Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde

Transkript

1 Fat i Fraværet Ørnsøvej 5-7 ØrnsøCentret 8600 Silkeborg Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier Dronningensvej Frederiksberg Nogle hovedtræk fra undersøgelsen: Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde en forløbsundersøgelse af 330 langtidssyge på trivselspsykologisk grundlag af Eggert Petersen, Henrik Albeck og John Rosenstock Projektet refererer til Det lokale Beskæftigelsesråd, Silkeborg og formand for styrelsen er Jørgen Thyde. --o-- Hvad er det væsentlige i den forskningsrapport, der ligger på bordet? Det er at fortælle, hvorledes det er gået de 330 langtidssyge, som blev interviewet første gang i 2001, anden gang i 2003 (med 293 deltagere) og tredje gang i 2006 (med 244). Vi vil først fortælle, hvordan de 330 havde det i Dernæst om, hvilke forhold, der har haft indflydelse på deres livsgang, Og for det tredje nævne, at vi har, nemlig skabt 1 begrebet: Det psykiske behandlingsmiljø (PBM). Og dette er et nyt begreb, der kan sidestilles med det psykiske arbejdsmiljø. 2 Formålet med en behandling antages her er i prioriteret rækkefølge at være: at gøre personen rask, socialt udtrykt ved ikke være på sygedagpenge, at resocialisere flest mulige, dvs. bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og dermed ikke være afhængig af dagpenge eller kontanthjælp, at minimalisere risikoen for en overgang til førtidspension, og at optimere personens trivsel og livskvalitet 1 2 Gennem denne og de forudgående undersøgelser, jf. nr. 1 og 7 i publikationslisten,efterfølgende side 8. se Eggert Petersen 1967 og 1968 i bilag D i rapporten. 1

2 Men lad os først se på, hvordan det faktisk er gået de langtidssyge, I 2001 havde alle 330 været sygemeldt i mere end et halvt år. 68% oplyste at de havde fået flere problemer, end før de blev sygemeldt og kun 22% oplyste, at deres sundhedstilstand var blevet forbedret. I efterfølgende tabel er vist udviklingen i populationernes forsørgelsessituation. Tabel Udviklingen af antal i de 4 roller, Rolle 2001 [%] 2003 Syge 100,0 14,0 6,6 [%] 2006 A-rolle 3 0,0 39,6 44,5 Ledige 0,0 12,6 3,1 Pension 0,0 33,8 45,8 I alt % 100,0 100,0 100,0 Antal [%] Tabellen viser, at der er sket store ændringer i rollemønstret : Hvad formålets punkt 1 angår, er antallet af sygemeldte nedbragt fra 100% i 2001 over 24% i 2003 til 6,6% i 2006,og det kan næppe kaldes andet end et godt resultat. Hvad punkt 2 angår, er halvdelen af de langtidssyge fra 2001 i perioden bragt over i en arbejdsmarkedsfunktion, omfattende 20% med hel- eller deltidsarbejde samt lettere arbejde og næsten hver fjerde i flexjob og revalidering og kun 3% ledige 5 Som 6,6% syge i 2006 er et godt resultat, således er det også et godt resultat, at der kun er 3% ledige i forholdene taget i betragtning. Ud fra formålets to første punkter kan det kan med en vis rimelighed hævdes, at det både socioøkonomisk og psykologisk-medicinsk kan betale sig fortsat at behandle langtidssyge, selv efter at de har været syge i 2 år, for ikke at tale om et halvt år. Det ligger noget tungere med formålets pkt. 3 om at minimalisere antallet af førtidspensioneringer. I 2003 var antallet 34%, der steg til 46% i En så stor stigning - på 12% - kunne berettige en særlig undersøgelsesaktivitet til at se på dette problem, der meget vel kan dreje sig om meget tunge sager Omfatter hel- og deltidsarbejde samt lettere arbejde, flexjob og revalidering For 17 personer foreligger der ikke oplysning der muliggør en rolleplacering. Se tabel i rapporten 2

