Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde"

Transkript

1 Fat i Fraværet Ørnsøvej 5-7 ØrnsøCentret 8600 Silkeborg Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier Dronningensvej Frederiksberg Nogle hovedtræk fra undersøgelsen: Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde en forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge på trivselspsykologisk grundlag af Eggert Petersen, Henrik Albeck og John Rosenstock Projektet refererer til Det lokale Beskæftigelsesråd, Silkeborg og formand for styrelsen er Jørgen Thyde. --o-- Hvad er det væsentlige i den forskningsrapport, der ligger på bordet? Det er at fortælle, hvorledes det er gået de 330 langtidssyge, som blev interviewet første gang i 2001, anden gang i 2003 (med 293 deltagere) og tredje gang i 2006 (med 244). Vi vil først fortælle, hvordan de 330 havde det i Dernæst om, hvilke forhold, der har haft indflydelse på deres livsgang, Og for det tredje nævne, at vi har, nemlig skabt 1 begrebet: Det psykiske behandlingsmiljø (PBM). Og dette er et nyt begreb, der kan sidestilles med det psykiske arbejdsmiljø. 2 Formålet med en behandling antages her er i prioriteret rækkefølge at være: at gøre personen rask, socialt udtrykt ved ikke være på sygedagpenge, at resocialisere flest mulige, dvs. bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og dermed ikke være afhængig af dagpenge eller kontanthjælp, at minimalisere risikoen for en overgang til førtidspension, og at optimere personens trivsel og livskvalitet 1 2 Gennem denne og de forudgående undersøgelser, jf. nr. 1 og 7 i publikationslisten,efterfølgende side 8. se Eggert Petersen 1967 og 1968 i bilag D i rapporten. 1

2 Men lad os først se på, hvordan det faktisk er gået de langtidssyge, I 2001 havde alle 330 været sygemeldt i mere end et halvt år. 68% oplyste at de havde fået flere problemer, end før de blev sygemeldt og kun 22% oplyste, at deres sundhedstilstand var blevet forbedret. I efterfølgende tabel er vist udviklingen i populationernes forsørgelsessituation. Tabel Udviklingen af antal i de 4 roller, Rolle 2001 [%] 2003 Syge 100,0 14,0 6,6 [%] 2006 A-rolle 3 0,0 39,6 44,5 Ledige 0,0 12,6 3,1 Pension 0,0 33,8 45,8 I alt % 100,0 100,0 100,0 Antal [%] Tabellen viser, at der er sket store ændringer i rollemønstret : Hvad formålets punkt 1 angår, er antallet af sygemeldte nedbragt fra 100% i 2001 over 24% i 2003 til 6,6% i 2006,og det kan næppe kaldes andet end et godt resultat. Hvad punkt 2 angår, er halvdelen af de langtidssyge fra 2001 i perioden bragt over i en arbejdsmarkedsfunktion, omfattende 20% med hel- eller deltidsarbejde samt lettere arbejde og næsten hver fjerde i flexjob og revalidering og kun 3% ledige 5 Som 6,6% syge i 2006 er et godt resultat, således er det også et godt resultat, at der kun er 3% ledige i forholdene taget i betragtning. Ud fra formålets to første punkter kan det kan med en vis rimelighed hævdes, at det både socioøkonomisk og psykologisk-medicinsk kan betale sig fortsat at behandle langtidssyge, selv efter at de har været syge i 2 år, for ikke at tale om et halvt år. Det ligger noget tungere med formålets pkt. 3 om at minimalisere antallet af førtidspensioneringer. I 2003 var antallet 34%, der steg til 46% i En så stor stigning - på 12% - kunne berettige en særlig undersøgelsesaktivitet til at se på dette problem, der meget vel kan dreje sig om meget tunge sager Omfatter hel- og deltidsarbejde samt lettere arbejde, flexjob og revalidering For 17 personer foreligger der ikke oplysning der muliggør en rolleplacering. Se tabel i rapporten 2

