ÅRSRAPPORT FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 ÅRSRAPPORT FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I AALBORG KOMMUNE Mail:JRA@KM.DK / IDF@KM.DK TLF.: / Facebook.com/fst.aalborg [ S k r i v f i r m a e t s n a v n ] [ S k r i v f i r m a a d r e s s e n ] [ S k r i v t e l e f o n n u m m e r e t ] [ S k r i v f a x n u m m e r e t ] [ V æ l g e n d a t o ]

2 Indhold Forord... 2 Fakta om Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune... 3 Om skolerne og kontakten til skolerne i Aalborg kommune... 3 Om faget kristendomskundskab... 4 Om årsplanen Om de enkelte arrangementer og events... 6 Om undervisningsoplæg, materialer m.m Skolereformen og skoletjenesten Skoletjenesten og FOLKEKIRKENS HUS Visioner Afsluttende bemærkninger

3 Forord Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune er etableret som et samarbejde mellem de fire provstier i Aalborg kommune med virkning fra 1. Januar Skoletjenesten har således på nuværende tidspunkt fungeret igennem 5 hele skoleår og har igennem disse 5 år opnået en større og større kontakt- og berøringsflade med undervisere indenfor kristendomskundskabsfaget, således at Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune igennem udbudte materialer, arrangementer og events m.m. fremstår som en seriøs, pædagogisk og fagligt velfunderet samarbejdspartner for skolerne i kommunen. Nærværende årsrapport indeholder en beskrivelse af en række af de gennemførte arrangementer og events, en omtale af de udbudte undervisningsmaterialer/oplæg og generelle betragtninger omkring kristendomskundskabsfaget i relation til folkeskolereformen, der blev påbegyndt indført med virkning fra skoleåret Herudover vil årsrapporten indeholde en beskrivelse af tanker om og visionerne for skoletjenestens fortsatte virkning - til gavn for såvel skolerne som for Folkekirkens i skoletjenestens geografiske område. Årsrapporten fremlægges på skoletjenestens bestyrelsesmøde i oktober 2015 til orientering/drøftelse. Årsrapporten sendes til menighedsråd og præster ved kirkerne i de fire provstier i Aalborg kommune, til provstierne og til stiftet til orientering. Herudover vil årsrapporten være tilgængelig på skoletjenestens hjemmeside. Med ønsket om et fortsat godt samarbejde med menighedsråd, provstier, skoler og andre samarbejdspartnere til gavn for såvel, elever, lærere, skoler som folkekirkens i Aalborg kommune. Jens Rasmussen/Inge Dalum Falkesgaard konsulenter 2

4 Fakta om Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune OM SKOLETJENESTEN: - Etableret som et samarbejde mellem Aalborg Vestre, Østre, Nordre samt Budolfi Provstier - Vedtægter godkendt oktober Findes på hjemmesiden. - Bestyrelsen består af 8 medlemmer. De fire provstiudvalg vælger af deres midte og/eller blandt menighedsrådsmedlemmer i provstierne to medlemmer. For øjeblikket består bestyrelsen af 1 præst og 1 valgt menighedsrådsmedlem fra hvert af de fire provstier. - Valgperioden følger provstiudvalgenes valgperiode - 2 fuldtidsansatte konsulenter pr (Jens Rasmussen ans og Inge Dalum Falkesgaard ans ) FORMÅL FOR SKOLETJENESTEN: - Skabe, sikre og udvikle kontakten mellem skole og folkekirke i Aalborg kommune - Tilbyde skolerne deltagelse i fælles projekter om kirken, dens historie og dens kulturelle rolle - Udvikle og tilbyde projekt- og undervisningsmaterialer til brug i undervisningen på alle klassetrin - Inspirere lærere og andre undervisere gennem kursusvirksomhed, erfaringsudveksling m.m. - Tilbyde konsulentbistand til folke-, fri og privatskoler beliggende i Aalborg kommune ARBEJDSGRUNDLAG: - Videns- og kulturformidlende, ikke-forkyndende - Undervisningstilbud, arrangementer, events m.m. referer til og udarbejdes i direkte relation til det til enhver tid gældende lovmæssige grundlag og formål og defineres indenfor rammerne af fagbeskrivelsen for faget kristendomskundskab: FÆLLES MÅL (2014) og FORENKLEDE FÆLLES MÅL (2015) - Skoletjenestens tilbud tager udgangspunkt i de 4 kompetenceområder for faget kristendomskundskab: livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom og for de ældste klassetrins vedkommende ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Om skolerne og kontakten til skolerne i Aalborg kommune Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune har hele Aalborg kommune som sit arbejdsfelt. I alt udbydes skoletjenestens tilbud til de godt 60 skoler i kommunen (folke-, fri- og private skoler). Kontakten til skolerne sker primært gennem udsendelse af en årsplan der leveres til skolerne i løbet af maj/juni gældende for det kommende skoleår. Herudover findes der samlet oversigt over skoletjenestens tilbud på hjemmesiden: hvor også tilmelding til events og arrangementer samt bestilling af undervisningsmaterialer kan ske. Herudover har skoletjenesten en facebookside: facebook.com/fst.aalborg De første år i skoletjenesten blev der oprettet et netværk af kontaktlærere på de enkelte skoler som igennem skoleåret modtog nyhedsmail og sørgede for at videregive til øvrige lærere på fagområdet. Med virkning fra skoleåret er dette af praktiske årsager (stor udskiftning af undervisere på 3

