TALE. Børne- og Kulturforeningens årsmøde 14. november 2003 Dato: 6. november 2003 Antal sider foruden denne: 21

Transkript

1 TALE Børne- og Kulturforeningens årsmøde 14. november 2003 Dato: 6. november 2003 Antal sider foruden denne: 21

2 Resumé 1. Indledning: En særlig dag 2. Fornyelse af folkeskolen og det supplerende regeringsgrundlag 3. Styrket faglighed bekæmper negativ social arv 4. Øget fokus på løbende evaluering 5. Centrale initiativer om evaluering og modernisering af prøver og eksaminer 6. Sammenhæng mellem dagtilbud og børnehaveklasse 7. Lærer- og pædagoguddannelserne 8. Et særligt OECD-initiaitiv 9. To hjertesuk 10. Afslutning: Lad os score mange mål 1

3 (1. Indledning: En særlig dag) I de snart to år, jeg har været minister, er der nogle situationer, jeg tænker på med særlig fornøjelse. En af dem fandt sted i dag for nøjagtig et år siden. Jeg holdt tale for Børne- og Kulturchefforeningen ved foreningens årsmøde. Meget tidligt samme morgen var aftalen om folkeskolen omsider faldet på plads efter et langt og intenst forhandlingsforløb. Og selv samme eftermiddag havde jeg lejlighed til udlægge aftaleteksten for jer. Den dato, den tale og den situation glemmer jeg aldrig. Jeg var simpelthen kisteglad. Ikke mindst derfor har jeg glædet mig til at komme i dag. Men jeg har også glædet mig fordi jeg anser foreningen som en konstruktiv 2

4 samarbejdspartner, der aktivt spiller med i bestræbelserne for at skabe en god folkeskole for alle børn. Det indtryk bliver bekræftet i foreningens årsberetning, hvor jeg ser bred opbakning bag regeringens initiativer på uddannelsesområdet i almindelighed og folkeskoleområdet i særdeleshed. Det kan jeg naturligvis kun være tilfreds med. (2. Fornyelse af folkeskoleloven og det supplerende regeringsgrundlag) Set fra min stol er vi på rette kurs, når det gælder folkeskolen. I det år der er gået, er der taget en lang række initiativer, der følger op på sidste års aftale. Vi fik vedtaget de aftalte lovændringer i foråret. Ministeriet har udsendt en række bekendtgørelser. Og udviklingspro- 3

5 grammet En Skole i Bevægelse, som var en del af aftalen, er i disse måneder ved at blive løbet i gang. I regeringen vil vi følge implementeringen af folkeskoleaftalen tæt. Trinmålene og slutmålene for undervisningen står centralt. De skal være en integreret del af skolens hverdag. Der er pålagt skoler, kommuner og ikke mindst jer, et stort ansvar i den forbindelse. Jeg tror, at den midtvejsevaluering, der gennemføres næste skoleår, vil vise, at I lever op til ansvaret. Uddannelse er en helt afgørende faktor for det danske samfunds vækst og velfærd. I det supplerende regeringsgrundlag - Vækst med vilje II der blev offentliggjort i august må- 4

6 ned, har uddannelsessystemet derfor en central plads. Flere visioner og initiativer vedrører og inddrager folkeskolen. Det er ikke så mærkeligt, for folkeskolen er jo fundamentet for hele det danske uddannelsessystem. I det supplerende regeringsgrundlag lægger vi blandt andet vægt på: at den enkelte får mulighed for at udfolde sin evner fuldt ud, at det bliver muligt gennem løbende evaluering at sikre, at undervisningen har en høj kvalitet, at eleverne når de fastsatte mål, og så lægger vi vægt på at følge en ny strategi til bekæmpelse af den negative sociale arv. Men også i forbindelse med der kommende års finanslov er der øget fokus på folkeskolen. Her tænker jeg på de 495 mio. 5

