Dialogmødemetoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogmødemetoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø"

Transkript

1 Dialogmødemetoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø - erfaringer fra et udviklings- og forskningsprojekt ARBEJDSTILSYNET 2009 Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Kaia Nielsen, Grontmij Carl Bro 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Indledning 3 2 En udvidet APV-model 4 3 Alment om dialogmødet 6 4 Styring og ledelse af APV-forløbet 8 5 Fase Dialogmødet 14 7 Vurdering, valg af indsatser og handlingsplan 17 8 Status, handling og evaluering 19 2

3 1 Indledning I denne metodebeskrivelse er metoden Dialogmødet blevet tilpasset så den kan anvendes til Arbejdspladsvurdering (APV) om psykisk arbejdsmiljø. Hensigten har været at udarbejde en metodebeskrivelse, der er dækkende for og kan anvendes til gennemførelse af et helt APV-forløb. Samtidig skal metodebeskrivelsen bidrage til en bredere forståelse af dialogmødemetoden og et APV-forløb. Metodebeskrivelsen er derfor ikke udformet som en konkret drejebog med én vej til det vellykkede APV-forløb, men indeholder overvejelser og valgmuligheder i forløbet. Metodebeskrivelse af Dialogmødet tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø er blevet til på baggrund af erfaringerne fra et forsknings- og udviklingsprojekt gennemført på 14 virksomheder i perioden I projektet blev 7 metoder til at arbejde med APV og psykisk arbejdsmiljø afprøvet i konkrete APV-forløb. Projektet er afrapporteret i hovedrapporten Metodeudvikling vedrørende behandling af psykisk arbejdsmiljø i APV-arbejdet (Kaia Nielsen m.fl.) og Bilagsrapport 1: Caserapporter - Metoderapport vedr. behandling af psykisk arbejdsmiljø i APV (Eva Toft m.fl.). Projektets resultater er endvidere sammenfattet i en mere læsevenlig publikation Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø (Hans Hvenegaard & Kaia Nielsen). Ud over metodebeskrivelsen af dialogmødemetoden er der ligeledes udarbejdet et metodepapir om Spørgeskemametode til APV om psykisk arbejdsmiljø. Alle publikationer kan hentes på Arbejdstilsynets hjemmeside: Udgangspunktet for metodebeskrivelsen er et bredere perspektiv på, hvilke faktorer der indgår og påvirker et APV-forløb, og den forståelse præsenteres indledningsvis i en udvidet APV-model. Metodebeskrivelsen omhandler såvel metode, proces som aktørroller i et APV-forløb. Der er endvidere sat et særligt fokus på styring og ledelse af et APV-forløb, da det erfaringsmæssigt ofte er det, der afgør et APV-forløbs succes. Baggrunden for at vælge dialogmøde- og spørgeskemametoden til en særlig tilpasning til APV-forløbet er, 1) at de repræsenterer to vidt forskellige tilgange til en APV-proces og 2) at de anvendes hyppigt i APVarbejdet. Forsknings- og udviklingsprojektet blev gennemført af et konsortium bestående af TeamArbejdsliv, Grontmij I Carl Bro, Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Universitet, Alectia og COWI. I alt 15 forskere og virksomhedskonsulenter deltog i projektet: Birgit Aust, Elsebet Hyldsberg Nielsen, Eva Thoft, Hanne Christensen, Hanne Nørby Rasmussen, Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg, Helle Rebien, Kaia Nielsen, Mette E. Larsen, Ninna Brinch Jensen, Niels Møller, Ole Henning Sørensen og Tage Søndergaard Kristensen. Forsknings- og udviklingsprojektet, inspirationshæftet og de 2 metodebeskrivelser er finansieret af Arbejdstilsynet via satspuljemidler. Der skal rettes en særlig tak til de deltagende virksomheder, der deltog med stort engagement og som har gjort det muligt at opsamle erfaringer med APV og psykisk arbejdsmiljø til gavn for andre virksomheder. 3

4 2 En udvidet APV-model Projektet om APV og psykisk arbejdsmiljø har resulteret i videreudvikling af Arbejdstilsynets APV-model. Den udvidede APV-model illustrerer hvordan en række faktorer enkeltvis og i kombination har betydning for et APV-forløb, se figur 1. Der skelnes mellem de aktiviteter, der foregår i forbindelse med APV ens forskellige faser og de omkringliggende forhold, som spiller ind på det samlede APV-forløb. APV-forløbet Branchekontekst Virksomhedskontekst Metoden Fase 0 Kortlægning Beskrivelse Vurdering Prioritering Handlingsplan Handlinger Evalu ering Forandring Effekt APV-processen Styring og ledelse Konsulent Kontekst forandringer Figur 1: Den udvidede APV-model Rationalet bag den udvidede APV-model er, at ikke alene den valgte APV-metode, men også faglig og procesmæssig støtte samt styring og ledelse af forløbet har betydning for, hvor succesfuldt et APV forløb bliver. Dertil kommer, at forhold eller ændringer i konteksten kan understøtte eller skabe hindringer for APV-forløbet. Når man vurderer effekten af et APV-forløb skal man således inddrage alle disse forhold. Aktiviteter i APV-processen er: Fase 0 (forberedelsen): I fase 0 forankres projektet ledelsesmæssigt, mål og plan opstilles, metode vælges og det besluttes, hvem der inddrages, og hvem der koordinerer og leder arbejdet. Arbejdstilsynets APV-faser: Kortlægning, beskrivelse og vurdering, prioritering og handlingsplan. Gennemførelse af handlinger samt evaluering. Løsningerne skal modsvare de kortlagte problemstillinger og være rettet mod den eller de målgrupper, der har problemet. Det vil ofte være sammensatte problemstillinger med flere løsninger, og det vil ofte ikke være nok at vælge én (den letteste) løsning. 4