5 fagområdet lærerskift i løbet af skoleåret m.m.) ændret til, at nyhedsmail, generel information m.m. sendes til skolernes kontorer/sekretær som så videresender til aktuelle lærere på de aktuelle klassetrin. Årsplanen leveres personligt til skolerne og afleveres til videregivelse til skolens leder eller alternativt skolens kontor. Herudover har skolernes fagudvalg, lærerteams eller lærere mulighed for at få besøg af skoletjenestens konsulenter efter behov. Med den nye tjenestetidsaftale der på de fleste skoler trådte i kraft med virkning fra august 2014 har vi måttet konstatere at mulighederne for fælles møder med fagudvalg og lærerteams er blevet vanskeligere pga. strukturen på skolerne og måde lærernes forberedelse er organiseret på. Det ser dog ud til at der, når tjenestetidsaftalen finder sit leje vil mulighederne for møder blive forbedret. Endelig har lærerne mulighed for at træffe konsulenterne telefonisk og via mail. Om faget kristendomskundskab Kristendomskundskab er et lille fag i rækken af humanistiske fag i folkeskolen. På de fleste klassetrin er der afsat 1 ugentlig lektion (enkelte steder 2 lektioner på 1. klassetrin) og ingen lektioner på det klassetrin hvor konfirmandforberedelsen ligger placeret. På en del skoler indgår faget i et fagteam med andre humanistiske fag som f.eks. historie, dansk o. lign.). Disse forhold bevirker, at undervisningen i faget ofte tildeles lærere af praktiske årsager fremfor af pædagogisk/faglige årsager og mange steder varetages af undervisere der ikke er liniefagsuddannede på fagområdet. Ofte tildeles faget til nyuddannede lærere uden anden faglig baggrund end KLM-faget (Kristendom, livsoplysninger og medborgerskab). På en række skoler er faget planlagt som en række timedage hvor lektionerne er samlet i større blokke hvilket betyder at kontinuiteten i faget nødvendigvis brydes op. Kristendomskundskabsfaget på 8. og 9. klassetrin, bærer præg af det faktum, at faget er et prøvefag der kan komme til udtræk på den enkelte skole som en af fagmulighederne fra den humanistiske blok. For at kunne leve op til de krav der stilles til folkeskolens afgangsprøve i faget er faget indholdsmæssigt presset på netop disse klassetrin. Kristendomskundskabsfaget har igennem en årrække været udsat for et mangesidet pres om ændringer i indhold, berettigelse generelt og placering i folkeskolen. Med den sidste skolereform kan det konstateres at faget fortsat er et obligatorisk fag med stort set samme indhold som før reformen. Herudover er der en tendens til flere og flere er kommet til en erkendelse af at faget er et dannelsesfag og at netop dannelsesbegrebet bør have eller få en større rolle i den fremtidige pædagogiske debat om skolens formål og indhold. Den ovenfor skitserede virkelighed for fagets placering i skolen danner baggrunden for en folkekirkelig skoletjenestes arbejde og sætter på samme tid rammer og giver muligheder og udfordringer. 4