3 Endelig er fjerde formålspunkt om at optimere personernes trivsel og livskvalitet. Og her viser undersøgelsen, at det lykkes bedst for de, der er i arbejde i 2006, næstbedst for førtidspensionisterne og dårligst for ledige og syge. Forløbsmæssigt set er 5 ud af 6 af de, der var i en arbejdsrolle i 2003 fortsat i rollen 3 år senere, af de ledige var det godt halvdelen og af de syge godt en fjerdedel. Sammenfattende er der således, tale om en positiv, om end langvarig udvikling af de tidligere langtidssyges situation, men forbedringen er primært til stede hos de, der er bragt i arbejde i 2003, sekundært hos de, der bliver førtidspensionerede, men ikke udtalt til stede hos det mindretal på knapt 10%, der i 2006 er ledige eller syge. Da A-rollen er den mest ønskværdige rolle, kan man spørge, om antallet af personer i A-gruppen kan forøges? Det kan ske ved at forbedre det psykiske behandlings-miljø (PBM). Herved forstås subjektivt set: personens oplevelse af det miljø og den ramme, inden for hvilken behandlingen foregår; objektivt set: de faktisk konstaterede behandlingsmiljøfaktorer af betydning for behandlingsresultatet. Kort sagt er problemstillingen, om PBM som psykologisk størrelse på et givet tidspunkt kan påvirke sociale forhold til et senere tidspunkt. De vigtigste resultater kan resumeres som følger: 1) Undersøgelsen har både i og i 2006 påvist, at det psykiske behandlingsmiljø fra 2001 generelt set må tillægges betydning for det senere sociale behandlingsresultat udtrykt i de fire roller, 2) Virkningen fra 2001 er størst på A- og P-rollerne, , antydningsvis på L-rollen og ikke til stede ved S-rollen. 3) Langtidsvirkningen i 2006 synes større end korttidsvirkningen i ) Langtidsvirkningen af det psykiske behandlingsmiljø 2001 viser sig ved i 2006 at sætte flere i arbejde og færre bliver førtidspensionister. Men, det vigtigste resultat af projektet er simpelthen, at det ad flere veje og i flere undersøgelser har lanceret det psykiske behandlingsmiljø på empiriskdatamæssig grundlag. Tidshorisonten var dertil i år, fra påvirkningen (behandlingsmiljøfaktorerne) i 2001 til resultatet i 2003, medens den i 2006 var 5 år. Undersøgelsen løser - naturligvis ikke PBM-problemet definitivt, hverken teoretisk eller praktisk. Men det kan forhåbentlig være et startskud til en udvikling. Og som vi ved fra processen om det psykiske arbejdsmiljø skulle det gå mange år fra slutningen af tresserne til op imod halvfemserne - før det for alvor fra samfundets side blev sat på dagsordenen. Lad det ske tidligere her! 6 Nr. 7 i publikationslisten, efterfølgende side 8. 3

4 Alt i alt er analysens hovedresultat altså, at det psykiske behandlingsmiljø fra 2001 har betydning for, hvorledes det sociale rollemønster udvikler sig, , specielt for A- og P-grupperne, i mindre grad for ledige. Langtidsvirkningen, ser ud til at være større end korttidsvirkningen, og kommer især til udtryk ved at sætte i flere i arbejde og færre til førtidspensionering. Personerne i A- og P-rollerne er dertil de socialt-sundhedsmæssigt priviligerede, dersom gruppe betragtet meget stabile fra , og har dertil den bedste livskvalitet, personerne i A-rollen bedst, efterfulgt af personer i P-rollen og med personer i L- og S-rollen dårligst. Perspektivering af undersøgelsens resultater Den praktiske konsekvens er i første række, at det psykiske behandlingsmiljø må tillægges sideordnet (komplementær) betydning for behandlingsresultatet, parallelt til den givne faktuelle behandling af personens lidelser og til biografiske personforhold. Skal man forholde sig rationelt til fænomenet langtidssygdom, især med henblik på at nedsætte antallet af langtidssyge, kan det altså optimalt set ikke kun gøres ved at gå ud fra, hvordan personerne er, og hvilken sygdom eller lidelse, de har. Det er også nødvendigt samtidigt at medinddrage det psykiske behandlingsmiljø som sådant. For at opnå en optimal sygdomsbehandling må altså også behandlingssystemet som sådant behandles, dvs. der må fra tid til anden - f.eks. en gang hver tredje år - foretages en organisationsudvikling ved at ændre forhold i behandlingssystemets struktur og/eller funktion 40 års arbejde med at skabe gode psykiske arbejdsmiljøer har vist, hvor vanskelig en opgave, det er at ændre miljøet-som-sådant. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer i øvrigt (2002), at en tredjedel af sygefraværet for danske lønmodtagere skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Der er ingen grund til at tro, at en ændring af behandlingsmiljøet ikke også ville have en betydelig økonomisk effekt. Skal man herudfra ændre behandlingssystemet eller behandlingsmiljøet, kan man - ud fra denne studies resultater tage udgangspunkt i de 11 behandlingsmiljøfaktorer 7, der tilsammen giver et billede af det psykiske behandlingsmiljø. Praktiske konsekvenser: Opsummering af krav til ændring af det psykiske behandlingsmiljø. At lægerne: giver mere information giver fuld besked om det videre forløb af behandlingen er mere åbne over for at besvare spørgsmål 7 Se rapporten, bilag B 4