5 Omkringliggende forhold er: Metoden sætter en ramme for at komme i gang med APV-arbejdet. Nogle metoder indeholder elementer, der understøtter flere APV-faser, fx dialogmødet. Styring og ledelse af hele APV-forløbet fra fase 0 til handlinger er gennemført og evalueret. Styring og ledelse skal sikre, at der træffes beslutninger, følges op, relevante aktører informeres og inddrages samt at planer løbende tilpasses. Ansvaret for ledelse og styring af et APV-forløb bør tildeles en med beslutningskompetence, opbakning i organisationen og interesse for området gerne bakket op af den APV-gruppe med medarbejderrepræsentanter m.fl. Konsulentstøtte. En intern eller en ekstern konsulent kan understøtte APV-forløbet fagligt eller procesmæssigt samt give sparring til projekt- og forandringsledelse. Kontekst og kontekstændringer under APV-forløbet. Forhold og ændringer i virksomhedskonteksten vil enten kunne understøtte eller underminere APV-forløbet. Den udvidede APV-model kan med fordel anvendes ved tilrettelæggelse af et APV-forløb samt i forbindelse med analyse af et APV-forløbs effekt på arbejdsmiljøet. For at kunne vurdere effekten af et APV-forløb er det nødvendigt at analysere og vurdere alle elementer i modellen. Endelig kan den udvidede APVmodel anvendes, hvis man er gået i stå i et APV-forløb. En systematisk gennemgang af modellens elementer vil kunne afdække, hvor man skal sætte ind for at få gang i APV-forløbet igen. Læs mere om den udvidede APV-model i: Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø (www.at.dk/sw60268). 5

6 3 Alment om dialogmødet Dialogmødet er en af flere dialogmetoder, der kan anvendes til APV og psykisk arbejdsmiljø. Dialogmødet er udviklet af arbejdsmiljøprofessionelle i midten af 1990 erne som modvægt til de mere ekspertorienterede metoder såsom spørgeskemaundersøgelse og observation af det psykiske arbejdsmiljø. Idéen var at udvikle en metode som engagerede og motiverede deltagerne både under dialogen og i det efterfølgende arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet. Dialogmødet er kendetegnet ved, at medarbejderne i et åbent forum definerer og sætter ord på det psykiske arbejdsmiljø ud fra kendskab og praktisk erfaring fra hverdagen. I en struktureret form afdækker og beskriver medarbejderne på ét møde deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø, foretager en prioritering og giver deres input til løsningsforslag. På dialogmødet behandles kun de emner, som deltagerne bringer op. Styrker og svagheder er beskrevet i nedenstående boks. Dialogmøde Styrker Giver engagement, fordi det er medarbejdernes egne ord og opfattelser af det psykiske arbejdsmiljø, som kommer til udtryk Alle kommer til orde og får lyttet til kollegers synspunkter om det psykiske arbejdsmiljø Giver fælles og nuanceret billede af arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø Identificerer løsninger, som umiddelbart kan sættes i værk Er løsningsorienterede En anerkendende tilgang giver energi til at se muligheder og løsninger Svagheder Der er ingen garanti for at alle relevante problemstillinger bliver kortlagt, exempelvis blinde pletter Tendens til overfladisk vurderings- og løsningsfase, hvis man ikke afsætter nok tid og har den tilstrækkelige faglige indsigt Giver ikke mulighed for at sammenligne resultater fra år til år Her og nu situationer kan fylde i kortlægning og få afgørende betydning i prioritering Ikke egnede til at behandle krænkende adfærd Svaghederne kan modificeres af god mødeledelse, fx af en mødeleder med faglig og procesmæssig viden og erfaring Boks 1: Styrker og svagheder ved dialogmødemetoden Dialogmødet er ikke fuldt dækkende for et APV-forløb, og skal derfor suppleres med yderligere aktiviteter og processer. Neden for beskrives et APV-forløb med udgangspunkt i Dialogmøde. APV-forløbet består af tre tidsmæssigt adskilte dele: Dialogmødet, hvor medarbejderne er hovedaktører, analyse og vurderingsfasen, hvor en mindre gruppe med faglige og beslutningsmæssige kompetencer bearbejder resultaterne samt en status og handlingsdel, der fx kan foregå på 2-4 efterfølgende personalemøder. 6

7 Struktur for APV-forløb med udgangspunkt i Dialogmødet: Aktører 1. Dialogmødet Kortlægning og beskrivelse samt give input til prioritering og løsninger Medarbejderne 2. Vurdering, beslutning om indsatser og handleplan Analyse af årsager, sammenhænge og mønstre, beslutning om indsatser samt udvikling af løsninger APV-gruppen SiU/MED 3. Status- og handlingsdel Opfølgning og videre arbejde fx på personalemøder. Verificering og handlingsplan, herunder tidsplan og fordeling af ansvar og opgaver Medarbejderne 7

8 4 Styring og ledelse af APV-forløbet Et APV-forløb om psykisk arbejdsmiljø foregår ofte over en længere periode, og de forskellige faser i forløbet har hver deres udfordringer. Mange aktiviteter og forskellige aktører skal involveres på forskellige tidspunkter, og der skal træffes beslutninger og følges op. Processen skal glide fra start til slut, og når det ikke sker, skal der reageres med refleksion og handling. Det kræver overblik, beslutningskraft, koordinering og et vedvarende blik for, hvordan motivation og engagement fastholdes hos de involverede. Afgørende for at et APV-forløb kommer i mål er, at ledelses- og styringsopgaven bliver specifikt italesat og taget. Erfaringerne har vist, at det oftest sker, når der udpeges en projektleder med ledelseskompetence og interesse for området APV og psykisk arbejdsmiljø, og denne støttes af en APV-gruppe med medarbejderrepræsentanter. Det kan virke banalt, at et APV-forløb skal styres og ledes. Men erfaringerne viser, at mange APV-forløb løber ud i sandet, fordi man ikke erkender ledelsesopgaven og ikke giver den tilstrækkelige prioritet og ledelseskompetence. Projektledelsesopgaven omfatter to ligeværdige dele: En hård og en blød del. At planlægge, strukturere, styre og koordinere APV-aktiviteter i forhold til aftalte rammer (tid, ressourcer og kvalitet) og sikre, at nødvendige beslutninger bliver truffet At skabe motivation og samspil mellem de involverede aktører, hvilket stiller krav om relationelle, psykologiske og kommunikative kompetencer. Formelt er APV-arbejdet forankret i sikkerheds- eller MED-udvalget. I praksis vil det ofte være hensigtsmæssigt at nedsætte en specifik APV-gruppe med udpeget projektleder til at stå for planlægning og gennemførelse af APV en. Projektlederen og APV-gruppens udfordring er at holde gryden i kog og fastholde engagementet indtil løsningerne er gennemførte og forløbet evalueret. Projektlederen bør have opbakning både opad og nedad i organisationen samt kendskab til at arbejde med forandringsprocesser og eventuelt psykisk arbejdsmiljø. Det er et ekstra plus, hvis vedkommende også er engageret og har interesse for området. APV-gruppen bør bestå af medarbejderrepræsentanter og ledere fra de områder som skal gennemføre APV samt eventuelt HR og/eller arbejdsmiljøkonsulent. En fordel ved at en leder på strategisk niveau indgår i APV-gruppen er, at problemstillinger og løsninger bliver set i helikopterperspektiv, på tværs af organisationen og i forhold til virksomhedens strategi. Det giver mere helhedsorienterede løsninger. Direkte involvering af ledelse på strategisk niveau i APV-arbejdet er af betydning for projektledelsens muligheder for at udfylde rollen, og er med til at forpligte såvel projektlederen som øverste ledelse på at 8