6 Om årsplanen Årsplanen for skoleåret med titlen INDBLIK OG UDSYN" blev udarbejdet i perioden oktober 2013 april 2014 og blev leveret til skolerne i maj måned Det blev ved udarbejdelsen af rækken af tilbud til skolerne tilstræbt at give skolerne tilbud om events og arrangementer der kunne være med til at give faget dimensioner og berøringsflader som man på skolerne ville have svært ved selv at etablere. Fortælling, teater og musik fik derfor afgørende roller at spille i planlægningen og i kraft af skoletjenestens gode økonomiske rammer blev der udbudt en række af tilbud med eksterne aktører alle disse tilbud blev hurtigt fuldt bookede, hvilket endnu engang var med til at dokumentere at vore tilbud passer godt ind i skolernes undervisning på fagområdet og er med til at give eleverne oplevelser af at faget er andet og mere end blot noget der sker i klassen. Det var ligeledes vigtigt, at så mange af vore arrangementer som muligt blev afviklet i lokale kirker som en tydelig markering af sammenhængen mellem kirken som institution og arrangementernes kristendomsfaglige indhold. I lighed med tidligere år er der arbejdet bevidst med at udbyde vore events og arrangementer geografisk bedst muligt under hensyntagen til kommunens store geografiske udstrækning. Enkelte af skoletjenestens tilbud blev tilrettelagt så de kunne afvikles lokalt på skolerne ikke mindst for at tilgodese skolerne i kommunens yderdistrikter, idet disse ofte har transportmæssige problematikker at forholde sig til. Både hvad angår skoletjenestens udbud af materialer som events og arrangementer var der i årsplanen for tale om gengangere og nye tilbud. Når der tilbydes de samme eks. teaterforestillinger/fortælleforestillinger som foregående år, skyldes det naturligvis den positive respons fra skolerne samt det faktum at der hvert år er tale om ny elever. På årsplanen blev der udbudt i alt 3 kurser desværre viste det sig at kun ét af disse kurser kunne gennemføres grundet manglende antal tilmeldinger. I det aktuelle skoleår var der på skolerne kun afsat begrænsede ressourcer til lærernes deltagelse i kurser, hvilket naturligvis er beklageligt, men også forståeligt set i lyset af de mange forandringer i lærernes arbejdstid der i det aktuelle skoleår var en realitet. En gentagelse værd: PÅSKEVANDRINGEN VIA DOLOROSA I marts måned 2014 deltog i alt 12 klasser i vandringen fra Getsemane Have til Golgata 5