7 der afsættes til ny investeringer i IT i folkeskolen. Målet er at øge antallet af computere i 3. kl. Derfor vil størstedelen af midlerne blive udmøntet gennem et noget for noget princip hvor staten dobler op for hver computer kommunen selv investerer i til 3. kl. trin. Jeg vil derfor gerne allerede nu opfordre jer til at være opmærksom på denne nye mulighed. (3. Styrket faglighed bekæmper negativ social arv) Med den fornyede folkeskolelov har vi fået et rigtig godt grundlag for at gøre en særlig indsats inden for hver de fire punkter, jeg har trukket frem her. Hver især kan de stå som overskrift for de andre tre. Indbyrdes hænger de sammen. 6

8 Og hvorfor nu det? Jo - det drejer sig for alle fire punkters vedkommende om folkeskolens faglige kvalitet. Det er også der, vi først og fremmest vil sætte ind, når det handler om folkeskolens bidrag til en fornyet indsats til bekæmpelsen af den negative sociale arv. Med fornyelsen af folkeskoleloven har skolerne fået bedre muligheder for at praktisere god og gedigen undervisning. De har fået lettere ved at anvende tidssvarende undervisningsformer, og de har fået lettere ved at dokumentere, at eleverne lærer det, de skal. Der er som bekendt formuleret indholdsbeskrivelse med mål for børnehaveklassen. Der er kommet flere undervisningstimer og fastsat minimumstimetal for grupper af fag undervejs i skoleforløbet. 7

9 Der er formuleret fælles slut- og trinmål for folkeskolens fag, de såkaldte Fælles Mål. Der er skabt bedre muligheder for undervisningsdifferentiering med øget adgang til fleksibel holddannelse. Denne styrkelse af det faglige niveau vil ikke mindst komme de svageste elever til gode. Når vi vil bryde den negative sociale arv, må vi gå målrettet til værks i folkeskolen. En god skolegang i form af et højt udbytte af undervisningen er den bedste bagage, vi kan give disse børn og unge med i rygsækken. Klarer de sig godt i skolen, er de godt rustet til at klare sig i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. 8

10 Men en afgørende forudsætning er, at folkeskolens undervisning indiskutabelt er af høj faglig kvalitet. De børn, der ikke får opbakning til deres skolegang hjemmefra, og børn, som kommer fra miljøer med dårlige sociale netværk, har om nogen behov for at få kvalitetsfyldt undervisning. Brug for en fagligt stærk skole. Det er især i forhold til de udsatte børn fra uddannelsesfremmede miljøer, at folkeskolen skal vise, hvad den dur til. Det er ikke mindst der, kvaliteten af skolens undervisning står sin prøve. (4. Øget fokus på løbende evaluering) Og her kommer regeringens krav om større fokus på den løbende evaluering ind i billedet. 9

11 I dag ligger den første systematiske evaluering af elevernes udbytte af undervisningen - folkeskolens afgangsprøve - i slutningen af 9. klasse. Det er specielt for sent set i lyset af Pisa undersøgelsen, der viste at 20% forlader skolen. Hvis vi først ved udgangen af 9. klasse finder ud af, at en elev halter gevaldigt bagefter på et eller flere faglige områder, så er skaden sket. Problemet skal identificeres meget tidligere. Blandt andet derfor skal der større fokus på den løbende evaluering. Når jeg sammen med regeringen er varm fortaler for mere regelmæssig evaluering af elevernes færdigheder også i de yngre klasser, så er det fordi, jeg mener, at den løbende evalu- 10

12 ering bør bruges både mere systematisk og mere konstruktivt end i dag. Evaluering af elevens udbytte af undervisningen har flere formål: Den skærper opmærksomheden på det, der skal læres - på de mål, der skal nås. Den dokumenterer, at eleverne lærer det, der forventes - at resultaterne er tilfredsstillende. Den afdækker behov for, at undervisningen tilrettelægges, så der er udfordringer for alle elever. Og den afdækker eventuelle behov for at ændre stofvalg, undervisningsmetode eller arbejdsformer. 11