9 fuldføre APV-forløbet. Uden en ordentlig opbakning oppefra bliver projektlederens arbejde vanskeligt og ambitionsniveauet for de løsninger, som projektet frembringer, begrænset. Hvad er en APV-gruppe? En APV-gruppes opgave er at sikre en succesfuld APV. Derfor skal der være de rigtige kompetencer i gruppen. Det er nærliggende at sammensætte gruppens medlemmer blandt SiU/MED s medlemmer, hvor der er viden om virksomheden fra forskellige synsvinkler. Det som oftest vil mangle er faglig kompetence om psykisk arbejdsmiljø. Denne kan evt. findes internt i AM/HR afdelingen, eller hos en ekstern konsulent. En APV-gruppe skal ikke være for stor, da den skal i dybden med problemstillingerne og tage beslutninger. 4-6 personer vil være optimalt. APV-gruppens medlemmer bidrager med hver deres kompetencer til at løse opgaven. APV-gruppen er ikke et politisk forum, hvor man bærer en interessegruppes synspunkter ind og forhandler en løsning. Hvert medlem repræsenterer et hjørne af virksomheden og et særligt perspektiv på gruppens opgave. Den strategiske ledelse har én vinkel, driftslederen en anden og sikkerhedsrepræsentanten en tredje. APV-gruppen arbejder aktivt med at løse opgaven på og mellem møderne. Alle erfaringer peger på, at det bedste resultat opnås, når gruppen og arbejdet ledes af en projektleder. I større virksomheder kan der være behov for at have flere forskellige APV-grupper. Det kan være en central APVgruppe med ansvaret for det samlede APV-forløb og der kan være flere lokale grupper, som har ansvaret for at gennemføre APV-arbejdet lokalt i den enkelte afdeling eller institution. APV-gruppens opgaver er: Fastholde mål og overblik Udarbejde aktivitets- og tidsplan af APV-forløbet og sikre at planen følges op og justeres løbende Udrede årsager og sammenhænge i de kortlagte problemstillinger og udforme handlingsplaner Koordinere aktiviteter og inddrage relevante aktører Kommunikation opad og nedad i organisationen Sikre at de nødvendige beslutninger bliver taget undervejs Løbende at gøre status og følge op på APV-forløbet og eventuelt justere planer. APV-gruppen kan suppleres med en konsulent afhængigt af gruppens egne kompetencer. Konsulenten kan støtte APV-forløbet med faglig ekspertise inden for psykisk arbejdsmiljø, procesledelse samt give sparring til projektleder. Et godt samspil mellem projektleder og konsulent har vist sig fremmende for et godt APV-forløb. 9

10 5 Fase 0 En række overvejelser og beslutninger skal træffes, inden man går i gang med arbejdet. I denne fase 0 (nul) opbygges det fundament, som APV-forløbet skal bygge på. Fase 0 er også projektlederens platform for den efterfølgende ledelses- og styringsopgave. Fase 0 gennemføres af sikkerheds-/ MED-udvalget i samarbejde med APV-gruppen, og der skal oftest afsættes 2-3 møder til afklaringen. Det er i fase 0 mål, motiver, forventninger og ambitioner skal afklares. Det er her, man begynder at skabe overblik over opgaven, og projektforløbet og projektplan skitseres og besluttes. Det er her, organiseringen af arbejdet etableres, og det besluttes, hvem der skal inddrages med hvilke kompetencer og roller. Der skal tages beslutning om, hvilken metode man vil anvende, ressourceforbruget skal estimeres, og der skal besluttes om og i givet fald hvilken type konsulent, der skal inddrages. Endvidere skal man gøre sig klart, hvordan man vil sikre synlighed og formidling af APV-aktiviteterne. Helt overordnet er der tale om at beslutte: Hvad vil vi, hvordan gør vi det og hvem gør hvad? man skaber det i tanken og på papir, før man gør det i virkeligheden. Fase 0 indeholder: Opstilling af fælles mål og rammer for APV-forløbet Overblik over arbejdsproces plan for arbejdet Sammensætning af APV-gruppen og udpegning af projektleder Plan for medarbejderinddragelse Valg af metode Plan for formidling og kommunikation Opstilling af fælles mål og rammer for APV-forløbet Sikkerheds-/MED-udvalg skal tage stilling til, hvad arbejdspladsen vil have ud af APV-arbejdet er målet at holde Arbejdstilsynet fra døren eller rækker ambitionen længere? Forestiller man sig, at APV-forløbene alene foregår på lokalt niveau, eller er der et ønske om, at APV en skal understøtte virksomhedsstrategien? Uanset hvilket niveau der lægges, skal man gøre sig sine motiver og forventninger klar samt afdække hvilke incitamenter og drivkræfter på arbejdspladsen, der kan understøtte APV-arbejdet. Ambitionsniveauet har også betydning for ressourcer i APV-forløbet, og det er vigtigt at få ledelsens tilkendegivelse af, hvilke ledelses- og medarbejderressourcer der er til rådighed. Hvor højt vil man prioritere APVarbejdet? Overblik over arbejdsproces plan for arbejdet Der skal skabes et fælles billede af opgaven. Hvad er det for en proces, man skal i gang med, hvilke elementer, opgaver og aktører indgår? Roller og ansvar i processen skal drøftes og besluttes, og den overordnede arbejds- og tidsplan skal skitseres. Det er en stor udfordring at skabe og formidle et fælles billede af APV-forløbet, fordi meget på nuværende tidspunkt er ubekendt. Kun kortlægningsdelen er relativ klar, mens indholdet af de efterfølgende faser afhænger af kortlægningen. Men selv om kortlægningsresultatet er ukendt, kan man godt tilrettelægge 10