3 Endelig er fjerde formålspunkt om at optimere personernes trivsel og livskvalitet. Og her viser undersøgelsen, at det lykkes bedst for de, der er i arbejde i 2006, næstbedst for førtidspensionisterne og dårligst for ledige og syge. Forløbsmæssigt set er 5 ud af 6 af de, der var i en arbejdsrolle i 2003 fortsat i rollen 3 år senere, af de ledige var det godt halvdelen og af de syge godt en fjerdedel. Sammenfattende er der således, tale om en positiv, om end langvarig udvikling af de tidligere langtidssyges situation, men forbedringen er primært til stede hos de, der er bragt i arbejde i 2003, sekundært hos de, der bliver førtidspensionerede, men ikke udtalt til stede hos det mindretal på knapt 10%, der i 2006 er ledige eller syge. Da A-rollen er den mest ønskværdige rolle, kan man spørge, om antallet af personer i A-gruppen kan forøges? Det kan ske ved at forbedre det psykiske behandlings-miljø (PBM). Herved forstås subjektivt set: personens oplevelse af det miljø og den ramme, inden for hvilken behandlingen foregår; objektivt set: de faktisk konstaterede behandlingsmiljøfaktorer af betydning for behandlingsresultatet. Kort sagt er problemstillingen, om PBM som psykologisk størrelse på et givet tidspunkt kan påvirke sociale forhold til et senere tidspunkt. De vigtigste resultater kan resumeres som følger: 1) Undersøgelsen har både i og i 2006 påvist, at det psykiske behandlingsmiljø fra 2001 generelt set må tillægges betydning for det senere sociale behandlingsresultat udtrykt i de fire roller, 2) Virkningen fra 2001 er størst på A- og P-rollerne, , antydningsvis på L-rollen og ikke til stede ved S-rollen. 3) Langtidsvirkningen i 2006 synes større end korttidsvirkningen i ) Langtidsvirkningen af det psykiske behandlingsmiljø 2001 viser sig ved i 2006 at sætte flere i arbejde og færre bliver førtidspensionister. Men, det vigtigste resultat af projektet er simpelthen, at det ad flere veje og i flere undersøgelser har lanceret det psykiske behandlingsmiljø på empiriskdatamæssig grundlag. Tidshorisonten var dertil i år, fra påvirkningen (behandlingsmiljøfaktorerne) i 2001 til resultatet i 2003, medens den i 2006 var 5 år. Undersøgelsen løser - naturligvis ikke PBM-problemet definitivt, hverken teoretisk eller praktisk. Men det kan forhåbentlig være et startskud til en udvikling. Og som vi ved fra processen om det psykiske arbejdsmiljø skulle det gå mange år fra slutningen af tresserne til op imod halvfemserne - før det for alvor fra samfundets side blev sat på dagsordenen. Lad det ske tidligere her! 6 Nr. 7 i publikationslisten, efterfølgende side 8. 3

4 Alt i alt er analysens hovedresultat altså, at det psykiske behandlingsmiljø fra 2001 har betydning for, hvorledes det sociale rollemønster udvikler sig, , specielt for A- og P-grupperne, i mindre grad for ledige. Langtidsvirkningen, ser ud til at være større end korttidsvirkningen, og kommer især til udtryk ved at sætte i flere i arbejde og færre til førtidspensionering. Personerne i A- og P-rollerne er dertil de socialt-sundhedsmæssigt priviligerede, dersom gruppe betragtet meget stabile fra , og har dertil den bedste livskvalitet, personerne i A-rollen bedst, efterfulgt af personer i P-rollen og med personer i L- og S-rollen dårligst. Perspektivering af undersøgelsens resultater Den praktiske konsekvens er i første række, at det psykiske behandlingsmiljø må tillægges sideordnet (komplementær) betydning for behandlingsresultatet, parallelt til den givne faktuelle behandling af personens lidelser og til biografiske personforhold. Skal man forholde sig rationelt til fænomenet langtidssygdom, især med henblik på at nedsætte antallet af langtidssyge, kan det altså optimalt set ikke kun gøres ved at gå ud fra, hvordan personerne er, og hvilken sygdom eller lidelse, de har. Det er også nødvendigt samtidigt at medinddrage det psykiske behandlingsmiljø som sådant. For at opnå en optimal sygdomsbehandling må altså også behandlingssystemet som sådant behandles, dvs. der må fra tid til anden - f.eks. en gang hver tredje år - foretages en organisationsudvikling ved at ændre forhold i behandlingssystemets struktur og/eller funktion 40 års arbejde med at skabe gode psykiske arbejdsmiljøer har vist, hvor vanskelig en opgave, det er at ændre miljøet-som-sådant. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer i øvrigt (2002), at en tredjedel af sygefraværet for danske lønmodtagere skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Der er ingen grund til at tro, at en ændring af behandlingsmiljøet ikke også ville have en betydelig økonomisk effekt. Skal man herudfra ændre behandlingssystemet eller behandlingsmiljøet, kan man - ud fra denne studies resultater tage udgangspunkt i de 11 behandlingsmiljøfaktorer 7, der tilsammen giver et billede af det psykiske behandlingsmiljø. Praktiske konsekvenser: Opsummering af krav til ændring af det psykiske behandlingsmiljø. At lægerne: giver mere information giver fuld besked om det videre forløb af behandlingen er mere åbne over for at besvare spørgsmål 7 Se rapporten, bilag B 4