13 Med fælles slut- og trinmål for fagene har vi nu fået grundlag for en højere grad af systematisk og skriftlig evaluering. (5. Centrale initiativer om evaluering og modernisering af prøver og eksaminer) Jeg vil i løbet af nogen tid fremlægge et oplæg, der gør nærmere rede for, hvordan jeg forestiller mig, at den løbende evaluering kan bruges mere systematisk og målrettet i undervisningen. Jeg vil gerne tilkendegive, at jeg i dette spørgsmål lægger vægt på en åben dialog med folkeskolens parter. Jeg har med stor interesse læst foreningens debatoplæg om prøver og evaluering i folkeskolen. Oplægget rummer for mig at se mange interessante aspekter, men af indlysende grunde vil jeg ikke give mig af med at kom- 12

14 mentere udspillet nu, men have det in mente i de kommende overvejelser. Jeg vil samtidig gerne understrege, hvad jeg har sagt adskillige gange før: Den øgede opmærksomhed på løbende evaluering handler ikke om at sortere og udskille elever. Det handler om at målrette indsatsen, så elever, der har svært ved det, netop ikke bliver sorteret fra - eller mister modet og selv falder fra. Jeg har noteret, at foreningens evalueringsoplæg netop har denne konstruktive tilgang. Og tak for det. Nu hvor vi er ved centrale evalueringsinitiativer, vil jeg også nævne, at regeringen inden udgangen af dette år fremlægger et samlet oplæg til modernisering af prøver, eksaminer 13

15 og karakterer i hele uddannelsessystemet, herunder folkeskolen. Først og fremmest skal der skabes en tydeligere forbindelse mellem undervisningens mål og de kompetencer, der prøves. Også når det drejer sig om prøver og eksaminer, må vi sørge for, at uddannelsesniveauerne spiller fornuftigt sammen. (6. Sammenhæng mellem dagtilbud og børnehaveklasse) Vi har kunnet konstatere en række overgangsproblemer, når børnene går fra børnehaven til folkeskolen. Indholdsmæssigt har vi taget fat på netop denne problematik i starten af skoleforløbet 14

16 med de nye regler om mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassens undervisning. Socialministerens lovforslag om pædagogiske læreplaner spiller på udmærket vis sammen med de regler, der nu gælder for børnehaveklassen. Når loven bliver vedtaget, vil samarbejdet om børnenes overgang fra dagtilbud til skole uden tvivl få langt bedre vilkår, end tilfældet er i dag. (7. Lærer- og pædagoguddannelserne) Når talen er om faglighed og kvalitet i folkeskolen og sammenhæng mellem dagtilbud og skole, må vi imidlertid også rette opmærksomheden mod lærer- og pædagoguddannelserne. 15

17 Lige nu er vi i den meget gunstige situation, at vi for hver af de to uddannelser har evalueringer, der kan bidrage til politiske beslutninger om uddannelserne hver for sig og set i sammenhæng. Evalueringen af pædagoguddannelsen er forholdsvis kritisk, mens evalueringen af læreruddannelsen overvejende er positiv. Det er naturligvis glædeligt med en positiv evaluering, men det skal ikke forhindre os andre i at spørge, om lærere og pædagoger med de nuværende uddannelser virkelig er tilstrækkeligt godt rustet til fremtidens udfordringer og opgaver. Som politiker både kan og skal man stille det spørgsmål. 16

18 Mit svar er nej. - Vi skal have sikret kontinuitet og samspil mellem dagtilbud og skole, og vi skal sikre, at undervisningen i skolens fag og på alle klassetrin har høj, faglig kvalitet. Derfor kommer vi ikke uden om en reform af de to uddannelser: som både styrker uddannelsernes faglige indhold, og som fremmer kontinuitet og samspil mellem indsatsen i dagtilbud og skoler og i overgangen til ungdomsuddannelserne. Børnehavernes, fritidsordningernes og skolens medarbejdere skal via deres grunduddannelser have langt bedre forudsætninger for at samarbejde. 17