11 processen for det efterfølgende forløb. Procesplanen må så konkretiseres efterhånden som indholdet bliver klart. En hjælp til at skabe overblikket samt til at styre det efterfølgende APV-forløb er udarbejdelse af en tids- og aktivitetsplan. Tids- og aktivitetsplanen er et dynamisk redskab, som løbende bliver konkretiseret. Sammensætning af APV-gruppen Det skal besluttes hvem og hvilke kompetencer, der skal involveres i planlægning, ledelse og styring af APV-forløbet. Der skal etableres en APV-gruppe og en projektleder. APV-gruppen skal sammensættes så den i videst muligt omfang repræsenterer de enheder, der indgår i APV-forløbet. Endvidere skal ledelsen indgå - både på førstelinjelederniveau og helst også på strategisk niveau. Det kan desuden være relevant at se på fagsammensætningen. På et universitet vil det fx være relevant at have både TAP- og VIPmedarbejdere i gruppen, og i en produktionsvirksomhed kan det være relevant at have både en produktionsmedarbejder og planlægningsmedarbejder. Endelig kan indgå personer med særlige kompetencer indenfor arbejdsmiljø og procesledelse, fx HR og intern arbejdsmiljøkonsulent eller en ekstern konsulent. Afhængigt af arbejdspladsens størrelse vil en APV-gruppe på 5 6 medlemmer være hensigtsmæssig. En større gruppe vil få vanskeligere ved at fungere som APV-gruppe, ligesom den vil få vanskeligere ved at mødes. Store organisationer med flere divisioner kan have flere APV-grupper. APV-arbejdet er lovmæssigt forankret i Sikkerhedsorganisationen. Nedenstående illustreres eksempler på, hvordan man kan organisere APV-arbejdet. Eksempler på organisering af APV-arbejdet MED-/ Sikkerhedsudvalg APV-gruppe Projektleder Afdelingen Eksempler på organisering af APV-arbejdet Eksempler på organisering af APV-arbejdet MED-/Sikkerhedsudvalg APV-projektleder Sikkerhedsudvalg MED- APV-gruppe APV-gruppe APV-gruppe Projektleder APV-gruppe Produktion Planlægning Administration Afd. 2 Afd. 3 Afd. 1 Afd. 4 Afd. 5 Afd. 6 11

12 Plan for inddragelse Når man arbejder med psykisk arbejdsmiljø, er det nødvendigt at inddrage medarbejderne i arbejdet. Dels er medarbejderne den vigtigste kilde til at få kendskab til det psykiske arbejdsmiljø. Dels kan problemer med det psykiske arbejdsmiljø udspringe af relationer og omgangsformer medarbejderne imellem eller mellem medarbejdere og leder, og løsningen på den typer problemer skal findes i og gennemføres af gruppen. De involverede medarbejdere skal gå ind for - og føle sig forpligtet til at deltage i løsning af problemet, fordi den enkelte og gruppen skal gøre noget anderledes. I fase 0 skal man tage stilling til, hvordan og til hvilke dele af APV-arbejdet medarbejderne skal inddrages for at skabe en god og effektiv proces. Overvejelserne skal gå på, hvornår medarbejderinddragelse styrker grundlaget for APV-arbejdet, fx i kortlægningsfasen og ved input til løsninger. Endvidere er det værd at overveje medarbejderinddragelsens betydning for ejerskab og engagement i APV-arbejdet. Deltagelse af alle er godt på nogle tidspunkter, mens koncentreret arbejde i den mindre APV-gruppe er væsentligt på andre. Driftsorganisationen er en væsentlig faktor for et succesfuldt APV-forløb. Den strategiske ledelse bør som minimum indover i fase 0 og ved væsentlige beslutninger undervejs. Den lokale leders inddragelse er afgørende for forløbet i de mindste enheder, hvis det fx er en større virksomhed. Når selve handlingerne skal sættes igennem sker dette ofte som indsatser i forskellige forhold i driften hvad enten det handler om arbejdets udførelse, tilrettelæggelse og organisering, samarbejde eller relationelle forhold. I Fig. 2 nedenfor angives hvem der bør være med i hvilke faser i APV-forløbet. Når der er flere x er angiver et stort X i fed, at denne aktør er den centrale. Faser Fase 0 Kortlægn. Vurdering Prioritering Handlingsplan Handlinger Evaluering Aktører beskrivelse Medarbejderne X x x x x x Sikkerhedsorganisationen X X X APV-gruppen X x X X X (x) X Driftsorganisationen x x X Figur 2: Aktører i APV-forløbets faser. X = hovedaktør/hovedansvarlig; x = medvirker Valg af metode På sikkerhedsudvalget eller i APV-gruppen drøftes de forskellige metoders styrker og svagheder. Overvejelser i forbindelse med metodevalg kan være om en metode er kendt, hvilke erfaringer og/eller forestillinger man eventuelt har med metoden, om der er tiltro til den og om metoden bliver accepteret til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Det er ikke nødvendigt at vælge en metode, som passer til ens arbejdsplads og kultur. Der kan være fordele ved at vælge en metode, som udfordrer arbejdspladsens måde at tænke og handle på. Er man i højere grad vant til at handle end at snakke sig frem til en løsning, kan et dialogmøde være med til at rokke ved nogle forestillinger om, hvad samtale kan, og det kan udfordre ens normale handlemåde. Afstanden mellem en arbejdsplads kultur og en metode kan dog være for stor til, at en metode bliver accepteret. 12