5 giver patienterne medindflydelse på behandlingen, også taler med patienterne om deres samlede tilværelse, gør en forstærket indsats med at kommunikere en sundhedsbaseret livsstil til deres patienter, ikke mindst til de langtidssyge, samt gør en aktiv indsats for at fremme patientens medansvar for behandlingen. At det sociale system: afsætter mere tid til klientarbejdet, sørger for, at sagsbehandlernes måde at samarbejde med klienterne på udbygges, gør det muligt, at dette omfatter en større mulighed for personlig samtale med klienterne, samt gør en aktiv indsats for at fremme klientens medansvar for behandlingen. At realisere disse krav er imidlertid lettere sagt end gjort fordi behandlersystemets to vigtigste roller kan beskriver som komplementærroller 8 ad modum M/K-rollerne. Andre tiltag Afslutningsvis skal opmærksomheden henledes på to af de væsentlige problemstillinger, som er afdækket gennem de kvalitative interviews i kapitel 2: at en sygdom eller en lidelse, der ikke behandles i tide, udvikler sig gennem tid og rum, dels gennem en videre traumatisering af personen, især psykisk og dels gennem en social traumatisering, ved at sygdommen eller lidelsen får familiemæssige konsekvenser, samt at arbejde, der er en eksistentiel faktor for personen af første rang, bevirker, at det ikke så meget er personens arbejdsmotivation, der er problemet, som det er systemets manglende håndtering af samspillet mellem person og miljø, og dets begrænsede evne til at finde at finde rette job til rette mand. Bemærk i øvrigt de kvalitative beskrivelser af 11tidligere langtidssyge livsforløb i perioden i kapitel 2. At det lægelige og det sociale behandlingssystem gør en alvorlig indsats for at fremme patienternes/klienternes selvansvar. Dette er tidligere 9 påvist at være en behandlingsmiljøfaktor af betydning for behandlingsresultatet. Når det godtgøres for personen, at han/hun ikke blot kan lægge hele ansvaret for et resultat og en behandling over på behandlingssystemet eller en del 8 9 Jvf. publikation nr. 7, eller bilag C i nærværende rapport. Publikation nr. 7. 5

6 heraf, f.eks. en læge, et hospital eller en socialbehandler, så følger det, at han/hun må tage sin del af medansvaret for behandlingen. Det betyder igen, at personen bevidst må forkaste sygerollen som en passiv modtagerrolle 10 og i stedet for påtage sig sin sædvanlige rolle som en selvhjulpen og selvansvarlig person og dermed være medansvarlig for sit behandlingsforløb. Og dette betyder først og fremmest, at systemet fortløbende signalerer til patienten/klienten, at han/hun fortsat er selvansvarlig som udtrykt i klientens idealrolle, jf. boks 1 i rapporten, side 63. Undersøgelsens betydning Et par personlige bemærkninger af projektets seniorforsker efter afslutningen af de syv års fraværsstudier. Undersøgelsens største betydning er, at den er lavet og dermed på et empirisk grundlag har lanceret begrebet, Det psykiske behandlingsmiljø, PBM. Som den pionerstudie, den må siges at være, er den ikke det sidste, men snarere det første ord i sagen. Men det er nu heller ikke så ringe endda: i to undersøgelser, i 2003 og 2006, med forskellig metodik, er der sandsynliggjort, at PBM fra et tidligere tidspunkt spiller en rolle for sociale forhold på et senere tidspunkt, en klassisk psykologisk problemstilling. Og at et godt PBM tenderer til at sætte flere i arbejde, medens et dårligt PBM tenderer til at sætte flere på førtidspension, er en klassiske politisk udfordring. Ja, men disse resultater er jo lavet på langtidssyge, så de gælder vel ikke generelt? Det er et forkert stillet spørgsmål sundhedsvidenskaberne og psykologien kender mange eksempler på, at forskningsresultater fra ét område kan overføres til andre områder eller give anledning til nye begrebs- og teoridannelser. Ja, men det er og bliver da en lokalundersøgelse, lavet i Silkeborg og omegn. Rent bortset fra at projekt Fat-i-Fraværet i-sig-selv 11 har sandsynlig-gjort en forbedret udvikling af antallet af sygedage i Silkeborg kommune som sådan, fra projektets start i år 2000 til 2006; rent bortset herfra skal en studiepopulation nu engang være geografisk forankret et eller andet sted, eller mange steder, hvis man vil lave en repræsentativ undersøgelse. Og det har ikke været hensigten med denne undersøgelse den kunne lige så godt være udgået fra Odense Universitetshospital eller fra Aarhus Kommunehospital med patienter fra deres opland. Om man så der havde benyttet andre metoder eller opnået andre resultater er en anden sag. Hertil kommer den økonomiske side af sagen. I FiF-publ. nr. 1o påvistes det, at der ved en indsats på 25 virksomheder i forebyggelse og bekæmpelse af fravær gennem et bedre psykisk arbejdsmiljø - var millioner at spare for virksomhederne og for sam Jvf, rapportens bilag eller rapport nr. 7. Publikation nr.10. 6