7 Om de enkelte arrangementer og events ABRAHAMS DØTRE TEATERFORESTILLING MED TEATER TEATERTASKEN (Ældste klassetrin): Abrahams Døtre er en forestilling om to kulturer, to religioner og to mennesker, der tager sit udgangspunkt i fortællingen om Abraham, der var villig til at ofre sin egen søn. Fortællingen om Abraham har de to store monoteistiske religioner, kristendommen og islam fælles dog i to forskellige versioner. De to halvsøstre der skal deles arven efter deres far strides om hvilken der er den rigtige. Teamet for forestillingen er vanskelighederne med at skelne mellem hvad der er religion og hvad der er kultur. Forestillingen var en gentagelse fra tidligere og den blev med fuldt hus afviklet i Gug Kirke i oktober I alt deltog knap 200 elever fra overbygningsklasserne. I forbindelse med forestillingen blev der i et samarbejde mellem skoletjenesten i Aalborg i skoletjenesten i Brønderslev udarbejdet et kortfattet undervisningsoplæg, der havde til hovedformål at beskrive forskelle og ligheder i kristendommen og islam, ligesom jødedommen som den tredje monoteistiske religion blev inddraget SKIBSDRENGENS FORTÆLLING MED ANETTE JAHN (Ældste klassetrin): Karen Blixens forfatterskab er et element i den obligatoriske fælleskanon for folkeskolen og gymnasiet i forbindelse med danskundervisningen. Som et tilbud om fagsamarbejde mellem dansk- og kristendomsfaget har der været udbudt to fortælleforestillinger med Skibsdrengens fortælling med Anette Jahn fra Maale Fortælleteater. Fortællingen om drengen Simon er en gribende historie om næstekærlighedens sande væsen og en skæbnefortælling om at det, man giver ud, kommer tilbage til én og ofte i en helt uventet form. Fortællingen er én af indgangene til Karen Blixens forfatterskab og berører samtidig væsentlige eksistentielle problemstillinger og temaer: skæbne, syndefaldsberetningen, ansvar, det gode og det onde Anette Jahn er en blændende fortæller, der på sin helt egen måde formår at fastholde elevernes opmærksomhed igennem hendes dramatiske og medrivende fortællestil. Til fortællingen har skoletjenesten udarbejdet et kortfattet introduktionsmateriale, der primært fokuserer på Karen Blixen og hendes forhold til kristendommen. Begge forestillinger var fuldt besatte og flere af de deltagende elever bemærkede at Det var fantastisk at høre en fortælle så man kunne høre en knappenål falde til jorden Arrangementet vil blive udbudt igen i kommende årsplaner. 6 SKIBSDRENGENS FORTÆLLING blændende fremført ved to forestillinger i Ansgar Kirke november I alt deltog knap 400 elever fra de ældste klassetrin

8 DRØMMELYSET I BRØNDEN MED ANETTE JAHN (yngste klassetrin): De bibelske fortællinger har en fremtrædende plads i fagets indholdsbeskrivelse (FÆLLES MÅL) til forståelse af en række almenmenneskelige problemstillinger. De bibelske fortællinger har en almen gyldighed og fortællinger formår at sætte elevernes tanker i gang omkring det at være menneske. Et af eksemplerne på, at de bibelske fortællinger derfor også har en naturlig og vigtig plads i skoletjenestens tilbud var arrangementet Drømmelyset i brønden med historiefortælleren Anette Jahn fra Maale Fortælleteater. Drømmelyset i brønden er fortællingen om Josef om troen på at det onde kan vendes til det gode og om at finde lyset i mørket. Anette Jahn behersker kunsten at fastholde en stor gruppe mindre børns opmærksomhed og giver med sin helt specielle fortællestil eleverne en fortælleoplevelse af høj kvalitet. Der blev i november 2014 afviklet to forestillinger med Drømmelyset i brønden i Vor Frelser Kirke i Aalborg hvor i alt 275 elever fra 8 skoler deltog. Til dette arrangement havde skolerne mulighed for at rekvirere et materiale til efterbehandling af fortælleforestillingen. KOM SIKKERT HJEM. En flok glade elever på vej tilbage til skolen efter en god fortælleoplevelse i Vor Frelser Kirke med Anette Jahn. 7

9 OKTOBER 43 MED KLEZMER DUO (Ældste klassetrin): I 2013 var det 70 år siden, at én af de mest vellykkede enkeltaktioner mod Nazitysklands jødeforfølgelser fandt sted. Begivenhederne fandt sted her i Danmark, hvor over 700 danske jøder på mindre end en måned blev bragt i sikkerhed i Sverige sejlet over Øresund i fiskerbåde og andre småskibe. Hundredvis af danskere blev i løbet af få dage involveret i denne redningsaktion, der stadig står som et enestående eksempel på civil modstand i Europa og som eksempel på begrebet ansvar. Klezmermusikken er den traditionsrige jødiske festmusik som sammen med fortællingen bliver fremført af Klezmerduo (Henrik bredholdt og Ann-Mai-Britt Fjord). Den musikalske ramme om fortællingen om jødernes flugt til Sverige var i et, for eleverne, meget anderledes tonesprog, men både fortælling og musik greb eleverne og begge arrangementer var fuldt bookede. I forbindelse med arrangementerne var der udarbejdet et undervisningsmateriale med fokus på begreberne ansvar og skyld med udgangspunkt i den unge ambulancefører Jørgen Knudsen udtalelse: Hvad skulle jeg ellers have gjort Arrangementerne blev afviklet i Vor Frue Kirke. OKTOBER 43 Klezmerduo spillede klezmermusik og fortalte levende og medrivende DE HELLIGE TREKONGER (Yngste klassetrin): Hvad er det centrale i julens fortælling? Dette spørgsmål satte Teater Teatertasken fokus på da de i januar 2014 afviklede to forestillinger med dukkeforestillingen De hellige trekonger i Nørresundby Kirke, hvor i alt 250 elever fra klasse deltog. Forestillingen er en humoristisk og frisk gendigtning af den gamle fortælling om de hellige tre konger og danner afsæt for forståelsen af julens fortælling. Forestillingen udfordrede eleverne og de fik mange nye ord serveret på en sjov og lærerig måde. Forestillingen akkompagneres af citarspil, eksotiske rytmer og sange. 8