13 Dialogmødet kan vælges, når arbejdspladsen ønsker høj grad af involvering af medarbejderne og dialog om det psykiske arbejdsmiljø i et åbent forum. Er der massive samarbejdsproblemer eller andre relationelle problemer skal dialogmødet ikke vælges som APV-metode. Se styrker og svagheder boks 1. Er valget faldet på dialogmødet som APV-metode, skal der tages stilling til, hvordan man sikrer, at alle relevante problemstillinger inden for det psykiske arbejdsmiljø bliver behandlet. Dette kan ske ved at supplere kortlægningen med en dialog om branchespecifikke problemstillinger beskrevet i Arbejdstilsynets branchevejvisere (www.at.dk). Dialogmøde kan også suppleres med en mindre spørgeskemaundersøgelse for at afdække krænkende adfærd. Her kan man tage de relevante spørgsmål fra Nationalt Forskningscenters mellemlange spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Der skal tages stilling til, hvor mange medarbejdere der kan undværes i produktionen/plejen ad gangen, og hvor store holdene skal være. Man kan vælge at invitere alle medarbejdere på arbejdspladsen eller et repræsentativt antal medarbejdere. Der kan være behov for afgrænsning af målgruppen, fx om faste vikarer, deltidsansatte, nattevagt, langtidssygemeldte og personale på barsel skal indkaldes. Og der skal tages stilling til, om dialogmøderne skal holdes afdelingsvis eller på tværs af afdelingerne eller på tværs af skiftehold. På arbejdspladser med mange medarbejdere kan der være en del logistik forbundet med at arrangere dialogmøderne. Sygefravær I fase 0 skal der tages stilling til, hvordan sygefravær inddrages i APV-arbejdet. Man skal undersøge hvilke sygefraværsdata arbejdspladsen råder over eller kan fremskaffe. Det vil være hensigtsmæssigt at data kan fremskaffes på organisatoriske enheder svarende til dialogmøde-enhederne, samt at data er opdelt på faggrupper og på kort- eller langtidsfravær. I forbindelse med analyse- og vurderingsfasen bør APVgruppen foretage en overordnet vurdering af eventuelle sammenhænge mellem det psykiske arbejdsmiljø og sygefraværet. Vurderingen skal indgå i prioriteringen. Medarbejderne kan inddrages i denne vurdering og bidrage med løsningsforslag. Plan for formidling og kommunikation Projektlederen har en vigtig rolle i at informere og kommunikere i hele APV-forløbet. Det skal besluttes, hvordan APV-forløbet indledningsvis sælges, og hvordan resultater og status løbende formidles til målgruppe og øvrige aktører. Konkret kan der laves en kommunikationsplan indeholdende, hvad der skal formidles, hvornår og til hvem. Dette kan også indarbejdes i projektplanen. Den løbende status kan fx gives på personalemøder, hvor APV-forløbet er et fast punkt på dagsorden, som nogen (fx projektlederen) har forberedt. Det skal tænkes ind, at formidling også er anledningen til at få målgruppens kommentarer og gode idé til proces og indhold. Formidlingen er med til at sætte APV-arbejdet på dagsordenen og er med til at give det status. Erfaringen er desværre, at formidlingsopgaven alt for ofte forsømmes. I fase 0 lægges fundamentet for et godt APV-forløb. Fase 0 skal følges op af løbende fokus på styring og ledelse af APV-forløbet, som beskrevet i afsnit 3. 13

14 6 Dialogmødet APV-FORLØB Aktører 1 Dialogmødet Kortlægning og beskrivelse samt input til prioritering Medarbejderne og løsninger 2 Vurdering, handlingsplan og beslutning om indsatser APV-gruppen SiU/MED 3 Status- og handlingsdel samt evaluering Medarbejderne Dialogmødet omfatter flere APV-faser i samme aktivitet. Kortlægning, beskrivelse og input til prioriteringer og løsninger er tidsmæssigt et forløb, hvor de forskellige delaktiviteter beriger og uddyber hinanden i løbet af et dialogmøde på 3-4 timer. Dialogmødet består af to gruppearbejder og to plenumsamlinger, og kan gennemføres med ca deltagere. Forberedelsen til dialogmødet består i: o Skaffe passende mødefaciliteter o Invitationer o Inddeling i relevante grupper o Udarbejdelse af gruppespørgsmål o Møde- og procesledelse Er det en mindre enhed, afdeling eller institution er det ofte muligt at finde egnede lokaler i eget område. Er der derimod tale om større arbejdspladser med mange mennesker, kan det være nødvendigt at finde lokaler ude af huset eller andre steder i virksomheden/organisationen. Lokalerne skal kunne indrettes, så der både kan være gruppearbejder med 5-8 personer (eller tilstrækkelig antal grupperum) og kan afholdes plenum, hvor alle kan være til stede. Dertil kræves, at der er tilstrækkelig med tavle-/vægplads, hvor gruppearbejderne kan præsenteres, og flipovers kan hænges op. Invitationer skal ud til dialogmødedeltagerne. En kombination af skriftlig og mundtlig kommunikation er som regel mest effektiv. Der skal tages stilling til, om mødet skal lægges i eller uden for arbejdstiden, om det er obligatorisk at deltage, og om deltagerne skal tilmelde sig mødet. Til gruppearbejdet kan grupperne sammensættes, så gruppemedlemmerne er så ens som muligt (fra samme organisatoriske enhed, samme funktion eller samme faggruppe) eller er så forskellige som muligt ud fra forhåndskendskab til arbejdspladsens problemstillinger og overvejelser om, hvad man vil have ud af dialogmødet. Er der behov for at skabe fællesskab omkring enhedens problemstillinger, sammensættes gruppen af enhedens medarbejdere. Er der er en særlig problematik omkring faglært/tillært daghold/aftenhold kan det være en ide at blande grupperne. Er der flere ledere, bør der etableres en gruppe af ledere, som kan afdække deres arbejdsmiljø. Ledere bør ikke indgå i grupper bestående af medarbejdere, da det kan lægge en dæmper på, hvad medarbejderne vil sige og bidrage med i dialogen. 14

15 Der skal udarbejdes to sæt gruppeopgaver med angivelse af opgavebeskrivelse, tidsramme, gruppeledelse og rapporteringskrav. Til første gruppearbejde er der brug for at formulere de to centrale spørgsmål tydeligt og klart. Det kan fx være: 1) Hvad oplever du, der fungerer godt i dit arbejde og på arbejdspladsen? Og 2) Hvad oplever du, der fungerer mindre godt i dit arbejde og på arbejdspladsen? Hvis man vil lede deltagerne lidt på vej, kan man til hvert af disse to spørgsmål fx tilføje hjælpende ord som: i forhold til arbejdsopgaven, arbejdstilrettelæggelsen, samarbejdet, kommunikationen, ledelsen. I denne dialog begynder beskrivelserne at tegne sig af, hvad det er for temaer, situationer og forhold, der er væsentlige at fokusere på. Til andet gruppearbejde - efter plenum, hvor der har udkrystalliseret sig en række temaer, der har fået en foreløbig prioritering - skal der udarbejdes en gruppeopgave. Det centrale her er at udvide beskrivelsen af temaet og at komme med mulige løsningsforslag og handlingsindsatser. Spørgsmålet kunne fx formuleres som: For jeres tema skal I: 1) Stikordsvis beskrive karakteren af problemstillingen, særlige situationer, hvor den viser sig, og andet der kan være med til at kaste lys på temaet 2) Komme med umiddelbare forslag til løsninger samt bud på, på hvilke organisatoriske niveauer problemstillingen skal løses. Hvad kan den enkelte gøre? Hvad kan gruppen/enheden gøre? Hvad kan ledelsen eller virksomheden gøre? Dialogmødet skal proces- og indholdsmæssigt ledes og tidsmæssigt styres. Mødelederens opgave er at skabe en tillidsfuld stemning, hvor alle bliver hørt og kommer frem med det de har på hjerte, samtidig med at mødets struktur og proces holdes, så man når gennem dagsordenen. Det kræver erfaringsmæssigt stram fokus på tidsstyring. Deltagerne leverer langt hen ad vejen selv indholdet i mødet, men der kan være behov for, at mødelederen spørger konkret ind til de udsagn, der kommer frem i plenum, samt eventuelt spørger ind til generelle problemstillinger inden for branchen, som ikke af sig selv kommer frem. Der skal udarbejdes en tidsplan over hvor meget tid, der skal bruges på dialogmødets enkelte punkter, og den skal i det store og hele holdes. Der skal foreligge en plan/metode for, hvordan tilbagemeldingerne fra grupperne skal foretages hvordan, hvem og hvor lang tid. Det bør styres stramt, da det erfaringsmæssigt kan tage for lang tid, og virke monotont og trættende for deltagerne. Det kan også være en god idé på forhånd at udpege en tovholder til grupperne. Skriftlighed giver fælles synlighed for alle derfor skal alle grupper afrapportere på flipoverpapir. Hvis man i processen vil fastholde, hvor de forskellige temaer er blevet rejst, kan dette pædagogisk gøres ved at anvende forskelligt farvet papir eller tusser til de pågældende grupper. Gennemførelse af dialogmødet sker på baggrund af følgende dagsorden: 1. Formål og baggrund 2. Spilleregler for mødet 3. Roller og opgaver 4. Gennemførelse af dialog om det psykiske arbejdsmiljø 5. Det videre arbejde. Allerede fra dialogmødets begyndelse skal det gøres klart, hvilken status dialogmødet har, og hvordan det indgår i det samlede forløb. Her er det væsentligt at gøre opmærksom på, at mødet ikke er et beslutningsforum, men at det skaber grundlaget for og lægger op til en videre bearbejdning i APV-gruppen. 15