5 giver patienterne medindflydelse på behandlingen, også taler med patienterne om deres samlede tilværelse, gør en forstærket indsats med at kommunikere en sundhedsbaseret livsstil til deres patienter, ikke mindst til de langtidssyge, samt gør en aktiv indsats for at fremme patientens medansvar for behandlingen. At det sociale system: afsætter mere tid til klientarbejdet, sørger for, at sagsbehandlernes måde at samarbejde med klienterne på udbygges, gør det muligt, at dette omfatter en større mulighed for personlig samtale med klienterne, samt gør en aktiv indsats for at fremme klientens medansvar for behandlingen. At realisere disse krav er imidlertid lettere sagt end gjort fordi behandlersystemets to vigtigste roller kan beskriver som komplementærroller 8 ad modum M/K-rollerne. Andre tiltag Afslutningsvis skal opmærksomheden henledes på to af de væsentlige problemstillinger, som er afdækket gennem de kvalitative interviews i kapitel 2: at en sygdom eller en lidelse, der ikke behandles i tide, udvikler sig gennem tid og rum, dels gennem en videre traumatisering af personen, især psykisk og dels gennem en social traumatisering, ved at sygdommen eller lidelsen får familiemæssige konsekvenser, samt at arbejde, der er en eksistentiel faktor for personen af første rang, bevirker, at det ikke så meget er personens arbejdsmotivation, der er problemet, som det er systemets manglende håndtering af samspillet mellem person og miljø, og dets begrænsede evne til at finde at finde rette job til rette mand. Bemærk i øvrigt de kvalitative beskrivelser af 11tidligere langtidssyge livsforløb i perioden i kapitel 2. At det lægelige og det sociale behandlingssystem gør en alvorlig indsats for at fremme patienternes/klienternes selvansvar. Dette er tidligere 9 påvist at være en behandlingsmiljøfaktor af betydning for behandlingsresultatet. Når det godtgøres for personen, at han/hun ikke blot kan lægge hele ansvaret for et resultat og en behandling over på behandlingssystemet eller en del 8 9 Jvf. publikation nr. 7, eller bilag C i nærværende rapport. Publikation nr. 7. 5

6 heraf, f.eks. en læge, et hospital eller en socialbehandler, så følger det, at han/hun må tage sin del af medansvaret for behandlingen. Det betyder igen, at personen bevidst må forkaste sygerollen som en passiv modtagerrolle 10 og i stedet for påtage sig sin sædvanlige rolle som en selvhjulpen og selvansvarlig person og dermed være medansvarlig for sit behandlingsforløb. Og dette betyder først og fremmest, at systemet fortløbende signalerer til patienten/klienten, at han/hun fortsat er selvansvarlig som udtrykt i klientens idealrolle, jf. boks 1 i rapporten, side 63. Undersøgelsens betydning Et par personlige bemærkninger af projektets seniorforsker efter afslutningen af de syv års fraværsstudier. Undersøgelsens største betydning er, at den er lavet og dermed på et empirisk grundlag har lanceret begrebet, Det psykiske behandlingsmiljø, PBM. Som den pionerstudie, den må siges at være, er den ikke det sidste, men snarere det første ord i sagen. Men det er nu heller ikke så ringe endda: i to undersøgelser, i 2003 og 2006, med forskellig metodik, er der sandsynliggjort, at PBM fra et tidligere tidspunkt spiller en rolle for sociale forhold på et senere tidspunkt, en klassisk psykologisk problemstilling. Og at et godt PBM tenderer til at sætte flere i arbejde, medens et dårligt PBM tenderer til at sætte flere på førtidspension, er en klassiske politisk udfordring. Ja, men disse resultater er jo lavet på langtidssyge, så de gælder vel ikke generelt? Det er et forkert stillet spørgsmål sundhedsvidenskaberne og psykologien kender mange eksempler på, at forskningsresultater fra ét område kan overføres til andre områder eller give anledning til nye begrebs- og teoridannelser. Ja, men det er og bliver da en lokalundersøgelse, lavet i Silkeborg og omegn. Rent bortset fra at projekt Fat-i-Fraværet i-sig-selv 11 har sandsynlig-gjort en forbedret udvikling af antallet af sygedage i Silkeborg kommune som sådan, fra projektets start i år 2000 til 2006; rent bortset herfra skal en studiepopulation nu engang være geografisk forankret et eller andet sted, eller mange steder, hvis man vil lave en repræsentativ undersøgelse. Og det har ikke været hensigten med denne undersøgelse den kunne lige så godt være udgået fra Odense Universitetshospital eller fra Aarhus Kommunehospital med patienter fra deres opland. Om man så der havde benyttet andre metoder eller opnået andre resultater er en anden sag. Hertil kommer den økonomiske side af sagen. I FiF-publ. nr. 1o påvistes det, at der ved en indsats på 25 virksomheder i forebyggelse og bekæmpelse af fravær gennem et bedre psykisk arbejdsmiljø - var millioner at spare for virksomhederne og for sam Jvf, rapportens bilag eller rapport nr. 7. Publikation nr.10. 6