7 fundet. Det kan også antages at være tilfældet ved en indsats for et bedre psykisk behandlingsmiljø. Her startede undersøgelsen i 2001 med studiet af 330 personer, der havde været sygemeldt i mere end et halvt år, dvs. de havde modtaget sygedagpenge i mere end et halvt år. Regnes der med 1000 kr. pr. sygedagpengedag, havde samfundet efter ½ år, og altså før undersøgelsen startede, brugt omkring 6o millioner kr. alene i sygedagpenge. På samfundsniveau vil det løbe op i milliarder af kr. Så der står mange penge på spil, og der er mange penge at spare ved et forbedret psykisk behandlingsmiljø rent bortset fra de formindskede menneskelige lidelser. Nu da hospitalssystemet har fået en ny struktur, må tiden være kommet til at beskæftige sig mere med dets funktion, og man må ud fra denne studies resultater sige også med Det psykiske behandlingsmiljø funktion. Eggert Petersen Forsøgsprojektet Fat i Fraværet, har bestået i: 1) En interventionsundersøgelse på 25 virksomheder, , jf. publ. nr. 3,4,5,6,9 og 10 på næste side, udført i et samarbejde mellem Institut for Trivsel og Livskvalitetsstudier, Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, København, samt 2) en opfølgningsstudie af 330 langtidssyge, , jf. publ. nr.1,2, 7,8 og 10 på næste side, foruden nærværende publikation, udført af Institut for Trivsel og Livskvalitetsstudier, Frederiksberg. Projektet har refereret til Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), Silkeborg og er ledet af en styrelse med repræsentanter for Silkeborg kommune, LO og Dansk arbejdsgiverforening i området samt LBR med forretningsfører Jørgen Thyde, AOF- Østjylland som formand. Det er muliggjort gennem bevillinger fra Udviklingscentret for beskæftigede på særlige vilkår, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og LBR, Silkeborg foruden med bidrag fra AOF-Østjylland og de to samarbejdende forsknings-institutter. Tidligere publikationer fra Fat- i-fraværet, udarbejdet ud fra: Undersøgelsesprogram til en interventionsundersøgelse af arbejdstrivsel, livskvalitet, arbejdsmiljø og fravær i Silkeborg - Them - Gjern og Ry samt af en opfølgningsundersøgelse af langtidssyge af Eggert Petersen, Frederiksberg, august 2000, efter idéoplæg af Jørgen Thyde, AOF-Østjylland, efterfølgende: 1. Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel, Behandlingsresultat - En trivselsundersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte fra Gjern, Ry, Ikast, Silkeborg og Them, (322) sider, mar

8 2. Fra passiv til interaktiv behandling. Nogle hovedresultater fra Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel og Behandlingsresultat (24 sider), apr Undersøgelse af trivsel, arbejdsmiljø og fravær hos Virksomhed A/S Undermiddelsted - simuleret, prototype for lokalrapport for 25 virksomheder enkeltvis imod alle deltagende virksomheder (46 sider), jan Trivsel, arbejdsmiljø, organisationskultur og fraværet på 25 virksomheder (110 sider), sep Fraværssamtaler og organisationsudvikling. Nogle resultater fra undersøgelsen af trivsel og arbejdsmiljø i 25 virksomheder (22 sider), sep Trivsel, arbejdsmiljø og fravær på Undermiddelsted, , simuleret, prototype for lokalrapporter for 16 virksomheder (24 sider), jan Det psykiske behandlingsmiljøs betydning for behandlingsresultatet for 293 langtidssyge. En forløbsundersøgelse på trivselspsykologisk grundlag (140 sider), feb Nogle hovedresultater fra Det psykiske behandlingsmiljøs betydning for behandlingsresultatet for 293 langtidssyge. En forløbsundersøgelse på trivselspsykologisk grundlag (24 sider), feb Opskrift på mindre fravær. En interventionsundersøgelse, , af 16 virksomheder i Silkeborg området (121 sider), nov Gevinsterne ved en indsats imod fraværet - Slutrapport for projekt Fat i Fraværet, (24 sider), nov De fulde titler med forfatternavne og udgivelsessted findes i publikation nr. 9, og kan i øvrigt hentes på eller hvor også undersøgelsesrapporterne findes. Forespørgsler rettes til eggert@oncable.dk eller til thyde@aof-silkeborg.dk 8