16 Vigtige spilleregler for dialogen er, at deltagerne lytter til hinanden og ikke afbryder, alles synspunkter er lige vigtige det gælder ikke om at blive enige, men om at få forskellige synspunkter og perspektiver frem samt, at der skal være fortrolighed omkring eventuelle personlige forhold, der kommer frem under dialogen. Der kan også være andre relevante spilleregler. Mødelederens, deltagernes og lederens rolle skal præciseres. Deltagerne bidrager med input om deres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø, er der flere ledere, arbejder de i en gruppe for sig selv med deres arbejdsmiljø. Deltager kun én leder, indgår vedkommende ikke i gruppearbejdet, men er observatør i plenum, og bidrager med eventuelle relevante oplysninger, som nuancerer problemstillinger eller bidrager til løsning af problemerne. Mødelederen styrer processen og sikrer en tillidsfuld stemning samt at tiden holdes. Dialogmødets 4 trin Trin 1. Gruppearbejde: Kortlægning og beskrivelse af det psykiske arbejdsmiljø Trin 2. Fremlæggelse og drøftelse i plenum, evt. suppleret med branchespecifikke problemstillinger Medarbejderprioritering Trin 3. Gruppearbejde: Nærmere beskrivelse og input til løsninger Trin 4. Opsamling i plenum og præcisering af det videre arbejde Selve dialogen om det psykiske arbejdsmiljø består af en proces med fire trin: to gruppearbejder og to plenumopsamlinger. I første gruppearbejde kortlægges og nedskrives på plancher, hvad medarbejdergruppen mener, der fungerer godt på arbejdspladsen og hvad der bør forbedres. Det kan være en god idé at lade hver enkelt gruppedeltager bruge 7-8 minutter for sig selv til at tænke over og nedskrive, hvad han eller hun mener om de 2 spørgsmål inden dialogen i gruppen påbegyndes. Grupperne fremlægger deres kortlægning i plenum, og der foregår en nærmere beskrivelse og vurdering af de forhold, der kommer frem. Mødelederen har overblikket over, om alle branchespecifikke problemstillinger inden for psykisk arbejdsmiljø, jf. Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejvisere (www.at.dk/sw5451.asp) kommer frem. Hvis ikke, spørger mødelederen ind til disse, når alle grupper har fremlagt deres gruppearbejde. Mødelederen kan eventuelt på forhånd have lavet en planche, hvor de branchespecifikke problemstillinger er noteret. Dernæst foretager medarbejderne en umiddelbar prioritering af de emner, der er kommet frem. Dette sker i plenum, og ved at hver medarbejder får 3 prioriteringsstreger, som kan sættes på 1, 2 eller 3 af de fremkomne temaer. Derefter udpeges de emner, som har fået flest prioriteringer. Medarbejderne melder sig til ét af disse emner og går efterfølgende ud i grupper og drøfter forslag til løsninger og handlemuligheder. Resultatet af dialogmødet vil være en lang række udsagn og forslag nedskrevet på flipover, som efterfølgende renskrives og bearbejdes af APV-gruppen. 16

17 7 Vurdering, valg af indsatser og handlingsplan APV-FORLØB Aktører 1 Dialogmødet Medarbejderne 2 Vurdering, handlingsplan og beslutning om indsatser. Analyse af årsager, sammenhænge og APV-gruppen SiU/MED mønstre, beslutning om indsatser samt udvikling af løsninger 3 Status- og handlingsdel samt evaluering Medarbejderne Vurderings-, analyse- og beskrivelsesfasen er den fase, hvor man skal beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, der er konstateret i kortlægningen. Problemernes art, alvor og omfang skal beskrives nærmere. Årsagerne til problemerne og de mest hensigtsmæssige løsninger skal også beskrives. Handlingsplanen og prioriteringen er det systematiserede resultat heraf med angivelse af tidspunkt for indsatsen, ansvarlig(e) person(er) og angivelse af evaluering af indsatsen. På dialogmødet har alle i kunnet deltage og give deres mening til kende i kortlægningen, beskrivelsen samt foreløbig prioritering og løsningsforslag. I vurderingsfasen er det den mindre APV-gruppe, der foretager vurderingen af resultaterne fra dialogmødet. Baggrunden for at skelne mellem alle medarbejdernes deltagelse på dialogmødet og den mindre APVgruppes arbejde med at samle op på dialogmødet er flere. Medarbejderne kan på dialogmødet tilkendegive, hvad de vurderer fungerer godt eller mindre godt, og de kan være med til at folde beskrivelsen ud gennem deres nøje indsigt i de konkrete forhold i hverdagens arbejdsliv. Samtidig har de ofte mange forslag til umiddelbare løsninger. Derimod er en stor gruppe bestående af mange personer ikke egnet til at gå i dybden, analysere og konkludere. Derfor er APV-gruppen den centrale aktør i denne fase. Vurderings-, analyse- og beskrivelsesarbejdet kræver, at der er de rette kompetencer og kvalifikationer til stede i APV-gruppen. En forkert eller utilstrækkelig vurdering og analyse vil ofte føre til halve eller kvarte løsninger. Derfor er det væsentligt, at kvaliteten af indsatsen i denne fase er høj, og at man bruger den fornødne tid og ressourcer til at komme rundt om de kortlagte problemstillinger. APV-gruppens grundlag i denne fase er dialogmødets resultater i form af en afskrift af de mange flipovers, som blev lavet på dialogmødet. Det er nu APV-gruppens opgave systematisk at gennemgå og vurdere, hvad det er for temaer, som er kommet frem under kortlægningen, beskrivelsen og forslag til løsninger. Bestræbelsen går på at indkredse de enkelte problemstillinger og give en beskrivelse heraf, som kan danne grundlag for en vurdering af mulige sammenhænge med henblik på at opstille handlingsforslag til løsninger. Det er væsentligt at fastholde de konkrete forhold og ikke almengøre dem for meget, da det er de konkrete forhold, der kan handles på. I selve analyserne og de arbejdsmiljøfaglige vurderinger er det oplagt at forholde sig til, at der kan være sammenhænge mellem forskellige problemstillinger og deres mulige løsninger. Et problem vil oftest have flere løsninger, men én løsning kan løse flere problemstillinger. 17