7 fundet. Det kan også antages at være tilfældet ved en indsats for et bedre psykisk behandlingsmiljø. Her startede undersøgelsen i 2001 med studiet af 330 personer, der havde været sygemeldt i mere end et halvt år, dvs. de havde modtaget sygedagpenge i mere end et halvt år. Regnes der med 1000 kr. pr. sygedagpengedag, havde samfundet efter ½ år, og altså før undersøgelsen startede, brugt omkring 6o millioner kr. alene i sygedagpenge. På samfundsniveau vil det løbe op i milliarder af kr. Så der står mange penge på spil, og der er mange penge at spare ved et forbedret psykisk behandlingsmiljø rent bortset fra de formindskede menneskelige lidelser. Nu da hospitalssystemet har fået en ny struktur, må tiden være kommet til at beskæftige sig mere med dets funktion, og man må ud fra denne studies resultater sige også med Det psykiske behandlingsmiljø funktion. Eggert Petersen Forsøgsprojektet Fat i Fraværet, har bestået i: 1) En interventionsundersøgelse på 25 virksomheder, , jf. publ. nr. 3,4,5,6,9 og 10 på næste side, udført i et samarbejde mellem Institut for Trivsel og Livskvalitetsstudier, Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, København, samt 2) en opfølgningsstudie af 330 langtidssyge, , jf. publ. nr.1,2, 7,8 og 10 på næste side, foruden nærværende publikation, udført af Institut for Trivsel og Livskvalitetsstudier, Frederiksberg. Projektet har refereret til Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Silkeborg og er ledet af en styrelse med repræsentanter for Silkeborg kommune, LO og Dansk arbejdsgiverforening i området samt LBR med forretningsfører Jørgen Thyde, AOF- Østjylland som formand. Det er muliggjort gennem bevillinger fra Udviklingscentret for beskæftigede på særlige vilkår, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og LBR, Silkeborg foruden med bidrag fra AOF-Østjylland og de to samarbejdende forsknings-institutter. Tidligere publikationer fra Fat- i-fraværet, udarbejdet ud fra: Undersøgelsesprogram til en interventionsundersøgelse af arbejdstrivsel, livskvalitet, arbejdsmiljø og fravær i Silkeborg - Them - Gjern og Ry samt af en opfølgningsundersøgelse af langtidssyge af Eggert Petersen, Frederiksberg, august 2000, efter idéoplæg af Jørgen Thyde, AOF-Østjylland, efterfølgende: 1. Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel, Behandlingsresultat - En trivselsundersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte fra Gjern, Ry, Ikast, Silkeborg og Them, (322) sider, mar