19 Samtidig er tiden inde til fordomsfrie drøftelser af, hvorvidt den klassiske forståelse af enhedslæreren matcher fremtidens folkeskole. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ser en faglig målretning, hvor den enkelte lærers uddannelse - eller dele heraf - fokuseres på enten de små eller de store elever. Det vil være nogle af de temaer, jeg vil tage med i den redegørelse til Folketinget, som jeg forelægger i starten af det nye år som oplæg til en grundig debat. Der er allerede kommet mange bud på og meninger om en ny læreruddannelse, mens der har været mere tilbageholdenhed, hvad pædagoguddannelsen angår. (8.Et særligt OECD-initiativ) 18

20 Når vi skal bekæmpe den negative sociale arv, må vi vide så meget som muligt om, hvad der virker. Fra PISA-undersøgelserne og fra andre internationale undersøgelser ved vi, at vi i det danske skolesystem er ret dårlige til at kompensere for den negative sociale arvs betydning på uddannelsesområdet. Det er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi målet om lighed gennem uddannelse har en årelang tradition i vores samfund. Nogle landes grundskoler er imidlertid langt bedre til at bryde negativ social arv, end vi er. Dem må vi kunne lære noget af. I disse dage rejser en delegation af forskere fra OECD rundt i landet for at tale med ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever på 19

21 danske skoler. Gruppen af OECD-eksperter arbejder ud fra fire spørgsmål: For det første: Hvilke styrker og hvilke svagheder har den danske grundskole set i et internationalt perspektiv når det drejer sig om at opnå resultater og modvirke negativ social arv? For det andet: Hvilke svagheder kræver øjeblikkelig opmærksomhed? For det tredje: Hvad synes at være de væsentligste grunde til disse svagheder? Hvilke strategier og fremgangsmåder vil være bedst egnede til at modvirke svaghederne på en måde, 20

22 som stemmer med dansk kultur og danske værdier og traditioner? For det fjerde: Hvilke initiativer kan tages af regering, kommuner og enkeltpersoner med henblik på at implementere disse strategier? Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig over, at undersøgelsen er blevet sat i værk, og jeg er spændt på rapporten, der ventes klar til offentliggørelse næste sommer. Når rapporten foreligger, bliver vi forhåbentligt endnu klogere på os selv og på, hvor vi skal sætte ind i forhold til de udsatte børn. Det vil I høre mere om. Nu er I forberedt. (9. To hjertesuk) 21

23 Og nu til noget helt andet. Jeg vil tillade mig at komme med et - nej to nej tre hjertesuk. Det ene drejer sig om loven om gennemsigtighed og åbenhed. Det er en lov, som jeg har store forventninger til. Loven skal give borgerne værdifuld viden om uddannelsesstederne. Når forældre vælger skole til deres barn, skal de kunne træffe deres valg på et kvalificeret grundlag. Så vidt, så godt. Men det forudsætter jo, at skolerne efterlever forpligtelsen til at lægge de nødvendige oplysninger på hjemmesiden. Tager man et vue ud over skolernes hjemmesider, står man tilbage med indtryk af, at langt fra alle skoler og kommuner har efterkommet kravet om at etablere hjemmesider med oplysninger inden for de fem punkter, der fremgår af loven. 22

24 For at få et mere præcist og dækkende billede af tingenes tilstand har vi fra ministeriets side planer om at sende et spørgeskema ud til samtlige kommuner. Og som en serviceoplysning kan jeg oplyse, at det er et område, hvor vi agter at følge udviklingen nøje. Et tilsvarende - noget forstemmende - indtryk har jeg, når det drejer sig om skolernes arbejde med den undervisningsmiljøvurdering, som de har pligt til at udarbejde hver tredje år ifølge lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø har orienteret mig om resultaterne af centrets seneste undersøgelse af, hvor langt skoler og andre uddannelsesinstitutioner er kommet med 23