18 Rent praktisk udarbejdes en skriftlig fremstilling af overvejelserne i forhold til problemstillingerne, så de senere kan danne grundlag for en egentlig handlingsplan. Det kan være årsagsvurderinger, problemets omfang, mulige løsningsforslag eller indsatser m.v. I vurderingsfasen er det væsentligt at holde to vinkler på problemstillingen klar: Forebyggelse og håndtering. Forebyggelsesperspektivet er at vurdere hvilke indsatser, der skal til for at komme bag om problemet med henblik på at forebygge, at det opstår (igen). Håndteringsperspektivet er at afhjælpe det eksisterende problem. Fx i forhold til mobning kan et forebyggelsesperspektiv være at udarbejde en mobbepolitik og udvikle en praksis i forlængelse heraf. Et håndteringsperspektiv vil være at udrede og tage fat om en konstateret mobbesituation. Et andet eksempel kan være at håndtere en stresset kollega konkret med psykologhjælp, sygemelding, tilbagekomst til jobbet m.v. I et forebyggelsesperspektiv kan fx en konkret stressramt kollega være en anledning til at vurdere arbejdsindholdet og arbejdsfordelingen i hele arbejdsgruppen. Prioriterings- og handlingsplansprocessen Gennemgå listen og beslut hvilke niveauer, de enkelte problemstillinger skal løses på: 1) lokalt eller overordnet 2) retter løsningen sig mod organisations-, ledelses-, gruppe- eller individniveau For hvert problem eller problemkompleks udarbejdes en handlingsplan p.b.a. beskrivelsen og vurderingen Opstille rækkefølge, hvorefter problemerne skal løses I forhold til hver handlingsplan skal det besluttes, hvem der er ansvarlig og deadline for problemløsningen Handlingsplanen indeholder en kort beskrivelse af problemstillingen og løsningen, hvem der har ansvaret, deadline for løsning samt opfølgningstidspunkt og fora for opsamling. Handlingsplanen angiver ligeledes på hvilket niveau i organisationen, der skal handles, og hvem der er ansvarlige for de forskellige indsatser. Ofte vil en sådan handlingsplan indeholde indsatser som 1) enheden selv kan tage sig af, 2) sikkerhedsudvalget kan iværksætte og 3) forhold af mere strategisk karakter, som skal behandles af den øverste ledelse. En handlingsplan er samtidig en prioriteringsplan, gennem en tidsangivelse af i hvilken rækkefølge de enkelte indsatser skal iværksættes eller være færdige. Eksempler på løsninger Strategisk niveau: Strategi for at opbygge og vedligeholde human og social kapital, Strategi for teknologiudvikling og teknologivurdering, Trivsels- og fraværspolitik, Informations- og kommunikationsstrategi mv. Organisatorisk niveau: Teamorganisering, Planlægnings- og arbejdstidsforhold (skiftehold/skæve arbejdstider), Udvikling af lederrollen, Samarbejde mellem enheder, Opblødning af afdelings- og faggrænser mv. Gruppeniveau: Videndeling, ændret arbejdsfordeling, teambuilding, kodeks for god omgangstone, udvikling af samarbejdskultur, prioriteringsværktøjer, den gode mødekultur, konflikthåndtering mv. Individuelt niveau: Kompetenceudvikling, ændret arbejdsindhold/-mængde/ metode, stresscoping, supervision mv. Resultatet af APV-gruppens arbejde er en foreløbig handlingsplan med beskrivelse og forslag til indsatser. Herefter løftes APV-arbejdet op i Sikkerheds-/MED-udvalget til endelig beslutning om indsatser og rækkefølge. 18

19 8 Status, handling og evaluering APV-FORLØB Aktører 1 Dialogmødet Medarbejderne 2 Vurdering, handlingsplan og beslutning om indsatser 3 Status- og handlingsdel samt evaluering Opfølgning og videre arbejde fx på personalemøder. Verificering og handlingsplan, herunder tidsplan og fordeling af ansvar og opgaver APV-gruppen SiU/MED Medarbejderne Når sikkerhedsudvalget har godkendt handlingsplanen er det væsentligt, at denne fremlægges på et personalemøde eller lignende, så alle der har deltaget kan se, hvad resultatet af dialogmødet har været. Samtidig er det også en anledning til at iværksætte de indsatser og handlinger, som enheden selv skal håndtere. Opgaver skal fordeles og der skal aftales endelige kørerplaner for arbejdet. Det er i princippet først, når handlingsplanen er blevet gennemført vel vidende, at der også sker ændringer fysisk, socialt og bevidsthedsmæssigt undervejs i processen at der er skabt forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Efterhånden som APV-forløbet skrider frem sker der erfaringsmæssigt det, at opmærksomheden på og fastholdelse af indsatsen svinder. Dette skal imødegås gennem fokus på ledelse af hele forløbet, og er således en udfordring for projektlederen. Handlingsplanen indeholder sandsynligvis løsninger med meget forskellig kompleksitetsgrad. Til nogle løsninger skal der måske laves aftaler med en konsulent om afholdelse af temadag, og til andre skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som kulegraver en problemstilling, henter eksperter og tilbud ind, inden en egentlig løsning kan besluttes og gennemføres. Arbejdet med udvikling af relationer, samarbejde, kommunikation eller værdier er en proces over lang tid med forskellige indsatser og aktiviteter. Arbejdet med en ændret arbejdsfordeling er et større puslespil, der skal gå op. Ofte ville disse aktiviteter være overdraget til driftsorganisationen. Det vil i praksis sige til ledere. Løsninger skabes også undervejs I arbejdet med psykisk arbejdsmiljø sker der en masse aktiviteter og indsatser, som undervejs kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø. I nogle sammenhænge kan mindre samarbejdsproblemer, dårlig stemning, uklarheder m.v. løses gennem den blotte italesættelse heraf. Indsigt i, diskussion af og arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø kan også i sig selv skabe forbedringer i hverdagen. Bevidsthed om og indsigt i, hvad det er for forhold, der er på spil, kan være redskaber så det daglige arbejde og samarbejde forløber på en bedre måde og dermed skaber et bedre psykisk arbejdsmiljø. En af udfordringerne ved at iværksætte en APV om det psykiske arbejdsmiljø er, at det ikke alene bliver en årlig (eller hvert 3. år) tilbagevendende indsats, men at man løbende forholder sig til arbejdsmiljøet i hverdagens drifts- og udviklingsaktiviteter. Det er ledere og medarbejdere, der løbende skal sikre et godt psykisk arbejdsmiljø som en naturlig og integreret del af udførelsen og tilrettelæggelsen af arbejdet. 19