10 PÅSKEVANDRING VIA DOLOROSA (Mellemste klassetrin): Påskevandringen VIA DOLOROSA, hvor de deltagende elever er medaktører i fortællingen om begivenhederne omkring Jesus fra indtoget i Jerusalem, den jødiske påskefejring, domsafsigelsen, Peters fornægtelse, Røveren på korset og påskemorgen med den tomme grav har udviklet sig til en tradition i skoletjenestens årsplan. På trods af en udvidelse af antallet af vandringer blev alle pladser besat i løbet af ganske kort tid. Til hver vandring deltager 2 klasser, der i forvejen har modtaget introduktionsmateriale om vandringen, roller og replikker samt ideer til arbejdet med påskens begivenheder i den daglige undervisning. I alt deltog i marts elever i de 8 vandringer der blev gennemført. De første år hvor VIA DOLOROSA var på årsplanen startede vandringen i Budolfi Kirke og sluttede i Vor Frue Kirke. Dette års vandringer både startede og sluttede i Vor Frue Kirke, hvilket betød af det rent logistiske fungerede meget bedre både for eleverne og for arrangørerne. Fortælleren på dette års vandringer var sognepræst Anette Melbye Madsen fra Romdrup/Klarup en flot indsats. Påskevandringerne vil være at finde på de kommende års årsplaner. PÅSKEVANDRING VIA DOLOROSA MARTS 2014 Der fortælles om den jødiske påske og om Jesu indtog i Jerusalem inden afgange fra Vor Frue Kirke. På pladsen foran KFUK-bygningen i Danmarksgade bliver der savet og hamret, lavet tornekrone og skrevet sedler der blev sat på korset. 9

11 SALMEKASSEN I KLASSEN (Mellemste klassetrin): At tale om salmer og at synge med på salmer indgår som elementer i kristendomsfaget på yngste og mellemste klassetrin. Som et tilbud til skolerne har skoletjenesten igennem et par år udbudt Salmekassen i klassen, der afvikles lokalt på skolerne. Salmekassen i klassen tager udgangspunkt i en skattekiste indeholdende forskellige effekter som skal få eleverne selv til at definere hvad en salme er, hvad der kendetegner en salme og i hvilke sammenhænge salmer kan anvendes. Arrangementet, der beregnes til to lektioner, indeholder også forskellige kreative aktiviteter og salmedans. Skoletjenestens konsulent besøger klasserne som gæstelærer, men det pointeres overfor de deltagende skoler, at ansvaret for undervisningen fortsat ligger hos faglæreren. Tilbuddet forventes udbudt igen på årsplanen for skoleåret grundet efterspørgsel efter arrangementet. På enkelte af skolerne afvikles arrangementet som et fællesprojekt for fagene kristendomskundskab og musik. SALMEKASSEN I KLASSEN Der arbejdes kreativt med salmen: Du kom til vor runde jord. November 2014 SALMESANGSPROJEKT LIVSGLÆDE (Mellemtrinnet): Salmesangsprojektet er et årligt tilbagevendende tilbud på skoletjenestens årsplan. Temaet for dette års salmesangsprojekt var Livsglæde, og tog udgangspunkt i en række gamle, nyere og helt nye salmer. Salmesangsprojektet er opbygget dels af et undervisningsoplæg med opgaveforslag, lærerinfo, baggrund for de valgte salmer m.m., dels af selve salmesangsdagen i de tre valgte kirker (denne gang, Hals, Nibe og Vor Frue Kirker). Som det har været tilfældet igennem skoletjenestens historie er den musikalske ledsagelse til salmerne lagt i hænder på et dygtigt og velspillende rytmisk band. Det at give de deltagende elever oplevelsen af salme i et vedkommende og nutidigt, velkendt tonesprog og derved være med til at øge glæden ved at synge salmer er ét af målene med projektet. I alt deltog godt 500 elever i dette års salmesangsprojekt. SYNG SAMMEN.. Salmesangsprojekt LIVSGLÆDE i Nibe kirke, marts

