekte bidrag til afdækningen af de saglige vilkår, klubben kan stille til udøverne. Som udgangspunkt må klubberne indrømmes en betydelig selvbestemmelse i forbindelse med fastsættelsen af deres aktivitetstilbud, ikke mindst i forbindelse med de mere sammensatte og ressourcekrævende tilbud rettet mod elite- og ungdomsspillerne. Et vilkår om fremmøde og deltagelse i bestemte trænings- og turneringsaktiviteter må som udgangspunkt anses som sagligt, og det udgør ikke uden videre en usaglig og uberettiget forskelsbehandling, at visse spillere kan fritages herfor som følge af deres individuelle forhold. På denne baggrund finder Appelinstansen, at [Klub 1] var berettiget til at betinge [A (spilleren)]s deltagelse i klubbens trænings- og turneringsaktiviteter for ungdomsspillerne, herunder i regi af Århusvejenprojektet, af, at hendes faste ugentlige træningsfravær i centertræningsregi ikke skyldtes, at hun i stedet ønskede at benytte sig af det særligt oprettede træningstilbud i den nærtliggende forening/badmintonklub. Appelinstansen finder herunder ikke grundlag for at kritisere det af parterne beskrevne forløb forud for klubbens endelige beslutning om at fratage [A (spilleren)] hendes mulighed for deltagelse i førnævnte aktiviteter. [A (spilleren)] v/forældrene [B og C]s appel tages herefter ikke til følge. Thi bestemmes: [A (spilleren)] v/forældrene [B og C]s appel tages ikke til følge. Louise Saul Stedfortrædende formand