20 I handlingsfasen har APV-projektlederen en vigtig opgave med at holde fast i, at løsningerne bliver gennemført, og at holde opmærksomheden på APV-forløbet oppe i organisationen. Der vil sandsynligvis blive sat andre tiltag i værk som konkurrerer både om opmærksomheden og ressourcerne. Projektlederen kan ikke sikre succesen i denne fase alene. Her er det afgørende, at de ansvarlige ledere i driftsorganisationen og samarbejdsorganisationer (SU/SIO/MED) sikrer at fastholde fokus på de indsatser, der er besluttet. Ofte bliver en manglende fastholdelse af indsatsen begrundet i, at situationen er forandret, og det er helt andre problemstillinger, der er aktuelle nu. Dette kan godt i nogle tilfælde være rigtigt, men kan også være en undskyldning for ikke at gøre noget ved de forhold, som kan være vanskelige at håndtere eller finde tid og ressourcer til at forbedre. Ofte ses det ved gentagne kortlægninger med års mellemrum, at det er de samme grundlæggende problemstillinger, der afdækkes. Det taler for en skærpet opmærksomhed og vedholdenhed i handlingsfasen. Handlingsplanen er det værktøj, som fastholder indsatserne. Handlingsplanen skal løbende følges op og justeres. Endvidere er det i denne fase vigtigt at få synliggjort, når et problem er løst. Efter et aftalt tidsrum er det væsentligt, at der samles op på handlingsplanen og medarbejderne evaluerer, om resultaterne er opnået og de problemstillinger, som medarbejderne rejste på dialogmødet, er løst. Samtidig kan det være anledningen til at høre, om der eventuelt er nye forhold, hvor der er brug for en fokuseret indsats. På denne måde kan APV en blive en dynamisk proces, som løbende er med til sikre fremskidt i det psykiske arbejdsmiljø. 20

Spørgeskemametoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskemametoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø Spørgeskemametoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø - erfaringer fra et udviklings- og forskningsprojekt ARBEJDSTILSYNET 2009 Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Kaia Nielsen, Grontmij Carl Bro 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation Information Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Der skal jf. arbejdsmiljøloven gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvert

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø

Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø - erfaringer fra et udviklings- og forskningsprojekt ARBEJDSTILSYNET 2009 Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Kaia Nielsen, Grontmij Carl Bro INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forandringer og psykisk arbejdsmiljø

Forandringer og psykisk arbejdsmiljø Forandringer og psykisk arbejdsmiljø Følgende tekster handler alle om forandringer, forbedringer og udvikling. Teksterne beskriver på hver sin måde, hvad man både skal have viden om og være opmærksom på,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering

Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal September 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 3... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

AAU's APV for 2012 2015. Workshop 2

AAU's APV for 2012 2015. Workshop 2 AAU's APV for 2012 2015 Workshop 2 AAU's APV 2012-2015 HR-afdelingen 28. september 2012 Workshop 2 - Præsentation af APV-rapporten og den kvalitative rapport - Psykisk arbejdsmiljø og procesværktøjer -

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Pixivejledning i APV-processen 2012-2015

Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 Pixivejledning i APV-processen 2012-2015 ET FOREBYGGENDE VÆRKTØJ Arbejdspladsvurderingen (APV en) er et forebyggende værktøj, som ledere og medarbejdere kan bruge til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV

PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV PERSONALE RETNINGSLINJER FOR APV APV 1.0 Ledelsen skal lægge rammerne Det er ledelsens ansvar at der gennemføres en lovpligtig APV. Ledelsen skal med MED-udvalget, sikkerhedsgruppen og medarbejderne afklare

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Trivsel fra system til dialog

Trivsel fra system til dialog Trivsel fra system til dialog Generel information» Fakta og historie 1915 Holger Sørensen grundlægger Vejle Caramel- og Tabletfabrik senere kaldet Dansk Tyggegummi Fabrik A/S 1927 Virksomhedens første

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Temadag om MTU2009- benchmarking

Temadag om MTU2009- benchmarking Temadag om MTU2009- benchmarking Introduktion til metoder og værktøjer til opfølgning på MTU ESB-netværket, 6. oktober 2009 Sidsel Westi Kragh, Rejseholdet Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Drejebog til udvikling af Attraktive Arbejdspladser

Drejebog til udvikling af Attraktive Arbejdspladser Drejebog til udvikling af Attraktive Arbejdspladser Forord Denne drejebog præsenterer en metode for ledere og tillidsrepræsentanter til sammen med medarbejderne at udvikle de attraktive arbejdspladser:

Læs mere

APV guide. Indhold. Indledning

APV guide. Indhold. Indledning APV guide Indhold Indledning... 1 De formelle krav til APV... 2 Forskellige arbejdsmiljøforhold og problemer hos forskellige faggrupper... 2 Sygefravær som en del af APV... 2 Arbejdsgiveransvar... 3 Hvordan

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen

Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Albertslund Kommune Nye veje til den gode forflytning i hjemmeplejen Præsenteret af Else Momme, seniorkonsulent, Grontmij Carl Bro Lene Flint Andersen, arbejdsmiljøkonsulent, Frederiksberg Kommune Albertslund

Læs mere