25 dette arbejde. Billedet er ikke just opmuntrende. Det er nu snart to et halvt år siden, at loven trådte i kraft, så det er ved at være allersidste udkald for udarbejdelsen af den første miljøvurdering. Undersøgelsens beskedne resultater har givet mig anledning til at skrive ud til alle skoler for at minde dem om forpligtelsen. Det skete i slutningen af sidste måned. Jeg vil benytte lejligheden her til at appellere til, at I som Børne- og Kulturchefer - og dermed nøglepersoner i den kommunale forvaltning på børne- og ungeområdet - får skubbet til de skoler, der endnu ikke er kommet i gang. 24

26 Jeg vil dog samtidig rose foreningen for, at I selv er opmærksomme på problemet. Som jeg læser jeres årsberetning, agter I også at gøre noget ved det - både ved de manglende hjemmesider og de manglende undervisningsmiljøvurderinger. Det sidste hjertesuk, ja det er nok i virkeligheden mest udtryk for en undren. Jeg undrer mig over, at så få har søgt om dispensation i forbindelse med forsøgsprogrammets pkt. 7 om lokale læsninger. Jeg undrer fordi netop dette punkt spillede en stor rolle ikke kun for mig men i særdeleshed for Kommunen. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at spørge jer om det er administrative rammer og vilkår der udgør en begrænsning. For så hører jeg det naturligvis gerne. 25

27 (10. Afslutning) Fremtiden tegner godt for folkeskolen. Kursen er sat mod en forbedret skole. Med fornyelsen af folkeskoleloven har skoler og kommuner både fået nogle frihedsgrader og nogle gode redskaber, der kan gøre gode skoler endnu bedre. Det er nu bl.a. jer, der som ledere af de kommunale forvaltninger skal sørge for, at loven bliver ført ud i livet. Som de øverste ansvarlige over for kommunernes politiske ledelse skal I medvirke til, at den fornyede folkeskolelov bliver til virkelighed på skolerne. Det er jo ikke god tone at invitere sig selv, så det vil jeg ikke gøre. Men jeg vil hviske nogen i øret, at jeg gerne modtager en invitation til 26

28 Børne- og Kulturchefforeningens næste årsmøde. Til den tid vil jeg nemlig gerne kunne kvittere for: at arbejdet med fælles mål for folkeskolens fag er kommet i god gænge på skolerne, at skolernes hjemmesider dokumenterer, at der arbejdes målrettet, engageret og med gode resultater på skolerne, at skolerne har udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, at lærere og pædagoger i stigende omfang samarbejder om overgangen fra børnehave til skole og mellem skole og fritidsordning, at arbejdet med at knække kurven over antallet af elever, der henvises til specialundervisning, er godt i gang, 27

29 at skolerne i stigende omfang udnytter de muligheder, der ligger i holddannelse, at skoler og kommuner har budt ind på punkterne i En Skole i Bevægelse, at integrationen af tosprogede børn og unge går stadig bedre, at mobningskurven fortsætter sin vej nedad, at antallet af unge, der forlader skolen uden brugbare læsefærdigheder er faldet drastisk, at flere unge ser ud til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Bolden ligger nu på det kommunale niveau og I er nøglespillerne. Men jeg er fuldt ud klar over, at jeg hverken skal indtage en plads på sidelinjen eller sætte mig til rette på tilskuerpladsen. Det har jeg nu heller ikke i sinde. Jeg 28

30 deltager nemlig gerne i et konstruktivt sammenspil om skolen. Et sammenspil, hvor der bliver scoret mange mål - hvor det er børnene og de unge, der er vinderne - og hvor ingen bliver tabt i svinget. Hvor skolens styrkede faglighed går hånd i hånd med en skole, hvor børnene fortsat kan li at være. 29