12 KUNSTPROJEKT OM AT GÅ PÅ VANDET (Yngste + mellemste klassetrin): At arbejde kreativt med bibelske fortællinger udfordrer elevernes fantasi og er medvirkende til at skabe forbindelse mellem fortællingen og den virkelighed som eleverne befinder sig i. De bibelske fortællinger rummer elementer af almenmenneskelige problemstillinger og netop igennem det at udtrykke sig kreativt skabes der rum for livstydninger for den enkelte. Igennem nogle år har skoletjenesten samarbejdet med billedkunstner Gitte Engen om dette projekt, der i dette skoleår har været udbudt til 9 skoler. Tilbuddet var fuldtegnet allerede inden det nye skoleår begyndte på trods af et udvidet antal udbudte arrangementer. Projektet gennemføres lokalt på skolerne og skoletjenesten dækker alle udgifter til såvel Gitte Engen som materialer m.m. I tilknytning til projektet er der udarbejdet et kortfattet undervisningsoplæg om årets tema som tænkes anvendt som forberedelse eller efterbehandling af efter Gitte Engens besøg på skolen, der hvert sted har en varighed af 4 lektioner. Skolerne opfordres ved tilmelding til at etablere samarbejde med den lokale sognekirke om at udstille elevernes værker dette har været gjort med stor succes flere steder i kommunen til glæde for såvel skole som kirke. Knap 250 elever deltog i dette års kunstprojekt. OM AT GÅ PÅ VANDET Kunstprojekt Udstilling i Vesterkær Kirke, Aalborg ESBJERGEVANGELIET ON TOUR (Alle klassetrin): Det arrangement der fyldte mest i årsplanen for skoleåret både hvad angår deltagende antal elever og anvendte dage til gennemførelse af undervisningsforløb, har været tilbuddet om deltagelse i fortællingen bag Erik Hagens store vægmaleri ESBJERGEVANGELIET. For at tilgodese kommunens geografi var de store vægtæpper på turné i kommunen. Således var det opstillet i Skalborg i en 3 ugers periode, i Nibe og i Hals i en 2 ugers periode. I alt deltog godt 800 elever i de planlagte to-lektioners undervisningsforløb. ESBJERGEVANGELIET er på samme tid: bibelsk fortælling, Danmarkshistorie, menneskets historie og et stort og mangfoldigt kunstværk, som udfordrer elever på alle klassetrin. Med en bevilling fra Stiftsrådet, og med tilladelse fra kunstneren er det lykkedes at få erhvervet en kopi af Erik Hagens originale vægmaleri fra UCV i Esbjerg i en formindsket, håndterlig størrelse (22 x 2 meter) samt et ophængningssystem der gør at lærrederne kan stilles op mange forskellige steder. Afhængigt af klassetrin er der til forløbene omkring ESBJERGEVANGELIET udarbejdet forskellige aktiviteter som sætter fokus på relationen mellem motiverne i vægtæpperne, de bibelske fortællinger og tilskuerens egen livsopfattelse m.m. Med udgangspunkt i forskellige måder at formidle en fortælling på (lyd, tekst, maleri) finder eleverne genkendelige elementer og fortællinger i billedet. Herefter sættes der på forskellig vis fokus på enkelte af fortællingerne gennem forskellige tilpassede opgaveforslag. For de yngste klasser er det den umiddelbare oplevelse af det store kunstværk og dets fortællinger der er i fokus, mens det for de ældste 11