8 2. Fra passiv til interaktiv behandling. Nogle hovedresultater fra Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel og Behandlingsresultat (24 sider), apr Undersøgelse af trivsel, arbejdsmiljø og fravær hos Virksomhed A/S Undermiddelsted - simuleret, prototype for lokalrapport for 25 virksomheder enkeltvis imod alle deltagende virksomheder (46 sider), jan Trivsel, arbejdsmiljø, organisationskultur og fraværet på 25 virksomheder (110 sider), sep Fraværssamtaler og organisationsudvikling. Nogle resultater fra undersøgelsen af trivsel og arbejdsmiljø i 25 virksomheder (22 sider), sep Trivsel, arbejdsmiljø og fravær på Undermiddelsted, , simuleret, prototype for lokalrapporter for 16 virksomheder (24 sider), jan Det psykiske behandlingsmiljøs betydning for behandlingsresultatet for 293 langtidssyge. En forløbsundersøgelse på trivselspsykologisk grundlag (140 sider), feb Nogle hovedresultater fra Det psykiske behandlingsmiljøs betydning for behandlingsresultatet for 293 langtidssyge. En forløbsundersøgelse på trivselspsykologisk grundlag (24 sider), feb Opskrift på mindre fravær. En interventionsundersøgelse, , af 16 virksomheder i Silkeborg området (121 sider), nov Gevinsterne ved en indsats imod fraværet - Slutrapport for projekt Fat i Fraværet, (24 sider), nov De fulde titler med forfatternavne og udgivelsessted findes i publikation nr. 9, og kan i øvrigt hentes på eller hvor også undersøgelsesrapporterne findes. Forespørgsler rettes til eller til 8

DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE

DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE Eggert Petersen Henrik Albeck DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE EN FORLØBSUNDERSØGELSE 2001-2003 PÅ TRIVSELSPSYKOLOGISK GRUNDLAG Fat i fraværet rapport

Læs mere

Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE

Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE Eggert Petersen Henrik Albeck Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE EN FORLØBSUNDERSØGELSE 2001-2003 PÅ TRIVSELSPSYKOLOGISK GRUNDLAG

Læs mere

En forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge 2001-2003-2006. på trivselspsykologisk grundlag

En forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge 2001-2003-2006. på trivselspsykologisk grundlag ET GODT PSYKISK BEHANDLINGSMILJØ SÆTTER FLERE I ARBEJDE En forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge 2001-2003-2006 på trivselspsykologisk grundlag FiF-rapport nr. 11 1 Kolofon Copyright ( ): Institut for

Læs mere

EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR

EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR November 25 EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR En interventions-undersøgelse 22-24 af trivsel, psykosocialt arbejdsmiljø og fraværet i 16 virksomheder Fat i fraværet - rapport nr. 9 Copyright ( ): Institut for

Læs mere

Resumé af forløbsundersøgelsen, 2000-2005 af DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR. BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE ii,

Resumé af forløbsundersøgelsen, 2000-2005 af DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR. BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE ii, Projekt Fat i fraværet i (se fodnote) 25. februar 2005 Resumé af forløbsundersøgelsen, 2000-2005 af DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE ii, Af Eggert

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Rebild Maj 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende:

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet december 2011 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (nov.'11) 2.114 5,1% Ledige under 25 år 14 (nov. '11) 703 Aktiverede forsikrede ledige 2 638

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet januar 2012 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (dec.'11) 2.197 5,3% Ledige under 25 år 14 (dec. '11) 721 Aktiverede forsikrede ledige 2 656

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Høringssvar modtaget 20-09-13. Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde

Høringssvar modtaget 20-09-13. Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde Høringssvar modtaget 20-09-13 Område 002 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Institution LMU Beskæftigelsesafsnittet Rådhusbuen 3 4000 Roskilde Kontaktperson Gitte Rasmussen Rådhusbuen 3 4000 Afgivet

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Udvikling sygedagpenge

Udvikling sygedagpenge Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på sygedagpenge, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram

WILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Taulov Centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2013

Taulov Centrallager. Arbejdsmiljøstrategi 2013 Taulov Centrallager Arbejdsmiljøstrategi 2013 For 2012 opnåede vi følgende resultater i forhold til vores mål Reducere antal arbejdsulykker med 60 % i forhold til 2011. Reduceret med 60 %. Fastholde et

Læs mere

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015

Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2015 Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law Medarbejderpolitik Virksomhedens soft law Hårde facts om soft law Sygefravær der bliver ved i årevis. En medarbejder, som fungerer halvt, fordi ingen spørger, hvordan det går. Sygefraværet i virksomheder

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD-

LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- 8. oktober 2007 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR ØGER RISIKOEN FOR UD- Resumé: STØDNING Jo længere tid, man er væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, des sværere er

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 2.februar 2012 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af nøgletal

Læs mere