13 klasser drejer sig om såvel den tekstmæssige som billedlige forbindelse mellem fortælling og motiv, samt det samfundskritiske syn der er i fokus. Kort sagt et fantastisk pædagogisk læringsredskab som rummer mange muligheder. ESBJERGEVANGELIET et fantastisk pædagogisk læringsredskab for alle aldersgrupper. Mellemtrinnet udfordres i Hals og de yngste elever i Nibe. Januar 2015 Om undervisningsoplæg, materialer m.m. Udover rækken af tilbud om deltagelse i events og arrangementer som ovenfor beskrevet tilbyder Folkekirkens skoletjeneste en række undervisningsoplæg og undervisningsmaterialer om forskellige temaer/emner som lægger sig op af målsætningen for faget som den fremgår af hhv. FÆLLES MÅL og FORENKELEDE FÆLLES MÅL. Som eksempler på disse oplæg og materialer der blev udbudt i skoleåret kan nævnes: - Engle Vores kirke Symboler Ritualer i hverdagen Kalkmalerier tegneserier fra kirkens mure Kirken i nye klæder (Luther/reformationen i Danmark) QR-baserede aktiviteter om hhv. lignelser, året i kirken, symboler) Virtuel kirketour (IT-platform) Tvebak, Pippi og Emil (Om Astrid Lindgrens forfatterskab og kristendom) Værdispil for hhv. mellemtrin og ældste klassetrin 12

14 Der vil løbende fremover blive udarbejdet nye oplæg/materialer, og eksisterende oplæg/materialer vil løbende blive revideret. Oplæg og materialer er ligesom øvrige tilbud fra skoletjenesten gratis for skoler i Aalborg kommune. Efterspørgslen efter færdige materialer har siden skoletjenestens start været stigende, og også i det afsluttede skoleår har der været tale om en stigning i efterspørgslen i forhold til foregående skoleår. Skolereformen og skoletjenesten De nye forenklede Fælles Mål træder i kraft fra skoleåret 2015/16. Det giver skoler og kommuner mulighed for at forberede sig på læringsmålstyret undervisning og brugen af de nye mål. Dette gælder dog ikke for håndværk og design, madkundskab, de fremrykkede fremmedsprog, valgfaget medier og emnet uddannelse og job, hvor forenklede Fælles Mål træder i kraft fra skolestart 2014/15. De nye Fælles Mål er en del af folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. I modsætning til Fælles Mål fra 2009, som beskriver, hvad undervisningen skal indeholde, består de forenklede Fælles Mål af læringsmål, der tager udgangspunkt i, hvad eleven skal lære. De kommende Fælles Mål for faget kristendomskundskab er pt. i en høringsfase. De tidligere Fælles Mål for faget kristendomskundskab var opbygget af 4 centrale kundskabsområder, 12 slutmål og 30 trinmål i grundskoleforløbet. Disse afløses af 4 kompetenceområder (svarende til de 4 centrale kundskabsområder), 10 kompetencemål og øget antal færdigheds- og vidensmål for hvert kompetenceområde. Færdigheds- og vidensmålene vil være en slags pejlemærker for hvordan undervisningen tilrettelægges og hvad den konkret indeholder. Kortfattet oversigt over kompetencemål for de 4 kompetenceområder i de kommende FÆLLES MÅL for faget kristendomskundskab: Kristendomskundskab Kompetencemål Kompetencemål Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger Kristendom Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 13 Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer

15 Fokus i de kommende FÆLLES MÅL er altså rettet imod hvad eleverne skal lære (færdigheder og viden) fremfor hvad undervisningen skal indeholde altså et øget fokus på den enkelte elevs læring og viden. De kommende FÆLLES MÅL bliver således en ny rettesnor for hvad tilbud fra skoletjenesten fremover skal/bør indeholde, idet man for at sikre troværdighed og legitimitet i forhold til samarbejdet mellem skole og kirke skal give skolerne tilbud der supplerer undervisningen på det faglige niveau der fordres i forhold til de opstillede mål. Dette vil blive en af skoletjenestens store udfordringer i de kommende år. Skolereformen der på en række punkter trådte i kraft med virkning fra skoleåret betyder mange ændringer på de enkelte skoler og betyder nye udfordringer for skoletjenesten. Ønsket om at etablere og udbygge skolereformens tanker om såvel understøttende undervisning som den Åbne skole rummer mange muligheder for folkekirken herunder skoletjenesterne ikke blot i Aalborg kommune men over hele landet. Tjenestetidsaftalen for lærerne der trådte i kraft til skoleret har betydet væsentlige ændringer i lærernes arbejdstid, bla. er forberedelsestiden blevet presset, hvilket kan ses af, at lærerne i højere grad end før efterspørger koncentrerede materialer der er lige til at gå til. Dette faktum vil vi naturligvis fremover have øje for ved udarbejdelsen af nye materialer og undervisningsoplæg. Skoletjenesten og FOLKEKIRKENS HUS Med virkning fra efteråret 2015 bliver Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune en del af Folkekirkens Hus på Gammeltorv midt i Aalborg. Skoletjenesten vil her få kontorlokale samt adgang til mødelokaler, værksteder m.m.. ligesom vi ved flytningen hertil bliver en del af et hus, der vil komme til at rumme mange mulige samarbejdspartnere. Præcist hvad flytningen vil indebære, udover en central placering i byen er pt. svært at sige, men det er konsulenternes håb, at netop placeringen i et hus fyldt med kompetencer af forskellig art, vil være med til at udvikle skoletjenesten på sigt. Visioner Med fordoblingen af personalenormeringen i Folkekirkens skoletjeneste der blev en realitet med Inge Dalum Falkesgaards ansættelse pr. 1. august 2015, tydeliggøres den lokale folkekirkens ønske om at tilbyde skolerne kvalificerede tilbud til brug i undervisningen på alle klassetrin i grundskoleforløbet. Opnormeringen og det øgede økonomiske råderum vil naturligvis på sigt kunne ses af mængden og indholdet af de tilbud der tilbydes til skolerne. Vi vil i de kommende år have specielt fokus på: øget synlighed gennem optimering af sociale medier, målrettede nyhedsbreve m.m. udvikle projekter i direkte tilknytning til tanker omkring eks. åben skole, understøttende undervisning, forskellige læringsstile m.m. målrette undervisningstilbud til skolernes aktuelle virkelighed (fagets placering, timetal, lærernes mulighed for forberedelse m.m.) etablere netværk i forbindelse med flytning til Folkekirkens Hus og etablere samarbejde med andre kulturinstitutioner i byen/kommunen udvikle undervisningstilbud der tager konkret udgangspunkt i Folkekirkens Hus og dets placering konsulentbistand i forhold til implementering af ny prøveform til FSA-prøven i kristendomskundskab udvikling af apps og lign. IT-platforme til undervisningsbrug 14

16 udvikle samarbejdet med læreruddannelsen på UCN Aalborg fortsat arbejde på at etablere relevante kurser evt. i samarbejde med Folkekirkens Hus m. fl.. Afsluttende bemærkninger Hvilken målestok skal eller kan der bruges til at vurdere skoletjenestens indsats på, er vanskelig klart at definere. Får det flere børn og unge i kirke? Får eleverne et målbart udbytte af skoletjenestens tilbud? Er det disse målestokke eller helt andre der skal bruges i forhold til en vurdering? Set fra konsulenternes synspunkt er ingen af disse målestokke hverken saglige eller velbegrundede og i øvrigt vanskelige at dokumentere. Kan skoletjenesten være med til igennem et fagligt og pædagogisk velfunderet virke- at fastholde kirken, dens historie, dens traditioner, dens dannelsesmæssige aspekter og dens væsentlige rolle i vores samfund vil meget være nået og dens berettigelse være til stede. Den måde Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune indtil nu er blevet modtaget på og bruges på af et stadig stigende antal skoler og undervisere fortæller om et mulighedernes marked, hvor der er store muligheder for såvel videreudvikling, nytænkning og fortsat relevans. Kort sagt fremtid med perspektiv og udfordringer. 15